typehus

Page 1

 Familien Eliasen fra venstre: Celina på to år, Christina, Philip og Emilia på fire år.

Det minimalistiske typehus Et typehus kan godt have en unik og superminimalistisk fremtoning. Det er familien Eliasens hus i Gødvad ved Silkeborg er skoleeksempel på. Huset er valgt fra et katalog, men sammenspillet mellem materialer og indretning gør resultatet helt specielt. Af Anne Kathrine B. Nielsen

K

varteret omkring Lilleham mervej i Gødvad ved Sil keborg minder på mange måder om et hvilket som helst nybyggerkvarter i Danmark. Tilpasset terrænet står husene side om side i ét, halvandet eller to plan i mursten eller træ. Ét af dem – placeret i bunden af den rolige, børnevenlige vej – adskiller sig dog på flere punkter. Huset er, som mange af de andre i kvarteret, et helt almindeligt fuldmuret typehus, men med et minimalistiske udtryk med funklende hvid, vandskuret facade og sorte teglsten på taget er ordet typehus ikke lige det første, der falder en for, når man står i den skrånende indkørsel. Heller ikke indenfor passer ordet på det øjet møder. Godt nok er indretningen med et stort centralt placeret køkken alrum, der ligger i åben forbindelse med stuen, meget typisk for ny huse i dag. Børneafdelingen med

bryggers, to værelser og eget badeværelse i den ene ende af huset, og forældrenes domæne i den anden indrettet med kontor, soveværelse og stort badeværelse med spabad, bruseniche og maser af plads til afslapning og et par timers wellness, er heller ikke det, der gør huset atypisk. Men selve sammenspillet mellem lys, materialer og indretningen med niveauforskel fra alrummet til stuen, store skrå vinduespartier, der vender ud mod et dejligt naturområde, og gipslofter, der følger saksespærrerne, gør huset specielt. - Når jeg kommer hjem, fungerer tingene bare! Rumfordelingen er perfekt – det samme er indretning og materialer. Her er plads til ungerne, og til at vi alle fire kan være sammen. Samtidig er det muligt for både os og pigerne at trække os tilbage og være lidt alene. Ordene er Christina Eliasens. Og i dag ét år efter familien Eliasen overtog nøglerne til deres nyopførte typehus taler hun fortsat med begej-

string i stemmen, når hun fortæller om familiens hjem. Nemt at bygge typehus Familien Eliasens første hus var et 125 kvadratmeter hus i Gl. Ry i Østjylland. Men da parrets første datter blev født for fire år siden, fik de så småt pladsproblemer, og de begyndte at lede efter noget større. Tanken om at selv at kunne sætte sit præg på indretning og materialer førte Christina Eliasen til AZ Huses prøvehus i Gødvad. Det besøg blev udslagsgivende for familien. Christina Eliasen faldt for huset på stedet. Jagten på en grund blev indledt. Trods den umiddelbare forelskelse i firmaets model VK156 brugte parret tid på at undersøge markedet for, hvad der ellers findes af typehuse – både i brochuremateriale og på besøg på byggeudstillingen Byg & Bo. Men intet, af det de så, matchede de kvaliteter som model VK156 havde. Og da muligheden for en grund i Gødvad bød sig, slog de til.

- Vi har valg et typehus fordi det er et nemt projekt at gå ind i, når man ikke har erfaring med byggeri, og fordi det er det billigste alternativ, siger Philip Eliasen og fortsætter: - Udover at planløsning og udformning af selve huset stort set matchede de drømme, vi havde, betød det meget for os, at vi hos byggefirmaet kunne lave de ændringer, der skule til før huset var helt perfekt efter vores smag – endda uden de store prismæssige forskelle. Blandt andet har familien fået et større garderobeskab i entréen ved at bruge ekstra plads fra kontoret ved siden af. Og så har de forskudt stuen nogle kvadratmeter, så der i soveværelset blev plads til den garderobe, de gerne ville have. - Det er småting, men i det store hele, er det jo detaljerne, der gør forskellen. Som for eksempel også de gode råd, vi har fået fra byggelederen til detaljer, der har forbedret forskellige løsninger i boligen. Blandt andet foreslog han, at vi placerede den

Et par trin fører ned i stuen fra køkken alrummet. Stuen og køkken alrummet ligger i åben forbindelse, hvilket gør, at huset er åbent og lyst.

larmende motor fra emhætten på loftet, så vi ikke ville blive forstyrret af den i dagligdagen, og at vi investerede i et bedre udsugningssystem på badeværelserne, for at minimerer fugt mest muligt – og der er løsninger vi er meget glad for, pointerer Philip Eliasen. Gå ikke i for små sko Set i bakspejlet omtaler parret byggeforløbet som gnidnings- og problemfri. For smider man de små uoverensstemmelser, der i følge parret ikke kan undgås i et byggeforløb, Når jeg kommer hjem, fungerer tingene bare! Rumfordelingen er perfekt – det samme er indretning og materialer. Her er plads til ungerne, og til at vi alle fire kan være sammen.

væk, er alt i samarbejdet med byggefirmaet gået lige efter bogen. Også her ét år efter. Alle småfejl er efter et års tjekket blevet godkendt og bliver udbedret inden for en periode af otte uger. - Vores historie som bygherrer er en af dem, der bare er perfekte. Har der været noget i vejen, er der blevet taget hånd om det, med det samme og fundet en løsning på absolut for-

nuftig vis. Og vi er meget tilfredse, siger Philip Eliasen. Christina Eliasen supplerer: - Men vi har også gjort vores til, at tingene er gået gnidningsfrit. Jeg tror det som bygherrer gælder om ikke at ”gå i for små sko”. For det nytter ikke noget hverken at skynde på håndværkerne eller skabe sig, hvis tingene ikke lige følger byggeplanen. Det bliver huset i hvert fald ikke hurtigere færdigt af. Ting tager den tid, de tager – og det, tror jeg, er vigtigt at huske på som bygherrer. Selvfølgelig kan alt ting kun gå for langsomt, når først, man har skrevet under på kontrakten, men da hellere se igennem fingre med en forsinkelse af byggeriet end at få et hus fyldt med sjuskefejl. Vi har bestræbt os på at give skulderklap i stedet for at hidse os op, når tingene er gået skævt, og L det har givet pote.

E Fra alrummet er der adgang til en forgang, et kontor og forældrenes afdeling med soveværelse med direkte adgang til et skønt badeværelse. Pris for selve huset: 1.667.000 kroner.

 Børneafdelingen er indrettet med to store værelser på hver 12 kvadratmeter og et badeværelse.

Råd fra Philip og Christina til andre bygherrer:

E Undersøg markedet, før I vælger firma. E Få en byggesagkyndig til at tjekke huset igennem inden overdragelse. E Påregn forsinkelser i byggeplanen, der kan ske mange ting undervejs. Og man får ikke

Centralt i planløsningen ligger det store køkken-alrum og stue i åben forbindelse.

andet end sjuskede løsninger ud af at skynde på håndværkerne alle aftaler skrevet ned i kontrakten – også dagsboder. E Deltag aktivt under hele forløbet. Snak med håndværkerne, og følg med i hvad de laver. Tingene kan ændres, hvis I er der, når det sker. E Lyt til sælgerne og byggelederen – de har maser af erfaringer og gode råd. Og spørg, hvis der er noget I er i tvivl om. E Vid hvad I vil – på den måde får I det, som I gerne vil have, i første forsøg. E Lav et budget, og læg 25 procent oven i. Der kommer altid uforudsete ekstraregninger. E Kend dine rettigheder. E Lad være med at gå for meget op i byggeplanen, som firmaet udleverer. Ikke alle tingene er færdige til den dato, som listet på sedlen – men det betyder ikke, at huset ikke bliver færdigt, eller at de ikke har styre på projektet. E Lad være med at ”gå i for små sko”, hvis der opstår problemer. Ting tager den tid, ting tager! E Spørg ind til vedligeholdelse under ét års tjekket – selv om der er talt om et nyt hus, er der mindre vedligeholdelsesopgaver, som skal ordnes inde for de første par år. Og husk at skrive det ned, så I ikke glemmer det.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.