Helseonline

Page 1

Helseonline — om sundhed og livsstil

December 2012

• • • • • • • • •

Stress Yoga Vitaminer Knogleskørhed Kræft Søvn Zoneterapi Rejseroplevelser Sund mad

Vitaminer mod kræft?

Zoneterapi — lær det selv!

Din reaktion på stress påvirker dit helbred

Søvnproblemer — er der en naturlig løsning?

Yoga En vej til balance NYT GRATIS MAGASIN FRA helseonline.dk

Bag de sorte bjerge

— en danskers rejse gennem indianernes land


Contents Din reaktion på stress påvirker dit helbred 4 Yoga — en vej til balance 10 Fokus på D-vitamin 16 Knogleskørhed 18 Vitaminer mod kræft? 20 Søvnproblemer 28 Zoneterapi — lær det selv! 30 Bag de sorte bjerge — en danskers rejse gennem indianernes land 32 Sund og festlig mad

34

Mere Vegetar Light 40

2

vHelseonlinevDecember 2012


Brugerbetingelser Indholdet i bladet er udelukkende til informationsbrug, og hverken kan eller må ikke bruges til at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Oplysninger i artiklerne er på ingen måde en erstatning for kompetent diagnose, rådgivning eller behandling af en autoriseret læge. Brugerbetingelserne er iøvrigt de samme, som du kan læse i forbindelse med nyhedsbrevene her 3


Stress

Din reaktion p책 stress p책virker dit helbred

4

vHelseonlinevDecember 2012


Du kan lære hurtigere at komme i balance igen efter en periode stress. I modsætning til den gængse opfattelse, behøver stressende udfordringer i livet ikke nødvendigvis at gå ud over helbredet. Det er mest, hvordan du reagerer på stressfaktorer, der afgør, om du senere vil lide under konsekvenserne af stress. I et nyt studie undersøgte forskerne forholdet mellem stressende begivenheder i dagligdagen, folks reaktioner på disse begivenheder samt deres sundhed og velvære 10 år senere. Forskerne udspurgte 2.000 personer hver dag otte dage i træk om, hvordan de brugte tiden, hvad der skete i deres liv, deres humør, fysiske symptomer, stressende begivenheder mv.

Selv om stress kan være et symptom på, at en person har det hårdt, kan den også blot betyde, at personen er involveret i mange aktiviteter og oplever meget. Løsningen er derfor ikke nødvendigvis at fjerne stressfaktorer — hvilket jo heller ikke altid er muligt — men især at lære, hvordan vi bedst tackler stress. Forskerholdet fandt, at personer, der bliver forstyrret af daglige stressfaktorer og blev ved med at dvæle ved dem efter, de var overstået, var mere tilbøjelige til at lide af kroniske helbredsproblemer. Kilde: Jennifer R. Piazza, David M. Almeida m.fl. Annals of Behavioral Medicine. October 2012. Affective Reactivity to Daily Stressors and Long-Term Risk of Reporting a Chronic Physical Health Condition. Abstract.

De indsamlede også spytprøver fra de 2.000 personer fire gange i løbet af de otte dage, hvor de kunne se indholdet af stresshormonet kortisol. Derefter blev de indsamlede oplysninger knyttet sammen med en anden større undersøgelse, der viste noget om deltagernes helbredstilstand, personligheder og sociale netværk.

5


Stress

Hvad du kan gøre

Stress kommer ikke kun fra, hvad der sker i dit liv, men også og især fra, hvordan du reagerer på de ting, der sker i dit liv og verden omkring dig. Du kan lære at reagere på måder, der mindsker de negative virkninger af stress, og du kan lære hurtigere at komme i balance igen efter en situation eller periode med voldsom stress.

6

vHelseonlinevDecember 2012


Det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer på stress — eller enhver ændring i livet. Hvad der virker truende på en person, ser en anden måske kun som en mindre udfordring. En uretfærdighed, som en person hurtigt glemmer, får måske en anden til at surmule eller gå helt ned med flaget i længere tid. Det kan være individuelt, hvad der virker bedst, men nok motion og gode naturoplevelser får næsten alle til at falde til ro i både krop og sind. Uanset, hvad du ellers gør for at mindske stress i dit liv, er det derfor en god idé også at inkludere motion i naturen — evt. blot gåture.

i Motion mod stress Motion har en positiv virkning overfor stress, men ved alvorlig kronisk stress, bør du sandsynligvis undgå hård motion, og i stedet tage den med ro, indtil du har det bedre, og blot udføre mild motion som let havearbejde, gåture i naturen o.l. Men, medmindre du er kørt helt i sænk af stress, vil godt med motion både mindske

de skadelige virkninger af nuværende stress og gøre dig mere modstandsdygtig overfor fremtidig stress.

i Sov godt Søvnbesvær og søvnmangel kan både være en årsag til stress og et symptom på stress. Men lider du af søvnproblemer, bør du tage det alvorligt, uanset om de skyldes stress eller ej. Læs bogen Søvnproblemer — er der en naturlig løsning? og gennemfør de trin, der er beskrevet i bogen.

i Stress af i naturen Vores moderne liv og måde at arbejde på — med en strid strøm af indtryk og ting, der skal klares eller tages stilling til — eller som vi føler, vi skal tage os af og klare, stresser og trætter hjernen, og giver en form for mental træthed. Hjernen er i langt højere grad bygget til at bearbejde de mange sanseindtryk i naturen, frem for indtrykkene i vores moderne hektiske verden, og det giver fred i sindet, når du opholder dig i naturen og er opmærksom. Prøv at gå en tur i naturen, samtidig med, at du giver slip

7


Stress

på stress og bekymringer. Se dig omkring, vær blot til stede i nuet.

påvirkninger udefra — en tid reserveret til afslapning og stilhed.

Få en fornemmelse af, at du har tid nok, uden der er pligter, formål eller arbejde i dine tanker.

Du vil snart opleve, at disse uforpligtende pauser, hvor du får helt ro på, giver øget velbefindende, overblik og fornyet overskud.

Lad tankerne falde til ro. Det er ikke nødvendigvis let, men det kan læres.

i Tid til stilhed hver dag Hvis du er vant til at være “på” det meste af tiden, og du måske hele tiden er en lille smule stresset, kan det virke underligt tomt eller kedeligt, når der pludselig ikke længere er noget til at stimulere eller underholde opmærksomheden. Men vi bliver så bombarderet med informationer hele tiden, at hjernen ofte har brug for og gavn af stilhed ind imellem uden en konstant strøm af påvirkninger, du hele tiden skal tage stilling til. Giv dig selv en eller flere perioder i løbet af dagen, hvor du slapper af og lader tiden stå stille, hvor du får mere kontakt med dig selv. Hvis du har meget travlt og alt for meget at se til, så sæt alligevel blot ti minutter af til ingenting et par gange dagligt. Det skal være en lille pause uden forstyrrelser og 8

vHelseonlinevDecember 2012

Du behøver ikke nødvendigvis at meditere, når du sidder stille og slapper af, men du kan lære noget fra at forstå principperne for meditation og indføre dem i dit liv — uanset om du kalder det meditation eller ej. Læs evt. om meditation i artiklen: Meditation — hvor svært kan det være?


Forældres stress forbundet med børns overvægt, indtagelse af junkmad og mindre fysisk aktivitet Forældre med mange stressfaktorer i deres liv er mere tilbøjelige til at have overvægtige børn. Det viser en ny undersøgelse. Det viste sig også, at når forældrene opfatter sig som værende stressede, spiser deres børn oftere fastfood, sammenlignet med børn hvis forældre føler sig mindre stressede. Nogle af de stressfaktorer hos forældre, der er forbundet med fedme blandt børn, er dårlig fysisk og mental sundhed, økonomiske problemer og at være enlig mor eller far. Kilde: Elizabeth P. Parks m.fl. Influence of Stress in Parents on Child Obesity and Related Behaviors. Pediatrics 2012 130:e1096-e1104; doi:10.1542/ peds.2012-0895. Abstract

Kommentar: Stress er indirekte en væsentlig årsag til overvægt, eftersom stress får de fleste mennesker til at spise mere af det forkerte. Denne undersøgelse viser, at stressede forældre åbenbart også medvirker til flere overvægtige børn, der samtidig har en mere usund livsstil. 9


Yoga

Yoga 10

vHelseonlinevDecember 2012

— en vej til balance


Af yogalærer Britt Søndergaard Der er forskel på at tænke noget om noget og så virkelig opleve og leve med. Med yoga opdager vi, hvad der sker lige for øjnene af os. Og endnu bedre lærer vi at blive den, der “bare” oplever, også hvad der sker indeni os. Det hele startede i midten af 80’erne, hvor jeg var i Østen for første gang. Efter en længere periode i Thailand opstod interessen for buddhisme. Måske fordi jeg mærkede en væsentlig forskel på folk i Øst og Vest og forbandt den med Østens tro på karma. Under alle omstændigheder stod jeg snart i min første klosterskole og her var yoga en del af programmet. Der åbnedes en ny verden og jeg følte mig, som havde jeg altid været ejer af et skib, men ude af stand til at sejle. Her lærte jeg navigation og det var som at smage chokolade for første gang. Jeg ville simpelthen have mere. Det var mig dog alligevel en gåde, hvordan et par timers yoga kunne ændre hele situationen. Yoga var måske ikke en mirakelkur, men alligevel var det som at opdage sig selv for første gang. Og det kan jo i sig selv være et mirakel.

11


Yoga

Om at opleve hverdagens mirakler Det var måske den samme verden jeg vendte tilbage til efter timen, men den så helt anderledes ud. Øjnene, der oplevede, så helt anderledes. Det var simpelthen som at vende tilbage til mig selv, midt i det liv, jeg levede og så igen pludselig opleve nuet som for første gang. Det er i nuet, det sker! Og yoga viser kunsten at være her og nu. Hvis vi er det, opdager vi at det kun er her, det virkelig sker. At det er i øjeblikket, at miraklerne findes.

12

vHelseonlinevDecember 2012


Yoga handler om at komme i naturlig balance ved hjælp af korrekt åndedræt, mental træning, meditation, sund kost og andre temaer indenfor yogisk livsstil og større bevidsthed.

At blive stille et øjeblik og ikke skulle andre steder hen Under yoga drikker vi af teen og det giver både krop og sind mulighed for at nulstille bl.a. dagens indtryk.

Yoga starter måske med noget man dyrker hver mandag aften mellem klokken 19 og 21, men bliver forhåbentlig snart en måde at leve på, spise på, sidde på og trække vejret på. — yogalærer Britt Søndergaard

Vi ophører med at putte brænde på det indre bål af mental larm. Vi retter opmærksomheden indad i stedet for ud ved bl.a. at lukke øjne og undlader at tilføre nye sanseindtryk. Efterhånden opstår en mere fredelig tilstand i både krop og sind og spændinger opløses automatisk. Vi vender blikket indad og får mere overblik!

13


Yoga

Yoga En vej til balance af yogalærer Britt Søndergaard

“Yoga - en vej til balance” beskriver yogaens oprindelige formål og filosofi, og hvordan du får mest ud af at dyrke yoga. Desuden indeholder bogen en praktisk del med øvelser, forslag til meditation og et sundere liv. Både nybegynderen og den øvede kan i denne bog hente inspiration til at få mest muligt ud af sin yoga. Bogen kan købes hos din boghandler eller på helseonline.dk

Bogen viser, hvordan yoga oprindelig betød meget mere end fysisk træning og yogastillinger.

Dvd: De Fem Tibetanere er fem enkle kropsøvelser, som indvirker positivt på hele kroppen og dens energibalance. 14

vHelseonlinevDecember 2012


Mindfulness handler om stilhed. Om bevidsthed og nærvær. Og om at være opmærksom i nuet, bevidst og uden at dømme eller vurdere.

Relax 4 er en smuk musikalsk oase i en travl hverdag - Ren indre velvære.

Music for wellbeing 4.

Music for wellbeing 5

Smuk musik blidt afvekslende med naturlyde imellem numrene. God til stille stunder og fredfyldte øjeblikke.

Vidunderligt smukke melodier som går lige i hjertet. Den bedste gave, du kan give en god ven, er fred og ro og en lejlighed til at fortrylles af øjeblikket her og nu. 15


Vitaminer

Fokus på D-vitamin Kilde: De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl © www.nomedica.dk

D-vitamin har været et af de meste omtalte vitaminer i de senere år. Det har nemlig vist sig, at D-vitamin muligvis har forebyggende og måske delvist helbredende virkning på flere sygdomme. Der er også undersøgelser, der fx viser sammenhæng mellem D-vitaminmangel og depression. Indtil videre har forskerne opdaget en sammenhæng mellem disse og sygdomme og et lavt niveau af D-vitamin i blodet. Men det er ikke sikkert, at et lavt niveau af D-vitamin er årsag til disse sygdomme, eller at D-vitamin i store doser kan forebygge disse sygdomme. Det er fx også muligt, at nogle sygdomme er årsag til et lavt niveau af D-vitamin i blodet — og det kan vel heller

16

vHelseonlinevDecember 2012

ikke udelukkes, at kroppen i nogle tilfælde vælger at sænke indholdet af D-vitamin i blodet, fordi det er hensigtsmæssigt ved visse tilstande og sygdomme. Fordi D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, optages det lettere, hvis du indtager vitaminet sammen med mad, der indeholder lidt fedt. Får du for lidt D-vitamin optager du ikke nok kalk i tarmen via kosten. Og når kroppen registrerer, at koncentrationen af kalk i blodet er for lav, henter den kalk fra dine knogler. Det kan bl.a. give knogleskørhed. Det er nødvendigt, at koncentrationen af kalk i blodet er konstant, ellers kan cellerne ikke kommunikere ordentligt med hinanden. Kalk er nemlig et af de stoffer, der sikrer kommunikation mellem cellerne. Vi kan kun danne D-vitamin i huden, når solen står forholdsvist højt på himlen. Her på de nordlige breddegrader betyder det, at vi kun kan


e s danne D-vitamin i huden i sommerhalvåret. Heldigvis vil din krop lagre det ekstra D-vitamin, du har optaget i løbet af sommeren, men det er sandsynligvis ikke nok til hele vinteren. Det er derfor som regel en god idé at tage D-vitamin i vinterhalvåret. Ved overdosering af D-vitamin kan kalk vandre fra de hårde væv (fx knogler) til de bløde væv, og kalk kan aflejres i bl.a. nyrerne. For meget D-vitamin og/eller for meget kalk kan muligvis også fremme aflejring af kalk i blodårerne. Indtager du for meget D-vitamin over længere tid kan det som sagt i værste fald føre til, at kalk ophober sig i de bløde organer. Det gælder altså om, hverken at få for lidt eller for meget D-vitamin. Medmindre du har brug for høje doser et stykke tid for at genoprette en mangeltilstand, bør du nok holde dig til højst 35 mikrogram dagligt.

Hvorfor er vi her? Hvad er meningen med livet? "What the Bleep Do We Know" giver tankevækkende forklaringer i en blanding af fiktion og dokumentar.

17


Knogleskørhed

OsteoRemin Forte® mod knogleskørhed Ny plantebaseret kilde til kalk

Et nyt naturprodukt, der indeholder kalk fra en alge, har vist sig at styrke knoglerne og endda øge knogletætheden hos patienter med knogleskørhed. Det lovende produkt — OsteoRemin Forte® — betegnes som et "levnedsmiddel til særlige medicinske formål", og er indtil videre kun godkendt til ernæringsmæssig behandling af tab af knoglemasse ved osteoporose. 18

vHelseonlinevDecember 2012

Hvad er osteoporose Osteoporose betyder 'porøse knogler'. Osteoporose er en knoglesygdom, som skyldes at mængde og styrken af knoglevævet er væsentlig nedsat. Den ydre form af knoglerne er uforandret så længe sygdommen ikke har medført brud på knoglerne, men knoglevævet inde i knoglen bliver udtyndet og mere porøst. (kilde:


osteoporoseforeningen)

kobber, mangan, selen, og kisel.

Osteoporose — altså knogleskørhed — er en folkesygdom, som omkring 550.000 danskere lider af, og de fleste ved det ikke! De opdager først, at deres knogler er skrøbelige, når de rammes af et alvorligt knoglebrud.

Sammen med passende motion og hensigtsmæssige kostvaner har studier indikeret en forbedring af knoglemassen, BMD (Bone Mineral Density) svarende til 2-4 % pr. år (mere motion, større effekt), målt med helkrops-DEXA-scanning.

Når knoglerne mister styrke — især pga. manglende calcium — øges risikoen for knoglebrud ved beskedne belastninger, f.eks. et let fald.

Det er med andre ord muligt vende den negative udvikling ved knogleskørhed og langsomt genopbygge knoglerne!

Sygdommen skønnes at ramme hver 3. kvinde og hver 8. mand over 50 år.

OsteoRemin Forte® kan sandsynligvis hjælpe osteoporosepatienter OsteoRemin Forte® er sammensat med det formål at optimere mineraliseringen af knoglerne, hvis der er øget risiko for afkalkning eller allerede konstateret afkalkning. Og det har vist sig, at OsteoRemin Forte® ikke kun vedligeholder knoglerne, men også aktivt styrker og genopbygger nedbrudte knogler. OsteoRemin Forte® indeholder blandt andet den plantebaserede calciumkilde — Algas Calcareas — der optages væsentligt bedre i knoglerne end andre former for Calcium. Algas Calcareas indeholder samtidig andre relevante spormineraler såsom

OsteoRemin Forte fra Biosym er et helt nyt præparat på markedet, som indeholder organisk calcium i form af Algaecal, magnesium, D3-vitamin og K2-vitamin. Dagsdosis er 4 tabletter, som bør indtages med måltiderne. Indehold per dagsdosis (4 stk.): 850 mg organisk plantebaseret Calcium, 400 mg magnesium, 100 µg K2-vitamin 30 µg D3-vitamin. Du kan henvende dig til Biosym og evt. få oplyst nærmeste salgssted — altså nærmeste klinik, hvor en læge eller diætist kan sælge/ordinere præparatet til dig, hvis det er relevant i din situation. 19


Kræft

Vitaminer mod kræft? Først hører vi, at multivitaminer kan være skadelige. Dernæst, at multivitaminer kan være med til at forebygge kræft.

20

vHelseonlinevDecember 2012


Er du forvirret? For ikke ret længe siden var forskere og fagfolk ret uenige om, hvorvidt vitamintilskud gavner, skader eller bare er spild af penge. Et studie fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet så nemlig ud til at påvise en øget dødelighed ved indtag af vitaminpiller med betakaroten, A-vitamin og E-vitamin. Betakaroten med fem procent og vitamin A og E med henholdsvis tre og syv procent. (politiken.dk 22.3.2012) Fødevarestyrelsen skrev dog, at der ingen fare er ved multivitaminpillen. Det var uklart, hvilke doser af vitaminerne A- og E-vitamin, der evt. var skadelige. Og der var stor uenighed om, hvad man egentlig kunne konkludere ud fra undersøgelsen. Speciallæge Niels Hertz var ikke overraskende kritisk overfor overlæge Christian Gluuds undersøgelse og konklusion, og skrev artiklen: Selvmodsigelser om vitaminer.

Nu viser en ny undersøgelse ... Multivitaminer kan være med til at forebygge kræft hos midaldrende mænd. En undersøgelse, der omfattede 14.641 mandlige læger, har vist, at langvarig daglig indtagelse af en multivitamin gav en beskeden, men statistisk signifikant reduktion i tilfælde af kræft. Forskerne analyserede data fra Physicians' Health Study (PHS) II, og det er indtil videre den eneste store godt gennemført placebo-kontrolleret afprøvning af de langsigtede virkninger af en almindelig multivitamin til forebyggelse af kroniske sygdomme. Undersøgelsen strakte sig fra 1997 til juni 2011. Deltagerne fik en daglig multivitamin eller en tilsvarende placebo (snydepille uden aktive ingredienser). Analyse af data viste, at der var 8 procent færre tilfælde af kræft blandt de mænd, der tog en multivitamin. (Kilde: J. Michael Gaziano m.fl. Multivitamins in the Prevention of Cancer in Men: The Physicians' Health Study II Randomized Controlled Trial. JAMA. Online first 17.10.2012. JAMA. 2012;():1-10. doi:10.1001/jama.2012.14641)

21


Kræft Slankenyt — et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger. Tilmeld dig her >>

Ugeskrift for lægfolk — et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail. Tilmeld dig her >>

Tilbud og nyheder fra Helseonline. Du kan også modtage nyhedsbreve fra butikken på Helseonline.dk. De kommer når Vi har tid til at sende dem ud og omhandler som regel nyheder og specielle tilbud. Tilmeld dig her >>

Kunsten at ændre vaner. En mail dagligt i 14 dage med 14 små tekster og citater om at ændre vaner og nå sine mål, baseret på bogen Kunsten at ændre vaner. Tilmeld dig her >>

Slanketip. En mail dagligt i 30 dage. Sammen med det daglige slanketip får du også en meget kortfattet oplysning om overvægt og vægttab. Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet — et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail en gang om ugen. Tilmeld dig her >>

22

vHelseonlinevDecember 2012

Hele undersøgelsen kan læses her. Om undersøgelsen i The new York Times 17.10.2012: Multivitamin Use Linked to Lowered Cancer Risk. Associated Press skrev: Study: Multivitamins may lower cancer risk in men. Berlingske skrev blandet andet, at helt almindelige multivitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Spis vitaminer og undgå kræft. Og Tv2.dk skrev Studie: Multivitamin mindsker risiko for kræft. Jyllands Posten: Multivitaminer kan mindske kræft-risiko. Nu er det ikke sådan, at en daglig multivitamin er en speciel overbevisende metode til at undgå kræft, men denne meget omfattende undersøgelse har set på, hvad der sker, når vi dagligt indtager moderate mængder vitaminer som kosttilskud i mange år, og viser altså en lavere kræftrisiko på 8 %. Men før du farer ud for at købe den første og billigste multivitamin, er det måske på sin plads at sammenligne den tablet, der blev brugt i undersøgelsen, med nogle af de mest gængse multivitaminer i Danmark.


Dosering Her kan du se, hvad tabletten, der blev brugt i denne undersøgelse, indeholdt sammenlignet med andre gÌngse vitaminer, solgt i Danmark:

23


Kræft

Den tablet, der er brugt i undersøgelsen, indeholder altså lidt mere, end de fleste almindelige multivitaminer, du kan købe, der indeholder 100 af ADT (Anbefalet Daglig Tilførsel), men der er ikke tale om en særlig stærk tablet. * som d-a-tocopherol, der betragtes som den mest naturlige og bedste form for E-vitamin. ** En almindelig tablet med ADT af jern egner sig måske ikke til at blive indtaget dagligt af mænd i længere tid. Bemærk, at tabletten brugt i undersøgelsen kun indeholder 4 mg jern.

Ingen ved om tabletter med en anden sammensætning, end den brugt i undersøgelsen, vil have den samme virkning. Bemærk fx at undersøgelsen blev foretaget på midaldrende mænd, som generelt set skal passe på med ikke at få for meget jern og kan have en tendens til at mangle B12vitamin. Den multitablet, der blev brugt i undersøgelsen, indeholdt netop kun lidt jern og ekstra meget B12.

24

vHelseonlinevDecember 2012

Det har måske haft en betydning for udfaldet af undersøgelsen. Med andre ord er det langt fra sikkert, at vi havde set det samme positive resultat, hvis tabletten havde indeholdt langt mindre B12 og en normal anbefalet mængde jern (som det fx er tilfældet med de multivitaminer, de fleste bruger). I store doser er jern giftigt for kroppen og kan gøre skade — fx øge risikoen for åreforkalkning og svække immunsystemet. Mænd mangler sjældent jern. Det er derimod ikke så ualmindeligt, at kvinder har jernmangel, da de mister mere jern som følge af blodtab ved menstruation. Kvinder bør dog ikke tage ekstra meget jern af den grund, men blot holde sig til en normal dagsdosering i en multitablet (ca. 14 mg), medmindre de har jernmangel. Det er bedst, at mænd enten undgår vitamintilskud med jern eller indtager en tablet, der kun indeholder lidt jern (som fx den tablet brugt i undersøgelsen her) — medmindre de har fået konstateret jernmangel og ordineret større doser jern.


Hvilke vitaminer gavner og hvilke gør ikke? Eftersom multivitaminer findes i mange afskygninger og styrker kan det være svært at afgøre, hvilke tabletter, der gavner mest, og hvilke der evt. kan gøre skade. Både fagfolk og almindelige forbrugere er uenige og usikre. Mange meninger, lidt viden. Det hele kompliceres af den usikkerhed, der er omkring, hvorfor vi tager multivitaminer. Og hvorvidt de mennesker, der tager en multivitaminer, spiser mere eller mindre sundt, end dem der ikke tager multivitaminer — men, som Bente Klarlund skriver i Politiken er der forskning, som viser, at flere vitaminpillebrugere er forfaldne til at festryge, spise fastfood og andre usunde sager end dem, der ikke spiser vitaminpiller.

E-bog om de livsvigtige vitaminer og mineraler

Tag gerne en multivitamin — og især hvis din kost ikke altid er helt i orden — men husk, at det er et supplement til kosten, ikke en erstatning for sunde kostvaner. Der er ingen erstatning for de sundhedsmæssige fordele ved at spise sundt, dyrke nok motion, sove godt, god stresskontrol mv.

25


Kræft

Forebyggelse af kræft En relativ reduktion på 8 procent i den generelle forekomst af kræft er en mindre effekt i forhold til de undersøgelser, der viser, at en meget sund livsstil kan mindske risikoen for kroniske sygdomme, kræft og for tidlig død med helt op til 80 procent. Når det gælder forebyggelse af kræft er følgende sandsynligvis vigtigst for de fleste: 1. Sunde kostvaner med masser af grøntsager og ingen eller kun lidt kød. Ingen forarbejdet kød. Kun lidt eller ingen raffinerede kulhydrater. Fornuftig og dækkende veganerkost er bedst. 2. Nok motion. Mindst en halv time dagligt og helst en time eller mere. 3. Gode søvnvaner. Nok søvn. God søvn. God døgnrytme. 4. Frisk luft. Solskin (undgå at blive forbrændt). 5. Ro i sindet (fornuftig styr på stress). 6. Undgå så vidt muligt stoffer, der kan medvirke til kræft (tobaksrøg, alkohol mv.)

26

vHelseonlinevDecember 2012

7. Tag en multivitamin dagligt eller næsten dagligt. Tag evt. andre vitaminer og mineraler som kosttilskud, hvis det er nødvendigt. Undgå meget høje doser, eller tag dem kun så længe, de er nødvendige.


27


Søvn

Søvnproblemer God søvn har stor betydning for sundhed, vitalitet og velvære. Det er nemlig især under søvnen, at kroppen får ro til at komme i balance efter dagens strabadser og "genoplader batterierne" til en ny dag. God og tilstrækkelig søvn er uvurderlig for de helbredende processer i kroppen. Søvn "genoplader batteriet", og giver din krop ny energi. Den bedste søvn, du kan få, er en dyb og sammenhængende søvn, hvor du ikke forstyrres eller vækkes. 7 timers sammenhængende søvn er bedre end 8 timers forstyrret søvn. Jo flere gange du vågner om natten, desto mere træt føler du dig sikkert om dagen. Motion og sunde kostvaner gør søvnen bedre. Omvendt har du mere lyst til motion – og er mere motiveret til at gennemføre kostændringer – når du er frisk og udhvilet. 1. Undgå større måltider nogle timer før du går til ro, da kroppen ellers skal arbejde med at fordøje maden frem for at hvile. Spis eventuelt

28

vHelseonlinevDecember 2012

lidt frugt eller lignende, hvis du er sulten om aftenen før sengetid 2. Der er mange faktorer der bestemmer, hvor meget søvn, du har brug for. Sørg blot for at få nok god søvn hver nat. Gå eventuelt tidligere i seng. Sov, indtil du er udhvilet, uanset om det tager 5 eller 9 timer 3. Sov mere under sygdom. Hvis du lider af en akut eller kronisk sygdom så vær sikker på, at du både får en god søvn og får tilstrækkelig søvn. Dit søvnbehov under sygdom er sandsynligvis mere end 8 timer i døgnet. Sov indtil du er udhvilet, og bliver du træt eller søvnig igen senere på dagen så tag en lur 4. Et hvil eller en lur midt på dagen kan gøre underværker. Hvis behovet melder sig, og du har mulighed for det, så tillad dig selv at hvile, slappe af eller tage en lur


Søvnproblemer

29


Zoneterapi

Zoneterapi — lær det selv!

Zoneterapi er en effektiv metode, som du forholdsvis let kan lære! Du behøver ikke at kende de forskellige zoners beliggenhed før du kan begynde med zoneterapi. Næsten alle sygelige tilstande kan lindres med zoneterapi, og følger du anvisningerne i bogen “Zoneterapi - lære det selv”, bliver du i stand til at hjælpe dig selv og dine nærmeste med mange af de skavanker og gener, der følger med vore dages stressende livsstil.

Hvordan virker zoneterapi?

Ved svækkelse eller sygdom bliver føddernes reflekspunkter ømme. Ved derefter at massere de ømme reflekspunkter, forbedres cirkulation og nerveenergi til den pågældende kropsdel, hvilket øger kroppens mulighed for at helbrede sig selv. Behandlingen understøtter ganske enkelt de helbredende processer, som altid finder sted i kroppen. Zoneterapi og ændret livsstil, som beskrevet i bogen “Zoneterapi lær det selv”, kan i mange tilfælde (i samråd med lægen) helt erstatte medicin og traditionel behandling.

Selvbehandling Er du lidt smidig kan du også sagtens selv massere ømme zoner under foden. Har du svært ved selv at massere, kan du måske få hjælp fra din partner eller en god ven. Ved at læse denne side og gennemføre øvelsen til sidst, er du godt i gang med at lære zoneterapi. Læs også bogen “Zoneterapi lære det selv” og du ved nok til at hjælpe dig selv, venner og bekendte med zoneterapi.

30

vHelseonlinevDecember 2012


31


Rejseoplevelse

Bag de sorte bjerge — en danskers rejse gennem indianernes land Af Ole Sveigaard

Forfatteren tager dig med på en rejse igennem indianernes gamle land i det amerikanske Midtvesten. Få sandheden om de såkaldte indianerkrige i slutningen af 1800-tallet på en rejse til der, hvor det skete. Vi besøger også de mange — og meget levende — indianere, som bor der i dag. Og vi deltager i deres spirituelle ceremonier. Oplev de magiske Black Hills, prærieindianernes spirituelle kraftcenter. Bjergområdet, der ligner et menneskehjerte og indeholder store mængder guld. Oplev indianernes ulige kamp for frihed i det amerikanske samfund fra 1970’erne og helt op til i dag. Ja, endda helt op til timerne før det sidste punktum i denne bog blev sat. Denne bog er vigtig og aktuel. Den vil ændre din opfattelse af den vestlige civilisation. 32

vHelseonlinevDecember 2012

Bag de sorte bjerge.

Køb

Hardcover. 266 sider.

Læs mere


Et knitrende lyn..... Et knitrende lyn flænser en kulsort nattehimmel, så den et øjeblik synessom et stort sort tæppe, der bliver revet midt over. Teltet oplyses i flere sekunder af et skarpt hvidt flakkende lys, der farver alting gråt, som når et nedslidt neonrør tændes. I det samme sender et øresønderrivende brag sine rystelser igennem jorden og luften fyldes af en tung lugt af ozon. Så bliver det helt stille, og jeg er lysvågen. Et stykke væk kan man høre vinden i løvet og græsset. Lyden tager til i styrke og som en hammer rammer stormen vores lejr. Vinden river og flår i bardunerne og den tynde teltdug, som er eneste beskyttelse mod elementerne. Det er nok nu, at det brugte og lånte tomandstelt skal stå sin prøve. Himlen åbner alle sine sluser og regnen fosser ned, og som om det første tordenbrag kun var en mild forvarsel, forvandles himlen nu til et hidsigt inferno af lynild og torden — lige over os. Vinden river i præriegræsset og den tørre og støvede jord forvandles på få øjeblikke til mudder og kraftigt strømmende vandløb. I hvad der vel føles som et kvarters tid, står himmel og jord

i ét. Så forsvinder stormen lige så brat som den kom. Lyden af vinden tager hurtigt af og tordenen forvandles til en svag buldren for så helt at forsvinde. Ikke en vind rører sig. Natten er lun, tør og stjerneklar. De eneste lyde er kvinder og børn, som sagte taler, mens de går til ro i deres telte og Teepee’er. Præcist sådan husker jeg natten mellem den 19. og 20. juli år 2000. Min første nat på prærien i indianerreservatet, Rosebud, i den sydlige centrale del af staten South Dakota. Men nu foregriber jeg begivenhedernes gang ...

33


Sund mad

Sund og festlig mad “Sund mad skal være enkel at lave, og samtidig både velsmagende og smuk. Det er min mening om sund mad” — siger Bang Quan. Bang Quan kom fra Kina til Danmark for blot 9 år siden. Hun er blandt andet uddannet som fotograf og kok. Det er samtidig hendes store passioner at fotografere og lave sund mad.

34 vHelseonlinevDecember 2012

fra Bang Quan Deng Buhl


35


Sund mad

Opskrifterne er fra Bang Quans kommende bøger

Kartoffelsalat med gurkemeje og peber (Til 2 - 3 personer) 500 g kartofler 150 g gulerødder 150 g økologisk agurk 10 g finthakket persille 15 g finthakkede forårsløg 2 g finthakket ingefær 2 g gurkemeje pulver Salt, peber, ristet sesamolie* * Kinesisk og japansk sesamolie fremstillet af ristede sesamfrø. Det gør olien ravfarvet og giver den en kraftig gennemtrængende smag. Tilberedning Skræl kartofler og gulerødder. Kom dem i en gryde. Kom vand i gryden og lad det lige dække grøntsagerne. Tilsæt 1 tsk salt, og bring det i kog. Lad grøntsagerne simre under låg i ca. 20 minutter. Prøv at stikke en gaffel ind i en kartoffel, hvis du ikke let kan stikke den igennem kartoflen, bør det simre et par minutter længere, indtil gaflen nemmere kan stikkes igennem kartoflen. Si kartoflerne og gulerødderne op. Skær kartofler og gulerødder groft til mindre stykker i en stor salatskål, mens de er varme. Skær agurk i ca. 1,5 cm3 tern. Tilsæt det i salatskålen. Kom gurkemeje, peber, ingefær, salt og ½ dl vand i en lille skål, rør det godt og dryp sovsen hen over salatskålen. Rør alle ingredienserne godt sammen, smag til med sesamolie (Tilsæt evt. mere gurkemeje, peber og salt efter smag.).

36

vHelseonlinevDecember 2012


37


Sund mad

Rødkålssalat med lakrids smag (Til 3-4 personer) 400 g rødkål 200 g gulerødder 100 g æble 50 g frisk finthakket persille 80 g frosne grønne sojabønner snacks ”Edamame” (findes i bl.a. Coops supermarkeder) 20 g løg 6 g finthakket ingefær 3 g finthakkede hvidløg 1 tsk vaniljesukker 1 tsk kanelpulver 1 tsk rå kakaopulver 1 tsk stevia eller 1 tsk sukker Salt Tilberedning Skær rødkål og løg i fine strimler. Rør det godt sammen med salt, hvidløg og ingefær. Lad det trække i ca. 30 minutter. Hæld væsken væk. Kom vaniljesukker, kanelpulver, kakaopulver og stevia i. Rør det godt sammen. Lad det trække ca. 15 minutter. Tø sojabønner op. Smut sojabønnerne ud af bælgen. Skær æble i halve både. Skær gulerødder i tynde skiver. Bland sojabønner, æblebåde, gulerodsskiver og persille i salaten før servering. 38

vHelseonlinevDecember 2012


39


Sund mad

Mere Vegetar Light — af Karina Schramm

Mad skal være nemt og grønt - mener Karina Schramm.

Karina Schramm, som er autodidakt amatørkok. Kogebogen Mere Vegetar Light, som er opfølgeren til den populære Vegetar Light. Mere Vegetar Light indeholder fedtfattige vegetaropskrifter. Hardcover. 218 sider. Bogen fokuserer ligesom sin forgænger på sund vegetarisk madlavning, som er “nede på jorden” og let at lave — det skal nemlig være uproblematisk at leve sundt. I modsætning til den første bog er Mere Vegetar Light en hardcover bog med farver, flotte billeder, menuforslag mv. Mere Vegetar Light er også et bud på lækker vegetarmad til dem, der ønsker at holde øje med vægten.

40

vHelseonlinevDecember 2012

Læseren inviteres på en rejse ind i Karina Schramms univers af lettilgængelige råvarer og lækre opskrifter, der gør det nemt at blive mere grøn i hverdagen — uanset om du ønsker at leve helt vegetarisk eller bare få mere grønt ind i dagligdagen.


41


Sund mad

Blomkålsfrikadeller 16 STK./4 PERSONER

Ingredienser

Fremgangsmåde

1 blomkålshoved (ca. 600 g renset vægt)

1) Del blomkålen i store buketter og kog dem møre i ca. 5 minutter

2 æg

2) Riv løgene groft

2 store løg

3) Hak det let afkølede og drænede blomkål groft

40 g daggammelt brød uden skorper 1½ dl hvedemel 1 tsk chili 1 tsk salt Friskkværnet peber 2 tsk olivenolie til stegning

Bemærk Mist ikke modet, selvom frikadellerne i starten virker lidt ”løse” på panden – efter de har fået lidt varme, samler de sig og bliver lettere at have med at gøre .

42

vHelseonlinevDecember 2012

4) Riv brødet på rivejern (eller kryml det fint) 5) Bland løg, blomkål, brødkrummer, hvedemel, chili, salt, peber og æg og rør det godt sammen 6) Lad blandingen hvile i køleskab i ca. ½ time 7) Form i håndfladen med en spiseske frikadeller – der bliver ca. 16 stk. – som steges på en pande med lidt olie i ca. 7 minutter på hver side (ikke for hård varme), til frikadellerne er faste og gyldne på begge sider 8) Lad frikadellerne stege færdig i ovn ved 200 grader i ca. 15 minutter


43


Sund mad

Forårssalat 4 PERSONER Ingredienser 200 g haricots verts 2 forårsløg 200 g cherrytomater 20 g parmesan Dressing 3 tsk olivenolie 1½ tsk balsamicoeddike 3 tsk vand Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde 1) Kog haricots verts let møre i letsaltet vand i ca. 3 minutter 2) Skær forårsløgene i meget tynde skiver 3) Del cherrytomaterne i halve 4) Skær tynde flager af parmesanosten 5) Bland olivenolie, balsamicoeddike, vand, salt og friskkværnet peber sammen 6) Bland haricots verts, forårsløg og cherrytomater i en skål sammen med dressingen 7) Drys parmesanflagerne over salaten

44

vHelseonlinevDecember 2012


45


Sund mad

Køb “Mere Vegetar Light” (hardcover, 218 sider) og du får gratis bogen “Vegetar Light” og e-bogen “Slank med vegetarkost” med i købet.

46

vHelseonlinevDecember 2012


God Jul

47


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.