DANMARKS FØRSTE UGENTLIGE DIGITALE GOLFMAGASIN | KOMMER I DIN MAILBOKS HVER MANDAG
Join The Golfers Magasin 1. Oktober 2012
Miraklet på Medinah Off Course Bourbon & Det autonome urfirma
Leder
Kære læser, Jeg indrømmer det gerne. Jeg efterlod ikke Europa en kinamands chance for at samle 8½ point sammen i søndagens singler mod USA. Faktisk var jeg sikre på, at hvis USA kunne spille så klinisk detroniserende i den del af opgøret som de har det sværest med, så ville de også nappe singlerne med en hvis lethed. Den lå lige til højrebenet. Amerikanerne spillede foursomes og fourballs med nerve, passion, indlevelse og opofrelse som det ikke er set tidligere. Europæerne – for langt de flestes vedkommende – gik i søvne. Kun Ian Poulter – manden, der var blevet hentet ind via et wild card – viste vilje og havde gløden i øjnene. Og gud ske tak og lov for det, for havde den skøre englænder ikke bidt tænderne sammen og på helt overnaturlig vis lavet fem birdies i træk i den absolut sidste fourball på Medinah, havde dette nummer prmært handlet om hvor fantastisk en kaptajn Davis Love III havde været. Love var en fantastisk kaptajn. Flere niveauer over José Marià Olazábal, men da de europæiske spillere blev sluppet løs, og en forfejlet taktik i både foursomes og fourballs ikke længere kunne stække dem, og de nu frit kunne spille singler og få lov til at udfolde deres talenter, magtede end ikke en perfekt kaptajn at dæmme op for følgerne. Det var en imponerende opvisning i viljestyrke, ikke mindst af Peter Hanson og Martin Kaymer, som var blevet svigtet og efterladt i bunden af fødekæden, uden en påtænkt rolle i dette drama.
2 | join the golfers magazine
Da tingene strammede til, trak de dog begge deres læs. Hanson, frustrerede amerikanerne længe nok til at skabe panik, og Kaymer leverede det afgørende putt. Det var en eftermiddag, der går over i sportshistorien som en af de største. Jeg bøjer mig i støvet for det europæiske hold, men forbeholder mig rette til at rette en stærk kritik af dets kaptajn. Den kritik, kan du finde inde i bladet.
God fornøjelse & på gensyn
Espen Uldal Chefradaktør
join the golfers magazine | 3
Skribenter
Claus Fonnesbech Claus Fonnesbech er passioneret whiskynyder og -skribent. Han er uddannet i journalistik og benytter evnerne til at føre sine oplevelser med whisky ned på papir. Han skriver om whiskybrands, -smag og -kultur, på et niveau, der er til at forstå. Mellem rejserne til Skotland og journalistisk arbejde i whiskyens tegn finder han også tid til at være pressechef i erhvervslivet. Hans golfhandicap er ikke eksisterende, selvom han dog ejer et sæt køller. I hans øjne er en whisky den perfekte afslutning på en god dag på golfbanen, og i “Off Course” vil han bidrage med sin viden og mange historier om emnet.
Kristian Haagen 42 årige Kristian Haagen har været tosset med ure siden han var 10 år gammel. Han har dedikeret sit professionelle liv til de tikkende vidundere og skriver artikler om ure til både danske og udenlandske medier. Han har foreløbig skrevet tre bøger om emnet og arbejder som vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København. Hans seneste bog ”Armbåndsure –
facts
og
fortællinger
fra den tikkende verden” kan købes hos landets boghandlere og Magasin.
4 | join the golfers magazine
Ivan Morris Irske Ivan Morris er on-and-off klummeskribent på JoinTheGolfers Magasin. Han har været elitegolfer i over 50 år og har i en lang årrække skrevet for Golf Digest i Irland. I 2002 blev han valgt til ”Worldwide Golf Nut of the Year” i kraft af hans bog, ”Only Golf Spoken Here”. Siden da har Morris skrevet ”The Life of O’Reilly”, ”The Doonbeg Ghosts” og ”Life As A Way of Golf”. Han er også medlem af Irish Golf Writers Association og European Golf & Travel Media Association.
Karl Erik Stougaard Nyhedsredaktør på Berlingske og tidligere korrespondent i Washington, D.C. Han har også været avisens golfreporter og udsendt til US Masters, US Open, The Open, Ryder Cup og flere end et dusin turneringer på Europatouren. Stourggard er desuden forfatter til den bedst sælgende golfbog herhjemme, “Det danske golfmirakel” (People’s Press, 2003), og har desuden skrevet tre andre bøger.
join the golfers magazine | 5
Korte Ryder C McIlroys kamp mod uret
Getty Images/All Over Press
Hvis Jeanette Ottesen vil have et godt råd til hvordan man holder sig i fokus når man sprænger en svømmedragt umiddelbart før sit største sportslige øjeblik i karrieren, så skal hun bare ringe til Rory McIlroy. Ottesen kan endda få en udførlig forklaring oversat på pæredansk af golfstjernens danske kærreste, Caroline Wozniacki. McIlroy oplevede nemlig en lignende episode som Ottesens, da nordirlænderen tog fejl af tidszonerne før søndagens afgørende singler i Ryder Cup mod USA på Medinah. Nogle vil påstå, at McIlroy i forvejen virkede lidt fraværende i de foregående fourballs og foursomes, men søndag morgen overså verdensranglistens nummer et at tage højde for, at de starttider der stod anført på den liste han tjekkede, var skrevet i Eastern Time, mens Ryder Cup blev spillet i Central Time. Dermed var McIlroy pludselig en time bagud. McIlroy var ved at forlade hotellet da han fik at vide, at han var i fare for at miste sin starttid. ”Heldigvis var der en State Trooper parkeret lige foran indgange til hotellet, og han var i stand til at eskortere mig til banen meget hurtigere end jeg kunne have gjort det på egen hånd”, sagde McIlroy efter den utrolige sejr til Europa var i hus. ”Jeg havde lige akkurat tid til at tage mine sko på og slå et par få prøveputts, før jeg skulle stå på første tee.” Europæeren mener at forsinkelsen vendte sig til at blive en fordel for ham i hans match mod Keegan Bradley, som han vandt med 2&1. ”Jeg havde slet ikke tid til at tænke over opgaven, men gik bare direkte ud og slog på første tee, hvorefter jeg spillede det bedste golf, jeg præsterede hele ugen.”
I den 12. og allersidste single var Francesco Molinari efterladt med et putt for at sikre et uafgjort resultat sin match med Tiger Woods, som ville give Europa en sejr på 14½-13½. Forinden havde Woods dog forpasset chancen for selv at vinde hullet og sikre USA et uafgjort resultat på 14-14, og da amerikaneren vidste at italienerens putt var irrelevant, gav han Molinari puttet. Woods og Molinari stod på 18. fairway og så Martin Kaymer hole det afgørende putt, som sikrede Europa det 14. point, og for Tigers vedkommende var resultatet af hans egen match blot kosmetik ”Det var allerede ovre”, sagde Woods, der tabte de tre foregående matcher han spillede den weekend. ”Vi kom her som et hold og det er en holdkamp. Trofæet var allerede tilbage til Europa, så det var allerede forbi.”
Getty Images/All Over Press
Tiger: ”Det var allerede ovre”
Getty Images/All Over Press
Cup Nyheder
Kaymer kom igen efter snak med Langer Martin Kaymer holdt sammen på nerverne og holede det halvanden meter lange putt på 18. green, der ikke alene sikrede ham sejren over Steve Stricker, men også sørgede for at Ryder Cup trofæet bliver i Europa to år endnu. På et personligt plan, var vinderputtet også en oprejsning for tyskeren, som ikke har haft et nemt år. ”Det er en følelse, jeg aldrig har haft før,” sagde Kaymer og rettede en særlig tak til landsmanden Bernhard Langer. Kaymer havde længe været ude af form, op til sejren over Stricker og han havde søgt råd hos Langer, der selv i 1995 selv missede et afgørende putt i Ryder Cup på Kiawah Island. ”Om fredagen satte jeg mig ned med Bernhard og talte med ham en lille smule om Ryder Cup, fordi min attitude ikke var den rigtige,” forklarede Kaymer. Han tabte den eneste kamp, han spillede på åbningsdagen, og han blev forbigået af Olazábal, da opstillingen til lørdagens kampe skulle fastsættes. Den Kaymer sagde, at han følte sig såret over at blive droppet, men at han også var fast besluttet på at vise sin kaptajn, han kunne spille. “For at være ærlig var det en meget svær lørdag. Du ønsker jo at bevise, at du kan gøre det bedre end det, jeg viste om fredagen, fordi fredag, spillede jeg ikke god golf. Men så benyttede jeg mulighed for at tale med Bernhard om lørdagen,” sagde Kaymer. “Jeg spurgte ham, om vi kunne sidde ned lørdag morgen og taler om Ryder Cup, fordi jeg følte at min holdning til matchen ... ikke var så inspireret, som jeg burde være.”
VERDENS FØRSTE GOLFSPILLER PÅ BØRSEN Af Espen Uldal En af Sveriges mest lovende golfspillere, den 22-årige Alexander Björk, har fundet en endnu højst usædvanlig måde hvorpå han kan skaffe sig midler til at fortsætte sin lysende karriere. Björk, der regnes for Sveriges bedste golfspiller under 23 år, har ganske enkelt ladet sig selv børsnotere. Den progressive golfspiller er den første sportsmand i Sverige, og den første golfspiller i verden, der går på Børsen med sig selv som investeringsobjekt. Interesserede investorer har siden den 24. august kunnet købe en andel af Bjørn og vil dermed få en andel af Björks pengepræmier over de næste fire år. Aktierne koster 100 svenske kroner stykket, og der er cirka 4.000 stykker til salg.
8 | join the golfers magazine
mandEN der styrer golfbranchen Golfbranchens mægtigste mand hedder hverken Tiger Woods eller Jack Nicklaus og hans handikap giver ham ikke engang adgang til at stille op i professionelle turneringer, men for andet år i træk blev Dana Garmany derimod kåret som den mest magtfulde mand i golfbranchen ved KPMG’s Golf Business Forum i Italien af Golf Inc. Garmany fik også KPMG Golf Business’ ”Lifetime Achievement Award”, som tidligere har været tildelt til blandt andre Nicklaus, Gary Player og Arnold Palmer. Grundlæggeren og bestyrelsesformanden for Troon Golf, som er verdens førende golfmanagementfirma, har siden 1990 opbygget et firma, der i dag opererer i 25 lande over hele verden. Garmany topper i år listen foran mere kendte navne som blandt andre Jack Nicklaus (2), den administrerende direktør i Acushnet, Wally Uihlein (21), Tiger Woods (24) og verdens i øjeblikket bedste golfspiller, Rory McIlroy (30).
RYDER CUP 2012 Medinah Country Club
Hvad gjorde Olazábal forkert? Af Espen Uldal Europas sensationelle sejr på Medinah, vil gå over i historiebøgerne som det største comeback i Ryder Cup’ens historie. Men på en dag hvor Europa hentede en urørlig føring og sendte et af USA bedste hold nogensinde til tælling, hører det også med til historien, at det europæiske hold først fik lov til at stråle, da det ikke længere var op til dets kaptajn, José Marià Olazábal, at have indflydelse på holdets skæbne. Det er mere end 12 måneder siden, at Davis Love III bestemte sig for, at ingen af hans spillere, uanset hvad der måtte ske under Ryder Cup på Medinah, skulle spille mere end tre matcher før singlerne gik i gang. Hans spillere skulle ikke trættes af unødige udfordringer fra roughen, de skulle hurtigst mulig frem til greenen, og her skulle de hole putts. Ingen dikkedarer med at flytte træer, lave ekstra lange huller, indrette ændringer med henblik på specielle spillere. Bare en ganske simpel game plan, dikteret med autoritet i omgivelser, der fik spillerne til at falde til ro og nyde hinandens selskab. Love havde styr på sine tropper, lang tid før de satte deres ben i Illinois, og hans tropper havde tiltro til deres træner. Det ville ikke være korrekt at påstå, at José Marià Olazábal ene og alene var skyld i, at Europa var snublende nær på at tabe den 39. Ryder Cup, men det er korrekt at konstatere, at han ikke var ansvarlig for at det, der lignede et sviende nederlag i historisk størrelse, blev vendt 10 | join the golfers magazine
til et comeback af episke proportioner. På papiret havde spanieren en lettere opgave end sin amerikanske kollega. Han havde én rookie, masser af rutine og tonsvis af statistik, som talte for, at de europæiske spiller klarede sig bedre i Ryder Cup end de amerikanske Dernæst havde han det stærkeste hold Europa nogensinde har kunnet mønstre i en Ryder Cup. Forsvarene vil sige, at det havde USA også, og det er sandt. Derfor burde denne Ryder Cup også have været et brag fra om fredagen af mellem to giganter, der tørnede sammen så himlen over Medinah buldrede. I stedet blev den taktisk udfordrende del af opgøret de to første dage resultatet af en amerikansk tour de force i en kaptajns perfekte taktik.
Getty Images/All Over Press
Havde Olazábal set nogle af sine europæiske forgængere som Sam Torrance (2002), Bernhard Langer (2004), Ian Woosnam (2006) og Colin Montgomerie (2010) over skulderen, ville han formentlig have fulgt en slagplan, der lå meget tæt op af hvordan Love satte sine spillere op til i år. Langer opbyggede i 2004 nærmest den perfekte håndbog for hvordan en Ryder Cup kaptajn bør sætte et hold optimalt op til en match af denne karakter. Montgomerie fulgte den, og både Paul Azinger samt Love har udført deres hverv som kaptajner i nærmest identisk tråd med Langers tankegang. Torrance, der inspirerede Langer på mange punkter, og Ian Woosnam, som tangerede Langers rekordstore sejr over USA, fulgte
ikke helt samme linje, men de havde også evnen til at få spillernes tillid og sætte dem op til den optimale udfordring fra start til slut. Langer samlede sit hold til en helhed. Gav sine rookies ansvar og viste alle tillid. Dernæst satte han dem op og byggede dem op. Præcis samme taktik brugte Love i år. Da det amerikanske hold nåede til Medinah, havde kaptajnens ønsker allerede sat sig hos spillerne, og alle vidste for eksempel på forhånd, at de ville blive ”sat af” i en af runderne. Love havde en debutant i de tre første bolde han sendte ud i fredagens foursomes. Allerede samme eftermiddag, hvor hans sidste rookie kom i kamp, var alle Loves spillere join the golfers magazine | 11
RYDER CUP 2012 Medinah Country Club
en fasttømret del af holdet, og de amerikanske konstellationer var støbt i beton, der ikke kunne krakelere. Olazábal sendte fire stærke hold ud i fredagens første foursomes, og efter at dele dem med amerikanerne, satte spanieren så også de resterende spillere, inklusiv sin eneste rookie, ud i fredagens sidste fourball. Dette var den logiske og nærmest forventet fremgangsmåde. Mens Nicolas Colsaerts viste sit værd, tabte Europa dog de tre andre matcher, og det betød at hverken Peter Hanson, der for få uger siden vandt på Europatouren, eller Martin Kaymer kom i spil hele lørdagen hvor Olazábal desuden prøvede helt nye sammensætninger. Paul Lawrie blev kun sendt i kamp én gang hver dag i de to første dage, mens det kun var Rory McIlroy og Graeme McDowell, som fik lov til at blive sammen trods både sejr og nederlag. En lille gruppe af kærnespillere konstant blev flyttet rundt i nye holdsammensætninger, som ikke virkede. Få spillere fik ro til at finde sammen. Denne lidt paniske adfærd fornemmede man også hos Nick Faldo i 2008, hvor den engelske kaptajn i et anfald af en ”jeg må finde på noget” psykose blandt andet bænkede Lee Westwood om lørdagen, under påskud af, det var Westwoods eget ønske. Det benægtede spilleren straks med en direkte kommentar om, at Faldo selv måtte stå til regnskab for den beslutning, og da Golf.se lørdag aften bad Hanson om en kommentar omkring, hvorfor Olazábal ikke havde brugt ham på Medinah om lørdagen, svarede svenskeren: ”Det er nok bedst jeg ikke siger noget, for der ville ikke blive en pæn kommentar. Og det må du gerne skrive.” Faktum er dog, at Olazábal mere eller mindre satte Kaymer og Hanson i næsten den samme situation som Mark James satte Jean Van de Velde, Jarmo Sandelin og Andrew Coltart i, da de aldrig kom i kamp i 1999 før i singlerne. James tog en chance, som var tæt på at give pote, men taktikken med at ofre spillere, frem for at få dem til at føle sig som en del af holdet, må regnes for at høre fortiden til, og Olazábals manglende evne til at fastsætte nogle faste og brede sammensætninger, placerer ham i en kedelig gruppe af trænere, der i nyere til også består af James og Faldo. Grunden til at Olazábal ryger i denne 12 | join the golfers magazine
gruppe, selvom han er en vindende Ryder Cup kaptajn er, at han grundlæggende ikke var tilstrækkelig taktisk bevidst og ikke vidste hvorfor han vandt. Anders Hansen var i sidste uges Ryder Cup optakt i JoinTheGolfers Magasin inde på, at kaptajnens evne til at sætte de rigtige hold ville være en af de mest vigtige faktorer sammen med at skabe et sammenhold. Den tredje faktor, ville være puttningen, og den ville være i orden, hvis de to andre faktorer svingede. Det var ikke puttningen, som virkede specielt godt for europæerne de to første dage. At sammenholdet spillerne im-
Getty Images/All Images/All Over Over Press Press Getty
ellem har været til stede i den europæiske lejr, var søndagens eventyrlige singler et klart bevis på, men et blik på den rækkefølge som Olazábal sendte spillerne ud i, vidnede også om, at han vidste han var nødt til at placere udfaldet af den samlede match i spillernes hænder i en grad hvor spanieren blev overflødig. For ud over at sætte sine fem eller seks stærkeste spillere ud i de første bolde, kunne Olazábal ikke have haft en dybere plan, ud over at håbe på, at europæerne ikke ville acceptere et nederlag liggende ned. Havde Olazábal haft en plan, og en fornemmelse for at slaget kunne vendes, havde han næppe bænket de samme spillere om lørdagen som han plac-
erede i de bolde, som han må kunne have regnet ud, kunne afgøre matchen i singlerne. Har gnisten så manglet hos de Europæiske spillere? Næppe. Men fik den lov til at blive tændt de første to dage? Om fredagen og lørdagen var der få europæere, der signalerede vildskab og vilje, og havde det ikke været for netop Ian Poulters fighteregenskaber ene og alene, så havde singlerne næsten været overflødige. Olazábal vidste godt, at amerikanerne skulle udfordres før de ville begynde at vise usikkerhed, men som Langer og Montgomerie magtede Olazábal ikke at føre modangrebet ud på fairways gennem sine join the golfers magazine | 13
RYDER CUP 2012 Medinah Country Club
spillere. Det var først da matchen reelt var ude af den spanske kaptajns hænder, og spillerne var på egen hånd i singlerne, at europæerne for alvor begyndte at sabotere den amerikanske sejrsmaskine, der havde kørt på Cruise Control siden fredag morgen. Nu ville skæbnen det sådan, at netop Kaymer og Hanson blev en central del af matchens afgørelse, da de lå placeret så langt nede i feltet, at hvis de øverste europæere alle havde udført deres del optimalt, så ville tyskeren og svenskerens matcher blive et epicenter for afgørelsen. Hanson tabte sin match på 18. green, mens Kaymer blev manden, der holede puttet til 14-14, som sikrede at pokalen bliver i Europa to år endnu. Manden han slog, var Steve Stricker, som ikke havde tabt tre matcher sammen med Tiger Woods de to
foregående dage. At det blev Francesco Molinari og Tiger Woods, der skulle blive de to, som kæmpede om selve sejren i matchen, havde hverken Love eller Olazábal formentlig regnet med, men der var dog ingen tvivl om hvorfor Love havde placeret sine to dårligst fungerende spillere i bunden af rækkefølgen, selvom den officielle forklaring var en del pænere. Hvis Olazábal troede på sejren fredag aften da han afleverede rækkefølgen på sine singler, vil det dog stadig forblive et mysterium, hvorfor han placerede de spillere han svigtede mest under hele matchen, på så centrale pladser i finalen. Grunden til, at det spørgsmål måske aldrig bliver stillet mere, hænger så sammen med at disse spillere til gengæld ikke svigtede Olazábal da alvorens time meldte sig, men viste hvad de ikke havde fået
Getty Images/All Over Press Getty Images/All Over Press
mulighed for tidligere: at grunden til de var med på Medinah skyldtes, at de kunne spille golf. Skal man opsummere Ryder Cup 2012, må det være, at amerikanerne fungerede perfekt som et hold, men faldt igennem som individualister, og at det modsatte var tilfældet med det europæiske hold. Nogen stor rolle i denne sejr, spillede Olazábal ikke, men han vil formentlig fremover blive husket som træneren, der realisere det største comeback i Ryder Cup’ens historie. Virkeligheden er dog, at det var 12 fantastiske spilleres personligheder, som sikrede spanieren, at han ikke vil blive husket som den træner, der blev tilføjet et af matchens mest knusende nederlag.
JoinTheGolfers Magasin og som medlem af Jo ryger bladet automati
Har du ikke en profil p og vil du gerne
S책 opret en www.jointhe
Eller sk joindigmag
udkommer hver mandag oinTheGolfers.com isk ind i din mailboks.
p책 JoinTheGolfers.com, have magasinet?
n profil p책 egolfers.com
kriv til g@mail.com
Historie
Den Mystisk
– ”Verdens bedste go Kan det tænkes at en af de bedste golfspillere i verden nogensinde, var en mand, der gjorde alt for ikke at blive opdaget? Den sande historie om John Montague er beretningen om en af de mest særprægede skæbner i amerikansk historie og golf.
Af Espen Uldal Dem, der havde set ham spille, sagde han kunne slå mindst 45 meter længere end Bobby Jones, og alle slag op til godt 180 meter fra green kunne han lægge inden for tre meter af hullet. Han havde sat banerekord på Palm Springs Course fire dage i træk, og havde et gennemsnit på 4-under 68 slag over en periode på to år på Lakeside Golf Club i Los Angeles. Han var også den eneste mand, der nogensinde havde nået green på Lakesides 503 meter lange par 5-hul 18. i to slag. For slet ikke at tale om dengang han vandt et væddemål ved at drive green på et 224 meter langt hul – med sin putter. George Von Elm hævdede, at John Montague var ”verdens bedste golfspiller”, og Elm vidste hvad han talte om, for han havde tidligere vundet US Amateur og US Open. Grantland Rice skrev engang, at vinderen af US Amateur i 1936, var ikke den rigtige amatørmester, for Montague havde ikke spillet med i turneringen. Rice vidste også godt hvad han skrev om, for han var en af USA’s bedste golfskribenter. Så hvorfor spillede John Montague ikke med i turneringer? Hvorfor var han så hemmelighedsfuld? Hvorfor nægtede han altid at blive fotograferet? 18 | join the golfers magazine
Er det sandt, at han engang hev et fotografiapparat ud af hånden på en fotograf og ødelagde filmen, hvorefter han tilbød fotografen $100 som kompensation? På den amerikanske Vestkyst var Montague anset for at være en ”Remittance Man” – en mand, der levede af at rige familiemedlemmer øst på sendte ham nogle fede checks med jævne mellemrum. Hans vennekreds bestod af store profiler fra underholdningsbranchen som komikerne Oliver Hardy (Gokke fra Gøg & Gokke) og Guy Kibbee samt crooneren Bing Crosby og andre store navne som Douglas Fairbanks, Howard Hughes, Humphrey Bogard og datidens Tarzan – Johnny Weissmuller. Dette var folk, der var forundret over hans evner som golfspiller, og nød Montagues selskab. Han flyttede endda ind hos Hardy, der vejede tæt på 160 kilo, men som Montague kunne løfte med én arm. Montague kunne rigtig mange ting, og fik konstant sine venner i golfkredse til at dåne.
Den utrolige duel
Det var også en særpræget match mod Crosby, der gjorde Montague rigtig berømt, og førte til at hans fantastiske historie endelig blev kortlagt. En episode, der mere end 60 år senere skulle blive brugt i filmen Tin Cup med Kevin Costner. Efter en runde golf hvor Montague havde slået Crosby og to andre spillere overbevisende, klagede Crosby over sit spil og insinuerede, at det var uheld, som havde gjort,
ke Montague
olfspiller”
at han ikke havde vundet. Montague vædede derpå $5 med Cosby om, at han kunne slå sangeren på et hul ved blot at bruge et baseballbat, en rive og en skovl. Historien har med tiden udviklet sig til at skulle foregå over 18 huller, men de to spillede kun på par 4-hullet første på Lakeside. Montague slog bolden 280 meter med sit bat og landede i bunkeren til venstre for green, mens Crosby, der brugte sine normale køller, slog et 6-jern ind 10 meter fra pinden i sit andet slag. Med en par ville Crosby have vundet væddemålet, tænkte han, men så slog Montague et fantastisk slag ud af bunkeren med sin skovl og landede bolden tættere på hullet en Crosby, der spillede fra handikap 3. Crosbys birdieforsøg sluttede en meter forbi hullet, men Montague gav Crosby puttet for par. Derefter brugte Montague sin rive til at hole sit første putt og vinde hullet med en birdie. En fortælling beretter, at Montague brugte riven som en billardkø, mens en anden historie beretter, at han vendte bunden i vejret på riven og slog bolden i med håndtaget. Crosby, der på dette tidspunkt havde set Montague gøre mange utrolige ting på en golfbane, returnerede til klubhuset som en slagen mand, og berettede, at nu havde han set dette med!
Puttet for 61, der endte i skoven
Det var denne historie og mange andre, der en dag nåede til Rice, der til daglig skrev og bevægede sig blandt golfsportens bedste spillere. Selvom Rice boede i New York, var han medlem af Lakeside Golf Club i Los Angeles lige som alle andre, der var noget ved musikken. Og det var Rice. Hans klumme blev trykt i over 100 aviser i USA og han ejede bladet ”American Golfer”. En af hans bedste venner var Bobby Jones, og han skrev instruktionsartikler som hele landet fulgte. Rice tog under et ophold i Los Angeles imod en invitation til at spille med en gruppe på Riviera Country Club, og en af spillerne ved den lejlighed
var Montague. Rice havde udtalt ved en tidligere lejlighed at han troede på cirka 20% af de historier han havde hørt om denne mystiske mand. Fire timer efter han havde mødt Montague og havde spillet 18 huller med ham, troede han på alt hvad han havde hørt. Aldrig før, havde han set nogen slå så langt og join the golfers magazine | 19
Historie
lige. Montagues putts, chips og bunkerslag var udført til perfektion, og da gruppen stod på 18. hul havde hovedpersonen et kort putt for en 61’er, der ville være ny banerekord på Riviera Country Club. Rice var målløs, men han skulle blive endnu mere måbende. Montague gik nemlig hen til sin bold, og med fuldt overlæg slog han den med stor kraft over green og ind i skoven. Derefter forlod han banen. Da Rice efterfølgende spurgte hvorfor han havde gjort det, svarede Montague, at han ikke ønskede den opmærksomhed det ville medføre at sætte den banerekord.
En appel til Mr. Montague
Men Montague skulle få opmærksomhed. Så meget at hele USA kom til at kende til ham og hans meritter. Rice, der nu havde spillet flere runder med Montague, var nemlig ikke længere i tvivl om, at han havde spillet med verdens bedste golfspiller, skrev han i sin klumme den 18. januar 1935. Han beskrev hvordan Montague i hans selskab havde nedlagt samtlige mesterskabsbaner de havde spillet i Californien, og hvordan denne spiller blot stod tilbage med en niblick (9-jern) i andetslaget på lange par 4-huller, der målte op til 420 meter. Rice beskrev også den 30-årige Montagues fascinerende fysik. Med sine 1,77 meter og 93 kilo var han bygget som en bryder. Han kunne ikke alene løfte den tunge Hardy som han boede hos, men han havde også løftet en bil og holdt den så længe det tog to mand at skifte et fladt dæk. ”Hans styrke forenet med hans atletiske evner gør ham til en dræber i hvilket som helst amatørmesterskab, både her og i Storbritannien”, skrev Rice. Andre journalister begyndte nu også at skrive hvad de vidste om Montague, og ganske langsomt begyndte denne mystiske golfspiller, at blive et navn nationen talte om. Hans luksusliv blev beskrevet i TIME, som havde prøvet at tage billeder af ham uden held. Han blev beskrevet som en mand med to hurtige biler, der ofte tog ham ”ud i ørkenen et sted” hvor han efter sigende ejede nogle olie eller guldminer. Mere vidste man dog ikke om ham, og snart var han kendt som ”Mystiske Montague”. Da Rice havde skrevet, at den spiller, der vandt US Amateur det år (1936) ikke ville være den rigtige vinder, og at Mr. Montague nu burde stille op i en golfturnering og give resten af landets 20 | join the golfers magazine
spillere lov til at bedømme hans og deres egen styrke, så alle kunne se hvor god han var. Rice skrev dette i en klumme han kaldte ”En appel til Mr. Montague” og i løbet af 1937 var Rices krav blev nu folkets krav. Selv folk, der ikke interesserede sig for golf, ville nu se denne Mystiske Montague.
Leverne Moore fra Syracuse
I den øvre del af staten New York, på den anden
“Rice havde udtalt lejlighed at han tr af de historier ha denne mystiske man han havde mødt M spillet 18 huller han på alt hvad h side af USA, havde et par politimænd fulgt sagen om den Mystiske Montague med stor interesse de seneste måneder, og de kunne også godt tænke sig at se denne John Montague. Både Sheriff Percy Egglefield i Essex County og Politiinspektør John Cosart i Oneida County havde én ting til fælles. De var ved at være ret overbevist om, at Montague i virkeligheden var identisk med Laverne Moore fra Syracuse – en fantastisk golfspiller og tidligere baseballspiller for Boston Braves i den amerikanske Minor League, som var eftersøgt for spritsmugling og væbnet røveri begået for syv år siden. Den 9. juli 1937 arresterede Sheriff Egglefield og to store betjente Montague foran huset hvor han boede, og med et fast håndtryk til Egglefield erkendte Montague, at han var Laverne Moore. Crosby og Hardy udstyrede deres ven med advokaten James Noonan, der tidligere havde fået gangsteren Dutch Schultz frikendt, for at Moore
kunne undgå at blive udleveret fra Sacramento til New York. Guvernørens kontor modtog endda små 70 protestbreve fra alle Moores fremtrædende venner, som anmodede om, at anklagerne mod ham i disse ”små sager fra dengang han var dreng” blev droppet. En måned senere gik Moore dog med til at blive stillet for retten i New York.
En fatal morgen
En tidlig morgen, den 5. august i 1930, brød fire
t ved en tidligere roede på cirka 20% an havde hørt om nd. Fire timer efter Montague og havde med ham, troede han havde hørt.” maskerede og bevæbnede mænd ind på en kro i byen Jay, ikke langt fra den canadiske grænse. Banden bagbandt stedets amerikansk-japanske ejer, hans kone og deres fire børn. Ejerens svigerfar, Matt Cobb, hørte larm og blandede sig, med det resultat at han blev slået ned med en revolver, og blev fundet slemt tilredt ved en nærliggende flod. Med et udbytte på $800 forsvandt de fire mænd i to biler og kørte i hver sin retning. I en efterfølgende biljagt med politiet, kørte den ene flugtbil galt. Mens føreren af bilen, John Sherry, døde, overlevede spritsmugleren William Martin og fik efterfølgende seks års fængsel. I den havarerede bil fandt politiet dog flere ting, der tilhørte en hvis Laverne Moore. Det drejede sig om et kørekort, en stor taske hvori der lå en del breve adresseret til ham, en masse avisudklip om et baseballhold fra Buffalo og 17 golfkøller. Laverne Moore blev ikke fanget, men det gjorde Roger Norton, som var
den fjerde mand, og samtidig også var i familien med konen til den mand hvis kro de havde røvet. De sidste mennesker, der havde set Moore, var hans mor og to søskende. Det 22-årige golftalent, der også havde spillet sig til en kontrakt med en baseballhold, havde få dage før røveriet i Jay fået en betinget dom for tyveri, og den 6. august om morgenen, pakkede han sine ting for at jage en karriere som golfspiller, fortalte han sin mor. Hun og søskende kom ikke til at se ham igen før til retsagen.
Den utrolige retsag
Sagen mod Mystiske Montague begyndte den 19. oktober 1937 i den lille by Elizabethtown, men ellers var alt andet ved retsagen stort. Alle de store aviser sendte journalister til byen for at følge sagen, der af nogen blev kaldt den største sportsskandale siden baseballskandalen med Black Sox i World Series i 1919. Moore, der mod en kaution på $25.000 havde været på fri fod op til retsagen, fremstod i aviserne som folkets helt, og hele Hollywood stod bag ham. Han blev kun endnu mere populær da han, kort før sagen begyndte, besøgte North Hampstead Golf Club og lavede fem birdies samt 13 pars for en 65’er. En glimrende runde for en mand, der kun havde spillet fem runder golf det sidste år. Selve sagen mod Moore kom til at forløbe som en af hans golfrunder, udover den nogen gange også var en farce. Norton (der slap med to års fængsel fordi han ville vidne mod Moore) fortalte, at det var Moore, der havde slået den nu 74-årige Cobb ned så han var blevet døv, men den gamle Cobb selv var ikke sikker, og måtte have sine spørgsmål råbt op så han kunne høre dem. To andre af de overfaldne familiemedlemmer kunne heller ikke identificere Moore med sikkerhed da han var maskeret under røveriet, men de kan huske at en af røverne var blevet kaldt ”Verne”. Martin, der havde overlevet flugtulykken, forklarede, at Moore slet ikke havde været med, og der var blevet sagt ”Burns” og ikke ”Verne”. Martin kunne dog ikke forklare hvem ”Burns” var, eller hvordan han så ud. Moores mor og hans søskende svor, at han havde ligget og sovet hjemme i Syracuse, næsten 500 kilometer fra kroen i Jay, og at han var stået op tidligt om morgenen den næste dag, sammen med dem. join the golfers magazine | 21
Historie
Nævningene, der kedede sig bravt i den lille by, og derfor festede heftigt, havde set frem til at skulle have autografer fra alle vidnerne fra Hollywood, men Crosby, Hardy og en hel hær af berømtheder, havde i stedet sendt skriftlige forklaringer på, at Moore var en venlig, reel og rolig gentleman, der endda havde taget sig af Hardys pengesager i flere år – og aldrig snydt ham. Da et par mindre stjerner (Pauline Lord og Otto Kruger) dukkede op i retten for at tale den anklagedes sag, faldt jurymedlemmerne nærmest over hinanden for at få deres autograf. Endelig afgav Moore sin egen forklaring, og selvom han til tider virkede hidsig og vred, nægtede han alt med overbevisning. Juryen frigav Moore, og en rystet dommer Harry Owen bemærkede at dommen ”ikke var i overensstemmelse med den dom, der burde have været afsagt”, men det frikendte Moore blev bogstavelig talt båret ud af retsbygningen på skuldrene af sine tilhængere.
Det uudforskede talent
I en alder af 34 år var Moore nu en fri mand, og han kunne nu gøre hvad han ville, inklusiv spille golf mod dem, der ville møde ham. En måned efter retsagen var ovre stillede Moore så op i en historisk velgørenhedsmatch sammen med amatøren Sylvia Annenberg mod baseballspilleren Babe Ruth og Babe Didrikson på Fresh Meadow Country Club i Flushing, Long Island. Der var solgt 2.500 billetter på forhånd, men inden matchen begyndte klokken 10, var tusinder af biler ankommet til Fresh Meadow, og da matchen startede, var der over 12.000 tilskuere til stede. Hoben af tilskuere kunne ikke kontrolleres, og det tog over en time at spille de første tre huller. Nogle steder var fairways mindre en fem meter brede på grund af de mange tilskuere, og på et tidspunkt måtte Moore samle sin bold op efter at have ramt en tilskuer med et drive på over 300 meter. Efter ni huller besluttede man at stoppe matchen, men Moore havde vist eksempler på sine evner. Som turneringsspiller, fik Moore dog aldrig succes, og han blev aldrig professionel. Han kvalificerede sig til US Open i 1940, men med en første runde i 80 slag og en anden runde i 82 slag, missede han cuttet med ni slag. I private runder
22 | join the golfers magazine
kunne han dog stadig imponere med uovertrufne slag, og mens hans navn stadig havde en værdi, levede Moore af at lave trickshots. Offentligheden fandt aldrig ud af hvor god en golfspiller Den Mystiske Montague egentlig var. ”John Montague har det bedre med den rolige tilværelse i en stille golfklub hvor han kan imponere en lille kreds af venner med sine slag”, skrev Robert Lewis Taylor i the New Yorker. ”Livet på en professionel tour passer ham ikke.” Berømmelsen aftog mens vennerne forsvandt, og Den Mystiske Montague døde alene på sit motelværelse i Studio City i 1972. Han blev 68 år og efterlod en bror og to søstre i sin fødeby. En mand troede dog fuldt og fast på, at havde oplevet verdens bedste golfspiller i denne mystiske person med en broget fortid. Tre måneder før sin egen død i 1954 skrev Grantland Rice i en af sine sidste klummer: ”Mange mennesker vil påstå, at Montague, oprindelig en dreng fra Syracuse, var overvurderet. Det er ikke sandt.” Den Mystiske Montagues krop lå i en uge på et lighus i Los Angeles før det blev afhentet af en tidligere forretningspartner, Arthur Adams, der ironisk nok var fotograf.
join the golfers magazine | 11
Historie
Når golf er større end En næsten glemt epoke i amerikansk golf døde med crooneren Andy Williams’ bortgang forleden. En epoke med celebrities, dinner shows, cigarrøg og store sjusser. Af Karl Erik Stougaard “Golf is the closest game to the game we call life. You get bad breaks from good shots; you get good breaks from bad shots - but you have to play the ball where it lies.”
For Bobby Jones, der sagde de elegante ord, var golf livet på godt og ondt, i stort som i småt. For crooneren Andy Williams, der døde i forrige uge, var golf noget, der skulle hæve sig endnu højere. De fleste vil huske ham som smørtenoren, der sang “Moon River” og “Solitaire”. En af de sidste store, amerikanske croonere. Andre vil huske ham for en ufrivillig og traumatisk birolle i de såkaldte “dødsår” i 1960ernes Amerika. Han havde en cocktail-aftale med Bobby Kennedy samme aften, som senatoren og præsidentkandidaten blev skudt, og Kennedy blev begravet iført Andy Williams’ slips. Men henover weekenden har også den amerikanske golfverden markeret tabet af dette levemenneske, og nekrologerne har støvet mindet af en næsten glemt epoke i professionel golf. En epoke, hvor spillet ikke var bedre, pengene ikke var større, og hypen ikke så massiv som verden senest var vidne til under Ryder Cup i weekenden. Men hvor det hele nok var ikke så lidt sjovere for dem, der var med. Andy Williams var med. Han var faktisk med til at definere epoken. Gennem 21 år, fra 1968 til og med 1988, lagde han navn til PGA Tour-turneringen “The Andy Williams-San Diego Open” på Torrey Pines i La Jolla. Vinderne talte spillere som Jack 24 | join the golfers magazine
er end livet
join the golfers magazine | 27
Historie
Nicklaus, Tom Watson og Johnnie Miller. Turneringen blev senere, da de store penge rykkede ind, til “Buick Invitational” og er nu kendt som “Farmers Insurance Open”. Titlen har altid været en af de mest attraktive på touren. Tiger Woods har vundet den seks gange, Phil Mickelson to. Forsvarende mester er årets Fed Ex Cup-vinder og Ryder Cup-
Williams. De tiltrak opmærksomhed og penge. Og i sidste ende garanterede de præmiebeløbene med indtægter fra egne plader og shows. Deres større end livet-attitude smittede af på sporten, og pro-am’s var tilløbsstykker. Ikke mindst, når Andy Williams var vært på Torrey Pines’ 36 åndeløst smukke huller og under aftenens dinner show, der ofte trak ud. “Det var dage, hvor vi var nødt til at tage os i agt for de fyre, som Andy bragte med sig ned fra Hollywood. De var vilde,” fortæller Steve Horrell, daværende klubformand, til golfbloggeren Nick Canepa: “Nogle af de abefester, som Andy holdt, var berygtede. Når Andy holdt en fest, så holdt han en fest.”
Andy Williams bliver i dag betragtet som manden, der reelt grundlagde værtstanken bag professionelle golfturneringer. Med tiden måtte han og de andre celebrities trække sig i baggrunden til fordel for erhvervslivet, der begyndte at fatte interesse for sportens købestærke publikum. Man kan argumentere for, at det i virkeligheden var pro-am-turneringerne, der åbnede sporten for erhvervslivet, for det var stjernestøvet herfra, der i første omgang tiltrak topcheferne, men undervejs fik cheferne så andre og mere profitable idéer. På den måde blev Andy Williams og de andre indirekte arkitekter bag egen undergang. Noget, der efter sigende skulle have frustreret Williams. Selv efter 18 guldplader og et par stjerne, Brandt Snedeker. Men da den endnu bar af platin,13 Grammy Awards, flere årtier øverst på Williams-navnet, havde turneringen noget over sig, plakaten i Las Vegas, og TV-vært på sit eget “The som hverken den eller andre har længere: En tåge af Andy Williams Show”, der løb nationalt på NBC fra cigarrøg og den skarpe duft fra lommelærker. 1962 til 1971, kan det være svært at acceptere, at et godt slag kan ende med et uheldigt opspring. Det var i de glade, dekadente pro-am-dage. Professionel golf var endnu ingen markedsplads for multi- Men man spiller bolden, som den ligger, og Andy nationale konglomerater, men i 1960erne begyndte Williams skyllede det ned med en sjus - og gik viflere entreprenante sjæle at se muligheder. Allerede i dere i livet. Lige indtil i onsdags. 1937 havde Bing Crosby, en solid handicap 2-spiller, som den første celebrity lånt sit navn til en golfturn- Han blev 84 år. ering. “The Crosby Clambake” på Pebble Beach blev efter krigen et fast indslag på touren og eksisterer den dag i dag. Den kendes nu blot som “The AT&T Pebble Beach National Pro-Am” og er årets skæve indslag - typisk med en udklædt Bill Murray i den hovedrolle, som Bob Hope havde inden sin død. I 60erne lagde Bob Hope selv og andre easy going guys fra Hollywood og Las Vegas navn til turneringer: Sammy Davis Jr., Pat Boone, Dinah Shore - og Andy 26 | join the golfers magazine
Getty Images/All Over Press
join the golfers magazine | 15
Off Course
Bourbon reddede den skotske whisky Sande whisky-drikkere drikker kun Scotch. Bourbon er for hillbillys! Denne overbevisning ses tit. Men sandheden er, at uden Bourbon ville der slet ikke være noget Scotch whisky i dag. Af Claus Fonnesbech Det er bare ikke cool at drikke Bourbon. Hvornår har du sidst bestilt en Wild Turkey i byen? Eller fået en Jim Beam til kaffen på restauranten? Og vi nævner SLET ikke Four Roses! De fleste har smagt det, men vil helst ikke tale om det. Det er noget sødt snask, som er lavet på majs og som måske kan kommes i en cola, men så bliver det næsten også for provinsielt! I yderste konsekvens kan man måske nedværdige sig til at lade sig skænke en Jack Daniels – den sande 80’er rock drik! Jack Daniels er dog ikke en Bourbon, men en Tennesee Whiskey. Men skidt nu med det, for står der en af de nævnte flasker i dit barskab, skal du nok høre fra drengene, at de hellere vil have en single malt! Så kan vi smide om os med fancy navne på den single malt, som vi bedst kan li’, fordi den er godt røget, eller har en god eftersmag og varmer godt efter middagen... Det er så her jeg forsigtigt hvisker hemmeligheden: det er Bourbon’ens skyld, at du kan sidde med den single malt i hånden!
I begyndelsen var Sherry’en
Whisky produceres som råsprit der, efter destilleringen, kommer på fade, hvor den skal modne i en årrække. I denne periode dannes mellem 60% og 80% af smagsnuancerne i den færdige whisky. Helt fra whiskyens barndom og op til lige efter 1950’erne, blev spritten modnet på brugte Sherry-fade fra Spanien, som giver whisky’en en god frugtagtig smag. I England har de i flere hundrede år importeret masser af Sherry, hvilket nok ikke kommer bag på nogen. Sherry’en ankom traditionelt på fade, og blev fyldt på flasker 28 | join the golfers magazine
join the golfers magazine | 15
Off Course
i England. Så whisky-producenterne havde adgang til mange gode Sherry-fade til næsten ingen penge. I mange år var alle whisky’er under kraftig påvirkning af den smag som Sherryfadene bibragte det færdige produkt. I midten af 1900-tallet kom der problemer. Briterne købte ikke så meget Sherry mere. Da også spanske fagforeninger fik gennemført en bestemmelse, der sikrede at deres Sherry skulle aftappes lokalt, steg prisen på Sherry. Hvad værre var, fadene kom ikke længere til England ”automatisk”. Whiskydestillerierne kunne ikke få de vigtige modningsfade og stod rent faktisk med håret i tønden!
Bourbon to the recue
Inden længe opdagede de i Skotland, at de meget billigt kunne få fat i de tonsvis af fade, som har været brugt til at lave Bourbon i USA. Godt nok gav de ikke den samme kraftige smag, som Sherry’en, men de gav en sød vanilie-agtig smag, som var close enough! Denne løsning vandt ufattelig udbredelse og anerkendelse. Det er et faktum, at over 90% af modningsfadene, der i dag benyttes, har indeholdt Bourbon. Uanset om du vil det eller ej, er der overhængende sandsynlighed for, at din single malt i virkeligheden smager af Bourbon. Sherry er til gengæld gået hen og er blevet en ekstra luksus. Mange destillerier producerer whisky, der tilbringer de sidste par år af deres lange modning på et Sherryfad, hvilket gør den mere eksklusiv, mere kompleks i smagen – og meget mere cool! Men næste gang nogen taler ned om Bourbon, må vi altså alle råbe ”hey, vis lidt respekt!” – mens vi tager en tår af vores single malt.
30 | join the golfers magazine
join the golfers magazine | 31
Off Course
JAEGER-LE
– DET AUTONOME
Jaeger-LeCoultre hører til ét af de mest kompetente schweiziske urfirmaer. De har leveret værker til Patek Philippe, Audemars Piguet, Panerai og mange andre konkurrenter. Men nu koncentrerer de sig om deres egne imponerende ure. Af Kristian Haagen/Timegeeks.dk Christian Laurents øjne stråler af glæde, da jeg stiller endnu et spørgsmål til det Master Control Minute Repeater med 15 dages gangreserve og kvalitetsindikator af værkets energiniveau, som han holder foran mig. Laurent er ansvarlig for Watchmaking Specialities Atelier og har været hos Jaeger-LeCoultre ”hele sit liv”, som han udtrykker det. Han ligner ganske vist heller ikke en bumset teenager med sit kridhvide hår og utallige smilerynker i hele det begejstrede ansigt. Men hans energi og tydelige passion for urmageri i den øvre kvalitetskategori gør ham ganske ungdommelig, på trods af, at han helt sikkert befinder sig på den erfarne side af 60 somre. Selvom de afsatte 30 minutter nu tikker afsted mod to timer på grund af mine mange spørgsmål til de fantastiske tikkere foran mig, så synes Laurent kun at blive mere og mere tændt af atter at skulle forklare om minutrepetitioner, gyrotourbillon og det eventyrlige Reverso Triptyque med 19 mekaniske funktioner og tre forskellige skiver. Laurent er én af de cirka 1200 ansatte, der arbejder hos Jaeger-LeCoultre i pittoreske Le Sentier, der ligger i 1000 meters højde i Jura bjergene, hvor adskillige andre schweiziske urfirmaer også har deres daglige produktion i umiddelbar nærhed. Blandt andre Audemars Piguet, Breguet og en afdeling af Patek Philippes produktion. Hele 6000 lokale og tilrejsende ansatte i urbranchen er beskæftiget i dette Vallée de Joux-område og over en 32 | join the golfers magazine
ECOULTRE
E URFIRMA
join the golfers magazine | 33
Off Course
sjettedel af dem slår deres folder hos Jaeger-LeCoultre, der blev grundlagt af den 30-årige, selvlærte urmager Antoine LeCoultre i 1866. Det nuværende dobbelte firma skyldes, at Antoines barnebarn, Jacques-David LeCoultre, mødte den innovative franskmand Edmond Jaeger i Paris i 1903. Jaeger inspirerede LeCoultre i en sådan grad og i 1937 blev deres samarbejde og ikke mindst deres navne smedet sammen. Jaeger-LeCoultre kaldes i den horologiske verden for Le Grande Maison og navnet skyldes, at LeCoultre var det første urfirma, der besluttede sig for at samle sine urmagere ét sted, i stedet for at lade dem arbejde fra deres egne hjem, som ellers var fremgangsmåden i 1800-tallet.
hos Jaeger-LeCoultre. ”Vi køber batteriet og kredsløbet, men et quartzværk er jo meget simpelt at lave.” Det er de mekaniske værker, der dominerer den daglige produktion hos Jaeger-LeCoultre. Når man kigger indenfor hos firmaets utroligt mange afdelinger, hvor alt fra de bittesmå værkdele skabes fra bunden til de rigt dekorerede værkplader, urkasser poleres manuelt og håndmalede emaljeskiver skabes med en kunstners finesse, så får man virkelig et indblik i ultra reaktionære tilgang til moderne horologi, der snes af være den industrielle platte du jour i den schweiziske urbranche. Der er utallige menneskehænder involveret i skabelsen af selv de mest simple Jaeger-LeCoultre modeller og mange af maskinerne er bestemt ikke af nyere dato. ”Mange af vores maskiner er mere end 70 år gamle,” forklarer Marina Shedova, der er min kompetente guide på denne smukke dag, hvor solen udenfor stråler i den smukke, sneklædte natur, der dominerer så langt øjet rækker gennem de pudsede vinduer. Hendes bemærkning bekræftes yderligere, da vi besøger den afdeling, der sætter ædelsten i de allerdyreste ure. ”Vi foretrækker at bruge de gamle mikroskoper,” smiler én af stensætterne, Luis Lopez, da jeg spørger hvorfor der står et enkelt moderne Leica-mikroskop gemt lidt væk i et hjørne. ”De ældre mikroskoper fylder ikke så meget på vores bord,” fortæller Lopez, mens han forsigtigt viser et Master Ultra Thin Réserve du Marche af hvidguld med diamanter på både kasse, skive og lænke frem. Ikke overraskende står der ”Dubai” udenpå kassens adresse label. Jaeger-LeCoultre.com
174 år efter LeCoultre revolutionerede måden at køre et urfirma, råder Jaeger-LeCoultre over 1.231 urværker af ”egen avl”, hvoraf 200 af dem tilbyder minut repetition, hvilket betegnes som én af de absolut mest komplicerede funktioner at lave i et mekanisk urværk. Dengang, såvel som nu. I dag bruger Jaeger-LeCoultres ure dog ”kun” cirka 60 inhouse værker, hvoraf et enkelt er quartz drevet. ”Du kan godt skrive, at vi også laver quartzværket selv,” smiler Stéphane Belmont, der er marketing og teknisk ansvarlig 34 | join the golfers magazine
join the golfers magazine | 35
Links
Herregolf dk spillere på Europatouren Anders Hansen Søren Hansen Søren Kjeldsen Thomas Bjørn Thomas Nørret Thorbjørn Olesen
dk spillere på Challengetouren Andreas Hartø Joachim B Hansen
Verdensranglisten Spillere, 1 – 50 Spillere, 51 – 100 Spillere, 101 – 150 Spillere, 151 – 200 Spillere, 201 – 250 Spillere, 251 – 300 Spillere, 301 – 350 Spillere, 351 – 400 Spillere, 401 – 450 Spillere, 451 – 500
Majors US Masters Hjemmeside Augusta Nationals historie
USGA Hjemmeside US Open 2012 Tourkalender 2012
Royal & Ancientcient Hjemmeside British Open 2012 R&A’s historie Regler & amatørstatus
36 | join the golfers magazine
US PGA Hjemmeside US PGA Championship 2012 Tourkalender 2012
Ryder Cup 2012 Hjemmeside Stilling team Europa Stilling team USA Tidligere resultater
Europatouren Tourkalender 2012 Statistik Race to Dubai
PGA Tour Tourkalender 2012 Pengeliste FedEx Cup rangliste
Challengetouren Tourkalender 2012 Rangliste
Senior Tour Tourkalender 2012 Order of Merit
Nationwide Tour Tourkalender 2012 Pengeliste
Champions Tour Tourkalender 2012 Charles Schwab Cup rangliste
Sunshine Tour Tourkalender 2012 Information
PGA Tour Australia Tourkalender 2012 Order of Merit
One Asia Tourkalender 2012 Order of Merit 2012
Asian Tour Tourkalender 2012 Order of Merit 2012
Japan Golf Tour Tourkalender 2012 Pengeliste
PGTI Tourkalender 2012 ROLEX Rankings
TLA Tourkalender 2012 Order of Merit
Canadian Tour Tourkalender 2012 Order of Merit
Gateway Pro Tour Hjemmeside Statistic
NGA Tour CWS Tourkalender 2012 Pengelister
NGA Tour BWS Tourkalender 2012 Pengelister
EPD Tour Tourkalender 2012 Order of Merit
join the golfers magazine | 37
Links
Herregolf dk spillere på Europatouren Anders Hansen Søren Hansen Søren Kjeldsen Thomas Bjørn Thomas Nørret Thorbjørn Olesen
dk spillere på Challengetouren Andreas Hartø Joachim B Hansen
Verdensranglisten Spillere, 1 – 50 Spillere, 51 – 100 Spillere, 101 – 150 Spillere, 151 – 200 Spillere, 201 – 250 Spillere, 251 – 300 Spillere, 301 – 350 Spillere, 351 – 400 Spillere, 401 – 450 Spillere, 451 – 500
Majors US Masters Hjemmeside Augusta Nationals historie
USGA Hjemmeside US Open 2012 Tourkalender 2012
Royal & Ancientcient Hjemmeside British Open 2012 R&A’s historie Regler & amatørstatus
36 | join the golfers magazine
US PGA Hjemmeside US PGA Championship 2012 Tourkalender 2012
Ryder Cup 2012 Hjemmeside Stilling team Europa Stilling team USA Tidligere resultater
Europatouren Tourkalender 2012 Statistik Race to Dubai
PGA Tour Tourkalender 2012 Pengeliste FedEx Cup rangliste
Challengetouren Tourkalender 2012 Rangliste
Senior Tour Tourkalender 2012 Order of Merit
Nationwide Tour Tourkalender 2012 Pengeliste
Champions Tour Tourkalender 2012 Charles Schwab Cup rangliste
Sunshine Tour Tourkalender 2012 Information
PGA Tour Australia Tourkalender 2012 Order of Merit
One Asia Tourkalender 2012 Order of Merit 2012
Asian Tour Tourkalender 2012 Order of Merit 2012
Japan Golf Tour Tourkalender 2012 Pengeliste
PGTI Tourkalender 2012 ROLEX Rankings
TLA Tourkalender 2012 Order of Merit
Canadian Tour Tourkalender 2012 Order of Merit
Gateway Pro Tour Hjemmeside Statistic
NGA Tour CWS Tourkalender 2012 Pengelister
NGA Tour BWS Tourkalender 2012 Pengelister
EPD Tour Tourkalender 2012 Order of Merit
join the golfers magazine | 37
Links
Damegolf
The Legend’s Tour Hjemmeside Tourkalender 2012 Pengeliste
ALGP Rolex verdensranglisten Rolex verdensranglisten
Damernes MajorsKraft MajorsKraft Nabisco Championship Women’s British Open US Women’s Open LPGA Tour Championship
Solheim Cup Team Europa Team USA Resultater
Hjemmeside Tourkalender 2012 Pengeliste
LPGA Japan
Kviner Verdensrangliste Europarangliste Golf Canada Golf Australia South Africa National Ranking English Order of Merit Scottish Order of Merit US College D-I US College D-II US College D-III NAIA
Tourkalender 2012 Statistik
Canadian Women’s Tour Hjemmeside Tourkalender 2012 Order of Merit
Juniorer
Ladies European Tour Hjemmeside Tourkalender 2012 Order of Merit
Amatører
Let Accesseries Hjemmeside Tourkalender 2012 Seneste Order of Merit
LPGA Hjemmeside Tourkalender 2012 Pengeliste Statistik
LPGA Futures Tour Hjemmeside Tourkalender 2012 Rangliste & statistik
Drenge Polo Golf Rankings Golf Canada Golf Australia South Africa Rankings English Boys RankingsPengeliste
Mænd Verdensrangliste Europarangliste Golf Canada Golf Australia Golf Australia Senior South Africa National Rankings English Order of Merit US College D-I US College D-II US College D-III NAIA
Piger Polo Golf Ranking Golf Canada Golf Australia South African Rankings English Order of Merit Scottish Order of Merit
Ladies Asian Golf Tour Hjemmeside Tourkalender 2012 Pengeliste 38 | join the golfers magazine
join the golfers magazine | 39
Links
Damegolf
The Legend’s Tour Hjemmeside Tourkalender 2012 Pengeliste
ALGP Rolex verdensranglisten Rolex verdensranglisten
Damernes MajorsKraft MajorsKraft Nabisco Championship Women’s British Open US Women’s Open LPGA Tour Championship
Solheim Cup Team Europa Team USA Resultater
Hjemmeside Tourkalender 2012 Pengeliste
LPGA Japan
Kviner Verdensrangliste Europarangliste Golf Canada Golf Australia South Africa National Ranking English Order of Merit Scottish Order of Merit US College D-I US College D-II US College D-III NAIA
Tourkalender 2012 Statistik
Canadian Women’s Tour Hjemmeside Tourkalender 2012 Order of Merit
Juniorer
Ladies European Tour Hjemmeside Tourkalender 2012 Order of Merit
Amatører
Let Accesseries Hjemmeside Tourkalender 2012 Seneste Order of Merit
LPGA Hjemmeside Tourkalender 2012 Pengeliste Statistik
LPGA Futures Tour Hjemmeside Tourkalender 2012 Rangliste & statistik
Drenge Polo Golf Rankings Golf Canada Golf Australia South Africa Rankings English Boys RankingsPengeliste
Mænd Verdensrangliste Europarangliste Golf Canada Golf Australia Golf Australia Senior South Africa National Rankings English Order of Merit US College D-I US College D-II US College D-III NAIA
Piger Polo Golf Ranking Golf Canada Golf Australia South African Rankings English Order of Merit Scottish Order of Merit
Ladies Asian Golf Tour Hjemmeside Tourkalender 2012 Pengeliste 38 | join the golfers magazine
join the golfers magazine | 39
Kolofon JoinTheGolfers Magasin er en del af JoinTheGolfers.com ApS og udgives en gang om ugen. Magasinet er udelukkende digitalt, og sendes ud per mail til danske medlemmer på JoinTheGolfers.com. Desuden bliver magasinet mailet til abonnenter, der løbende tilmelder sig. JoinTheGolfers Magasin beskæftiger sig primært med golf fra ind- og udland. Magasinet behandler både nyheder og featureartikler, ligesom der lægges stor vægt på at skrive om golfudstyr og golfrejser. En separat sektion i bladet beskæftiger sig udelukkende med spiller- og turneringsstatistik fra hele verden. Rubrikken, ”Off Course”, varierer i omfang samt sideantal. Her bliver der blandt andet skrevet om vin, ure, bøger, sejlads, jagt og skisport. Det er muligt at læse bladet på issuu.com, hvis man ikke er abonnent. Størrelse: Mellem 30 og 50 sider alt efter udgivelsestidspunktet. Udgivelsesfrekvens: Udkommer hver mandag i 48 uger om året. Billeder kommer fra: Getty Images, Espen Uldal Layout/Design: Casper Wissing, Espen Uldal Redaktion: Espen Uldal, Redaktør Karl Erik Stougaard Kristian Haagen Claus Fonnesbech Ivan Morris Johan Lindeberg Udgiver: JoinTheGolfers.com Henvendelse til redaktionen: joindigmag@mail.com
40 | join the golfers magazine
join the golfers magazine | 41
Europa
vinder af Ryder Cup 2012