DigiTema skoven IWB-laerervejledning by DigTea

IWB-bogen

Afsnittets titel står som sideoverskrift Den relevante IWB-side præsenteres med titel og IWB-sidetal

Generelle features på IWB-siderne På de fleste sider kan man flytte figurer og tekster. På udvalgte sider kan man aktivere lyd. Teksterne kan låses op og er herefter redigerbare. Fx kan man erstatte centrale faglige ord med streger og skrive ordene i tekstbokse, lige til at flytte på plads. IWB-side-vejledningen Af vejledningen til hver enkelt IWB-side vil det fremgå, hvad formålet er med arbejdet med siden, og hvilken grundside den knytter an til. Desuden vil det fremgå, hvis IWB-siden lægger op til anvendelse af kopiark. I venstre side vil der være en praktisk vejledning til, hvordan undervisningen kan forløbe i et samspil mellem lærer, elev og IWB-side.

Vejledning giver en hurtig fornemmelse af, hvordan undervisningen kan tilrettelægges ud fra IWB-siden

Et formål beskrives for hver IWB-side Anvendelse henviser til sidetallet på elevens grundside, hvor aktiviteten forekommer Sidens organisering beskrives kort

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Den relevante IWB-side vises som miniature

Specielle features fortæller om den enkelte sides særlige muligheder for interaktivitet

Skoven · IWB-vejledning

Indholdet fra de 27 grundsider til DigiTema skoven er tilrettelagt på 58 IWB-sider. Disse er udviklet til den daglige undervisning med grundsiderne i materialet. På IWB-siden kan man, sammen med eleverne, gennemgå grundsidernes tekster, oplæg til undersøgende aktiviteter og opgaver, og man kan løse opgaverne på traditionel vis som på grundsiderne eller under udnyttelse af IWB-sidernes interaktivitet i form af bl.a. flytbare elementer, tilrettelagte søgninger og lyd. Endvidere kan man ændre og skabe nye sider, når man anvender IWB-tavlens software. Når dagens arbejde er til ende, kan man gemme IWB-siderne med løsninger og notater, så disse fx kan anvendes til repetition.

Skoven har værdi

Overordnet formål Eleverne skal opnå en fornemmelse af, at vi som mennesker har glæde af skoven på forskellig vis: som et sted for naturoplevelser og som et sted, hvorfra vi får råvarer og andet, som vi anvender på mangfoldig vis.

Formål Aktivering af elevens tanker og hverdagssprog omhandlende løvskoven som biotop. Anvendes sammen med Knytter sig til grundside 2. Sidens organisering • Anvendes som udgangspunkt for en samtale om løvskoven. Forslag til samtale Hvor er vi? Hvad kan I se? Er der noget, der viser, at her er liv? Hvad dækker bunden? Hvordan vil det se ud, hvis man kigger op? Kan I se områder, som får mere lys end andre? Hvad er det, der giver forskel i lysindfaldet/det lys, der rammer skovbunden? Hvad har træer og andre grønne planter brug for? Hvordan får træerne lys? Hvorfor tror I, der ikke er så mange blade i vores højde, men mange blade øverst oppe i skoven? Hvordan vil her se ud efterår, vinter og forår? Hvorfor? Hvorfor ser man mon ikke så tit større dyr i skoven?

Vejledning 1: Undersøg billedet nøje og tal om de særlige forhold, der kendetegner skoven som biotop. 2: Lad evt. eleverne på tur finde et eller andet på billedet, som de kan fortælle om. 3: Undersøgelsen kan støttes ved at lade eleverne lede efter specifikke ting på billedet: bunddække, visne blade, grønne blade, urter, løvtræ, træstamme, rådden træstamme. 4: Lad eleverne lede efter muligheder for dyr i biotopen: levested for nedbrydere, biller, tissemyrer, bladlus, fugle, egern, gode gemmesteder, mad/føde for specifikke dyr.

Faglig læsning og skrivning Lad evt. eleverne skrive små tekster på IWB-tavlen, der beskriver det, de ser.

Specielle features Lyden fra en løvskov om sommeren kan aktiveres på lydikonet..

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

IWB-vejledning

IWB-side 2. En løvskov om sommeren

Skoven har værdi Vejledning

Skal bidrage til forståelsen af, at skoven er et sted for produktion af bl.a. træ til møbler og andet i vores hverdag.

1: Lad eleverne gå på jagt efter ting af træ, evt. bevæbnet med et kamera.

Anvendelse Knytter sig til grundside 2 og 3.

2: Upload fotos til IWB-siden.

Sidens organisering • Eleverne kan tegne eller indsætte fotos af ting af træ, som de finder i skolen eller hjemme. • Til højre er der plads til elevernes beskrivelser.

3: Lad en elev beskrive et af fundene, og skriv en lille beskrivende eksempeltekst, fx „Brødkniven har et håndtag, som er lavet af træ.“

Formål

Forslag til samtale Hvad er tingene lavet af? Er det lyst træ eller mørkt træ? Kender eleverne nogle træsorter? Hvem arbejder med træ som materiale? Forslag til aktiviteter • Eleverne tegner eller indsætter fotos af ting af træ • Tegninger eller fotos kan sorteres i forskellige kategorier, fx efter træ-sort, størrelse, værdi, alder ...

4: Eleverne fortsætter på grundsiderne med at beskrive deres egne fund. Efter tur kan de gå til tavlen og skrive deres beskrivelser her.

5: Sorter evt. fundene i kategorier og sæt ord på, fx legetøj, møbler osv.

Specielle features Ingen.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

IWB-vejledning

IWB-side 3. Gå på jagt efter ting af træ

Skoven har værdi

4 Vejledning

Formål

1: Modulér teksten for eleverne.

At eleverne får sat ord på den erfaring, de fik i forrige aktivitet, nemlig at skoven har værdi for os på grund af dens produkter. At forstå, at skoven er levested for både planter og dyr. Anvendelse Knytter sig til grundside 3.

2: Genfortæl i fællesskab hvert afsnit og find på en overskrift. Overskrifterne kunne ende med at være: Vi bruger skoven, I skoven lever der dyr og planter og Vi passer på skoven.

Sidens organisering • Teksten beskriver i oversigtsform det, som eleven kommer til at lære mere om i kapitlet. • I illustrationen kan eleverne finde ting, som kommer fra skoven. Forslag til samtale Hvilke ting på illustrationen har noget at gøre med en skov? Hvilke måder at bruge skoven på er nævnt? Hvad menes der med, at skoven har værdi som natur? Hvad ville der kunne ske, hvis vi ikke passer på skoven? Forslag til faglig læsning og skrivning Skriv evt. i fællesskab - brug elevernes ord - tekst under de tre overskrifter, som beskriver skovens værdi for mennesker, dyr og planter.

Specielle features Tekstsekvenserne kan flyttes fra hinanden.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

IWB-vejledning

IWB-side 4. Skoven har værdi

Skoven har værdi

Formål Eleverne gøres parate til at arbejde med fagsproget, der knytter sig til kapitlet. De får en begyndende forståelse, som underbygges og nuanceres i det videre arbejde. Anvendelse Knytter sig til grundside 3. Sidens organisering • Eleverne kan undersøge ord i relation til skoven. • Eleverne kan sortere ord efter, om de er nye eller kendte. • Eleverne kan danne et mindmap med ordene, der beskriver disses relationer til hinanden. Forslag til samtale • Lad eleverne komme med umiddelbare bud på, hvad ordene betyder. Faglig læsning • Hvilke ord kender I, og hvilke kender I ikke? • Nogle ord er sammensatte ord, kan I finde dem? Kan I skille ordene ad og få en mening ud af dem (pattedyr = dyr der patter, dyrespor = spor efter dyr, skovbrug= brug af skov, levested = sted man kan leve, fødekæde = kæde af føde, fødenet = net af føde)? • Hvilke ord kan I tegne? Brug dette, når elever tildeles ord, de skal undersøge, og når eleverne skal skrive betydningen af et ord.

Vejledning 1: Lad først eleverne komme med deres umiddelbare bud på ordenes betydning. Det kan foregå som en enmandsøvelse, hvor eleven skriver sine bud i et hæfte, eller det kan gøres i fællesskab, hvor I noterer elevernes bud på IWB-siden. 2: Lad derefter eleverne to og to eller i mindre grupper slå udvalgte ord op på nettet eller i en ordbog. 3: Lad grupperne fremlægge betydningen af ordene for resten af klassen.

Forslag til sproglige aktiviteter • Lad eleverne to og to eller i mindre grupper undersøge udvalgte ord. • Eleverne kommer til tavlen og anvender et ord i en sætning, som forklarer ordet. • Elevernes sætninger diskuteres, til alle er enige i formuleringerne.

Specielle features Ordene i ordboksen kan flyttes.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

IWB-vejledning

IWB-side 5. Ord om skoven – hvad betyder de?

At samle data

Overordnet formål IWB-side 6-12 lægger op til at arbejde med arbejdsmåder og tankegange i faget.

Formål Eleverne skal have en begyndende forståelse af, at når vi kommer med udsagn som: Der er rigtig mange, der bruger skoven til at lufte hunde, så vil man i naturfagene søge at underbygge sådan en påstand. Her er det observationer, det handler om.

Vejledning 1: Tal om de to fotos, og hvad man ellers vil kunne finde i en skov. Tal om, at det, vi ser, fortæller os, hvad der vokser og måske også lever i skoven. 2: Tal om, at barken, frugten og bladene er særlige på alle arter af træer. De viser, hvilken slags træ det er.

Anvendes sammen med Knytter sig til grundside 4. Sidens organisering • Fotoet viser et egetræ. Det kan genkendes på frugten, bladene og barken. Det er et eksempel på en måde at samle data på - at tage fotos. Forslag til samtale Kan I beskrive barken/frugten/bladene? Ved I, hvad denne art af træ hedder? [skal rykkes ud] Hvad siger billederne om skoven, hvor træet står? (At her er der egetræer).

Specielle features Fra egetræet er der link til en søgning på videoer om dyreliv i skoven.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

IWB-vejledning

IWB-side 6. Fotos af eg og agern – Hvis du kigger op ...

At samle data

Formål At arbejde med arbejdsmåder og tankegange i faget. At bearbejde den førfaglige aktivitet med at finde ting af træ og koble faglige ord på denne. Anvendes sammen med Knytter sig til grundside 4. Sidens organisering • Teksten præsenterer de tre undersøgelsesspørgsmål fra næste side. Eleverne skal reflektere over, hvilke slags data, der vil give svar i hvert enkelt tilfælde. Forslag til samtale Hvad er data? Hvad skal man bruge data til? Har I lavet en aktivitet i kapitlet om skoven, hvor I samlede data? Hvilken aktivitet? Hvilke spørgsmål besvarede jeres data?

Vejledning 1: Modulér det første afsnit af teksten. Tal om, hvilket spørgsmål aktiviteten kunne have været data til. Et forslag er: „Hvad bruger vi træ til?“ 2: Læs de tre undersøgelsesspørgsmål sammen med eleverne og tal om, hvad man kan lede efter i skoven for at finde svar på dem. Der arbejdes videre på disse spørgsmål på næste IWB-side. 3: Modulér sidste del af teksten og relater den til indsamlingen af træ. Der er fx forskel på, hvad man vil kunne finde i 0. klasse, på lærerværelset og i hjemkundskab.

Specielle features Ingen.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

IWB-vejledning

IWB-side 7. At samle data

At samle data

8 Vejledning

Formål

1: Gennemgå oplægget og find i fællesskab en ting til hver kategori.

Her skal elevernes bevidsthed om dataindsamling inden en tur i skoven opkvalificeres. Arbejdsmåder og tankegange er i spil, idet spørgsmål vi kan stille os, og de data, der kan indsamles for at finde svar, er på dagsordenen. Anvendes sammen med Knytter sig til grundside 5. Sidens organisering • Teksten gengiver de tre undersøgelsesspørgsmål fra forrige IWBside. Eleverne skal reflektere over, hvilke slags data der vil give svar i hvert enkelt tilfælde. • Eleverne kan skrive eller tegne deres bud på, hvilke slags data der kan give svar i hvert enkelt tilfælde. Forslag til samtale Er der nogle data, der kan give svar på mere end et spørgsmål? Tilhørende undersøgende arbejde Aflæg en skov eller en lille lund et kort besøg og indsaml data på det opbyggede grundlag.

2: Lad eleverne i små grupper finde på flere ting/mulige data til hvert af de tre undersøgelsesspørgsmål. 3: Lad grupperne efter tur skrive deres forslag på IWB-siden. 4: Ord og tegninger kan ordnes i kategorier, fx „kan samles“, „kan optages/fotograferes“, „kan tælles/ nedskrives“. Kategorierne gives overskrifter og udbygges, hvis der opstår flere idéer undervejs.

Praktiske forhold Er der ikke mulighed for en tur til en skov, bør man i stedet samle data på baggrund af tilsvarende spørgsmål, som man kan stille om skolen. Dublér da denne IWB-side og erstat skoven med skolen i undersøgelsesspørgsmålene.

Specielle features Pigen fortæller, hvad hun har samlet ved tryk på lydikonet.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

IWB-vejledning

IWB-side 8. Hvilke data viser noget om:

At samle data

Formål Eleverne har forståelsen af teksten fra arbejdet med de tre undersøgelsesspørgsmål. De faglige ord, der er i anvendelse, er ikke svære, og vil blive anvendt i høj grad videre gennem kapitlet. Anvendes sammen med Knytter sig til grundside 6. Sidens organisering • De faglige ord, koblet til viden om skovens træer, serveres i teksten. • Eleverne kan blandt de faglige ord genfinde elementer i illustrationen, som hører til kategorierne blade, frugter og bark. • En tekst kan skrives, der afspejler essensen af tekstens indhold. Forslag til samtale Hvor tror I, dataene fra billedet er indsamlet? Hvilket samlet billede giver dataene af indsamlingsstedet? Fortæller data noget om ting, der ikke er på indsamlingsstedet? Kunne nogle af de indsamlede data komme fra et andet sted end indsamlingsstedet? Faglig læsning og skrivning Lad herefter eleverne skrive en faglig beskrivelse af deres træ. Eleverne kan skrive manglende tags. Hyben, svamp, snegl, løbebille/ bille, grankvist, brændeknude, skovsyre, bøge-, ahorn- og egeblade, kogler, agern.

Vejledning 1: Tal om, hvilket sted (biotop) dataene på illustrationen kan komme fra og hvorfor. Foreslå evt. strand, græsmark/eng, sø eller skov. Tal om, at dataene kan fortælle, hvad der findes i skoven, men ikke noget om, hvad der ikke findes. 2: Lad eleverne samle data om et træ tæt på skolen som forberedelse til turen til skoven. 3: Arbejd med at beskrive det indsamlede, fx barkens udseende (kan evt. fotograferes), bladets form og eventuelle frugters udseende. Eleverne har ikke det formelle fagsprog til dette endnu og må gerne mærke, at det er svært at være præcis, når sproget ikke er tilpasset formålet.

Specielle features Ingen.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

IWB-vejledning

IWB-side 9. Saml data om træer i din skov

At samle data

Formål En nuancering og forståelse af, at data kan indsamles på flere måder. Observationer og spørgeskemaundersøgelser er vigtige undersøgelsesmetoder. Anvendelse Knytter sig til grundside 6. Svarene i undersøgelsesskemaet knytter sig desuden til IWB-side 12 og grundside 7. Kopiark 3 er et spørgeskema til anvendelse på en tur i skoven, men det kan med fordel gennemgås her. Sidens organisering • Teksten giver to måder at undersøge skovens brug. Hvordan man kan gennemføre de to typer af undersøgelser, kan drøftes. • I skemaet er skitseret en undersøgelse om hyppigheden af klassens egne ture i skoven. Denne kan gennemføres i klassen. Forslag til samtale Tal evt. om usikkerhed i undersøgelser, hvor man spørger folk. Kan man være sikker på, at folk svarer rigtigt? Hvorfor kan de svare forkert? Kan man fx altid huske, hvornår man gjorde noget? Kan man nogle gange få lyst til at svare noget andet? Sammenlign usikkerhed ved undersøgelser, hvor man spørger folk, og hvor man observerer. Kan man altid se, hvad folk laver?

Vejledning 1: Læs skemaet og tal om, hvordan det skal forstås. Tal om, hvordan det er lettest at spørge i klassen, så man kan finde svar. 2: Gennemfør undersøgelsen skitseret i skemaet i klassen. Skriv resultaterne i skemaet. Husk at gemme, da resultatet skal bruges i forbindelse med IWB-side 12. 3: Tal om, hvilke spørgsmål eleverne ville stille til folk i skoven. Skriv spørgsmålene på tavlen. Tal om, hvilke svar, der er mulige til hvert spørgsmål. 4: Gem og gennemfør elevernes egen undersøgelse på en eller flere af de foreslåede måder på en tur i skoven.

NB: Se den pædagogiske og didaktiske lærervejledning ang. spørgeskemaundersøgelser i undervisningen i Side-til-side-vejledningen til grundside 6-7.

Specielle features Ingen.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

IWB-vejledning

IWB-side 10. Saml data om, hvordan skoven bruges

At samle data

Formål Spor har både en hverdagsbetydning og en mere faglig betydning. Mange børn forstår i første omgang ordet synonymt med fodspor. Her nuanceres ordets betydning til at omhandle alt, hvad dyr efterlader i deres færden. Anvendelse Knytter sig til grundside 7. Sidens organisering • Teksten giver forslag til typer af spor, som eleverne senere kan kigge efter i skoven. • De små illustrationer viser eksempler på udvalgte spor. • Den illustrerede dreng stiller et spørgsmål til reflektion. Forslag til samtale Hvad betyder det „at efterlade sig et spor“? Er det alle spor, der kan indsamles og tages med hjem? Hvordan passer teksten med tegningerne? Er det alle spor fra teksten, der er tegninger af?

Vejledning 1: Se på illustrationerne og tal om, hvilke spor man kan bringe med hjem fra skoven, som de er, og hvilke, der kun egner sig til at registrere i digital form eller tage aftryk af. 2: Lad eleverne læse teksten i makkerpar. En læser og den anden forklarer, hvordan teksten passer med en af illustrationerne. Søg evt. på hazelnut eaten by mouse for at se, hvordan en nød ser ud, når en mus har spist kernen. 3: Gennemgå tekster og illustrationer i fællesskab ved at lade et makkerpar ad gangen læse og fortælle ved IWB-siden. 4: Diskuter sidste sætning. Skriv lister over, hvilke typer af spor man kan bringe med hjem, og hvilke man kan fotografere eller på anden måde gemme digitalt (fx lyden af kronvildt i brunst eller fuglekald). Hør, hvad drengen siger, og tal om spørgsmålet.

Specielle features Drengen fremsiger spørgsmålet i taleboblen ved tryk på lydikonet.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 11. Saml data om skovens dyr

At samle data

Formål At finde system i de data, man indsamler, er en vigtig kunnen inden for naturvidenskab. Her gives eleverne tre eksempler på, hvordan de kan ordne deres data med henblik på modulering. Anvendelse Knytter sig til grundside 7. Diagrammet får sine data fra skemaet på grundside 6, IWB-side 10. Sidens organisering • Teksten giver forslag til at ordne data i diagrammer, beskrivelser eller i en udstilling. • Koordinatsystemet kan anvendes til, ud fra dataene i skemaet grundside 6/IWB-side 10, at tegne et pindediagram. Tværfaglig tråd Måske har eleverne for nylig arbejdet med diagrammer i matematik, så dette arbejde kan inddrages her. Forslag til samtale Kender I til diagrammer, beskrivelser og udstillinger? Har I selv prøvet at vise data på en eller flere af måderne? Hvilke data kan man lave beskrivelser og udstillinger af? Hvilke typer data kan man lave diagrammer af?

Vejledning 1: Tal om, hvad der kan menes med at ordne data. Måske kan eleverne komme med eksempler, fx fra matematik. 2: Tal om diagrammet, og om eleverne kender den slags diagrammer fra andre steder. 3: Modulér teksten og tal om de tre foreslåede måder at ordne data på. 4: Kopier skemaet fra IWB-side 10 ind på siden. Tæl antal svar i hver kategori sammen. Sæt enhed på yaksen, fx 1, 2, 3 eller 2, 4, 6. Lad elever i par komme til tavlen og lave en søjle i rette højde, svarende til antal elever, der har svaret de respektive tidsangivelser.

Specielle features De tre måder at ordne data på kan flyttes fra hinanden, så det er muligt at notere til hver „måde“.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 12. Ordn din viden og dine data

Danmarks skove

13 Vejledning

Overordnet formål

1: Hør lyden af motorsaven i aktion.

IWB-side 13-16 gør eleverne bekendt med skovens historiske udbredelse og tanken om, at skoven i dag har kulturel betydning på flere måder.

Formål Fotoet giver eleverne et mere konkret billede af, at træer i skoven fældes, hvilket baner vejen for en forståelse af skoven som en produktionsvirksomhed. Tal om skovbrug i hverdagssprog. Anvendelse Knytter sig til grundside 8 og sender en tråd tilbage til aktiviteten, hvor eleverne fandt ting af træ. Sidens organisering • Fotoet viser et dansk erhverv. Forslag til samtale Hvem ser vi? Hvad gør personen og hvorfor? Hvem arbejder i skoven? Skovarbejder, skov- og naturtekniker, skovfoged, skytte, skov- og landskabsingeniør, naturvejleder. Søg på forhånd viden om disse erhverv på uddannelsesguiden ug.dk

2: Tal om situationen på fotoet og lad eleverne komme med bud på, hvorfor træet fældes, og hvad det skal bruges til. 3: Inddrag elevernes oplevelser fra aktiviteten med at finde ting af træ. Tal om, hvad der skal ske med et træ, fra det bliver fældet i skoven, til man har en færdig ting af træ. 4: Samtal om elevernes egne mulige oplevelser med brænde, juletræer, pyntegrønt eller andre produkter fra skoven.

Specielle features Ved tryk på lydikonet fås lyden fra en motorsav i aktion. Ved tryk på fotoet opnås et link til en videosøgning på ordkombinationen „skovbrug træfældning“.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 13. Foto af et gammelt træ, der fældes

Danmarks skove

Formål Eleverne præsenteres for skovens udbredelse i Danmark set i et historisk perspektiv. Faglige ord om skovbrug knyttes på. Anvendes sammen med 8 Knytter sig til grundside 8. Sidens organisering • Teksten giver et historisk rids af skovens udbredelse i Danmark og ord knyttet til skovfældning samt forsøget på at bevare den danske skov. • Ordboksen forklarer ord om at fælde skov. • Diagrammet giver mulighed for at se andelen af landets areal, der i dag er dækket af skov. • Diagrammet kan desuden anvendes til at vise det skovdækkede areal på de to andre nævnte historiske tidspunkter. Forslag til samtale Tal om menneskets indvandring, skovens anvendelse og fredningen af skov. Hvad menes der med overskriften? Hvad skal alle ni felter vise? (Danmarks samlede areal). Hvad skal det farvede felt vise? Hvor meget skov var der cirka på de tre tidspunkter, der nævnes i teksten? Hvad stod der i skovloven fra 1904? Tal om betydningen af de markerede ord fra ordboksen Ord om at fælde træer.

Vejledning 1: Start med at tale om diagrammet og beskriv analogien til Danmarks areal og skovarealet på 1/9. Farvelæg 1/9 af diagrammet og tal om, om det er et stort eller et lille areal, der er skov. 2: Modulér første afsnit af teksten. Find de to tider, hvor man hører, hvor meget skoven dækkede Danmark og få en elev til at markere de to tekstsekvenser. 3: Modulér herefter andet afsnit. Marker igen stedet, hvor der fortælles, hvor meget af Danmarks areal, der er dækket af skov i dag. 4: Kopier evt. diagrammet to gange og lad elevpar farvelægge et diagram på hvert af de to øvrige tidspunkter i Danmarks (for)historie. 5: Tal om, hvad der skete i 1904 og hvordan Danmark havde set ud i dag, hvis ikke vi havde fået en skovlov.Sitas explaut lique nis etur, quatet, sam, omnima corupta tiusam verchitia ditiisc ipicaerovid qui restiam, qui bla suntiat iamusam, ut plitature pos a volupisitiam

Specielle features Diagrammet kan farvelægges med fill-in-funktionen. De markerede ord fra Ord om at fælde skov kan flyttes. Ordboksen Ord om at fælde skov, skal rykkes herned fra grundside 13.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 14. Danmarks skove

Danmarks skove

Formål At få en forståelse af skovbrug og produktionen i skoven. Den viden, som eleverne allerede har talt om i hverdagssprog og hverdagsforståelse, formaliseres. Anvendelse Knytter sig til grundside 9. Sidens organisering • Teksten fortæller om skoven som forretning. • Fotos og illustrationer viser en del af skovens produkter. • Fotos og illustrationer kan uden billedteksterne anvendes til at støtte og afklare elevens forforståelse om, hvilke produkter vi får fra skoven.

Vejledning 1: Se først på illustrationer og fotos og tal om, hvad man ser. Hvad har disse med skoven at gøre? 2: Modulér teksten til eleverne. 3: Skriv evt. et kort resume af teksten sammen med eleverne og sæt en overskrift på sidens illustrationer, som kobler dem sammen med tekstens indhold.

Forslag til samtale Hvad er det at eje noget? Hvad er en forretning, og hvordan kan man forstå skoven som en forretning? Hvem kan eje en skov? Hvem køber skovens produkter? Hvad kan man bruge de forskellige produkter, der er vist, til?

Specielle features Man kan flytte rundt på illustrationerne.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 15. Skovbrug

Danmarks skove

Formål At få sat ord og billeder på de produkter, vi får fra skovbrug. Anvendelse Knytter sig til grundside 9. Sidens organisering • Fotos, illustrationer og illustrationstekster beskriver tilsammen, hvad vi anvender skovens produkter til. Denne viden lægger op til arbejdet med skovens træer, hvor eleverne vil få anvendelsesmulighederne af hver enkelt træart at vide. Forslag til samtale Har eleverne selv brugt nogle af de produkter, der er vist? Eller måske andre?

Vejledning 1: Hvis man ikke har diskuteret, hvad de forskellige produkter finder anvendelse til, bør man gøre det nu. 2: Lad eleverne i makkerpar læse illustrationsteksterne. 3: Herefter kan eleverne finde anvendelser og dele dem ind under kategorierne „det vidste vi“ og „det vidste vi ikke“. Eksempelvis: Det vidste vi

Det vidste vi ikke

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Tag en tur i skoven og foretag observationer om skovens brug og saml frugter, blade og barkstumper fra træerne. Hvis man kun kommer en gang i skoven i forløbet, bør man også samle spor fra skovens dyr, se senere afsnit. Der er nærmere forslag til arbejdet i den pædagogiske og didaktiske vejledning.

gran til jul

man kan selv

...

samle brænde ...

Specielle features Man kan fjerne de ledsagende billedtekster fra fotos og illustrationer og evt. skrive nye sammen med eleverne.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 16. Fra skoven kan du købe:

Skovens løvtræer

Overordnet formål IWB-side 17-28 lægger op til at arbejde med faglige tekster, som informerer beskrivende. Teksterne forbereder eleverne på at vide, hvad de på en tur i skoven kan samle for at finde ud af, hvilke træer der kan findes på stedet.

Formål At vide, hvad et træ er for en organisme, hvordan det er bygget, og hvordan dets dele navngives. Anvendelse Knytter sig til grundside 10. Sidens organisering • Den skematiske tegning relaterer navngivne dele af et træ i forhold til hele træet som organisme. • Billedteksten beskriver træet som organisme. • Teksten definerer løvtræet i forhold til nåletræet. Forslag til samtale Lysskov har primært løvtræer, og mørkeskov har primært nåletræer. Hvordan kan det være? Blade skal have lys. På grantræer ser man, at grene, hvor nålene ikke får lys, visner væk.

forkert

Vejledning 1: Lad eleverne beskrive et træ i deres omgivelser. Skriv ned, hvilke særlige kendetegn eller forhold de nævner. Tal om beskrivelserne. De er formodentligt generelle forestillinger om et træ, men kunne også være om et særligt træ eller en art. 2: Tal om den skematiske tegning. Kender eleverne navnene på et træs dele? Ved eleverne, hvilken form for organisme et træ er? Hvordan ligner og hvordan adskiller et træ sig fra andre planter? 3: Modulér billedteksten for eleverne. Hvilke ord i teksten er faglige ord om træer eller andre planter? Kender eleverne nogle arter af træer? 4: Modulér teksten for eleverne. Hvilke overordnede typer af træer hører vi om? Hvad er forskellen på de to typer træer? Tegn evt. et sammenligningsdiagram af to mængder, som har en fællesmængde. Den ene cirkel benævnes nåletræer og den anden løvtræer. Få eleverne til at byde ind med ord til de forskellige felter.

Specielle features Figurtags på den skematiske tegning kan flyttes væk, så eleverne kan teste deres viden, når de sætter dem tilbage.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 17. Skovens løvtræer

Skovens løvtræer

18 Vejledning

Formål

1: Kig på illustrationerne. Få eleverne til at beskrive det, de ser.

At få viden om bøgetræet. Anvendelse Knytter sig til grundside 10. Sidens organisering • Teksten beskriver bøgetræet i detaljer. • Illustrationerne viser de vigtigste synlige karakteristika af bøgetræet. • Billedteksterne opsummerer det vigtigste indhold fra teksten, så eleverne dels har faglige ord, når de skal samtale om træer, og dels får opsummeret de karakteristika, der er gode at kigge efter, når man skal identificere bøgetræet eller indsamlede data fra dette. Forslag til samtale Hvad anvendes træ fra bøg til? Hvilke dyr har glæde af bøgetræer ifølge teksten? Hvilke tal hører man om bøg? Andre muligheder fælles for de fem træarter Noter undervejs træernes alder og højde. Lav evt. grafiske fremstillinger til sammenligning. Pindediagrammer er velegnede. Man kan også på en tidslinje over forårs- og sommermånederne notere, hvornår træerne blomstrer.

2: Læs billedteksterne. Hvordan kan frugten fra bøg beskrives? Hvad betyder en rand? (Bladrande gennemgås på IWB-side 25). Har eleverne tidligere set noget, de genkender som kommende fra en bøg? 3: Modulér teksten for eleverne. Lad dem genlæse teksten i makkerpar og identificere steder i teksten, der passer med illustrationerne og billedteksterne. 3: Få et makkerpar ad gangen til tavlen og få dem til at markere de steder, de har identificeret, ved at indramme dem med rød tus og sætte streg til illustrationen af det tilsvarende element.

Specielle features Billedteksterne kan fjernes og eleverne kan selv skrive tekster. Afsnittene i teksten kan flyttes fra hinanden. Illustrationerne kan flyttes.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 18. Bøg

Skovens løvtræer

19 Vejledning

Formål

1: Kig på illustrationerne. Få eleverne til at beskrive det, de ser.

At få viden om asketræet. Anvendelse Knytter sig til grundside 11. Sidens organisering • Teksten beskriver asketræet i detaljer. • Illustrationerne viser de vigtigste synlige karakteristika af asketræet. • Billedteksterne opsummerer det vigtigste indhold fra teksten, så eleverne dels har faglige ord, når de skal samtale om træer, og dels får opsummeret de karakteristika, der er gode at kigge efter, når man skal identificere asketræet eller indsamlede data fra dette. Forslag til samtale Hvad betyder det at være en vinget nød? Hvad er en klase? Har eleverne tidligere set noget, de genkender som kommende fra en ask? Hvad anvendes træ fra ask til? Hvilke dyr har glæde af asketræer ifølge teksten? Hvilke tal hører man om ask?

2: Læs billedteksterne og tal om, hvordan tekst og illustration passer sammen. 3: Modulér teksten for eleverne. Lad dem genlæse teksten i makkerpar og identificere steder i teksten, der passer med illustrationerne og billedteksterne. 3: Få et makkerpar ad gangen til tavlen og få dem til at markere de steder, de har identificeret, ved at indramme dem med rød tus og sætte streg til illustrationen af det tilsvarende element.

Specielle features Billedteksterne kan fjernes og eleverne kan selv skrive tekster. Afsnittene i teksten kan flyttes fra hinanden. Illustrationerne kan flyttes.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 19. Ask

Skovens løvtræer

20 Vejledning

Formål

1: Kig på illustrationerne. Få eleverne til at beskrive det, de ser.

At få viden om elmetræet. Anvendelse Knytter sig til grundside 11. Sidens organisering • Teksten beskriver elmetræet i detaljer. • Illustrationerne viser de vigtigste synlige karakteristika af elmetræet. • Billedteksterne opsummerer det vigtigste indhold fra teksten, så eleverne dels har faglige ord, når de skal samtale om træer, og dels får opsummeret de karakteristika, der er gode at kigge efter, når man skal identificere elmetræet eller indsamlede data fra dette. Forslag til samtale Hvad anvendes træ fra elm til? Hvilke dyr har glæde af elmetræer ifølge teksten? Hvilke tal hører man om elm?

2: Læs billedteksterne. Hvad betyder furet bark? Hvor er det, der kaldes vinger på elmens nødder? Har eleverne tidligere set noget, de genkender som kommende fra en elm? 3: Modulér teksten for eleverne. Lad dem genlæse teksten i makkerpar og identificere steder i teksten, der passer med illustrationerne og billedteksterne. 3: Få et makkerpar ad gangen til tavlen og få dem til at markere de steder, de har identificeret, ved at indramme dem med rød tus og sætte streg til illustrationen af det tilsvarende element.

Specielle features Billedteksterne kan fjernes og eleverne kan selv skrive tekster. Afsnittene i teksten kan flyttes fra hinanden. Illustrationerne kan flyttes.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 20. Elm

Skovens løvtræer

21 Vejledning

Formål

1: Kig på illustrationerne. Få eleverne til at beskrive det, de ser.

At få viden om birketræet. Anvendelse Knytter sig til grundside 12. Sidens organisering • Teksten beskriver birketræet i detaljer. • Illustrationerne viser de vigtigste synlige karakteristika af birketræet. • Billedteksterne opsummerer det vigtigste indhold fra teksten, så eleverne dels har faglige ord, når de skal samtale om træer, og dels får opsummeret de karakteristika, der er gode at kigge efter, når man skal identificere birketræet eller indsamlede data fra dette. Forslag til samtale Hvad anvendes træ fra birk til ifølge teksten? Hvilke tal hører man om birk?

2: Læs billedteksterne. Hvad betyder stande af små frø? Har eleverne tidligere set noget, de genkender som kommende fra en birk? 3: Modulér teksten for eleverne. Lad dem genlæse teksten i makkerpar og identificere steder i teksten, der passer med illustrationerne og billedteksterne. 3: Få et makkerpar ad gangen til tavlen og få dem til at markere de steder, de har identificeret, ved at indramme dem med rød tus og sætte streg til illustrationen af det tilsvarende element.

Specielle features Billedteksterne kan fjernes og eleverne kan selv skrive tekster. Afsnittene i teksten kan flyttes fra hinanden. Illustrationerne kan flyttes.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 21. Birk

Skovens løvtræer

22 Vejledning

Formål

1: Kig på illustrationerne. Få eleverne til at beskrive det, de ser.

At få viden om lindetræet. Anvendelse Knytter sig til grundside 12. Sidens organisering • Teksten beskriver lindetræet i detaljer. • Illustrationerne viser de vigtigste synlige karakteristika af lindetræet. • Billedteksterne opsummerer det vigtigste indhold fra teksten, så eleverne dels har faglige ord, når de skal samtale om træer, og dels får opsummeret de karakteristika, der er gode at kigge efter, når man skal identificere lindetræet eller indsamlede data fra dette. Forslag til samtale Hvad anvendes træ fra lind til? Hvilke dyr har glæde af lindetræer ifølge teksten? Hvilke tal hører man om lind?

2: Læs billedteksterne. Har eleverne tidligere set noget, de genkender som kommende fra en lind? 3: Modulér teksten for eleverne. Lad dem genlæse teksten i makkerpar og identificere steder i teksten, der passer med illustrationerne og billedteksterne. 3: Få et makkerpar ad gangen til tavlen og få dem til at markere de steder, de har identificeret ved at indramme dem med rød tus og sætte streg til illustrationen af det tilsvarende element.

Specielle features Billedteksterne kan fjernes og eleverne kan selv skrive tekster. Afsnittene i teksten kan flyttes fra hinanden. Illustrationerne kan flyttes.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 22. Lind

Skovens løvtræer

23 Vejledning

Formål

1: Kig på illustrationerne. Få eleverne til at beskrive det, de ser.

At få viden om egetræet. Anvendelse Knytter sig til grundside 13. Sidens organisering • Teksten beskriver egetræet i detaljer. • Illustrationerne viser de vigtigste synlige karakteristika af egetræet. • Billedteksterne opsummerer det vigtigste indhold fra teksten, så eleverne dels har faglige ord, når de skal samtale om træer, og dels får opsummeret de karakteristika, der er gode at kigge efter, når man skal identificere egetræet eller indsamlede data fra dette. Forslag til samtale Hvad anvendes træ fra eg til? Hvilke dyr har glæde af egetræer ifølge teksten? Hvilke tal hører man om eg? Andre muligheder fælles for de fem træarter Sammenlign sammen med eleverne flere af de beskrevne forhold ved træerne, fx anvendelse, dyr der lever af træet, blade, bark og frugter. Arbejdet med frugter og blade fortsætter på IWB-side 25-26 og 28. Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Man kan bestemme højden af træer ud fra viden om ligesidede trekanter og vinkler. Se beregningen i den pædagogiske og didaktiske vejledning.

2: Læs billedteksterne. Hvad ligner agern? Hvorfor er store rovfugle mon netop glade for gamle egetræer? Har eleverne tidligere set noget, de genkender som kommende fra en eg? 3: Modulér teksten for eleverne. Lad dem genlæse teksten i makkerpar og identificere steder i teksten, der passer med illustrationerne og billedteksterne. 3: Få et makkerpar ad gangen til tavlen og markere de steder, de har identificeret, ved at indramme dem med rød tus og sætte streg til illustrationen af det tilsvarende element.

Specielle features Billedteksterne kan fjernes og eleverne kan selv skrive tekster. Afsnittene i teksten kan flyttes fra hinanden. Illustrationerne kan flyttes.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 23. Eg

Skovens løvtræer

24 Vejledning

Formål

1: Lad eleverne selv arbejde med at læse teksten, fx med rollelæsning.

At eleverne får viden om aldersbestemmelse af træer, som de kan anvende, når de færdes i naturen. Anvendelse Knytter sig til grundside 13. Sidens organisering • Teksten kan læses som en instruerende tekst, som er ledsaget af en beskrivende tekst, der begrunder, hvorfor aldersbestemmelse kan gennemføres som beskrevet. • Illustrationen kan anvendes til at demonstrere fremgangsmåden. Forslag til samtale Hvad har et træ brug for for at kunne vokse? Det er bladene, der får energi fra solens lys, så træet kan vokse. På hvilke tider af året vokser et træ bedst? Find en kausal sammenhæng sammen med eleverne.

2: Herefter skal de bestemme alderen af træstubben på den ledsagende illustration. 3: Saml op ved at høre, hvilken alder de forskellige grupper er kommet frem til og diskuter, hvorfor man kan komme frem til forskellige tal. Tal om, at det er ok, da der er en lille usikkerhed i alle naturfagsundersøgelser.

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Eleverne kan anvende metoden på træer i skoven. Hvem finder en træstub fra det ældste træ? Og kan eleverne bestemme det, fx ud fra udseendet af barken?

Specielle features Udsnittet af den gennemskårne træstamme kan forstørres, så den er lettere at tælle årringe på.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 24. Undersøg et træs alder

Skovens løvtræer

Formål Eleverne har hørt, at træer kan kendes på deres blade. Her får de en skematisk præsentation, hvor bladrande sammenlignes. Anvendelse Knytter sig til grundside 14. Sidens organisering • Teksten opsummerer tilknytningen af de faglige ord bladrande og bladformer til skovens træers blade. • Illustrationer og randnavne relateres til hinanden ved hjælp af bogstavkoder. Forslag til samtale Der findes flere træarter med andre bladformer end de viste. Nogle gange laver man underkategorier af bladrande, fx stortandet eller småtandet osv. I materialet er det kun skovens typiske træer, der er medtaget. Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Hvis eleverne har bragt forskellige blade med hjem fra skoven, kan de sorteres og deres former diskuteres i relation til tekstens måde at beskrive blade på.

Vejledning 1: Modulér teksten. Hvad er forskellen mellem en bladform og en bladrand? 2: Fjern bogstaverne ved bladene og lad eleverne diskutere navnene på bladrandene, og hvilke blade de hører til. Lad makkerpar komme til tavlen på skift og sætte blad og randnavn sammen. 3: Kig evt. på de forrige IWB-sider med beskrivelser af træer og find beskrivelserne af bladene. Er bladrande beskrevet, kan ordene skrives på denne IWB-side, illustrationer af bladene kan kopieres, og der kan laves en tilsvarende systematik for bladformer.

NB: Asks blade er lancetformede, og bøgs blade er ægformede.

Specielle features Alle elementer kan flyttes rundt. Fjern fx de små bogstaver og lad eleverne flytte bladrande og navne på bladrande sammen, så de passer til hinanden.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 25. Kend et træ på bladet

Skovens løvtræer

Formål Når eleverne skal gøre beskrivelserne færdige, er der mulighed for, at refleksionen i forhold til navngivningen af bladrande kobles på, og eleverne oplever, at de kan anvende en systematik til artsbestemmelse. Anvendelse Knytter sig til grundside 14. Sidens organisering • De små beskrivelser kan færdiggøres på flere måder, fx med pen, ved at flytte randnavne ind og ved at skrive med tastatur.

Vejledning 1: Forstør evt. et blad ad gangen, tal om randen og find i fællesskab frem til, hvilken rand, der passer bedst. 2: Sæt navnene på bladrandene ind på de tomme linjer. 3: Læs de små beskrivende tekster og tal om bladformer. Se evt. IWB-side 25.

Forslag til samtale Det er en god idé at lære eleverne at tale i analogier. Her kan det gøres ved, at du og eleverne udtrykker „Det er ligesom ...“, når der læses om bladenes former og rande. Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Eleverne kan bestemme, hvilke blade fra deres sortering, der tilhører de forskellige træer, som er beskrevet på grundsiderne. Øvrige blade kan forsøges bestemt med en anden bestemmelsesnøgle.

Specielle features Navne på bladrande står forneden, og kan flyttes ind på de tomme linjer i de små beskrivende tekster.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 26. Gør beskrivelserne færdige

Skovens løvtræer

Formål At henlede elevernes opmærksomhed på andre forhold ved blade, der er værd at se efter. På det tilknyttede kopiark nævnes desuden minergange. Anvendes sammen Knytter sig til grundside 14 og kopiark 1.

Vejledning 1: Tal om fotoet. Lad eleverne komme med bud på, hvad den æblelignende knop kan være. 2: Læs teksten for eleverne eller sammen med dem.

Sidens organisering • Teksten er en kort forklaring. • Fotoet viser en galler, som nævnes i teksten. Forslag til samtale Har elever set blade, der så mærkelige ud? Hvad forklarer teksten? Hvad hedder den æblelignende knop? Hvorfor er den opstået/kommet? Hvad mon man kan finde, hvis man skærer gallen igennem? Kan blade være mærkelige på andre måder? Find stedet i starten af teksten, hvor gallere nævnes som eksempler. Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Gå evt. på jagt efter blade med minergange, galler osv. og undersøg dem som foreslået på kopiark 1.

Specielle features Forstør fotoet, så det bliver lettere at se gallen.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 27. Undersøg blade for liv

Skovens løvtræer

Formål At forstå tekster beror på afkodning, men også ordkendskab. Her er det ord fra de faglige tekster om træerne, som repeteres, og eleverne får en fornemmelse af, hvor vigtige illustrationer er, når der er tale om detaljerede beskrivelser. Anvendelse Knytter sig til grundside 15. Sidens organisering • De små beskrivelser giver oplæg til eleverne, så de kan tegne træernes frugter. • Ordboksen præsenterer ordene olden og oldenår. Forslag til samtale Tal om, hvor svært det er at beskrive i ord og at omsætte ord til illustrationer. Tal om, hvordan ord og illustration gensidigt støtter hinanden, når man skal huske, fordi man får sat ord på det, man ser. Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Hvis eleverne har bragt forskellige frugter med hjem fra skoven, kan de sorteres og være forlæg for elevernes tegnearbejde.

Vejledning 1: Lad eleverne i par tegne deres forslag til træernes frugter eller del de forskellige træers frugter ud på grupper, som så tegner forslag. 2: Overfør tegningerne til tavlen og diskuter sammenhængen mellem tekst og tegning. 3: Erase to reveal og få frugterne vist øverst på siden og sammenlign dem med de tegnede frugter (fra IWBside 18-23). 4: Læs overskriften i ordboksen. Er der nogen af eleverne, der har et bud på, hvad olden er? Læs teksten og tal om den. Kom ind på oldens betydning for fødekæden. Vend evt. tilbage til teksten, når I senere skal arbejde med fødekæder og fødenet.

Specielle features Mellem opgaveteksten og ordboksen er der et felt hvor du kan erase to reveal og få træernes frugter frem. Frugterne kan flyttes rundt.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 28. Kend et træ på frugten

Pattedyr i vores skove

Overordnet formål IWB-side 29-36 skal lære eleverne om dyresystematik, ikke for at kunne den udenad, men for at vide, hvordan vi ordner dyr og planter i systemer.

Formål Dyreklasserne skal eleverne kende og kunne henføre dyr til. Her lærer de pattedyrenes karakteristika. Anvendelse Knytter sig til grundside 16. Sidens organisering • Teksten er beskrivende og præsenterer eleverne for pattedyrenes karakteristika. Illustrationen viser en unge die eller patte hos sin mor, en mnemoteknisk hjælp til eleverne, når de skal huske, hvad et pattedyr er. Forslag til samtale Hvilke kendetegn har andre dyreklasser?

Vejledning 1: Kig på illustrationen. Læs billedteksten. Ved eleverne, hvilken klasse af dyr, rådyr hører til? Hvordan kender man et pattedyr, fx i forhold til fugle, fisk, krybdyr og padder? 2: Læs teksten sammen med eleverne. Hvad står der om pattedyr? Kender eleverne andre dyreklasser? Hvilke kendetegn nævner teksten om pattedyr? 3: Hvilke danske pattedyr kender eleverne? Lad eleverne på tur komme til tavlen og skrive et dyrenavn. Eleven bør argumentere for, hvorfor det er et pattedyr. Reelt set er det alene det forhold, at de dier deres unger, der er karakteristisk for pattedyr, deraf ordet pattedyr.

Specielle features Ved tryk på rådyret får man en søgning på videoer med rådyr.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 29. Pattedyr i vores skove

Pattedyr i vores skove

Formål Arbejdet med pattedyr sat i system giver mulighed for at tale om ligheder og forskelle de forskellige dyrearter/ordener imellem og mulighed for, at eleverne hører de ord, vi også i daglig tale bruger om dyrefamilier, fx gnavere. Anvendelse Knytter sig til grundside 16. Sidens organisering • Teksten er en beskrivende tekst, der er ordnet fra overkategorien pattedyr mod stadigt mere underordnede kategorier til artsniveau. • Begrebshierarkiet viser pattedyrenes systematik og understøtter tekstens kategorier og underkategorier. Forslag til samtale Hvilke ord genkender eleverne? Hvad har ordene med hinanden at gøre? Hvorfor står der både mus og skovmus? Hvad kan man kalde både mus og egern? Hvad forestiller man sig, når man siger en gnaver? Kender eleverne andre gnavere (kaniner, marsvin, rotter osv.)? Kan eleverne få orden på systematikken? Hvordan kan man forklare, hvad en dyresystematik er? Er der nogle ord, som eleverne undrer sig over (fx at ræve er hunde, eller at flagermus er en orden med flere familier og arter under sig)? Hvad kan man se for sig eller forstå, når man hører ordene for pattedyrfamilierne? Hvad er en klov? Slå evt. ordene op sammen med eleverne.

Vejledning NB: Det er vigtigt at fortælle eleverne, at systemet er ufuldstændigt. 1: Tal først om begrebshierarkiet, og hvordan det kan forstås. 2: Modulér teksten, mens en elev peger på klasse, ordener, familier og arter, når de nævnes. 3: Læs teksten i fællesskab. Stop op, når følgende ord optræder: familie, ordener, gnavere, rovdyr, hjorte, flagermus. Tal om hvert enkelt ord, og hvad ordet dækker over. 4: Flyt evt. ordene fra �� begrebshierarkiet og læg puslespillet. Dette kan gøres af makkerpar, små grupper eller i fællesskab med støtte i teksten. Man kan også flytte færre ord og samle puslespillet herfra.

Specielle features Ordene kan flyttes ud af systemet.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 30. Vi sætter dyr i system

Pattedyr i vores skove

Formål Elever vil ofte synes, at der ikke er nogen dyr i skoven. Her bliver de gjort opmærksomme på, at selv om de ikke ser selve dyrene, er der andre måder at se, at de lever i skoven. Anvendelse Knytter sig til grundside 17 og kopiark 2. Sidens organisering • Teksten er forklarende. Den bryder genren ved at henvende sig direkte til eleven istedet for at anvende et 3. persons modtagerforhold. • Fotoet viser, hvordan spor i skoven kan opstå. På de kommende sider vil der være fokus på spor, som er efterladenskaber fra måltider, fodaftryk eller ekskrementer fra dyrene. • På kopiark 2 er der anvisninger til, hvordan man kan tage afstøbninger af fodspor og på den måde bringe sporene med tilbage i klassen. Forslag til samtale Har eleverne prøvet at finde spor i skoven, som de mener viser, at der lever dyr? Hvordan skal man gøre, hvis man gerne vil se dyr i skoven? Og hvorfor ser man sjældent dyr i skoven? Hvor kan de forskellige typer spor, som nævnes i teksten, komme fra?

Vejledning 1: Tal om fotoet og den tilhørende billedtekst. Hvad er der sket inden, og hvad menes der med spor efter et festmåltid? 2: Teksten egner sig til rollelæsning. Alternativt kan du modulere teksten. 3: Aktiviteten med at tage aftryk af dyrespor kan udføres i forbindelse med en skovtur. Afprøv evt. teknikken hjemmefra. Medbring alle ingredienserne til gipsblandingen på skovturen, men gør først gipsen klar lige inden brug. Aftrykkene er dekorative at have hængende i klasselokalet og kan give oplæg til mange samtaler eleverne imellem.

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Hvis eleverne har bragt spor med hjem fra skoven, kan de inddrages. Fodspor kan bringes med hjem fra skoven ved afstøbning i gips - kopiark 2.

Specielle features Forstør fotoet, når I taler om det.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 31. Spor efter skovens dyr

Pattedyr i vores skove

Formål At lære om, hvilke spor man kan være heldig at finde efter egern. At få en fornemmelse af, at egernet er afhængig af føde fra skoven. Anvendelse Knytter sig til grundside 17. Sidens organisering • Teksten er en beskrivelse af egernets adfærd, som kobles sammen med, hvordan man kan se egernet selv eller spor efter det i skoven. • Illustrationerne viser karakteristika ved spor, som kan identificere dem som stammende fra et egern. Forslag til samtale Er der noget af det, egernet spiser, som er overraskende? Hvorfor? Hvilke andre dyr spiser kogler? Ligner egernets ekskrementer andre ekskrementer, som eleverne har set?

Vejledning 1: Tal om illustrationerne, og hvad de viser. Hvor lever egernet? På jorden? I buske? I træer? Hvad er der vist, at egernet spiser, og hvad mon det ellers spiser? 2: Læs billedteksterne i fællesskab. Hvad betyder det at være busket og flosset? 3: Teksten egner sig til rollelæsning. Lad eleverne finde svar på de spørgsmål, som de prøvede at forudsige svarene på i tegningerne.

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Hvis eleverne har bragt spor med hjem fra skoven, kan olden og grankogler tjekkes for gnavespor, som evt. kan stamme fra et egern eller fra en mus.

Specielle features Tekster, illustrationer og billedtekster kan flyttes individuelt. Ved tryk på egernet linkes til en søgning på videoer om egern.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 32. Rødt egern

Pattedyr i vores skove

Formål At lære om, hvilke spor man kan være heldig at finde efter ræve. At få en fornemmelse af, at ræven er afhængig af føde fra skoven. Anvendelse Knytter sig til grundside 18. Sidens organisering • Teksten er en beskrivelse af rævens adfærd, der kobles sammen med, hvilke spor man kan se efter den i skoven. • Illustrationerne viser karakteristika ved spor, som kan identificere dem som stammende fra en ræv. Forslag til samtale Har eleverne set spor efter ræve eller evt. lugtet deres fæle lugt i haver, buskadser eller skov? Viden fra brødteksten

spiser mus, fugle, fugleæg

Viden fra illustrationsteksten

kødæder kan spise bær ådselæder

rovdyr potespor aftryk

har farve som efterårsskoven

1: Tal om illustrationsteksterne. Slå evt. ordene rovdyr og ådselæder op sammen med eleven. Anvend fx en netbaseret browser og vis eleven, hvordan man finder en pålidelig kilde. Wikipedia og Den Store Danske Encyklopædi dukker formodentlig op. Vær opmærksom på, at Wikipedias tekster som oftest er for vanskeligt tilgængelige for skoleelever. Eleverne kan skrive en kort forklaring til hvert af de to ord. 2: Lad eleverne læse teksten og lad dem to og to sammenholde teksten med det, man får at vide i illustrationsteksterne. Det kan evt. gøres ved, at de laver et Venn-diagram, hvor de sammenligner det, man får at vide i de to slags tekster. Se illustration.

er godt kamufleret

Viden fra begge tekster

Specielle features Tekster, illustrationer og billedtekster kan flyttes individuelt. Ved tryk på ræven linkes til en søgning på videoer om ræve.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

Vejledning

IWB-side 33. Rød ræv

Pattedyr i vores skove

34 Vejledning

Formål

1: Tal om illustrationsteksterne.

At lære om, hvilke spor man kan være heldig at finde efter flagermus. At få en fornemmelse af, at brunflagermusen er afhængig af skoven som levested. Anvendelse Knytter sig til grundside 18 samt evt. Venn-diagram på kopiark 9. Sidens organisering • Teksten er en beskrivelse af brunflagermusens adfærd, der kobles sammen med, hvilke spor man kan se efter den i skoven. • Illustrationerne viser karakteristika ved spor, som kan identificere dem som stammende fra en flagermus.

Forslag til samtale Hvorfor mon brunflagermusen lever, hvor der er store træer? Viden fra brødteksten

Viden fra illustrationsteksten

jager i mørket lorte kan findes foran deres bo

aflange lorte

lever i skove med store træer

spiser insekter

Viden fra begge tekster

Specielle features Tekster, illustrationer og billedtekster kan flyttes individuelt. Ved tryk på flagermusen linkes til en søgning på videoer om flagermus.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 34. Brunflagermus

Pattedyr i vores skove

35 Vejledning

Formål

1: Tal om illustrationsteksterne.

At lære om, hvilke spor man kan være heldig at finde efter rådyr. At få en fornemmelse af, at rådyret er afhængig af føde fra skoven. Anvendelse Knytter sig til grundside 19. Sidens organisering • Teksten er en beskrivelse af rådyrets adfærd, der kobles sammen med, hvilke spor man kan se efter det i skoven. • Illustrationerne viser karakteristika ved spor, som kan identificere dem som stammende fra et rådyr.

Forslag til samtale Hvordan kan man kende fodsporene fra rådyr? Hvad hedder rådyrenes unger? Kender I andre dyreunger med det samme navn? Viden fra brødteksten

spor kan ses i fugtig jord

Viden fra illustrationsteksten

spiser nye skud

spiser græs og små træer

lorte ligner kaninlorte

ungen hedder et lam spiser gerne i skovbryn

træder på to tånegle

Viden fra begge tekster

Specielle features Tekster, illustrationer og billedtekster kan flyttes individuelt. Ved tryk på rådyret linkes til en søgning på videoer om rådyr.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 35. Rådyr

Pattedyr i vores skove

36 Vejledning

Formål

1: Tal om illustrationsteksterne.

At lære om, hvilke spor man kan være heldig at finde efter mus. At få en fornemmelse af, at skovmusen er afhængig af føde fra skoven. Anvendelse Knytter sig til grundside 19. Sidens organisering • Teksten er en beskrivelse af skovmusens adfærd, der kobles sammen med, hvilke spor man kan se efter den i skoven. • Illustrationerne viser karakteristika ved spor, som kan identificere dem som stammende fra en mus. Forslag til samtale Kender eleverne lugten af mus? Hvorfor har størrelsen på skovmusens øjne og ører betydning for, at den lever om natten? Hvad er forskellen mellem kogler, der er gnavet af mus og af egern?

2: Lad eleverne læse teksten og lad dem to og to sammenholde teksten med det, man får at vide i illustrationsteksterne. Det kan evt. gøres ved, at de laver et Venn-diagram, hvor de sammenligner det, man får at vide i de to slags tekster. Se eksempler på IWB-side 33-35. 3: Lad evt. eleverne tegne, hvordan en mus holder en nød, og hvordan den ser ud bagefter, efter beskrivelsen i teksten.

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Hvis eleverne har bragt spor med hjem fra skoven, kan olden og grankogler tjekkes for gnavespor, som evt. kan stamme fra et egern eller fra en mus. Supplerende arbejde med faglig læsning og skrivning Eleverne kan læse mere om et af dyrene i lette fagbøger og skrive en lille bog om dyret.

Specielle features Tekster, illustrationer og billedtekster kan flyttes individuelt. Ved tryk på musen linkes til en søgning på videoer om mus.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 36. Skovmus

Fugle i skoven

37 Vejledning

Overordnet formål

1: Lad hver elev tegne en fugl og skrive tags på.

IWB-side 37-41 skal give eleverne en forståelse for, at skovens fugle dels er føde for andre af skovens dyr, dels at de også selv finder deres føde i skoven.

Formål

2: Tal om fuglen på IWB-siden og find forskelle og ligheder.

At få kendskab til fugle som dyreklasse. Anvendelse Knytter sig til grundside 20. Sidens organisering • Teksten er beskrivende og præsenterer eleverne for fugles karakteristika. Samtidig sætter den fuglen ind i dyrenes udviklingshistorie og kobler dem evolutionsmæssigt til dinosaurerne. • Illustrationerne viser et barn, der med en kikkert kigger på et eller andet, fx fugle, en velociraptor og en skematisk fugl. Forslag til samtale Hvilke kendetegn har en fugl? Hvilke fuglekendetegn ser man på velociraptoren på IWB-siden? Hvad betyder det, at velociraptor har udviklet sig til en fugl? Kan I finde ligheder/forskelle mellem fugle og andre dyreklasser?

2: Modulér tekstens indhold eller lad eleverne læse den som rollelæsning. Vær opmærksom på passagen om fuglens udviklingshistorie, da den kan være svær at forstå. 3: Lad eleverne sammenholde deres tegning af en fugl med beskrivelsen og tilpasse den, hvis det er nødvendigt.

Specielle features Tags på fuglen kan flyttes og evt. sættes på velociraptoren.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 37. Fugle i skoven

Fugle i skoven

Formål At stifte bekendtskab med de ord, vi knytter til fugles ydre og deres levevis. Anvendelse Knytter sig til grundside 20 og kopiark 7 og evt. kopiar 8. Sidens organisering • Teksten er beskrivende og lettere leksikalsk i sin stil. • Illustrationen viser en skematisk fugl. Forslag til samtale Hvordan kan man forklare, hvad fjerdragt, vinger, næb og æg er? Er der andre dyr end fugle, der har fjer (nej), vinger (fx flagermus og flyvefisk), næb (fx næbdyret) eller lægger æg (fisk, padder, krybdyr)? Forberedende sproglig aktivitet til de kommende sider Forbered en række kort med dyrene fra grundsiderne eller kopiark 8. Der må gerne være gengangere. Lad hver elev få et kort. Eleverne skal nu „lytte og bytte“. På signal finder de sammen to og to. Hver elev beskriver det dyr, han/hun har på sit kort. Herefter bytter de kort og finder hver en ny makker.

Vejledning 1: Tal om tekstens fremhævede ord. Lad eleverne gætte på, hvad de betyder og skrive små forklarende sætninger til hvert ord. 2: Læs teksten sammen med eleverne. 3: Lad eleverne arbejde videre med ord og tekster ved, at små grupper eller makkerpar får ansvaret for et til to ord. De kan vurdere, om de små forklarende tekster, der blev skrevet til en start, passer, eller om de skal skrives om. 4: Udfør aktiviteten med at sammenligne fugles vægt med frugter. Tal om, hvorvidt fuglene er lettere eller tungere, end de ser ud.

Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde For at få en fornemmelse af, hvor lidt fugle vejer, er der på kopiark 7 forslag til at finde fuglens vægt i form af kendte ting.

Specielle features De med fed fremhævede ord kan flyttes ud af teksten og kan anvendes til at skrive forklaringer til eller til at dele på elevgrupper.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 38. Ord om fugle

Fugle i skoven

Formål At få en fornemmelse af spurvehøgens karakteristika og jagtadfærd samt betydningen af skoven for spurvehøgen. Anvendelse Knytter sig til grundside 20. Sidens organisering • Teksten er en beskrivelse af spurvehøgen og lidt om dens levevis. • Illustrationen viser en tegning af en hanspurvehøge.

Vejledning 1: Hvis I har arbejdet med den forberedende sproglige aktivitet beskrevet på IWB-side 38, kan I læse teksten i fællesskab. 2: Diskuter, om tegningen viser en hun eller en han og hvorfor. Vend tilbage til relevante sekvenser i teksten for at understøtte samtalen.

Forslag til samtale Hvorfor er der forskel på, hvilke fugle hannen og hunnen tager som bytte? Hvad betyder flugt, når det handler om fugle? Hvad betyder det, at de fleste spurvehøge er standfugle? NB: På IWB-side 31 kan man finde et foto, der viser en spurvehøg og fjerrester efter, at den har spist en mindre fugl.

Specielle features Den frugt spurvehøgen vejer det samme som, kan noteres på siden.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 39. Spurvehøg

Fugle i skoven

40 Vejledning

Formål

1: Læs teksten i fællesskab.

At få en fornemmelse af, hvilken betydning skoven har for blåmejsen i forhold til føde, yngel og fjender. Anvendelse Knytter sig til grundside 21. Sidens organisering • Teksten er en beskrivelse af blåmejsen og lidt om dens levevis. • Illustrationen viser en tegning af en blåmejse. Forslag til samtale Hvad lever de voksne blåmejser af? Hvad fodres ungerne med? Kan man regne ud, hvor mange unger et blåmejsepar i alt kan nå at få på en sommer? (mellem 1x8 til 3x16). Hvilket træ giver føde til blåmejser om vinteren? Hvorfor spiser blåmejsen ikke insekter om vinteren? Supplerende arbejde med faglig læsning og skrivning Eleverne kan bruge deres sætninger til at skrive en lille sammenhængende tekst om fuglen. Se den pædagogiske og didaktiske vejledning under Beskrivelser i afsnittet Spurvehøg, Blåmejse, Skovskade. Tilsvarende tal kan findes om spurvehøgen og skovskaden.

2: Sæt en pil til top, hale, vinge og underside på illustrationen af blåmejsen. Lad eleverne byde ind med, hvad der kan stå, så det beskriver de forskellige karaktertræk på blåmejsen, fx „blå top“, „gul underside“ osv. 3: Find de forskellige tal fra teksten: 9-12 gram, 5 år, 1 år, 8-16 æg, 1314 dage, 18-20 dage. Lad eleverne finde sætninger, der viser, hvad hvert tal/interval beskriver i forhold til blåmejsen.

Specielle features Den frugt blåmejsen vejer det samme som, kan noteres på siden.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 40. Blåmejse

Fugle i skoven

41 Vejledning

Formål

1: Læs teksten i fællesskab.

At få en fornemmelse af, hvilken betydning skoven har for skovskaden i forhold til føde, yngel og fjender. Anvendelse Knytter sig til grundside 21. Sidens organisering • Teksten er en beskrivelse af skovskaden og lidt om dens levevis. • Illustrationen viser en tegning af en skovskade. Forslag til samtale Hvad er et kald og et forråd? Hvilke træer får man agern og bog fra? Hvad mon der forstås med små fugle? NB: Skovskadens vingefjer kendes let fra andre fugles fjer på størrelsen og de flotte blå striber. Søg evt. på „skovskade“ og „fjer“ på nettet og find billeder.

2: Lad eleverne sætte tags på de forskellige karaktertræk på skovskaden, fx „ligner sort skæg“, „hvid under halen“ osv. 3: Find ud af, hvilke træer skovskaden er afhængig af for at finde vinterforråd. 4: Arbejd evt. med tal om skovskaden på samme måde som med blåmejsen.

Supplerende faglig læsning og skrivning Der kan laves et skema som beskrevet i den pædagogiske og didaktiske vejledning under Skemaer i afsnittet Spurvehøg, Blåmejse, Skovskade. Eleverne kan i grupper vælge en fugleart at fordybe sig i. Lad dem præsentere for hinanden med udgangspunkt i skemaet. Skemaet kan også anvendes som udgangspunkt for at skrive korte beskrivelser af de valgte fugle.

Specielle features Den frugt skovskaden vejer det samme som, kan noteres på siden. Tryk på skovskaden og der kommer en billedsøgning på „skovskade“ og „fjer“.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 41. Skovskade

Dyr og planter lever sammen

Overordnede formål Gennem arbejdet med træer, pattedyr og fugle har eleverne hørt om, hvordan dyrene lever af hinanden og af frugter eller skud fra skovens træer. På IWB-side 42-47 skal de få en forståelse af, at disse sammenhænge kan vises grafisk og samtidig have ekspliciteret denne viden som vigtige sammenhænge i naturen.

Formål At få mulighed for, gennem et konkret eksempel, at tale om og forstå dyrs og planters samspil i naturen. Anvendelse Knytter sig til grundside 22. Sidens organisering • Teksten kan anvendes til at bringe elevens førfaglige sprog ind i en faglig kontekst. • Illustration og illustrationstekst fortæller tilsammen om samspillet mellem en skovmus og skovens øvrige dyr og planter.

Vejledning 1: Se på fotoet af skovmusen i skovbunden. Repetér hvad den lever af, og hvem dens fjender er. 2: Lad eleverne diskutere, hvad der menes med den ledsagende billedtekst. Skriv sammen med eleverne klassens egen tekst til fotoet. 3: Modulér teksten i det første afsnit. og tal om, hvordan foto og tekst passer sammen. 4: Modulér teksten i det andet afsnit, og find sammen med eleverne eksempler på diagrammer.

Forslag til samtale Hvad finder skovmusen i skovbunden? Hvilke træer giver føde til skovmusen? Hvilke dyr i skoven er skovmusens fjender? Hvilke diagrammer kender I fra matematik eller fra andre steder?

Specielle features Fra fotoet linkes der til en videosøgning af „mouse“ og „forest“ Sidetal magler.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 42. Dyr og planter lever sammen

Dyr og planter lever sammen

Formål At tale om en grafisk model af en fødekæde og forstå, at fødekædetænkningen støtter vores viden, men at den ikke direkte kan findes i naturen. Anvendelse Knytter sig til grundside 22. Sidens organisering • Teksten over fødekæden fungerer som en kort klassifikation. • Teksten under fødekæden er en beskrivelse af, hvad man kan udlede af en fødekæde. • Den grafiske fremstilling af en fødekæde viser en simpel sammenhæng, som eleverne kender fra teksterne om dyrene i skoven. NB: En fødekæde er en repræsentativ model for nogle forhold i naturen. Der skal altså repræsentations- og modelleringskompetence til for at forstå den. Eleverne skal også forstå, at man i naturen naturligvis aldrig vil opleve en ræv, der spiser et egern, som samtidig spiser en kogle.

Vejledning 1: Kig på fødekæden. Tal om ordet fødekæde, som er sammensat af føde og kæde, og hvordan diagrammet kan forstås som en kæde af føde. 2: Lad eleverne læse teksten over diagrammet og diskutere, hvordan tekst og diagram passer sammen. 3: Lad eleverne „læse“ fødekæden: en kogle spises af et egern, der spises af en ræv. Det kan gennemføres ved, at eleverne i makkerpar forklarer diagrammet til hinanden. 4: Modulér det sidste afsnit og diskuter, hvad der ville ske, hvis situationen var omvendt.

Forslag til samtale Hvad er en kæde, og hvordan er den bygget? (Af led der hænger sammen). Hvad betyder pilene i fødekæden? Kan man se en fødekæde i naturen? Hvis ikke, hvad kan man så forstå ud fra en fødekæde? Hvad vil det betyde for ræven, hvis der et år er meget få grankogler (og andre nødder og frø)?

Specielle features Fødekæden kan skilles ad, og eleverne kan selv samle fødekæden igen.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 43. En fødekæde

Dyr og planter lever sammen

44 Vejledning

Formål

1: Tal om de tre led, og hvordan de passer med det, som eleverne ved.

Her formaliseres og generaliseres den viden, som eleverne allerede har fået erfaring med gennem arbejdet med de forrige sider. Anvendelse Knytter sig til grundside 22.

2: Lad eleverne afprøve, om en fødekæde kan starte med et dyr. Det kan de evt. diskutere i små grupper.

Sidens organisering • Teksten er en lovmæssighed om konsumentfødekæden. • Illustrationen repræsenterer en fødekæde med to led: græs – ko, hvor mennesket kunne være led nummer tre. • En tænkeopgave er markeret med grønt. Denne lægger op til en lille diskussion af og refleksion over fødekæders længder.

3: Lad dem herefter se på billedet af koen, der spiser græs og beskrive de led, der er repræsenteret her.

Forslag til samtale Hvad betyder ordet planteæder? Kødæder? Passer leddene i fødekæden ovenfor med reglerne for en fødekæde? Hvem kan være led nummer 3 i fødekæden med græs og ko?

4: Lad herefter grupperne diskutere, om der er fødekæder med fire led eller flere. Fx kan man starte med græs – ko – menneske – myg...

Specielle features Tallene på de forskellige led kan fjernes. Der kan byttes rundt på de tre led og eleverne kan sætte dem i rigtig rækkefølge.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 44. Led i en fødekæde

Dyr og planter lever sammen

Formål At udvide forståelsen fra, at planter og dyr liniært er afhængige af hinanden i skoven, til at de er afhængige af hinanden på kryds og tværs, men i høj grad også konkurrerer om de ressourcer, der findes i skoven. Anvendelse Knytter sig til grundside 23. Sidens organisering • Teksten forklarer fødekædens trofiske niveauer: plante, planteæder, og rovdyr og kobler deres overlevelse på tilstedeværelsen af tilstrækkelige ressourcer i form af føde. • Fødenettet viser to konkurrerende rovdyr og to konkurrerende planteædere. • Den øverste illustrationstekst præsenterer begrebet konkurrenter, den nederste hjælper eleven til at forstå et fødenet som sammensat af flere fødekæder. Forslag til samtale Hvad er et net? Hvordan kan man forstå ordet fødenet? Hvor mange fødekæder kan I se? Viser fødenettet alle de mulige fødekæder i en skov? Forklar hvorfor.

Vejledning 1: Diskuter med eleverne, hvad de grønne pile kan betyde i fødenettet, og hvordan fødenettet kan forstås. 2: Lad eleverne finde fødekæden fra før i fødenettet og andre fødekæder. Disse kan stilles op på IWBsiden ved at kopiere de forskellige elementer og forbinde dem med pile. Sæt lednummer ind i fødekæderne og repetér på denne måde „reglen“ fra forrige IWB-side. 3: Læs illustrationstekster og diskuter, hvad det betyder at konkurrere. 4: Lad eleverne to og to læse teksten. Etteren læser, og toeren forklarer, hvordan sætningen passer til fødenetgrafikken.

Specielle features Dyr, træernes frugter og pile kan flyttes fra hinanden og anvendes til at skabe fødekæder ud fra fødenettet.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 45. Et fødenet

Dyr og planter lever sammen

46 Vejledning

Formål

1: Læs billedteksten og tal om fotoet.

At eleverne forstår, at dyrene kun lever steder, der tilfredsstiller deres behov, i elevsprog defineret som „et godt levested“. Anvendelse Knytter sig til grundside 23. Sidens organisering • Fotoet viser en skov i Nordsjælland, som ligger ned til Farum sø. Man ser, at træerne er i mange forskellige højder, og dette sammen med tilstedeværelsen af vand er blandt andet med til at give en stor artsdiversitet i skoven. • Teksten forklarer, hvilke elementer der skal være til stede for, at et opholdssted kan udgøre et godt levested for dyr og planter.

2: Lad eleverne to og to læse teksten. Etteren læser, og toeren forklarer, hvordan sætningen passer med det, de ved om skoven og evt. det, de kan se på fotoet.

Forslag til samtale Hvad kan I se på fotoet? Hvilke dyr tænker I kan leve i skoven? Hvad har (et nævnt dyrs navn) brug for, som kan være i skoven? Hvordan får den føde, vand, en rede/hule til dens unger og skjul mod fjender?

Specielle features Ingen.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 46. Dyrs levesteder

Dyr og planter lever sammen

Formål At få en gryende fornemmelse for, at mangfoldigheden i naturen er vigtig for den økologiske balance, og at vi i dag er nødt til at gøre en aktiv indsats for ikke at ødelægge levevilkårene for naturens dyr og planter. Anvendelse Knytter sig til grundside 23. Sidens organisering • Fotoet viser en skov i Nordsjælland, som ligger ned til Farum sø. Man ser, at træerne er i mange forskellige højder og dette sammen med tilstedeværelsen af vand er blandt andet med til at give en stor artsdiversitet i skoven. • Teksten forklarer om begrebet fredning og gør rede for, hvorfor fredning er nødvendig. Forslag til samtale Hvis vi fældede en skov, hvad ville der så ske med dyrene? Hvis de alle skulle finde et nyt levested, hvad ville det så betyde? Kunne man samle alle Danmarks mus og egern i en skov? Hvad ville der ske med tiden? Hvad ville der ske med dyr og planter, hvis vi ikke fredede ved lov? Hvordan kunne man forestille sig, at vi mennesker ville kunne finde på at bruge skoven, hvis der ikke var nogle regler?

Vejledning 1: Modulér første afsnit af teksten for eleverne. Diskuter tekstens spørgsmål. 2: Modulér det andet afsnit for eleverne. Lad eleverne to og to formulere, hvad det betyder, at dyr og planter er fredede. 3: Tal om, hvorfor vi freder gennem lovgivning, og hvad der kunne ske med dyr og planter, hvis vi ikke fredede. 4: Skriv evt. i fællesskab klassens fredningslov til skoven. I makkerpar kan eleverne finde 2-3 regler. Oplist alle de fremkomne regler. Gruppér regler, som har ens formål og slut med at skrive en lov med de regler, som alle synes er gode.

Specielle features Ingen.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 47. Fredning

Dine resultater

Overordnet formål På IWB-side 48-53 skal eleverne præsentere data, som de har tilegnet sig ved egne undersøgelser eller ved at læse faglige tekster på forskellige måder, fx i diagramtyper, som eleverne har været undervist i.

Formål At vise data, som eleverne selv har samlet, i et diagram. Anvendelse Knytter sig til grundside 24, elevernes resultater på kopiark 3 samt kopiark 4. Sidens organisering • Den øverste tekst beskriver, hvad der forventes af eleven på de kommende sider. • Illustrationen nederst viser et pindediagram, som en elev har udfyldt efter en tur i Ryet skov. • De to grønne tekstbokse henviser til kopiark 3 og kopiark 4. Forslag til samtale Hvad står der i diagrammet? Kan I se, hvor mange der lavede de forskellige ting i skoven? Kommer jeres pindediagram til at se ud på samme måde? Hvorfor ikke, når det er samme undersøgelse I skal lave, som eleven Magnus lavede?

Vejledning 1: Modulér teksten øverst. Tal med eleverne om, hvad der forventes af dem på de kommende sider, og at det er vigtigt, at de kigger tilbage i tidligere grundsider, hvis de er i tvivl om et eller andet, så de ikke bare gætter. 2: Kig på diagrammet på illustrationen. Det er muligt at aflæse diagrammet og læse teksten. Tal med eleverne om, hvad der står. Dette kan give eleverne en idé til, hvordan de kan arbejde med kopiark 4. 3: Lad eleverne arbejde så selvstændigt som muligt med at tegne deres egne pindediagrammer ud fra resultaterne fra deres arbejde med kopiark 3.

Specielle features Forstør evt. diagrammet.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 48. Dine resultater

Dine resultater

Formål At give eleverne mulighed for at vise, hvad de ved om anvendelse af produkter fra skoven. At give eleverne mulighed for at vise, at de kan anvende et passende fagsprog i deres forklaring. Anvendelse Knytter sig til grundside 24. Sidens organisering • Spørgsmålet knytter sig til underemnet om skovens brug/skovbrug.

Vejledning 1: Lad eleverne arbejde med at besvare spørgsmålet i makkerpar. De må meget gerne kigge på de foregående grundsider for at repetere. 2: Tal om de ord, som eleverne bruger, fx om de anvender ord, som de ikke tidligere kendte til eller kendte mindre godt.

Forslag til samtale Hvad kan træerne i jeres skov bruges til? Bruger I selv ting, der kunne komme fra jeres skov? Kunne nogle af disse ting fremstilles uden brug af træ?

Specielle features De skolefaglige ord som eleverne nu anvender naturligt, kan noteres på siden.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 49. Skovens brug

Dine resultater

Formål At give eleverne mulighed for at vise, at de kender til skovens træarter. At give eleverne mulighed for at vise, at de kan koble udseende af blade, frugter og bark til specifikke træarter. Anvendelse Knytter sig til grundside 24. Eleverne vil under arbejdet desuden have brug for grundsiderne 10-15. Sidens organisering • Spørgsmålet lægger op til, at eleverne gør sig klart, hvilke træer de reelt så i skoven. • Teksten nederst opfordrer til, at eleverne udstiller de data, som knytter sig til skovens træer.

Vejledning 1: Lad eleverne arbejde sammen i grupper om at bestemme frugter, blade og bark. iderne om skovens træer kan anvendes til opslag, og alternativt kan man anvende opslagsværker om skovens træer. 2: Oplægget til en udstilling fortsættes på grundside 26 på grundsiderne.

Forslag til samtale Hvordan fandt I ud af, hvilke træer der er i jeres skov? Tilknyttet praktisk undersøgende arbejde Udstillingen af data fra skovens træer kan være afslutningen på og efterbehandlingen af turen til skoven. Supplerende arbejde med faglig læsning og skrivning Lad eleverne knytte små beskrivelser til de udstillede data, fx: Dette stykke bark er fra birk. Det kan man se på barkens hvide farve ... Altså beskrive og begrunde tilhørsforholdet til en træart.

Specielle features Træarterne fra skoven kan skrives på siden.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 50. Træer i skoven

Dine resultater Vejledning

Anvendelse Knytter sig til grundside 25 og kopiark 10. Eleverne kan evt. få brug for at genlæse udvalgte sider om dyrene i skoven (side 16-21) eller finde oplysninger andre steder.

1: Tal om ordene i ordboksen. Det kan gøres i makkerpar eller ved at lave ordkort med ordene fra ordboksen. Her får hver elev et kort, og på signal finder de en makker, som de forklarer ordet til. Afslutningsvis siger de en sætning med ordet, inden de bytter kort, og legen fortsætter.

Sidens organisering • Teksten forbereder Eleverne på arbejdet med drejebogen. • Ordboksen giver inspiration til arbejdet med drejebogen samt repeterer betydningen af de skolefaglige ord.

2: Tal om, hvad eleverne forestiller sig, at en fugl eller et pattedyr laver i løbet af en dag.

Forslag til samtale Hvornår er dyret vågen? Hvordan bevæger det sig omkring? Hvad skal det nå på en dag?

3: Lad eleverne tegne fire situationer fra dyrets liv på kopiarket og skrive en forklaring til hver tegning.

Formål At eleverne på baggrund af deres viden om skoven sætter sig i et dyrs sted og forestiller sig dets adfærd og tilpasning til levestedet.

Supplerende arbejde med faglig læsning og skrivning Arbejdet med dyr kan udvides til, at eleverne skriver små bøger med beskrivende tekster.

Specielle features Ingen.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 51. Et dyrs liv i skoven

Dine resultater

Formål At give eleverne mulighed for at vise, at de kan anvende begrebet fødekæde og opstille fødekæder på andre planter og dyr end dem, der er illustreret på grundsidernes fødekæde. At give eleverne mulighed for at se, om de kan huske navne på dyr og træernes frugter fra skoven. Anvendelse Knytter sig til grundside 25. Eleverne kan evt. få brug for at genlæse udvalgte grundsider om træer og dyr i skoven (grundside 10-21) eller finde oplysninger andre steder. Sidens organisering • Illustrationerne er en støtte til elevernes hukommelse af, hvilke dyr og planter de har lært om. • En opfordring til at tegne og dermed repetere, hvordan en fødekæde for udvalgte dyr og planter i skoven kan se ud.

Vejledning 1: Start ved IWB-siden og lad et par elever opstille en fødekæde, som kan danne rammen om en kort repeterende samtale i klassen. 2: Lad eleverne arbejde i makkerpar og selv skabe nye fødekæder, som er begrundet i deres viden om, hvad dyrene i skoven spiser. 3: Gennemgå elevernes arbejde ved at lade udvalgte grupper vise en fødekæde ved tavlen.

Forslag til samtale Hvordan er en fødekæde bygget op? Hvad er der særligt ved de forskellige led i en fødekæde? Kan et dyr/en plante være led i kun en eller i flere fødekæder?

Specielle features Dyr, træ og frugter kan flyttes ind og opstilles i fødekæder.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 52. Skoven som levested – Tegn 3 fødekæder

Dine resultater

Formål At give eleverne mulighed for at vise, at de kan anvende begrebet fødenet og opstille et større fødenet for skovens dyr og planter. At give eleverne mulighed for at se, om de kan huske navnene på dyr og træernes frugter fra skoven. Anvendelse Knytter sig til grundside 25. Sidens organisering • Illustrationerne er en støtte for elevernes hukommelse af, hvilke dyr og planter de har lært om. • En opfordring til at tegne og dermed repetere, hvordan et fødenet for skoven kan se ud.

Vejledning 1: Repetér, at et fødenet kan opfattes som bestående af en lang række fødekæder. Kopier evt. de opstillede fødekæder fra forrige IWB-side. 2: Lad eleverne slå fødekæderne sammen, så der kun optræder en illustration af hvert dyr eller plante, så der efterhånden opstår et fødenet. 3: Eleverne kan kopiere fra tavlen eller selv skabe deres eget fødenet på grundsiden.

Forslag til samtale Hvad viser et fødenet? Hvordan kan man forstå et fødenet? Kan der være flere fødekæder i et fødenet?

Specielle features Dyr, træ og frugter kan flyttes ind og opstilles i et fødenet.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 53. Skoven som levested – Tegn et fødenet

En udstilling om din skov

Formål At eleverne får mulighed for at vise, hvad de har samlet i skoven og får sat det ind i en faglig og formidlingsmæssig kontekst. At eleverne får mulighed for at arbejde videre med deres data samt deres viden om skoven og dens træer og dyr. Anvendelse Knytter sig til grundside 26 og alt det arbejde, der er gennemført i klassen. Sidens organisering • Illustrationerne viser elever, der har lavet plancher til en udstilling. • Teksten lister en række forslag til, hvad en udstilling om skoven kunne vise.

Vejledning 1: Tal om, hvad en udstilling om skoven kunne bestå af. List elevernes idéer på IWB-siden. 2: Læs grundsidens forslag op og tal evt. om, hvad der menes med hvert enkelt forslag. Find i fællesskab ud af, hvad der passer i jeres klasse både i forhold til tid og i forhold til fysiske rammer. 3: Gør udstillingen klar og inviter gæster.

Forslag til samtale Hvad synes I er særligt godt at vise frem til andre af alt det, I har arbejdet med under temaet skoven?

Specielle features Der er plads til at skrive idéer til udstillingen.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 54. En udstilling om din skov

Fik du lært det, du skulle?

Overordnet formål Opgaverne på grundside 26 og 27 (IWB-side 55-59) er evaluerende og giver eleverne mulighed for at vise, i hvilken grad de forstår og kan anvende det nytilegnede formelle, skolefaglige sprog.

Formål At eleverne på egen hånd skitserer en fødekæde og sætter ord på dens opbygning. Anvendelse Knytter sig til grundside 26. Sidens organisering • Illustrationerne er en støtte for elevernes hukommelse af, hvilke dyr og planter de har lært om. Disse findes ikke på den tilsvarende grundside. • To delopgaver, der tilsammen viser, i hvilken grad eleverne har forstået, hvad en fødekæde viser.

Vejledning 1: Gennemgå, hvad der forventes af eleverne i deres besvarelser. At de skal anvende fagligt sprog og evt. tegne, samt at de skal skrive korte beskrivelser af en fødekædes led. 2: Lad eleverne arbejde selvstændigt på grundsiden. Udvalgte elever kan have glæde af at arbejde ved IWBsiden, hvor der er støtte at hente i form af illustrationer af dyr, planter mm. Eleven ved IWB-siden bør få samme forventninger til at anvende fagsprog som de øvrige elever. Evt. kan eleven indtale sin „tekst“ i IWB-softwaren og knytte den til IWB-siden. 3: Efter endt evaluering kan IWBsiden anvendes til gennemgang. Elever kan komme til IWB-siden og vise deres forslag.

Specielle features Dyr, træ og frugter kan flyttes ind og opstilles i fødekæder.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 55. Skoven som økosystem

Fik du lært det, du skulle?

Formål At eleverne på egen hånd skitserer et fødenet. At eleverne med egne ord forklarer, hvordan dyr og planter er afhængige af hinanden i skoven. Anvendelse Knytter sig til grundside 27. Sidens organisering • Illustrationen er en del af opgaven, som eleverne skal vise, at de kan udlede oplysninger fra. • Første delopgaver viser, i hvilken grad eleverne har forstået, hvad et fødenet viser. • Anden delopgaver viser, i hvilken grad eleverne har forstået dyrs og planters samspil i naturen. • De indsatte ordbokse kan være en støtte for eleverne, når de skal svare på opgaverne.

Vejledning 1: Gennemgå, hvad der forventes af eleverne i deres bevarelser. At de skal anvende fagligt sprog, og at de skal skrive korte beskrivelser og forklaringer. 2: Lad eleverne arbejde selvstændigt med opgaven. De kan have brug for at vide, at de gerne må forklare mindre dele i fødenettet, fx at en grøn pil betyder „bliver spist af“. 3: Til den anden delopgave kan det være en fordel, hvis eleverne får støtte til at finde både rovdyr og planter i illustrationen. 4: IWB-siden kan anvendes, hvis man vil gennemgå besvarelserne i fællesskab.

Specielle features Ordene fra ordboksene kan tækkes ud, og anvendes i den fælles gennemgang.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 56. Skoven som økosystem

Fik du lært det, du skulle?

57 Vejledning

Formål

1: Eleverne arbejder selvstændigt med opgaven.

At eleverne viser, at de har tilegnet sig viden om, hvilke specifikke dyre- og træarter, der findes i skoven. Anvendelse Knytter sig til grundside 27.

2: IWB-siden kan anvendes, hvis man vil gennemgå besvarelserne i fællesskab.

Sidens organisering • Opgaven lægger op til, at eleverne nævner to fugle, to pattedyr og to træarter. • De indsatte illustrationer findes ikke på den tilsvarende grundside, men er en støtte ved gennemgangen på IWB-siden eller for elever, der kræver særlig støtte.

Specielle features Illustrationerne kan flyttes ind på svarlinjerne som besvarelse i den fælles gennemgang.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 57. Udvalgte dyr og planter fra skoven

Fik du lært det, du skulle?

Formål At eleverne viser forståelse for, at skovbrug er et erhverv. At eleverne viser, at de forstår begrebet fredning. Anvendelse Knytter sig til grundside 27. Sidens organisering • Første del af opgaven viser, i hvilken grad eleverne har forstået anvendelsesmulighederne af skoven. Det kan både være skoven som rekreativt område eller skovbrug. • Anden del af opgaven viser, i hvilken grad eleverne har forstået, hvad begrebet fredning dækker over. • Den indsatte ordboks kan være en støtte for eleverne, når de skal svare på opgaverne. Denne findes ikke på den tilsvarende grundside.

Vejledning 1: Gennemgå, hvad der forventes af eleverne i deres besvarelser. At de skal anvende fagligt sprog, og at de skal skrive korte beskrivelser og forklaringer. 2: Lad eleverne arbejde selvstændigt med opgaven. Det kan være en fordel at lede elevernes tanker ind på både rekreative og skovbrugsmæssige formål. 3: IWB-siden kan anvendes, hvis man vil gennemgå besvarelserne i fællesskab.

Specielle features Der er plads til at skrive på siden. Ordene i ordboksene kan trækkes ud og indgå i besvarelser.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 58. Skovbrug

Fik du lært det, du skulle?

Formål At eleverne på egen hånd viser, at de har forståelse for, hvad et dyr har brug for på et godt levested. Anvendelse Knytter sig til grundside 27. Sidens organisering • Opgaven skal vise, i hvilken grad eleverne har forstået dyrenes behov for føde og mulighed for at få unger, vand og sikkerhed. • De indsatte ordbokse kan være en støtte for eleverne, når de skal svare på opgaverne. Disse findes ikke på den tilsvarende grundside.

Vejledning 1: Gennemgå, hvad der forventes af eleverne i deres besvarelser. At de skal anvende fagligt sprog, og at de skal skrive en kort, beskrivende tekst eller udvalgte ord. 2: Lad eleverne arbejde selvstændigt med opgaven. 3: IWB-siden kan anvendes, hvis man vil gennemgå besvarelserne i fællesskab.

Specielle features Der er plads til at skrive på siden. Ordene i ordboksene kan trækkes ud og indgå i besvarelser.

DigTea . DigiTema Skoven - IWB-vejledning

Skoven · IWB-vejledning

IWB-side 59. Skoven som levested