ESTHETIQUE september 2021

Page 8

DKF nyt DKF nyt

NYT FRA DKF’S FORMAND HELLE BACH

KÆRE ALLE MEDLEMMER

Vi kæmper os tilbage i vores skønne branche TIDEN ER SKRUMPET! VI HAR IKKE DEN SAMME TID I 2021, OG VI MÅ LØBE STÆRKT FOR AT INDHENTE NOGET AF DET FORSØMTE. MEN VI MÅ GØRE VORES BEDSTE FOR AT FÅ ENDERNE TIL AT MØDES. HER TÆNKES BÅDE PÅ KUNDEMATERIALE, AJOURFØRING I FORHOLD TIL NYE PRODUKTER OG IKKE MINDST INDHENTNING AF TABT INDTJENING. MERE END NOGENSINDE MÅ VI PRIORITERE VORES TID, SÅ VI KAN OPNÅ ET FORNUFTIGT RESULTAT PÅ LÆNGERE SIGT. Onlinemøder på Teams Der kæmpes derude med blod, sved og heldigvis også med positivitet og håb for fremtiden i vores skønne branche. Vi afholder fortsat mange online møder, og gode dialoger på teams. Hurra for det! Corona lærte os at bruge tiden på en anden måde, og kommunikere med hinanden på nye måder, som vi ikke havde gjort før. Det blev naturligt for os at kommunikere med hinanden på flere portaler end hidtil, og på den måde er distancen mellem os blevet mindre. MEN tag ikke fejl intet slår face to face! Det kan noget! Vi har savnet at ses rigtigt som kolleger. Jeg er sikker på, at begge dele er kommet for at blive! Beauty21 messe Der arbejdes intensivt på et brag af en meget længe ventet Beauty21 messe. Vi har alle ventet længe på en kollegial, faglig og skøn messe, hvor vi igen kan opleve det nærvær, som vi har savnet igennem nedlukningen. Vi glæder os til et væld af konkurrencer og fornyet fokus på vores verden, hvor vi selvfølgelig stadig passer på hinanden. Jeg og teamet i DKF er så taknemmelige for den opbakning, vi dagligt får. Vi ser frem til en skøn og indholdsrig weekend med dejlige kollegaer og samarbejdspartnere med masser af nyheder og smil på tværs. Beskyt jer.. endnu JA, vi klarede den og nu venter verden på den anden side, men vi skal stadig passe på! ALT er

8

langsomt åbnet mere op og vi har fået troen på fremtiden tilbage. Vi skal dog stadig huske at passe på hinanden med sprit, handsker og til dels også mundbind ude på klinikkerne. COVID er ikke helt væk! Selvom mange er vaccineret, så lurer den stadig derude. Husk derfor at beskytte jer for jeres egen og kundernes skyld. Hurra for det positive, der også er sket i denne tid, nemlig at det nu er helt naturligt for alle med hyppig håndvask og afspritning. Ny lovgivning for kosmetiske tatovører Vi er kommet længere med lovgivningen for kosmetiske tatovører, og meget er sket siden sidst. Vores uddannelse er på plads med et nyt og suverænt lægehold til at undervise de mange nye og gamle medlemmer, der vil uddanne sig til kosmetisk tatovør. Vi glæder os meget til at byde de første kursister velkommen sammen med vores samarbejdspartnere. Nævnets Hus, Sundhedsog Sikkerhedstyrelsen Der har henover sommeren været rigtig mange sager fra Nævnets Hus i forhold til vores fag. Det giver stof til eftertanke om, hvor vigtigt det er, at I holder jeres sti ren som kosmetologer og hudterapeuter. Der bliver holdt øje med, hvad der sker på de portaler vi benytter. Det er så vigtigt, at vi kan gå i front for jer medlemmer. Hold øje med Facebook, hvor vi løbende formidler ændringer og nye tiltag.

CIDESCO region Danmark Vi er både stolte og glade for, at vi efterhånden har fået flere godkendte skoler i DKF regi. På den måde opnår vi en større fælles tryghed omkring pensum på vores uddannelsessteder. Lige nu er glæden ekstra stor, da vi også kan byde founder og skoleleder Ann Engdahl fra Nordsjællands kosmetologskole med på CIDESCO platformen. Stort tillykke Ann! Vi glæder os til et spændende samarbejde med jer i CIDESCO organisationen. Som verden ser ud lige nu, kan vi desværre ikke samles til en kongres i år, men i den kommende tid vil jeg som Chairman for CIDESCO Danmark deltage i kongressen ”CIDESCO World Wide” på teams for at tilsikre, at vi i Danmark bliver hørt i forhold til fremtidige uddannelser. Jeg har store forventninger til, at vi går en lysere tid i møde. Efteråret er på vej, tænd lysene og lad håbet lede os til nogle skønne måneder forude. Jeg glæder mig til at se jer alle på Beauty21. Og husk, at vi med fællesskabet står stærkere, så inviter dine kollegaer ind i det, hvis de ikke allerede er det. Skønneste hilsner Helle Bach Formand DKF


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.