krop og sundhed - diginat dag by DigTea

D DAGINSTITU UTION

Pædagogisk vejledning med IWB-ressourcer

DIGINAT Krop og sundhed

Katrine Mølgaard Andersen Mette Bødker

DigTea

DIGINAT Krop og sundhed

Dette materiale består af: • Pædagogisk vejledning med 29 kopiark • 14 IWB-sider til det interaktive whiteboard

DigiNat • Krop og sundhed, Pædagogisk vejledning med IWB-ressourcer, består foruden vejledningsdelen af 14 IWB-sider til legende samtale på det interaktive whiteboard eller pc samt 29 kopiark. Krop og sundhed er tilrettelagt, så det kan danne udgangspunktet for lærerige samtaler inden for emnerne Kroppen, Hygiejne og Et sundt liv. Med IWB-siderne som omdrejningspunkt kan børnene udforske kroppens opbygning og forskellige kropsfunktioner, herunder sanser. I emnet hygiejne er der især fokus på at vaske hænder og i emnet Et sundt liv på kost og trivsel. Materialet henvender sig til børn og pædagoger i daginstitutionen. Foruden at støtte lærerige samtaler om kroppen, hygiejne og sundhed, giver den forslag til legende aktiviteter og ture ud af huset, der kan danne erfaringsgrundlaget for samtalerne. ISBN 978-87-92968-73-9 DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

IWB-ressourcer Hvis din institution: • ikke har UNI-login, fås IWB-ressourcerne ved henvendelse til forlaget. • har UNI-login, downloader du IWB-ressourcerne ved at gå ind på digibogen.dk: 1. Log på med dit UNI-login 2. Vælg den aktuelle bog 3. Download den ønskede fil Du kan vælge mellem filer udviklet til SMART Board (notebook) eller ActivBoard (flipchart). Har du ikke et af ovenstående interaktive whiteboards, kan du anvende SMART Board filerne via programmet SMART Notebook Express.

Hent yderligere informationer på digtea.dk eller kontakt forlaget på tlf.: 8171 9181 ISBN 978-87-92968-07-4

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Indhold

Kopiark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Kopiark 1 og 2: Sæt drengen sammen. . . . . . . . . . . . . . . . 38-39 Kopiark 3 og 4: Hvad bruger du, når du ... . . . . . . . . . . . . 46-47 Kopiark 5 og 6: Se, høre, føle, lugte og smage . . . . . . . . . . . . .40 Kopiark 7 og 8: Jeg kan se med mine øjne ... . . . . . . . . . . 42-43 Kopiark 9 og 10: Hvad sker der, når du spiser?. . . . . . . . . . 48-49 Kopiark 11 og 12: Hvad er god hygiejne? . . . . . . . . . . . . . 50-51 Kopiark 13 og 14: Hvornår skal du vaske hænder? . . . . . . . 52-53 Kopiark 15 og 16: Et godt børneliv . . . . . . . . . . . . . . . . . 56-57 Kopiark 17 og 18: Hvad er sund mad? . . . . . . . . . . . . . . . 58-59 Kopiark 19 og 20: Pas på sukker! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58-59 Kopiark 21 og 22: Hvor kommer maden fra? . . . . . . . . . . . 60-61 Supplerende kopiark 23 og 24: Hvad er sund mad? . . . . . . . 58-59 Supplerende kopiark 25 og 26: Hvad sker der? . . . . . . . . . . . . .63 Supplerende kopiark 27 og 28 til IWB-side 10 og 12. . . . . . . . 64Supplerende kopiark 29: Lav din egen bog . . . . . . . . . . . . . . .62

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Introduktion

Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Krop og sundhed til daginstitutionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Formål med materialet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Anvendelse og opfyldelse af ministerielle krav . . . . . . . . . . . . 6 Praktiske anvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Ture ud af huset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Kroppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Sæt drengen sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Hvad bruger du når du . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 Se, høre, føle, lugte og smage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 Jeg kan se med mine øjne ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 Hvad sker der, når du spiser? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 Hygiejne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Hvad er god hygiejne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22 Hvornår skal du vaske hænder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24 Et sundt liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Et godt børneliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 Hvad er sund mad? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28 Pas på sukker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30 Hvor kommer maden fra? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32 Supplerende sider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hvad er der inde i kroppen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 Hvad sker der? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36 Ressourceside til IWB-side 10 og 12. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38

Introduktion

Krop og sundhed til daginstitutionen

Krop og sundhed henvender sig til daginstitutionen. Materialet er udviklet til at støtte børns lærerige leg om kroppen, hygiejne og sundhed, hvor omdrejningspunktet er børnenes egen krop og aktiviteter i dagligdagen.

Materialets opbygning Krop og sundhed ∙ Pædagogisk vejledning med IWB ressource indeholder en vejledning til hver IWB-side og et antal kopiark til hver. IWB-ressourcen kan downloades fra digibogen.dk som notebook- eller ﬂipchart-ﬁl.

Krop og sundhed IWB-sider IWB-ressourcen er tilrettelagt, så den kan danne udgangspunkt for en samtale med børnene om krop og sundhed. Siderne er fulde af lyd og interaktivitet. Ud fra materialet kan man udforske kroppens opbygning og forskellige kropsfunktioner, herunder sanserne. Man kan lære om og „lege med“ hygiejne med særlig fokus på at vaske hænder, og man kan tale om sundhed, her i forhold til kost og trivsel.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Krop og sundhed kopiark Til hver IWB-side er knyttet et antal kopiark. Kopiarkene indeholder elementer fra IWB-siden og kan klippes ud og samles. Gennem en dialog med den voksne kan børnene øge deres kropsforståelse, fornemmelse for en sund levevis og samtidig arbejde med at sætte ord på kropsdele, mad og andet i relation til den lærerige leg med materialet.

Krop og sundhed vejledningssider Vejledningen giver forslag til, hvordan og i hvilke sammenhænge man kan arbejde med IWB-siderne og de tilhørende kopiark. Her er også forslag til supplerende aktiviteter, der støtter op om arbejdet. It-ressourcer på digibogen.dk Alle it-ressourcer kan tilgås og downloades fra digibogen.dk. Adgangen opnås ved brug af UNI-Login. Hent yderligere informationer på digtea.dk eller kontakt forlaget på tlf.: 8171 9181.

Formål med materialet

Dokumentation gennem barnets registrering Børnenes oplevelser i naturen sammen med den voksne giver dem en værdifuld støtte til sprogligt at begribe verden. Børnene kan være med til at registrere oplevelserne på forskellige måder, fx ved indsamling, optagelse af billeder eller lyd, tegning mv. Forslag hertil er anført, hvor det er relevant. Børnenes registreringer kan anvendes som dokumentation i forbindelse med arbejdet med de pædagogiske læreplaner.

Emnerne i Krop og sundhed Emnerne i Krop og sundhed er kroppen, dens funktioner og sanser, mad og sundhed, hygiejne med fokus på håndvask samt trivsel. Disse er tilrettelagt med forslag til samtale ved IWB-siderne, herunder legende og eksperimenterende opgaver. Desuden er der forslag til kropslige og undersøgende aktiviteteter udendørs.

Små fagbøger Børnene kan tegne små bøger om udvalgte emner, som afslutning på et emne eller som efterbehandling af en tur ud af huset. Kopiark 17 leverer en skabelon til en lille bog, hvor et emne kan deles i ﬁre overskuelige underkategorier, der kan beskrives hver for sig under et samlet emne. Et eksempel kan være at tegne om en årstid som afslutning på emnet om årstider.

Den pædagogiske vejledning giver forslag til, hvordan man kan tale med børnene om emnerne samt hvilke aktiviteter, der kan ledsage disse samtaler.

Materialets interaktivitet

Flytbare elementer I samtale og opgaveløsning er der lagt op til, at børnene ﬂytter med IWB-sidernes elementer.

Opgaveformulering Ved tryk på lydikonet i tilknytning til overskriften på IWB-siden, vil opgaven der knytter sig til siden blive læst op. Den kan også ﬁndes i vejledningen og stilles af den voksne.

Lyd De ﬂeste ﬂytbare elementer er forsynet med lyd, så børnene kan få støtte til at se hvad det er, eller lære nye ord.

Klon sider før ændring Hvis man vil anvende en IWB-side på alternativ vis, foreslår vi, at den klones før ændring.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Klonbare elementer Nogle elementer er klonbare. Fx denne sides røde ring. Lyd kan fjernes sider kan låses eller låses op Ved højreklik på elementer kan man redigere i deres interaktivitet. Fx fjerne lyd, låse eller låse op.

Kopier og sæt andre elementer ind Hvis man vil anvende et element fra en anden IWB-side, kan det kopieres og indsættes med notebooks værktøjer. Lyden følger med.

Introduktion

Barnet tilegner sig sprog og færdigheder gennem dialog og oplevelser. Nærværende materiale støtter det sproglige arbejde, der knytter sig til temaerne Krop og bevægelse og Sproglig udvikling under de pædagogiske læreplaner. Målgruppen er de ældste børn i daginstitutionen, men med sine tegninger i glade farver appellerer materialet også til børn helt ned til ca. 3 års alderen. Samtalen kan tilpasses de aktuelle børns alder og sproglige modenhed.

Introduktion

Anvendelse og opfyldelse af ministerielle krav

Daginstitutioner Ved anvendelse af materialet kan man arbejde med følgende områder fra De pædagogiske læreplaner: Krop og bevægelse • kende sin egen krop og navne på kroppens dele • kende til forskellige kropsfunktioner, som fordøjelsen og sanserne • kunne kæde sanseindtryk til en sans • kende betydningen af god hygiejne, herunder håndvask • kende til sund kost. Sproglig udvikling • fortælle om egne ideer til den voksne eller andre børn • kunne forstå anvisninger fra den voksne i arbejdet med opgaver • bruge ord om krop og sundhed og forstå, at disse kan være repræsenteret i tegning eller kan konkretiseres ud fra barnets egen krop, mad eller aktiviteter. Natur og naturfænomener • få forståelsen af, at mad kommer fra planter og dyr i naturen. Sociale kompetencer • vise gennem sin adfærd i forhold til hygiejne, at barnet kan tage hensyn til andre mennesker.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Praktiske anvisninger

Udnyt materialets interaktivitet sammen med børnene De bedste og mest lærerige samtaler opnår man ved at aktivere børnene. Materialets IWB-sider er tilrettelagt, så børnene selv kan gøre brug af interaktiviteten. Mulighederne er mange, og efterhånden vil de selv kunne anvende funktioner. • Flyt rundt på sidens brikker. • Aktiver lyd ved at trykke på flytbare brikker. • Klon brikker. • Klon og hent brikker fra andre IWB-sider. • Klon hele IWB-sider for at lave fx flere sider med variation af indholdet. • Opret blanke sider, og anvend brikker fra IWB materialet i andre sammenhænge. Fx flytte rundt på brikker og sætte dem i rækkefølge. Hver dag eller i sammenhængende forløb? IWB-siderne understøtter lærerige samtaler me børnene. Disse samtaler kan tilrettelægges som daglige samtaler i et sammenhængende forløb omkring et eller ﬂere af materialets emner. Nogle af siderne kan inddrages igen og igen og udbygges efter behov. Fx emnet hygiejne, der kan være aktuelt hver dag.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Vi foreslår følgende anvendelse, dog således at IWBsiderne bør introduceres én ad gangen: Til længere sammenhængende forløb: • Sæt drengen sammen • Se, høre, føle, lugte og smage • Jeg kan se med mine øjne ... • Hvad har du inde i kroppen? • Hvad bruger du, når du ... • Hvad sker der, når du spiser? Til tilbagevendende samtale henover året: • Hvad er god hygiejne? • Hvad sker der? • Hvornår skal du vaske hænder? • Et godt børneliv • Hvad er sund mad? • Hvor kommer maden fra? Yngre og ældre børn Materialet er tilrettelagt, så IWB-sidernes sværhedsgrad øges gennem arbejdet med hvert emne. Arbejdet med IWB-siderne og aktiviteterne på kopiarkene kan gøres lettere eller sværere efter behov. Et eksempel er Sæt drengen sammen, hvor børnene kan arbejde med kropsdelene som de er på siden, eller den voksne kan sætte udvalgte kropsdele sammen på forhånd, så der er færre. Man kan også i samtale dele kroppen endnu mere op i fx lår, læg, skulder, overarm, underarm, albue osv. I samtalen med børnene må man være opmærksom på, præcis hvad hvert enkelt barn formår sprogligt og forståelsesmæssigt.

Introduktion

Det kan Krop og sundhed Ledsag spontane eller tilrettelagte oplevelser fra børnenes hverdag med en snak og legende aktiviteter omkring en udvalgt IWB-side, og lad dem evt. lege videre med kopiarkene gennem en samtale om indholdet, styret af det enkelte barns interesse og ønske om at tilegne sig viden og sprog.

Introduktion

Aktiviteter udenfor

Tag på tonsetur Formål: At anvende alle dele af kroppen og mærke, hvordan hver enkelt kropsdel kommer på arbejde i forskellige legende aktiviteter. Udflugtsmål: Det er oplagt at tage i skoven, da store træer, væltede træstammer og lavthængende grene giver rigtig gode muligheder for kropslig udfoldelse. Materialer: Et ikke for tykt tov helst af hamp, tørklæder, kamera, filmoptageudstyr (fx en mobiltelefon en iPad eller iPod), som børnene selv kan håndter. Træslalom: Deltagere: en voksen og ca. fem børn. Bind knuder på tovet med passende afstand. De er håndtag. Stil op på række med den voksne forrest. Sæt i bevægelse og løb slalom mellem træerne. Start i langsomt tempo, indtil børnene er fortrolige med, hvordan de kan bruge rebet som støtte og nærmest lade benene følge automatisk med. Sæt tempoet op og lav flere og voldsommere drej. Sikr dig hele tiden, at ingen af børnene synes det bliver for vildt. Prøv også at blinde børnene med tørklæder. Det øger øger børnenes bevidsthed af, hvilke kropsdele de anvender i legen. Her må hastigheden og udfordringerne afstemmes efter den nye situation.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Gå på line: Find en væltet træstamme. Den må gerne have både et vandret og et svagt hældende forløb. Lad et antal børn gå på line samtidig med at det sikres, at legen ikke bliver farlig. Kravl gennem eller under noget, hop fra træstub til træstub, hop over bunker af grene, klatr i træer (eller trækronen fra et gammelt væltet træ), gyng på en sidegren, gå armgang, ... De børn der må vente på tur, kan få til opgave at ﬁlme eller på anden måde dokumentere aktiviteterne. Efterbehandling: Tal om, hvilke dele af kroppen man især anvender under aktiviteterne.

Udflugtsmål og forberedelse: Tag på udflugt til sø/strand/skov/eng. Fokuser på én sans ad gangen. Hvad kan I mærke? (fx strå på engen). Hvad kan I høre? (fx vandets brusen på stranden) osv. Indsaml på forhånd oplysninger om, hvad der kan findes af spiselige ting i den biotop, I besøger. I skoven kan man fx, alt efter årstid, finde skovsyre, hindbær og brombær. Mælkebøtteblade, brændenælder og skvalderkål kan findes de fleste steder. Brændenælder skal koges (husk handsker til plukning), mens mælkebøtteblade og skvalderkål kan spises rå. Ved stranden kan man bl.a. støde på strandkål og havtorn. Strandkål kan spises rå, og man kan både bruge stængler, blade og uudsprungne blomster. Havtorn kan være lidt sure at spise rå, men man kan evt. lave syltetøj af dem. De plukkes ved at klippe hele grene af, fryse dem, og derefter ryste bærrene af grenene. Afstå fra at plukke ramsløg, da de kan forveksles med liljekonval og høst-tidløs, som begge er giftige. Det kan være en fordel at tage en tur til udflugtsmålet, før børnene tages med og forberede, hvilke sanseindtryk man kan bruge på stedet. Dermed kan man også sikre sig, at alle sanseindtryk bliver dækket. Materialer: Lyd-, billed- og/eller filmoptage udstyr (fx en mobiltelefon en iPad eller iPod), papir, farver. Høresansen: Vær musestille. Lyt til, hvordan det lyder, når man går på stien/i græs/i blade/i vandkanten/i vandpytter ...

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Lugtesansen: Lig i græsset/skovbunden/på strandsandet ... snus ind og tal om, hvad I lugter og hvordan lugten er: rar/syrlig/som krydret mad ... Lugt til ting og sager: en sten, en træstamme der er ved at rådne, et træ, en bunke blade, en håndfuld jord. NB: Hvis børnene skal have lov at indsnuse duften fra svampe, er det en god ide at styre denne aktivitet, så ingen børn uforvarende kommer til at indtage en giftigsvamp. Man børnene dør ikke af at røre en giftig svamp, heller ikke grøn fluesvamp. Skriv evt. børnenes beskrivelser af lugtene ned, eller få dem til at indtale dem på en iPod, iPad eller lignenede. Smagssansen: Led efter spiselige ting i naturen. Visse ting kan spises med det samme, fx bær. Andre ting må tages med hjem og tilberedes. Vær opmærksom på, om der er trafikerede veje i nærheden. Planter, der vokser i op til 100 meter fra en trafikeret vej, kan være så forurenede, at man bør afholde sig fra at spise dem. Smag på det, der kan spises nu og her. Hvordan føles det på tungen? Tegn eller tag billeder. Noter beskrivelserne eller optag på iPod, iPad eller lignende.

Introduktion

Optag evt. lydene med en iPod, iPad eller lignende. Tag på sansetur i naturen Formål: At opleve naturen med alle sanser.

Introduktion

Følesansen: Mærk græsset mellem ﬁngrene, føl temperaturen på vandet, gå gennem tæt buskads og mærk grene og blade på kroppen, mærk blæsten/solen/regnen/frosten i ansigtet, tag skoene af (hvis det er sommer) og fornem underlaget ... Synssansen: Hvad ser I? Hvad ser I helt tæt på/så langt væk I kan se? Kan I se, hvad det er for et område (biotop) I er i? Hvad kan I se af dyr/planter/hav/himmel ... Afslut med en samtale: Saml alle sanseindtrykkene derhjemme, og vis/fortæl om dem til hinanden. Tilbered evt. de spiselige ting I har fundet i naturen, og smag på dem.

Føl organerne Formål: At få en fornemmelse af, hvordan organerne føles, når man mærker dem uden på kroppen og hvordan de arbejder i kroppen. Udﬂugtsmål: Legepladsen, parken eller ethvert udendørs areal med plads til at bevæge sig kan benyttes. Materialer: Filmoptage udstyr (fx en mobiltelefon en iPad eller iPod). Sæt kroppen på arbejde: Udfør aktiviteter, der får lunger og hjerte i sving. Løb en tur, hop og spring, mærk på hjertet, føl åndedrættet, se og mærk brystkassen løfte og sænke sig, føl på knoglerne, spænd musklerne, bøj og stræk leddene ... Optag ﬁlm med de forskellige bevægelser, så de kan genses ved en senere lejlighed. Afslut med en samtale: Tal om, hvad I mærkede under aktiviteterne. Hvad ændrede sig, når I bevægede jer og hvad ændrede sig ikke? (fx åndedrættet blev hurtigere, brystkassen bevægelser blev tydligere, hjertet slog hårdere og hurtigere, musklerne blev spændt, knoglerne var som de plejer osv.).

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Udﬂugtsmål: Det kan være en kornmark, en dyrestald, en kartoffelmark, et gartneri osv. En staldbutik vil være helt ideel, da den ofte har eksempler på både produkt og den plante eller det dyr det kommer fra, på samme matrikel. Materialer: Kamera (fx en mobiltelefon en iPad eller iPod), papir, farver, evt. knive og skærebrætter til den voksne afhængigt af, hvad oprindelseskilden er. Lær om råvaren: Børnene kan undersøge planter ved at lugte, føle, smage og evt. bearbejde dem for at få en god fornemmelse af dem. Hvis børnene ser dyr, kan man evt. få landmanden til at vise mælk, ost kød eller andet, som er produceret af dyret. Bring et udvalg af produkter med hjem. Det kan fx være råmælk, som man kan skumme ﬂøden af og efterfølgende kærne til smør, bær som kan tilberedes som syltetøj, korn som kan males mellem to sten og en pose mel der allerede er malet til at bage brød af osv. Tag fotos fra stedet I besøger, og af råvare(n)/rne. Tegn om planter eller dyr. Afslut ved at lave plancher: Lav en planche fra jeres tur, der med fotos og tegninger fortæller om, de dyr og planter, som børnene har tilegnet sig viden om.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Introduktion

På tur til oprindelseskilden Formål: At opleve, hvor maden kommer fra, hvor planten gror/ dyret bor, hvordan den/det ser ud/føles/smager osv.

Sæt drengen sammen

Kroppen

Vejledning

IWB-side 2. Sæt drengen sammen

Instruks fra lydikon Sæt drengen sammen.

Formål At lære navne på kroppens dele at kende og forstå, hvordan kroppen er sat sammen. Ved at tage udgangspunkt i børnenes egen krop, vil deres kropsbevidsthed automatisk øges. Oplagt samtale Hvor er din egen arm? Kan du ﬁnde drengens arm? Hvor skal den sidde? Hvad sidder for enden af armen? (hånden). Kan du ﬁnde hånden? Hvilken arm skal denne hånd sidde på? Tal om, hvordan både hænder og fødder ser ens ud. Alligevel er det ikke ligegyldigt, hvilken hånd, der sidder på hvilken arm. Tal om, hvordan det ville se ud, hvis hænderne var byttet

om, og om man så fx kunne gribe en bold. Hvad kan man gøre med de forskellige kropsdele? Fx kan man vinke med hånden og ae en kat, man kan løbe med benene og fødderne osv. Supplerende muligheder Sæt drengen forkert sammen. Byt rundt på hænderne og på fødderne. Udelad halsen osv. Tal om, hvad der er galt. Få børnene til at undersøge deres egen krop. Hvordan ser den ud i forhold til den krop, I har samlet forkert. Tal evt. om, hvordan kroppen ville virke, hvis den var sat sammen på de forkerte måder. Ville man kunne dreje hovedet uden hals osv. Tag på tonsetur. Se på side 9 under forslag til ture uden for klassen.

Forbered siden Siden kan tages i brug som den er. Hvis man synes den er for svær til børnene, kan man sætte nogle af kropsdelene sammen og gruppere dem, så der bliver færre dele at samle. Fx ben og fødder. Tag siden i brug Lad børnene kigge på siden. Hvad forestiller tegningerne? Hvad hedder de forskellige kropsdele? Tal om, hvad opgaven går ud på. Sæt drengen sammen Flyt sammen med børnene kropsdelene ind i den store cirkel. Lad et barn tage en kropsdel, enten efter vejledning fra den voksne eller efter eget valg. Hvis børnene trækker en kropsdel ind, der endnu ikke kan sættes på, tal da om, hvad der mangler på kroppen, før den passer. Sæt navn på kropsdelene Før børnene ﬁnder og føjer en kropsdel til kroppen, kan man

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen

Kopiark 1-2.

Formål sammen med dem vise på deres egen krop, hvor den sidder. Støt dem i at fortælle, hvad kropsdelen hedder, når de sætter den på plads samt navnet på den del af kroppen, de sætter den sammen med. Drengen er bevidst tegnet med underbukser på. Hvor meget man vil komme ind på kønsorganerne og køn, må være op til den voksne at vurdere. Man kan evt. vælge blot at kalde denne kropsdel for underlivet/numsen.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen. Gennem arbejdet med kopiarkene kan børnene mere selvstændigt arbejde med forståelsen af kropsdelenes placering i forhold til hinanden. Vejledning Kopiark 1 kopieres op til A3 format. Det kan anvendes på tilsvarende måde som IWB-siden. Med kopiarket har alle børn mulighed for at arbejde på samme tid. Lader man børnene arbejde sammen to og to, vil de have mulighed for at anvende sprog i en diskussion af, hvad kropsdelene hedder, og hvordan de sidder i forhold til hinanden.

Ud fra kopiark 2 kan man fremstille en sprælledreng. Det vil gøre det relevant at samle drengen og atter tale om kroppens dele. Her er kroppen samlet i torsoen med hovede, så kun arme, hænder, ben og fødder skal sættes på. Kopier kopiarket op til A3 format, og klistr det på karton, inden delene klippes ud. Der skal anvendes otte papirbindere per sprælledreng samt snor. Sprælledrengen kan anvendes som baggrund for en samtale om nogle af kroppens bevægelige led.

Hvad bruger du, når du ...

Kroppen

Vejledning

IWB-side 3. Hvad bruger du, når du ...

Instruks fra lydikon Sæt et barn i den lille cirkel. Sæt de dele af kroppen barnet bruger i den store cirkel.

Formål Aktiviteten egner sig til de ældste børn fra ca 5 år og kan evt. udelades. Børnene får mulighed for at udbygge deres viden fra forrige side og tænke over, hvilke kropsdele de bruger i forskellige aktiviteter. Oplagt samtale Hvilken del af kroppen bruger I, når I puster en ballon op? Hovedet/munden, maven, hænderne. Hvad bruger I når I står, løber, spiser, skriver og tegner? Lav de forskellige bevægelser sammen med børnene og mærk, hvilke kropsdele der særligt kommer i anvendelse.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Supplerende muligheder Arbejd evt. videre med, hvad der er inde i kroppen på den supplerende IWB-side 13. Se vejledningens side 34.

Tag siden i brug Tal om illustrationerne. Hvad laver børnene? Hvilke kropsdele vises til højre. Hvad bruger du, når du ... Lad ét barn ad gangen komme til tavlen og vælge et af børnene fra illustrationerne, som ﬂyttes ind i den lille cirkel. Spørg: „Hvad laver drengen/pigen?“. Når barnet har fortalt, opfordres alle børn til at efterligne denne aktivitet. Hold en lille pause og tal om, hvilke dele af kroppen børnene brugte i aktiviteten. Prøv evt. en gang til, så alle er enige. Derefter ﬂytter barnet de kropsdele ind i den store cirklen, som han/hun mener bruges under aktiviteten. Fortsæt med de øvrige aktiviteter, eller aktiviteter som børnene selv byder ind med.

Kroppen

Kopiark1 3-4

Formål Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen. De skaber rammerne for, at børnene kan koble deres viden om kropsdelene med typiske bevægelser og sætte ord på deres forståelse. Vejledning Kopier begge kopiark op til A3 format. Børnene skal klippe kropsdelene ud på kopiark 4 og lime dem ind på kopiark 3 alt efter hvilke af kroppens dele, der kommer i anvendelse under den aktivitet, der er vist. Man kan også anvende kopiark 1, hvor kroppen er delt i ﬂere dele, hvis børnene har brug for ekstra udfordringer. Lad gerne børnene tegne en aktivitet i det sidste felt og ligeledes ﬁnde de kropsdele, der anvendes til denne.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Se, høre, føle, lugte og smage

Kroppen

Vejledning Forbered siden Det er ikke nødvendigt at forberede siden yderligere. På ressourceIWB-side 13 er der et menneske med knogler og muskler, som evt. kan anvendes i stedet for i den store ring. Så kan kroppen med hud på, anvendes som følesansen og placeres i den lille ring. Mennesket er fremstillet med et overdimensioneret hovede. Det er bevidst, for sanseorganerne skal være lette for børnene at sætte på.

IWB-side 4. Se, høre, føle, lugte og smage

Instruks fra lydikon Sæt øjne, næse, mund og ører på plads på personen.

Formål Siden leverer et oplæg til at tale om, hvilke sanser vi har (følesans her vist som kroppens overﬂ ade – huden, lugtesans, synssans, smagssans og høresans), og hvor de sidder (sanseorganerne). Læringsmål At forstå, hvad det vil sige at sanse noget. At kende til de fem sanser. At få kendskab til, hvilke sanseorganer der bearbejder forskellige sanseindtryk. Oplagt samtale Tal om, hvad det vil sige at sanse noget. Brug gerne eksempler fra børnenes dagligdag, fx når de

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

om morgenen vågner til lugten af mors og fars kaffe og den klirrende lyd af porcelæn, når tallerkner og skåle bliver sat på bordet. Det er et eksempel på lugte og lyde, som de automatisk opfatter og forbinder med en bestemt situation. Hvad hørte I lydene af de skramlende skåle og tallerkner med? Hvilke andre lyde har I hørt her til morgen/i dag? Hvad lugtede I kaffen med? Har I lugtet andre ting? Tal om de tre andre sanser på samme måde, så børnene relaterer sanseindtrykkene til deres egen krop, mens I taler. Lad dem føle forskellige føleindtryk, kigge på ting, hviske/tale/lave lyde til hinanden, kigge på hinandens tunger, kilde, ae, nive osv. Supplerende muligheder Tag på sansetur i naturen. Se under forslag til ture ud af huset på side 8 og 9.

Tag siden i brug Hvad ser børnene i de to cirkler? Hvad kan man med sin hud? Hvordan passer tegningerne i de to cirkler sammen? Tal om hvad opgaven på siden går ud på. Sæt sanser på Huden er der i forvejen, og derfor er det oplagt at tale om følesansen, før børnene taler om, hvad man kan sanse med de øvrige organer og hvor organerne skal sidde. Igen er det vigtigt at relatere den symbolske tegning til børnenes egne kroppe og sanseorganer. Sæt navn på Støt børnene sprogligt under løsnigen af opgaven, så de får anledning til at anvende ord som høre, smage, lugte, føle og se gentagne gange. Mange små børn kan tænke at det at tale eller nyse også er sanser. Evt. kan man her tale om, at det man kan sanse kommer udefra og til kroppens sanser, mens tale og nys kommer fra personen/ mennesket selv.

Kroppen

Kopiark 5-6.

Formål Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen. Det giver alle børnene mulighed for at arbejde med og anvende ord og sprog, der er i centrum i forbindelse med kroppens sanser. Vejledning Kopier kopiarkene op i A3 format. Lad børnene klippe delene ud og anvend kopiarket på omtrent samme måde som med IWB-siden. Børnene kan arbejde med hver deres kopiark eller evt. sammen to og to, hvor de har mulighed for at anvende sproget i en samtale om kroppens organer og hvordan disse er placeret i kroppens lag.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Supplerende anvendelse Puslespil: Laminer kopiark 5 med skelettet. Kopier brikkerne over på kraftigt overheadplast eller laminer dem, så børnene kan lege med dem og samle dem som et puslespil

Jeg kan se med mine øjne ...

Kroppen

IWB-side 4. Jeg kan se med mine øjne ...

Instruks fra lydikon Flyt de ting du kan se hen til øjnene, dem du kan høre hen til ørerne, dem du kan føle hen til hånden, dem du kan lugte hen til næsen og dem du kan smage hen til munden.

Formål Her bliver sanseindtrykkene koblet til sanseorganerne. Siden lægger sig i forlængelse af aktiviteten Tag på sansetur i naturen, hvor I selv har haft alle sanser i brug. Her kan I tale om flere sanseindtryk og finde ud af, hvordan sanserne arbejder sammen. Læringsmål At vide, hvilket sanseindtryk der opfanges af hvilket sanseorgan (fx lyde opfanges af ørerne). At opnå en begyndende forståelse af at flere sanseorganer kan arbejde sammen om at bearbejde et sanseindtryk.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Oplagt samtale Hvad bruger vi til at opfange lyde med? Hvad bruger vi til at føle med? Osv. Kan lyde være forskellige? Kan der både være kraftige, lave, rare og ubehagelige lyde? Hvad med smag? Findes der mere end én slags smag? Hvilke slags smage kender I? Kan I komme i tanker om ﬂere lyde, lugte, syn, følelser, smage end dem, der er her på siden? Supplerende muligheder Sanserne har brug for hinanden. Hvis børnene har godt styr på sanserne, kan I afprøve sansernes indbyrdes afhængighed. Find på noget I kan spise eller drikke, som har en duft. Det fx kan være appelsinjuice eller varm kakao (den dufter mest, når den er varm). Prøv at tage en tår. Smag godt efter. Prøv nu at holde jer for næsen, mens I drikker. Hvordan sma-

ger det nu? Prøv at lukke øjnene, mens I drikker. Hvordan er det nu? Luk nu både øjnene og hold jer for næsen, mens I drikker. Hvad sker der så? Tal om de forskellige effekter af sanserne sammen og hver for sig.

Kroppen

Vejledning Forbered siden Det må vurderes ud fra den enkelte børnegruppe, hvor mange sanseindtryk der skal være på siden. Hvis det vurderes, at der er flere end børnene kan overskue, eller nogle de vil have for svært ved at placere, fjernes disse inden I går i gang. Tag siden i brug Tal om eller lyt til lyden ved hver enkelt illustration. Hvad forestiller de? Giv sanseorganerne noget at sanse I kan starte med at vælge et sanseorgan, som I vil give noget at sanse. Hør lyden knyttet til. Vælg fx ørerne, der siger „Hvad kan jeg høre?“ og hiv alle de indtryk ind, der passer til ørerne. Vælg et nyt sanseorgan og fortsæt som før. Der er flere ting, der vil passe til flere sanseorganer. Fx kan hvepsen både forstås som et indtryk til følesansen (noget der stikker), til synssansen (et flot syn), til høresansen (noget der summer) osv. Når børnene hiver et sanseindtryk ind i en cirkel, kan de prøve at fortælle hvilket indtryk det er. Fx: Isen kan man smage med munden. Få dem evt. til at uddybe, så de fortæller om det er en god, sød smag, salt smag, sur smag eller bitter smag, om en lugt er en god lugt eller en dårlig lugt, om en lyd er kraftig eller lav, om det er en følelse der gør ondt, er rar, stikkende, kildende osv.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kopiark 7-8.

Formål Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen. De lægger op til at arbejde videre med og udbygge den allerede opnåede forståelse om sanseindtryk i en samtale om, hvilke sanseorganer der tager sig af hvilke indtryk. Vejledning Kopiark 7 kan evt kopieres op i A3 format for at give mere plads til at placere sanseindtrykkene. Det kan være en fordel at lave flere kopier af kopiark 8, da nogle sanseindtryk kan bruges til flere sanser. Find i fællesskab eller hver for sig på nye sanseindtryk at tegne i de tomme cirkler. Klip alle cirklerne med sanseindtryk ud. Sorter dem efter synssans, høresans, følesans, lugtesans og smagssans. Hvis I har kopieret flere ark, kan de indtryk, der passer til flere sanser, placeres flere steder. Ellers kan I diskutere jer frem til den sans, I synes er den mest oplagte til indtrykket.

Lim de forskellige sanseindtryk på kroppen ved det sanseorgan, der passer. Hvis børnene har tegnet ﬂere sanseindtryk i de tomme cirkler, kan de også sætte disse ind ved de sanser de hører til. Barnet der har tegnet indtrykket, må ikke sige noget, før resten er blevet enige om en placering. Derefter kan barnet fortælle, om indtrykket er blevet placeret ved den sans, han/hun havde tegnet det til.

Hvad sker der, når du spiser?

Kroppen

IWB-side 6. Hvad sker der, når du spiser?

Instruks fra lydikon Flyt tegningerne af den spiste tomat ind i pigens krop, hvor de passer.

Formål Børnene vil på denne side få et indblik i madens rejse gennem fordøjelessystemet; Fra at være fx en tomat, til at blive en tygget tomat, og derefter en tomatmasse der bearbejdes i tarmen for til sidst at ende som afføring. Oplagt samtale Hvordan får man maden ned gennem halsen? Man sluger jo fx ikke bare et helt æble (man tager bidder af maden og tygger den, så den kan synkes). Tal om, at hvad der kommer ind, også kommer ud, dog i en helt anden form. Få børnene til at mærke på deres mave. Hvad kan de mærke? Kan man mærke, når man har spist noget? Måske bliver maven ud-

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

spilet. Måske kan man mærke tarmen, når man skal slå en prut? Kig på halsen. Kan man se, når man synker? Tal om, at synssansen og lugtesansen kan gøre kroppen klar til at spise. Når man dufter og ser maden, begynder munden at lave spyt. Spyt bliver blandet med den tyggede mad og hjælper med at dele den i meget små stykker. Nede i maven sætter synet og duften også gang i tingene. Her laves mavesaft, som deler maden i så små stykker, så hvert stykke slet ikke kan ses, så maden kommer til at ligne en grød. Når maden er kommet gennem tarmene har kroppen fået alle de gode sager i maden og afføringen/lorten er det der er tilbage, som kroppen ikke kan bruge. Tal om, at noget mad er lettere at fordøje end andet. Fx har børnene sikkert set majs komme ud igen i afføringen/med lort.

Vejledning Tag siden i brug Hvad forestiller illustrationerne i den lille cirkel? Hvad ser børnene i den store cirkel? Hvad er det, der er tegnet inde i pigen? Har de hørt om hvad der sker når vi spiser? Fordøjelse kan være et svært ord for børn, men børnenes evne til, og glæde ved, at lære nye ord og betydninger skal heller ikke undervurderes. Det må vurderes ud fra den enkelte børnegruppe, om begrebet skal introduceres eller ej. Giv mennesket noget at spise Lad børnene placere de ﬁre billeder fra den lille cirkel, der hvor de passer på kroppen. Tal om, hvad der er sket med maden fra billede til billede.

Kroppen

Kopiark 9-10.

Fx 1. Tomaten er hel, som da den blev plukket fra planten. 2. Tomaten er blevet tygget af tænderne og blandet med spyt, så den kan synkes. 3. Tomaten ligger nede i tarmen som suger de ting kroppen kan bruge ud af tomatklumperne . 4. Resterne - det kroppen ikke kan bruge - kommer ud igen som afføring/lort. Opgaven kan gøres lettere, ved at fjerne trinnet fra mavesækken. Læsning af ikonerne Det kan umiddelbart være svært at se forskel på de to klumper af tomatmasse. Massen med de største klumper illustrerer en tomat, der er blevet tygget i munden. Massen med de mindre tomatstumper illustrerer tomatmassen, der er ved at blive bearbejdet i tarmen.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Formål Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen. Gennem arbejdet med kopiarkene kan børnene få mulighed for at klippe og klistre mens de anvende sproget i forståelsen af, hvad der sker med den mad vi spiser. Vejledning Klip maden, i dens forskellige former, ud fra kopiark 10, og klistr den ind på kopiark 9, hvor den passer ved/i pigens krop.

Hvad er god hygiejne?

Hygiejne

IWB-side 7. Hvad er god hygiejne?

Instruks fra lydikon Flyt ting der er dårlig hygiejne hen til det røde kryds. Flyt ting der er god hygiejne til den anden side.

Formål Siden kan danne udgangspunkt for en diskussion om, hvad hygiejne er, hvordan vi holder os rene. Sociale mål At være bevidst om, hvordan man rent hygiejnisk forholder sig til andre mennesker, såsom ikke at hoste og nyse på andre. Oplagt samtale Tal om, hvad begrebet hygiejne betyder (læren om renlighed). Hør børnene, hvornår de synes man har en god hygiejne, og hvornår hygiejnen er dårlig. Må man springe håndvasken over når man har været toilettet? Heller ikke hvis man

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

skal skynde sig tilbage til en leg? Må man holde i hånden, hvis man lige har pillet næse? Hvad skal man gøre først. I kan afslutte med at tale om, hvorfor børnene vasker hænder/ børster tænder/går i bad osv. Er det fordi mor og far/den voksne siger, at de skal? Synes de selv, det er vigtigt? Har de det selv bedst, når de gør det? Andet? Tal evt. om, at der kan sidde bakterier på kroppen, som kan gøre os syge på forskellige måder og at vi derfor holder os rene/holder en god hygiejne.

Vejledning Forbered siden Begrebet hygiejne vil måske være ukendt for mange børn. I stedet kan man anvende „at holde sig ren“. Tag siden i brug Hvad laver børnene på siden? Hvad betyder cirklen med det røde kryds henover? Hvad betyder den anden cirkel? Forklar hvad opgaven går ud på. Sorter i god og dårlig hygiejne Illustrationerne skal sorteres i dem der udøver god hygiejne, og i dem, der udøver dårlig hygiejne. Lad børnene komme til tavlen én ad gangen. De vælger en illustration. Få dem til at fortælle, hvad illustrationen viser, og hør dem om de mener det er god eller dårlig hygiejne. Hvis de mener det er god hygiejne, trækkes illustratio-

Hygiejne

Kopiark 11-12.

nen over i cirklen uden kryds. Hvis det er dårlig hygiejne, trækkes den over i cirklen med krydset. Hvis de placerer illustrationerne forkert, fx trækker barnet, der spiser ostemad med beskidte hænder over i den „rene“ cirkel, så spørg ind til deres ræsonnement. Fælles diskussion Når en illustration er blevet placeret i en cirkel, kan de andre børn byde ind med deres mening. Er de enige i placeringen? Hvorfor/hvorfor ikke? I tilfældene med dårlig hygiejne, hvad skulle børnene i illustrationerne have gjort i stedet for? (fx nyse i ærmet i stedet for ud i luften, vaske hænder efter de har pillet næse osv.).

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Formål Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen. Arkene lægger op til at sortere aktiviteterne fra kopiark 12 i god (glad smiley) eller dårlig (sur smiley) hygiejne. Vejledning Kopier kopiark 11 op i A3 format. Klip aktiviteterne på kopiark 12 ud. Børnene kan sortere aktiviteterne der og klistre dem ind i cirklerne på kopiark 11 i en af de to cirkler alt efter, om de viser god eller dårlig hygiejne. Supplerende anvendelse Siderne kan anvendes igen og igen, når der skal tales om god hygiejne. Laminer evt. de udklippede figurer og siden med de to cirkler. Siden kan hænges op i lokalet og figurerne sættes på med klæbemasse, så der kan flyttes rundt på figurerne og tilføjes noget efter

behov. Når siden hænger i lokalet, kan den samtidig minde børnene om de almindelige gode hygiejneregler. Tilføj selv laminerede fotos af situationer fra børnenes dagligdag i institutionen.

Hvornår skal du vaske hænder?

Hygiejne

børn husker at vaske hænder. Gennemgå vaske-hæder-reglerne. Det kan fx være: Vask hænder når du kommer ind udefra. Vask hænder før og efter maden. Vask hænder når du har været på toilettet. Vask hænder, når du har pudset næse eller pillet dig i næsen Vask hænder når du skal lave mad. Vask hænder, hvis du har rørt ved noget ulækkert. Når dagen er forbi, kan man tale om, i hvilke situationer, der var børn eller voksne der glemte at vaske hænder.

Vejledning IWB-side 8. Hvornår skal du vaske hænder?

Instruks fra lydikon Flyt tegninger hen til vandhanen, hvis børnene skal huske at vaske hænder.

Formål Når man taler om smittespredning, er håndhygiejne den vigtigste faktor. Børnene får her mulighed for at lære regler for, hvornår der skal vaskes hænder. Mulige sociale mål Børnene kan erfare, at det er en del af den almene dannelse at kunne udvise en god håndhygiejne. Oplagt samtale Tal om, at hænderene er det vigtigste at holde rene, da de er de kropsdele, der rører ved ﬂest ting og at ting kan være snavsede uden at det kan ses. Fx kan snot ikke altid ses, men det kan give en

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

forkølelse videre. Tal om hvordan man skal vaske hænder. At man skal bruge sæbe og skal gnide hænderne mod hinanden. At man skal gnubbe på begge sider af hænderne, mellem ﬁngrene og på ﬁngerspidserne ved neglene. Tal om, at det også er vigtigt bagefter, at man ikke tørrer sine rene hænder i et snavset håndklæde. Supplerende muligheder Vaske hænder sang Melodi: „Bjørnen sover“: Vaske hænder, raske venner, gnub med vand og sæbe! Væk med alt det slemme tommel ikke glemme før vi spiser, når vi grisser, og gør stort og tisser! Vaske hænder forsøg. Udnævn et par børn til vaske-hænder-politibetjente for en dag ad gangen. De skal holde øje med, om de andre

Tag siden i brug Gennemgå illustrationerne og hør evt. lyden. Hvad sker der? Tal om, hvad opgaven går ud på. Vask menneskernes hænder Et barn ad gangen kommer til tavlen, og vælger en illustration. Støt barnet til at fortælle, hvad der sker på illustrationen. Hvis barnet fx har valgt madlavningsbilledet, hør da om han/hun synes det er vigtigt at vaske hænder, når man skal lave mad. Hvis barnet synes det er vigtigt, trækker han/hun illustrationen ind under vandhanen. Hvis ikke, skal illustrationen blive stående. Alternativt kan man samle dem, der ikke skal have vasket hænder, i en gruppe. Tal om hver enkelt situation. Hvad mener de andre børn? Hvad gør de selv i de pågældende situationer?

Hygiejne

Kopiark 13-14.

Formål Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen. Med fokus på håndhygiejnen kan børnene gennem samtale lære om, hvornår en håndvask er påkrævet. Vejledning Kopier kopiarkene op til A3 format. Klip ﬁgurerne ud. Tal ved hver enkelt illustration om, hvorvidt situationen kræver en håndvask, fx: Skal man vaske hænder efter at have læst en bog? Umiddelbart ikke. Men hvis det fx er en bog fra et venteværelset hos lægen, kan den være fyldt med bakterier. Så vil håndvask bagefter være en god idé. De illustrationer I bliver enige om kræver håndvask, limer I ind under vandhanen. Resten kan limes på ude i siden, eller på et blankt stykke papir. Disse kopiark egner sig ligesom det forrige til samtaloplæg om hygiejne, og kan anvendes hver gang emnet er i spil. Hæng dem evt. op

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

i klassen. Laminer som på forrige kopiark og anvend klæbemasse i stedet for lim til ﬁgurerne. Herefter kan der tilføjes på dem efter behov, og de kan samtidig minde børnene om de almindelige gode hygiejneregler. Supplerende materiale Instruktion i håndvask. Sundhedstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning har produceret en YouTube video, der instruerer i korrekt håndvask. Søg i YouTube med søgeordene „vask hænder børn”. Der linkes til videoen ved tryk på vandhanen. Tag evt speaken fra, og tal i stedet for med børnene om det der sker. Lær børnene en til „vaske hænder“ sang (melodi: Den lille frække Frederik): Den lille frække tommeltot, skal vaskes ren for jord og snot, med vand og sæbe vaskes ren, se, hvor hånden den blir’ pæn.

De andre fingre vaskes godt, og nu er hele hånden flot, så tørres hånden rigtig godt, hvor har du altså gjort det flot.

Et godt børneliv

Et sundt liv

IWB-side 9. Et godt børneliv

Instruks fra lydikon Flyt ringen hen over tegninger, der viser noget du bliver glad af at gøre.

Formål Siden kan bruges som udgangspunkt for en samtale om trivsel og det gode børneliv. En god daglig trivsel er en vigtig del af et sundt liv. Mulige sociale mål Børnene får mulighed for at reﬂektere over og tale om deres egen trivsel. Samtalen kan lede frem til, at børnene erfarer, at et godt børneliv med gode og trygge rammer er noget, de har ret til. Oplagt samtale Hvad gør jer glade? Hvad gør jer sunde? Bliver I glade, når I er sunde? Bliver I sunde, når I er glade? Se om I kan ﬁnde tegninger, der

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

’svarer’ på spørgsmålene. Fx vil nogle måske mene, at illustrationen af fodboldspillerne viser, at sundhed gør os glade: Det er sjovt at spille fodbold med sine venner. Bemærk: Når man taler med børn om trivsel, skal man gøre sig klart, at man kan komme til at høre nogle ubehagelige ting fra børnene, som det kan være nødvendigt at drøfte med en, der kender barnet godt.

Vejledning Tag siden i brug Brug god tid på at kigge på samtalebilledet i fællesskab. Hvilke situationer er illustreret? Rare/ ubehagelige/andet? Læs overskriften højt for børnene. Tal om glæde, sundhed og trivsel Lad et barn ad gangen vælge en illustration, der gør ham/hende glad. Brug cirklen til at trække ind over en bestemt illustration for at samle opmærksomheden på den. Lad barnet fortælle om situationen: hvorfor den gør ham/hende glad, eller hvad den minder ham/ hende om. Det vil være rigtig ﬁnt, hvis børnene også kan fortælle om, hvordan de selv kan gøre andre glade. Der er nok ingen af børnene, der vælger billedet af pigen som drikker vand. Træk selv cirklen derhen og tal om, hvordan kost, ligesom bevægelse, hænger sam-

Et sundt liv

Kopiark 15-16.

men med glæde og en god trivsel. Der er mange børn, der drikker alt for mange læskedrikke. Det giver tomme kalorier og et svingende niveau af blodsukker. Det er vigtigt for dem at vide, at tørsten skal slukkes i vand.

Formål Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen. Gennem arbejdet med kopiarkene får børnene koblet sproget på deres trivsel til hverdag. De øver sig i at sætte ord på, hvad der gør dem glade, og hvad de forbinder med et godt børneliv. Vejledning Kopier kopiarkene op i A3 format. Børnene laver nu hver deres collage, der afspejler deres idé om et godt børneliv. Hvad gør dem glade? Hvad synes de er rart? Hvornår føler de sig godt tilpas/trygge? Børnene kan klippe de billeder fra kopiarket ud, som de synes passer. De kan selv tegne og de kan skrive med legeskrivning. Tal med hvert enkelt barn om deres collage, eller få dem til at fortælle om den til de andre. Arbejd med børnenes sprog ved at opfordre dem til at beskrive, hvad de har tegnet/

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

skrevet/klistret ind, hvad det får dem til at føle, hvorfor, hvem de godt kan lide at lave pågældende ting med, om det minder dem om noget, hvornår har de sidst lavet nogle af de ting de beskriver på collagen osv. Børnene kan tage collagerne med hjem, eller de kan komme op at hænge i lokalet. På den måde kan de også blive mindet om, hvordan de kan gøre hinanden glade.

Hvad er sund mad?

Et sundt liv

Vejledning Tag siden i brug Kig på de forskellige madvarer og tal om/lyt til, hvad det er. Hvordan ser de to børn ved cirklerne ud? Barnet ved den sunde cirkel er glad og fuld af energi. Barnet ved den usunde cirkel er træt/trist og har ingen energi.

IWB-side 10. Sundt eller usundt?

Instruks fra lydikon Flyt sund mad ind i ringen ved det friske barn. Flyt usund mad ind i ringen med det triste og trætte barn.

Formål Siden er tilrettelagt med henblik på at samtale om sund og usund mad. Oplagt samtale Detaljeringsgraden i samtalen må tilpasses børnenes modenhed og alder. Her er nogle forslg til hvad man kan tale om. Hvad har børnene spist til morgenmad/frokost/aftensmad/mellemmåltider. Her er idéen ikke at komme med en vurdering af det enkelte barns kost, men blot at børnene selv kan lave vurderingen og tale med om, hvad de har spist af sundt og usund. Hvad sker der med kroppen, når man spiser usundt/sundt? Får man

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

mest energi til at lege, tænke og bevæge sig, når man spiser sundt/ usundt? Tal om, at man lettere bliver syg, hvis man spiser usundt, at man godt må spise is og slik når man skal feste, men at det ikke er sundt, og at man derfor ikke må spise det hver dag. Supplerende muligheder På den supplerende IWB-side er der andre fødevarerer, som man kan supplere med.

Sortér madvarer i sund og usund Flyt sammen med børnene madvarerene ind i den cirkel de hører til. I langt de fleste tilfælde vil der ikke være nogen tvivl om, hvorvidt en madvare er sund eller usund. I tilfældet med fiskefileten kan man argumentere for begge dele. Fisk er sundt, men en panering suger masser af fedt. Hør børnenes overvejelser, og se om I kan nå til enighed. Selv om æbler er sunde, kan man her diskutere, hvor meget frugt man bør spise om dagen. På samme måde med oksebøffen. Den er sund, men skal ikke udgøre hoveddelen af ens kost. Man skal helst spise lidt af mange forskellige sunde ting. Hvad med salt? Vi har brug for salt, men for meget er skadeligt (max 6 g/dag - ca. 1 tsk). Nogle børn har måske hørt fra deres forældre, at mælk er skyld i alskens sygdom. Børn har brug for mælk, og det må opfattes som sundt. Ud over kalcium indeholder mælken mange næringsstoffer, som især er vigtige, for børn, der vokser. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn får mælkeprodukter svarende til en halv liter om dagen. Dette vil sikre den optimale mængde næringsstoffer, når det sættes sammen med andre danske kostanbefalinger.

Et sundt liv

Kopiark 17-18 samt ressourcesider til Et sundt liv kopiark 27-28.

Formål Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen. Sorteringen af madvarer i sundt og usundt giver basis for en nuanceret samtale med børnene om sunde hhv. usunde madvarer. Vejledning Kopier kopiarkene op i A3 format. Klip madvarer ud fra kopiark 21 og evt. ressourcesiden. Hvis I har lyst, kan I selv tegne ﬂere madvarer. Børnene kan to og to arbejde sammen og tale om, hvor en madvare hører til og hvorfor. Saml evt. op ved IWB-siden til sidst, og brug lidt tid på at tale om de ting, der både kan være sunde og usunde. Fx kogte kartoﬂer er sunde, men friturestegte pomfritter med masser af salt er usunde. Fisk er sundt, men en tyk (og forbrændt?) panering der suger fedtstof er ikke sund. Salt er nødvendigt for opretholde vigtige processer i vores

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

krop. Men der skal ikke meget salt til før det kan være usundt og være med til at gøre os syge (for meget salt øger risiko for forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme). Man kan laminer de udklippede madvarer og siden med den sunde og usunde cirkel. Madvarerne kan sættes på med klæbemasse, så de kan ﬂyttes rundt. Dermed kan siderne bruges mange gange til mange sorteringer. De kan evt. hænges op i lokalet. Supplerende anvendelse Kategorisering i dyre- og planterige Erstat Sundt og Usundt over cirklerne med Planter og Dyr. Sorter nu madvarerne igen efter, om de oprinder fra dyre- eller planteriget. Salt og vand er ikke levende materialer og hører derfor hverken til under kategorien dyre- eller planteriget og må blot udelades. Både siderne med Sundt/Usundt og Dyr/ Planter kan hænges op i lokalet og tales om samt udbygges, når kost

Ressourcesiderne ﬁndes også som IWB-side 15.

er i centrum for en samtale. Eller de kan lægges væk og tages frem igen ved en anden lejlighed, hvor sundhed diskuteres.

Pas på sukker!

Et sundt liv

Vejledning Tag siden i brug Klon evt. siden , så der kan være en alene med drikkevarer, en med morgenmad og en med mellemmåltider. Tal om hvilke madvarer der er vist på siden. Lyt til instruksionen. Hvor meget sukker er der i maden? Tal om, om børnene har smagt de forskellige madvarer, og hvordan de synes de smager. Tæl og hør hvor mange stykker sukker der er i. Tal om at sukker ikke er sundt, da det kan ødelægge vores tænder og kun giver hurtig energi, men ikke de ting som kroppen skal vokse og blive sund af.

IWB-side 11. Pas på sukker

Instruks fra lydikon Sæt mad med meget sukker ved den sure smiley. Sæt mad med kun lidt sukker ved den glade smiley.

Formål Siden giver mulighed for at tale om sukker i madog om at det ikke er sundt for os med alt for meget sukker. Oplagt samtale Ved I hvad det er, der får mad til at smage sødt? Ved I hvad sukker gør ved vores tænder? Hvorfor må man ikke bare spise alt det slik og andre søde sager, som man har lyst til? Hvilke noget morgenmad er det mest sundt at spise? Supplerende aktiviteter Tæl sukkeknalder. Skriv evt. tal ved eller skriv tallene i forvejen, som børnene kan ﬁnde og sætte hvor tal og antal passer. De ﬂeste børn vil dog have lettere ved at sortere efter højde. Se vajledning.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Baggrund Sukkerknalderne viser hvor meget hurtigt sukker der er i fødevarerne (mono- eller disakkarider) da det er disse, der hurtigt går i blodbanen og påvirker gør blodsukkeret ustabilt. Lidt hurtigt sukker er godt, da det giver hurtig energi, inden den lidt langsommere energi fra den mad vi spiser bliver frigivet i fordøjelsen. Sukkerindholdet er beregnet ud fra 30 gram morgenmadsprodukt + 1 dl mælk, 1½ dl drikkevare og 50 gram mellemmåltid, hvilket nogenlunde svarer til almindelig portionstørrelse. Børn mellem 3 og 6 år må maksimalt få hvad der svarer til 14 sukkerknalder i løbet af en dag.

Sorter i rækkefølge Find sammen med børnene de største sukkersyndere og sæt dem til venstre på IWB-siden. ved den sure smiley Find de madvarer der er mindst sukker i, og sæt til højre på siden ved smileyen. Sæt de andre imellem disse. Børn som har godt fat i størrelser kan sortere efter størrelsen på sukkerstablerne.

Et sundt liv

Kopiark 19-20.

Formål Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen. Her kan børnene sortere maden på kopiark 20 mellem smileyerne på side 19. Vejledning Kopier kopiark 19 op i A3 format. Klip madvarerne ud fra kopiark 20. Tal i fællesskab om, hvilke madvarer der indeholder meget og hvilke der indeholder lidt sukker. Lad børnene prøve at tælle antallet af sukkerknalder, eller ved øjemål bedømme hvilke stabler der er højest/lavest og midt imellem. Hvor nøjagtigt børnene sorterer i rækkefølge kan gøres efter deres forståelse af tal, antal eller højder. Madvarer og siden med smileyerne kan lamineres og hænges op. Madvarerne kan sættes på med klæbemasse, så de er lige til at ﬂytte rundt på.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Hvor kommer maden fra?

Et sundt liv

Vejledning Tag siden i brug Tal om illustrationerne uden for cirklen. Hvad forestiller de? Hvad med illustrationerne inden i cirklen? Lyt til instruksen eller tal om, hvad opgaven går ud på.

IWB-side 12. Hvor kommer maden fra?

Instruks fra lydikon Flyt madvarerne ind i cirklerne efter, hvor de kommer fra

Formål Siden giver mulighed for at tale om madens oprindelse. Når børnene ved, hvor maden kommer fra, kan deres opmærksomhed omkring råvarer blive skærpet. Interessen for naturen kan også vækkes, og dermed er spiren lagt for en større miljøbevidsthed. Der kan arbejdes med at anvende sproglige kategoriseringer på mad oprindende fra plante- og dyreriget. Sociale mål Børnene kan få en oplevelse af, at vi henter vores mad fra naturen, og at vi derfor skal værne om den. Oplagt samtale Ved I hvor majs kommer fra? Kommer det fra et dyr eller en plante? Hvad er pomfritter lavet af? Kom-

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

mer det fra et dyr eller en plante? Hvor gror kartoﬂer? Tal om, hvilke madvarer man ellers kan få fra de illustrerede kilder. Fx yoghurt og ost fra koen, popkorn fra majs, saft fra æblerne osv. Med de største børn kan man tale om, at en sund råvare (fx kartofler) kan ende som en usund spise (pomfritter). Supplerende muligheder Find flere oprindelseskilder. Brug madvarerne fra ressourcesiden og tal om, hvor maden kommer fra. På tur til oprindelseskilden. Se under forslag til ture ud af huset på side 9. Tal om børnenes mad. Det er oplagt at tale om børnenes madpakker eller den mad de møder i institutionen, og hvor den oprinder fra i relation til arbejdet med IWB-siden.

Hvor kommer maden fra? Sæt madvarerne sammen med kilden de oprinder fra. Lad børnene komme til tavlen én ad gangen og placere maden. Bøffen og mælken kommer fra koen, æblet fra æbletræet. nødderne fra hasselbusken, majskolben fra majsplanten, rugbrødet fra rug, pommesfritterne fra kartoffelplanten og den panerede fiskefilet fra fisken. Set med børns øjne, er maden forarbejdet meget, og det er absolut ikke til at se oprindelseskilden på mange af madvarerne. Læsning af ikonerne Rugbrødsmaden med spegepølsen kunne man have valgt at placere ved koen (oksekødsspegepølse) i stedet for ved rug-planten. I opgaven her på siden, passer den ved rugplanten, men tal evt. om at kødet fra spegepølsen, kunne stamme fra en ko. Kategorisering af mad Det er muligt som supplement at anvende madvarer fra den forrige og denne IWB-side samt ressourcesiden til at kategorisere maden efter om den oprinder fra dyre- eller planteriget. Brug evt. IWB-side 10 og skriv Dyr og Planter over cirklerne i stedet for Sundt og Usundt.

Et sundt liv

Kopiark 21-22 samt ressourcesiderne til Et sundt liv kopiark 27-28.

Formål Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen. Her skal børnene tænke over, hvor den mad de spiser, oprindeligt stammer fra. Man kan evt. supplere med ar tale om, hvordan de forskellige planter gror, og hvordan dyrene lever. Vejledning Kopier kopiarkene op i A3 format. Klip madvarerne ud fra kopiark 23. Tal i fællesskab om, hvor madvarerne stammer fra, og placer dem ud for kilden på kopiark 22. Når alle madvarer er placerede, kan børnene evt. tegne ﬂere madvarer i de tomme bokse, som stammer fra nogle af kilderne på kopiark 22, fx popkorn fra majsplanten osv. Måske kan I også ﬁnde madvarer fra ressourcesiden, der passer til nogle af oprindelseskilderne. Disse kopiark egner sig også til at blive genbrugt og udbygget

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

ved lejligheder, hvor kost og/eller landbrug er emnet. Figurerne og siden med oprindelseskilder kan lamineres og hænges op. Figurerne kan sættes på med klæbemasse, så de er lige til at ﬂytte rundt på. Litteratur Læs fagbilledbøger om udvalgte planter eller dyr. Udvælg et dyr eller en plante og læs/kig på billeder af den. Se hvor planten vokser, hvordan den vokser, hvornår den får blomster/frugter/grøntsager, hvilken mad der bliver lavet af den osv. Se hvor dyret bor, hvordan det lever, hvor mange unger det får, hvad det spiser, hvornår det bliver slagtet, hvilken mad der bliver lavet af det. Ud fra de oplysninger I læser jer til, og de erfaringer I har gjort jer, hvis I har været på tur til oprindelseskilden, kan der laves små bøger med tegninger af de udvalgte planter/dyr - Supplerende kopiark 29.

Ressourcesiderne urcesiderne ﬁndes ﬁndes også som IWB-side 15.

Hvad er der inde i kroppen

Supplerende IWB-sider

IWB-side 13. Hvad er der inde i kroppen?

Instruks fra lydikon Flyt og se, hvad der er inde i kroppen.

Formål Siden lægger op til at tale om kroppens opbygning og vitale organer. Børnene kan se hvad der gemmer sig bag huden, bag musklerne og hvordan organerne sidder beskyttet af skelettet, samtidig med at skelettet udspænder muskler og hud. Oplagt samtale Hvad tror I der er bag huden? Hvad bruger man muskler til? Kan I mærke/vise jeres egne muskler? Hvad er der bag musklerne? Ved i hvad skelettet er bygget af? (En babys skelet består af ca. 270 knogler, voksnes en del mindre, da knogler vokser sammen med alderen, fx i hjerneskallen). Hvad hedder det årgan, som I kan mærke, når I lægger hånden på

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

brystet/ trækker vejret dybt ind. Kan I ﬁnde den tegning, der viser fordøjelsessystemet, som mad kommer igennem, når vi spiser? Hvad hedder det organ der sidder inde bag hovedskallen og som vi tænker med?

Vejledning Tag siden i brug Tal om illustrationen. Hvad forestiller den? Hvad kan man se uden et menneske? Tag organerne ud af kroppen Lad evt. børnene på tur ﬂytte et organ. Tal om organerne efterhånden, som de bliver ﬂyttet. Kender børnene organets navn. Hvor sidder det? Kan det mærkes på deres egen ude fra? Ved de hvad organet laver i kroppen? Fx at skelettet holder os oprejst, hjernen bruger vi, når vi tænker, lungerne trækker vi vejret med, musklerne bruger vi, når vi løber og når vi løfter noget, hjertet pumper blod og energi ud til hele kroppen, fordøjelsessystemet bruger vi, når vi spiser.

Supplerende IWB-sider

Kopiark 23-24.

Bemærk at organerne er en smule fortegnede. Fx er hjernen kun afbilledet fortil, ligesom der ikke er tegnet muskler i ansigtet. Har man en torso kan den give børnene et mere præcist billede af organernes udformning. En torso viser dog ikke musklerne, som de ligger uden på organerne, som vist her på siden, men på torsoen vil det formodentligt i sedet for være muligt at se bugvæggens muskulatur.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Formål Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten den omvendte vej og uden brug af IWBtavlen. Ved arbejdet med kopiarkene kan børnene prøve om de kan samle mennesket. Vejledning Kopier kopiarkene op i A3 format. Den bedste visuelle effekt opnås, hvis kopiark 7 printes ud på klart plast. Så vil organerne ikke dække for hinanden, og det vil give et godt billede af organernes indbyrdes placering. Klip organerne ud og læg dem lag på lag på rette sted i kroppen. Hvis kroppen lamineres, kan det blive til et lille organ puslespil, der kan bruges igen og igen.

Hvad sker der?

Supplerende IWB-sider

IWB-side 14. Hvad sker der?

Instruks fra lydikon Sæt tegningerne i rigtig rækkefølge.

Formål IWB-siden kan supplere samtalen, hvis børnene viser interesse for, hvorfor og hvordan vi smitter hinanden. Med den sekventielle forklaring på denne side er det muligt at tale om, hvorfor en god hygiejne er vigtig. Oplagt samtale Hvad handler historien om? Hvorfor bliver drengen syg efter at have rørt ved pigens hænder? Hvad har pigen på hænderne? Har I hørt om bakterier? Kan man blive syg af bakterier? Hvor ﬁndes der bakterier? Hvad kunne pigen have gjort, så drengen ikke blev smittet? Kan hun mon have smittet ﬂere kammerater i løbet af dagen? Hvornår skulle pigen have vasket sine hænder?

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Supplerende aktiviteter Lege med „troldesnot” Denne leg er velegnet til at anskueliggøre vigtigheden af håndhygiejne og kan anvendes til at opstille hygiejneregler. Anskaf noget Glitter glue (fås fx hos Panduro Hobby). Smør dørhåndtaget ind i Glitter glue om morgenen, inden børnene ankommer. Hen på dagen kan du pludselig sige „Adr, jeg har fået troldesnot på hænderne“ og vise dem, at du har glimmer på hænderne. Få børnene til at undersøge deres egne hænder, tøj samt lokalet for steder, hvor der er „troldesnot“. Lav en optælling af børn, der har fået „snot“ på hænderne og skriv det på tavlen. Tal om, hvordan der kan være kommet troldesnot over det hele. Det må i hvert fald være en forkølet trold. Lad børnene komme med bud på, hvordan troldens snot kan have spredt sig i hele lokalet. Vis dem

nu, hvor „snottet“ oprindeligt sad, og tal om hvor meget det kan spredes fra et enkelt sted. Hvordan kan det være havnet på håndtaget? Har trolden mon nyst i hånden og glemt at vaske hænder, inden den tog i dørhåndtaget? Hvordan kunne trolden have undgået at sætte sit snot der? Lav nogle trolderegler for, hvad trolden fremover skal gøre, for at undgå at give alle børnene en troldeforkølelse. Skriv troldereglerne på tavlen. Lav nu et synligt forsøg. Lad børnene sidde i små grupper og tegne. Giv ét barn fra hver gruppe Glitter glue på hånden, og lad derefter alle børnene tegne. Efter et stykke tid sender børnene farverne videre til sidemanden. Når farverne er nået hele vejen rundt, undersøger I hænderne igen. Hvor mange har fået glimmer på sig? Er det nået hele vejen rundt? Her får børnene tydeligt demonstreret, hvordan „snottet“ gives videre. Et tredje forsøg kan bruges til at illustrere, hvordan man skal vaske hænder. Giv igen et barn fra hver gruppe Glitter glue på hånden. Lad dem vaske hænder. Gentag derefter scenariet fra før, hvor de tegner og bytter farver. Se nu, hvor mange der har glimmer på hænderne. Der vil sikkert stadig være en del, på trods af håndvask. Brug dette som udgangspunkt for at tale om, hvordan hænderne skal vaskes. Find billeder på nettet, der viser, hvordan man skal vaske hænder. Brug søgeord som „hvordan skal hænderne vaskes“ eller „vaske hænder“. Prøv at følge instruktionerne i praksis med børnene.

Supplerende IWB-sider

Vejledning Tag siden i brug Få børnene til at fortælle, hvad der sker i illustrationerne. Hvad forestiller de grønne prikker mon? Hvad kan det handle om? Læs overskriften højt. Sæt historien i rigtig rækkefølge Fortæl børnene, at illustrationerne fortæller en historie, som skal sættes i rigtig rækkefølge. Det kan umiddelbart være svært for børnene at gætte handlingsforløbet. De har højst sandsynligt behov for at få historien fortalt i grove træk, før de kan ordne billederne. Fortæl dem fx, at det handler om en pige, der er forkølet. Hun glemmer at vaske sine hænder, efter der er kommet snot (bakterier) på dem. Derefter får hun givet snottet videre til sin kammerat, der heller ikke vasker sine hænder, og kommer til at klø sig i øjet. Så bliver han også forkølet. Lad efterfølgende børnene ordne historien i den rigtige rækkefølge. Anskueliggørelse med lupperne Lupperne på den tilhørende ressourceside kan bruges, når I taler om historien. De kan trækkes hen til det billede de passer til og tydeligt vise børnene, hvordan snottet (bakterier eller virus) lander på hænderne og bliver givet videre. Undersøg hænder med lup. Kig på hænder og negle under en lup. Vis børnene, hvor skidt og bakterier kan sætte sig.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kopiark 25-26.

Formål Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteten uden brug af IWB-tavlen. Gennem diskussion af et forløb skal børnene sætte hændelserne i den rigtige rækkefølge. Vejledning Kopier kopiarkene op i A3 format. Kopier evt. også ressourcesiden med lupperne, som knytter sig til siderne. Klip billederne (og lupperne) ud. Tal børnene igennem handlingsforløbet. Forsøg i fællesskab at sætte billederne i den rigtige rækkefølge, og lim dem ind i de tomme cirkler. Efterfølgende kan børnene placere lupperne ud for de rigtige billeder. Tal om, hvad en lup gør. Hvad viser luppen ? Kan man se bakterier med det blotte øje? Hvorfor må man ikke pille sig i øjet med beskidte ﬁngre? Hvor på kroppen har vi bakterier?

Supplerende anvendelse Lav selv andre hændelsesforløb (sekventielle forklaringer) om hygiejne. Det kan være konsekvenser af en god hygiejne såvel som af en dårlig hygiejne. Brug kopiark 16 og tegn jeres historie(r) ind i de tomme cirkler. Hvis I har lavet hver jeres historie, kan I „læse“ hinandens, eller forfatteren kan forklare om den til de andre. Historierne kan samles på en planche og hænges op i klassen.

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen

Sæt drengen sammen

Kopiark 1

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen

Sæt drengen sammen

Kopiark 2

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen

Hvad bruger du, når du ...?

Står

spiser

Puster

Løber

Tegn selv

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kopiark 3

Skriver og tegner

Kroppen

Hvad bruger du når du ...?

Kopiark 4

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen

Hvordan ser et menneske ud?

Kopiark

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen

Se, høre, føle, lugte og smage

Kopiark 4

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen

Jeg kan se med mine øjne ...

Kopiark 5

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen

Jeg kan se med mine øjne ...

Kopiark 6

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen

Hvad sker der, når du spiser?

Kopiark 7

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen

Hvad sker der, når du spiser?

Kopiark 8

DigTea • DigiNat • Basis Krop og sundhed

Hygiejne

Hvad er god hygiejne?

Kopiark 9

DigTea • DigiNat • Basis Krop og sundhed

Hygiejne

Hvad er god hygiejne?

Kopiark 10

Navn DigTea • DigiNat • Basis Krop og sundhed

Hygiejne

Hvornår skal du vaske hænder?

Kopiark 11

DigTea • DigiNat • Basis Krop og sundhed

Hygiejne

Hvornår skal du vaske hænder?

Kopiark 12

Navn DigTea • DigiNat • Basis Krop og sundhed

Et sundt liv

Et godt børneliv

Kopiark 13

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Et sundt liv

Et godt børneliv

Kopiark 14

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Et sundt liv

Hvad er sund mad?

Usundt

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kopiark 15

Sundt

Et sundt liv

Hvad er sund mad?

Kopiark 16

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Et sundt liv

Pas på sukkeret!

Kopiark 17

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Et sundt liv

Pas på sukkeret

Kopiark 18

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Et sundt liv

Hvor kommer maden fra?

Kopiark 19

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Et sundt liv

Hvor kommer maden fra?

Kopiark 20

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Kroppen – supplerende

Hvad har du inde i kroppen?

Supplerende kopiark 21

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Hvad har du inde i kroppen?

Supplerende kopiark 22

DigTea â&#x20AC;˘ DigiNat â&#x20AC;˘ Krop og sundhed

Hygiejne – supplerende

Hvad sker der?

Supplerende kopiark 23

Navn DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Hygiejne Supplerende

Hvad sker der?

Supplerende kopiark 24

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Et sundt liv – Ressourceside

Mad og sundhed

Supplerende kopiark 25

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Et sundt liv – Ressourceside

Mad og sundhed

Supplerende kopiark 26

OLIE

DigTea • DigiNat • Krop og sundhed

Supplerende side

Lav din egen bog

DigTea â&#x20AC;˘ DigiNat â&#x20AC;˘ Krop og sundhed

Supplerende kopiark 27

2 stykker karton

DigiNat • Krop og sundhed, Pædagogisk vejledning med IWB-ressourcer består, foruden vejledningsdelen, af 14 IWB-sider til samtale og leg ud fra det interaktive DigiNat 2 Praktisk vejledning med IWB-ressource giver praktiske anvisninwhiteboard eller pc samt 29 kopiark. ger til læreren om, på hvilken måde IWB-ressourcen IWB-bogen DigiNat 2 kan anvendes til at fokusere og bevare en rød tråd i undervisningen, både Krop og sundhed er tilrettelagt så det kan danne udgangspunktet for legende aktinår der samtales, læses og skrives faglige tekster samt arbejdes undersøviteter og lærerige samtaler mellem børnene og pædagogen i daginstitutionen om gende. kroppen og sundhed. Med IWB-siderne som omdrejningspunkt kan børnene udforske I IWB-bogen findes hele elevbogens indhold på seks kapitler under overkroppens opbygning og forskellige kropsfunktioner, herunder sanser. Emnerne i maskrifterne Smådyr, Vejret, Jord, sol og måne, Dine sanser, Byen og Vi unterialet er Kroppen med særlig fokus på kroppens dele, sanser og organer, Hygiejne dersøger. med særlig fokus på at vaske hænder og Et sundt liv med fokus på kost og trivsel. Materialet er et flergangsmateriale med tilladelse til at anvende i en klasse ét skoleår ad gangen. Ønsker flere klasser at gøre brug af materialet Den pædagogiske vejledning vejleder pædagogen i hvordan emnerne kan relateres til samtidig, skal der købes et tilsvarende antal Praktiske vejledninger. børnenes egne erfaringer med deres egne kroppe og dagligdags aktiviteter, fx giver Har man behov for en dybere didaktisk og pædagogisk begrundelse for den forslag til både stille sysler og fysisk aktivitet både inde som ude. materialet, henviser vi til Den pædagogiske og didaktiske vejledning. DigiNat • Krop og sundhed støtter i særlig grad op om temaerne Krop og bevægelse og DigiNat Sproglig udvikling under de pædagogiske læreplaner og er en del af en række 1-6 har en tydelig progression og er tilrettelagt med afklaring af IWB-materialer som læsning tilsammen giver mulighed for en legende og digital indfaldsforforståelse, faglig og skrivning, undervisning i naturvidenskabelige vinkle til alle de forskellige de pædagogiske læreplaner. metoder og tankegange og entemaer løbende under færdighedsevaluering. Til hver elevbog hører en Lærerens bog med kopiark, der vejleder læreren i at gennemføreerenIWB-materialer undervisning, som lever opanvendelse til Fælles Mål for natur/teknik. DigiNat-serien til fleksibel – Materialerne kan let udvikles videre og På digibogen.dk adgang som notebook-fi l til lægger på den mådehar op læreren til at både børn til og IWB-ressourcen pædagoger medenten fantasi udvikler den lærerige leg om SMARTBoards ellerSe flipchart-fi materialernes emner. digtea.dkl til forActivBoards. flere titler i serien. DigiNat 2 Lærerens bog Pædagogisk vejledning med IWB-ressourser DigiNat • Krop og sundhed, Kari Mølgaard Astrid Thynebjerg Nielsen Katrine Andersenog ogMagnus Mette Bødker © DigTea, København © DigTea, København 1. udgave, 1. oplag 2012 1. udgave, 1. oplag 2012 Forlagsredaktion: Mølgaard Andersen Forlagsredaktion: TinaKatrine Holm Mortensen sk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker GrafiGrafi sk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker I det omfang på enkelte de enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder I det omfang der der på de sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne tilladelse kun tilladelse kun forder den der har købt dette materiale. for denne den skole/institution, harskole/institution, købt dette materiale.

DIGINAT ISBN 978-87-92968-73-9

DigTea

digtea.dk