Jan K
... og Kunsten at beg책 sig omkring et bord ...
… og Kunsten at begå sig omkring et bord …
Af Jan K
Kolofon … og Kunsten at begå sig omkring et bord … © Jan K. 2012. Published by Kentala Publishing 2012 ISBN: 978 - 87 - 995158 - 3 - 7 1. udgave PDF
Forord. Du kender sikkert de steder, hvor en gruppe mænd samler sig omkring et bord med grønt klæde. Der står de så - med lange pinde i hånden - og ser på hinanden, mens de skiftes til at skyde kulørte baller i hul, og nogle gange råber de, nogle gange griner de, og andre gange er de helt stille, og sommetider banker de deres pinde ned i gulvet, mens de knipser med fingrene. Og sådan kan de stå i timevis. Du kender sikkert fornemmelsen af, at være udenfor. At den gruppe har et eller andet usynligt der binder dem sammen. Noget som du ikke forstår, og aldrig har fået redskaber til at lære at forstå, og at de interne koder, som du fornemmer, bare er lukket land, og du står og ser ind over pigtråden ved grænseovergangen uden gyldigt pas i hånden. Denne lille ebog vil invitere dig indenfor. Bogen fortæller intet om reglerne og det spil der spilles. Der findes nemlig allerede masser af bøger om at spille pool, som er skrevet af meget dygtigere spillere end jeg selv. Bogen her vil røbe nogle af de hemmeligheder som du fornemmer. Hemmeligheder som syntes selvfølgelige for den spiller, for hvem de ikke er hemmeligheder. Hemmeligheder som kan kaldes kultur, sædvane, etikette eller pli - det kære barn har mange navne - og som jeg i denne bog vil definere som god stil. Bogen handler altså ikke om spilleregler - disse behandles kun overfladisk i kapitel 1 - men koncentrerer sig om alt det udenom. Den er ment som en vejledning, der som alle andre vejledninger, retningslinjer, direktiver og forordninger, aldrig nogensinde må erstatte din egen situationsfornemmelse og sunde fornuft. Jeg har skrevet bogen på baggrund af egne erfaringer og med stor hjælp fra alle der spiller pool og billard på Cafe Stefanshus, Nørrebro. Dé er om nogen indbegrebet af pool og billardkultur og god stil. God fornøjelse med bogen. Jan K
Tak til: Anders Hovgaard Pedersen, Andreas Trap Lindberg, Flemming Dalsgaard, John Asger Rasmussen, Karin Linn Andersen, Kasper Juel-Berg, Kim-Jong Chill Pedersen, Kiowa Rudolph, Lene Blæsbjerg Abrahamsen, Morten With Pedersen, Paolo Calabria, Thomas Willemann Og alle de andre hyggelige gæster og ansatte på Cafe Stefanshus. Det er jer, der gør det værd at komme. Af samme forfatter: Andalob. Fantasykonkurrence. Fyldepennen. 2011. Johan og det knuste hjerte. Forlaget Kandor. 2012.
Kapitel 1. Universel takt og tone Denne bog koncentrerer sig om poolbordet, men der findes enkle grundregler, der også finder anvendelse på billardbordet. Ja, faktisk praktiseres disse grundregler overalt på kloden - fra pool til snooker. • • •
Skub aldrig til en, der er lige ved at støde Ingen flasker, glas eller lignende på klæde eller bordkant Ryg aldrig over bordet.
Selvom bogen ikke beskriver reglerne, er det alligevel rart at have en fornemmelse af de forskellige spil. Derfor, en meget kort beskrivelse. Pool: På poolbordet spilles, som altovervejende hovedregel, det spil der hedder 8-ball. Her er femten kulørte baller og en hvid, og der stødes til den hvide. Formålet er, at støde alle sine baller i hul, for derefter at sænke otteren tilsidst. Den ene spiller har ballerne 1-7, og den anden har ballerne 9-15. Har du stødt en af dine egne baller i, for du lov til at fortsætte. Du kan derfor rydde bordet og vinde et spil, uden at din modstander har været til bordet. Nøgleord i 8-ball: Hul: Kaldes også lommen 1-7: De hele - farver - solids. 9-15: De halve - striber - stripes. Rydde: Du starter spillet, og skyder derefter alle dine baller i og slutter med otteren. På billardbordet spilles, som altovervejende hovedregel, det spil der hedder skomager. Her er to hvide baller og en rød - der stødes til den røde - plus fem kegler der er placeret på midten af bordet. Formålet er at score flest point ved at vælte kegler, eller lave blegt og rødt. Spillerne skiftes til at støde, og det er derfor vigtigt at lægge ballerne dårligt op, så den næste spiller måske laver skæve. Nøgleord i skomager: Blegt: De to hvide baller rammer hinanden. Rødt: Den røde bal rammer begge de hvide. Lægge ballerne dårligt op: Sort. Skæve: Fejlpoint - eksempelvis hvis den røde bal vælter kegler eller ryger i hul.
Kapitel 2. Den allerførste gang Når du træder ind på et værtshus, hvor du aldrig har været og endsige spillet før, er det altid en god ide, at spørge sig lidt frem. Så tag fat i bartenderen og spørg ham eller hende, eller endnu bedre, spørg dem, der er i gang med at spille. Lad være med at spørge ham der er lige ved at støde, men tag fat høfligt fat i en af dem der står med en kø i hånden og ser deltagende ud. ”Undskyld, men du kan måske fortælle, hvordan jeg kommer til at spille her?” I ni ud af ti tilfælde vil du få hurtig og nyttig information. De fleste mennesker kan nemlig godt lide at blive spurgt til råds. I det tiende tilfælde, hvor du ikke får noget svar, behøver du ikke tage det
personligt. Det er nemlig ikke personligt. Hvorfor skulle det være det? Vedkommende har aldrig mødt dig og kender dig ikke. Det er langt mere sandsynligt, at personen har lavet en graverende fejl på bordet, og nu lader sin indebrændthed gå ud over dig. Glem ham. Lad ham være. Kom videre, og spørg en anden.
Kapitel 3. Bordene Der er som regel to slags borde på de værtshuse, beværtninger og bodegaer, hvor du ikke lejer bordet på timebasis. Familiebordet: Bordet hvor du placerer en mønt på bordet eller under banden for at markere, at du gerne vil spille. Her kan du som regel spille mod din makker, eller hvem du nu har lyst til at spille med og imod. Der spilles tit makkerpar mod makkerpar på familiebordet. Vinderbordet eller udfordrerbordet: Her møder du den, der har vundet det seneste spil. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du stiller dig i kø ved sådan et bord. Nogle steder er der en tavle, hvor du skriver dit navn. Andre steder hænger du et nummer på en tavle. Igen, se hvordan de andre gør, og spørg dig frem. Vær opmærksom, mens du står i kø. Kan du se, det er ved at være din tur, er det ikke så smart at engagere sig i aktiviteter langt væk fra bordet. Altså, hold dig til bordet, når det er ved at være din tur. På Cafe Stefanshus står vinderbordet til højre, når du træder ind af døren og ser på baren. Derovre griber du tavlekridtet, og skriver dit navn nederst. Igen, hold lidt øje med hvor lang køen er. Hvis du er væk,når det er din tur, vil dit navn blive råbt tre gange, før du bliver visket ud. Bemærk, går du din vej, før det er din tur, er det god stil, at slette dit navn igen. Så slipper de andre for at vente på en, der allerede er gået. På et vinderbord er der ofte mange der står i kø, og selvfølgelig er folk der for at hygge sig, men de er der altså også for at spille. Derfor kan du gøre dit til, at spillene glider uden alt for meget overflødig ventetid. God stil der får spillene til at rulle: • • •
Hav en tier - eller hvad spillet nu koster - parat, når det bliver din tur Hav overstået bar og toiletbesøg inden det bliver din tur Altså; Tier, tom blære og fyldt glas
Kapitel 4. Køen (pinden, ketcheren etc.) Se dig omkring. De fleste steder hænger køerne på væggen. Hvis du har svært ved at frigøre den kø, du har udset dig, skal du ikke begynde at bruge alle dine
kræfter på at tvinge den ud af køholderen. Kig derimod på holderen, og se om køen eventuelt skulle være låst fast. På mange værtshuse findes der aflåste holdere til stamgæsternes private køer. Du risikerer at ødelægge både kø og holder, hvis du flår til. Stamgæster bliver som regel kede af det, hvis du ødelægger deres kø. Den betyder meget for dem, og det er bare en dum start på et nyt sted, hvis du har gjort stamgæsterne kede af det, før du har hilst på dem.
Kapitel 5. Før spillet starter Der findes et utal af varierende spilleregler, og du kan bestemt ikke være sikker på, at der spilles efter de regler, som du er vant til. Faktisk kan du næsten være sikker på, at der ikke spilles, som du er vant til. • •
Få altid styr på reglerne inden I starter spillet Få altid styr på, om I spiller om noget, inden I starter spillet
Der er ofte stor forskel på, hvad der sker, hvis der begås fejl, og i hvilket hul otteren skal pottes. Få det afklaret først. Spiller du på et vinderbord er det som regel udfordreren der betaler for spillet og lægger ballerne op. Hvis du er usikker på, hvordan du lægger op, får du godkendt dit oplæg af modstanderen. Der kan nemlig godt være forskel på, om folk vil have otteren eller den øverste bal på pletten. Som regel vil det være den, der har vundet bordet der starter med at knække. På Cafe Stefanshus er det udfordrer der betaler og lægger op. Vinder knækker. Det er endvidere god stil at præsentere sig og give hånd før spillet. Nøgleord i 8-ball: Lægger op: Kaldes også at racke - fra amerikansk - eller at pakke Oplæg: Kaldes også packet - fra amerikansk. Knække: Kaldes ofte og også, at breake, og igen er ordet hentet fra de forenede stater
Kapitel 6. Spillet er i gang Mens du spiller er dit fokus naturligvis på ballerne. Men der foregår alligevel masser af ting omkring dig. Måske er der mange tilskuere, måske er det svært at komme til, måske spiller du mod en modstander, der håndterer spillet anderledes end du gør. I spiller naturligvis efter samme regelsæt, det har du sikret dig før spillet gik i gang, men som i alle andre sammenhænge er mennesker forskellige. Du vil på et tidspunkt i dit poolliv møde modstandere, der mere eller mindre åbenlyst forsøger at få dig til at spille dårligere eller misse et hul. Det kan være ved direkte og meget distraherende manøvrer, hvor nogle må siges at være decideret dårlig stil, og det kan være mere subtile psykologiske finter, der får otteren til at vokse og hullet til at krympe.
Her er et par eksempler på distraherende manøvrer. De er i det mørkegrå område, lige omkring dårlig stil, og kan absolut ikke anbefales. Prøv at bevare overblikket, når du møder dem. Tag dig god tid. Dybe indåndinger og husk, det er helt legitimt, hvis du på en pæn måde, beder vedkommende om at stoppe. •
•
Din modstander taler konstant, når det er din tur. Han bruger mange spørgsmål, og i selve stødøjeblikket kan han finde på at spørge: ”Hvor skal den i?” selvom ballen ligger lige foran lommen. Han kan osse foreslå alternative baller eller vanskeligere huller. Din modstander stiller sig bag det hul, hvor du vil potte din bal. Han lægger eventuelt kridt bagved lommen, mens du sigter, eller bevæger sig bare meget i dit synsfelt.
Psykologiske finter, som det er sværere at gardere sig imod og frabede sig, kræver ro i sindet og evne til at håndtere pres. Det kan være situationen, hvor du har tre baller plus den sorte tilbage - alle baller i en god position og din modstander ryster på hovedet og udbryder: ”Ja, det var så det. Tak for spillet.”, eller det kan være situationen, hvor du har skudt den næstsidste bal i, hvorefter din modstander pakker sin kø sammen, vil give dig hånden eller skriver sig på tavlen igen. Prøv at lade være med at fokusere på det øgede pres. Tænk på, at ballerne ikke har flyttet sig, og koncentrer dig om stødet. Og kun det. Du vil osse møde modstandere, der har en mere gentleman-agtig tilgang til spillet. Sådan en modstander vil typisk selv kalde sin fejl - osse selvom du ikke har set den - og når du møder sådan en spiller, er det god stil at anerkende sådan en gestus. Et diskret nik vil være nok. Du vil osse møde spilleren, der ser gennem fingre med din fejl, hvis du selv viser du har begået den. Rører du eksempelvis en bal med din arm uden at ballen flytter sig, vil du møde spillere, der bare vinker dig videre i spillet. Generelt bør du bare være glad for at modtage sådan en gestus. Du kan dog osse selv bedømme fejlen som så stor, at din modstander skal have ballen i hånden, eller generelt være imod, at få en gestus fra din modstander, fordi du vil spille helt uden nåde. I så fald samler du bare den hvide op, og giver den til modstanderen, efter du har lavet fejlen. Det er god stil, at anerkende den andens gode stød. Det kan eksempelvis ske ved knips, banken i gulvet med køen eller - en mindre udbredt variant - ved at banke sin ring mod køen. Vent med at vise anerkendelse til ballerne ligger stille. Det nytter ikke at potte otteren i en umulig vinkel, hvis den hvide lige så stille triller ned i et andet hul - og det hænder faktisk jævnligt. Det er god stil - på vinderbordet på Cafe Stefanshus - at tilbyde udfordreren et spil til, hvis man har breaket og ryddet bordet. Ved det ekstra spil kan udfordreren ikke vinde bordet. Det er kun et bonusspil, der kompenserer for at udfordreren aldrig fik chancen. Det er lidt bittert, at vente halvanden time på at smide en tier i et bord, for derefter at se den anden rydde bordet. Udfordrer betaler bonusspil.
Kapitel 7. Kridtet Det er enormt vigtigt at kridte sin kø. De små firkanter med blåkridt er som regel placeret på kanten af bordet.
For det meste er der rigeligt med kridt, men hvis der kun er et enkelt kridt, bør du lade være med at kridte, når det ikke er din tur. Gode råd om kridthåndtering • •
Lad være med at kridte din kø ind over bordet Stil kridtet opad og på banden. Så ved alle, hvor det er
Som afslutning et lille spørgsmål om kridtets hemmeligheder; Hvordan lugter blåkridt egentlig? A) Blåkridt lugter ikke. B) Nogle blåkridt dufter af jordbær. C) Blåkridt lugter ikke, men til gengæld sidder kridtet fast på næsen. Det korrekte svar kan findes på Cafe Stefanshus, eller de fleste andre steder hvor der spilles pool eller billard.
Kapitel 8. Tilskuer Mens du står og ser på spillet, skal du være opmærksom på indholdet af dine kommentarer. Har en spiller lige brændt et altafgørende stød, er en højlydt og gennemtrængende kommentar som eksempelvis:”Sådan en kan man da ikke brænde?” basalt set helt overflødig. Det er i sagens natur også forkert. Det er heller ikke altid ønskværdigt, at du konstant foreslår at støde ballerne helt anderledes, fordi du selv ser muligheder for at lave aftenens eller årets stød. Mennesker anskuer poolbordet forskelligt. Du må acceptere, at det ikke er dig, der spiller og respektere, at andre mennesker ser bordet anderledes og træffer andre valg, end du ville gøre. Hvis du hurtigt og uopfordret giver plads til, at spilleren kan støde og spille sit spil, er det rigtig god stil.
Kapitel 9. Efter spillet Sig tak for spillet, og tryk eventuelt på næven. Lad være med at hovere, hvis du har vundet, og lad være med at skælde den anden ud, hvis du har tabt. Har I spillet om øl, er der naturligvis tale om æresgæld, og der afregnes med det aftalte. På Cafe Stefanshus er det god stil at give hånd efter spillet.
Kapitel 10. Sidste ord Det var det hele. Egentlig ganske simpelt når først, man er kommet indenfor i det ukendte land. Husk det, når du en dag står sammen med alle de andre, med din kø i hånden og knipser med
fingrene, og en ung og ukendt knægt prikker dig på skulderen og spørger dig hvordan man kommer til at spille. Husk, at du også stod udenfor engang. Der er ingen, der er født med denne indsigt. Nu er du klar til at gå ud for at spille, og husk, at som med så meget andet, er der forskel på teori og praksis. Ligesom du kan læse Kama Sutra tusinde gange uden at blive bedre til dét, lærer du først at begå dig omkring et bord, når du begynder at gå omkring et bord. Rigtig god tur. Jan K