DANMARKS FØRSTE UGENTLIGE DIGITALE GOLFMAGASIN | KOMMER I DIN MAILBOKS HVER MANDAG
Join The Golfers Magasin Getty Images/All Over Press
28. Januar 2013
Hvor stort bliver det?
Leder
Kære læser, Jeg håber aldrig vi i den grad kommer til at gå på kompromis med sportsånden i golf, som man så tydeligt oplever det i visse andre sportsgrene i øjeblikket. Ingen sport kan sige sig fri for at have sine små opgør, og i golf er der for eksempel også spillere som er kommet til at rømme sig i spillepartnerens nedsving, omvendt, så ved vi alle, at golf er den eneste sport hvor man kan idømme sig selv en straf. Fairplay og sportsmanship er kodeord, men de kræver karakter for at bliver overholdt. Ingen kan længere blive forarget over hvad, der sker i cykelsport, og så længe selve holdet ikke stilles til ansvar for overtrædelserne, så bliver amoralske søforklaringer mere og mere en del af vores liv i en sådan grad, at vi begynder at opleve det som en slags normal ud fra hvordan, der kan arbejdes med moral. Moral er et farligt ord i dag. Det kan læses som fanden læser biblen, og mangel på moral kan derfor også forsvares i mange afskygninger, i takt med man selv definerer hvad der er moral. Moral i dag, synes at være det, der er en selv nærmest. Og når vi er nået dertil, så er der næsten ikke nogen grænser for hvad man kan slippe af sted med af store eller små ugerninger, inklusiv smålig, barnlig og uhørt dårlig opførsel. Når Adam Scott smider en sikker sejr i en major, er han stor nok til at anerkende sit nederlag, uanset hvordan han tabte, og Ernie Els er lige så stor til at anerkende sin modstanders ulykke. Golfspillere anerkender hinanden hver uge. Det er en del af spillet, hvad enten man mener det eller ej. Men ingen fraviger det princip, og de uendelig få gange det er sket over flere menneskealdre, har straffen været både stor og mærkbar. Derfor var det sørgeligt, at se idrætsfolk, der også anses som forbilleder for yngre udøvere, opfører sig som det danske håndboldlandshold
2 | join the golfers magasin
gjorde det i weekenden. Der var et ord for det. Skændigt. Her kan man tale om folk, der arbejdede med hjemmebryggede moralbegreber for at retfærdiggøre en opførsel, der grænsede til det infantile og langt overskred det uforskammede. Disse mennesker anser sig selv som forgangsbilleder for kommende spillere og generationer? Alt i alt, var det samlede indtryk formatløst. På samme aften kunne man så se tennisspilleren Andy Murray i nederlagets stund, stå og anerkende både Novak Djokovic og hele hans stab af trænere og medhjælpere i fuld offentlighed. Sådan en oplevelse giver atter en god smag i munden, men man fristes til at tænke, at der findes to slags typer, der dyrker sport. Dem, der er idrætsudøvere, og så dem, der bare dyrker idræt.
God fornøjelse
Espen Uldal Chefredaktør
join the golfers magasin | 3
Skribenter
Claus Fonnesbech Claus Fonnesbech er passioneret whiskynyder og -skribent. Han er uddannet i journalistik og benytter evnerne til at føre sine oplevelser med whisky ned på papir. Han skriver om whiskybrands, -smag og -kultur, på et niveau, der er til at forstå. Mellem rejserne til Skotland og journalistisk arbejde i whiskyens tegn finder han også tid til at være pressechef i erhvervslivet. Hans golfhandicap er ikke eksisterende, selvom han dog ejer et sæt køller. I hans øjne er en whisky den perfekte afslutning på en god dag på golfbanen, og i “Off Course” vil han bidrage med sin viden og mange historier om emnet.
Kristian Haagen 42 årige Kristian Haagen har været tosset med ure siden han var 10 år gammel. Han har dedikeret sit professionelle liv til de tikkende vidundere og skriver artikler om ure til både danske og udenlandske medier. Han har foreløbig skrevet tre bøger om emnet og arbejder som vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København. Hans seneste bog ”Armbåndsure – facts og fortællinger fra den tikkende verden” kan købes hos landets boghandlere og Magasin.
Karl Erik Stougaard Nyhedsredaktør på Berlingske og tid-ligere korrespondent i Washington, D.C. Han har også været avisens golfreporter og udsendt til US Masters, US Open, The Open, Ryder Cup og flere end et dusin turneringer på Europatouren. Stourgaard er desuden forfatter til den bedst sælgende golfbog herhjemme, “Det danske golfmirakel” (People’s Press, 2003), og har desuden skrevet tre andre bøger.
6 | join the golfers magasin
En del af Profil Rejser
Forårstur til Praia D’El Rey
Tag med Pro-Golf Tours og pro Thomas Nørret til det 5 stjernede Marriott Praia D’El Rey i Portugal fra 22. - 29. april 2013. Et golfresort af høj international klasse bestående af et super lækkert 5* Marriott strandhotel og 18 hullers klasse-golfbane, hvor 9 huller er park, og 9 er links. Stedet er med andre ord et resort som tilgodeser alles behov for ophold i kombination med golf i lækre omgivelser. Med en beliggenhed direkte ud mod det brusende Atlanterhav og de hvide sandstrande, kan det ikke blive meget bedre. Thomas Nørret er et velkendt navn i golfkredse. Thomas vil følge jer på hele turen og dele ud af sine oplevelser på Europatouren samt sit store kendskab til svingteknik og course management. Pris pr. person v/ 2 pers. i dobbeltværelse Kr.
10.490.-
Prisen inkluderer: • Fly Hamborg - Lissabon t/r inkl. transport af golfbags. • Transfer lufthavn - resort t/r • 7 nætters ophold på Marriott Praia D’El Rey • Halvpension (morgenmad og aftensmad på resortet) • 6 runder golf (4 x Praia D’El Rey og 2 x Royal Obidos) • 2 times brug af range golf hver dag med fri range bolde • Instruktion og spil med Thomas • Course management & historier fra tourlivet • Velkomstdrink • Fri adgang til hotellets health club • Alle skatter og afgifter Enkeltværelsestillæg kr. 1.870,OBS! Sidste tilmeldingsfrist: 18. januar 2013. Minimum antal deltagere: 10 personer Maximum antal deltagere: 16 personer
Ved bestilling og spørgsmål kontakt:
Thomas Nørret email thomas@noerret.dk eller Jens Zacho fra Pro-Golf Tours tlf 77 33 56 22 • email jeza@pro-golftours.dk Teknisk arrangør er Pro-Golf Tours • Tlf. 77 33 56 20 • Email info@pro-golftours.dk • www.pro-golftours.dk • Medlem er RGF nr. 2356 Vi tager forbehold for eventuelle prisændringer som følge af udsolgte flyafgange, ændrede kurser, lufthavnsskatter og olietillæg.
Kort om Golf Spanierne ejer Dubai De sidste tre år er Omega Dubai Desert Classic blevet vundet af en spanier. I 2010 vandt Miguel Ángel Jiménez over Lee Westwood i tre hullers omspil, hvorefter Álvaro Quirós, slog Anders Hansen og James Kingston med et slag i 2011 og Rafael Cabrera-Ballo slog Westwood og Stephen Gallacher i 2012, ligeledes med et slag. Indtil i sidste uge var Jiménez tidens varmeste – men også den mest skadede – spanier, men så dukkede Sergio García op som trold af en æske i sidste uge, efter næsten præcis to måneders total fravær fra turneringesgolf. Men andenpladsen i Qatar viste spanieren en storform, som der sagtens kan arbejdes videre på Majlis Course i denne uge. Skulle García gå hen og vinde, og starten en af de mest særprægede mellemøstlige golftrends, så bliver han den sjette spanske spiller, der vinder Omega Dubai Desert Classic. Seve Ballesteros vandt i 1992 og i 1998 tog José María Olazábal titlen.
Ingen Rory i Europa foreløbig
Cowen tager en tørn mere i Dubai
Efter en lidet flatterende indledning på sæsonen, kan Rory McIlroy konstatere, at Tiger Woods åbenbart trives bedre på golfbanen uden den unge nordirers selskab. Spørgsmålet er så om det samme kan siges om McIlroy? Begge spillere ydede skuffende indsatser for to uger siden i Abu Dhabi i skyggen af deres egne personer, men med Tigers formentlige sejr denne mandag på Torrey Pines, stiger presset på den europæiske verdensetter. Feltet i Omega Dubai Desert Classic i denne uge, er alt andet lige en del stærkere end hvad Tiger kæmpede med i Farmers Insurance Open, men det råder ikke over McIlroy, der leverede to 75’ere for 14 dage siden. Europæeren stiller først op i en turnering igen når han skal slå ud i Accenture Match Play Championship i slutningen af næste måned. Dermed har han haft fem uger til at træne intensivt med sine nye jern. Efter hulspilsturneringen i Arizona spiller McIlroy så med de to efterfølgende uger i Honda Classic og Cadillac Championship. Derefter spiller han kun i Houston, før det så gælder årets første major på Augusta National.
Peter Cowen, der er en af verdens førende golftrænere, har forlænget sit partnerskab med Emirates Golf Club i Dubai, har klubben annonceret. Udover at være hjemsted for Emirates Golf Academy, er klubben også hjemsted for denne uges Omega Dubai Desert Classic, og Majlis Course er vurderet til at være bane nummer 97 på Golf World Magazines liste over verdens 100 bedste baner. Cowen, der selv er en tidligere tourvinder, kan prale af at have trænet en perlerække af de spillere han kan se deltage i denne uges turnering i Dubai. Skaren af elever tæller nemlig navne som Major,- Tour,- og Ryder Cup mestre som Thomas Bjørn, Lee Westwood, Graeme McDowell, Darren Clarke, Padraig Harrington, Henrik Stenson og Louis Oosthuizen. 2010 var velsagtens Cowens mest bemærkelsesværdige år som træner til dato, da han hjalp Westwood til en andenplads ved Masters, McDowell til sejr i US Open og Oosthuizen til at vinde the Open Championship på St. Andrews (mens Westwood og Stenson blev henholdsvis nummer 2 og 3).
a love story from
Cape Town to Copenhagen South African wine a dash of Danish design join our wine club and ƚĂƐƟŶŐ events visit our farmshop buy from our webshop
MAT´S VINEYARD NOT YOUR AVERAGE WINE DEALER
farmshop: Kellerisvej 96, Humlebæk
w w w. m a t s v i n e y a r d . d k
Forløsning 19 gange er britten Chris Wood endt blandt de ti bedste i turneringer på Europatouren, men hans sejr i Commercial Bank Qatar Masters var hans første. Den 25-årige gentleman fra Bristol har haft et problem med nerverne, når tingene er spidset til om søndagen. Det skete mest dramatisk i BMW PGA Championship i 2010, da han formøblede en komfortabel føring med en 77’er på sidste runde. Historien gentog sig året efter i Iberdrola Open, hvor Chris Wood førte med fire slag, men smed det hele med en afsluttende runde i 76 slag. Og meget tydede på, at nerverne igen skulle koste ham en triumf, da han i løbet af lørdagen - hvor fjerde runde af Qatar Masters blev spillet - satte en føring på tre slag over styr og behøvede en birdie på sidste hul bare for at komme i omspil med spanske Sergio Garcia og sydafrikanske George Coetzee. Men Wood gravede hidtil ukendte mentale reserver frem og holede for en eagle. “En enorm vægt er løftet fra mine skuldre,” sagde den sympatiske vinder: “Jeg har banket på døren et par gange tidligere, og at få min første sejr i dag er en ære.” Fjerde runde blev en skuffelse for de fire danske deltagere, hvor af ingen kunne bryde par. Thorbjørn Olesens runde i 73 slag rakte til en 22. plads. Anders Hansen, Andreas Hartø og Thomas Bjørn sluttede længere tilbage. Sammen med Søren Kjeldsen deltager de alle i denne uges Dubai Desert Classic på Emirates-banen, hvor især Thomas Bjørn flere gange har leveret gode resultater.
10 | join the golfers magazine
Getty Images/All Over Press
Af Karl Erik Stougaard
PGA TOUR Sejr i sigte Af Karl Erik Stougaard Det er ikke retfærdigt, men golf vinder mere, når Tiger Woods vinder, end når andre vinder. Under hans private og spillemæssige krise i de senere år har PGA Touren mistet sponsorer, tilskuere og TV-seere. I weekenden på Torrey Pines i La Jolla trak han fulde huse, og når fjerde runde færdigspilles mandag efter udsættelser på grund af regn og tåge, forventes der nye seerrekorder. Vi taler om “Tiger-effekten”, og den er ikke retfærdig over for folk som Rory McIlroy, der i fjor spillede på et formentlig lige så højt plan, som Tiger Woods nogensinde har gjort, eller Brandt Snedeker, der vandt Fed Ex Cuppen i fjor, som er en fornøjelse at følge på banen, og som inden mandagens golf ligger ligger på andenpladsen i Farmers Insurance Open. Men “Tiger-effekten” synes at være tilbage, og fortjent eller ej trækker den flere penge og et større publikum med sig. Den ses samtidig på konkurrenternes reaktioner. Der var engang, hvor en Tiger i front nærmest per automatik fik andre til at opgive tanken om at indhente ham og vinde. Det tog lang tid for at eliminere det tankesæt i tourfeltet, men som hans krise trak ud, forsvandt også hans intimiderende indvirkning på konkurrenterne. Tilsyneladende dog ikke langt væk. Efter søndagens spil var det genkendelige toner, man hørte fra bl.a. Snedeker: “Der ligger en fyr foran mig, som ikke har det med at lade sig indhente, når han fører.” Hvilket ganske enkelt ikke er i overensstemmelse med virkeligheden i de seneste
12 | join the golfers magazine
fire-fem år, og havde det været en hvilken som helst anden spiller end Tiger, ville Snedeker formentlig have fokuseret på sin egen chance. Nick Watney, der deler andenpladsen med Snedeker, lød tilsvarende nærmest opgivende, da han konstaterede, at Tiger næppe slipper grebet. Nu skal ret være ret. Tiger Woods bliver reelt svær at stoppe på sin vej mod årets første triumf. I skrivende stund er han seks slag foran Snedeker og Watney, og det bør række på en bane, der gennem tiden har givet ham seks triumfer på den amerikanske tour og en U.S. Open i 2008, hans seneste majorsejr i øvrigt. Så hvad er forklaringen på hans storform efter forrige uges missede cut i Abu Dhabi? Han giver arbejdet med træneren Sean Foley hele æren, og selv om der stadig er tendens til at sprede drives, er der synlige forbedringer på alle andre fronter - især det korte spil. “Det er hele pakken, der er blevet bedre,” sagde han selv i søndags. Og det skal måske forstås i bredere forstand end bare selve golfspillet: Tiger ser ud til at have tabt sig lidt og fremtræder fysisk skarpere ud end længe. På den private front rygtes han tillige sammen med den olympiske guldvinder i alpint skiløb, Lindsey Vonn. Hvad kan stoppe “Tiger-effekten”? Bedømt ud fra Torrey Pines kun skader. Tiger har haft problemer med sin akillesscene og en øm nakke, hvor en diskusprolaps dog synes afværget.
join the golfers magazine | 13
Getty Images/All Over Press
R
Join The G Vi søger flere mediesælgere til annoncesalg Ønsker du at være en del af Danmarks første Digitale Golfmagasin, og ønsker du at være med til at sætte nye standarter i den digitale bladverden? Annoncesalg Ser du dig selv som en seriøs sælger? Vi søger en person til annoncesalget i JOINTHEGOLFERS MAGASIN, der er Danmarks første og eneste digitale golfugeblad. Som annoncesælger skal du sælge annoncer, primært på telefonen til marketing- og medieansvarlige. Du skal være serviceminded og engageret og du må gerne have en tilgang til golfen, men det er ikke afgørende. Du har - Erfaring indenfor salg på telefonen. - Gode salgsresultater og har arbejdet med canvassalg Det vil være et plus, såfremt du har haft med annoncesalg/ onlinesalg at gøre Du er - Positiv af sind - God til at motivere dig selv
www.jointhegolfers.com
Golfers Magasin
Vi tilbyder - Et udfordrende salgsjob - Selvstændighed - Muligheden for at blive en del af et nyt og seriøst magasin, som hele tiden søger nye udfordringer, og vil ændre synet på golfens skrevne ord. Tiltrædelse: Snarest Arbejdstid: Efter aftale Løn: Ren provision (attraktive satser) Lyder det som noget for dig, så send en ansøgning samt CV til Espen Uldal med det samme - eu@jointhegolfers.com FOR YDERLIGERE INFORMATION Kontakt Espen Uldal på tlf. 22 27 69 22 eller på eu@jointhegolfers.com
www.jointhegolfers.com
Getty Images/All Over Press
Campbell
Kan Campbell vende nedturen? Den smilende newzealænder har ikke haft meget grund til at smile de seneste syv år, men nu synes han at være på vej tilbage. Kan han gøre sit comeback komplet år og tage sin første titel siden 2005? Formen i Mellemøsten tyder på, at det ikke er umuligt. Af Espen Uldal Fire top 20-placeringer i de sidste seks turneringer, er måske ikke noget mange tidligere majorvindere ville tage med sig til Dubai i denne uge som et gevaldigt rygstød, men for Michael Campbell er det et boost, der har givet ham vinger og troen på, at han kan komme tilbage til tops på scoretavlen. I 2005 var den smilende newzealænder ellers for alvor blevet forvendt med topplaceringer. Et sejr i US Open på Pinehurst #2 og HSBC 16 | join the golfers magazine
World Match Play Championship markerede det mange kaldte Campbells gennembrudsår og en plads bland de helt store. Men knap nok var eventyret begyndt før det blev til at mareridt, og kun David Duvals lignende nedtur få år tidligere kunne minde om den skæbne Cambo gik i møde. Gradvist begyndte Campbell at forsvinde ud af først top 10 og så top 30 i de turneringer han deltog i, og i 2008 var selv en sporadisk tredje eller femteplads som sæsonhøjdepunkt ikke engang på tale, men derimod stribevis
af missede cuts. Spilleren, der kunne stå på driving range og træffe bolden perfekt det ene øjeblik, kunne gå ud på banen og se sit spil falde fra hinanden det næste øjeblik. ”Steve Williams rådede mig engang til at spille mere aggressivt, for hvis man bliver for defensiv i sit spil, forstærker det bare usikkerheden”, forklarede i et interview til Irish Times i 2010. ”Jeg prøver, men i den sidste ende, er det op til mig selv, og nogle gang er jeg så langt nede, at jeg er lige ved at opgive det hele. Det er nærmest som om jeg gør det med vilje, så jeg slipper for opmærksomhed.” Det er ord, som er hørt før, og selvom Campbells eksempel er sjældent på touren, så er det en reaktion, der ramme en del storspillere lige netop som de indfrier sine egne og andres forventninger. Blandt majorvindere, mangler vi at se et stort comeback i nyere golfhistorie, men netop Cambo kunne være manden, der bryder med myten.
Tredjepladsen i Portugal Masters i oktober og ottendepladsen i Hong Kong Open måneden efter har måske sat noget i gang i maureren. I hvert fald har Campbell blandet sig i toppen af scoretavlen i de første runde i både Abu Dhabi og i sidste uge i Qatar. Han sluttede turneringerne på henholdsvis 17.- og 16.-pladsen, men noget tyder på, at newzealænderen er ved at få den tasmanske djævel ud af sit spil. ”For seks måneder siden var jeg desperat”, forklarede Campbell til Europatouren i sidste uge. ”Jeg tror jeg klarede to cuts på 18 måneder eller noget i den stil, og nu har jeg været med fremme nogle gange sidste år og de sidste to uger i træk.” Det er netop seks måneder siden at Campbell gik tilbage til sin tidligere træner, Jonathan Yarwood, og planen er, også at gå tilbage til den gamle spillestil. Denne uge akn det så være alle gode gange tre for Campbell i denne sæson – og den niende titel på Europatouren.
Belgien
Royal Zoute Golf Club
Af Espen Uldal
Pü den belgiske kyst, ud mod Nordsøen, ligger en virkelig fantastisk golfbane, som büde er i eventyrlig stand og har en fantastisk historie.
Belgien Det store klubhus er både imponerende set fra banen og når man ankommer til hovedindgangen. Det er storslåede og meget imødekommende forhold, der venter én på Royal Zoute.
M
ed den belgiske kyst liggende langs Den Engelske Kanal og London lige inden for rækkevidde, hvorfra så mange store golfarkitekter er kommet, kan det ikke overraskelse, at Royal Zoute Golf Club har en af Europas rigeste golfhistorier. Omkring begyndelsen af det tyvende århundrede, spillede britiske feriegæster golf i klitterne nær den velhavende Belgien ferieby Knokke, ikke så langt fra havnebyen Zeebrugge og den hollandske grænse. Formanden for Compagnie Immobiliere du Zoute, den pengestærke Grev Maurice Lippens, som ejede klitterne og meget af den omkringliggende jord, indså hurtigt den interesse, der var for golfsporten, og hvad det kunne betyde for området. I 1908 dannede han således det,
der nu kaldes Royal Zoute Golf Club (den royale titel ikke blev tilføjet før 1920’erne).
En sag for Colt
Grev Lippens udpegede Harry Colt som manden, der skulle bygge de to baner, der var tale om. Colt havde på forholdsvis kort tid etableret sig i samme liga som Herbert Fowler og Willie Park Jr., som en af de bedste til at konstruere golfbaner med et meget naturligt udseende. Colt besad på det tidspunkt stadig den magtfulde stilling som chef på den prestigefyldte Sunningdale Golf Club i Surrey, England, men han var gradvist begyndt at bruge mere tid på at rådgive andre om opførelser af golfbaner. Colt kunne også godt tænke sig at etablere sig på kontinentet, og
han blev meget glad for at blive hyret til at konstruere de to baner, som han fik bygget for grev Lippens mellem 1910 og 1913. De var naturligvis blandt de første baner Colt byggede på kontinentet, og mange af de baner han byggede i Holland, som også satte standarden på landets baner, begynde han først at bygge femten år, dels på grund af Første Verdenskrig.
Tabet af St. Andre
Grev Lippens holdt sig godt informeret om golfsportens udvikling og læste sig til, at sporten ville blive endnu mere populær. I 1921 bragte han derfor Colt tilbage for at bygge en tredje bane, St. Andre, som den kom til at hedde skulle blive kendt som Colts mesterværk Belgien. I slutningen af 1930’erne, blev St. Andre, også bare omtalt som Knocke, og den var på sit højeste anset for at være blandt verdens 30 bedste baner. Den lå femten kilometer fra der hvor Royal Zoute ligger i dag, og havde den fysiske fordel, at være placeret direkte langs klitterne udfor Den Engelske Kanal. Desværre blev alle tre baner ødelagt under Anden Verdenskrig, og mest tragisk af alt var St. Andre gået tabt for altid. Af alle de baner Colt designede i Europa, blev tabet af netop denne bane betragtet som det største.
En bane med store vindere
Heldigvis, og meget takket være en oberstløjtnant Allen, kunne man atter spille golf på de to andre baner i Royal Zoute i 1947, og i dag er banen en af de mest glorværdige i Europa, og den rangerer som den bedst i Belgien. Layoutet er også et klassisk Harry Colt design med et stænk af traditionelt britisk feel. Omgivelserne kan dog være vildledende
på Royal Zoute. De bølgende greens ligger godt gemt og behændigt beskyttet, og mens fairways ser indbydende ud og virker lette at ramme, er der masser af konturer på banen, der, som på mange linksbaner, fører ens bold til steder man ikke havde forventet at skulle udforske. Nick Faldo har beskrevet Royal Zoute som en ”skjult perle” og mange andre fremtrædende spillere har spillet disse links, herunder Henry Cotton og Arnold Palmer. En række af Europas Ryder Cup helte har også haft stor succes på Royal Zoute, da den har været vært for Belgian Open ved mange lejligheder. Nick Faldo, Darren Clarke, Miguel Angel Jimenez og Lee Westwood er alle gået fra denne bane som vindere.
Ingen svage huller
Bag9 og for9 på Royal Zoute bryder med det traditionelle ud-og-tilbage layout som så mange baner langs havet havde i denne æra. På denne bane er der ikke har nogen svage huller, og desuden byder runden på en fantastisk strækning fra det 5. til det 16. hul, der både har et naturligt forløb, som vil begejstre tilhængere af linksbaner. Efterfølgende bliver man så ført ind i en blødere og mere parkinspireret del, hvor man på en lang række af fairways flankeres af træer, der er plantet efter Anden Verdenskrig. Som nævnt før, kan det naturlige layout straffe en skævt slående spiller hårdt, og roughen er også livsfarlig. Når vinden blæser her, skal man virkelig bruge fantasien, en bred vifte af slag og en stålsat taktik for at score godt. Ud over Championship course, har den gæstfri klub også en 18-hullers par 64 bane, som kaldes Executive Course. Det er også en oplevelse værd, hvis man har tiden til det.
Artikel
Naturen skal sætte større spor DGU og regeringen satser på at etablere naturspor ved de danske golfklubber. Tanken om multifunktionelle golfbaner er ikke ny, men får nu ekstra opmærksomhed. Også fra forskere. Af Karl Erik Stougaard For nogle år siden mødte jeg en topspiller fra FC København på en drivingrange. Vi udvekslede de sædvanlige, halvbeskidte morsomheder, hvorefter jeg spurgte ham, om det er godt at slappe af med lidt golf. “Slappe af,” replicerede han nærmest vantro: “Golf er sgu’ ikke afslappende. Jeg føler mig mere presset her end på fodboldbanen.” Det var allerede Mark Twain, der sagde om en golfrunde, at det er en god gåtur, man ødelægger for sig selv. “A good walk spoiled.” Enhver golfspiller ved, hvad Mark Twain mente. Golf kan give energi og skabe en nærmest fysisk afhængighed som få andre aktiviteter, men golf kan også bringe dig i en tilstand af dyb frustration og - som fodboldspilleren oplevede - stresse dig i uhørt grad. De heldige af os - og efter nogle års målrettet indsats tæller jeg så småt mig selv blandt dem - lærer dog at sætte pris på de andre ting end konkurrencen med andre og ambitioner for egen score, som en golfrunde kan give en: Det sociale samvær, motion, mental afkobling - og mange timer i ren og smuk natur. Ikke mindst det sidste er i de senere år blevet en central del i pr-strategien for golfmyndigheder og klubber verden over, når 22 | join the golfers magazine
det omkringliggende samfund spørger ind til, om det nu er fornuftigt at henlægge store arealer af den lokale flora og fauna til - et spil? Svaret lyder, at golfbanen ikke længere kun er et refugium for medlemmer eller en arena for eliten; den sælges mere og mere som en del af et lokalt fællesskab. En golfbane skal ikke blot være en bane, der spilles golf på; den skal være en naturoplevelse også for andre end golfspillere.
Flere naturspor
Det seneste tiltag er såkaldt naturspor - eller, som nogle kalder det, sundhedsspor. Dem er der nu over 50 af i Danmark - foreløbig dog kun en enkelt i forbindelse med en golfbane - men Dansk Golf Union (DGU) meddelte kort før nytår, at den i 2013 vil satse på, at flere klubber følger efter. “I Danmark er der 187 danske golfbaner, som er anlagt midt i den danske natur. Golfbanerne har allerede velfungerende stisystemer, som nemt kan udvides og bruges til naturspor. Fremtidens golfbaner er multifunktionelle og kan bruges af andre end golfspillere,” lød det fra Søren Clemmensen, bestyrelsesformand i DGU. Et naturspor er kort fortalt et afgrænset sti-
system på ca. 1,4 km, der kan bruges af alle. Grundtanken er, at sporet skal bruges til træning i det fri. Her kan børn, unge og ældre tage sig en løbetur og i opsatte tabeller sammenligne sine tider og kondital med, hvad der anbefales i de forskellige aldersgrupper. I slutningen af august åbnedes et naturspor på Kalvebod Fælled ved Ørestaden, hvor Royal Golf Klub København har hjemme, og to ministre i løbetøj var med. “Naturen er et skønt, grønt motionsrum, som vi vil åbne op for befolkningen. Uden medlemskort og holdtider. Derfor må vi
samarbejde på kryds og tværs om at give borgerne mulighed for at motionere i det fri, tæt på hvor de bor,” sagde miljøminister Ida Auken (SF) og lovede, at staten vil stille endnu flere bynære naturområder landet over til rådighed for kommuner, sportsforeninger og virksomheder. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) opfordrede alle danskere til at bruge de naturspor, der allerede er anlagt og lovede, at regeringen i samarbejde med kommunerne vil sørge for at åbne endnu flere til gavn for folkesundheden. “Vores sundhedspolitik skal begynde langt join the golfers magazine | 23
Artikel
fra hospitalerne, hvis vi skal forebygge sygdomme. Og vi ved, at motion er sundt og gavner hele vejen rundt. Det gælder for eksempel diabetes, som rammer stadig flere danskere, og det gælder stress og depression og mental trivsel generelt,” sagde hun.
Allerede et krav til banerne
I virkeligheden er tanken om multifunktionelle golfbaner langt fra ny. Det har i de senere år været et fast krav fra unionens side, at golfbaner skal anlægges på en måde, der sikrer flere hensyn end blot golfspillet. I DGUs officielle vejledning “Golf, natur og friluftsliv”, der er biblen i forbindelse med etablering og drift af golfbaner, hedder det blandt andet, at ikke-golferes adgang til stier og rekreative områder af banen skal “betragtes som helt naturlig”: “Golfbaner bør indrettes således, at der tages størst mulig hensyn til offentlighedens adgang, og der gives mulighed for flersidig arealanvendelse. Offentlig adgang indebærer, at der sikres gode forbindelser til det omgivende stinet, og at der er stier for gående og cyklende. Dette er specielt relevant i de bynære områder.” DGU foreslår konkret, at stier og rekreative områder kan bruges til gå- og cykelture, løb, ridning eller fugleobservation. I de seneste vintre har flere baner, bl.a. i Silkeborg, også trukket spor i sneen til langrendsløb.
Besøgsintensitet som i større skove
Gevinsterne ved at åbne for offentligheden er åbenbar: Klubberne får flere besøgende, og golfsporten præsenterer sig som det, den også er: En enestående mulighed for at bruge og færdes i dansk natur. Golfspillere er i forvejen nogle af de største brugere af naturen herhjemme. DGU har beregnet, at hver hektar golfbane benyttes af cirka 400 spillere om året, hvilket kan sammenlignes med besøgsintensiteten i vores mest brugte 24 | join the golfers magasin
skove. Dertil skal så lægges antallet af besøg fra ikke-golfspillere. Og målet for DGU er selvfølgelig at trække flere af dem ind i sporten. “Lad os være ærlige og sige, at vi selvfølgelig også har rekruttering af nye medlemmer i sigte, når vi nu opfordrer klubberne til at anlægge naturspor og længe har vejledt kommuner og klubber til at tænke multifunktionelt, inden de går igang med at anlægge golfbaner,” siger unionens banechef Torben K. Petersen: “Men det er vigtigt, at der planlægges efter, at det hele ikke kan eller skal foregå på én gang. Både af sikkerhedsmæssige grunde, men også for at udnytte banerne året rundt. Det er for eksempel oplagt, at klubber åbner for langrendsski, når der alligevel ikke spilles golf.” DGU undersøger for tiden i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet effekten af de multifunktionelle baner. Ifølge Torben K. Petersen foreligger resultaterne af undersøgelsen til foråret. “Det er vigtigt for os at kunne måle, om vi og klubberne angriber det rigtigt,” siger han.
Se naturen i billeder
Natursporet ved Royal Golf Klub København er et godt eksempel på, at golfbaner kan integreres naturligt i det omkringliggende samfund. Tusindvis af skoleelever, motionister og andre har allerede taget det til sig og samtidig fået et indblik i, at golf er en åben sport, der baserer sig på respekt for de grønne omgivelser. Det var allerede før natursporet en del af grundtanken bag Royal Golf Klubben. Anlagt, som den er, i rå natur på den nordlige del af fælleden, har det fra begyndelsen været hensigten, at banen skal levere en naturoplevelse - og ikke kun for golfspillere. Området, der ejes af Skov- og Naturstyrelsen, er tilgængeligt for alle og enhver, og en af dem, der har været forbi, er den lokalt forankrede kunstner, Leif Sylvester. Han har beskrevet sin oplevelse på denne vis:
“Som kunstner ser jeg alting i billeder og på denne fantastiske bane var jeg både i Central Park i New York, i en smuk birkeskov i Finland og på en smuk linksbane i Skotland.” Sådan kan man gøre Mark Twains ord om en
ødelagt gåtur til skamme. Det kræver blot, at man lærer at slappe af og se op, med mindre selvfølgelig det er ens tur til at slå til bolden.
join the golfers magasin | 25
Artikel
Danske golfklubber og naturen DGU stiller krav om respekt for naturen og kulturhistorien, når nye baner planlægges. Det handler ikke bare om forbud mod pesticider og grønne maskinparker. Her er fem eksempler på klubber, der er i samspil med naturen.
Lübkers plejeplan I forbindelse med etableringen af Lübkers Golf Resort med bane og tilhørende boliger på Djursland blev der foretaget naturregistrering af områdets flora og fauna. Kortlægningen dannede grundlag for udarbejdelse af en plejeplan, der er tinglyst på ejendommen. Der blev fundet sjældne frøer, stor vandsalamandere samt flere sjældne orkidéarter. Hensynet til de beskyttede arter betyder, at der er flere områder, som ikke bliver berørt af hverken byggeri eller golfspil.
Artikel
Hjorte i Dyrehaven Der er blevet spillet golf i et af de mest intensivt besøgte naturområder i landet gennem mere end 100 år. Københavns Golfklub, etableret på Eremitagesletten i 1898, udgør en del af den fredede Jægersborg Dyrehave, hvor der dagligt færdes tusindvis af gæster, joggere og ryttere. De godt 2000 fritgående hjortevildt - også på golfbanen - er en af årsagerne til banens helt specielle karakter.
Artikel
Smørums bjørneklo På Smørum Golfcenter var der tidligere problemer med udbredelse af bjørneklo på de våde dele af rougharealerne. Efter udsætning af får blev problemet løst, og samtidig bliver græsset nu naturligt holdt nede. Fårene bidrager samtidig til en vigtig del af banens oplevelsesværdi.
Artikel
Bornholms løvfrøer og fortidsminde I forbindelse med etableringen af golfbanen på Nordbornholm gik regionskommunen ind og gravede seks nye søer. To af søerne anvendes som forhindringer på banen, og resten er anlagt uden for de spillede arealer. Etablering af de nye søer forbedrede forholdene for padderne og er en del af Bo rnholms løvfrøprojekt. Under udgravningen af 8. green fandt arkæologer fra øens museum potteskår og andre spor af bopladser fra jernalderen. Bopladserne blev registreret, og der er anlagt dræn og vækstlag, som gør, at bopladserne kan udgraves på et senere tidspunkt. Flere af fundene er i dag udstillet i klubhuset.
Frøerne i Faaborg Faaborg golfbane har en rig natur med bl.a. 11 ud af Danmarks 13 paddearter. I samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen er der udarbejdet retningslinier for pleje af vandhullerne på banen. Således er der færre antal klipninger og højere græs på flere sider af vandhullet og spredningskorridorer for at gøre vejen lettere fra vandhul og videre ud i naturen. Af hensyn til frøernes overlevelse undgås gødskning af de områder, der er tættest på vandhullerne, i perioden, hvor frøerne vandrer.
Kilde: DGUs vejledning om “Golf, natur og friluftsliv”.
Links
Herregolf dk spillere på Europatouren Anders Hansen Søren Hansen Søren Kjeldsen Thomas Bjørn Thomas Nørret Thorbjørn Olesen Andreas Hartø Joachim B Hansen Jeppe Huldahl Morten Ørum Madsen Lasse Jensen
dk spillere på Challengetouren Mark Haastrup Daniel Løkke Anders Schmidt Hansen Rasmus Hjelm
Verdensranglisten Spillere, 1 – 50 Spillere, 51 – 100 Spillere, 101 – 150 Spillere, 151 – 200 Spillere, 201 – 250 Spillere, 251 – 300
Majors US Masters Hjemmeside Augusta Nationals historie
USGA Hjemmeside US Open 2012 Tourkalender 2012
Royal & Ancientcient Hjemmeside British Open 2012 R&A’s historie Regler & amatørstatus 34 | join the golfers magasin
US PGA Hjemmeside US PGA Championship 2012 Tourkalender 2012
Ryder Cup 2012 Hjemmeside Stilling team Europa Stilling team USA Tidligere resultater
Europatouren Tourkalender 2012 Statistik Race to Dubai
PGA Tour Tourkalender 2012 Pengeliste FedEx Cup rangliste
Challengetouren Tourkalender 2012 Rangliste
Senior Tour Tourkalender 2012 Order of Merit
Nationwide Tour Tourkalender 2012 Pengeliste
Champions Tour Tourkalender 2012 Charles Schwab Cup rangliste
Sunshine Tour Tourkalender 2012 Information
PGA Tour Australia Tourkalender 2012 Order of Merit
One Asia Tourkalender 2012 Order of Merit 2012
Asian Tour Tourkalender 2012 Order of Merit 2012
Japan Golf Tour Tourkalender 2012 Pengeliste
PGTI Tourkalender 2012 ROLEX Rankings
TLA Tourkalender 2012 Order of Merit
Canadian Tour Tourkalender 2012 Order of Merit
Gateway Pro Tour Hjemmeside Statistic
NGA Tour CWS Tourkalender 2012 Pengelister
NGA Tour BWS Tourkalender 2012 Pengelister
EPD Tour Tourkalender 2012 Order of Merit
join the golfers magasin | 35
Links
Damegolf Rolex verdensranglisten Rolex verdensranglisten
Damernes MajorsKraft MajorsKraft Nabisco Championship Women’s British Open US Women’s Open LPGA Tour Championship
Solheim Cup Team Europa Team USA Resultater
Ladies European Tour Hjemmeside Tourkalender 2012 Order of Merit
Let Accesseries Hjemmeside Tourkalender 2012 Seneste Order of Merit
LPGA Hjemmeside Tourkalender 2012 Pengeliste Statistik
LPGA Futures Tour Hjemmeside Tourkalender 2012 Rangliste & statistik
Ladies Asian Golf Tour Hjemmeside Tourkalender 2012 Pengeliste 36 | join the golfers magasin
The Legend’s Tour Hjemmeside Tourkalender 2012 Pengeliste
ALGP Hjemmeside Tourkalender 2012 Pengeliste
LPGA Japan
Kviner Verdensrangliste Europarangliste Golf Canada Golf Australia South Africa National Ranking English Order of Merit Scottish Order of Merit US College D-I US College D-II US College D-III NAIA
Tourkalender 2012 Statistik
Canadian Women’s Tour Hjemmeside Tourkalender 2012 Order of Merit
Amatører
Juniorer Drenge Polo Golf Rankings Golf Canada Golf Australia South Africa Rankings English Boys RankingsPengeliste
Mænd Verdensrangliste Europarangliste Golf Canada Golf Australia Golf Australia Senior South Africa National Rankings English Order of Merit US College D-I US College D-II US College D-III NAIA
Piger Polo Golf Ranking Golf Canada Golf Australia South African Rankings English Order of Merit Scottish Order of Merit
join the golfers magasin | 37
Kolofon JoinTheGolfers Magasin er en del af JoinTheGolfers.com ApS og udgives en gang om ugen. Magasinet er udelukkende digitalt, og sendes ud per mail til danske medlemmer på JoinTheGolfers.com. Desuden bliver magasinet mailet til abonnenter, der løbende tilmelder sig. JoinTheGolfers Magasin beskæftiger sig primært med golf fra ind- og udland. Magasinet behandler både nyheder og featureartikler, ligesom der lægges stor vægt på at skrive om golfudstyr og golfrejser. En separat sektion i bladet beskæftiger sig udelukkende med spiller- og turneringsstatistik fra hele verden. Rubrikken, ”Off Course”, varierer i omfang samt sideantal. Her bliver der blandt andet skrevet om vin, ure, bøger, sejlads, jagt og skisport. Størrelse: Mellem 30 og 50 sider alt efter udgivelsestidspunktet. Oplag: Mailes til 32000 medlemmer. (Tallet stiger ugentligt) Udgivelsesfrekvens: Udkommer hver mandag i 48 uger om året. Billeder kommer fra: Getty Images, Espen Uldal Layout/Design: Casper Wissing, Espen Uldal Redaktion: Espen Uldal, Redaktør Karl Erik Stougaard Kristian Haagen Claus Fonnesbech Ivan Morris Johan Lindeberg Udgiver: JoinTheGolfers.com Henvendelse til redaktionen: joindigmag@mail.com
38 | join the golfers magasin
join the golfers magasin | 39
JoinTheGolfers Magasin er en del af det sociale netværkssite for golfspillere over hele verden, kaldet JoinTheGolfers.com det har over 30.000 danskere blandt sine godt 140.000 internationale medlemmer. Gå ind på www.jointhegolfers.com og find dine nye og gamle GolfBuddies. Du kan også finde os på Twitter & Facebook På gensyn