![](https://assets.isu.pub/document-structure/211102174828-c46365d8b3f8b511fdc798cdcd722c05/v1/d9e5ba564e6923c2d2bb06f6b86166fe.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
Uddrag fra “Næver af sten”
Det legendariske bjergfolk lever i de ugæstfrie Muraka-bjerge i grænselandet mellem kongeriget mod syd og de primitive, krigeriske stammer mod nord. Vi kender alle beretningerne om deres overmenneskelige styrke og hårdhed. Deres hud bliver hærdet af livet i de rå bjerge, og sagnene fortæller, at pile og spyd preller af på bjergkrigerne.
Det virkelige bjergfolk er endnu mere hårdført. Og gæster man deres by, kan man blive slået ganske omkuld - ikke af våben - men af ord. For bjergfolk siger, hvad de tænker. Og deres hudløse ærlighed kan slå hårdere end deres næver af sten. Løgne og intriger har ingen plads i bjergfolkets verden. På trods af dette - eller netop på grund af dette - er sammenholdet blandt bjergfolket tættere end i nogen anden stamme. At blive udstødt af fællesskabet er en straf værre end døden.
Advertisement
Bjergfolkets foretrukne våben er stridskøller, morgenstjerner og krigshamre. Knogleknusere.For i bjergene vindes ærefulde sejre på én måde alene ... gennem rå, brutal styrke.
Uddrag fra Næver af sten af flodklanens Thomas Laurens