ESTHETIQUE September 2020

Page 20

OBLIGATORISK HYGIEJNEKURSUS HASTER FOR KOSMETISKE TATOVØRER DEN NYE TATOVERINGSLOV FRA 2018 KRÆVER, AT KOSMETISKE TATOVØRER BLANDT ANDET GENNEMFØRER ET LOVPLIGTIGT HYGIEJNEKURSUS INDEN 1. JULI 2021. UDEN DIPLOMET I HUS BLIVER VIRKSOMHEDEN ULOVLIG, ADVARER OVERLÆGE JØRGEN SERUP, EN AF DANMARKS MEST ERFARNE EKSPERTER PÅ OMRÅDET. Af Julie Elver

Er du kosmetisk tatovør skal du skrive dig datoen 1. juli 2021 bag øret. Den markerer nemlig skæringsdatoen for, hvornår du senest skal have gennemført det nye obligatoriske hygiejnekursus for at kunne få lov at fortsætte din forretning. Kurset er en del af den nye tatoveringslovgivning fra 2018, der er sat i verden for at gøre op med den lovløshed, som har regeret i branchen siden begyndelsen. Det forklarer overlæge Jørgen Seerup, der er chef for Bispebjerg Hospitals tatoveringsklinik og en af udbyderne af det nye kursus. Gennem de senere år har han fulgt lovgivningsarbejdet tæt og fungeret som en af regeringens rådgivere på området. Derfor er han også glad for, at der endelig rykkes på sagerne. ”Hele branchen har fungeret ulovligt i årevis. Men det har man rettet op på med lovgivningen fra 2018, der kræver, at man som tatovør, herunder også som kosmetisk tatovør, skal være registreret hos Sundhedsstyrelsen og gennemgå to kurser, et fagkursus og et hygiejnekursus, der begge er uafhængige af brands. Det må man sige er meget rimeligt og betryggende for kunderne,” konstaterer han. I sit arbejde på Tatoveringsklinikken har han gennem årene mødt mange kvinder, der har lidt under særdeles dårlige og uprofessionelle behandlinger. Skæve bryn, granolomer og knudedannelse i brynene, eyelinere der løber ud og rød pigment i læber, der giver slem allergi er blot nogle af de mest hyppige skader, han og hans team behandler. ”På mange måder er de skader, kosmetiske tatovører påfører, særligt alvorlige, fordi de sidder i ansig-

20

tet. Vi kan i mange tilfælde få det til at gå væk. Men der er også nogle vi ikke kan hjælpe. Eksempelvis har vi har haft nogle kvinder, hvor behandlerne har forsøgt at ætse skaden væk med syre og har fået lavet en forfærdelig ravage.” Heldigvis er det ikke hver dag, han møder den type skader i sit arbejde, og der findes fortsat rigtigt mange dygtige behandlere derude, pointerer han. Alligevel giver det god mening, at markedet nu reguleres, for det vil forhåbentlig betyde, at bundniveauet hæves og at fårene skilles for bukkene, konstaterer han. Lov giver kunder retstilling Tidligere har personer, der er blevet fejlbehandlet ikke haft mulighed for at klage, politianmelde skaden eller søge erstatning, fordi der ikke fandtes nogen lovgivning på området. Men det åbner 2018-lovgivningen op for nu. ”Hvis du som kunde fremover bliver behandlet forkert, kan du nu gå i retten med det. Kunder, der eksempelvis bliver udsat for infektioner under behandlingen, kan sagsøge den pågældende udøver, hvis udøveren ikke har gennemgået det lovpligtige hygiejnekursus og ikke har indrettet sig efter hygiejnekravene. Det kunne de ikke før. På den måde giver det særligt kundernes retsstilling et kæmpe løft,” fastslår Jørgen Serup. Hygiejnekurset skal primært sikre, at ingen kunder bliver inficeret med bakterier som eksempelvis stafylokokker, der er dem, han oftest møder i klinikken,


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.