kolonihave hus

Nr. 5. oktober 2007. 11. årgang

Velkommen i kolonihaven

Værdier under angreb DF Margueritten - smilende og mild Læs årsmøde-reportagen

1

leder

Fest i kolonihaven

Foto: Susan Poulsen/Mediabørs Danmark

Et nyopført kolonihavehus var det fysiske og hyggelige udtryk for Dansk Folkepartis tema på Årsmødet 2007, Danske Værdier. Og selvfølgelig blev De Radikale forargede…

Dansk Folkepartis til lejligheden opførte kolonihavehus – et lille, undseeligt bræddeskur på lidt kunstgræs – vakte positiv og glad opmærksomhed på Årsmødet. Og radikal bestyrtelse. Kan man mon opnå mere…?

DANSK HYGGE – Sådan var det om fredagen før Dansk Folkepartis Årsmøde: Alt i mens et arbejdshold i Odense knoklede løs med at opføre et fiks-og-færdigt kolonihavehus i foyeren foran den store Årsmødesal – komplet med græs, flagstang og slidt havegrill – afsagde Højesteret i København en bemærkelsesværdig dom om, at kolonihaver ikke må sælges til markedspriser.

Dommen skal ikke kommenteres her, men virker i sin hensigt både rigtig og sympatisk: At tilsikre, netop kolonihaverne forbliver mulige for flest danskere at erhverve. Og hele idéen er netop, at hér er noget, som alle danskere, høj som lav, rig som mindre velbeslået, skal kunne være fælles om.

I den glade kolonihave-medejer Nina Lustys artikel længere inde i bladet, ”Velkommen i Kolonihaven”, kan man læse, at i 1700-tallets Europa blev begrebet kendt som ”fattighaver”. Her var nemlig en mulighed for, at borgerne i trange og små lejligheder i byerne kunne komme ud i frisk luft og dyrke grønt som supplement til en ensidig kost. På samme måde opstod de danske kolonihaver som nyttehaver for arbejderfamilier i storbyerne.

Siden har kolonihaverne udviklet sig til i dag at favne snart sagt alt fra kunstfærdigt anlagte japanske haver over smarte huse med designerkøkkener til små bræddeskure med vildtvoksende græsplæner og en nyttehave med ukrudt.

Nogle af indehaverne spiser sushi og drikker årgangs-Amarone ved deres ædeltræs-havemøbler, andre daffer ned til haveforeningskøbmanden efter seks Tuborg og et læs røde pølser til den rustne grill… Fælles for dem er, at husene er fristeder, og at fællesnævneren er massiv hygge. De danske kolonihaver er 2

således også med årene blevet et udtryk for mangfoldighed, og det er mere populært end nogensinde at have kolonihave.

Derfor valgte Dansk Folkeparti at opføre et vaskeægte et af slagsen til Årsmødet i Odense i september. Temaet ”Danske Værdier” nærmest tiggede om at blive visualiseret, og en kold februardag fik vi idéen til kolonihavehuset på Årsmødet.

Ganske enkelt fordi vi synes, at det var et herligt fysisk udtryk for samvær, hygge og fællesskab – begreber, Dansk Folkeparti sætter umådeligt højt – og dermed et godt symbol på danske værdier.

Hyggeligt fællesskab Samtidig signalerer netop en dansk kolonihave i vores øjne det stik modsatte af EU – det er et dansk, nært og hyggeligt fællesskab modsat et hæsblæsende, større og større og mere og mere indgribende EU. Selve kolonihavehuset i al sin lidenhed, komplet med Amagerhylde, kakkelborde, Gustav Wincklermusik, Madam Blå og Dannebrog blafrende udenfor var den mest diametrale modsætning til Europa-Parlamentets stål, beton og glas, vi kunne komme i tanke om.

Og endelig var det os en sand fornøjelse at bygge et kolonihavehus netop til Dansk Folkepartis Årsmøde, fordi så mange af de cafésmarte meningsmaskiner, som elsker at hade Dansk Folkeparti, ynder nedsættende at fremhæve partiets ”kolonihave-mentalitet” og ”globaliserings-angst”. Ingen af delene passer, men vi har overskud og selvironi nok til at stå ved, at vi elsker de danske kolonihaver højere end vi elsker Europas Forenede Stater…

Og når nu nogle selvhøjtidelige mennesker

vil pådutte os det, de mener er nedsættende om kolonihave-mentalitet, så skal vi da gerne demonstrere, at vi faktisk holder meget af den mangfoldighed, det nærvær og den hygge, som kolonihaverne repræsenterer…

Alt i mens vi hyggede os gevaldigt dér i kolonihaven i Odense, omgivet af festlige og glade mennesker, skumlede café latte-segmentet hos De Radikale på deres landsmøde i Nyborg. Møgsure var de over ”Pias kolonihave”. Jeg forstår dem godt. Ovre hos dem var der økologisk mad og advarsler mod svinekød i maden – hos Dansk Folkeparti var der fest i kolonihavehuset, sovs og kartoffelmos ledsaget af skønsang af Lene Siel.

I Nyborg kunne formand Vestager ikke nære sig for om søndagen at sende en verbal bredside af sted mod kolonihave-tumperne i Dansk Folkeparti. Pia skal ikke sådan tro, at hun kan tage patent på danskheden og de danske værdier… Og man skal i hvert fald ikke tage kolonihavehus-ejerne som gidsler i dén sag. Amen.

På Dansk Folkeblads redaktion tillader vi os den fornøjelse – naturligvis helt uden skadefryd – at glæde os kongeligt over, at et bræddeskur placeret på 25 kvadratmeter græs og pyntet med margueritter kan vække så megen opstandelse og opmærksomhed, at de radikales formand, der nok burde have en del andet at tale om, finder det nødigt at give vores fest i kolonihaven et ord med på vejen.

Og sådan var det: Da et arbejdshold søndag på Årsmødets sidste dag så småt gik i gang med at pille kolonihavehuset ned igen, buldrede en radikal formand i Nyborg ikke langt derfra op om selv samme lille træskur.

Vi takker for opmærksomheden. Og bukker.

Sønd.

Langt højere bjerge ...

Det var som altid en stor glæde for mig at tale til de mange glade gæster på Dansk Folkepartis årsmøde. Stemningen var i top, og hvor er jeg dog glad for, at Dansk Folkeparti i modsætning til andre partier ikke ustandseligt roder rundt i politikken og én dag mener den ene ting for næste dag at mene noget nyt. Det overlader jeg med glæde til andre partiformænd – ingen nævnt, ingen glemt.

Et partis årsmøde byder altid på en slags status over det forgangne år. Årets politiske oplevelser bliver gennemgået, og samtidig udstikkes retningslinjerne for det politiske arbejde i det kommende år. Men et årsmøde byder også på rig lejlighed til at ”tage pulsen” på et parti.

Hvordan er stemningen? Er folk glade? Hviskes og tiskes der mere end normal? Blandt andet derfor har pressen en naturlig interesse i at se, hvad der foregår – ikke bare i mødesalen, men også rundt omkring i krogene.

I Dansk Folkeparti afslutter vi altid årsmødet med et pressemøde. Når fanerne er båret ud til tonerne af ”Kong Kristian”, og gæsterne strømmer til søndagens frokost, får journalisterne lejlighed til at stille opfølgende spørgsmål. I år varede dette pressemøde under en halv time, og det tager jeg som udtryk for, at der i pressen var klarhed omkring Dansk Folkepartis politik. De mange gode taler og den gode stemning vidnede nemlig om, at DF´ere står sammen, når det gælder vores politik.

Intet patent på danskhed At vi havde valgt at opføre et kolonihavehus uden for årsmødesalen var ingen tilfældighed.

Kolonihavehuset signalerer danskhed med al sin hygge, beskedenhed og ro – men frem for alt er kolonihavehuset blevet et symbol – såmænd ikke for os, men for alle dem, der de sidste 30 år har haft travlt med at nedgøre og håne den almindelige dansker og hans ”ind-

skrænkede” livssyn. Det er føget gennem luften med ord som ”kakkelbordsdanskere”, ”Morten Korch-tankegang”, ”stokroseidyl”, og hvad ved jeg.

Jeg er sikker på, at hverken kolonihavefolket eller os med forkærlighed for Morten Korch-film har betragtet os selv som noget særligt. Men det har en kulturel elite og en del politiske modstandere, som har haft lige lovligt travlt med at anbringe folk i kasse og skemaer. En af de mest sejlivede fordomme er, at danskere, der stemmer på Dansk Folkeparti, nødvendigvis må være lidt småtbegavede – det må man jo være, hvis man ynder at sidde i en hyggelig have og nyde en pilsner, eller hvis man finder glæde ved at gense de dejlige, gamle danske film – eller for den sags skyld synge med på salmerne i kirken. For ifølge eliten skal danskheden helst være noget, man skammer sig lidt over – eller at man i hvert fald går stille med dørene…

Men hvad er danskhed, hører jeg nogen spørge? Tja, der findes jo også kolonihavehuse, campingvogne, øl, kirker, salmer, fodboldkampe og juleaften i andre lande. Det er ikke noget specielt dansk. Nej, det har vi heller aldrig påstået. Kolonihavehuset på Dansk Folkepartis årsmøde var også udtryk for ironi – udtryk for, at fordomsfulde mennesker forveksler form og indhold og tilskriver os motiver, vi aldrig har haft. Hvad er danskhed?

Det er ikke noget særligt. Men det er vores virkelighed.

I sangen ”Langt højere bjerge”, som vi ofte synger på vore gruppemøder, skriver Grundtvig, at der andre steder findes langt kønnere egne, større bedrifter, klogere folk og finere sprog end i Danmark. Men som han manende tilføjer: ”ved jorden at blive, de tjener os bedst” og ”til husbehov vi dog har vid og forstand”. Ser man på dagens velfungerende Danmark, virker det som falsk beskedenhed,

og man trækker lidt på smilebåndet. Men Grundtvigs egentlige ærinde er blot at fortælle, at vi skal være taknemmelige. At vi skal værne om vores land. Ikke med falsk og oppustet stolthed, men at vi skal vise glæde over at være danske. Fordi dette Danmark nu en gang er vores virkelighed.

Man har ofte beskyldt Dansk Folkeparti for at ville tage patent på danskheden. Ja, man hørte i foråret sågar en lille gruppe demonstranter råbe ”I har stjålet vores flag, vi vil ha´det tilba´”, da Kristian Thulesen Dahl og jeg deltog i et offentligt møde i forbindelse med vores landsturné. Det virkede både latterligt og ynkeligt. Vi så hellere end gerne, at også andre partier og grupper turde være stolte over at være danske. Vi synes, det er ærgerligt, at Dannebrog er henvist til skammekrogen på andre partiers landsmøder. Nej, vi har ikke patent på at være danske, men vi har i det mindste prøvet at definere, hvad danskheden går ud på – og det kan ikke reduceres til kolonihaver og landskampe.

Kampen for velfærden På vore plakater har vi nævnt nogle af de begreber, der – i kombination med hinanden – afspejler noget meget dansk: Tolerance, ytringsfrihed, flid, solidaritet, og frisind. Det er umistelige værdier, som er i modstrid med mange af de vinde, der i øjeblikket blæser ind over den vestlige verden – men som også er i modstrid med den politiske debat, der ofte har været en realitet. Men frem for alt: Det er ikke hule værdier. Det er dansk virkelighed.

En virkelighed, der viser, hvad Dansk Folkeparti handler om.

Et andet vigtigt signal fra årsmødet – som er uløseligt forbundet med de danske værdier – er, at Dansk Folkeparti kæmper for velfærden. Kæmper for de lavtlønnede, de udsatte, pensionisterne og de syge. Men også, at denne politik ikke blot er tomme overskrifter. Nej, vi sætter handling bag ordene, og vi skaber forudsætninger for denne velfærd gennem en stram og retfærdig udlændingepolitik. De politiske resultater af næsten seks års konstruktive samarbejde siger langt mere end budskaber på plakater.

Som det i nærværende nummer af Dansk Folkeblad kan læses i interviewet med FOAs formand Dennis Kristensen, vil de kommende år byde på enorme udfordringer i ældreplejen.

Dansk Folkeparti ser frem til de kommende finanslovsforhandlinger, hvor vi som det eneste politiske parti har en konkret opskrift på, hvordan vi sikrer tilstrækkeligt med hænder og hjerner i den offentlige sektor. Hverken når det gælder sikringen af velfærden eller forsvaret af de danske værdier, fortaber Dansk Folkeparti sig i akademiske diskussioner. Vi arbejder for konkrete og realistiske politiske resultater – med virkeligheden som udgangspunkt.

3

Danske værdier i centrum på Dansk Folkepartis 12. årsmøde:

Fire udvalgsformænd svarede på spørgsmål – og køen var lang

Det er dem eller os Humøret var som sædvanligt højt og stemningen god, da Dansk Folkeparti i Odense for 12. gang i partiets historie slog døren op for årets højdepunkt: årsmødet. De danske værdier var årsmødets store omdrejningspunkt, og derfor havde Dansk Folkeparti da også valgt at lade intet mindre end et ægte dansk kolonihavehus placere overfor DF-butikken uden for Årsmødesalen. Kolonihavehuset var lidt af et tilløbsstykke.

De mange årsmødegæster kunne få sig et hvil i stolene i den til lejligheden anlagte have, og journalisterne brugte flittigt huset som ramme for interviews med årsmødegæster og politikere.

Lørdagen bød efter en kort velkomst af Odenses konservative borgmester Jan Boye blandt andet på Pia Kjærsgaards beretning samt årets gæstetaler Katrine Winkel Holm, hvis tale vakte stor begejstring blandt årsmødedeltagerne. Om aftenen var der sædvanen tro årsmødefest, og ganske som altid var DF´erne ikke sene til at komme ud på dansegulvet – faktisk så meget, at der inden desserten lige måtte manes til besindighed. Ellers

MF Karin Nødgaard:

Mere breddeidræt

MF Karin Nødgaard, fhv. idrætslærer, vil holde kulturministeren til ilden, så han kan gøre mere for fremme af breddeidræt, som kan modvirke og afhjælpe mange livsstilssygdomme.

Martin Kelkelund, Nordsjællands Storkreds Jeg er meget begejstret for at være her til årsmøde – stemningen er så positiv og glad. Mit hjertebarn er sundhedssektoren, og derfor var jeg glad for, at Pia Kjærsgaard kom ind på dette område i sin tale. Hele velfærdsdebatten har været spændende at følge, og jeg er glad for, at vi på den måde har fået sat menneskeligt ansigt på den kommende kvalitetsreform. Kolonihavehuset er en sjov idé – det udstiller andre folks fordomme om Dansk Folkeparti og viser, at vi har en sund selvironi.

4

var dansen allerede gået i gang. Efter en kort nat og med ømme fødder og hoved havde årsmødedeltagerne søndag lejlighed til at høre en veloplagt Kristian Thulesen Dahl, som i en både vidende og vittig tale gjorde rede for den politiske situation. Det gik til stor moro for årsmødegæsterne i særdeleshed ud over SFformanden Villy Søvdal, som vist ikke har helt styr på sin danmarkshistorie.

Herefter havde gæsterne mulighed for at stille spørgsmål til et spørgepanel, som dette år var sammensat af formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, formanden for Folketingets fødevareudvalg Christian H.

Hansen, formanden for Folketingets finansudvalg Kristian Thulesen Dahl og formanden for Folketingets retsudvalg Peter Skaarup. Spørgelysten var overordentlig stor, og spørgsmålene gode og relevante. Formanden for Dansk Folkepartis Ungdom Allan Steen Hansen stod for første gang for DFUs hilsen til årsmødet, mens den tidligere formand Kenneth Kristensen Berth sammen med Ole Pilgaard Andersen indtog rollen som årsmødedirigent.

Fire årsmøder er det blevet til på Odense Congress Center – næste år går turen til Herning, hvor byens kongrescenter kommer til at danne ramme om Dansk Folkepartis årsmøde.

Dansk Folkepartis kultur- og idrætsordfører, Karin Nødgaard, kastede sig i sit indlæg på årsmødet over breddeidrætten. ”Der er afsat 260 millioner kroner i regeringens finanslovsforslag til at tiltrække internationale idrætsbegivenheder til Danmark i årene 2008-2011. Det er alt sammen udmærket, men jeg savner mere fokus på breddeidrætten,” fastslog Karin Nødgaard, som pointerede, at det for at skabe eliteudøvere inden for idrættens verden er nødvendigt at satse på bredden.

Karin Nødgaard betonede, at Danmark har stolte traditioner på breddeidrættens område, eksempelvis DGI’s landsstævner, som tiltrækker sig stor opmærksomhed. Ligesom Karin Nødgaard fæstnede sig ved Danmarks rige foreningsliv – som for alt i verden skulle bevares. ”Kulturministeren er gået alt for stille med dørene i forhold til sin breddeidrætskommission. Der skulle have været meget mere opmærksomhed på dette meget vigtige område.

I en tid med mange livsstilsygdomme er det vigtigt, at vi får fokus rettet mod breddeidrætten. Idræt er vejen til, at unge mennesker kan komme af med deres overvægt og undgå de mange følgesygdomme. Flere ministerier bør samarbejde intensivt om at få danskere i alle

aldre til at motionere meget mere,” sagde Karin Nødgaard.

Karin Nødgaard lovede også årsmødedeltagerne, at når breddeidrætskommissionen i 2008 barsler med en rapport, så vil hun holde kulturminister Brian Mikkelsen op på de løfter, han har udstedt til breddeidrætten. ”Dansk Folkeparti vil kræve mere opmærksomhed på breddeidrætten og på økonomien bag. Den mangler nu. Jeg gør, hvad jeg kan for at holde ministeren til ilden,” sagde hun.

Karin Nødgaard fremdrog også, at de nye storkommuner har et stort ansvar for at tilbyde de fysiske rammer for, at borgerne kan udøve idræt. ”De nye storkommuner, der har fået den tilstrækkelige tyngde til at kunne løfte opgaven, skal sørge for ordentlige faciliteter, gode rammer og for at tiltrække frivillige til breddeidrætten. Betingelserne for at dyrke idræt skal bare være i orden,” sagde Karin Nødgaard og fortsatte: ”Satsning på breddeidræt vil resultere i øget livskvalitet, forbedret sundhed, sociale fællesskaber og sammenhold. I længden vil flere penge til breddeidrætten spare samfundet for andre udgifter på andre områder. Det vil sige, at det er en rigtig god investering at bruge penge på breddeidrætten.”

Majbritt Christiansen, Mariager Det er mit andet årsmøde, og jeg synes, at det går rigtig godt. Det er skønt at gå rundt og suge stemningen til sig, og Pia Kjærsgaard holdt en fantastisk tale – den kom rundt om alle de ting, der er så vigtige for Danmark. Det mest spændende i år har været hele valg-hysteriet. Men jeg er nu personligt glad for, at vi ikke fik valg – jeg har nemlig lige fejret mit bryllup med MF Kim Christiansen, som jeg mødte til årsmødet sidste år. Derfor vil DF’s årsmøder nok altid være noget særligt for os.

årsmøde 2007 Kristian Thulesen Dahl:

DF alternativet til den socialdemokratiske rodebutik

Selv om klokken kun var ti om formiddagen – og lige oven på den store årsmødefest, savnede Kristian Thulesen Dahls tale hverken den sædvanlige humor eller den velkendte veloplagthed. Dansk Folkepartis gruppeformand kom i sin tale blandt andet ind på Dansk Folkepartis krav til den kommende finanslov.

Talen blev dog på grund af det tidlige tidspunkt på søndagen indledt med et tilbud til årsmødegæsterne om at tage over – og den satiriske tone løb som en rød tråd gennem hele talen.

I den mere alvorlige ende efterspurgte Kristian Thulesen Dahl større fleksibilitet over for pensionister og førtidspensionister med hensyn til at få mulighed for at yde en indsats på arbejdsmarkedet. Hvorfor er det for eksempel ikke muligt for en førtidspensionist at vende tilbage til arbejdsmarkedet, eventuelt på deltid og uden risiko for at miste førtidspensionen, hvis det viser sig at være for hårdt? Og hvorfor skal pensionister absolut være henvist til at gå hjemme, hvis ikke de skal modregnes i pensionen. Titusinder af pensionister vil kunne hentes ind på arbejdsmarkedet i en tid med fuld beskæftigelse, og hvor alle taler om nødvendigheden af øget indvandring.

Men øget indvandring risikerer derimod at kaste samfundet ud i en gentagelse af situationen i 1960erne og 70erne, hvor indvandrerne kom til at udgøre en stor social byrde, da konjunkturerne vendte som følge af oliekrisen.

Disse krav vil Dansk Folkeparti have med, når forhandlingerne om at lempe jobkort- og greencard-ordningen går i gang og i forhandlingerne om kvalitetsreformen af den offentlige sektor. ”Hvis vi skal prøve at lægge en dæmper på behovet for indvandring udefra, så skal vi jo også komme med seriøse forslag til, hvordan vi kan skaffe arbejdskraft”, sagde Kristian Thulesen Dahl.

Om den seneste skatteomlægning udtalte han, at Dansk Folkeparti sådan set bare har hjulpet Socialdemokratiet. Da SR- regeringen i sin tid indførte arbejdsmarkedsbidraGrethe Ørskov Sørensen, Viborg Det er indtil videre et rigtig godt årsmøde, og jeg var meget begejstret for Pia Kjærsgaards tale. Jeg var især glad for, at hun igen kom ind på det med plejepersonalet. Jeg har selv arbejdet inden for plejesektoren og er glad for, at Dansk Folkeparti sætter fokus på dette område, for det er der virkelig behov for. De to vigtigste politiske emner i år har været velfærdsdebatten og udlændingepolitikken – men vi glemmer strukturreformen. Overgangen til regioner og større kommuner er gået bedre end forventet, synes jeg.

get, skulle dette ifølge SR-regeringens løfte til borgerne reduceres fra otte procent til 7,5 procent, men en sådan lettelse ville have gavnet de økonomisk bedst stillede mest, idet der ville have været tale om en reel skattelettelse. ”Men Socialdemokraterne fastholdt hårdnakket, at arbejdsmarkedsbidraget skulle sænkes. Det socialdemokratiske medlem af finansudvalget Klavs Hækkerup sagde i november: ”Loven er klar, og den må regeringen følge. Det er lønmodtagernes penge”. VOKflertallet har fulgt loven, men på en langt mere socialt ansvarlig måde, fordi der sker en lettelse af personfradraget i stedet for en generel skattelettelse.” Derfor skulle man tro, at der kom ros, men i virkeligheden kom der kun kritik, fastslog Kristian Thulesen Dahl, som til stor morskab beskrev Socialdemokratiets meget skiftende holdninger til skattestoppet.

Den socialdemokratiske rodebutik ”Det er et mysterium, hvordan et parti kan have en så markant slingrekurs på et så centralt emne som skattepolitikken. Men det er selvfølgelig fordi Socialdemokratiets skattepolitik ikke er båret af, hvad der i bund og grund synes fornuftigt, men er båret af rent taktiske overvejelser”, sagde Kristian Thulesen Dahl og spurgte, om man virkelig kan betro regeringsmagten til et parti, der skifter politik, som andre skifter underbukser.

Kristian Thulesen Dahl berørte også hold-

En veloplagt Kristian Thulesen Dahl tryllebandt de delegerede med en raffineret og morsom tale, der blandt andet påpegede inkonsistensen i Socialdemokratiets politik. I partiets Made in Denmark-plan krævede man nedsættelse af topskatten. Et par år efter er topskattelettelser udelukket i den socialdemokratiske partitop.

Dansk Folkepartis kurs har været klar fra starten.

Vi giver ikke lettelser i topskatten til Danmarks mest velhavende. ningen til spørgsmålet om ulighed. Det har Socialdemokratiet nemlig gjort til et meget stort emne nu. I den forbindelse mindede han om, at Socialdemokratiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen sagde, at det med ulighed ikke var noget, man gik så højt op i, og at bistandklienten i den anden ende af Køge ikke blev fattigere af, at prisen på Henrik Sass Larsens hus steg. Men senere virkede det igen taktisk klogt at skifte strategi. Med hvad var det der skete i forhold til de offentligt ansattes lønninger i foråret, da det lavtlønnede plejepersonale strejkede? Jo, Henrik Sass Larsen sagde, at det var noget, arbejdsmarkedets parter selv måtte klare.

Men da Dansk Folkeparti efterfølgende i august udtalte, at det var nødvendigt at se på lønningerne til lavtlønnede offentligt ansatte, indarbejdede Socialdemokratiets pludselig Dansk Folkepartis forslag i deres egen politik: ”Det er en måde at lave politik på, der ikke giver respekt. Det er en måde at lave politik på, der emmer af roderi. Det er ikke sådan, Dansk Folkeparti vil have det. Over for denne rodebutik står der et alternativ med stabilitet og tryghed. Vi har et budskab om, hvad vi vil politisk. Der står en garanti for, at vi har et skattestop, en stram udlændingepolitik og en stram retspolitik – og en politik, der vil sikre, at nogle de lavestlønnede, de udsatte og syge får en håndsrækning. Det er jeg sikker på, at vælgerne vil vide, når de skal sætte deres kryds ved det kommende valg.”

Jette Plesner Dali, Frederiksberg Det er mit første årsmøde, og jeg synes virkeligt, at det er hyggeligt.

Det er godt arrangeret, og der er en virkelig positiv stemning overalt.

Jeg sætter stor pris på, at det har handlet om politik fra første sekund på programmet – det vidner om en stor seriøsitet. Og det bliver spændende at følge den frie debat.

Et af de vigtigste politiske emner synes jeg er kvindehandel. Det er et problem, der er i voldsom stigning i hele Europa, og eftersom disse arme kvinder har ikke selv en stemme, synes jeg at DF bør være deres stemme.

5

årsmøde 2007 Pia Kjærsgaard:

Vi har gjort Danmark lidt mere d Pia Kjærsgaard indledte sin mere end en time lange beretning med at slå fast, at Danmark ikke er det samme, trygge, hyggelige lille land, som det var, da hun blev gift for snart fyrre år siden. Nu har PET endnu en gang slået til over for en gruppe formodede terrorister. Men Pia Kjærsgaard understregede, at hun ikke har intentioner om at give efter, og at ytringsfriheden aldrig vil komme til diskussion. I forbindelse med velkomsten havde hun følgende bemærkning til de cirka 45 fremmødte journalister: ”Jeg ville – helt oprigtigt - forvente, at pressens repræsentanter var de første til at råbe op og råbe højt, når ytringsfriheden trues. Men sådan oplever jeg det ikke.

Den ytringsfrihed, I nyder godt af og lever af, og som er så fundamental en værdi for vores folkestyre, er ikke bare blevet os og jer givet.

Den kom ikke dumpende med posten.

Den blev tænkt, skabt og forsvaret af danskere, som ville Danmark det bedste.

Folk, som tænkte længere end til egen næsetip, egen magelighed - tænkte langt udover egen levetid.

I tiden under Besættelsen vovede danskere livet - og satte det desværre til tider til. Og det skete ikke altid i blodig ildkamp med tyske soldater, ikke i hemmelige operationer imod Gestapo eller i hujende folkeopstande mod den samlede nazityske besættelsesmagt.”

Lad dem rejse til Iran Pia Kjærsgaard fortalte videre om sine oplevelser, da hun i sin tid gæstede Iran, som styres af muslimske mullaher: ”Og efter et besøg der, er det altså surrealistisk grænsende til det helt utålelige at høre på, at dansk udlændingepolitik, dansk debat-tone, dansk fremmedfrygt, dansk globaliserings-angst og danske frikadeller er et problem! Der er dem, der siger, at tonen i den danske debat er så slem, at vi ikke længere kan være os selv bekendt, og forfattere skammer sig over deres herkomst og skuespillere vrider hænder i tolerante, udenlandske kollegers selskab. Lad dem rejse til Iran! Der er dem, der siger, at danskerne lukker sig om sig selv, er angste for verden og ikke ser islams fredsommelige lyksalighed. Lad dem rejse til Iran! Og der er endda dem, der mener, at de intolerante danskere har Lis Modig, Guldborgsund Det er mit første årsmøde, og jeg må sige, at det er godt og professionelt organiseret. Det er rart, at det er så afslappet – man behøver ikke at sidde på sin plads hele tiden, men kan gå lidt frem og tilbage mellem sin plads og forhallen. Jeg har selvfølgelig især glædet mig til at høre Pia Kjærsgaards tale, og jeg synes godt om hendes fokus i år: De danske værdier. Det er vigtigt, at vi i Dansk Folkeparti står fast på dem, for det er der tendens til, at regeringen ikke altid gør.

6

Traditionen tro hilste Pia Kjærsgaard på alle årsmødets delegerede og gæster.

Nye DFere føler sig velkommen, når Dansk Folkepartis leder tager sig tid til en lille snak med dem forud for årsmødet.

misforstået stort set alt fra Koranen til Asmaa Abdol Hamid og i deres fremmedangst ser muslimske terrorister alle vegne. Lad DEM rejse til Iran!”

Nej til særbehandling Dansk Folkepartis særdeles veloplagte formand slog endvidere – til stort bifald fra årsmødegæsterne – fast, at Danmark ikke skal give efter for muslimske krav om særbehandling. ”Det muslimske tørklæde skal forbydes på offentlige arbejdspladser. En lærer skal ikke kunne stå der og undervise, indhyllet i intolerancens slør. Rituelt slagtet kød må ikke anvendes i danske institutioner, der foruden frugt og grønt også både skal servere oksekød, fjerkræ og svinekød. Men børn i Danmark skal ikke påduttes andres ideer om, hvad der er rent og urent.

Svømmehaller må ikke lukke særlige dage eller timer, for nu skal muslimske kvinder have lov at bade i fred. Enten bader de sammen med alle os andre, eller også kan de lade være med at bade!

Det er integrations-fjendtligt at isolere dem og os fra hinanden.

Der skal ikke indrettes særlige bade- og

omklædningsrum på skoler. Der må ikke indrettes særlige bederum i offentlige bygninger til muslimer. Der skal føres aktivt tilsyn med Koranskoler.

Vi mener ikke, at disse skoler er befordrende for integration, nok i realiteten tværtimod.

Vi vil ikke finde os i flerkoneri, sådan som vi har set eksempler på. Vi må ikke bare trække på skuldrene, når folk udefra lystigt fortæller os, at de gerne vil have både to og tre koner.”

Pia Kjærsgaard understregede, at hvis kommunerne ikke selv kan indse, at det er gal kurs at lukke svømmehaller for danskere, tillade burkaklædte dagplejemøde eller tvinge svinekødet ud af madpakker, fordi kødet skal være ”halal”, så må vi hjælpe dem lidt. Og hvis det ikke nytter, så er Dansk Folkeparti parat med lovgivning.

Opgør med intolerance Der var også knubbede ord til de mange partier, der ønsker Dansk Folkeparti sat uden for indflydelse i dansk politik – eksempelvis Det Radikale Venstre og Ny Alliance. ”Intolerancen har også sneget sig ind i dansk politik. Det Radikale Venstre har ligefrem fundet et nyt eksistensgrundlag i det formål

Charlotte Christophersen Odense Jamen, jeg har da især glædet mig til Pia Kjærsgaards tale – og så glæder jeg mig selvfølgelig til festen i aften. Det er mit første årsmøde, så jeg er spændt på, hvordan det spænder af. Men ellers synes jeg, at noget af det vigtigste politik er trafikpolitikken – jeg synes, at vores infrastruktur trænger til at få et løft. Blandt andet fungerer vores tognet ikke optimalt. Der er alt for mange forsinkelser – det er et område, der trænger til at få noget mere fokus.

Pia Kjærsgaard slog fast, at de danske værdier er værd at værne om

dansk

at holde Dansk Folkeparti og dermed alle de danskere, der stemmer på os, uden for indflydelse. Nok er nok! Sådan sagde en medstifter af Naser Khaders Ny Alliance, med uvenlig tanke på Dansk Folkeparti.

Jeg vil sige: Nok er nok!

Det er ikke ordentligt, og det er ikke en dansk værdi at stifte et parti, der har som mål at blæse jer og den lille halve million andre danskere, der stemmer på Dansk Folkeparti, en hatfuld og sådan lidt flot sige, at jamen, det er da ok og folks demokratiske ret at stemme Hans Thebrind, Vejle Jeg er jo en erfaren årsmøde-deltager – jeg tror, at det er mit 8. årsmøde. Det nyeste i år er kolonihaveindslaget. Det er en skæg idé, og det danner en rigtig fin kulisse for interview med medierne. Det mest spændende på den politiske dagsorden i år har været hele diskussionen om valg/ikke-valg. Jeg tror, at vi var tæt på – men mon ikke vi kan tage den med ro, nu hvor skattedebatten er forstummet. I det kommende år skal vi holde os fra Ny Alliance – jeg kan ikke se, at vi kan samarbejde med det parti. Vores politik er simpelthen for forskellig.

på Dansk Folkeparti. Indflydelse må de bare ikke få!”

Pia Kjærsgaard brugte lang tid på at fortælle om de mange besøg på plejehjem og sygehuse, som hun og Kristian Thulesen Dahl var på i løbet af foråret og slog fast, at Dansk Folkeparti sidder med, når aftalerne skal leves. Dansk Folkeparti er drivkraften – ikke den fornærmede pige i klassen, som ikke kan få det, hun vil ha´. Og der er nok at tage fat på konstaterede Pia Kjærsgaard: På et hjem for psykisk syge unge og ældre

på Bornholm var vi samlet til en hyggelig kaffestund med både personalet, lederen og repræsentanter fra beboerne. En ung, nervøs mand fortalte mig gribende om sin kamp mod narkotika. Han havde vundet den kamp – men kun ved hjælp fra et personale, som havde trådt til på alle tider af døgnet for at støtte ham, når stofferne fristede.

Han kunne ikke rose personalet nok – og tilføjede, at deres indsats var særlig fantastisk, når man tænkte på, at de ofte blev udsat for vold. ”Udsat for vold?”, spurgte jeg undrende – jeg måtte have hørt forkert.

Nej, svarede den unge mand, nogle patienter er så langt ude, at de overfalder det personale, som kommer dem til hjælp. De forsamlede plejere nikkede bare – det var en del af arbejdsdagen at blive udsat for vold af personer, der ikke vil andre det ondt, men fordi de er afmægtige og syge.

Jeg var målløs. For den fornøjelse fik de fleste cirka 19.000 kroner om måneden – og lov til engang imellem at tale med en psykolog om, hvordan det er hver dag at blive overfaldet og blive kaldt skældsord af nogle af beboerne – og bagefter haste hjem for at være overskuds-mor eller far i familien. Selvfølgelig kan patienterne ikke gøre for deres handlinger.

Men som samfund MÅ vi kunne belønne dette personale bedre!”

Pia Kjærsgaard rundede af med at fastslå, at Dansk Folkeparti vil gå til valg på de danske værdier, ytringsfrihed, frisind, tolerance, ligeværd, solidaritet og flid. ”Jeg er kun ked af én ting. Og det er, at vi generelt står noget alene med kampen for vores værdier. Hvorfor i alverden kan andre danske politikere ikke se, hvad der er på spil?

Hvorfor skal vi altid lære alting baglæns ved at læse i en historiebog og i bagklogskabens ulideligt klare lys se, hvad dén og den gjorde galt dengang i 1938, men ikke skabe os samme klarsyn for, hvad der er galt nu, her, i dag, mens vi er i live og kan gøre en forskel?”

Hun sluttede med følgende konstatering: Kære alle sammen.

Vi SKAL blive ved med at gøre en forskel.

Dansk Folkeparti har udgjort forskellen i dansk politik de seneste seks år. Vi er årsagen til og drivkraften bag det, man kan kalde Systemskiftet i 2001. Vi har gjort Danmark lidt mere dansk,”

René Koopmann, Glostrup Det er mit andet årsmøde, og jeg har glædet mig mest til at høre Pia Kjærsgaards tale. Men jeg ser også meget frem til spørgetiden søndag. Der kommer tit nogle sjove spørgsmål frem om alle mulige emner. Ellers har det mest spændende i år været det valg, der aldrig kom alligevel. Det var lidt af et dilemma for os, tror jeg – der var både fordele og ulemper for Dansk Folkeparti ved et lynvalg.

Men vi skal nok klare os godt. Det bedste ved DF er nemlig, at vi vil politik – det er ikke bare noget, vi snakker om – vi gør det.

7

årsmøde 2007

Folketingskandidat i Nordsjælland, Martin Kelkelund, holdt tale om sygehusene. Dem kender han indefra bedre end de fleste – han er uddannet læge og arbejdet som sådan i Hillerød.

Folketingskandidat Martin Kelkelund:

Sundhedssektoren set indefra Det er ingen hemmelighed, at en forbedret sundhedssektor længe har været en mærkesag for Dansk Folkeparti. Og på dette årsmøde fik deltagerne lejlighed til at høre om forholdene på landets hospitaler fra en person, som virkelig ved, hvad han taler om – nemlig folketingskandidat Martin Kelkelund.

Som læge på en hospitalsafdeling i Nordsjælland oplever Martin Kelkelund hver dag, hvordan det er ikke at have tilstrækkelig tid til at fordybe sig i sine patienter, og hvor frustrerende det er at opleve overbelægninger på afdelinger og ufleksible ventelister. ”Hverdagen på en dansk hospitalsafdeling er i dag så fortravlet, at det er direkte uansvarligt – både for patienterne og for personalet.

Jeg skulle hilse og sige, at man har valgt at blive ansat i det danske sundhedsvæsen for at gøre syge mennesker raske og yde omsorg

– vi har ikke valgt dette væsen for at lave fejl, virke sure og kort for hovedet, fordi vi har for travlt”, understregede Martin Kelkelund i sin tale.

Han ser det som Dansk Folkepartis fornemste opgave at fortsætte kampen for et forbedret sundhedsvæsen, og der var stor ros til sundhedsordfører Birthe Skaarups mange-

årige kamp for landets sygehuse. ”I Dansk Folkeparti står vi på de svages side. Når jeg kigger mig omkring i det politiske landskab, så kan jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at der er et andet parti end Dansk Folkeparti, som kan være med til at løfte opgaven – med at få sygehusvæsnet på ret køl igen”.

Julemærke 2006 gav 15.000 kr. til Natteravnene På grund af stigende salg af partiets julemærke i 2006 kunne Dansk Folkeparti uddele hele 15.000 kroner til en værdig modtager.

I år faldt valget på Foreningen Natteravnene, som mange sikkert kender fra nattelivet, hvor de engagerede forældre i Natteravnene går rundt i deres karakteristiske gule jakker og sørger for at de unge kommer sikkert igennem de festlige udskejelser.

Erik Thorsted fra Natteravnenes Landssekretariat modtog de 15.000 kr. fra formanden for Folketingets Retsudvalg Peter Skaarup.

Andreas Heckmann, Svendborg Jeg er med for første gang – men jeg har hørt meget godt om årsmøderne fra andre, og derfor er det ekstra spændende at opleve det hele selv.

Det er også sjovt at se alle politikerne tæt på – dem ser vi jo ellers mest på TV. Jeg synes, at det rent politiske har været et meget spændende år også på det europapolitiske område. Jeg interesserer mig meget for EU og finder det stærkt kritisabelt, at man nu forsøger at presse en næsten identisk traktat igennem uden folkeafstemning. Det er ikke meget, vi hører om det i medierne, men jeg håber, at der snart kommer mere fokus på problemet.

8

Betina Kunckel, Vejle Det var rigtig godt, at Pia Kjærsgaard kom ind på det muslimske tørklæde i sin tale.

Jeg var målløs, da vores egen statsminister slog det hen som ingenting i sin grundlovstale, og derfor er det godt, at vi i Dansk Folkeparti tør pege på problemet. Vores danske værdier er et rigtigt vigtigt emne at tage op, og det gør vi godt, synes jeg. Jeg synes også, at vi har klaret os godt i hele velfærdsdebatten – det har mest været Dansk Folkeparti, der har sat dagsordenen.

DFU’s landsformand:

Opsang til ungdommen Dansk Folkepartis Ungdoms nyvalgte landsformand, Allan Steen Hansen, der har afløst Kenneth Kristensen Berth, der igennem otte år varetog de unges interesser, gjorde sin entré ved de voksnes årsmøde med manér Allan Steen Hansen fremhævede i sin engagerede og vel-afleverede årsmødehilsen blandt andet Dansk Folkepartis initiativer til at forbedre forholdene for landets studerende.

Forslaget om at fjerne loftet over, hvor meget man som studerende må tjene ved siden af statens uddannelsesstøtte, samt idéen om at ligestille studerende med lønmodtagere, når det handler om fradragsrettighederne for indkøb af litteratur, faldt tilsyneladende i rigtig god jord hos de unge DF’eres talsmand.

Dansk Folkepartis Ungdoms landsformand fandt også tiden inde til at give en opsang til Ungdomshusets brugere. ”Til de unge ballademagere skal opfordringen herfra lyde følgende: Få jer en uddannelse, find jer et arbejde, find jer en fornuftig fritidsbeskæftigelse og frem for alt: Opfør jer ordentligt og anstændigt!”

Loyal ungdomsorganisation Allan Steen Hansen fastslog også, at Dansk Folkepartis Ungdoms sympati i striden om Ungdomshuset så afgjort lå hos politiet, der varetog en ekstremt farlig opgave.

Allan Steen Hansen sagde også, at man i Dansk Folkepartis Ungdom sætter utrolig stor pris på det særlige forhold, der er mellem Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom, hvor Dansk Folkepartis Ungdom aldrig kritiserer beslutninger taget af moderpartiet, men til enhver tid bakker loyalt op om partiets holdninger. Det står i grel kontrast til mange andre ungdomspolitiske partier i Danmark.

Allan Steen Hansen fandt også anledning til at understrege, at Dansk Folkepartis Ungdom er den eneste ungdomsorganisation, der bakker op om de udlændingepolitiske stramninger, som er blevet vedtaget siden 2001. ”På mange væsentlige politiske områder adskiller vi os da også fra de andre ungdomspolitiske partier. Vi er det eneste ungdomsparti, der ønsker at bevare folkekirken, som hele 83 procent af den danske befolkning er medlem af. Vi er det eneste ungdomspolitiske parti, der uden undtagelser bakker op om de nødvendige stramninger på udlændingepolitikken, som et flertal i Folketinget og et flertal i befolkningen står bag. De fleste andre Mogens Christiansen, Tornby Jeg har været med til årsmøde mange gange, og jeg ser altid især frem til Pia Kjærsgaards og Kristian Thulesen Dahls taler. Og så festen, selvfølgelig. Det mest spændende i politik i år har været hele debatten om skattelettelser kontra velfærd. Det var ikke en debat, vi i DF havde bedt om, men vi fik ”landet” aftalen godt, synes jeg. I det hele taget er vores politikere rigtig gode til at få gennemført vores politik så langt, som vi har flertal til. Vi har maksimal indflydelse i forhold til det antal mandater, vi har, og det er godt gået.

Dansk Folkepartis Ungdoms nyvalgte landsformand, Allan Steen Hansen, understregede værdien i det gode forhold mellem Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom og påpegede blandt andet, at Dansk Folkepartis Ungdom er den eneste ungdomsorganisation, der bakker op om den folkekirkelige ordning og de udlændingepolitiske stramninger. ungdomspartier ønsker at føre en politik, som reelt vil betyde en tilbagevenden til den katastrofale udlændingepolitik, der blev ført, før Dansk Folkeparti fik indflydelse på den førte politik i 2001.”

Allan Steen Hansen sluttede af med en opfordring til at bevare det gode forhold mellem Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom: ”Som I kan se, er der rigeligt at kæmpe for i fremtiden. Der hviler et stort ansvar på den

unge generation i Danmark, når vi skal tage over og sørge for at bevare Danmark som et homogent, driftigt og velfungerende land – i respekt for den danske kultur og historie til gavn for de kommende generationer. For at nå målet, skal vi sørge for, at så meget af Dansk Folkepartis politik bliver gennemført, og hertil er det nødvendigt med et fortsat godt samarbejde mellem Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom”, uddrog Allan Steen Hansen heraf.

Christian Harre, Lejre Det er mit første årsmøde, og jeg er glad for at være med. Her er en rigtig god stemning, og det er dejligt at møde andre DF’ere fra alle egne af landet. Jeg er glad for, at der er en masse politisk indhold på programmet – men jeg havde egentlig forventet, at der ville være mere opfølgning på de ting, der er sket i årets løb. Det kunne være interessant med lidt baggrund og analyse. Især synes jeg, at hele skattedebatten var meget spændende.

9

årsmøde 2007 Årets gæstetaler: Katrine Winkel Holm:

Kristendommen er frihed – islam ufrihed Teolog og debattør Katrine Winkel Holm gæstede Dansk Folkepartis årsmøde og glædede de delegerede med et spændende foredrag om dansk kultur og danske værdier, personificeret i historierne om to danske kvinder: Cecilie Akselsdatter og Birgitte Gøye.

Katrine Winkel Holm formåede på blændende vis gennem historierne om de to kvinders liv at anskueliggøre forskellene mellem muslimske og danske værdier.

Såvel Cecilie Akselsdatter, som levede i 1400-tallet, som hendes 35 år yngre landsmand, forsøgtes bortgiftet mod deres vilje – og i begge tilfælde blev giftermålet annulleret af øvrigheden under henvisning til, at der var tale om tvangsægteskaber.

Faktisk, konstaterede Katrine Winkel Holm, har tvangsægteskaber i Danmark været forbudt siden Jydske Lov fra 1241. Den katolske kirke krævede nemlig, at begge ægtefæller skulle sige frivilligt ja, før ægteskabet overhovedet var gyldigt. I det katolske vielsesritual spørges ægtefællerne stadig forud for selve vielsesritualet, om de er kommet af egen fri vilje.

Medlem af Danmarks Radios bestyrelse og cand.theol. Katrine Winkel Holm var udpeget som årets gæstetaler. I hendes dybfølte og nøgterne foredrag formåede hun præcist at udpege, hvorfor danskheden og islam er så forskellige. I Danmark har man f.eks. aldrig tolereret tvangsægteskaber.

Der ér forskel…

I sin tale gjorde Katrine Winkel Holm også opmærksom på, at ”religion” ikke bare er ”religion”, men at der bør sondres imellem de forskellige religioner: ”Der er næsten ingen grænser for de krumspring og undvigemanøvrer, der bliver foretaget for at undgå at se i øjnene, at det er islam, der er problemet. Det er som om ordet islam er så farligt, at det næsten ikke kan nævnes.

Det er blevet I-ordet, som man går i en stor bue uden om. ”Religion” siger man i stedet.

Og hvis muslimer planlægger at sprænge Nørreport i luften, kalder man dem ”radikale”, ”ekstreme”, ”militante”. Næsten aldrig muslimer, selv om det er det, de er. Og selv om det er i Islams hellige bog, Koranen, der henter inspirationen til deres voldsfantasier”.

Med en analog til den berømte roman ”Dr. Jekyll og Mr. Hyde” satte Katrine Winkel Holm forholdet mellem islam og islamisme på plads. ”Fremstillingen af islam og islamisme minder om forholdet mellem den noble Dr. Jekyll og den uhyggelige morder Mr. Hyde i R. L. Stevensons berømte roman ”Dr. Jekyll og Mr. Hyde”. Dr. Jekyll er den fredelige religion isOluf Koedstrøm, Middelfart Jeg har været med ved hvert eneste årsmøde siden partiets dannelse.

Arrangementet er jo efterhånden vokset en del i størrelse, men stemningen er den samme. Jeg er meget tilfreds med, at vi på dette årsmøde ser ud til at have fået sat gang i en diskussion om danskhed og danske værdier. Det bliver spændende at se, hvordan den debat vil udvikle sig i medierne i den kommende tid.

I Dansk Folkeparti har vi mange spændende sager på programmet, men udlændingepolitikken er det vigtigste – netop dét område er jo grænseoverskridende og vigtigt for hele Europa.

10

lam. Mr. Hyde, det er den voldsforherligende islamisme. Forskellige som dag og nat. Smart nok. På den måde kunne den pæne Dr. Jekyll blive ved at fremstå som den pæne fredelige borgermand, selv om hans natside, Mr. Hyde, begik den ene forbrydelse efter den anden.

Ligesom islam kan blive ved med at fremstå som fredens religion, der intet – absolut intet – har med terror at gøre…

Problemet er bare, at det ikke er rigtigt. Det er ikke rigtigt, at islamismen er en forfalskning af islam. Den pæne Dr. Jekyll og den onde Mr. Hyde var faktisk en og samme person. Og på samme måde med islam og islamisme”, sagde Katrine Winkel Holm.

For lidt konfrontation Katrine Winkel Holm gik samtidig i kødet på den tilbøjelighed, der er til at dække problemerne til i stedet for at konfrontere dem.

Med adresse til Anders Fogh Rasmussens udtalelser grundlovsdag om det muslimske hovedtørklæde, sagde hun. ”Ja, det splitter måske mere end det samler (at tale om religiøse symboler, red.). Ayaan Hirsi Alis kritik af islams kvindesyn førte

f.eks. til splittelse og voldsom debat i Holland.

Betyder det, at hun skulle have tiet stille… Eller måske skal vi lige så stille drage den konklusion, at Venstre i dag ikke længere er helt så begejstret for Hirsi Ali, som dengang de gav hende deres frihedspris.

Katrine Winkel Holm redegjorde præcist for, hvori forskellen på islam og kristendommen findes, særligt i forhold til kvindesyn. ”Det skyldes, at kristendommen hævder, at der er lighed mellem mand og kvinde over for Gud. ”Her kommer det ikke an på at være træl eller fri, på at være mand eller kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus”. Sådan formulerede Paulus det, og det er en helt anden snak end Koranen, der slår fast, at ”mænd står over kvinder” – også over for Allah… I Ny Testamente er konen ikke mandens pløjemark, men en åndeligt ligestillet ægtefælle. For i Ny Testamente er ægteskabet ikke et forhold mellem en herre og en eller flere slaver. Det er et kærlighedsforhold, der i sidste ende er en afglans af kærlighedsforholdet mellem Kristus og hans kirke”, fastslog Katrine Winkel Holm.

Katrine Winkel Holm afsluttede sin tale med en opfordring til danske politikere og meningsdannere om at tage sløret fra øjnene og forsvare kristendommen og den vestlige kulturarv. ”Det er, bydende nødvendigt, at ønsketænkningen bliver lagt på hylden. Vi har ikke brug for politikere og kommentatorer, der mekanisk messer, at islam og islamismen intet har med hinanden at gøre, at kristendom og islam er stort set den samme slags slemme religion, og at den vestlige kultur i udgangspunktet er lige så kvindeforagtende og kvindeundertrykkende som den islamiske. Vi har brug for politikere og meningsdannere, der forstår og værdsætter vores vestlige kultur. Og er rede til at slås for den. For hvis ikke, vi er rede til det, har vi selv været ude om det. Så får vi den trældom, vi fortjener.”

Anna Rosbach, Frederiksværk Jeg har været med til årsmøderne siden 1999, og det er altid spændende at følge de skiftende emner. I år er det så danske værdier, og det er jeg meget glad for at få belyst. Jeg arbejder til daglig i Europa-Parlamentet og oplever, hvordan danskerne med deres flid og solidaritet har været i stand til at opnå en velfærd, som andre lande ikke kan præstere. Værdidebatten er vigtig for at få opmærksomhed omkring de goder i det danske samfund, som vi ellers er slemme til at tage for givet – såsom velfærd og agtelsen for de ældre generationer, som har opbygget vores samfund.

Morten Messerschmidt var i hopla, da han berettede for årsmødets delegerede om EUs satsning på en ny Reformtraktat, der angiveligt skal gøre arbejdet i EU mere effektivt.

Den køber Dansk Folkepartis europaordfører dog ikke.

MF Morten Messerschmidt:

Opsang til det tonedøve EU Udenrigsminister Per Stig Møller (K) og Tyrkiet måtte stå for skud, da Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, leverede sin velkvalificerede opsang til den Europæiske Union. Vores udenrigsminister er simpelthen for tunghør i forhold til at opfatte signalerne fra befolkningen, når det handler om Europa-politikken, fastslog Morten Messerschmidt. ”Udenrigsminister Per Stig Møllers far, Anna Christensen, Lolland Det er mit andet årsmøde, og jeg synes, at det er meget inspirerende.

Det er spændende at tale med andre DF’ere og høre, hvad der rører sig i andre egne af landet, og derfor glæder jeg mig også meget til at høre spørgetimen søndag. Temaet om danske værdier er godt, og vi må ikke glemme udlændingedebatten – her har vi opnået meget, men det er vigtigt, at vi holder fast i den røde tråd, så vi ikke mister grebet om indvandringen og integrationen. Kolonihavehuset er et sjovt påfund. Det viser, at vi tør sige ”ja, det er dansk, og det står vi faktisk ved”.

Poul Møller, udtrykte engang fra Folketingets talerstol, at hvis man løber panden mod en mur og hører en hul klang, så behøver det ikke nødvendigvis at være muren, der er noget galt med. Ordene er både sjove og sande – og netop derfor er det interessant, at Per Stig ikke lytter til sin far, men konstant i EU-spørgsmål lader den hule klang tone. Først var det EUforfatningen, der faldt med et brag, da den kom til folkeafstemning. Og nu er det så re-

formtraktaten, som EU vil have vedtaget – og den vil falde med samme brag, hvis den da kommer til folkeafstemning. Her gælder det nemlig præcis som Poul Møller udtrykte det – den hule lyd kommer ikke fra befolkningen, men derimod fra de nye traktater selv”, understregede Morten Messerschmidt.

EU-tilhængerne prædiker, at reformtraktaten har til formål at gøre EU mere effektivt.

Men med mere end 400 forslag til vedtagelse alene sidste år er det næppe effektivitet, men snarere en nødbremse, der mangler, påpegede Morten Messerschmidt. ”Når det kommer til stykket ved alle da også, at de nye afstemningsregler slet ikke handler om at gøre EU mere effektivt – det handler om at stemme de små, genstridige lande ned. Vi skal ikke længere kunne sige fra i retspolitikken eller udenrigspolitikken, men derimod rette ind, når et flertal af andre lande har talt. Er det demokrati? Naturligvis ikke”, sagde Morten Messerschmidt og henviste til Tyrkiets eventuelle medlemskab af EU. Stort set alle Europas befolkninger er imod optagelsen af Tyrkiet, men alligevel arbejder EU videre med dette mildt sagt tvivlsomme projekt. Det fik Morten Messerschmidt til at hilse en gammel socialdemokrat velkommen i regeringens rækker. ”Vi skal glæde os over, at Karen Jespersen har sagt klart fra over for Tyrkiet. Nu gælder det blot handling – ord kan ikke gøre det alene. Så, velkommen på holdet, Karen - vis nu, hvad du duer til”, lød opfordringen fra Morten Messerschmidt.

Årsmødereportagen er skrevet af Nina Lusty, Karsten Holt og Kenneth Kristensen Berth. Fotos: Birger Storm

Rebecca Holst, Frederiksberg Det er skønt at være til årsmøde, jeg har glædet mig længe til det. Noget af det bedste er lejligheden til at møde vores MF’ere personligt og få en uformel snak om de ting, jeg synes er relevante og interessante. Det, der interesserer mig mest, er kirkepolitik – her synes jeg godt, at vi i endnu højere grad kunne markere de kristne grundholdninger, som har lagt fundamentet for vores samfund. Kolonihaven er en sjov nyskabelse – især idéen med, at man kan møde en politiker herude i et vist tidsrum og få en snak. Det kunne man godt gøre endnu mere ud af til næste år.

11

df-guldborgsund

Nykøbing Falster byder stadig på mange motiver som dette – men det betyder ikke, at der ikke er gang i hussalget. Priserne stiger, og overalt bygges der nyt.

René Christensen, formanden for lokalforeningen i Guldborgsund og folketingskandidat i Vordingborg, har udskiftet jobbet som værkfører på Toyotas værksted i Nykøbing Falster med en stilling som efterskolelærer på en skole for unge med problemer. Det giver en helt anden tilfredsstillelse at hjælpe andre mennesker, fortæller han.

Synlighed og nye medlemmer Man skal være dér, hvor folk er: på markeder, gader og stræder. Og gerne lige efter, at familierne har fået børnecheck, så er de nemlig ude og til at tale med. Sådan lyder opskriften på fremgang og succes i en temmelig stille og uanselig provins, der dog er langt bedre end sit rygte

Af Karsten Holt Fotos: Karsten Holt Langt de fleste pendlere fra hovedstaden står af i Næstved – den første station i det gamle Storstrøms Amt. De halvfyldte dobbeltdækkervogne, som DSB har lejet af tyskerne på ubestemt åremål, mens længselsfulde østdanskere på femte år længes efter de lovede IC4–tog, skrumler videre mod syd. Lundby, Vordingborg – nogle få hårdt prøvede står af toget. Da vognene med det gamle og hostende diesellokomotiv i spidsen kører op på Storstrømsbroen, knirker, brager og knager det som om, den 70-årige fødselar i beton og stål hvert øjeblik vil kunne give efter for presset og styrte i havet.

De storladne godslandskaber og nypløjede marker på det frugtbare Falster åbenbarer sig under en blytung efterårshimmel, og togets hastighed giver de tilbageblevne passagerer rig lejlighed til at tage landskaberne i betragtning. Nr. Alslev på Nordfalster – to passagerer står af. De hilser venligt og smilende på vej ud gennem midtergangen – her hilser man.

Næste station Eskilstrup. Udover en samling uanselige huse forkynder et skilt på en facade, at her er der et traktormuseum – vistnok det eneste af sin art i Europa. Man tror det gerne.

Toget ruller videre og ankommer til Nykøbing Falster – en stemme i togets højtaler meddeler, at toget videreføres til Rødby Færge, og at der i Nykøbing kan opnås forbindelse med Lollandsbanen til Maribo og Nakskov. De sidste passagerer stiger ud – tomt og tungt ruller toget videre mod færgehavnen i Rødby.

Stationen i Nykøbing Falster er ganske 12

stor – størrelsen vidner om en tid, da togtransporten i denne del af Danmark var langt mere international end nu. Indtil slutningen af 1990erne videreførtes tog med færgen fra Gedser til Warnemünde, men tidernes hastige skift gjorde overfarten urentabel. Nu forfalder sporet til Gedser med kun en enkelt daglig togafgang til Danmarks sydligste pynt. De internationale tog er der stadig, men føres nu udelukkende via Rødby-Puttgarten – fugleflugtsruten, der blev etableret som følge af jerntæppets blokering af Berlin, og hvis hurtigere overfartstid har udkonkurreret forbindelsen til Warnemünde, som i dag er forvandlet til et mekka for nyrige østtyske turister. Nu overføres biler direkte fra Gedser til Rostock på DSBs gamle storebæltsfærger hver anden time.

Stationen giver glade minder om 1970erne, og det samme gør pølsevognen overfor. Derimod er prisen for en ristet hotdog fulgt med tiden. 21 kroner koster det at få stillet sulten i en pølse, der vist har været opvarmet mere end én gang. Dansk Folkeblads udsendte bevæger sig ind mod Nykøbing Falsters centrum for at tage den by i øjesyn, som forfatteren Knud Romer på tvivlsom vis har indskrevet i den danske litteratur som en sand udørk, fuld af had og fordomme – husene er imidlertid umiskendeligt danske og ansigterne de samme som i Roskilde, Randers og Odense. Og huspriserne i ejendomsmæglernes udstillingsvinduer afslører, at egnen da vist for længst har givet Knud Romers smålige hovedstadsfordomme baghjul. Her er man vist ganske godt med. Måske er det den lange togtur på

næsten to timer fra København, der har givet et falsk indtryk af afstanden? – for der er jo immervæk kun tale om 135 kilometer, og hvis man var i bil, ville det ikke tage meget mere end en time at komme frem.

Nykøbing Falster er hovedbyen i Guldborgsund Kommune, der som følge af kommunalreformen er sammenlagt af seks kommuner.

64.000 indbyggere har hjemme i kommunen, der foruden hele Falster omfatter en god bid af Lolland med de gamle købstæder Nysted og Sakskøbing. Rådhuset er flyttet uden for byen og har til huse i den gamle amtsgård.

Det er her, Dansk Folkepartis lokale afdeling i Guldborgsund en gang om måneden holder bestyrelsesmøde. Humøret er højt, da vi mødes foran rådhuset. Byrådssalen – hvor før amtsrådet holdt til – vises frem, hvorefter vi bevæger os ind i et mødelokale, hvor der er sat kaffe og lækkerier på bordet. Formanden for DF-Guldborgsund, René Christensen, der tillige er folketingskandidat i Vordingborgkredsen og sidder i byrådet sammen med Gert Kræsing, præsenterer medlemmerne af bestyrelsen: Bjarke Rosenkilde, Ronni Figgé Poulsen, Helle Rasmussen, Birgit Holse og AnnLis Frank. Han oplyser desuden, at foreningen i øjeblikket tæller 140 medlemmer.

Fængsel til området René Christensen bekræfter, at udviklingen på mange måder er gået forbi området. Den største udfordring består i at fastholde de unge i kommunen, og han så meget gerne, at en universitetsuddannelse blev flyttet til Nykø-

DF-Guldborgsunds bestyrelse foran den gamle amtsgård i Storstrøms Amt – og det nye rådhus i Guldborgsund Kommune.

Her afholdes en gang om måneden bestyrelsesmøde, hvor også byrådsarbejdet er på dagsordenen. På billedet ses (fra venstre) René Christensen, Ann Lis Frank, Bjarke Rosenkilde, Birgit Holse, Ronni Figgé Poulsen og Helle Rasmussen bing Falster. Det ville være et kæmpe løft. På det sociale område er udviklingen den samme som i resten af landet. Arbejdsløsheden er lav, og det er umuligt at skaffe tilstrækkeligt med hænder til plejesektoren. Men billedet er ikke entydigt. For mens det ganske vist er svært at fastholde de unge, buldrer huspriserne opad, og overalt bygges der nyt. Dels vælger nogle ældre at flytte til kommunen, dels er afstanden til København og hovedstadsområdet ikke større, end at mange vælger at pendle. Det kan man se ved tilkørslerne til motorvejen, hvor stribevis af biler holder parkeret, fordi folk kører sammen. Derimod har de fleste vist opgivet at benytte sig af toget, da sydbanen ned over Sjælland ganske rigtigt er helt utidssvarende.

Fra København til Nykøbing Falster er rejsetiden således den samme som til Middelfart på Vestfyn. Bedre togtrafik er højt på ønskelisten.

René Christensen understreger, at man ikke klager over noget, men at man gerne så, at området blev noget mere tilgodeset, så man kan fastholde de unge. Det er dog delvis allerede sket. Om få år rykker hele Vestre Fængsel til Nr. Alslev, hvor der skal bygges et fængsel til 300 indsatte. Det giver 400 arbejdspladser til området, men som Helle Rasmussen understreger, så kommer de ansatte jo udefra – flere har allerede købt hus, mens priserne er lave og pendler til København, indtil deres arbejdsplads flytter ned til dem. Det giver ikke rigtig noget. Både Lolland og Falster har mistet mange arbejdspladser i industrien, der ikke med samme hastigheder som andre steder i landet er blevet erstattet af jobs i servicesektoren. Imidlertid fortæller René Christensen, at

man er god til at holde sammen i området og tale med samme tunge: ”Tidligere var der måske forskel mellem lollikker og falstringer, men i dag er jeg sådan set ligeglad med, om det er Guldborgsund eller Lolland Kommune, der får noget til området.

Lolland-Falster er ét område, og i dag ligger grænsen i højere grad ved Storstrømmen”.

Adspurgt om udsigten til en kommende fast forbindelse til Femern, fortæller René Christensen, at det sådan set er et emne, der aldrig bliver diskuteret. Dertil er meningerne alt for delte. Nogle sværger til en forbindelse til Rostock, mens andre vil holde fast i færgerne, og de arbejdspladser, de trods alt giver. Selv vil han nødig se naturidyllen i området ødelagt af en stor motorvej.

En aktiv bestyrelse Problemerne med at højne det generelle aktivitetsniveau blandt Dansk Folkepartis medlemmer er det samme i Guldborgsund som så mange andre steder. Da foreningen sidste år inviterede til sommerfest, mødte kun en håndfuld op, så derfor besluttede bestyrelsen i år at invitere bestyrelsesmedlemmerne med familie på en udflugt til Maribo-søerne, der blandt andet omfattede en sejltur med ”Anemonen”. Noget bedre går det i forbindelse med generalforsamlingerne, hvor der i år mødte 30 medlemmer op, efter at man havde stillet dem smørrebrød i udsigt. Faktisk blev generalforsamlingen en hel lille fest, fortæller René Christensen. Èn af foreningens store styrker er at være synlig på markeder og i det hele taget på gader

og stræder. René Christensen forklarer, at det alene på det lille Gedser Marked lykkedes at hverve 12 nye medlemmer, og at en lignende succes kunne noteres på det noget større marked i Døllefjælde. Et af de aktuelle diskussionsemner på bestyrelsesmødet i dag er anskaffelsen af en hoppepude, der skal medbringes i forbindelse med gadekampagner. Det tiltrækker familier med børn. Og så giver René Christensen det tip, at der ikke findes noget bedre tidspunkt at afholde gadekampagner på, end når børnechecken bliver udbetalt – så er folk på gaden, de er positive og til at komme i snak med. Vægten ligger på synligheden og mødet med potentielle nye medlemmer.

Blandt foreningens andre aktiviteter har været en bustur til Christiansborg, hvor alle pladser var besat, samt for nylig – men mindre vellykket – fælles transport i bus til Dansk Folkepartis årsmøde i Odense. Desværre var der ikke helt den tilslutning fra de øvrige lokalforeninger, som man havde håbet på. Spørgsmålet er nu, om foreningen endnu en gang vil gøre forsøget. Snakken går om løst og fast, og der kommer kaffe i kopperne. René Christensen viser billeder fra sommerudflugten. Pludselig er tiden så fremskreden, at Dansk Folkeblads udsendte må ile til toget – afgangene er ikke hyppige om aftenen. Takket være bestyrelsesmedlem Ronni Figgé Poulsens hurtige lift til stationen er det muligt at nå et internationalt tog nordpå – mod betaling af et ekstra gebyr på 23 kroner oveni den almindelig billetpris.

DSB har ikke været god mod denne egn. Men Knud Romer har alligevel ikke ret: Nykøbing Falster og omegn emmer af aktivitet – man skal bare se ordentligt efter.

13

ældrepolitik

Foto: Polfoto

Den odenseanske rådmand, Søren Thorsager, i selskab med sin kone, Lotte Bundsgaard – tidligere fremtrædende socialdemokrat og minister. Medens Lotte Bundsgaard på Christiansborg talte om, at Socialdemokratiet er bedst til velfærd, arbejder Søren Thorsager målrettet på hjemmebanen for at vise, at det bestemt ikke er tilfældet…

Socialdemokratisk velfærdspolitik når den er værst:

Historien om en ble

Socialdemokrater mener godt, at man kan spare løs på bleer til syge voksne. ”Katte ville vælge Whiskas” – men S vælger ikke velfærd, sådan som de påstår…

Af Kenneth Kristensen Berth 500.000 kroner ud af et budget på 8.000.000.000. Den beskedne budgetoverskridelse havde nær kostet 800 ældre og førtidspensionister i Odense Kommune deres flex-ble eller ”luksusble”, som den hurtigt blev døbt af pressen.

Men der er ikke meget luksus ved at gå med ble – og slet ikke som 30-årig. Rasmus Raabjerg ernærede sig indtil for fire et halvt år siden som turistbuschauffør, indtil han pludselig mærkede et smæld i ryggen og mistede evnen til at kontrollere sin urin og afføring. ”Med den billige ble risikerer jeg at tisse eller få afføring ud over mig selv i supermarkedet, eller når jeg er på besøg hos venner og familie, og det vil være så hammer-pinligt, at så holder jeg mig hellere hjemme. Hvis de tager min ble, så tager de min frihed”, sagde Rasmus Raabjerg til Fyens Stiftstidende den 23. august.

Idémanden bag nedgraderingen af de odenseanske bleer hedder Søren Thorsager og er gift med Socialdemokratiets mangeårige folketingsmedlem Lotte Bundsgaard. Søren Thorsager gjorde ellers i sin valgkamp et stort nummer ud af at være de ældres repræsentant på Odense Rådhus. Thorsager krævede eksempelvis under kommunalvalgkampen i 14

2005 100 millioner kroner mere til ældreområdet.

S i front, når der skal spares Socialdemokratiet i Odense har ellers altid været i front på ældreområdet – med nedskæringer vel at mærke.

Kommunen var blandt de første i landet til at indføre det såkaldte stregkodesystem, der sørgede for ned til sidste minut at regulere hjemmehjælpernes tidsforbrug hos Odenses ældre. Og den socialdemokratiske borgmester Anker Boye – ivrigt assisteret af selv samme Søren Thorsager, der dengang var rådmand på børne- og ungeområdet – gjorde i fællesskab alt, hvad de kunne for at bruge de penge, som Dansk Folkeparti og regeringen havde sendt ud til at forbedre ældreplejen på alt muligt andet. Resultatet er, at ældreplejen i Odense efter Anker Boye og Søren Thorsagers trimning i dag er 145 millioner kroner billigere end den var for seks år siden. Der er sparet på snart sagt alt fra administration over plejepersonale til hjælpemidler.

Men tilbage til bleerne. Kan den ene ble ikke være lige så god som den anden? Flexbleen, som Søren Thorsager ville spare væk, er selvsiddende, har stor sugeevne og kan håndteres af én sygehjælper. Comfortbleen holdes fast

med en nettrusse, kræver hyppigere skift, og i de fleste tilfælde skal der to medarbejdere til for at skifte bleen. Samtidig fås bleen ikke i store størrelser, og den slutter dårligt i kanterne. Prisforskellen på de to bleer er 4,50 kr. stykket…

S til syge: Betal lige selv…

Søren Thorsagers planer om at sløjfe flexbleen til fordel for den billige comfortble gik ikke ubemærket hen. En sand lavine af vrede læserindlæg fra opbragte fynboer fik presset Thorsager i defensiven. Og pludselig barslede Odense-rådmanden med et nyt og opsigtsvækkende forslag. Hvis ble-brugerne havde lyst, kunne de mod selv at betale prisforskellen mellem comfortbleen og flexbleen fortsat få udleveret den dyrere flexble! ”Det vil være et brud med idéen om, at der ikke skal være brugerbetaling på et så vigtigt område. Men det er jeg villig til, hvis det kan hjælpe nogen,” sagde en begejstret Søren Thorsager således til Fyens Stiftstidende den 22. august. Men det fik ikke vreden mod den socialdemokratiske rådmand til at fortone sig – snarere tværtimod.

Søren Thorsager og Socialdemokratiet fastholdt, at de 500.000 kroner skulle findes inden for budgetrammen på ældre- og handi-

Foto: Scanpix

Den socialdemokratiske rådmand Søren Thorsager har efter sit skibbrudne forsøg på at spare på Odenses blebudget store visioner om at udvikle teknologiske hjælpemidler til ældreplejen, der vil kunne hjælpe med den personlige pleje og toiletbesøg uden overhovedet at involvere menneskelig hjælp. Det vil næppe betyde, at de odenseanske ældre vil blive mindre ensomme.

capområdet i stedet for at finde pengene andre steder.

…Men 60 mio. kr. til Vollsmose I Odenses nordøstlige udkant ligger ellers et område – Vollsmose – der optræder hyppigt og med store millionbeløb på Odense Kommunes budgetter. Over en 4-årig periode har Odense Kommune således afsat 6.167.000 kr. til en social og forebyggende indsats i området. Et beløb, som slutter sig til de 53 millioner kroner, som staten og Landsbyggefonden har afsat til at få bragt Vollsmose på ret køl.

Samtidig har Odense Kommune valgt at bruge 1 milliard kroner på udviklingen af Odense Havn.

Foto: Scanpix

Med den rette ble er der stort set ingen grænser, for hvad man kan kaste sig ud i, hvis man i øvrigt er åndsfrisk. Men i Odense Kommune måtte de voksne blebrugere holde for, da kommunen skulle spare en klatskilling.

Men 500.000 kr. til at opretholde blestandarden til Odenses ældre kunne der ikke blive råd til. Lige indtil SCA Hygiene Products – leverandøren af flexbleen – forbarmede sig over kommunen og valgte at levere bleen til samme pris som comfortbleen. Årsagen var, at virksomheden ville bruge tiden til at bevise over for Odense Kommune, at den dyrere flexble faktisk på langt sigt er billigere end comfortbleen. Det viser erfaringerne fra Esbjerg Kommune nemlig tydeligt.

Her har man kunnet aflæse af budgetterne, at det i længden svarer sig at bruge de dyrere bleer.

Sådan set kunne det jo ikke komme bag på Søren Thorsager, for hvis der skal to medarbejdere til at lægge en ble på frem for én, så må arbejdstiden til en ekstra medarbejder uvægerligt overstige en merpris for en ble på 4,50 kr. Dermed endte historien om de odenseanske ældre lykkeligt. Foreløbig.

Mere spareiver: EU-dyt-båt til ældre For godt nok får Odenses ældre og førtidspensionister fortsat deres flexble – i hvert fald frem til årsskiftet – men odenseanerne har også fortsat socialdemokraten Søren Thorsager som rorgænger på ældreområdet, og han er langt fra færdig med sit effektiviseringsprojekt.

Sidste skud på stammen er, at Odense nu indgår i et EU-projekt, der tester hvordan man kan yde den bedst mulige indsats over for ældre medborgere uden at gøre brug af menneskelig arbejdskraft. Odenses ældre skal f.eks. teste et personligt sikkerhedssystem, der advarer den ældre, hvis medicinskabet åbnes på et forkert tidspunkt, eller hvis et håndklæde ikke hænger, hvor det skal.

Ifølge EU-projektets leder er det på sigt visionen, at man skal udvikle teknologiske hjælpemidler, der vil kunne hjælpe med den personlige pleje og toiletbesøg uden overhovedet at involvere menneskelig hjælp.

Så meget for den personlige kontakt og menneskelige omsorg – men den slags forældede begreb ser nu heller ikke ud til at fylde meget i Søren Thorsagers og Socialdemokratiets bevidsthed…

15

ældrepolitik FOA-formand slår alarm:

37.000 vil mangle i plejesektoren i 2015 Dansk Folkeblad har talt med Dennis Kristensen, fagbevægelsens for tiden mest fremsynede leder. Han fortæller bl.a., at antallet af kommuner, der mangler arbejdskraft på området, er fordoblet på kun 12 måneder.

Af Karsten Holt Formanden for Danmarks tredjestørste fagforbund med mere end 200.000 medlemmer, Dennis Kristensen advarer politikerne mod at lade stå til, når det gælder rekrutteringen af nødvendigt personale til plejesektoren – de mange tusinde social- og sundhedsassistenter og – hjælpere. Alene inden for dette område varetager formanden for Fag og Arbejde (FOA) for mere end 95.000 medlemmer, og han ved, hvad han taler om: ”Det bliver en kæmpe udfordring at skaffe tilstrækkeligt med hænder i fremtiden. Hver fjerde offentligt ansat forlader arbejdsmarkedet inden for de næste 8 – 10 år, og værre er det på ældreområdet, hvor den gennemsnitlige afgangsalder er 60,5 år,” siger Dennis Kristensen, der forklarer, at den tidligere afgangsalder, som i øvrigt er et dårligt tidspunkt i forhold til at opnå efterløn, med de ansattes ønske om at opnå nogle gode år, inden helbredet siger stop som følge af det hårde fysiske arbejde.

Ikke alle drøner ud på golfbanen Det betyder, at når man kigger frem til 2015, så er det cirka hver tredje, der er gået af. I ældreplejen er der i øjeblikket 80.000 såkaldte ”ansigt til ansigt” – jobs, hvilket vil sige, at der akut kommer til at mangle 25 – 27.000 fuldtidsstillinger, som skal erstatte det nuværende antal stillinger. Men hertil kommer, at der samtidig bliver flere og flere ældre, og hvis ikke alle med det samme drøner ud på golfbanen og bliver der, indtil bedemanden på et tidspunkt tager over – som Dennis Kristensen udtrykker det – så betyder det alt andet lige et forøget pres på ældreplejen i en størrelsesorden på 10.000 fuldtidsstillinger udover de 25-27.000 – vel at mærke for at kunne levere kvalitet på 2007- niveau. Et niveau, de fleste gerne ser hævet.

Lægger man hertil, at det offentlige i disse år ikke ligefrem udøver den store tiltrækning på unge mennesker, skal der simpelthen hives flere arbejdstimer ud af dem, der allerede er på arbejdsmarkedet. Dennis Kristensen peger på, at meget kan hentes ved bedre planlægning af arbejdet, nedbringelse af det store sygefravær, samt selvplanlægning, indflydelse på eget arbejdsliv og flere hjælpemidler. ”Men selv om der findes mange hjælpemidler, nytter det ikke noget at lave fru Jensens stue om til noget, der minder om en mellemting mellem en hospitalsstue og en raketaffyringscentral. De ældre skal blive længst muligt i eget hjem med al den tryghed, det giver. Derfor er der stadig meget hårdt fysisk arbejde” siger Dennis Kristensen, som samtidig tilføjer, at udbrændtheds-syndromet er et stort problem blandt ansatte i plejesektoren er et kæmpe problem. Han peger på en undersøgelse, som for nyligt viste, at mens 40 pct. af danskerne føler sig udbrændte på deres ar16

bejde, så gælder det for 65 pct. af de ansatte i plejesektoren – og det handler om, at arbejdet med mennesker er hårdt, fordi risikoen for at føle sig utilstrækkelig på grund af hårde tidsplaner er meget stor.

Nødvendigt med import af arbejdskraft Men hvad kan der gøres? Der kan skaffes flere hænder med rationel planlægning, bedre arbejdsmiljø, flere fuldtidsstillinger og bedre løn, men stadigvæk vil der mangle flere tusinde ansatte. Her ser Dennis Kristensen ikke andre muligheder end øget indvandring af arbejdskraft, hvilket igen betyder store udfordringer. For hvordan sikres det, at den indvandrede arbejdskraft er i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer? ”Uanset hvor meget jeg leger med tallene, kan jeg ikke få det til at gå op. Vi kommer ikke uden om at importere arbejdskraft. Vi burde allerede nu forberede os på det, inden vi er klasket op ad væggen. Det handler selvfølgelig om, at vi får ansatte, der kan udføre arbejdet på et dansk kvalifikationsniveau, og at de har en uddannelse, der svarer til vores.

Og så er det uhyre vigtigt, at de kan kommunikere på dansk. Her skal vi være benhårde: Der skal tales dansk i en rigtig god kvalitet, hvis ikke den ældre skal blive utryg.

Vi skal gøre os selv den tjeneste, at vi i tide skaber de rigtige uddannelsesmuligheder for indvandrere, så vi ikke i sidste øjeblik skal til at hente dem herop i busser. Vi har allerede svenskere i Helsingør og tyskere i Sønderjylland, men problemet vokser eksplosivt.”

Dennis Kristensen forklarer, at FOA hvert år i september spørger landets borgmestre om situationen i plejesektoren. Sidste år meddelte 45 pct. af borgmestrene, at der var mangel på arbejdskraft. I år er tallet 83 pct. Samtidig har kun 20 pct. af borgmestrene taget en budgetmæssig konsekvens af denne situation.

Noget andet og lige så vigtigt for forståelsen af situationen i plejesektoren er de ansattes lønninger og status. Dennis Kristensen peger på plejepersonalets store lønefterslæb og forklarer det med, at der er tale om traditionelle kvindefag. Tilbage i 1960erne opstod en lang række job, som tidligere var blevet udført i hjemmet – men nu skulle kvinderne ud på arbejdsmarkedet, så det blev deres opgave at udføre omsorg. Problemet var – og er – at det ikke blev betragtet som ”rigtigt” arbejde. Resultatet var en række lavtlønnede deltidsjob, som blot var tænkt som et supplement til mandens større indtægt. Derfor er lønnen i dag lav, og de fleste job lagt an på deltid. Udfordringen består nu i at få højere lønninger, men i ligeså høj grad at få etableret flere fuldtidsstillinger, så det er muligt at leve af arbejdet.

Det sidste er svært på grund af vanskelighederne med at få kabalen til at gå op. På plejehjem er der flest ansatte på arbejde i spidsbelastningsperioderne omkring spisetiderne og

om morgenen, hvor de så må løbe stærkt. Men er det ikke rimeligt, at de ansatte i ældreplejen får samme vilkår som alle andre på arbejdsmarkedet, hvor der også er stille perioder ind i mellem? Det ville modvirke nedslidning af medarbejderne, mener Dennis Kristensen.

En hjælpende hånd udefra Hvad lønefterslæbet angår, erkender FOAformanden, at der har været brug for hjælp ude fra – fra politikerne på Christiansborg. ”Vores problem er, at hvis vi internt skal løse det her, så kommer vi i et kolossalt slagsmål mellem højt - og lavtlønnede faggrupper.

Det er lidt tragisk at måtte erkende det, men den danske aftalemodel har sine grænser. I virkeligheden har vi at gøre med et samfundsproblem. I den private sektor er det ikke noget problem – dér forhandler man hver for sig. Dér gælder udbud og efterspørgsel. Det slår ikke igennem overfor os. Når der bliver lavet en økonomiaftale med en fremskrivning af budgetterne, sker det helt uafhængigt af, om der er overskud eller mangel på arbejdskraft.”

Derfor har Dennis Kristensen store forventninger til den kommende kvalitetsreform og ser med spænding frem til de kommende finanslovsforhandlinger, som bliver helt afgørende for hans medlemmer. FOA vil under de kommende overenskomstforhandlinger – kravene bliver udvekslet den 10. oktober – kræve markante forbedringer, herunder mandeløn til kvindefag, hvilket vil sige 3000 kroner om måneden over de næste tre år. Dansk Folkeparti foreslog fem milliarder kroner mere til lønninger til de lavestlønnede i den offentlige sektor, og det forslag har Dennis Kristensen regnet på.

Hvis de fem milliarder kroner uden videre

Foto: Scanpix

Hverdagen i plejesektoren er hård og opslidende. Fremtidens store udfordring bliver at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft.

For ikke alene bliver der flere ældre og færre ansatte til at tage sig af dem. Kravene til kvalitet forøges i takt med den stigende velstand. Børnene til de kommende brugere af ældreplejen vil ikke nøjes med det niveau, der er gældende i dag.

blev fordelt på alle offentligt ansatte, ville det med procentvise stigninger give 2000 kroner om måneden til den i forvejen vellønnede kommunaldirektør, mens social- og sundhedsassistenten ville få omkring 401 kroner.

Hvis der derimod bliver tale om et specielt omsorgstillæg til lavtlønnede grupper, vil hver af disse kunne få en ekstra lønfremgang på cirka 1700 kroner – og så begynder det at blive interessant. Nu mangler der blot en model, som helt præcist kan definere, hvornår der er tale om omsorgsarbejde.

Dansk Folkepartis finansordfører, formand for Finansudvalget, Kristian Thulesen Dahl, har hele tiden peget på, at pengene ikke må spredes med rund hånd over alle offentligt ansatte – det vil ikke hjælpe nok dér, hvor der er det mest påtrængende behov, mener han. Han sagde bl.a. i sin årsmødetale (omtalt andetsteds i bladet), at skulle man vælge imellem at mangle en person i teknisk forvaltning, der skal behandle ønsker om at opføre en carport eller mange én til passe vores ældre på plejehjemmet, var valget jo ikke så svært.

Foto: Scanpix

Kun medlemmerne ved hvad der er godt

Formanden for FOA, Dennis Kristensen, har travlt i disse dage, hvor de ifølge ham mest snoede overenskomstforhandlinger i mange år står for døren. I øjeblikket bruges tiden på beregninger og sonderinger. Med spænding afventer FOA de kommende finanslovsforhandlinger, som vil få indflydelse på overenskomstforhandlingerne.

Om forholdet til den politiske verden forklarer Dennis Kristensen, at man taler med dem, der har indflydelsen. Socialdemokratiet og fagbevægelsen startede som én bevægelse – reelt blev de adskilt for flere år siden. ”Vores opgave er at skaffe de resultater til vore medlemmer, som de betaler kontingent for. De gider ikke have Dennis til at fortælle dem, hvor de skal sætte deres kryds. Arbejdslivet og arbejdsforhold er det central for medlemmerne. Derfor ville de heller ikke finde sig i den holdning, at man ”venter på bedre tider”, sådan som fagbevægelsen gjorde under den borgerlige regering i 1980erne. En sammenfiltring af partiinteresser og fagforening ville medlemmerne opleve som en krænkelse. Vore arbejdsgiver er kommuner og regioner, og her er der et virvar af partifarver – ingen her venter på et andet flertal, og den indstilling er overført til holdningen til Christiansborg.”

På spørgsmålet om, hvilket parti der repræsenterer den danske arbejder bedst, tøver Dennis Kristensen da også og kommer i stedet med et spørgsmål: ”Verden har ændret sig de sidste tyve år.

Hvad er et arbejderparti? Er det et parti, der påstår at varetage arbejdernes tarv, eller er det det parti, arbejderne stemmer på? Det er kun medlemmerne, der ved, hvad der er godt for dem. Mine medlemmer lever med, at jeg er gammel kommunist, jeg lever med, at de sætter deres kryds, hvor de vil.

At nye tider er indtruffet, illustreres endeligt af Dennis Kristensens glæde over trepartsaftalen mellem regeringen, LO, AC, Danske Regioner og KL. Det er en rigtig god aftale, og det var en meget speciel situation. Vi leverede navn – regeringen leverede resten. Regeringen opnåede reelt kun at kunne sige, at de har fået lov at lave en aftale med fagbevægelsen. Aftalen indeholder mange fornuftige ting, og det er de kortest uddannedes vilkår, der er i centrum.

17

ude i danmark DF-Hovedbestyrelse 33-375174 Berth, Kenneth Kristensen, 33-375102 Dahl, Kristian Thulesen, 33-375172 Ebbesen, CC org. nfmd, 23-302490 Eilersen, Susanne, 33-375124 Espersen, Søren 21-930093 Hansen, Allan Steen, 33-375107 Kjærsgaard, Pia, fmd.

33-375110 Nødgaard, Poul, 40-722990 Poulsen, Ib, 33-375113 Skaarup, Peter, pol. nfmd 75-602890 Thomsen, Steen, Partisekretær: 33-375161 Nielsen, Poul Lindholm DF-folketingsmedlemmer dfcolb@ft.dk - 33-375103 Brix, Colette, dfbenb@ft.dk - 33-375101 Bøgsted, Bent, dfkich@ft.dk - 33-375148 Christiansen, Kim, dfwach@ft.dk - 33-375126 Christophersen, Walter, dfsokj@ft.dk - 33-375102 Dahl, Kristian Th., dfmikd@ft.dk - 33-375106 Dencker, Mikkel, dfjdoh@ft.dk - 33-375109 Dohrmann, Jørn, dfsesp@ft.dk - 33-375124 Espersen, Søren, dfmifa@ft.dk - 33-375127 Falkenberg, Mia, dfchhh@ft.dk - 33-375105 Hansen, Chr. H., dfmarh@ft.dk - 33-375129 Henriksen, Martin, dfkala@ft.dk -33-375107 Kjærsgaard, Pia, dfanka@ft.dk - 33-375116 Knakkergaard, Anita, dfskra@ft.dk - 33-375117 Krarup, Søren, dfpikr@ft.dk - 33-375118 Kristensen, Pia, dfjela@ft.dk - 33-375119 Langballe, Jesper, Messerschmidt, Morten, dfmome@ft.dk-33-375100 dfkarn@ft.dk - 33-375125 Nødgaard, Karin, dfpoun@ft.dk - 33-375110 Nødgaard, Poul, dftipe@ft.dk - 33-375149 Petersen, Tina, dfhaks@ft.dk - 33-375128 Skibby, Hans Kristian, dfbisk@ft.dk - 33-375112 Skaarup, Birthe, dfpesk@ft.dk - 33-375113 Skaarup, Peter,

Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København K.Fax df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, (+32) 22845205 Strasbourg, (+33) 388175205

33-375199 33-375191

(+32) 22845205 (+33) 388175205

Dansk Folkepartis Ungdom Postbox 2297 1025 København K Tlf.: 21930093

DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.

11. årgang, nr. 5/ 2007. ISSN: 1397-3975 Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: Karsten Holt I redaktionen: Kenneth Kristensen, Kim Eskildsen, Nina Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard, Bente Nielsen, Henrik Mogensen, Christina Andersen og Martin G. Arnoldus Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter.

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk Næste nr. udkommer december 2007 Deadline for kalender o.l. er den 16. november 2007 Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center.

Forsiden: Dansk Folkepartis kolonihavehus på årsmødet (Foto: Birger Storm) Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv.

18

Kalender 15.10. kl. 18 – 24 Dansk Folkeparti på Kulturnatten på Christiansborg. Emnet bliver danske værdier med alsidig underholdning. Gå ikke glip af dette arrangement.

30.10. kl. 19: DF-Struer: Møde med MEP Mogens Camre, som fortæller om arbejdet samt bogen ”Frihedens Land”. Sted: Tegltorvet 19, Struer.

30.10. kl. 19.30: ”EU-visioner 2007” Håndværkerforeningen, Allégade 16, Horsens. Arr.: DFHorsens.

Hans Kristian Skibby gift på Fyn Skt. Hans aften 2007 blev en helt speciel midsommeraften for MF Hans Kristian Skibby, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti. Denne dag blev han nemlig viet til sin smukke brud, Linda Olesen.

Brylluppet fandt sted i Langskov Kirke, og brudeparret blev på dagen velsignet både med smukt vejr og flotte Skt. Hans-bål om aftenen. Hans Kristian og Linda har to små drenge sammen, Simon og Thomas.

NL

Kim Christiansen – bryllupsklokkerne kimede i Mariager Dansk Folkepartis medlem af Folketingets retsudvalg, Kim Christiansen, blev lørdag den 8. september viet til Majbritt Kjærby Christiansen, og den kirkelige handling blev forestået af ingen mindre end MF, pastor emeritus Jesper Langballe. Efter vielsen blev der for de 84 gæster holdt en kæmpe fest på Restaurant Landgangen, hvor der ikke var sparet på noget, og hvor hele to orkestre underholdt. På utallige opfordringer lykkedes det også at få Kim Christiansen til at give et par numre på scenen.

KH

Ringstednatten den 30. august var en stor succes for Dansk Folkeparti, der havde besøg at partiformanden Pia Kjærsgaard.

Pia var at finde i byen fra kl. 18.30 til 20.30, hvor hun mødte mange mennesker, der kom og gav hende og partiet mange positive tilken-

degivelser – ikke mindst kunne der i den anledning hverves adskillige nye medlemmer.

KH

Krig koster liv To danske soldater mistede natten til den 26. september livet i kamp i Afghanistan.

Pia Kjærsgaard udtrykte tidligt næste morgen sin sorg over tabet af de to unge danskeres liv og medfølelse med deres familie, venner og kolleger.

Det er umådeligt trist, at i skrivende stund 13 danske soldater har mistet livet i Irak og Afghanistan.

Men også i sådan et øjeblik er det vigtigt at erindre, hvorfor danske soldater overhovedet er i en udørk som Afghanistan.

Soldaterne skal sammen med den øvrige koalition bekæmpe de terrorister og oprørere,

som fortsat slås for at genindføre Talebanstyret i Afghanistan. Taleban-styret, som blev væltet ved invasionen i 2001, var rugekasse for Osama Bin Laden og opbygningen af hans Al Qaeda-netværk. Det var disse terrorister, der planlagde angrebene på USA 11. september 2001 og dermed søsatte en hel ny, voldsom og omfattende bølge af terrorisme, som siden har ramt mange steder i verden, også i Europa, og har kostet danske liv.

Taleban-styret ikke alene husede, men støttede aktivt og offensivt terrorismen. Dérfor kunne styret ikke forblive et internt, afghansk anliggende, og derfor gav det god mening at

invadere landet efter 11. september 2001. Taleban-styret i hovedstaden Kabul blev bemærkelsesværdigt hurtigt nedkæmpet, men deres fanatiske støtter i både resten af Afghanistan, nabolandet Pakistan og andre islamiske lande, kæmper for at retablere det islamiske dikatatur. Sker det, vil landet givet igen blive base for terrorister.

Krigen mod terror er så langt fra vundet den er end ikke tæt på - så det er ønskeligt for Danmark, at flest mulige lande afskæres muligheden for i fred at fungere som terrorreder.

Sønd.

19

Foto: Birger Storm

Dansk Folkepartis hovedbestyrelse efter årsmødet den 15.-16. september 2007. Fra venstre mod højre bageste række: Carl Christian Ebbesen (organisatorisk næstformand), Peter Skaarup, Ib Poulsen, Kristian Thulesen Dahl, Steen Thomsen, Allan Steen Hansen, Poul Nødgaard. Forrest ses Kenneth Kristensen Berth, Søren Espersen, Susanne Eilersen og Pia Kjærsgaard (formand). Heidi Frifeldt, der har siddet i hovedbestyrelsen siden 2005, genopstillede ikke til hovedbestyrelsen.

Dansk Folkepartis hovedbestyrelse

Kenneth Kristensen Berth – nyvalgt til hovedbestyrelsen

Foto: Karsten Holt

Dansk Folkepartis Ungdoms tidligere formand Kenneth Kristensen Berth nåede kun fem måneder uden for hovedbestyrelsen, for på årsmødet i Odense, blev han igen valgt ind i den hovedbestyrelse, han forlod, da han i marts gik af som ungdomsformand.

Kenneth Kristensen Berth er 30 år gammel, gift med ergoterapeutstuderende Carina Kristensen Berth og sammen bor de i en lille lejlighed i Hvidovre. Kenneth Kristensen Berth er opstillet til Folketinget i Københavns Omegns Storkreds.

Til daglig er Kenneth beskæftiget som specialkonsulent i Dansk Folkepartis politiskøkonomiske afdeling og Pressetjeneste på Christiansborg.

Kenneth Kristensen Berth har tidligere i kraft af formandsposten for Dansk Folkepartis Ungdom siddet i DFs hovedbestyrelse fra 1999-2007.

Ved årsmødet genvalgtes Ib Poulsen i øvrigt for endnu en periode.

KH

Selvom Mogens Camre i marts rundede de 71 år, så er der stadig fuld fart over Dansk Folkepartis Europaparlamentariker. Således blev Mogens Camre den 30. juli far til en lille søn. Det var syvende gang, at Mogens Camre havde den oplevelse.

20

Den lille ny blev døbt William Niels Juel Camre den 27. august i Bagsværd Kirke.

Her ses det stolte forældrepar med den lille solstråle.

NL

Foto: Morten Grathe

Mogens Camre far for syvende gang

Partisekretærens store dag Poul Lindholm Nielsen fik tonsvis af gaver, masser af anerkendelse og flotte taler med på vejen, da hans 60 års fødselsdag på behørig vis blev fejret med en reception på Trinity Hotel- og Konferencecenter i Fredericia Hvis der er nogen der kender til og har styr på Dansk Folkepartis organisation, så er det partisekretær Poul Lindholm Nielsen.

Men lørdag den 8. september måtte han for en sjælden gang slippe tøjlerne og se til fra sidelinien, da partiets hovedbestyrelse arrangerede en flot reception for partisekretæren i forbindelse med hans 60 års fødselsdag.

Dagen, som blev afholdt på Trinity Hotel- og Konferencecenter i Fredericia, bød på flere store højdepunkter. Gruppeformand Kristian Thulesen Dahl bød velkommen, hvorefter en række flotte taler af Birger Reslow, tidl. DF-amtsformand på Fyn, Regionsrådsmedlem Carsten Abild fra Venstre, DFs organisatoriske næstformand Carl Christian Ebbesen, Kristian Thulesen Dahl samt partiformand Pia Kjærsgaard fulgte.

Især partiformandens tale var en personlig og rørende ”gave” til fødselaren, som fik ros for sit altid positive sind og for sin store professionelle indstilling til det daglige arbejde på Christiansborg.

Politiske og familiære venner fra hele Danmark fandt vej forbi receptionen med gaver og godt humør.

DFs hovedbestyrelse sørgede for at den musikalske underholdning også var i top. Sanglærken Tina Siel, som hører til en af Poul Lindholm Nielsens favoritter, optrådte mellem talerne med danske sange. arnoldus

Også Pia Kjærsgaard var mødt op for at ønske tillykke (Foto: Martin Arnoldus)

Den glade fødselar flankeret af Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen og de konservatives ditto Morten Bangsgaard.

Birger Reslow – tidligere amtsformand på Fyn holdt tale.

MF Anita Knakkergaard – 60 år emner ofte vurderes i en Aalborg-optik.

Anita Knakkergaard er oprindeligt uddannet børneforsorgspædagog fra Raaens Minde, Aalborg Børneforsorgsseminarium, men efter tre år som pædagog besluttede Knakkergaard at afslutte den del af sit levnedsløb og nedsatte sig i stedet som selvstændig erhvervsdrivende, hvorunder hun uddannede sig til merkonom i markedsføring fra Aalborg Handelsskole.

Privat har Anita Knakkergaard to voksne børn, Rikke og Pernille, med afdøde revisor Chresten Hedemann, som Anita mistede i 1999 efter 33 års ægteskab. Rikke og hendes mand, Peter, har beriget Anita med to spiloppede og danseglade børnebørn, Viktoria og Andrea, som Anita elsker samværet med.

I folketingsgruppen er Anita en vellidt kollega, der er kendt for sin flid og sit venlige sind.

Fødselsdagen fejrede Anita under private former på Restaurant Orkidéen i Aalborg. kkb

Foto: Privat

Dansk Folkepartis boligordfører, Anita Knakkergaard rundede den 4. september et skarpt hjørne. Anita Knakkergaard, der for første gang blev valgt til Folketinget den 20. november 2001, er vellidt i folketingsgruppen for sit store engagement og sin store viden på boligområdet. Et område, som Anita Knakkergaard har beskæftiget sig med lige siden hun blev valgt til Folketinget. Anita Knakkergaard er tillige udpeget som det ene af DFs to medlemmer af Nordisk Råd.

Anita Knakkergaard er ægte ålborgenser og har boet hele sit liv i Limfjordsbyen – på den nordre side. I en lang årrække først fra 1990-1994 og siden fra 1998 og frem til 2006 sad Anita Knakkergaard i byrådet i Ålborg. Ved det seneste kommunalvalg besluttede Anita Knakkergaard dog at hellige sig arbejdet i Folketinget på fuld tid. Det betyder imidlertid ikke, at Anita Knakkergaard har sluppet forbindelsen til det nordjyske. Anita har et utroligt stort lokalt engagement, som udkrystalliserer sig i, at landspolitiske

21 19

Velkommen i

fritid

Kolonihavehuset er ofte forkætret hos café latte-folket. Men i virkelighedens verden er kolonihaverne fuld af mangfoldighed - festlige, folkelige og fuld af frisk luft for de glade ejere. Læs her om baggrunden for det kolonihavehus, som var opstillet på partiets årsmøde midt i september.

Selvom de klassiske kolonihavehuse stadig er i overtal, er flere og flere beboere begyndt at investere i designer-huse, udekøkkener og tema-haver. Mangfoldigheden trives. (Foto: Scanpix)

• Kolonihaver er ikke en dansk opfindelse. Helt tilbage i 1700-tallet var der ”fattighaver” for byboere over hele Europa, især i Tyskland • Verdens ældste eksisterende kolonihaveforening hedder Hjelm og ligger ved Åbenrå. Den blev etableret af Carl af Hessen i 1831. Området er fredet og har stadig ikke indlagt elektricitet • Den første danske kolonihaveforening i kommunalt regi lå i Ålborg og blev etableret i 1884 af Jørgen Berthelsen. Han regnes for den danske kolonihavebevægelses grundlægger • Både Rosenborg Slot, Kongens Have og Guldbergsgade på indre Nørrebro har engang været kolonihaver • Der findes i dag cirka 62.000 kolonihaver i Danmark • Cirka halvdelen af disse findes i København. Omtrent to tredjedele ligger på kommunal jord, mens cirka 7.000 haver ligger på statsligt ejet jord • Cirka 40.000 af haverne er organiseret i Kolonihaveforbundet for Danmark, som blev stiftet i 1908 • 72 procent af landets kolonihaver er såkaldte overnatningshaver, mens resten er såkaldte dag- eller nyttehaver, hvor der kun må opføres redskabsskure • Den nye kolonihavelov af 2001 gjorde flertallet af danske kolonihaver til ”varige kolonihaver”. De kan kun nedlægges i ganske særlige situationer, og kun når udlejer har stillet et erstatningsareal til rådighed • Sangen ”Mormors Kolonihavehus” blev udgivet på LP’en ”I storbyens favn” i 1978 af Clausen & Petersen. Teksten er af Erik Clausen, musikken af Leif Sylvester Petersen, og Eva Madsen sang. ”Mormors Kolonihavehus” er det fjerde mest spillede nummer i Giro 413.

Af Nina Lusty ”Kolonihave-mentalitet”, lyder det ofte med vrængende foragt fra Dansk Folkepartis kritikere om partiets samfundssyn. Der skal angiveligt ligge noget snæversynet og negativt i den mentalitet, som Danmarks cirka 62.000 kolonihaveejere formodes at være fælles om.

Men hvad er det egentlig for et begreb, vi her taler om – og skal bedrevidende modstandere af Dansk Folkeparti have lov til at sætte mennesker i bås på den måde? Lad os kaste et undersøgende blik på disse skumle samfund i storbyernes randområder.

Helt tilbage i 1700-tallet har man flere steder i Europa kendt til de såkaldte ”fattighaver” i udkanten af de store byer. Også de danske kolonihaver er oprindeligt opstået som nyttehaver for arbejderfamilierne i storbyerne.

Her kunne de supplere husholdningsbudgettet med hjemmedyrkede grøntsager, og på selve grunden stod der sjældent meget andet end et redskabsskur – resten af jorden blev inddraget 22

Denne lille gut har i de senere år fået nye naboer i kolonihaverne. Børnefamilier, unge par, karrieremennesker og indvandrerfamilier er begyndt at rykke ind i foreningerne, som for mange udgør et realistisk alternativ til at købe hus og have. (Foto: Scanpix)

til dyrkningen af de livsvigtige afgrøder.

Verdens ældste, eksisterende kolonihaveområde er haveforeningen Hjelm ved Åbenrå, som blev stiftet af Carl af Hessen i 1831 efter slesvigsk inspiration. Men den første egentlige haveforening i kommunalt regi blev grundlagt i Ålborg i 1884, hvor en lokal politiker, Jørgen Berthelsen, fik den gode idé at leje en grund af kommunen, som han udstykkede til haver og udlejede. 14 kroner per have om året var prisen dengang – og hans idé blev omgående kopieret i landets øvrige større byer.

Flere og flere haveforeninger skød op, og efterhånden som levestandarden steg, udviklede haveforeningerne sig til miniature-udgaver af sommerhusområder.

I slutningen af 1950’erne fik kolonihavefolket det problem, at mange af områderne begyndte at blive inddraget til nybyggeri og vejanlæg. Kommunerne kunne ofte ikke fremskaffe alternative arealer, og derfor trådte staten til. Man besluttede at erhverve nye arealer og ejendomme til erstatning for de kolo-

nihaver, der var gået tabt, og det foregik ved at Direktoratet for FødevareErhverv – dengang som nu – opkøbte egnede grunde, som udlejes til Kolonihaveforbundet for Danmark på langtidskontrakter. Kolonihaveforbundet lejer herefter områderne ud til foreningerne, som igen udlejer haverne til beboerne.

Det er populært som aldrig før at have kolonihave, og derfor arbejder Fødevareministeriet til stadighed på at etablere nye områder i storbyerne.

Mangfoldighed Landets cirka 62.000 kolonihaveejere er i dag en sammensat flok. Hvor det i kolonihavens morgengry var driftige arbejdere, der indtog jordstykkerne, er det i dag mennesker fra alle samfundsgrupper. Byboere med lav indkomst har længe brugt haverne som et åndehul væk fra stenbroen, og pensionisterne, som ikke har råd til et stort sommerhus ved kysten, har ligeledes boet der længe. Nu flokkes børnefa-

kolonihaven!

milierne også om de gamle haveforeninger, fordi udviklingen i boligpriserne har gjort det stort set umuligt for almindelige mennesker at erhverve sig en plet græs i de større byer.

Indvandrerfamilierne rykker ud fra stenbroens små lejligheder og bliver kolonister og forpagtere af foreningernes marketenderier.

Kunstnere har gennem årtier brugt kolonihaverne som inspiration og atelier, og også veluddannede karrieremennesker følger ”trenden” og indretter små, topdesignede huse på både gamle og nyetablerede kolonihave-områder.

Det brogede kolonihavefolk har mange forskellige interesser. Nogle skaber kinesiske stenhaver på deres lodder, nogle nusser i timevis om deres engelske roser, mens andre foretrækker at køre det hele over med plæneklipperen og snuppe sig en kølig pilsner bagefter. Nogle hænger gamle kobberpander og Amagerhylder op på deres storblomstrede tapet, nogle indretter luksus-udekøkkener i forkromet stål, nogle omdanner hele huset til snedkerværksted, og andre maler hele hytten skrigorange og lader

ungerne boltre sig overalt.

Såvel arbejde som dovenskab følges tæt over hækken, hvor fællesskabet blomstrer.

Kolonihavefolket samles til Skt. Hans fest, sommerfest og fællesarbejde – eller man holder sig langt væk og lader hækken vokse til to meters højde for at være i fred. Nogle ordner verdenssituationen oppe ved kiosken efter endt læsning af Ekstra Bladet, mens andre har installeret både internet og parabolantenne for at følge med. Jo, man finder alle temperamenter i kolonihaveforeningerne i dag.

DF tager folket alvorligt Hvad er det for en væmmelig mentalitet, de er fælles om derude i det grønne? Hvad er det for en forkastelig ideologi, der er vokset ud af de effektive og snusfornuftige arbejderfamilier i hele Europa, som indtog kolonihaverne for flere hundrede år siden? Hvad er det for skadelige samfundstanker, der præger de mennesker, som i al fredsommelighed samles

Sådan kender vi de danske kolonihaver. Høj sol og det blafrende Dannebrog. De haver, som begyndte som fattige arbejderes køkkenhaver, har efterhånden udviklet sig til en institution i dansk kulturhistorie. (Foto: Scanpix)

om at nyde naturen og måske – oh rædsel – en grøn Tuborg?

Tja, det er mennesker, som holder af at skabe deres eget lille univers på et grønt frimærke blandt andre mennesker. Det er mennesker, som ønsker at udvide deres horisont og engang imellem udskifte bilosen med duften af blomster. Som enten bruger fritiden på at pusle om krydderurter, nyder et otium blandt æbletræer eller som ønsker at give børnene jord under neglene. Det er mennesker, som i forlængelse af en gammel europæisk tradition formår at rumme det bedste af to verdener – bylivet og landlivet. Og det kalder man snæversyn? Det kalder man ligusterfascisme?

Det gør vi ikke i Dansk Folkeparti. Vi værdsætter fællesskabet og frihedstrangen i de danske kolonihaveforeninger, mangfoldigheden og virkelysten hos beboerne, glæden over såvel det blafrende Dannebrog som de eksotiske planter i prydhaven. Vi tager kolonihavefolket alvorligt, fordi vi tager det danske folk alvorligt. Velkommen i kolonihaven.

23

årsmødefest

Partifolket lod politik være po

Årsmødefesten – for 12. gang en kæmpe succes

Folketingskandidat i Ringkøbing – og Silkeborg Sydkredsene, Dennis Flydtkjær i godt selskab med DFU-pigerne Ann Kirstine Larsen og Christina Kunckel. Det var de to pigers første årsmøde, men næppe det sidste.

Sangerinden Lene Siel henrykkede med sin sang – og alle sang – behørigt stående med på ”I Danmark er jeg født”.

En glad og strålende Pia Kjærsgaard bød traditionen tro velkommen til årsmødefest – med en veloplagt bemærkning om, at gæsterne godt måtte blive siddende på deres pladser indtil desserten var serveret, fordi DF´ernes ben altid hurtigt begynder at røre på sig ved udsigten til en dans.

Af Karsten Holt Også i år var lørdagens aftenfest et af årsmødets absolutte højdepunkter. Ved dørene var der som sædvanligt stor trængsel, og ingen syntes at lade sig mærke med, at det i år ikke var muligt at ryge en cigaret eller nyde en god cigar i festsalen. Det førte bare til lidt mere trafik frem og tilbage mellem festsal og udendørsarealerne. Alle fandt deres pladser ved bordene, selv om kommunalreformen har medført, at opdelingen ikke længere fulgte de gamle amter, men derimod de nye storkredse.

Efter at Pia Kjærsgaard havde budt gæsterne velkommen og smilende henstillet til publikum til at vente med dansen til efter middagen, kom maden på bordet. Forretten bestod af ruller af parmaskinke og myseost, serveret med dertil hørende hvidvin. Den blev godt efterfulgt af en dejlig hovedret i skikkelse af 24

oksefilet med bagt kartoffelmos, sovs og et lækkert sortiment af grøntsager.

Efter hovedretten var der musikalsk underholdning med Lene Siel, som rev hele salen med sig, da hun sang H.C. Andersens smukke ”I Danmark er jeg født”. Desuden bød Lene Siel på blandt andet temaet fra Tornfuglene og ”Jeg ved en lærkerede”.

Desserten var nougatiscreme med hindbær på nøddebund, serveret med hindbærcoulis og pistacienødder, efterfulgt af kaffe. Og så gik den vilde dans! Veloplagte Trans Europa Express, der efterhånden må betegnes som Dansk Folkepartis husorkester, formåede at få selv de sløveste hevet ud på dansegulvet, og festen fortsatte til langt ud på natten – for dem, der også gerne ville have lejlighed til en snak, var der sædvanen tro mulighed for mere ro og fred i kælderen, hvor huspianisten Henrik Schouw leverede musikken i den hyggelige bar.

olitik og trådte ivrigt dansen Intet parti i Danmark kan konkurrere med Dansk Folkepartis årsmødefest, hvor alle er med.

Som altid var der fyldt godt op på dansegulvet.

Trans Europa Express leverede præcis den musikblanding, der skulle til for at lokke folk ud på en svingom.

Damernes ven: Dansk Folkepartis tidligere så karismatiske generalsekretær og nuværende medlem af hovedbestyrelsen, Steen Thomsen, er kendt for at udøve en sjælden magnetisk tiltrækningskraft hos det svage køn. Her har han allieret sig med et par af de ypperligste repræsentanter, Kristian Thulesen Dahls sekretær Solvej Kjeldgaard og Lena Bauer fra Dansk Folkepartis sekretariat på Christiansborg.

Dansk Folkepartis partisekretær, Poul Lindholm Nielsen har netop fejret sin 60 års fødselsdag, men alderen tynger ikke, og da slet ikke, når der er årsmødefest. Her ses han i selskab med Dansk Folkepartis personalechef Jeanie Nørhave, der heller ikke er bange for at sprede godt humør – samt hendes mand Per Nørhave, folketingskandidat for Dansk Folkepartis Aabenraakreds.

25

årsmødefest

Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Mogens Camre lod bleer og sutteflaske blive i hjemmet i Bagsværd for i stedet at tage med til årsmøde – her ses han i selskab med vennerne Anett og Ole Malmqvist.

Familien Nødgaard er i øjeblikket repræsenteret på Christiansborg af medlem af Folketingets præsidium og formanden for Folketingets kommunaludvalg Poul Nødgaard og datteren Karin, som varetager talrige, vigtige ordførerskaber på kultur- og ungdomsområdet. Her får de to sig en hyggelig dans.

Kærlighed ruster ikke: Søren Krarup på dansegulvet med sin Elisabeth. Søren Krarups datter Katrine Winkel Holm stod i øvrigt for årets gæstetale og havde medbragt sine børn. Således var hele tre generationer af familien Krarup samlet på årsmødet.

26

Pia Kjærsgaard i selskab med Kristian Thulsen Dahl på dansegulvet. Selv om Kristian Thulesen Dahl er kendt for at feste længe, leverede han en bragende god tale tidligt dagen efter.

Walther Christophersen – trafikordfører for Dansk Folkeparti – glemte for en stund alt om den trafikale infrastruktur og prolongerede i stedet sin dans med DFU´eren Trine Olesen fra Mariager.

Dansk Folkepartis erhvervsordfører Colette Brix er altid med på noderne og det sidste nye. Her får hun sig en solid svingom med en af vennerne fra det politiske bagland på Stevns i det tidligere Storstrøms Amt.

To folketingkandidater slår sig løs på dansegulvet. Sekretariatsmedarbejder i Dansk Folkeparti, Marlene Harpsøe fra Helsingørkredsen i vild dans med Læge Martin Kelkelund fra Frederikssundkredsen.

Sjovt ser det ud!

27

Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København K

Magasinpost ID-nr. 46654

Margueritten – smilende og mild Dansk Folkeparti vil fremover lade den tapre og hårdføre lille blomst pryde partiets brochurer og andet materiale. Den er på sin egen, undselige måde udtryk for noget meget dansk – beskedenhed og styrke på én og samme gang

Af Karsten Holt ”Chrysanthemum frutescens”. Det er ikke nogen stor, farvestrålende og dominerende blomst. Nej, ret beskeden er den. Som regel gul og hvid. Men de fleste forbinder margueritten med noget meget dansk. Det er Dronning Margrethe Den Andens yndlingsblomst – og i Danmark kan 3.500 km af de smukkeste vejstrækninger opleves, hvis man følger den populære ”Marguerit-rute”. Pia Kjærsgaard deler dronningens begejstring for blomsten.

Da Pia Kjærsgaard i juni 1967 blev gift med Henrik Thorup, havde hun i sin brudebuket kun margueritter.

Det er derfor bestemt ingen tilfældighed, at Dansk Folkeparti har valgt nu at lade partiets brochurer og plakater pryde af den tapre og hårdføre, hvidgule blomst. Den er nemlig ikke sart. Den er robust og hårdfør og ikke helt perfekt. Den er beskeden, uden at være en undskyldning for sig selv.

Blomsten understøtter vores budskab om danske værdier, og den beskedne og lidt uanselige blomst er slet ikke sådan at skaffe uden for sæsonen. Det opdagede vi, da vi skulle udsmykke Årsmødesalen i Odense denne weekend.

Som så meget andet har margueritten ikke sin oprindelse i Danmark. Den stammer tværtimod fra De Kanariske Øer, hvor den kan overvintre frostfrit og vokser vildt i naturen hele året. Meningerne om, hvor navnet på margueritten stammer fra, er delte. Nogle mener, at det kommer fra det græske ”Margaretes”, som betyder perler, eller ganske enkelt navnet Margaret. I så fald er det med stor sandsynlighed Margaret af Anjou, som har lagt navn til planten. Hun var hustru af Henrik VI, som var konge af både England og Frankrig i 1422, og Margaret havde valgt at få indlagt motiver af margueritter i hendes eget personlige flag.

Margueritter er kurvblomster, der kendetegnes ved at have 2 slags blomster samlet i en kurv.

Planten er hårdfør og tåler let udtørring. De bedste vækstresultater opnås ved indirekte vanding, og nogen grådig blomst er der bestemt ikke tale om – i vækstperioden behøver den kun moderate mængder af gødning 1 – 2 gange om måneden. Heller ikke i Dansk Folkeparti kunne vi ikke stå for den charmerende blomst.

Det er grunden til, at den nu pryder såvel den festlige Årsmødesal som Dansk Folkepartis brochurer og andet materiale i fremtiden.

Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup ved deres bryllup den 3. juni 1967 – i øvrigt en uge før dronning Margrethe og prins Henrik blev gift. Brudebuketten bestod udelukkende af margueritter.

Margueritten er fremover Dansk Folkepartis partiblomst. Den er ikke sart, men beskeden, og den er både tapper og hårdfør.