Sommerhuse Bygningsreglement for sm책huse 1998
Forord Bygningsreglement for småhuse 1998 (småhusreglementet) indeholder i afsnit 10 bestemmelser for opførelse af sommerhuse. Disse bestemmelser skal også anvendes ved forandringer i eller tilbygning til sommerhuse. By- og Boligministeriet har endvidere udsendt yderligere tre informationspjecer om småhusreglementet: Garager og carporte m.v., Pejse og brændeovne samt Indeklima. I det omfang, disse bestemmelser også gælder for sommerhuse, henvises der til disse pjecer. Bygningsreglement for småhuse 1998 indeholder både bestemmelser og vejledning om, hvordan bestemmelserne kan opfyldes i praksis. Herudover har Statens Byggeforskningsinstitut udgivet SBI-anvisning 189 Småhuse, der mere detaljeret gennemgår, hvordan småhusreglementets krav kan opfyldes. Pjecen afsluttes med en checkliste, som bør gennemgås, før byggeriet påbegyndes. Kommunen, der er den lokale bygningsmyndighed, kan give yderligere oplysninger. Men det er ejeren eller dennes tekniske rådgiver eller håndværker, der er ansvarlig for, at bestemmelserne overholdes. By- og Boligministeriet August 2001
2
SOMMERHUSE
Hvilke områder gælder bestemmelserne for? Bestemmelserne i småhusreglementets afsnit 10 gælder for sommerhuse, der opføres i sommerhusområder. Sommerhusområder er områder, der i en bygningsvedtægt, byplanvedtægt eller lokalplan er udlagt til sommerhusbebyggelse eller er overført til sommerhusområde. Sommerhuse og anden bebyggelse til ferie- og fritidsformål må ikke anvendes til overnatning i perioden 1. oktober til 31. marts bortset fra kortvarige ferieophold m.v. Foruden bestemmelser i lokalplan eller byplanvedtægt kan der for den enkelte grund være tinglyst deklarationer eller servitutter med særlige bestemmelser, der også skal følges. Opførelse af et sommerhus eller tilbygning til et eksisterende sommerhus må først påbegyndes, når der foreligger en byggetilladelse fra kommunen. En række byggearbejder kan udføres alene på grundlag af en anmeldelse til kommunen. Det gælder f.eks. opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger på højst 50 m2 samt tilbygninger til disse bygninger, når bygningens samlede areal efter tilbygning højst er 50 m2. Hvis kommunen ikke inden for 2 uger (tillagt normal postbesørgelsestid) skriftligt har reageret, kan byggearbejdet påbegyndes. Endelig kan en række byggearbejder udføres uden byggetilladelse eller anmeldelse. Det gælder f.eks. ombygninger og andre forandringer, hvis arealet ikke udvides, eller hvis anvendelsen ikke ændres væsentligt. Det er kommunen, der afgør, om en anvendelsesændring er væsentlig. Desuden kan byggearbejder ved småbygninger på højst 10 m2 og byggearbejder ved åbne svømmebassiner, havepejse, hegnsmure og terrasser udføres uden byggetilladelse eller anmeldelse. Ejeren skal dog altid overholde eventuelle krav i småhusreglementet, uanset om kommunen skal inddrages, inden byggearbejdet igangsættes.
SOMMERHUSE
3
Bebyggelsens størrelse og omfang Det er bebyggelsesprocenten, der er afgørende for, hvor mange m2 i alt der kan bygges på den enkelte grund. Bebyggelsesprocenten udregnes ved at gange det samlede etageareal med 100 og dividere med grundens areal. Småhusreglementets bilag A gennemgår mere detaljeret reglerne for, hvordan arealerne beregnes. Bebyggelsesprocenten for sommerhuse er normalt 10. I en lokalplan eller byplanvedtægt kan der dog være fastsat en anden bebyggelsesprocent. Kommunen fastsætter i byggetilladelsen, hvor stor en del af grundens areal der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges.
Højder og afstande Sommerhuse må kun opføres i én etage uden mulighed for indretning af tagetage. Der gælder dog den undtagelse, at hvis sommerhuset bygges i et område, hvor hovedparten af den eksisterende bebyggelse har tagetage, kan det opføres på tilsvarende måde. Sommerhuset må maksimalt være 5 m højt og husets ydervægge højst 3 m over det omgivende terræn. For sommerhuse med tilladelse til tagetage er den maksimale højde 6,5 m, og højden af ydervægge må ikke være over 3 m. Visse mindre bygningsdele, f.eks. skorstene, kan dog føres op over den maksimale højde. Ydervægges højde bestemmes af facadernes skæring med tagfladen.
4
SOMMERHUSE
Bygningens højde måles lodret fra det naturlige terræn på egen grund. Har grunden skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunen. Sommerhuse skal placeres mindst 5 m fra naboskel eller sti. Denne afstand gælder også for mindre tilbygninger, f.eks. udestuer, karnapper, verandaer, skorstene og havepejse. Også svømmebassiner og opholdsarealer i det fri, som hæves mere end 30 cm over det naturlige terræn, skal overholde afstanden på 5 m til naboskel eller sti. Sommerhuse må opføres i vejskel. For tagudhæng, vindskeder, overdækninger over døre, gesimser og lignende mindre bygningsdele gælder dog en afstand til naboskel eller sti på 4,5 m. Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger må ikke opføres nærmere naboskel eller sti end 2,5 m i sommerhusområder. Hvis bygningerne opføres i en afstand på 2,5-5 m fra naboskel eller sti, skal de dog overholde visse betingelser, der er beskrevet i informationspjecen “Garager og carporte m.v.”, afsnit 7. Afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den pågældende modstående linie eller bebyggelse.
Bærende konstruktioner Sommerhuse skal udføres på en sådan måde, at de kan modstå vindlast, snelast samt last fra bygningsdele, indbo og personer. I SBI-anvisning 189 findes en detaljeret gennemgang af, hvordan de bærende konstruktioner udføres, så huset kan modstå de forskellige påvirkninger. Husets fundering skal nå ned til frostsikker dybde og bæredygtig bund, så bevægelser i jordbunden ikke risikerer at føre til skader på huset.
SOMMERHUSE
5
Brandforhold Sommerhusets ydervægge, bærende vægge, søjler, bjælker og lignende konstruktioner skal udføres, så de er branddrøje i mindst 30 minutter (BD-bygningsdel 30). Mod tagrum, der ikke kan udnyttes, kan vægge og loftskonstruktioner dog udføres mindst som klasse 2 beklædning med isolering af mindst klasse A materiale. Mod stråtag og lignende tagdækninger, der ikke er klasse T tagdækninger, skal vægge og loftskonstruktioner altid udføres mindst som BD-bygningsdel 30.
Eksempel på BD-væg 30, bærende Inderst 13 mm gipskartonplade. Dernæst mindst 45x70 mm træstolper med højst 600 mm centerafstand. Mindst 70 mm fastholdt mineraluld i pladeform. Vindtæt afdækning af 12 mm asfaltimprægneret træfiberplade. 19 mm brædder på klink med mindst 25 mm overlæg. Der må ikke være lodret hulrum mellem brædder og træfiberplade.
Udvendige overflader på ydervægge samt indvendige væg- og loftsoverflader skal udføres mindst som klasse 2 beklædning. En klasse 2 beklædning kan f.eks. være 21 mm sammenpløjede brædder. Isoleringsmaterialer skal mindst være klasse A materiale, medmindre konstruktionen er godkendt af ETA-Danmark A/S. Isoleringsmateriale, der ikke er klasse A materiale, kan dog uden godkendelse anvendes i f.eks. hule mure, terrændæk, krybekælderdæk samt ydervægge, hvis udvendige eller indvendige isolering er dækket med mindst klasse 1 beklædning.
6
SOMMERHUSE
Redningsåbninger Både beboelsesrum og køkkener, der er indrettet i selvstændige rum, skal have en redningsåbning direkte til det fri. Det kan være vindue, dør eller lem.
Tag Taget skal opføres med en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne kan løbe af på en forsvarlig måde, f.eks. med en hældning på mere end 2,5 cm pr. m tagflade. Tagdækninger skal være brandmæssigt egnede klasse T tagdækninger, f.eks. tagsten af tegl eller beton. Dog kan stråtage eller andre tagdækninger, som ikke er brandmæssigt egnede klasse T tagdækninger, anvendes. Men det forudsætter, at sommerhuset holdes i en afstand af mindst 10 m fra både naboskel og sti- og vejmidte. Over døre og andre redningsåbninger skal stråtage sikres mod nedskridning ved brand. Udestuer og lignende mindre bygningsdele kan udføres med transparente tagelementer af normalt antændeligt materiale, f.eks. glas-, pvc- og pc-plader, men ikke acrylplader.
SOMMERHUSE
7
Vådrum Baderum, wc-rum med gulvafløb og andre vådrum skal opfylde følgende krav: • Gulve og vægge skal kunne modstå de fugtpåvirkninger samt de mekaniske og kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum. • Gulve og gulvbelægninger skal være vandtætte. • I rum med gulvafløb skal gulvet i den del af rummet, der belastes med vand, have fald mod afløbet, og der må ikke udføres rørgennemføringer i gulvet i denne del af rummet. • Vægge og vægbeklædninger skal være vandtætte i den del af rummet, der belastes med vand (vådzonen). I SBI-anvisning 189 om småhuse findes mere detaljeret vejledning om, hvordan vådrum indrettes, så de opfylder småhusreglementets krav.
8
SOMMERHUSE
Varmeisolering Småhusreglementets krav til varmeisolering af sommerhuse indeholder følgende U-værdier, der udtrykker konstruktionens isoleringsevne:
Konstruktion W/m2 0C Ydervægge og kældervægge mod jord 0,40 Skillevægge og etageadskillelser mod uopvarmede rum 0,60 Terrændæk, kældergulve mod jord eller ventileret kryberum 0,30 Terrændæk, kældergulve mod jord eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme 0,20 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge 0,25 Flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,25 Vinduer, yderdøre, ovenlys mod det fri eller mod uopvarmede rum 2,90 Hertil kommer særlige bestemmelser vedrørende fundamenter, isætning af døre og vinduer samt ovenlys.
Producenter af byggematerialer, håndværkere og byggemarkeder kan hjælpe med at omsætte tabellens U-værdier til konstruktioner med isolering. U-værdierne kan fraviges, f.eks. ved opførelse af bjælkehuse, hvis det specifikke varmetab ved transmission ikke overstiger 2,5 W/m2 0C.
SOMMERHUSE
9
Indeklima Sommerhuset skal opføres på en sådan måde, at luften i boligen kan fornyes svarende til 0,5 gang luftskifte i timen, dvs. at luften udskiftes én gang hver anden time. Den nødvendige ventilation i et sommerhus kan normalt tilvejebringes gennem naturlig ventilation, f.eks. udeluftventiler, der placeres over en radiator eller anden varmekilde. Dermed sikres det også, at tilførslen af frisk udeluft ikke medfører trækgener for beboerne. Ventilationen skal indrettes, så den friske udeluft tilføres opholdsrum gennem f.eks. udeluftventiler og suges ud gennem aftræk i køkken(sektion) samt bade- og wc-rum. Der må kun overføres luft fra mindre forurenede rum til de mere forurenede.
10
SOMMERHUSE
Ventilationskrav i de enkelte rum Opholdsrum skal udstyres dels med oplukkeligt vindue, lem eller yderdør, dels med mindst én udeluftventil, der har en samlet fri åbning på mindst 60 cm2 for de første 25 m2 gulv og derefter øges forholdsmæssigt. Køkken(sektion) skal udstyres med oplukkeligt vindue, lem, yderdør eller udeluftventil med en fri åbning på mindst 30 cm2. Der kan også indrettes en åbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrummet. For at fjerne forurenet indeluft skal der i køkkenet installeres emhætte med mekanisk udsugning, der har aftræk til det fri. Emhætten skal suppleres med et naturligt aftræk med et kanaltværsnit på mindst 200 cm2. Bade- og wc-rum skal udstyres med oplukkeligt vindue, lem, yderdør eller udeluftventil med en fri åbning på mindst 100 cm2. Der kan også indrettes en åbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrummet. For at fjerne forurenet indeluft skal der være naturligt aftræk med kanaltværsnit på mindst 200 cm2. Særskilte wc-rum samt evt. bryggers og opbevaringsrum skal ventileres som bade- og wc-rum. Udeluftventilens fri åbning skal mindst være 50 cm2.
Krav til byggematerialer Spånplader, træfiberplader, krydsfinerplader og lignende plader, der kan indeholde formaldehyd-afgivende lim, må kun anvendes, hvis de er omfattet af træpladekontrollen. Byggematerialer med Dansk Indeklima Mærkning giver forbrugerne sikkerhed for, at materialerne ikke afgiver en sundhedsskadelig forurening. Asbestholdige materialer må ikke anvendes. Mineraluldsholdige materialer i kontakt med indeklimaet skal være overfladebehandlede eller på anden måde afdækkede, så de ikke afgiver mineraluldsfibre til indeklimaet. Benyttes flyveaske eller slagger fra kulfyring som fyldmateriale under bygningen, skal det afdækkes med mindst 20 cm grus eller tilsvarende materialer med en vægt på 300 kg pr. m2.
SOMMERHUSE
11
Radon og anden forurening fra jorden Bygningskonstruktioner mod undergrunden skal være lufttætte for at begrænse indtrængen fra undergrunden af den radioaktive gas radon. Pjecen Radon og enfamiliehuse, der er udsendt af Bygge- og Boligstyrelsen i 1997, giver nærmere anvisning på, hvordan konstruktionen kan radon-sikres. Har grunden været ramt af anden forurening, skal bygningskonstruktioner mod undergrunden endvidere være diffusionstætte, hvis forureningen i jorden ikke er fuldstændigt oprenset, inden byggeriet påbegyndes.
12
SOMMERHUSE
Installationer Rørledninger, beholdere og lignende installationer skal isoleres mod varmetab og kondensation. Installationer skal desuden beskyttes mod frostsprængninger. Vand- og afløbsinstallationer skal udføres af autoriserede vand- og kloakmestre.
Affaldsbeholdere Affaldsbeholdere m.v. skal placeres, så renovationsfirma eller vognmand har let adgang.
Ildsteder og skorstene Informationspjecen “Pejse og brændeovne” gennemgår småhusreglementets bestemmelser om ildsteder, tilslutning til skorsten, afstande til brændbart materiale m.v.
SOMMERHUSE
13
✔ Før sommerhusbyggeriet påbegyndes, check da følgende: ❑ At det kommende byggeri overholder bestemmelserne i bygningsvedtægt, byplanvedtægt eller lokalplan ❑ At eventuelle tinglyste deklarationer eller servitutter er overholdt ❑ At grundens bebyggelsesprocent er overholdt ❑ At huset overholder bestemmelserne med hensyn til højde og afstand til skel og sti ❑ At der er sikkerhed for, at husets fundament anlægges på bæredygtig bund ❑ At der er sikkerhed for, at husets bærende konstruktion er dimensioneret korrekt ❑ At taget har en hældning, så vandet kan løbe af på en forsvarlig måde ❑ At der er truffet de nødvendige brandmæssige foranstaltninger ❑ At vådrummene er indrettet i overensstemmelse med bestemmelserne i småhusreglementet, f.eks. som beskrevet i SBI-anvisning 189 ❑ At varmeisoleringen overholder de krævede U-værdier ❑ At ventilationskravene er opfyldt ❑ At der er sikret tilstrækkeligt mod radon og anden forurening fra undergrunden ❑ Ved anmeldelse af byggeri: Er der gået 2 uger samt tid til postbehandling, siden anmeldelsen blev sendt til kommunen? ❑ Ved ansøgning om byggetilladelse: Er tilladelsen fra kommunen modtaget?
14
SOMMERHUSE
SOMMERHUSE
15
Sommerhuse er udsendt af By- og Boligministeriet i august 2001 som led i en serie informationspjecer om Bygningsreglement for småhuse 1998. By- og Boligministeriet, Slotsholmsgade 1, 1216 København K. Tlf.: 3392 6100, fax: 3392 6164. Hjemmeside: www.bm.dk. Redaktion: Journalist Steen Hartvig Jacobsen (DJ) Tegninger: Blåtårn Tegnestue ApS, Birgitte Borup Produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn, tlf. 9620 6666 Varenr. 4743
I informationsserien om Bygningsreglement for småhuse indgår yderligere 3 pjecer: • Varenr. 4740 - Garager og carporte m.v. • Varenr. 4741 - Indeklima • Varenr. 4742 - Pejse og brændeovne
Bygningsreglement for småhuse 1998 er udsendt af By- og Boligministeriet september 1998 og kan købes hos Byggecentrum, tlf.: 4576 7373 eller i boghandelen. SBI-anvisning 189 Småhuse er udsendt af Statens Byggeforskningsinstitut juni 1998 og kan købes hos Byggecentrum, tlf.: 45 76 73 73 eller i boghandelen.