Dyrenes Stemme [Aktiv] 9.2

Sgøreammenforskellen kan vi Velkommen til den første udgave af Dyrenes Stemme aktiv. 2 gange om året vil vi i særlige temanumre stille skarpt på en aktuel problematik og give mulighed for at hjælpe dyrene aktivt. Sammen kan vi flytte bjerge for dyrene, og derfor er jeg utrolig glad for dette temanummer om det kommende valg til Europa-Parlamentet. EUs indflydelse på dyrevelfærd er både på godt og ondt, og for hundrede af millioner af dyr i 27 lande træffes der beslutninger af største konsekvens. For heste der transporteres i dagevis på Europas landeveje spiller EU en afgørende rolle og det samme gør det for grise, der ikke kan vende sig i deres båse eller den hjemløse og forfulgte gadehund. EU har et enormt potentiale til at løfte dyr ud af elendighed eller at dømme dem til undergang. Et eksempel på EUs indflydelse er spørgsmålet om slagterier, som netop nu er under behandling i Bruxelles. Selvom eksperter har fastslået, at den måde grise og kyllinger i dag bliver bedøvet på i slagterier er ineffektiv og volder dem lidelse, så besluttede EU-kommissionen, at det ville være for dyrt at gå over til mindre skadelige metoder. Så økonomien trumfede dyrenes velfærd. Penge taler og politikere lytter, så millioner af dyr skal fortsat lide for økonomien. Dette skriver jeg kun få dage efter at svenske slagterier blev fanget i at nedsænke grise i kogende vand, fordi bedøvelsen ikke virkede godt nok. De som har en økonomisk interesse i at dyr lever under dårlige forhold bruger millioner på lobbyvirksomhed for at sikre, at deres synspunkter altid bliver hørt. Dyrene har ikke penge, men de har en lobby bestående af millioner af mennesker. Medfølende mennesker der kan tippe balancen, så dyrevelfærd kommer før økonomi.

TAG SAGEN I EGEN HÅND

Lad os sammen tage første skridt ved dette valg ved at sikre, at alle politikere ved, at dyrevelfærd flytter stemmer og er et emne, ingen kan ignorere.

Tanja Krøyer Jørgensen Formand

Eftertryk tillades med godkendelse fra redaktionen og kildehenvisning. Kontakt: Anima Carit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg C Mail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

I dette nummer har du flere muligheder for at hjælpe dyrene. På bagsiden finder du 2 kampagnepostkort, som vi vil bede dig sende. I midten af bladet finder du en plakat, som vi vil bede dig tage ud og sætte op på fx. din arbejdsplads, skole, biblioteket eller et andet sted, hvor mange mennesker ser den. Flere kopier kan printes fra kampagnesiden www.dyrenesvalg.dk

Redaktør: Joh Vinding

Layout: Jan Sorgenfrei

Ansvarshavende redaktør: Tanja Krøyer Jørgensen

Oplag: 10.000 eksemplarer

Skribenter: Bente Tolley Peter Schliemann Tanja Krøyer Jørgensen

Anima på nettet: www.anima.dk www.pelsinfo.dk www.vegoland.dk www.anima2.dk www.designagainstfur.dk

HJÆLP OS TIL AT FÅ

DYRENE IND I

POLITIKKEN Kære livredder! Du sidder med dette blad i hænderne, fordi du ligesom jeg har et brændende ønske om at stoppe dyremishandling. Som bidragsyder til Anima sikrer du, at ønsker bliver til virkelighed og at drømme realiseres.

Netop nu står vi overfor en fantastisk mulighed for at påvirke EU-kandidaterne og samtidig give alle der afgiver deres stemme mulighed for at se, hvad den enkelte kandidat vil gøre for dyrene.

7. juni skal der være valg i EU og det er afgørende for dyrene, at de kandidater der ender i EU for de næste 5 år deler vores visioner. Når EU tager beslutninger har det betydning for milliarder af dyr - og beslutninger der beskytter producenter frem for dyrene får katastrofale konsekvenser for grise, ræve, kaniner, kyllinger, køer, mink og de mange andre arter der opdrættes industrielt for mennesker.

Og der er meget alvorlige beslutninger, der skal tages lige om hjørnet. Skal det fortsat være lovligt at bruge chimpanser til smertefulde dyreforsøg? Skal vi fortsat tillade at grise kastreres uden bedøvelse? Skal vilde dyr fanges i grusomme fodfælder i naturen?

EUs sidste 5 år vil for dyrevenner specielt blive husket for forbuddet mod hunde- og kattepels, samt det nye forbud mod sælpels fra kommerciel jagt, hvor babysæler dræbes med køller, som vi forventer vedtages i næste måned.

Det er bl.a. disse dyr, der inspirerer os til at kæmpe for at påvirke loven. Vi håber, at du vil stille dig bag os og styrke kampagnen for at få dyrene ind i politikken med en kampagnedonation. Husk at donationer til Anima er fradragsberettigede.

Anima har arbejdet for et EU-forbud mod kommercielle sælprodukter i over 8 år, så vi glæder os utroligt meget over dette fantastiske fremskridt.

Med venlig hilsen

Det kræver enorm styrke og vedholdenhed (for ikke at sige stædighed) at få gennemtrumfet en EU-lovgivning - og dyrevenner i alle EU-lande skal arbejde i samme retning.

Tanja Krøyer Jørgensen Formand

Overførsel fra kontonummer

Indbetaler

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

KVITTERING Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

1-690-0532

ANIMA Carit Etlars Vej 10, kld. 1814 Frederiksberg C

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

DYRENE IND I POLITI K

KEN

- KAMPAGNEDONATIO

N TIL EUROPAS DYR

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+16900532<

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2006.07 DB 0000-0000

Øre

NÅR FÆLDEN Jagt med fælder har eksisteret gennem århundreder. Nogle af de første rævesakse var faktisk ikke rettet mod dyr, men de krybskytter der dristede sig til at jage på en andens jord. Saksen skulle simpelthen sætte sig fast om den formasteliges ben og i visse tilfælde helt skære en del af det af. Det var selvfølgelig nemt at identificere en krybskytte, som pludselig manglede sin ene fod, men praksissen var grusom og fik Charles Darwin til i 1863 at skrive, ”Det er næppe muligt at overdrive lidelsen, frygten, den akutte smerte, forværret af tørst og nyttesløse forsøg på at undslippe”. EU har tidligere ville forbyde import af pels fra disse fælder, men en politisk rævekage gjorde, at et importforbud blev ændret til en traktat om human fældefangst mellem EU, USA, Canada og Rusland. At kalde noget man har ville forbyde for sin grusomhed humant er selvfølgelig noget af en udfordring, men efter mange års dyreforsøg, hvor forskere i Canada har målt nøjagtigt, hvor længe det tager dyr at dø i forskellige fælder, har man nu udviklet nye fælder, der har fået denne betegnelse. Dyreforsøgene bruges til at godkende fælder som humane. Men hvilke krav sætter man så til en human fælde? Producenter af fælder skal nu bevise, at 80% af alle små dyr mister bevidstheden efter 2 minutter i fælden. Større dyr som ulve, prærieulve og bævere må lide i 5 minutter. De sidste 20% vil lide betydeligt længere, f.eks. fordi de ikke er gået i fælden, som man havde forestillet sig. Stephen Harris der er professor i biologi ved Bristol Universitet har set på forskningen og konkluderer: “Standarden er ikke særlig høj. 20% af dem tager meget længere end 5 minutter før de dør og det er stadig en uacceptabel standard.”

INGEN

KLAPPER

KOMPROMIS FOR DYREMISHANDLING

I den kommende periode vil Europaparlamentet skulle tage stilling til, hvordan denne sag skal udvikle sig videre. Mange pelskraver på frakker stammer fra prærieulve (coyotes). Dyrene lever frit i Nordamerika, men jages for deres pels og fordi sammenstød med stadig tættere bebyggelse i visse områder gør, at de betragtes som skadedyr. Dyrene fanges i fælder, som kan købes frit i USA, Rusland og Canada. Mange steder kan de sættes op på offentlige områder og sågar i nationalparker.

SPORTMASTER sælger pels fra fældefangede dyr På bagsiden af bladet finder du et protest postkort, som vi vil bede dig sende til SPORTMASTER - læs mere om kampagnen på side 10

Fælderne er utroligt grusomme mod dyr af flere årsager. De er designet til at dræbe eller fastholde dyr. Men ingen kan sige om et dyr går i fælden på den måde som jægeren havde tænkt sig og ofte rammes helt andre arter, end man havde forventet med andre resultater. Et godt eksempel på dette er de mange hunde og katte, som hvert år må lade livet, når de støder på en fælde under deres gåture. Andre gange er truede arter blevet ofrene. De fælder som fastholder dyrene skaber intens frygt og stress i perioden fra dyrene fanges til fælden tjekkes igen, og dyrene dræbes med skud eller kølleslag.

NYE BURE NYE PROBLEMER

Klemt inde på et mindre areal end et A4 ark uden mulighed for at strække sine vinger eller tage et enkelt skridt, der ikke er på trådnet. I kæmpe haller med tusinder af andre høns står disse stakkels dyr altid presset mod trådnet, når de sover og når de er vågne, sommer eller vinter. Der lever ca. 320 millioner høner i sådanne bure i EUs 27 lande, men det vil fra 2012 være slut. Her forbyder EU traditionelle bure til høns og hermed skulle et trist kapitel i historien om de industrielle dyrefabrikker være slut. Desværre betyder forbuddet dog ikke, at man én gang for alle stopper med at opdrætte burhøns. Nu kan hønsene i stedet holdes i en ny type bure, som kaldes modificerede - eller berigede bure. Disse bure har en lille siddepind til hønerne og er en anelse større, 750 cm2 mod 600 cm2 i traditionelle bure. Visse organisationer har kaldt det en stor sejr, men alle undersøgelser viser, at de meget små forbedringer ikke er store nok til at, at hønerne faktisk får det bedre. ØKONOMI OG OMLÆGNING Når mange alligevel har glædet sig over lovændringen, selvom alle ved at velfærden ikke er bedre i nye bure end i de gamle, skyldes det, at man har håbet omlægningen ville få flere til at omlægge til fritgående høns, når de alligevel skulle ændre Det vil koste deres produktion. Man har med andre ca. 100 kr. per høne at ord mest af alt glædet sig over, at skifte fra gam le landmænd blev pålagt en økonomisk bure til mod ificerede bure byrde ved omlægning og håbet, at denne ville motivere dem til ikke at Der lever 40 vælge nye bure, men at vælge ingen 0 millioner bure. burh

FAKTA

POLITISK OBSTRUKTION Spørger man branchen er problemstillingen klar: “Der er for lidt tid og for få penge til at sikre, at alle producenter overholder loven. Selv hvis der kun koster 100 kr at stille om til de berigede bure, så løbet omkostningerne op i milliarder for hele EU. Et andet problem er, at der ikke er tilstrækkelig produktion af bure eller folk til at installere dem” udtaler Andrew Joret fra den engelske æggeproducent Nobel Foods. EU har her en kæmpe udfordring i at sikre, at den nye lovgivning kommer til at fungere i praksis og ikke bare bliver erklæringer på et stykke papir. Mange lande har kæmpet mod lovgivningen og vil derfor være henholdende med at sikre, at den overholdes. Det viser styrken ved EU, når dyrevelfærd reguleres, at den laveste fællesnævner bliver

øns i EU

hævet. Svagheden er omvendt, at loven oftest bliver laveste fællesnævner.

Danmark lo vliggjorde burhøns i 19 79

EU-KOMMISSIONEN Danmark kan gøre beslutningen ekstra let for de producenter, der nu skal omstille produktionen ved også at forbyde de modificerede bure. Beslutningen ville være langtfra enestående, da lande som Østrig og Schweiz allerede har forbudt buræg. Selv USAs største landbrugsstat, Californien, valgte efter en folkeafstemning i 2008 at forbyde burhønseanlæg.

Omkring 80% af alle æglæggende høns i EU sidder i bure og de fleste skal omlægge produktionen i løbet af de næste 4 år. Flere landmænd har netop pga. de økonomiske omkostninger ved omlægningen valgt helt at droppe burene og i stedet lade hønsene gå fri.

DU KAN HJÆLPE BURHØNSENE! På bagsiden af dette blad finder du et kampagnepostkort lige til at tage ud af bladet og sende til Justitsminister Brian Mikkelsen og bede ham arbejde for at alle høns kommer ud af burene.

NEJ

V 10

NEJ

V 10

NEJ

V 7

NEJ

V 6

V 0

JA JA

NEJ

V 7

NEJ NEJ

NEJ

JA NEJ

NEJ

V 9

JA JA

NEJ

V 10

NEJ JA

NEJ

V 8

NEJ

)

NEJ

)

NEJ

Pau

JA 8

hl (

l Da

n (V

nse

nto

te A

rlot

Cha

e (V

)

(O)

ohd

erth

en B

Jen

ens

t (O

rist

mid

net

)

Ken

)

tau

d (N

erg

ønd

en S

sch

ser

Mes

ten

n (N

Mor

ahl

aar

Ditt

uke te A

Tegnforklaring [ * ] kandidaten har ikke taget stilling til dette spørgsmål. [ - ] kandidaten ønsker ikke at deltage i undersøgelsen.

1) Bør der indføres et totalt forbud mod forsøg på primater? 2) Mener du, at EU bør indføre forbud mod brug af dyreforsøg til ikkemedicinske formål? 3) Mener du, at modficerede bure til æglæggende høns bør forbydes? 4) Støtter du et EU-forbud mod amputationer (haler, horn, kløer, næb etc.) på raske dyr? 5) Støtter du brugen af transgene dyr i landbrugsproduktion? 6) Skal ubedøvet kastration af grise forsat være tilladt? 7) Mener du at forarbejdede produkter der indeholder æg skal deklarere tydeligt under hvilke forhold æggene er produceret (f.eks. buræg etc.)? 8) Støtter du et forbud mod import og handel af sælpels med undtagelse af pels fra sæler, der er fanget under ikke-kommerciel traditionel jagt? 9) Bør EU tillade import af skind fra dyr, som er fanget i rævesakse (også rævesakse der kategoriseres som humane fælder)? 10) Skal EU fastholde tidsfrister for implementering af allerede vedtagne forbedringer af dyrevelfærd, som træder i kraft fra 2009-2014.

V 10

ne D

(J)

Sør

tsen end

rd (

gre

) Han

n (F une Tur

) ilie

n (F Em

ebe es L

gaa ll-N ede nW istia

B) dt B

ch ( Ben

eer

Mar

ten

sen

(B) lsen ann

Nie Joh

sen

A) ars

se ( ie C

emo Sof

hald l Sc iste Chr

(A) hom ta T

Brit

(A) gen Jør Dan

DYRENES VALG EU

EU har allerede forbudt bl.a. afklipning af haler, men dette forbud håndhæves ikke i Danmark.

Mange landmænd hævder dette udføres for dyrenes skyld, men i produktionsformer, hvor dyrene har mere naturlige forhold opstår ikke de samme problemer og dermed behov for amputationer.

Mange steder i industrilandbrug amputerer man dele af dyr for at tilpasse dem produktionsforholdene. Grise der går så tæt at de slås, får skåret deres haler af og høns får klippet deres næb, så de ikke hakker på hinanden.

SPOT PÅ AMPUTATION

Aberne bruges i dag til en lang række forsøg (som stort set alle er medicinske). Aber bruges dog også til psykologiske forsøg, disse har bl.a. været udført på det danske Skt. Hans hospital.

Modstandere af forsøgene fremhæver, at aber er højt intelligente og sociale dyr, som biologisk er meget tæt på mennesker og ligesom os oplever en lang række følelser fra frygt og depression til glæde og kærlighed.

I 2007 vedtog Europa-Parlamentet en erklæring om at opstille en tidsplan for at erstatte alle dyreforsøg på aber med alternativer.

SPOT PÅ PRIMATER

JUNI 2009 HVOR DYREVENLIGE ER KANDIDATERNE?

SPOT PÅ TRANSGENE DYR Genspejsning af dyr i landbruget sker typisk for at fremme dyrenes evne til at gavne producenterne. Det kan f.eks. være dyr som vokser hurtigere, får flere unger etc. På mange måder minder gensplejsning af dyr om selektiv avl, men er en hurtigere proces. For dyrene er der dog mange negative konsekvenser. Bl.a. en stor overhyppighed af mislykkede graviditeter, sygelighed og højere dødelighed. Foreløbigt opdrættes der kun transgene fisk kommercielt i USA.

LÆS UDDYBENDE INTERVIEWS MED KANDIDATERNE PÅ WWW.DYRENESVALG.DK

ANG. DE MANGLENDE SVAR FRA BENDT BENDTSEN OG JENS ROHDE Anima har forsøgt at indhente svar fra alle spidskandidater til valget. Dette er sket ved udsendelse af spørgsmål til kandidaterne. De som ikke havde svaret efter 14 dage blev herefter kontaktet telefonisk, nogle flere gange, for at sikre, at de havde modtaget spørgsmålene og fik en forlænget frist. Da Anima er helt uafhængig af partipolitiske hensyn har det været vigtigt for os, at alle blev hørt, men desværre har dette ikke været muligt. Spidskandidat for Venstre Jens Rohde ønskede af principielle årsager ikke at deltage i undersøgelser, der kun gav mulighed for at give et ja eller nej svar.

Vi har derfor forsøgt, og forsøger fortsat, at lave et interview med Jens Rohde, der giver mulighed for at redegøre for hans politik. Hvis dette lykkes vil det blive bragt på www. dyrenesvalg.dk Spidskandidat for Konservative Bendt Bendtsen har tilkendegivet, at han ikke vil få tid til at deltage og har videregivet opgaven til en anden kandidat. Disse svar vil komme på hjemmesiden, men Bendt Bendtsen har dog ikke nødvendigvis samme holdninger, som den anden kandidat.

DAN JØRGENSEN ingen regler at have. Fx var der kun regler for slagtekyllinger i 2 EU-lande, før vi fik det nye direktiv. Men generelt er vi kommet alt for langt ud i den måde vi behandler dyr på – det er et fundamentalt problem. Produktionen presser dyrene så langt, at de bliver set som maskiner i stedet for som levende væsner. Men dyr er ikke bare nogen, der skal give mælk eller æg, det er levende væsner og det skal lovgivningen tage højde for. Det gælder ikke bare lovgivningen i EU, men også i Danmark hvor der er mange problemer.

Vi bringer her et interview med Dan Jørgensen, spidskandidat for Socialdemokraterne, som har gjort dyrevelfærd til en af sine mærkesager i sit arbejde i EU. Anima: I EU bliver dyrevelfærd tit til halve løsninger – modificerede bure, pels fra humane fælder etc. Hvordan undgår vi, at den laveste fællesnævner bliver for lav? Dan: Jeg kæmper altid for minimumsregler, så de enkelte lande kan gå videre med strammere regler. Det er selvfølgelig lige forfærdeligt om et dyr bliver mishandlet i det ene eller andet europæiske land. Men det største problem er de områder, hvor der slet ikke er lovgivning. Så selvom reglerne ikke altid bliver så gode som de kunne, så er det en stor fordel frem for slet

Anima: Hvad ser du som den største udfordring i den kommende mandatperiode. Hvilke emner så du gerne inkluderet i den næste handlingsplan for dyrevelfærd? Dan: Jeg synes at den plan der ligger er rigtig god, der er rigtigt meget at tage fat på. Tænk på at det er første gang i EUs historie at der er en handlingsplan for dyrevelfærd – det i sig selv synes jeg er et stort fremskridt. Vi skal også huske, at der sker meget på dyreværdfærdsområdet hernede. Nu er der lige kommet nogle nye regler for slagtning som det sidste, men vi bliver altså nødt til at tage endnu hårdere fat. Fx skal vi have en lov om at alle køer skal på græs, så og så mange dage om året og så skal der virkelig gøres noget for de mange millioner forsøgsdyr.

Anima: Hvordan kan man forbedre samspillet mellem borger, der bekymrer sig om dyrevelfærd og EU-institutionerne og de danske MEPere. Dan: Jeg tænker personligt rigtigt meget over det emne. Jeg har mødt mange mennesker som prioriterer dyrevelfærd højt, men hvor mange ikke er specielt interesseret i EU. Som et nyt initiativ har jeg på tværs af politisk ståsted kontaktet alle de mennesker jeg har haft kontakt med omkring dyrevelfærd gennem årene og bedt dem tilmelde sig som aktive for at få mere fokus på dyrevelfærd op til valget. Fx i forhold til kampagnen 8 hours, hvis mål er at fastsætte regler for max 8 timers transport i hele EU. Alene her meldte 130 sig som aktive efter en mailudsendelse – det synes jeg faktisk er ret flot. På grund af de mange borgere der har skrevet under på kampagnen er det nu også lykkedes at få 4 ministre til at underskrive og tidligere støttede kun Danmark kravet, så det går fremad dag for dag. Anima: Hvad er den største trussel mod forbedret dyrevelfærd på EU-niveau og hvordan tror du man overvinder den? Dan: Den største trussel for dyrene er hvis hensyn til markedet kommer før dyrevelfærd. Ligger man mere vægt på at gøre det muligt at producere så billigt som muligt end at beskytte dyr, så bliver køerne, grisene, hønsene, minkene og alle de andre dyr de helt store tabere.

DYRENES VALG EU 7 TIPS TIL AT HJÆLPE MED KAMPAGNEN HÆNG PLAKATEN OP

Ryk plakaten ud af bladet og sæt den op på din arbejdsplads eller skole. Lav gerne flere kopier eller print flere plakater fra www.dyrenesvalg.dk

Anima mener ikke det er tilfredsstillende, at spidskandidaten Bendt Bendtsen for de Konservative ikke har en platform for dyrevelfærd i sit program. Derfor opfordrer vi alle til at kontakte Bendt Bendtsen og bede ham fremlægge sine synspunkter.

Andre gode steder at hænge plakaten op er biblioteker, opslagstavler i supermarkeder og cafeer.

Bendt Bendtsen: bendt.bendtsen@ft.dk

HJÆLP MED PLAKATOPSÆTNING

Meld dig som hjælper til at hænge Dyrenes Valg valgplakater op, når vi kommer tættere på valget. Skriv til Jan Sorgenfrei på js@anima.dk hvis du vil hjælpe, så kontakter han dig senere. Vi koordinerer opsætning i København, Århus, Odense og Aalborg.

KONTAKT BENDT BENDTSEN

Skriv et læserbrev eller en kronik til avisen om dyrevelfærd og EU-valget, hvori du nævner Animas kampagneside

www.dyrenesvalg.dk

BRUG FACEBOOK

Bliv medlem af Facebookgruppen “Dyrene ind i politiken” og vær med til at sprede kendskabet til kampagnen gennem dine Facebook netværk.

START EN DIALOG MED DIN KANDIDAT Har den kandidat som du vil stemme på ikke svaret på alle spørgsmål som du havde håbet, så kontakt ham eller hende og start en dialog om emnet. Du kan let finde kontaktinformationen på den enkelte kandidat ved at søge på nettet.

SKRIV ET LÆSERBREV

PRINT FLYERS OM VALGET TIL UDDELING

Print flyers om kampagnen fra www.dyrenesvalg.dk og brug en time på at uddele dem et sted hvor der kommer mange mennesker. På 1 time kan man uddele flere hundrede flyers ved fx en S-togs station.

SLIP HØNSENE FRI EU har forbudt traditionelle anlæg til burhøns, men vil i fremtiden fortsat tillade såkaldte modificerede bure, som ikke forbedrer dyrevelfærden. Dette er en perfekt anledning til at stoppe burhøns helt og holdent én gang for alle.

for buræg. Danmark bør gå foran og forbyde alle former for burhøns.

Hold af burhøns bør helt forbydes og alle høner skal have mulighed for at strække deres vinger og mærke jord under deres fødder. Da industrien alligevel skal bruge penge på at omstille produktionen kan politikere og forbrugere hjælpe dem på vej ved at meddele, at der ikke er en fremtid

Modstandere af et forbud hævder altid, at billige æg vil blive importeret fra lande, hvor burhøns stadig er lovligt, men på sigt vil flere og flere forbyde burhønseanlæg, og for at processen kan finde sted skal nogen tage det første skridt.

Lande som Østrig og Schweiz har allerede forbudt burhønseanlæg af enhver form og beslutningen kan uden problemer træffes i Denmark.

Det handler om politisk mod til at gå foran, og ved at sende dette postkort kan du give Justitsminister Brian Mikkelsen inspiration til at handle modigt og fremsynet. Se mere på www.frifugl.info om hvordan du kan hjælpe med at få fjernet buræg fra din arbejdsplads, skole etc.

Ny kampagne for et pelsfrit

RTMASTER

Sportmaster er Danmarks største sportstøjforhandler og med butikker i stort set alle landets større byer er de en af de mest kendte tøjkæder blandt unge forbrugere. Desværre har Sportmaster valgt at forhandle flere produkter med pels, bl.a. de højt profilerede Canada Goose jakker, hvor pelskraven stammer fra coyotes og andre pelsdyr fanget i grusomme fælder i naturen. Vi har været i dialog med Sportmaster, som dog end ikke ville fremvise deres etiske retningslinier for os, så der er god grund til at være bekymret for oprindelsen af de pelsprodukter, der forhandles i kæden. På siden overfor finder du et kampagnepostkort, som vi vil bede dig tage ud, underskrive og sende. Direktøren for Sportmaster har brug for at høre fra netop dig, så han ved, at du ikke vil handle hos dem, så længe de forhandler produkter med pels. Med din hjælp kan Sportmaster måske blive #101 på Animas pelsfri liste, som du kan se her overfor.

DEN PELSFRI LISTE TÆLLER NU 4 YOU Abercrombie & Fitch American Apparel Asiecs Bestseller Billabong B-young Bianco Bik Bok Björkvin Blend Blend She Boomerang Brandtex By Groth BCBGMAXAZRIA Calvin Klein Carhartt Carlings Ciso Claire.dk Columbia Sportswear Company Cottenfield Culture Designers Remix Collection Din sko Dockers Dranella Dressmann Element Esprit Exit Filippa K Fjällräven

Foot Locker Frank Q Fransa Fransa Kids Freeze Fünf GANT Gina Tricot Gestuz GUESS Helly Hansen Hennes& Mauritz ICHI Indiska InWear Jackpot Jensen woman Karen Millen Kriss Lene-V Levi’s Lipo - Lipo Mango Marc O’ Polo Matinique Message Munthe plus Simonsen Noa Noa North Face ONLY Part Two Paul Frank Peak Performance PULZ

Kære Justitsminister Brian Mikkelsen Høns i berigede bure har samme velfærdsproblemer, som høns i traditionelle bure. I forbindelse med udfasningen af de traditionelle bure vil jeg derfor bede dig forbyde alle former for anlæg til burhøns. Ingen dyr er tjent med at leve hele deres liv i et bur uden mulighed for at udleve naturlig adfærd. Andre lande, som Østrig, har allerede taget skridtet. Et forbud nu er en langsigtet løsning, der ikke vil tvinge producenter til at omstille sig igen, når det bliver udbredt, hvor utilstrækkeligt berigede bure beskytter dyrene.

Justitsminister Brian Mikkelsen Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K

Du har nu en unik mulighed for at hjælpe millioner af dyr ved at forbyde brug af modificerede bure til æglæggende høns. Den håber jeg, at du vil gribe. Venlig hilsen

U 100 MÆRKER! Psycho Cowboy Polarn O. Pyret Ralph Lauren Radical sports Saint Tropez Selected Share Signature Signature by Levi Strauss & Co. Silbor Simple Wish Soaked in luxury Sorel Stadium Stella McCartney Timberland Tina Casmose Tippy Tiger of Sweden Tommy Hilfiger Topshop Urban Outfitters Vans VILA Vero Moda Veto WESC Won hundred ZARA ZAY Clothing ZIZZI ZJ

Kære Hans Peter Rasmussen Dyr der dræbes for pelsdetaljer på sportstøj lever forfærdelige liv i små trådbure, hvor de bliver sindssyge af indespærrelsen eller fanges i voldsomme fælder i naturen, Dear Keld Mikkelsen, hvor de risikerer at forbløde eller sulte ihjel. Det er umuligt for Sportmaster at være involveret i pelshandel og samtidig være en etisk virksomhed. Mode handler om sjov og kreatvitet, men så længe I forhandler pels, ville jeg føle mig grusom, hvis jeg købte jeres produkter. Derfor beder jeg dig om at vælge medfølelse frem for lidelse og indføre en pelsfri politik. Med venlig hilsen,

SPORTMASTER Att: Hans Peter Rasmussen Fabriksparken 19-21 DAY 2600 Glostrup Att: Keld Mikkelsen Hollufgaard Tlf.: 43287272 Hollufgaards Allé 12 Email: info@sportmaster.dk 5220 Odense SØ Denmark Phone: + 45 63 95 08 88 day.dk@day.dk E-mail: da

id: 42695