Beskæftigelsesforvaltningen 2011

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

1

Aarhus Kommune | Beskæftigelsesforvaltningen

Velkommen til virksomhedsplanen for 2011!

Beskæftigelsesforvaltningen har taget fat på et nyt år. Et år som byder på nye udfordringer.

Lovgivningen justeres og ændres hele tiden, hvilket til stadighed kræver, at vi udvikler os.

Samtidig er de økonomiske rammer blevet strammere. Det er mit håb, at vi skal bruge de ændrede rammevilkår til noget positivt, så vi fortsætter udviklingen af fagligheden og serviceydelserne til borgerne.

Arbejdsmarkedet er en motor i samfundet, og vores indsats er snævert forbundet til både byens og samfundets politiske og økonomiske udvikling. Alle kender én, der er blevet betjent af vores organisation, og vi er med til at berede vejen for mange gode resultater. Men vi kan ikke skabe det alene. Der er mange aktører på området, og jeg håber, at vi i 2011 styrker dette samarbejde. Det gælder: uddannelsesorganisationer, virksomheder, faglige organisationer og A-kasser. Vores succes bygger på et konstruktivt samarbejde, men allervigtigst er samarbejdet med de borgere, som søger vores service og hjælp. Det er her, vores fokus skal være, også for de fornyelser og nye mål, vi sætter os.

Medarbejdere og ledere i Beskæftigelsesforvaltningen arbejder godt sammen, og det skal vi blive ved med. Resultatet fra sidste arbejdsklimaundersøgelse var i top, og det glæder mig meget, at tilfredsheden med jobbenes indhold og vilkår i øvrigt er i orden. Kun på den måde skaber vi de ambitiøse resultater, som vi sigter efter - og som virksomhedsplanen er en ramme for!

Med venlig hilsen Vibeke Jensen

KOLOFON

Redaktion: Vibeke Jensen, Ea Nielsen, Henriette Halgaard Rasmussen Tekst: Fællessekretariatet, Poul Bøg, Christian Bang Kristensen, Kåre Sand Isager, Thorsten Asbjørn Lauritsen, Peter Borbjerg, Christian Thue Frank, Jens Vestergård Jacobsen og Rune Hedegaard Petersen Layout: Bjarne Gren • Fotos: Bjarne Gren, Henriette Halgaard Rasmussen, Brian Rasmussen/fotografhuset og Colourbox Aarhus januar 2011

2

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

2 4 6 7 10 11 12 14 16 18 19 21 22 23 24 25 27 28 30 31 32 36 38

Forord Rammer Mision og Vision Strategiplan 2011 Målstyring Mål 2011 Samarbejdet med virksomhederne Hjerneskadecentret Mariendal Ungeindsatsen EGU Organisation Jobcenter Aarhus Ydelsescenteret Udførerafdelingen Fælllessekretariatet Beskæftigelsesudvalget LBR MED-systemet Personale BEF som arbejdsplads Økonomi Adresser

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

3

Konjunkturerne Beskæftigelsesområdet er et meget konjunkturfølsomt område inden for den offentlige forvaltning. Den samfundsøkonomiske ”temperatur” er helt afgørende for, hvilke udfordringer Beskæftigelsesforvaltningen står overfor.

I perioder med økonomisk vækst og lav ledighed er udfordringen at få kanaliseret ledige derhen, hvor der er arbejdskraftmangel – såkaldte flaskehalse - gennem opkvalificering af arbejdskraftreserven.

I perioder med økonomisk tilbagegang og højere ledighed, som vi oplever lige nu, er konkret matchning mellem arbejdspladser og ledige en central opgave. Matchningen skal ske hurtigt, så ledigheden får så få omkostninger som muligt - både for den enkelte og for samfundet. Arbejdet med at skabe jobåbninger og motivere de ledige til at bevare engagementet i jobsøgningen er væsentlige udfordringer i en periode med stigende ledighed. Også under lavkonjunkturer er der fokus på opkvalificering af arbejdsstyrken med sigte på fremtiden, hvor der kan blive mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Finanskrisens virkninger på beskæftigelsen satte ind i begyndelsen af 2009. Situationen vendte fra en meget lav ledighed til ledighed på et noget højere niveau. Ledighedsgraden i Aarhus Kommune var således 1,6 % i oktober måned 2008, mens den i samme måned 2010 var på 3,2 %.

I forbindelse med finanskrisen vedtog Aarhus Byråd i 2009 en Vækst- og Jobpakke, som dels fremskyndede kommunens anlægsinvesteringer og dels afsatte en årlig pulje i 2009 – 2011 til ekstra beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

Puljen udmøntes af rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse efter rådgivning fra en nedsat task force med repræsentanter bl.a. for arbejdsmarkedets parter.

4

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

Besparelser Aarhus Kommune skal spare 362 mio. kr. i 2011.

Heraf skal Beskæftigelsesforvaltningen indfri besparelser for 18,7 mio. kr. i 2011 stigende til 21,0 mio. kr. i 2014.

Ud over disse beløb skal der på beskæftigelsesområdet spares 6,7 mio. som følge af statens effektiviseringsprogram.

Der blev i december 2010 udarbejdet anbefalinger til besparelser til Byrådet.

Anbefalingerne til besparelserne indebar, at sagsbehandling på myndighedsområdet så vidt muligt friholdes for besparelser. Baggrunden herfor er, at det er her, “motoren” til indsatsen ligger, og besparelser på dette område vil derfor svække effekten af indsatsen.

Ligeledes indebar anbefalingerne, at Ungdommens Uddannelsesvejledning blev friholdt for besparelser, da ungeområdet har politisk topprioritet. Den største enkeltbesparelse på beskæftigelsesområdet lå i henhold til anbefalingerne på udførerområdet, med en besparelse på 6 mio. kr. (svarende til 4 mio. kr. netto efter statsrefusion).

Den samlede spareplan blev vedtaget af Byrådet den 26. januar 2011. Anbefalingerne på beskæftigelsesområdet blev taget til efterretning i spareplanen. Det blev samtidig vedtaget at opprioritere socialområdet. Opprioriteringen er finansieret i 2011 via en uforbrugt pulje til revision. Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse skal frem mod forhandlingerne om budgettet for 2012-2015 udarbejde et oplæg til konkurrenceudsættelse af en række opgaver med en volumen på 50 mio. kr. Konkurrenceudsættelsen skal, sammen med bl.a. indtægter fra reklamer på kommunens biler, indfri en besparelse på 6,5 mio. kr.

Lovgivning Ved opgave- og inddelingsreformen pr. 1. januar 2007 blev der fastsat bestemte rammer for, hvordan den enkelte kommune skal organisere beskæftigelsesindsatsen både politisk og administrativt i en grad, som ellers ikke er sædvanlig for det kommunale område.

Desuden har lovgivningen i de seneste år også fastsat ret vidtgående processuelle regler for kommunernes brug af samtaler og tilbud til de ledige.

Med finanslovsforliget for 2011 er der i højere grad, end med de tidligere regler for refusion, lagt vægt på kvaliteten og karakteren af den aktivering, som kommunerne anvender og kan blive økonomisk ”belønnet” for. Der er konkret tale om løntilskud og virksomhedspraktik ude på arbejdspladserne samt om tilbud om ordinær uddannelse til de ledige. Under disse tilbudsformer bliver der givet 50 % statsrefusion på forsørgelsesdelen, mens statsrefusionen bliver 30 % i passive perioder og under aktivering i vejledningsforløb og beskæftigelsesprojekter.

Det er særligt de svageste ledige, der profitterer af beskæftigelsesprojekter. Indsatsen overfor den svageste gruppe af de ledige er med den nye lovgivning under pres.

Mens de hidtidige refusionsregler varierede fra ledighedsgruppe til ledighedsgruppe, bliver reglerne nu stort set ens for alle grupper. Det vil sige kontanthjælpsmodtagere, revalidender, forsikrede ledige, sygedagpengemodtagere m.fl.

Beskæftigelsesforvaltningen har deltaget aktivt i at sætte en ny dagsorden på beskæftigelsesområdet bl.a. ved deltagelse i udarbejdelsen af KL’s seneste udspil “Nytænk-ning af beskæftigelsesindsatsen”.

Udfordringer Den strukturelle udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at et stort antal ældre borgere vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. Det vil sætte et fornyet pres på efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft, ikke mindst fordi mange af de ældre er beskæftiget inden for brancher med mange højtuddannede og faglærte. Samtidig betyder den strukturelle udvikling, at mange af de job, der forsvinder under lavkonjunkturen, ikke kommer igen, men vil blive erstattet af job, som stiller langt større krav til arbejdskraftens kvalifikationer.

Hovedudfordringen for beskæftigelsesindsatsen – både på kortere og længere sigt – er derfor at udvide, opkvalificere og omskole arbejdsstyrken målrettet, så arbejdsmarkedet får den arbejdskraft, der efterspørges. Det betyder, at: • Flere unge skal tage en uddannelse, så der sikres en øget tilgang af velkvalificeret arbejdskraft • Det skal sikres, at langtidsledigheden ikke ”sætter sig fast” • Flest mulige borgere skal væk fra offentlig forsørgelse • Arbejdsstyrken skal øges og sikres de rette kvalifikationer Disse udfordringer arbejder Beskæftigelsesforvaltningen målrettet med på mange forskellige måder. De konkrete mål for 2011 fremgår af afsnittet: ”Mål 2011”. Virksomhedsplanen giver også et indblik i, hvordan vi i praksis arbejder med udfordringerne.

Aarhus arbejder desuden sammen med de fem øvrige storbyer i Danmark i det såkaldte 6-bysamarbejde. 6-byerne er i færd med at udarbejde input til fornyelse af beskæftigelsessystemet med bud på, hvordan de mange udfordringer hermed imødekommes. 6-byernes forslag præsenteres og drøftes på en konference i Aarhus den 6. april 2011.

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

5

Vision

Mission

Visionen for Beskæftigelsesforvaltningen tager udspring i den overordnede vision for Aarhus Kommune

Beskæftigelsesforvaltningen skal støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det er vores opgave at bistå ledige til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse evt. via opkvalificering, så de kan forsørge sig selv og deres familie. Vi skal støtte personer, der har særlige behov for hjælp til at få arbejde på grund af begrænsninger i arbejdsevnen. Vi skal servicere private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse.

Aarhus - en god by for alle – en by i bevægelse Beskæftigelsesforvaltningen vil: • Medvirke til at alle inkluderes i samfundet • Støtte unge til at få en uddannelse og et godt arbejdsliv • Støtte borgere i at udnytte egne ressourcer

6

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

Beskæftigelsesforvaltningens strategiplan - i daglig tale: Strategidiamanten - er en langsigtet plan for, hvordan vi vil fuldføre vores mission.

Derfor ændres den ikke fra år til år, men justeres i forhold til de særlige udfordringer, der gælder lige nu.

Vi har revitaliseret planen, og diamanten har fået nyt layout. Princippet er det samme: Borgeren er forsat i centrum og udgør diamantens krone. Facetterne: Korrekt drift, effektive arbejdsgange, proaktiv kommunikation, tydelig ledelse og attraktive arbejdspladser er med til at understøtte, at vi leverer en god service til borgeren.

Borgeren i centrum

Det kan forekomme floskelagtigt at have en strategi i en offentlig forvaltning, der handler om at holde borgeren i centrum. Det burde være en selvfølgelighed og dermed uinteressant som en strategi.

Men i en virkelighed, hvor hver enkelt sagsbehandler i Beskæftigelsesforvaltningen arbejder ud fra et meget detaljeret kompleks af love og regler, hvor systemer skal holdes ajour med oplysninger, tidspres og deadlines for opfølgninger m.v., kan det være nødvendigt at minde sig selv om, at det er borgerne, vi er her for.

Det er ikke desto mindre det privilegium: at være med til at gøre en forskel for andre, der er drivkraften i organisationen. Det er vigtigt, at vi holder fast i den.

Beskæftigelsesforvaltningen arbejder løbende med at se sig selv ud fra et borgerperspektiv. Er tilgængeligheden i orden? Kommunikerer vi på en ordentlig og forståelig måde? Er der flaskehalse i organisationen, der gør, at borgeren ikke får så hurtig en behandling som muligt? Er alle medarbejdere i forvaltningen klar over, hvad der regnes som god borgerbetjening?

Der er i løbet af sidste år gjort mange direkte tiltag for at give borgerne en hurtig og mere effektiv sagsbehandling. Særligt er der blevet arbejdet med at sikre kontinuitet i overgangene i en sag, sådan at borgeren oplever smidighed og enkelhed i sagsforløbet. Det er det, vi kalder ”grøn bølge”. Der blev fx i 2010 igangsat et samarbejde med private og offentlige aktører, hvor

der i et vist omfang er blevet udlagt kompetence til at varetage myndighedsopgaver i forbindelse med straksafklaring. Derudover forventes det, at der i begyndelsen af 2011 igangsættes aftaler med en række private aktører om varetagelse af beskæftigelsesindsatsen for en række målgrupper. Også her vil der være udlagt myndighed.

En sådan udlægning af myndighed bidrager til mere kontinuerlige forløb for borgeren.

Brugerundersøgelser Der bliver på Udførerafdelingens område løbende foretaget brugerundersøgelser efter et særligt koncept. Konceptet kan udbredes til andre brugergrupper i Beskæftigelsesforvaltningen. I 2011 er der fokus på tilgængeligheden, og der vil blive gennemført en måling og analyse af Beskæftigelsesforvaltningens telefoniske tilgængelighed. Borgere skal ikke ringe forgæves til os.

Audit Beskæftigelsesforvaltningen har sammen med Socialforvaltningen i 2010 gennemført audit på udvalgte forvaltningsområder, som går på tværs af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Audit er en metode for fagfolk til systematisk evaluering af forløb eller enkeltsager.

Brugen af audits bidrager til at skabe en systematik omkring den løbende erfaringsopsamling og læring. Ved at samle de væsentligste aktører til en metodisk gennemgang af konkrete sager skabes der en stærkere fælles forståelse for problemstillinger i vores indsatser og fælles udvikling af løsninger på problemstillingerne.

Fokus har indtil videre været at sikre en koordineret indsats mellem Social- og Beskæftigelsesforvaltningen i de sager, som går på tværs af social- og beskæftigelsesområdet. Det skal være sådan, at borgerne fra første henvendelse oplever, at de bliver godt modtaget og guidet videre. På samme måde gælder det, at vi skal sikre en tæt, løbende koordination mellem forvaltningerne, når et tilbud er sat i værk. Det arbejde fortsættes i 2011.

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

7

Effektive arbejdsgange

Proaktiv kommunikation

Besparelserne i 2011 betyder, at effektivisering ikke bare er godt og fornuftigt, men en nødvendighed. Beskæftigelsesforvaltningen er godt klædt på til at imødekomme besparelserne, fordi der løbende er blevet arbejdet med effektivisering af vores arbejdsgange. Der er de sidste år blevet arbejdet med ”grøn bølge”, som sikrer en smidig sagsbehandling for den enkelte borger og en højere effektivitet i systemet. På it-siden er det nye journalsystem – Workbase – implementeret, som efter en lidt hård fødsel nu begynder at fungere efter hensigten. Der er blevet arbejdet med de organisatoriske snitflader, sådan at der er klarhed over, hvem der gør hvad og hvordan.

Også her er borgeren – eller modtageren – i centrum. Vi skal ikke kommunikere for vores egen skyld, men for dem vi kommunikerer med. Det betyder, at både form og indhold er vigtigt – begge dele sender et budskab til modtageren. God kommunikation er en træningssag og et spørgsmål om at være opmærksom og betænksom. Vi kan blive bedre – både på det formelle og det indholdsmæssige. Det er et fokusområde i 2011.

For at kunne levere yderligere effektiviseringer i 2011 skal vi tænke innovativt. Vi skal have sat ressourcerne i spil og få viden i organisationen til at ”flyde” bedre, så der skabes synlighed om potentialer og problemstillinger i organisationen.

Aarhus Kommunes kommunikationspolitik har ”Mødet med borgeren” som særligt omdrejningspunkt i 2011.

I Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse er der nedsat en projektgruppe, som i begyndelsen af 2011 skal skabe et overblik over de initiativer, der allerede er i gang for at udvikle kommunikationen i mødet med borgeren. Derudover skal projektgruppen komme med bud på yderligere initiativer, der kan styrke det faglige arbejde kommunikativt.

Vi skal yde mest muligt for de ressourcer, vi har til rådighed. Det skal vi, fordi ressourcerne er knappe, og der er mange, som har brug for os. Vi skal derfor hele tiden prioritere sådan, at vi kan hjælpe flest muligt så effektivt som muligt.

Korrekt drift

Vi leverer dagligt en indsats af høj kvalitet overfor vores brugere. Samme omhu og kvalitetsbevidsthed skal kunne læses ned i de enkelte sager både på indhold og formalia. Der er her en sammenhæng til udviklingen af effektive arbejdsgange, idet disse gerne skulle give et overskud i organisationen til at få korrektheden helt i top.

Beskæftigelsesområdet er et gennemreguleret område med et meget komplekst lovgrundlag. Det betyder, at der er mange procedurer, som skal overholdes. Vores sager bliver gennemgået af revisionen, og opfylder de ikke alle procedurekrav, koster det kommunen penge, idet der skæres i statsrefusionen. Vi har det sidste år haft stor fokus på den formelle korrekthed i sagsbehandlingen bl.a. gennem intern controlling. Det har skabt væsentlige forbedringer. Det er afgørende for såvel troværdighed som økonomi, at hver afdeling i Beskæftigelsesforvaltningen holder skarpt fokus på korrektheden i sagsbehandlingen.

I 2011 vil der, som led i den overordnede strategi for Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse blive arbejdet med “styr på basisdriften”. Det betyder bl.a., at vi skal have kigget på vores instruktioner. Er de fyldestgørende, anvendelige, korrekte og ajourførte?

Lovovervågningsmodellen, som blev søsat i 2010, vil også i 2011 være et godt redskab, der skal sikre, at vi får al ny lovgivning implementeret rettidigt.

8

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

Kommunikation er for alle medarbejdere i Beskæftigelsesforvaltningen et vigtigt arbejdsredskab. Vi kommunikerer skriftligt og mundtligt med såvel borgere som kolleger, samarbejdspartnere, det politiske niveau, pressen o.s.v.

Der er i 2011 også fokus på konflikthåndtering, som også handler om den måde, vi kommunikerer med borgeren på, og hvordan vi proaktivt kan forebygge tilspidsede situationer i mødet med borgeren. Der er i 2011 planlagt en række kursusforløb for medarbejdere i BEF. Beskæftigelsesforvaltningen gennemførte i slutningen af 2010 en arbejdspladsvurdering (APV).

Resultaterne fra APV’en viser, at det generelt står rigtig godt til med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Beskæftigelsesforvaltningen. Et opmærksomhedspunkt for 2011 er informationsniveauet, hvor tilfredsheden blandt medarbejderne ikke er helt i top. Resultatet er på ingen måde alarmerende, men der er plads til forbedring.

I begyndelsen af 2011 skal det drøftes i de enkelte afdelinger, hvordan der findes et passende informationsniveau.

Attraktive arbejdspladser

Det er af flere grunde vigtigt for Beskæftigelsesforvaltningen at være en attraktiv arbejdsplads. For det første er trivslen på arbejdspladsen en forudsætning for, at medarbejderne kan give borgerne en god service. Medarbejdere, der trives, møder borgeren med overskud og imødekommenhed. Det er vigtigt, at vores borgere føler sig trygge og godt modtaget, og det gør borgeren lettest, når medarbejderen signalerer arbejdsglæde og engagement.

For det andet vil Beskæftigelsesforvaltningen gerne kunne fastholde de mange dygtige medarbejdere og tiltrække nye.

Arbejdsmiljøcertificeringen gennemføres som en rullende proces over perioden 2010-2012 med 10 % af arbejdspladserne i 2010, 45 % i 2011 samt 45 % i 2012.

I Beskæftigelsesforvaltningen deltager følgende afdelinger i arbejdsmiljøcertificeringen i 2011: Ydelsescenter Vest Sygedagpenge afd. Central Ydelsescenter Centrum AMC Syd AMC Centrum Jobcenter Aarhus Nord Jobcenter Aarhus Vest

For det tredje sætter ledelsen i Beskæftigelsesforvaltningen en ære i at have glade og tilfredse medarbejdere. Ansvaret for medarbejdernes trivsel tager ledelsen meget alvorligt, og det er ledelsens opgave at tilse, at der er et godt arbejdsmiljø i den enkelte afdeling.

Tydelig ledelse

APV’en fra 2010 viste en særligt høj tilfredshed med samarbejdsklima og jobindhold. ”Vi er hinandens forudsætning” - det vil blive et ”mantra” i 2011, hvor der skal arbejdes med mangfoldighedsledelse. En attraktiv arbejdsplads er nemlig også et sted, hvor medarbejderne har det godt sammen indbyrdes, og hvor der er respekt for hinanden på tværs af faggrupper og afdelinger. Vi skal være innovative – vi skal kunne levere mere for pengene. Innovation opstår, når vi begynder at kombinere viden i organisationen. Så det skal vi gøre meget mere af i 2011.

Beskæftigelsesforvaltningen holder to lederseminarer i 2011, ligesom de foregående år, hvor der arbejdes med overordnede temaer for hele forvaltningen. Disse seminarer har til formål at skabe fælles forståelse for de rammer og udviklingstendenser, der er på beskæftigelsesområdet og internt i forvaltningen. Det seneste blev holdt i december 2010, hvor mangfoldighedsledelse og innovation var temasat. Viden fra det seminar skal bruges til at inspirere lederne i Beskæftigelsesforvaltningen til at se nye potentialer og udnytte medarbejderressourcerne på nye måder. I forlængelse heraf er Beskæftigelsesforvaltningen ved at udarbejde et koncept for lederrotation, hvor lederne i Beskæftigelsesforvaltningen får mulighed for at prøve en anden ”chefstol” af i en periode.

Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse indledte arbejdet med at blive arbejdsmiljøcertificeret i efteråret 2010.

De overordnede mål er, at:

Parallelt med lederseminarerne holder hver søjle seminarer, hvor mere specifikke temaer drøftes med henblik på videndeling, erfaringsudveksling og rammesætning.

Ledelse skal gøre en forskel og positivt påvirke organisationen til at skabe resultater. Ledelsen skal sætte kursen og prioritere ressourceindsatsen. Ledelsen skal være tydelig og have fokus på vores værdigrundlag, så alle beslutninger træffes i overensstemmelse hermed.

Ledelsen skal sikre, at alle medarbejdere føler sig velinformerede og kompetente, så medarbejderne kan gå selvsikkert til arbejdsopgaverne. Det skal være tydeligt for alle medarbejdere, hvilke opgaver, der skal løses og hvilke opgaver, der kan løses.

• styrke og understøtte et dagligt arbejdsmiljøfokus på den enkelte arbejdsplads • reducere belastninger og risici i arbejdet • skabe grundlag for en systematisk og kvalificeret arbejdsmiljøindsats • sikre, at arbejdsmiljø integreres i arbejdet med den attraktive arbejdsplads • skabe klarhed over roller og ansvar

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

9

I Beskæftigelsesforvaltningen måler og dokumenterer vi resultaterne af vores indsats. Vi har udviklet egne databaser og ledelsesinformationssystemer, som løbende giver os detaljerede billeder af, hvordan vi performer på udvalgte områder i de decentrale enheder.

Hvert år udmelder Beskæftigelsesministeren nationale mål for beskæftigelsesområdet. Parallelt hermed beslutter byrådet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet, hvilke mål der skal gælde for det kommende år. Fra 2011 er dette forenklet, idet byrådet har vedtaget, at de fire ministermål er de mål, som Beskæftigelsesforvaltningen skal forfølge i 2011.

Hver måned udarbejder Beskæftigelsesregionen en resultatopgørelse over udviklingen ministermålene. Resultatopgørelsen trækkes på Arbejdsmarkedsstyrelsens database Jobindsats. dk, hvor status på en række andre indikatorer også kan følges. I forbindelse med den overordnede målopfølgning er arbejdsgangen effektiviseret væsentligt, idet den nationale og lokale målopfølgning nu kan foretages i en arbejdsgang.

De fire mål er: • Færre ledige • Færre unge på offentlig forsørgelse • Færre personer på permanent offentlig forsørgelse • Færre indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Målstyringsmodellen er hierarkisk og går fra vision til mission til de fire mål, som igen udmøntes i konkrete budgetmål der operationaliseres i delmål med konkrete målepunkter og succeskriterier. Modellen understøttes at decentrale handleplaner i driften.

Ud over de fire mål har Beskæftigelsesforvaltningen tre særlige indsatsområder i 2011:

Forhold og Beskæftigelse udarbejde en fælles handleplan, som skal fastholde fremdrift og videreudvikle det målrettede arbejde.

Sygedagpenge Antallet af lange sygedagpengesager skal nedbringes. (Antal sagsuger over 26 ugers varighed på sygedagpengesager skal nedbringes til 95.228 uger inden udgangen af 2011).

Handlingsplanen udarbejdes med inddragelse af Aarhus Uddannelsesråd, Vejledningsfagligt Forum, Det lokale Beskæftigelsesråd samt ErhvervsKontaktUdvalget og forelægges forligspartierne til godkendelse.

Unge Mindst 90 % af de 24-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2011 Indfrielsen af 95 % målsætningen, hvor 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2013, kræver en ekstraordinær og koordineret indsats. Derfor skal Magistratsafdelingen for Børn og Unge i samarbejde med Magistratsafdelingen for Sociale

10

Med modellen tager målstyring i Beskæftigelsesforvaltningen afsæt i fire overordnede mål, som stemmer sammen med vores mission og vision:

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

Socialt bedrageri I budgetforliget for 2010 blev det besluttet, at der i 2011 skal etableres en kontrolenhed i Beskæftigelsesforvaltningen. Beskæftigelsesforvaltningen valgte at opstarte enheden med to medarbejdere allerede i 2010 med henblik på metodeudvikling og erfaringsopsamling, sådan at der kan sættes mål for 2011. I 2011vil indsatsen blive styrket yderligere, da indsatsen i 2010 har givet et betydet provenu.

De overordnede effektmål følger de nationale mål på beskæftigelsesområdet for 2011, som er udmeldt af Beskæftigelsesministeren. Operationaliseringen af målene og måltallene for 2011 er i vid ustrækning sket på grundlag af

kommunebeskrivelsen fra Beskæftigelsesregion Midtjylland. Regnskabstallene fra 2009 er fremskrevet til 2011 på baggrund af Beskæftigelsesforvaltningens vurdering af kommunebeskrivelsen.

MÅL

BUDGETMÅL

DELMÅL

Færre ledige

Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses mest muligt

• Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses til 5.435 personer pr. december 2011

Færre unge på offentlig forsørgelse

Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses mest muligt

• Antallet af unge på offentlig forsørgelse skal begrænses til 6.433 personer pr. december 2011 • 90 % af de unge, der afslutter grundskolen i 2011, skal efter tre måneder være i uddannelse

Færre personer på permanent offentlig forsørgelse

Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses mest muligt

• Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse skal begrænses til højst 20.100 personer inden udgangen af 2011.

Færre indvandrere og eft- Antallet af ikke-vestlige indvandrere og erkommere på offentlig efterkommere på offentlig forsørgelse forsørgelse skal begrænses mest muligt

• Antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 8.281 personer i 2011 • Beskæftigelsesgraden for personer med flygtninge-/indvandrerbaggrund skal øges med tre procentpoint om året

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

11

Virksomhedscentre er et velafprøvet koncept, hvor jobcenter og virksomhed samarbejder om at få de svageste ledige ud på en rigtig arbejdsplads. Målet er at bane vejen for, at mennesker på kanten af arbejdsmarkedet kan komme i beskæftigelse i lokale virksomheder.

Centrene oprettes og drives af de lokale virksomheder efter aftale med kommunen/jobcentret. Virksomhederne betaler ikke løn til medarbejderne i centrene, idet medarbejderne forbliver på kontanthjælp eller anden offentlig forsørgelse. Jobcentrene står til rådighed med støtte og vejledning til virksomhederne.

Jobcentret i Aarhus har en partnerskabsaftale med ISS, der siden oktober 2010 har taget form af et egentligt virksomhedscentersamarbejde. Kundechef Jan Lønstrup fra ISS og virksomhedskonsulent Anni Bundgaard fra Jobcenter Aarhus er to af de nøglepersoner, der arbejder sammen om at få ledige borgere opkvalificeret og i job.

mere autentisk for borgeren – det er en rigtig arbejdsplads. Det er en god indgang for borgeren.”

Lidt som en fodboldklub ”Jeg vil gerne give et billede på, hvordan det her fungerer”, siger Jan Lønstrup. ”Jeg bruger et billede fra sportens verden, fordi det er til at forstå. Vi har et førstehold, og vi har et reservehold. Førsteholdet er dem, der er ude på arbejdsmarkedet. Reserveholdet er dem, der er udenfor. Vores opgave er at opkvalificere reserveholdet, sådan at de kan træde ind på førsteholdet, når en spiller falder fra”.

”Borgerne får en meget håndholdt indsats på virksomheden. De er meget beskyttede, og det er vigtigt, for det er nogle af de meget svage ledige, der kommer herud. ISS har tre konsulenter, som hele tiden følger op. Vi sender blandt andre mange kriminelle herud.

Dukker de ikke op, tager ISSkonsulenterne ud og banker på deres dør. Det er så flot, de er virkelig dedikerede! Der er rigtig mange, der kommer videre herfra”, fortæller Anni.

”Jeg ser sådan på det, at man kun kan komme på førsteholdet, hvis man lægger sig tæt op ad førsteholdet. Hvordan skal jeg som ”træner” vide, at der går en rundt derude, som har talent, hvis ikke han er synlig for mig? Det er derfor, vi skal have folk herud. Vi skal se dem, vi skal hjælpe dem med at finde deres talent, og så vi skal nok få dem på førsteholdet, hvis de spiller med”.

Med i klubben ”Når folk kommer herud, tænker vi ikke på, om folk er på sygedagpenge eller kontanthjælp. Vi skal slet ikke se på mennesker på den måde. Vi kender deres baggrund, men vi tænker kun på det virksomhedsrettede.

De skal have en ny chance og behandles på lige fod med andre”, forklarer Jan Lønstrup om tilgangen til de borgere, som møder op i virksomheden.

Anni Bundgaard bakker op om Jan Lønstrups synspunkt. ”Det betyder noget for de ledige at komme ud på en rigtig virksomhed. Det betyder noget, at man skal til jobsamtale på ISS i stedet for i Jobcentret. Det føles

12

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

Hun fremhæver den håndholdte indsats og en god mentorstøtte, som faktorer, der virkelig flytter folk.

Anni Bundgaard og Jan Løn

Og Jan supplerer: ”Ja, vi tager socialt ansvar. Der er tre ting, der skal gå op i en højere enhed: Rekruttering og socialt ansvar og så skal det løbe rundt økonomisk. Vi finder nogle ildsjæle i ISS, som er egnede som mentorer – det virker. I ISS har vi en privilegeret platform for aktivering, fordi vi har mange forskellige typer jobs. Men det er ikke en forudsætning for et virksomhedscenter”.

Når den private og offentlige sektor samarbejder Både Anni og Jan understreger, at det gode samarbejde mellem virksomheder og det offentlige system er helt essentielt i bestræbelserne på at få ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet. Selvom viljen til at støtte de ledige er stor både i beskæftigelsessystemet og i erhvervslivet, kan det være en udfordring at få de to kulturer til at mødes og forstå hinanden. I Aarhus forløber samarbejdet fint, er de to enige om, men på landsplan er det en udfordring, som alle aktører hele tiden må tage op.

nstrup ”Den største udfordring i samarbejdet mellem os og Jobcentrene er at forstå, at vi er partnere. Vi skal rykke endnu tættere sammen. Vi kan være meget erhvervsrettede, og Jobcentrene kan tænke meget i rådighedsregler osv. Vi skal blive bedre til at forstå hinanden.”, siger Jan. ”ISS kan flytte folk og har et rigtig godt koncept. De er i stand til at få nogen i job. Samspillet mellem den offentlige sektor og erhvervslivet er nødvendigt. Jo bedre vi

kan arbejde sammen, jo bedre et Danmark får vi”, siger Anni overbevisende.

Og Jan er enig: ”Det er den helt rigtige formel. Vi skal bare dyrke den og gøre den endnu bedre. Jeg kan ikke se noget alternativ til et samarbejde. Jeg kan simpelthen ikke se andre måder at gøre det på”.

Fakta om ISS’s virksomhedsrettede træning

I 2010 gennemførte 380 kandidater et virksomhedsrettet forløb i ISS i Aarhus-området.

I december 2009 var halvdelen af ISS´s ansatte nydanskere Awards 2010

2009

2008

- Mia prisen

- Den Danske integrationspris

- Københavns Kommunes mangfoldighedspris

- Aarhus kommunes integrationspris

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

13

På Hjerneskadecentret hjælpes personer med hjerneskade tilbage på arbejdsmarkedet. Vi besøger centret en tilfældig dag i september.

Der sidder fem mennesker omkring et bord. Mænd og kvinder i forskellige aldre og med forskellig uddannelse og baggrund. Men én ting har de til fælles. De har alle en hjerneskade, som gør det nødvendigt at træne færdigheder som hukommelse, indlæring og formidling. Derfor har de deres ugentlige gang på Hjerneskadecentret, der hører under Udførerafdelingen. Denne formiddag står der ”Orientering og Formidling” på skemaet – de fem læser hver deres avisartikel, noterer stikord og gengiver efterfølgende hovedindholdet for de andre. Det handler om at træne evnen til koncentration, overblik, struktur og referat – evner som er nødvendige for at bestride et almindeligt job.

Og det er netop det overordnede mål med tilbuddene på Hjerneskadecentret: Brugerne skal gerne tilbage på arbejdsmarkedet i ordinære job, fleksjob eller skånejob – alternativt anbefales pension, hvis begrænsningerne viser sig at være så store, at det er umuligt at varetage et arbejde. ”Selvom man har lette eller moderate følger efter en hjerneskade, kan man ofte godt arbejde. Og det er kendetegnende for vores brugere, at de rigtig gerne vil arbejde, for det giver selvværd og indhold i tilværelsen. Nogle håber så, at de kan komme tilbage på deres gamle arbejdsplads, men må erkende hen ad vejen, at det rækker evnerne ikke til længere. Så bliver det oftest et fleksjob eller skånejob,” fortæller Birthe Christensen, souschef og ergoterapeut i Hjerneskadecentrets intensive tilbud.

Generobring af arbejdslivet Én af brugerne er Tina Voldby, 41 år, uddannet pædagog og mor til tre. For halvandet år siden fik hun en række, små hjerneblødninger forskellige steder i hjernen som komplikation efter en operation. Det betød langvarig genoptræning på først Hammel Neurocenter og senere Hjerneskadecentret. I dag har hun afsluttet sit træningsforløb og arbejder 18 timer om ugen i et klubtilbud. Den endelige arbejdstid er endnu uvis, men målet er at blive ansat i et fleksjob. Hjerneskadecentret følger op med evalueringer og møder på arbejdspladsen de næste 7 måneder. ”Det har været en fantastisk hjælp, jeg har fået på Hjerneskadecentret. Det giver en lettelse og et

14

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

håb at opleve, at andre har samme problemer og alligevel kan komme videre og tilbage i job. Det er klart, at det sætter nogle begrænsninger, når man er tømt for energi og har svært ved at huske og at koncentrere sig. Så kan man hurtigt miste modet.

Men jeg har lært at håndtere min træthed og lært nogle strategier til, hvordan min hverdag kan blive nemmere, så jeg bliver i stand til at arbejde igen,” siger Tina Voldby.

Et skjult handicap Det er nu ikke fordi, at man kan se på Tina Voldby, at hun har en hjerneskade, og det er et generelt træk for brugerne på Hjerneskadecentret. Lette og moderate følger efter en hjerneskade er et skjult handicap, og det gør det ikke just nemmere at håndtere.

Jesper Kay, 33-årig lærerstuderende og far til en – snart to – piger, kan fortælle om, hvor irriterende det er hele tiden at skulle forklare sig. ”Hvis man går med en hvid stok, ved folk, at de skal tage hensyn. Sådan er det ikke med os, der har skjulte handicap. Folk tror jo, at jeg er doven, hvis jeg ikke lige har fået en opgave færdig, eller hvis jeg er flad allerede om formiddagen. Så jeg skal ofte forklare mig, og det kan godt være trættende i sig selv,” siger Jesper Kay. Jesper Kay har en cyste på venstre pandelap, som han er blevet opereret for to gange. Han har samtidig med forløbet på Hjerneskadecentret genoptaget sit studie på seminariet på nedsat tid.

På længere sigt håber han på et lærerjob på Stensagerskolen, hvor han har arbejdet tidligere. ”Jeg begyndte på Hjerneskadecentret lige før sommerferien, så det er ret nyt for mig. Men jeg kan allerede mærke, at jeg bliver hjulpet i forhold til mit studie og familieliv ved at lære nogle kompensationsstrategier. Det er et puslespil at få hverdagen til at gå op med blebørn derhjemme, samtidig med at min kæreste arbejder i Ikast, og jeg har brug for hvile. Så det handler om at få energien til at række til hele dagen. Men det går fremad, og jeg er afklaret i forhold til min fremtid. Jeg vil gerne færdiggøre mit studie og få et job, der matcher mine ressourcer,” siger Jesper Kay. Virksomhederne åbner døren Netop afklaringen og selvindsigten er vigtige resultater af indsatsen på Hjerneskadecentret. Annelise Gammelgaard, som er psykolog og koordinator i

Hjerneskadecentret

det fleksible tilbud, fortæller, at mange har urealistiske forventninger til egne evner og kræfter, når de begynder på Hjerneskadecentret. ”Det er meget menneskeligt at fortrænge, men den manglende selverkendelse kan også skyldes selve hjerneskaden. Det er et mål, at den enkelte bliver afklaret gennem praktiske øvelser, hvor brugeren på egen krop oplever, hvad han eller hun kan og ikke kan. Den erkendelse er vigtig, når vi skal lægge en realistisk plan for, hvordan fremtiden skal se ud arbejdsmæssigt,” siger Annelise Gammelgaard, som oplever, at virksomhederne generelt er deres sociale ansvar bevidst. ”Når først vi forklarer om mulighederne, og hvad det indebærer at have en hjerneskadet kollega og medarbejder, er de fleste villige til at åbne døren,” siger hun.

Om Hjerneskadecentret Hjerneskadecentret har to tilbud: 1. Intensiv træning fire dage om ugen for mennesker med moderate skader. Træningsforløbet varer et halvt år, hvorefter der følges op i et halvt til et helt år.

2. Fleksibel træning to dage om ugen for mennesker med lette skader. Det fleksible tilbud suppleres med to dages arbejde ugentligt på en arbejdsplads. Træningsforløbet varer 4,5 måneder, hvorefter der følges op i 7,5 måneder.

Der går mellem 10 og 12 brugere ad gangen på hhv. det fleksible og intensive tilbud. Træningen består blandt andet af gruppeterapi, fysisk og kognitiv træning og specialundervisning – suppleret med individuelle samtaler.

Resultater Der arbejdes løbende med arbejdsintegration gennem praktik på virksomheder, hvor den enkelte brugers kontaktperson følger op med månedlige møder mellem brugeren, arbejdsgiveren og i nogle tilfælde kollegerne. De seneste tal viser, at ca. 50 % af brugerne på det intensive tilbud får en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsesinstitution, for brugerne på det fleksible tilbud gælder det ca. 80 %.

Jesper Kay og Tina Voldby

Jesper Kay og Tina Voldby har begge været i overhængende fare for at miste livet. Det giver et andet perspektiv på tilværelsen, hvor de små glæder fylder meget. Det gør hverdagens små problemer til gengæld ikke. ”Jeg føler mig utrolig heldig og taknemmelighed over at være i live. Og så er det godt nok svært at hænge sig i, om man nu fik sine nye sko på tilbud eller ej,” siger Jesper Kay.

Målgruppe Brugere med erhvervet hjerneskade som følge af fx blodprop, hjerneblødning, kranietraume eller infektion. De lette og moderate følger er blandt andet: Udtalt træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, besvær med at finde ord samt reduceret evne til indlæring, overblik og strukturering.

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

15

I Mariendals Haver ved Ajstrup Strand har Udførerafdelingen gennem snart fire år afholdt kurset ”Naturforløbet for stress-sygemeldte”. I et halvt år er deltagerne dagligt ude i naturen fra morgen til eftermiddag. Udover at sidde ved bålet, producere brænde og passe afgrænsede bede, arbejdes der på det kognitive plan med samtaler, yoga, meditation og andre former for opmærksomhedstræning.

En kursist fortæller …

Advarselslamper og sammenbrud 43-årige Birgit Sehested Braüner, afsluttede i april 2010 et naturforløb på Mariendal. Hun har

Et hold består typisk af 8-10 personer, der over en længere periode har været stress-sygemeldte. Når de begynder forløbet, er de sårbare og oplever, at sanseindtryk, for eksempel naturens lyde eller snakken med de andre deltagere, kan overvælde dem - angst og depression er ofte udløbere af stress-tilstanden. ”Mange af dem, der starter her, er flove over deres tilstand. En klassisk melding er, at ”jeg er vant til at have masser af overskud og 10 bolde i luften på en gang, og nu kan jeg ingenting.” Her handler det om, at de får et pusterum, at der ikke stilles andre krav end at være”, fortæller Søren Thoby, underviser på Mariendal.

Han understreger samtidig vigtigheden af, at de stress-sygemeldte oplever faste og velkendte rutiner. ”Når vi hver eneste morgen mødes ved bålet, er det ikke kun for hyggens skyld. Bålet bliver et samlingspunkt for alle de daglige aktiviteter, som man altid kan vende hen til og finde ro ved.”

I de trygge og forudsigelige rammer bliver kursisterne trænet i at håndtere det uforudsete og ukontollerbare. ”Stressramte vil gerne have styring og forudsigelighed for ikke at belaste deres system.

Men verden og arbejdsmarkedet, som de jo alle inderligt drømmer om at komme tilbage til, kan ikke kontrolleres til fulde. Derfor ændrer jeg også nogle gange dagsprogrammet, så de bliver udfordret til at finde deres indre ro, selv om der sker nye ting omkring dem”, fortæller Søren Thoby.

16

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

Birgit Sehested Braüner, Foto: Brian Rasmussen/fotografhuset

oplevet at gå fra at være en aktiv, igangsættende pædagog til at sidde sårbar ved bålet i Mariendals haver. Forud for forløbet måtte hun tage tre måneder i sengen på grund af stress.

Hun havde aldrig forestillet sig, at det skulle ske for hende. Godt nok havde der været nogle advarselssignaler: Hjertesmerter, forhøjet blodtryk og synet, der kortvarigt forsvandt. Men hun oplevede jo samtidig sig selv som energisk og initiativrig. Et menneske, der altid havde overskud til at være der for andre. Om det var på arbejdet blandt autistiske børn eller i selskab med kolleger, venner og familie. ”En dag gik det bare ikke længere. Jeg fik et angstanfald, kom gennemsvedt hjem fra en indkøbstur, hørte ikke hvad folk sagde – mit hoved var brændt sammen.”

I dag erkender Birgit Sehested Braüner, at hendes engagement er hendes største styrke og svaghed. Hun kan ikke lade være med at involvere sig i andre mennesker og påtage sig opgaver, men det er også det engagement, der var ved at kvæle hende.

”Da jeg for et år siden lå i min seng og oplevede, at alle mine kræfter var forsvundet, var en af mine store bekymringer, hvordan jeg skulle komme til at leve et godt liv igen. Jeg kunne se og mærke, at mit engagement var ved at tage livet fra mig. Men leve uden det? Hvad var livet så værd?”

Derfor er hun også så meget desto lykkeligere for, at det halve år i naturen har genskabt en balance, så hun kan se, at hun ikke skal opgive engagementet - det må bare ikke tage over.

Hårdt arbejde at finde ro Efter et halvt år, der blandt andet bød på en ubønhørlig kold og mørk vinter, kan Birgit Sehested Braüner kigge tilbage på de mange måneder med mentalt arbejde i bidende frost.

Hver eneste dag mødte hun ind ved det bål, som var et omdrejningspunkt for månederne i Mariendal. Et samlingssted, hvor synet af flammerne virker som et sindbillede på varme, livsgnist og energi. ”Mange af de ting, jeg har lært under det her forløb, praktiserer jeg stadig i min hverdag. Det er nødvendigt for at støtte mine nye skridt frem i livet og for ikke at blive stresset igen”, siger Birgit Sehested Braüner og fremhæver især den mentale oprydning, hun dagligt foretager. Det gælder meditation, brug af naturen, motion, og - når stresssymptomerne melder sig - mindfullnessøvelsen soas: Stands op, observer, accepter og svar.” ”Soas er meget effektivt. Jeg mærker stressen melder sig, jeg accepterer det, men sørger samtidig for at svare eller handle, så den ikke sætter sig”, siger Birgit Sehested Braüner og erkender, at det er et fortsat hårdt arbejde at fastholde roen og sikre hensynet til sig selv. Hun slår derfor også fast, at når diagnosen hedder stress, så gives der ingen hurtigtvirkende mirakelkur. ”Jeg kan sagtens grine af hele ideen om mindfullness. Det er så meget oppe i tiden, og der findes rigtig mange floskler, når det drejer sig

om stresshåndtering. Men skræller man alt det væk, så har kombinationen - natur og mindfullness – været ideel for mig.” ”Selvom jeg langtfra føler mig perfekt, så er mit liv blevet mere autentisk – ja, mere naturligt”, siger Birgit Sehested Braüner, som i dag er raskmeldt og på vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Det vil ikke overraske hende, om vejen vil byde på helt nye afstikkere. Forløbet ved Mariendal har i hvert fald lært hende at turde slippe kontrollen og åbne sindet for nye muligheder. En uddannelse som vejleder er i spil.

Forskning i naturens indvirkning

Arbejdsmedicinsk Klinik i Aarhus er netop nu i gang med et treårigt forskningsprojekt, der blandt andet skal undersøge, hvorfor succesraten tilsyneladende er markant bedre for ”Naturforløbet for stress-sygemeldte” i Mariendal end tilsvarende tilbud uden naturadgang. Forskerne sammenligner Mariendal med et kursustilbud, hvor de stress-sygemeldte ligeledes arbejder med mindfullness, yoga og meditation, men hvor aktiviteterne er indendørs. På Mariendals tilbud for stressramte kommer ca. 75 % videre i job eller uddannelse.

Om artiklen

Artiklen er en forkortet og redigeret udgave af artiklen ”Med små skridt tilbage til arbejdslivet” af journalisterne Thorsten Asbjørn Lauritsen og Peter Borberg. Artiklen blev oprindeligt udgivet i magasinet ”Psykologi” (nr. 7) i september 2010. Siden Birgit Sehested Braüner sluttede sit forløb på Mariendal, har hun været i jobafklaring og virksomhedspraktik. Det førte til, at hun i dag er i virksomhedsrevalidering i “Job og Trivsel” i Jobcenter Aarhus, hvor hun kvalificerer sig som vejleder og jobkonsulent.

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

17

Fakta om 95 % målsætningen

Regeringen vedtog i forbindelse med ”Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen” (november 2006), at mindst 85 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 % i 2015. Det er den såkaldte 95 % -målsætning, som bl.a. skal ruste Danmark til at udnytte mulighederne i den globale økonomi.

Et fælles ansvar I dag påbegynder 90 % af en årgang en ungdomsuddannelse, og 86 % gennemfører uddannelsen på landsplan. I Aarhus Kommune er især Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse centrale kommunale aktører.

Udfordringen med at sikre, at 95 % af en ungdomsårgang får en uddannelse kan kun løses ved, at der samarbejdes på tværs af fagskel, afdelinger og magistrater.

Byrådet har bedt de to rådmænd Hans Halvorsen, Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Jacob Bundsgaard Johansen, Magistratsafdelingen for Børn og Unge om at lave en plan for, hvordan målet nås.

Planen fremlægges for Byrådet i maj 2011.

Hans Halvorsen udtaler: ”Vi skal have blik for, at det er en ambitiøs målsætning, som kræver, at vi har fokus på de allersvageste unge.

Måske skal vi blive bedre til at informere om erhvervsuddannelserne – og måske skal vi have fat i forældrene og sende et signal om, at ambitioner på børnenes og egne vegne skal matche børnenes evner og interesser.

Studentereksamen er ikke altid det mest oplagte valg - den hvide hue behøver ikke altid at være en studenterhue, det kan også være en murerkasket” . ”Vi skal tænke nyt, så vi kan få de sidste 14 % med. Udgangspunktet er, at det ikke er de unge, der er noget galt med, - det er måden, vi griber opgaven an på, der er problemet, og det kan og vil vi gøre noget ved,” siger Jacob Bundsgaard Johansen.

Initiativerne skal have fokus på både det lange seje træk og på ”overhalingssporet”, hvor der her og nu skal satses på konkrete initiativer med umiddelbar effekt. Vi skal rette søgelyset mod både den generelle indsats og særligt tilrettelagte indsatser for unge, der er i risiko for ikke at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

”Postkort fra verden” - murmaleri i Gellerup lavet af unge fra Aarhus Produktionsskole

18

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

EGU-elev Klaus Truelsen og vejleder Mette Schmidt fortæller:

”Nu vil jeg i gang og ikke ende som ingenting,” siger 18-årige Klaus Truelsen som svar på spørgsmålet om, hvad han tænkte, da han begyndte på EGU for snart to år siden.

Klaus kom på et tidligt tidspunkt i sit liv på behandlingshjemmet Dalgaarden, hvor han skulle lære at styre sit temperament. Efter opholdet på Dalgaarden stod han uden et skoletilbud. I et samarbejde mellem Socialcenter Vest og en medarbejder i Grimhøj Motocross Klub blev der etableret en arbejdspraktik som ejendomsservicetekniker for Klaus på Lokalcenter Bjørnshøj i Trige, hvor han var knapt et år. Herefter kom Klaus sammen med sin kontaktperson fra Socialcenter Vest til visitationsmøde med EGU-vejleder Mette Schmidt. Klaus havde fra sin praktik en del arbejdserfaring og var brancheafklaret, så der blev lavet en uddannelsesplan i april 2009.

I januar 2010 gennemførte Klaus et kursus i dansk og matematik suppleret med praktik. Undervisningen foregik i klubben Grimhøj på mindre hold. Kurset satte Klaus i stand til at gennemføre grundforløbet på Aarhus Tekniske Skole, som var en del af Klaus’ uddannelsesplan på EGU. I dag har Klaus gennemført grundforløbet og har en ekstraordinær lære-praktikplads på plejehjemmet Caritas som ejendomsservicetekniker. Klaus er efter planen færdiguddannet i september 2013.

På spørgsmålet om, hvad det er EGU har hjulpet Klaus med, svarer han: ”De har hjulpet med at få det til at fungere. Det er nok især det med skoletilbuddene, hvor de har hjulpet mest. Alt det med Teknisk Skole, det vidste jeg ikke lige så meget om. Da jeg begyndte på EGU havde jeg jo en praktikplads, men jeg havde ikke noget billede af en fremtid. Det har EGU hjulpet med - at jeg kunne se en fremtid”.

Klaus begyndte på sin første EGU-elevplads i april 2009 som ejendomsservicetekniker på plejehjemmet Caritas.

>>

Klaus Truelsen

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

19

Mette Schmidt er vejleder på EGU i Aarhus.

højskole. Det har vi faktisk mange gode erfaringer med. Det er fantastisk at se, hvordan de unge vokser efter et højskoleophold. Her oplever de at være sammen med nogen, der ligner dem selv – og de unge oplever værdierne i et fællesskab,” siger Mette.

EGU har endvidere mange gode undervisningsforløb i samarbejde med erhvervsskolerne, daghøjskoler, VUC, AOF-Ordskolen m.fl.

Om resultat af EGU-indsatsen, siger Mette afslutningsvist: ”Den gode udgang på et EGU forløb er, at de unge bliver løftet så meget, at de bliver i stand til at komme videre med uddannelse fx med en erhvervsuddannelse. Et EGU-bevis giver ret til dagpenge, men den største værdi for de unge er at stå med en uddannelse i hånden”.

Om EGU Mette Schmidt På spørgsmålet om, hvad det er, EGU kan, som det ordinære uddannelsessystem ikke kan, svarer Mette: ”Det vigtigste for vore unge er, at de kan få en praktisk tilgang til uddannelse, hvor de ikke skal gå så meget i skole. Mange har ikke gode erfaringer med skole. Det er også meget vigtigt, at de får tæt kontakt med en vejleder og kan snakke om uddannelsesplan og store og små ting”.

EGU kan tilbyde praktik inden for alle brancher, hvor de unge kan fungere som medhjælpere. Det vil sige brancher som fx håndværk, butik, køkken/ kantine, social og sundhed, IT, vicevært/pedel, transport og lager. ”Den vigtigste opgave for EGU-vejledere er at hjælpe den enkelte unge til at se sine egne ressourcer. Vi kan pege på nye veje for dem, hvor de ikke tidligere troede på at have muligheder. EGU vejlederen må også kunne snakke om personlige ting med den unge, for vi møder mange ensomme unge. En anden vigtig opgave for vejlederen er at tale med arbejdsgiveren og være dennes vejleder, hvis den unge har særlige problemer,” siger Mette. ”Mange af vore unge kommer med nederlagsoplevelser fra skolelivet og er derfor ikke særligt glade for, at EGU indeholder minimum 20 ugers undervisning og kurser,” fortsætter Mette. ”Men de 20 ugers undervisning kan godt foregå på fx en

20

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

EGU er en praktisk uddannelse på to år. Den består af en praktikdel, hvor eleven får løn og en skoledel på 20 - 40 uger, hvor eleven får skoleydelse.

De fleste elever er i alderen 17 – 19 år, når de begynder på EGU. Ca. 65% af eleverne er drenge. Hovedparten har generelt dårlige skoleoplevelser og har personlige, sociale og faglige problemer, der skal håndteres i deres forløb på EGU. Det er en forudsætning for at begynde på EGU, at de unge har bevist, at de er brancheafklarede og kan arbejde stabilt 37 timer om ugen.

Resultater • I januar 2011 er der 131 aktive EGU elever svarende til ca. 125 helårspersoner.

• I 2010 afsluttede 95 elever deres EGU-forløb.

• Heraf har 31 % gennemført den fulde uddannelse med bevis.

• 23% er faldet ”positivt” fra – dvs. de påbegynder en erhvervsuddannelse, anden uddannelse eller job.

• 35% er faldet ”negativt” fra på grund af manglende personlige og sociale kompetencer – ofte i forbindelse med praktikkens meget konkrete krav om lønsomhed. Det ”negative” frafald inkluderer desuden frafald på grund af flytning, barsel, militærtjeneste, sygdom m.v.

• 11% er afsluttet under eller umiddelbart efter det tre ugers introduktionsforløb. Disse unge er vurderet ikke parate til at gennemføre en EGU, men har mulighed for at vende tilbage til EGU, når bestemte krav er opfyldte.

Overordnet er Beskæftigelsesforvaltningen opdelt i tre driftsenheder – ”søjlerne”: Jobcentret, Ydelsescentret og Udførerafdelingen, som understøttes af en stabsenhed: Fællessekretariatet.

Samtidig understøttes forvaltningen af de fire servicecentre i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse: Ledelsessekretariat & Kommunikation, Personale & Organisation, Økonomi og It. Den strukturelle organisering af Beskæftigelsesforvaltningen afspejler en helhedsorienteret indsats gennem en tæt central og decentral koordinering af aktivering og ydelse.

Organisationsplan for Beskæftigelsesforvaltningen

Beskæftigelsesforvaltningen udgør sammen med Socialforvaltningen og de fire servicecentre Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Den øverste politiske og administrative chef for Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse er rådmand Hans Halvorsen (S)

Rådmand Hans Halvorsen (S)

Direktøren for Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse er Erik KaastrupHansen Beskæftigelsesforvaltningen har et tæt samarbejde med søsterforvaltningen: Socialforvaltningen.

Samarbejdet koordineres på et særligt koordinationsmøde, men også gennem direktionen, som består af direktøren og de to forvaltningschefer: Socialchef Steinar Eggen Kristensen og Beskæftigelseschef Vibeke Jensen Derudover deltager alle chefer i Magistartsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse, som har direkte reference til en forvaltningschef, i Strategisk Chefforum. Formålet med Strategisk Chefforum er at skabe sammenhæng i den sociale indsats og den samlede organisation herunder at prioritere fokusområder og strategier.

Socialdirektør Erik Kaastrup-Hansen

Socialchef Steinar Eggen Kristensen

Strategisk chefforum har prioriteret følgende fokusområder for 2011, hvoraf de to sidstnævnte er særligt i fokus: • • • • • •

Borgeren i centrum Godt omdømme Innovation og udvikling Personalemæssige ressourcer Styr på basisdriften Økonomisk balance

Beskæftigelseschef Vibeke Jensen

Fokusområderne spiller sammen med Beskæftigelsesforvaltningens strategiplan for 2011 og er indarbejdet heri.

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

21

Jobcenter Aarhus udgør én fælles indgang for såvel jobsøgende, ledige som virksomheder. Kerneopgaven i jobcentret er at hjælpe ledige i job samt hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere og fastholde allerede ansatte medarbejdere.

Jobcenterchef Christian SchachtMagnussen

Jobcentret består organisatorisk af én centralt beliggende enhed samt fire lokale jobcentre.

Centralt beliggende enhed Den centralt beliggende enhed består af Ungecentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Jobinfo, Job & Integration, Job & Vejledning, Virksomhedskonsulenterne, Afdelingen for Forsikrede Ledige samt Jobcentersekretariatet.

Her varetages opgaver vedrørende: • Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1-3 • Dagpengemodtagere (forsikrede ledige) • Unge ledige • Vejledningsindsats over for unge • Indsats for flygtning og integration • Virksomhedskontakt- og service Fire lokale jobcentre De fire lokale jobcentre er placeret i henholdsvis vest, nord, syd og centrum af Aarhus.

Jobcentrene varetager opgaver vedrørende: • Kontanthjælpsmodtagere over 25 år i matchgruppe 2-3 • Revalidender • Fleksjob • Førtidspension • Løntilskudsjob til førtidspensionister (skånejob) • Sygedagpenge- og barselsdag pengemodtagere • Unge under 25 år, som har behov for koordinering med Socialforvaltningen

22

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

Planer og mål for 2011 Jobcentret står i 2011 overfor nye udfordringer, hvoraf særligt implementeringen af ny lovgivning og ny struktur for Jobcentret vil komme til at fylde meget.

Ny struktur for Jobcenter Aarhus For at sikre en tidssvarende organisering af beskæftigelsesindsatsen, som matcher fremtidens opgaver, udfordringer og præmisser ændres jobcentrets organisations- og ledelsesstruktur. Den nye struktur tager udgangspunkt i en specialisering og effektivisering af indsatsen samt en teamorganisering af arbejdstilrettelæggelsen. Målet er at opnå en så tydelig og enkel organisation som muligt – både for borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Et vigtigt fokusområde i relation til implementeringen af den nye struktur er organisationskulturen. En undersøgelse i 2010 viste, at Jobcentret er en fagligt attraktiv arbejdsplads, og det er et mål at bibeholde denne position. Derfor vil Jobcentret løbende i implementeringensprocessen arbejde med kulturen og medarbejdernes arbejdsglæde.

Beskæftigelses- og Uddannelsesstrategi 2011 I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2011 vedtog forligspartierne en finansieringsomlægning på beskæftigelsesområdet. Der forestår derfor et arbejde i 2011 med at tilpasse indsatsen til den nye lovgivning, som vil komme til at involvere store dele af Jobcentret.

Et andet væsentligt aspekt i forbindelse med tilrettelæggelse af indsatsen er et øget fokus på effekten af de indsatser, som vi iværksætter. Her ønsker Jobcentret at udvikle dokumentationen af indsatsen, så den enkelte borger tilbydes det rette tilbud, der kan bringe vedkommende i en varig selvforsørgelse.

Ydelsescenter Aarhus leverer en række serviceydelser til borgerne indenfor bevilling af ydelser til borgere/ virksomheder, der er berettiget hertil. Målgruppen for bevilling af ydelser er forskellig for de forskellige ydelsestyper. Ydelsescentrets organisatoriske struktur og afdelingsopbygning Ydelsescenterchef Anna Marie Mikkelsen understøtter borgerens behov.

De borgerrelaterede opgaver er dels at vejlede og rådgive borgere omkring ydelser og dels at modtage ansøgninger om forsørgelsesydelser samt tildele, udmåle og forsende ydelser løbende, hvor den nødvendige dokumentation for berettigelse til ydelse er til stede.

Organisatorisk opdeling: Kontanthjælp – Opstart Borgere, der har behov for råd og vejledning samt afklaring om manglende forsørgelse.

Dagpengeafdelingen Arbejdsgivere, der udbetaler løn til en ansat, der er fraværende på grund af sygdom eller barsel, som søger om refusion.

Decentrale ydelsescentre Borgere, der er berettiget til løbende forsørgelse og/eller ansøger om hjælp i særlige tilfælde.

Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller som opfylder beskæftigelseskravet og selvstændige, som på grund af sygdom eller barsel søger om/tildeles sygedagpenge.

Planer og mål for 2011 Udbetaling Danmark Folketinget har ved udgangen af 2010 vedtaget de juridiske rammer for en ny myndighed ”Udbetaling Danmark”, der i efteråret 2012 overtager en række sagsbehandlingsopgaver fra kommunerne. Ydelsescenter Aarhus skal overdrage opgaverne omkring barselsdagpenge samt udbetaling og indtægtsregulering af førtidspension til Udbetaling Danmark. Udfordringen bliver at fastholde medarbejdere og sikre driften frem til overdragelsestidspunktet.

NemRefusion Virksomheder, selvstændige og a-kasser har siden august 2010 let og hurtigt kunnet anmelde og anmode om refusion af syge- og barseldagpenge i den digitale løsning NemRefusion. Det forventes, at NemRefusion bliver obligatorisk at anvende for virksomheder fra sommeren 2011. I Ydelsescenter Aarhus sættes fokus på at opnå gevinster i forlængelse af den nye løsning.

Digitalisering – scanning – digital post På det teknologiske område er der en konstant udvikling, som der i Ydelsescenter Aarhus er opmærksomhed omkring. Der er igangsat et scannings pilotprojekt i Sygedagpengeafdelingen, og der er fokus på mulighederne i digital post, så de administrative opgaver kan løses så digitalt som muligt.

Organisationsstruktur Ydelsescenter Aarhus skal tilpasse sig forandringerne i opgaveløsningerne og den stigende grad af digitalisering. Der sættes i 2011 fokus på organisationen, så Ydelsescentret kan imødegå de nødvendige forandringer og møde borgernes krav og fremtidige udfordringer.

Borgere i det decentrale Ydelsescenters distrikt, som skal afklares i forhold til, om betingelser for at tilkende førtidspension er til stede.

Førtidspensionister, der ansøger om forhøjelse af førtidspension tilkendt før 1. januar 2003 samt ansøgere om invaliditetsydelse m.m.

Borgere, i det decentrale Ydelsescenters distrikt, som er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse, bistandstillæg eller plejetillæg.

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

23

Udførerafdelingen danner rammen om Aarhus Kommunes egne beskæftigelsesrettede tilbud. Udførerafdelingen er organiseret som en enhed uden for Jobcentret og virker som (intern) anden aktør i forhold til Jobcentret.

Udførerafdelingens kerneopgaver er den beskæftigelsesrettede indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor målet er at støtte ledige i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet og opnå størst mulig grad af selvforsørgelse. Indsats og målgruppe spænder meget bredt: Fra nyledige jobklare kontanthjælpsmodtagere, som vejledes og straksaktiveres på lokalcentrene i Sundhed og Omsorg, til personer på sygedagpenge med væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, hvor ressourcer og skånehensyn afklares med det formål at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet. Udførerafdelingen samarbejder i videst muligt omfang med virksomheder om afprøvning og udslusning til arbejdsmarkedet.

Udførerchef Anne Hyldegaard

Herudover løser Udførerafdelingen en række opgaver som f.eks. salg af specialiseret revalidering (forrevalidering) til andre kommuner, Erhvervsgrunduddannelse (EGU), ekstraordinære lære- og praktikpladser i Århus Kommune, indtægtsdækkede projekter og aktiviteter herunder Sociallægeinstitutionens opgaver for Socialforvaltningen på misbrugsområdet - samt kantinebetjening på Jægergården og Værkmestergården.

Organisatorisk opdeling • Tre arbejdsmarkedscentre med tilbud til kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere m.fl.

• To specialtilbud til hhv. traumatiserede flygtninge og til personer som har pådraget sig en hjerneskade • Sociallægeinstitutionen • Erhvervsgrunduddannelse for unge (EGU) • Etablering af ekstraordinære lære- og praktikpladser • Kantinen på Jægergården

24

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

Planer og mål for 2011 2011 byder på nye udfordringer til Udførerafdelingen. Bl.a. skal Udførerafdelingen bidrage til Aarhus Kommunes samlede spareplan med 6 mio. kr. brutto. Besparelsen udmøntes i perioden 2011 – 2014 inden for fire hovedgrupper: Sammenlægning af centre (AMC Nord og RCF), afvikling af lejemål (Mosevej og Klokkerbakken), omlægning af tilbud (samling af Ungetilbud og Aktive tilbud til sygemeldte på færre centre) samt en generel (yderligere) effektivisering.

Herudover har Byrådet besluttet, at der skal ske en yderligere konkurrenceudsættelse på bl.a.

Udførerafdelingens område, som vil få virkning fra 2012. Men opgaven med konkurrenceudsættelse skal forberedes i 2011.

Udførerafdelingens målsætninger er indeholdt i Virksomhedsplanen for 2011. Målsætningerne skal fastholde Udførerafdelingen som en attraktiv arbejdsplads og sikre, at der fortsat leveres en indsats på et højt fagligt niveau kombineret med fleksibilitet og en hurtig tilpasningsevne til skiftende krav som følge af udviklingen i ledighedssituationen og ændret lovgivning.

Af konkrete indsatser i 2011 kan nævnes: - fælles kompetenceudvikling i forhold til lovgivningen på beskæftigelsesområdet og til relevante socialfaglige og vejledningsfaglige metoder i den arbejdsmarkeds- og uddannelsesrettede indsats, - fastholdelse af et højt videns- og informationsniveau gennem medarbejdernetværk, vidensdelings-arrangementer, en aktiv kommunikationsstrategi og interne praktikforløb, - styrkelse af den virksomhedsrettede indsats og en øget anvendelse af virksomhedspraktik, - udvikling af Udførerafdelingens Ungetilbud, - forsøgsprojekter i samarbejde med Jobcentret med ”intelligente” aktiveringsforløb inden for de nye økonomiske rammer.

Herudover fortsættes arbejdet med at udvikle dokumentation af indsatsen og de resultater, der opnås for borgerne gennem brugertilfredshedsundersøgelser, tværgående auditering og effektmålinger.

Fællessekretariatet fungerer som servicecenter for beskæftigelseschefen, søjlerne i forvaltningen, rådmand, Beskæftigelsesudvalg og LBR. Fællessekretariatets primære opgave er at understøtte beskæftigelseschefen, chefgruppen og i et vist omfang driften, at bidrage til Sekretariatschef skabelse af sammenEa Nielsen hæng fra top til drift, herunder sammenhæng mellem de beslutninger, der træffes på politisk niveau (Byråd, Beskæftigelsesudvalg, Arbejdsmarkedsstyrelsen mv.) og den måde, hvorpå beslutningerne udmøntes i organisationen.

• Udviklingsteamet beskæftiger sig med tværgående udviklingsinitiativer såsom projekt-udvikling og tovholderfunktioner på arrangementer til fremme af udvikling i forvaltningen, LBR m.fl.

• Juridisk Team i Fællessekretariatet garanterer, at BEF-ledelsen er ajour med ny lovgivning og tiltag og har samtidigt til opgave at være tovholder på udarbejdelse samt kvalitetssikring af indstillinger til rådmand og byråd.

• Kontrolenheden er en udadgående enhed, der har til opgave at afsløre bl.a. sygedagpengesvindel.

• Chefbetjenings- og sagsstyringsteamet sørger bl.a. for at løsningen af opgaver foregårflydende og rettidigt.

• Internationalt Kontor, der sælger bl.a. knowhow udenlands.

Fællessekretariatet skal følge med i, hvad der sker på beskæftigelsesområdet – lokalt, nationalt og globalt – og informere relevante dele af organisationen, tage relevante initiativer i forhold til eventuelle implementeringer osv.

Fællessekretariatet har det overordnede overblik over udviklingsinitiativer af en vis størrelse i forvaltningen og er ansvarlig for en række målstyringsopgaver på forvaltningens område.

Teams Medarbejderstaben i Fællessekretariatet består af 24 personer med AC- eller HK-baggrund med en overvægt af AC’ere. Sekretariatet er organiseret i seks teams og et internationalt kontor med hvert sit hovedansvarsområde.

Medarbejderne indenfor hvert team har hver en række ansvarsområder, men der foregår et tæt samarbejde på tværs for at udnytte den enkelte medarbejders kompetencer.

• Målstyringsstyringsteamet har hovedansvaret for udarbejdelsen af budgetmål, virksomheds- og beskæftigelsesplan i BEF og tager sig af opfølgning på bl.a. ministermål.

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

25

26

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

Beskæftigelsesudvalgets opgave er at belyse de sager, som Byrådet sender til udvalgsbehandling. Det sker, hvis mindst tre byrådsmedlemmer under førstebehandling af en sag i byrådet fremsætter ønske herom. Udvalget er rådgivende i forhold til Byrådet og rådmanden og kan således komme med anbefalinger til Byrådet.

Efter sin gennemgang af sagen sender udvalget en erklæring til Byrådet, som derefter træffer den endelige afgørelse.

foretræder fra borgere og institutioner, ligesom de af egen drift kan tage sager op til drøftelse og indkalde borgmesteren eller rådmændene til samråd.

Der er syv faste udvalg i Aarhus Kommune: et udvalg for hver magistratsafdeling - dog to udvalg for magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse: Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Aarhus Kommune er en magistratsstyret kommune, og derfor har de faste udvalg kun rådgivende opgaver. Udvalgene modtager desuden

Beskæftigelsesudvalgets medlemmer

Formand Kristian Würtz (S)

Næstformand Claus Thomasbjerg (SF)

Camilla Fabricius (S)

Gert Bjerregaard (V)

Jette Jensen (EL)

Lars Skov (DF)

Lotte Cederskjold (S)

Ud over Beskæftigelsesudvalgets medlemmer deltager rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse samt embedsmænd og udvalgets sekretær i udvalgsmøderne.

Beskæftigelsesudvalgets medlemmer er i 2011 bl.a. optagede af forholdet mellem borgernes rettigheder og pligter, seniorer på arbejdsmarkedet, ligestilling, samarbejdet med virksomhederne og sygefravær.

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

27

Det Lokale Beskæftigelsesråd for Aarhus og Samsø rådgiver og understøtter Jobcenter Aarhus på områder, der kan forbedre og udvikle den lokale beskæftigelsesindsats for personer, som har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Rådet er også inddraget i udarbejdelsen af Jobcenter Aarhus’ (herunder Samsøs) årlige beskæftigelsesplaner.

LBR modtager et tilskud fra staten til at understøtte sine aktiviteter til finansiering af nyskabende, virksomhedsrettede initiativer til gavn for det lokale arbejdsmarked.

Hvert år udarbejder LBR en handlingsplan for, hvordan de vil bidrage til at imødekomme aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet.

I 2011 skal projekter og initiativer være inden for følgende temaer: • Unge i uddannelse og arbejde • Efteruddannelse og kompetenceløft Derudover lægger LBR i 2011 vægt på at arbejde som en idégenererende og debatskabende udviklingsgenerator.

LBR får hvert år mellem 7 og 10 mio. kr. af staten til finansiering af lokale udviklingsinitiativer. LBR har truffet afgørelse om, at der ikke bliver ikke indkaldt nye ansøgere i 2011.

Det skyldes bl.a., at LBR’s puljemidler efter den seneste ministerudmelding bliver kraftigt beskåret.

LBR’s organisering LBR har 16 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis DA, LO, FTF, AC, Danske Handicaporganisationer, De Praktiserende Lægers Organisation, Integrationsrådet, Erhverv Aarhus og den aarhusianske afdeling af Landsforeningen Ligeværd. Rådet har konstitueret sig med et formandskab, der består af en formand og to næstformænd. Rådet mødes til ordinære møder 5-6 gange om året og afholder derudover temadage og seminarer. Formandskabet mødes forud for hvert ordinært møde og forbereder den kommende dagsorden.

LBR’s medlemmer: LO: Viggo Thinggård (næstformand), Inge Jensen Pedersen og Jytte Hansen DA: Laila Rosendal (næstformand), Annette Vittrup, Kim Voss Jensen Aarhus Kommune: Rådmand Hans Halvorsen, (formand) Samsø Kommune: Marcel Meijer AC: Anna Maria Pålsson FTF: Per Westersø PLO: John Nelson Integrationsrådet: Jan Nürnberg Lønstrup Danske Handicaporganisationer: Per Jacobsen, Finn Amby Erhverv Aarhus: Bente Højsgaard Steffensen Landsforeningen Ligeværd: Keld Hvalsø Nedergaard

Mere information:

Læs mere på LBR’s hjemmeside www.lbr-aarhus.dk

28

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

Viggo Thinggård, LO

“Et godt og åbent samarbejde mellem alle aktører er det, der gør en forskel”.

Viggo Thinggård (LO), næstformand i LBR: ”Det Lokale Beskæftigelsesråd er det forum, hvor virksomhederne, de faglige organisationer, handicaporganisationerne, lægerne og Integrationsrådet kan formulere deres synspunkter direkte til politikerne og dermed få indflydelse på beskæftigelsesindsatsen. Når vi i LBR ikke bare optræder som ”vagthunde”, men deltager aktivt i at finde årsagen til et problem og derefter løsningen – ja, så øges chancerne for at skabe positive forandringer. Et godt og åbent samarbejde mellem alle aktører på arbejdsmarkedet er det, der gør en forskel”.

Laila Rosendal (DA), næstformand i LBR: ”I Det Lokale Beskæftigelsesråd for Aarhus og Samsø har parterne det samme mål om at skabe en arbejdsstyrke i regionen, der er så stor og så kompetent som muligt – til gavn for virksomhedernes udvikling og lønmodtagernes jobsikkerhed”.

Laila Rosendal (DA)

Viggo Thinggård:

”Uddannelse til alle unge er en topprioritet for LBR. Vi har i LBR en klar ambition om at gøre vores til at understøtte målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Uddannelse er en forudsætning for, at vi i fremtiden har de rigtige kompetencer i arbejdsstyrken. Vi må derfor gøre alt for at sikre uddannelse til alle og mindske eventuelle kompetencegab”.

Laila Rosendal:

”Krisen har givet mange arbejdsløse unge og dermed forstærket og synliggjort behovet for at tage en relevant uddannelse. Vi har alle et fælles ansvar for, at den rigtige arbejdskraft findes i fremtiden. Derfor vil LBR også gerne hjælpe med at styrke og kvalificere kontakten mellem kommunen og virksomhederne, så der i beskæftigelsesindsatsen er maksimalt fokus på, hvad der er behov for ude i virksomhederne - til gavn for virksomhederne og for de ledige”.

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

29

MED-systemet er medarbejdernes formelle mulighed for medindflydelse og medbestemmelse.

Formålet er at forbedre og udvikle samarbejdet mellem den politiske ledelse, den administrative ledelse og medarbejderne i kommunen. Rammen for arbejdet er den MED-lokalaftale, der blev vedtaget af Byrådet i januar 1999.

MED-systemet er organiseret som en række udvalg bestående af medarbejder- og lederrepræsentanter og er opbygget som et enstrenget system, så både medarbejderindflydelse og sikkerhedsarbejde bliver varetaget af udvalgene. Lokalt kan man vælge at nedsætte selvstændige sikkerhedsgrupper, men MEDudvalget vil her stadig have ansvaret for sikkerhedsarbejdet.

Fælles-MED er kommunens øverste MEDorgan, hvor borgmester, direktører og rådmænd deltager fra lederside og repræsentanter fra de faglige organisationer og magistratsafdelingernes hovedudvalg deltager som medarbejderrepræsentanter. Hoved-MED-udvalget (HMU) er det øverste MED-udvalg i MSB og fungerer således også som magistratsafdelingens hovedsikkerhedsudvalg.

Beskæftigelsesforvaltningens MED-udvalg går i daglig tale under navnet BEF MED og afholder otte årlige møder. På møderne præsenteres eller drøftes emner, der har relevans for hele forvaltningen, indenfor arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Ofte er der på møderne bidrag fra medarbejdere, der ikke selv sidder i udvalget, som præsenterer og orienterer aktuelle forhold vedrørende økonomi, it, indkøb mv.

BEF MED ledes af et formandskab, der består af beskæftigelseschefen, der er formand, og tillidsrepræsentant fra HK, Helle Rix, der

er næstformand. Formandskabet udarbejder sammen med udvalgets sekretær dagsordener, referater og eventuelle hørings-svar. Ønsker man at få et specifikt emne behandlet af BEF MED-udvalget går det gennem den relevante medarbejder- eller lederrepræsentant i udvalget, som dernæst kan foreslå det overfor formandskabet.

Under BEF MED-udvalget findes de lokale MED-udvalg i søjler og sekretariater og på centre og i institutioner. Her behandler man tilsvarende emner og forhold men af mere lokal betydning.

En ny aftale er under udarbejdelse og forventes at træde i kraft i 2011. Revideringen af aftalen omhandler primært sammensætning og struktur i MED-systemet.

I 2011 vil MED-systemet særligt være optaget af besparelserne og arbejdsmiljøcertificering.

Fakta om arbejdsmiljøcertificering

Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har indledt arbejdsmiljøcertificeringen i efteråret 2010. Arbejdsmiljøindsatsen skal være båret af en anerkendende tilgang og i arbejdsmiljøstrategien for 2010-14 er de overordnede mål at: • • • • •

30

Styrke og understøtte et dagligt arbejdsmiljøfokus på den enkelte arbejdsplads Reducerer belastninger og risici i arbejdet Skabe grundlag for en systematisk og kvalificeret arbejdsmiljøindsats Sikre at arbejdsmiljø integreret i arbejdet med den attraktive arbejdsplads Skabe klarhed over roller og ansvar

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

Beskæftigelsesforvaltningens medarbejdere i tal

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

31

ansøgninger. Hun tager også med ud til jobsamtale, hvis borgeren har brug for støtte til det. ”Mange borgere er bange for arbejdsmarkedets krav og forventninger. Det er derfor vores opgave at motivere, støtte og skubbe lidt på”. ”En god arbejdsdag for mig er en dag, hvor en arbejdsgiver ringer og siger, at vi dropper opfølgningsmødet i næste uge, fordi de har besluttet at ansætte. Det kan også være en dag, hvor en borger ringer og raskmelder sig.

Eller som den anden dag, hvor tre virksomheder ringede og sagde, at de gerne ville indgå en samarbejdsaftale”.

Navn: Julie Ejler Afdeling: Virksomhedskonsulenterne, Jobcentret Stilling: Virksomhedskonsulent Uddannelse: Sælger og social rådgiver Ansættelsesår: 2001 Alder: 38 år Julie har løbende ansvaret for ca. 40 sygedagpengemodtagere, som hun hjælper ud på arbejdsmarkedet eller med at fastholde det arbejde, de allerede har. En stor del af arbejdet handler om at skabe kontakter og indgå aftaler med virksomheder. Med en baggrund som både sælger og socialrådgiver er Julie klædt godt på til den opgave. ”Vi må aldrig lukke en dør bag os. Det er så vigtigt for borgerne, at vi har et godt samarbejde med virksomhederne. Det, der ikke lige lykkes i dag, kan måske lykkes i morgen, så vi skal hele tiden være opmærksomme og holde dørene åbne – vi skal se muligheder”.

Julie hjælper borgeren med at tage kontakt til virksomhederne fx ved at hjælpe med at skrive

32

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

”Mit job er meget afvekslende. Jeg synes, det er spændende at komme ud i virksomhederne og se, hvad de laver. Jeg er erhvervs- og samfundsmæssigt interesseret, og det er vigtigt i mit job. Det betyder noget for virksomhederne, at vi er oprigtigt interesseret i de forhold, de arbejder under”.

Julie har 48 kolleger, og selv om arbejdet som virksomhedskonsulent er et meget selvstændigt job, så betyder fællesskabet og det fagligt kollegiale en del. ”Vi har en særlig kultur. Det er nødvendigt. Vi skal være virksomhedsrettede, og sælgerånden lever nok mere her end noget andet sted i kommunen. Vi hjælper hinanden, og det, at vi er samlet, betyder, at vi hurtigt kan give hinanden en kontakt. Og når en virksomhed er på besøg herinde, kan vi hurtigt stikke hovedet ind til en kollega og få lavet en aftale. Hvis ikke virksomhederne mærker, at der er smidighed og hurtige sagsgange, så mister vi dem.” ”Det handler i bund og grund om, at det skal rykke i sagerne. Der skal være en løbende udvikling i de sager, som jeg har ansvaret for”.

Monroes kvinder nyder godt af. Derudover har hun læst meget om fysiologi og økologi, som hun i første omgang brugte i sit eget liv, og som nu er grundlaget for menuen på Monroe.

Café Monroe fungerer som kantine for Kulturhus Aarhus, så der skal produceres og serveres. ”Mange af kvinderne er ikke vant til, at der bliver stillet krav til dem. På Monroe kommer de ind i et fællesskab, hvor de er gensidigt afhængige af hinanden. Det fungerer ganske enkelt ikke, hvis ikke de møder op. Man skal vise respekt for hinanden og bare fordi, der er en, der har en dårlig dag eller ikke kan deltage så mange timer, betyder det ikke, at andre har ret til det samme. Alle er lige, og alle er lige vigtige, men alle skal ikke nødvendigvis behandles ens”.

Navn: Anette Jensen Afdeling: Café Monroe, Udførerafdelingen Stilling: Underviser Uddannelse: Sælger, kommunom, fysiurgisk massør Ansættelsesår: 1999 Alder: 45 år På Café Monroe arbejder en gruppe kvinder mellem 18 og 30 år. I fællesskab driver de den økologiske frokostcafé i Kulturhus Aarhus.

Kvinderne har det til fælles, at de er unge, de er mødre og de har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.

I spidsen for cafeen står Annette Jensen, som har været ansat på Monroe siden 1999. Dengang begyndte hun som hjælpeunderviser, i dag står hun som ansvarlig for den daglige drift.

Annette har selv prøvet at stå som ung mor.

Dog ikke uden job, men alligevel med store udfordringer. Som 22-årig blev hun mor til en multihandicappet søn. To år senere blev hun mor til atter en søn, men blev alenemor, mens hun ventede ham. Jobbet som sælger i Salling hang ikke sammen med et handicappet barn.

Det var i den situation, at hun begyndte sin karriere i Aarhus Kommune som deltids kontorelev i Projekthuset.

Annette underviser i køkkenet. Derudover skal der planlægges menu, indkøb, regnskabet skal passes – og så er der selvfølgelig hele den socialfaglige del med at få kvinderne ud på det ordinære arbejdsmarked. ”Café Monroe er ikke en ”rigtig” arbejdsplads, men den skal ligne så meget som muligt. Kvinderne skal opkvalificeres, så de på sigt kan blive selvforsørgende. Det er bedst for dem, og det er bedst for deres børn, som de skal være gode rollemodeller for”, siger Annette. ”De kvinder, der kommer her, har ikke oplevet mange succeser i livet. De mangler selvværd og selvtillid. På Monroe er det ok at begå fejl , og der er plads til, at man har en dårlig dag. Her skal de lære sig selv at kende på en arbejdsplads og finde deres talent”. ”Jeg har én hjælpeunderviser med i køkkenet.

Kvinderne er bogligt svage – de kan ikke læse en opskrift. Det er svært at være tilstrækkeligt nærværende, sådan at alle går hjem med en sejr hver dag. Men det skal de!” , siger Annette konstaterende. Hendes engagement er tydeligt: ”Hvis bare man brænder for noget, så skal det nok lykkes”, slutter Annette i et alvorligt smil.

Siden er hun blevet kommunom og har i sin fritid taget uddannelsen som fysiurgisk massør, som

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

33

og hun foretager opgørelser for at vurdere, om borgeren har modtaget de korrekte ydelser.

Nanny er ekspert i lovgivningen på det område og fungerer derfor som afdelingens specialist, som kollegerne kan trække på, når de er i tvivl. ”Jeg har et godt samarbejde med borgerne. Det er vigtigt, at man kan sætte sig i borgerens sted og ikke være formynderisk. Det er ofte personer, som er lidt klemte i forvejen, og jeg løfter ikke pegefingre, hvis folk skal hjem og lede efter et dokument. Det er vel i virkeligheden de færreste af os, der i vores private liv har sirlig orden i alle papirer. Det er bare ikke os alle, der skal fremvise dokumentation for en myndighed. Og borgerne vil gerne samarbejde – engang imellem skal man bare være lidt tålmodig”.

Navn: Nanny Knudsen Afdeling: Kontanthjælp/økonomi, Ydelsescentret Stilling: Socialformidler Uddannelse: Socialformidler Ansættelsesår: 1979 Alder: 58 år Nanny har været ansat i Beskæftigelsesforvaltningen siden 1979, hvor hun begyndte som sekretær i en rådgivergruppe. Siden har hun haft flere forskellige stillinger og funktioner i forvaltningen, og har også i tidens løb taget uddannelsen som socialformidler. ”Det har aldrig været nødvendigt for mig at søge et nyt job. Der har været omstruktureringer og masser af nye udfordringer igennem årene, så jeg har aldrig følt, at jeg stod stille. Der kommer også jævnligt ny lovgivning, så tingene når sjældent at blive alt for rutinerede”.

Nanny sidder i sin nuværende stilling blandt andet med opfølgning på bevillinger til særlig støtte til personer med særligt høje boligudgifter.

Hun holder øje med, at sagerne indeholder den rette dokumentation, og at der følges op til tiden,

34

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

”En god arbejdsdag for mig er en dag, hvor jeg når det, jeg har planlagt. Hvor jeg er tilfreds med min måde at samarbejde på og i særdeleshed, hvis jeg har kunnet hjælpe en borger.

Det kan jeg ikke altid, men så vil jeg gerne være tilfreds med den måde, jeg har formidlet det på. Vi tænker meget over, at dårlige nyheder skal formidles på en indfølende og ordentlig måde. Vi sender fx aldrig et afslag eller en dårlig nyhed ud på en fredag. Det skal være sådan, at borgeren kan ringe til os umiddelbart efter, de har fået beskeden” ”Det værste for mig er at formidle en regel, som jeg synes er urimelig for borgeren. Der skal jeg være meget professionel og holde fast i min loyalitet overfor systemet, men det kan virkelig udfordre mig”. ”Vi har travlt, og det er afgørende for arbejdspladsen, at vi har tillid til hinanden, for vi skal kunne hjælpe hinanden, så vi kan hjælpe borgerne bedst muligt. Engang imellem hober sagerne sig op. Så skal man kunne sige, at man ikke kan nå det, og andre skal træde til og hjælpe. Og sådan fungerer det”.

”Sådan kommer jeg bredt omkring i Beskæftigelsesforvaltningens opgaveportefølje. Arbejdet betyder også, at jeg løbende følger med i udviklingen på beskæftigelsesområdet både på landsplan og lokalt. Desuden er der mange eksterne kontakter fx til KL, diverse styrelser og Beskæftigelsesregionen her i Midtjylland”. ”Samarbejdet med andre medarbejdere i forvaltningen er også helt centralt. Ofte har jeg brug for at høre deres synspunkt eller få information om et eller andet. Jeg har ikke altid den specifikke viden, og må så ud og hente den”.

Navn: Knud Nielsen Afdeling: Fællessekretariatet, Stilling: Fuldmægtig Uddannelse: cand.scient.pol Ansættelsesår: 1998 Alder: 55 år

Knud er ansat i Beskæftigelseschefens administrative stab: Fællessekretariatet, hvor han sammen med tre kolleger udgør Juridisk Team.

I det daglige arbejde betjener Knud både forvaltningsledelsen, det politiske niveau og driften.

En af opgaverne er lovovervågning, hvor han følger med i, om der er ny lovgivning på beskæftigelsesområdet, hvilke konsekvenser det har, og hvem der skal informeres og ansvarliggøres.

Det har udmøntet sig i en lovovervågningsmodel, som alle i Beskæftigelsesforvaltningen kan abonnere på. ”Men mit arbejde er meget varieret. En anden ting, som fylder meget i mit arbejde, er udarbejdelse af diverse notater og indstillinger. Og udarbejdelse af svar på borgerhenvendelser til Rådmanden”, fortæller Knud.

”Den største udfordring i mit job er nok at holde sig ajour med alt, hvad der kommer af nye tiltag, og hvad der sker rundt omkring i organisationen.

Det er samtidig også noget af det, jeg kan li’ ved mit arbejde. Jeg kan godt li’ variationen og selvstændigheden i den jobfunktion, jeg har”. ”En anden udfordring er at prioritere opgaverne – og at kunne omprioritere. Der kan hurtigt komme en hastesag, og samtidig skal man have sans og ikke mindst erfaring for, hvad der kan udskydes, og hvad der ikke kan”.

Selv om arbejdet i Fællessekretariatet kan synes langt fra driften, er borgerbetjeningen alligevel en indirekte drivkraft: ”Jeg har ikke direkte borgerkontakt, men det er klart, at mit arbejde i sidste ende får værdi, fordi der er borgere, der kan bruge vores forvaltning. I det daglige handler det mest om at fremme rammerne, sådan at andre kan betjene borgerne”. ”En succes for mig er, når jeg leverer noget, som kan hjælpe andre til at træffe beslutninger.

Når modtageren føler, at sagen er godt belyst og føler sig sikker på, at beslutningsgrundlaget er i orden”.

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

35

Byrådet har besluttet, at bevillingerne på beskæftigelsesområdet er opdelt i tre hovedkategorier.

1) En administrativ ramme på 330 mio. kr.

Budgettet dækker udgifterne til sagsbehandlere, jobkonsulenter og administration i øvrigt.

2) En ramme til foranstaltninger for ledige.

Denne ramme udgør brutto 455 mio. kr. og 268 mio. kr. netto. Forskellen mellem brutto og netto skyldes, at der er statsrefusion på foranstaltningsudgifterne.

3) Et budget på 5,7 mia. brutto og 3,4 mia. kr. netto, som skal dække udgifterne til hovedsageligt forsørgelsesydelser – fx sygedagpenge og kontanthjælp.

Den første ramme, som vedrører udgifter til administration, er del af kommunens samlede serviceramme. En overskridelse af budgettet til serviceudgifter medfører økonomiske sanktioner fra staten mod kommunen, som adresseres direkte til den forvaltning, der har overskredet budgettet.

Budgettet til forsørgelsesydelserne er et såkaldt ikke-styrbart budget. Det betyder, at forvaltningen ikke selv har indflydelse på udgiftsniveauet.

Forvaltningen kan fx ikke styre tilgangen af nye kontanthjælpsmodtagere. Forvaltningen skal ikke selv dække et merforbrug på dette budget i modsætning til de to øvrige budgetter, hvor et merforbrug overføres til næste regnskabsår.

Der kan ikke overføres budget fra den ene ramme til den anden.

Budget 2011 Brutto mio. kr.

Netto mio. kr.

Administrativ ramme

330

330

Arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger/ tilbud til ledige

455

268

Forsøgelsesydelser

5867

3400

I alt

6652

3998

Styrbar

Ikke-styrbar

Forskellen mellem brutto- og nettoudgiften er statsrefusionen. Nettoudgiften er således den udgift, kommunen reelt har.

36

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

Vilkår i 2011 I forbindelse med budgetforliget for 2011 er det besluttet at spare 362 mio. kr. årligt på kommuneplan på det styrbare område. Beskæftigelsesforvaltningens andel heraf er 18,7 mio. kr. Det endelige budget for 2011 blev vedtaget af Byrådet den 26. januar 2011. Det endelige budgetforlig indebærer, at det sociale område opprioriteres. Fra 2012 skal opprioriteringen finansieres ved konkurrenceudsættelse af ydelser i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse for 50 mio. kr, hvilket, sam-

men med andre mindre initiativer, skal give en besparelse på 6,5 mio. kr.

Finanslovsaftalen betyder ydermere, at budgettet til foranstaltninger reduceres betydeligt i forhold til niveauet for 2010. Præcist hvilke konsekvenser forliget vil have på beskæftigelsesforvaltningens budget til aktiviteter for ledige og syge, er der i skrivende stund ikke endeligt overblik over.

Beskæftigelsesforvaltningens samlede budget fordelt på ydelsestyper

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

37

Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelseschef Vibeke Jensen Værkmestergade 15 8000 Aarhus C Tlf: 8940 2000 e-mail: beskaeftigelse@aarhus.dk Fællessekretariatet Sekretariatschef Ea Nielsen Værkmestergade 15 8000 Aarhus C Tlf: 8940 2000 e-mail: beskaeftigelse@aarhus.dk

Jobcentret Jobcenter Aarhus Jobcenterchef Christian Schacht-Magnussen Værkmestergade 3-5 8000 Aarhus C Tlf: 8940 6800 e-mail: jobcenter@aarhus.dk Jobcentersekretariatet Sekretariatschef Claus Bislev Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Tlf: 8940 6800 e-mail:clbi@aarhus.dk Jobcenter Central Jobcentersouschef Lene Frost Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Tlf: 8940 6800 e-mail:lefr@aarhus.dk Jobcenter Centrum Kontorchef Bünyamin Simsek Værkmestergade 15 8000 Aarhus C Tlf: 8940 6800 e-mail: jobcenter-centrum@aarhus.dk

38

Jobcenter Nord Kontorchef Søs Nielsen Vejlby Centervej 52 8240 Risskov Tlf: 8940 6800 e-mail: jobcenter-nord@aarhus.dk Virksomhedskonsulenterne Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Tlf: 8940 6800 e-mail: jobcenter@aarhus.dk Ungdommens Uddannelsesvejledning UU-chef Viggo Munk Værkmestergade 3 8000 Aarhus C Tlf: 8940 5975 e-mail: vmu@aarhus.dk

Jobcenter Samsø Afdelingsleder Gudrun Fransen Søtofte 10 8305 Samsø - Tranebjerg Tlf: 8792 2240 Fax: 8792 2210 e-mail: jobcenter-samsoe@aarhus.dk

Ydelsescentret Ydelsescentret Ydelseschef og fagligt sekretariat Ydelseschef Anna Marie Mikkelsen Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Tlf: 8940 2000 e-mail: beskaeftigelse@aarhus.dk Kontanthjælpsafdelingen Kontorchef Henrik Almvig Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Tlf: 8940 6800 e-mail: beskaeftigelse@aarhus.dk

Jobcenter Syd Kontorchef Jes Holmgaard Grøndalsvej 2 8260 Viby J Tlf: 8940 6800 e-mail: jobcenter-syd@aarhus.dk

Dagpengeafdelingen Kontorchef Dorthe Rædkjær Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Tlf. 8940 5555 Fax. 8940 3077 Mail: beskaeftigelse@aarhus.dk

Jobcenter Vest Kontorchef Marianne Eriksen Silkeborgvej 622 8220 Brabrand Tlf: 8940 6800 e-mail: jobcenter-vest@aarhus.dk

Ydelsescenter - Nord Kontorchef Troels Munthe Vejlby Centervej 52 8240 Risskov Tlf: 8940 2000 e-mail: ydelsescenternord@aarhus.dk

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011

Ydelsescenter – Syd Kontorchef Lene Buus Grøndalsvej 2 8260 Viby J Tlf: 8940 2000 e-mail: ydelsescentersyd@aarhus.dk

Rehabiliteringscenter for Flygtninge (RCF) Centerchef Jens Sprogø Skejbygårdsvej 13-17 8240 Skejby Tlf: 8930 8200 e-mail: rehabflygtninge@aarhus.dk

Ydelsescenter - Vest Kontorchef Poul Erik Søvsø Silkeborgvej 622 8220 Brabrand Tlf: 8940 2000 e-mail: ydelsescentervest@aarhus.dk

Sociallægeinstitutionen Ledende socialoverlæge Niels Jørn Lindgaard Kjeldsen Værkmestergade 15 8000 Aarhus C Tlf: 8940 2000 e-mail: beskaeftigelse@aarhus.dk

Ydelsescenter – Centrum Kontorchef Henrik Almvig Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Tlf: 8940 2000 e-mail: ydelsescentercentrum@aarhus.dk

Udførerafdelingen

Servicecentre

Udførerafdelingen Udførerchef Anne Hyldegaard Værkmestergade 15 8000 Aarhus C Tlf: 8940 2000 e-mail: beskaeftigelse@aarhus.dk

IT IT-chef Erik Jespergaard Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Tlf: 8940 2000 e-mail: it@msb.aarhus.dk

Arbejdsmarkedscenter Midt Centerchef Grete Østergaard Fredens Torv 6-8 8000 Aarhus C Tlf: 8620 1777 e-mail: amcmidt@aarhus.dk Arbejdsmarkedscenter Nord Centerchef Erwin Berngruber Skejbygårdsvej 13 8240 Risskov Tlf: 8930 8000 e-mail: arbejdsmarkedscenter-nord@aarhus.dk Arbejdsmarkedscenter Syd Centerchef Jens Kaysen Gunnar Clausensvej 90 8260 Viby J Tlf: 8734 6200 e-mail: arbejdsmarkedscenter-syd@aarhus.dk Hjerneskadecentret Centerchef Ole Laursen P.P. Ørums Gade 11, bygn. 2 8000 Aarhus C Tlf: 8938 4040 e-mail: hjerneskadecentret@aarhus.dk

Ledelsessekretariat og Kommunikation Kontorchef Jeanette L. Hoppe Rådhuset, Rådhuspladsen 2 8100 Aarhus C Tlf: 8940 2000 e-mail: lsd@msb.aarhus.dk Personale og Organisation Kontorchef Hans Peter Jensen Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Tlf: 8940 2000 e-mail: personaleorganisation@msb.aarhus.dk Økonomi Service Økonomichef Bjarne Høyer Andresen Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Tlf: 8940 2000 e-mail: oekonomiservice@msb.aarhus.dk

2011 • Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan

39

40

Beskæftigelsesforvaltningen • Virksomhedsplan • 2011