IN BETWEEN Asylcenter NORDHAVN
OPsummering Dette projekt er udarbejdet af Mathias Palle (MSc. eng. Architecture) og Jonas Snedevind Nielsen (MSc. eng. Architecture). Denne udgivelse er en komprimeret udgave af vores kandidatspeciale i arkitektur hos Aalborg Universitet. Projektet er udformet som en arkitektonisk undersøgelse af danske asylcentrer. Hovedbudskabet er, at danske asycentrer rummer et uudnyttet potentiale - en mangfoldighed og aktivitet,, samt en række rumlige funktioner og boligformer, som vil kunne bidrage positivt til udviklingen af danske byområder. Dette potentiale er derfor blevet udfoldet i et konkret design af et asylcenter. En speciel tak skal gå til Udlændingestyrelsen, Refugee Welcome, ansatte fra Røde Kors , Politiet hos Sandholmlejren, Asylcenter Jelling og Fredericia for at hjælpe os med at få indsigt i asylsystemet og deres centrer. Vi håber, at I vil se positivt på undersøgelsen og at den vil interessere jer. Vi glæder os til at høre jeres feedback.
Venlig hilsen Mathias Palle og Jonas Snedevind Nielsen
INTRO problematikken
FLYGTNINGE OG ASYLCENTRErNE Krig og fattigdom er rykket tættere på Europa. Stadig flere og flere flygtninge kommer til Europa. I 2014 søgte 14.800 mennesker asyl i Danmark, det er det højeste antal i nyere tid. Disse flygtninge, børn, voksne og ældre er flygtet fra deres eget hjem. De står i Danmark oftest med ikke andet end hvad de kunne bære på rejsen. Et helt naturligt og måske også tiltrængt spørgsmål melder sig: Hvordan skal vi så huse dem?
Center Sandvad Center Jelling
Danske asylcentre
Center Roskilde
Center Fredericia Center Dianalund
Center Kongelunden
Center Avnstrup
Asylansøgere i Danmark bliver flyttet til et dansk asylcenter.
Center Hjørring Center Sigerslev Center Frederikshavn
Center Sommersted
Center Vrå
Center Toftlund Center Lohals
Center Nordborg
Dette kort viser placeringen af de danske asylcentre. Hvor der i øjeblikket er over 50 centre i Danmark. Center Aaløkke
Center Vester Hjermitslev
Center Bolderslev
Center Sønderborg
Center Uge
Asylcentrerne er oftest placeret ude på landet. Langt væk fra større byområder. Dette betyder at asylansøgeren oftest bliver isoleret fra det danske samfund, selvom centrerne er åbne og tilgængelige. Der skal derfor også bruges flere penge på transport og logistik til centrerne, både for ansatte og ansøgere. Bygningerne skal oftest gennemgå en større renovering eller ombygges for at kunne anvendes som asylcenter, hvilket koster Udlændingestyrelsen mange penge. Mange af centrerne er midlertidige, så bygningerne vil stå tomme efterfølgende, samtidig med at jobbende og aktiviteterne bliver taget fra nærområdet igen.
Center Jakobsminde
Børnecenter Vester Torup
Center Brønderslev
Center Brovst
Center Hanstholm Børnecenter Langeland
Center Humble
Center Rønne Center Foldberg
Center Brovst II
Center Ranum
Børnecenter Skovly Center Stagstrup
Center Skørping
Center Holmegaard Center Vestervig
Børnecenter Østrup
Center Randers Center Grenå
Center Holstebro
Center Langå
Center Lyngbygård
Center Ebeltoft Center Gribskov
Center Helsingør
Børnecenter Thyregod Center Sjælsmark
Center Jægerspris Center Sandholm Center Sandvad Center Jelling
Center Roskilde
Center Fredericia Center Dianalund
Center Avnstrup
Center Kongelunden
Center Sigerslev Center Sommersted
Center Toftlund Center Lohals
Center Nordborg Center Aaløkke
Center Bolderslev Center Sønderborg
Center Jakobsminde
Center Uge
Børnecenter Langeland Center Humble Center Holmegaard
Børnecenter Skovly
Kræver RESSOURCER
BYGNING Renovering, leje, vedligholdelse og nedrivning
OMSORG Tøj, mad, seng, lægetjek, skole, dagpleje
ASYLCENTER DRIFT Logistik, løn til ansatte, administation osv.
Asylcentrerne bliver derfor i mange tilfælde en pligt for det danske samfund, i stedet for noget som bidrager til samfundet. En ensidighed, hvor Danmark skal bruge mange ressourcer, uden rigtig at få noget igen. Foruden en bedre samvitighed, måske.
INDEHOLDER RESsOURCER
BØRNEHAVE
SKOLE
LÆGEHUS CAFÉ
VÆRKSTEDER
ASYLCENTER
Samtidig rummer asylcentrerne et arkitektonisk potentiale. De kan nærmest beskrives, som små minibyer med alt fra caféer, børnehaver, skoler, arbejdspladser osv. Altså en masse aktivitet, mangfoldighed og liv, som områder i Danmark kan få glæde af.
IDÈ EN GENTÆNKING AF ASYLCENTRET
UNIVERSITETER SKOLER HOSPITALER ALDERDOMSHJEM BØRNEHAVER HOSPICES RÅDHUSE IDRÆTSANLÆG RETSBYGNINGER BIBLIOTEKER
ASYL OG VELFÆRD Skal vi begynde at se de danske asylcentrer, som en del af vores velfærdsinstitutioner? Herved ændre vores fælles opfattelse af asylcentrer fra noget vi har pligt til at have, til noget som er en aktiv del af vores samfund.
ASYLCENTER ?
En ny institution, der skaber en ramme for, at flygtninge kan blive borgere igen - enten i Danmark eller i et andet land. Samtidig med at den bidrager og er en del af sit nærområde.
MIDLERTIDIGE ELLER PERMaNENTE CENTRE Asylcenter Jelling er et godt ekspempel på hvorledes asylcentrer i Danmark kan være en del af samfundet. Asylcentret giver jobs til lokalsamfundet, samtidig får asylansøgerne mulighed for at være i praktik i byens butikker og ervherv. Asylansøgerne bruger samtidig byen og køber deres varer i butikkerne. Enkelte familier kan endda få love til at flytte ud i tomme boliger rundt omkring i området, og derved fylde nogle af de tomme huse, mens de venter på, at deres ansøgning bliver afgjort. Mere eller mindre permanente asylcentre i landområderne kan være rigtig gode for kommunen og lokalsamfundet, hvis de bliver inkluderet som i Jelling. Rigtig mange af centrerne er dog midlertidige løsninger og modsat fx Asylcenter Jelling ligger de udenfor byerne. Det kan have den modsatte effekt. Det koster at sætte dem i stand, det tager tid og penge. at drive dem godt. Når asylstrømmen falder lukkes det og tager jobsene, aktiviteterne og livet med sig. Hvis det kan lykkedes at lave gode permanente asylcentrer kan vi så også lave gode midlertidige? hvor alle vores kræfter og ressourcer ikke går til spilde efterfølgende?
EN KONKRET IDÈ
Hvad hvis vi flyttede asycentrerne ind til “døde” byområder? Enten gamle slidte områder eller områder under transformering.
EN URBAN KATALYSATOR
Kunne man så forestille sig nye former for interaktion, hvor asylcentret bidrager til et mere aktivt og mangfoldigt byliv, samtidig med at området bliver et trygt og imødekommende sted for asylansøgerne?
Social bæredygtig fremtid
.... og når byen udvikler sig omkring asylcentret kan det flyttes til et andet udviklingsområde. Herved frigøres boligformer, som passer til almene boliger, studieboliger og ældreboliger. Boligformer, som de store byområder i Danmark kommer til at mangle i fremtiden. Altså en social bæredygtig strategi, som hjælper til en postiv udvikling, samt et mangfoldigt og aktivt byliv, både nu og i fremtiden.
ASYLCENTER NORDHAVN Et eksempel på en UDFOLDELSE AF IDÈEN
NORDHAVN Nordhavn er en gammel industrihavn i København, som i øjeblikket er i gang med at blive transformeret til en ny bydel. Takket være en ny visionær og solid masterplan har Nordhavn et kæmpe potentiale for at blive en ny fantastisk bydel i København. Et nyt område mellem byen og vandet. Folk er så småt på vej derud, i øjeblikket skyder ejendomme op, men i første omgang mest af alt dyre ejerlejligheder eller kontordomicilier. Med udsigt til kun 3.5% almene boliger og ingen konkrete planer for en række forskellige funktioner, som kulturtilbud, dagplejemuligheder og lign. Det virker derfor til at der vil gå lang tid før den almene dansker vil få glæde af Nordhavn. Samtidig med at det ligger langt fra kommunens ambition om 25% almene boliger og en levende by med plads til alle.
PAKHUS PÅ NORDHAVN Nordhavn rummer en masse interessante historiske bygninger, som vidner om den gamle industri. Bygninger, som den nye masterplan også peger på er bevaringsværdie, selvom det måske ville være billigere at rive dem ned. Det er bygningsvolumener, som kan anvendes til nye formål, men samtidig huske folk på den gamle industri og havnens historie. Idéen er derfor at transformere en af disse bygninger. Derved bruges ressourcerne på at renovere en bygning, så Nordhavn bevarer noget af sin gamle karakter. Samtidig vil et nyt asylcenter tilføje området nogen nye funktioner og aktivitet. Når byen udvikler sig omkring asylcentret kan det flyttes ud igen. Herved frigøres der boligformer, som nemt skal kunne anvendes, som almene boliger.
Gøre Brug af NORDHAVN
Familier
Sport
Kultur
Indkøb
Det nye asylcenter skal bruge byen. I Århusgadekvarteret kommer der til at være idræt og indkøbsmuligheder. Samtidig kan nogle flygtningefamilier rykke ud i boliger i nærområder, hvor de stadig er tæt på centret.
BIDRAGE TIL NORDHAVN
Børnehave
Værksteder
Bibliotek
Asylcentret skal bidrage til nærområdet. Derfor kommer den til at indeholde fx børnehave, bibliotek og kreative værksteder, som hele området kan bruge.
KONCEPT
Konceptet for asylcentret er at skabe en relation til det gamle pakhus, i form af stablede bokse. Pakhusene på Nordhavn var fyldt med gods, som blev bevaret der i en kortere periode. Æstetikken peger derfor på noget dynamisk, midlertidigt og foranderligt. Tematikker, som spiller sammen med asylansøgerens ophold i centeret og byens forandring fra industri til aktiv bydel.
PLACERING AF FUNKTIONER ING
R LÆ AN E
VIC
SER
ØG
STR
ERV
1. Funktionerne bliver placeret så de passer til byen. Fx børnehave ud til de grønne områder med fælles legeplads, imens bibliotek placeres ud mod den store offentlige gade.
R
DE
STE
RK
E
VÆ
VIC
SER
E
LEJ
GP
DA
TE
SAT
AN
ER
V ERH
ING
RN
LEA
TED
KS
R VÆ
E
LEJ
GP
DA
TE SAT
NT
Ø GR
V
VER
ERH
2. Funktionerne formes og stables efter behov. Offentlige funktioner i bunden, så som café og bibliotek. Højere oppe kommer fx. læsesal, værksteder og kontorer.
ER
LIG
BO
3. På toppen placeres boligerne. De får mest privatliv, samtidig med, at fællesrum og forhaver skaber en god følelse af fællesskab, når de træder ud af døren.
UM
MR
LLE
ME
4. Imellem funktionerne skabes et nyt rum. Rummet bliver en offentligt indendørs gade, som leder folk rundt og visuelt samler bygningens funktioner.
Velkommen til ASYlCENTER NORDHAVN
SITUATIONSPLAN I situationsplanen ses, hvorledes asylcentret bliver en del af sine omgivelser. Boligerne p책 toppen imiterer de omgivne boligbebyggelser. De to store indhak p책 begge sider af bygningen, inviterer naboerne helt ind i midten centret.
PUBLIC STREET
RECREATIVE COMMUNITY AREA
STUEETAGEN
A
Cykel butik
Kontor
Lægehus Butik
Cykelværksted
Bibliotek
Playzone
Kontor
Børnehave Café Kontor
B
Børnehave
Køkken
B
A N
Stueetagen viser den åbne og imødekommende bygning, hvor mellemrummet bliver til indendørs offentliggade, hvor man kan sidde ved caféborde eller lege på legepladsen.
0
5
10
15
20
foyer
FOYER
I foyeren ses hvordan boksene skaber et mellemrum. Et rum, som binder funktionerne sammen. De rĂĽ materialer understreger det offentlige rum: fx ved brug af mursten og polycarbonat eller ved at trĂŚkke betonen fra fortorvet ind, hvorved der skabes en naturlig overgang mellem ude og inde.
1. salen
A
Lounge
Læsesal
Møderum
Bibliotek
Netcafé
Kontor Værksteder Kontor
Lounge
Kontor
B
B Værksteder
A N
På 1. salen er der mindre offentlige funktioner, som kontorer til asylcentret, værksteder og læsesale. Bygningen bliver derfor gradvist mere privat.
0
5
10
15
20
Asylcentret - møderum
Møderummet
De stablede bokse kan indeles i mindre rum fx. til møderum for asylansøgerne. Disse rum er mere private og derfor placeret højere oppe i bygningen. Træ bruges til rumdeling. Derved skabes varme og mere imødekommende rum for asylansøgeren, der ofte føler at være i en presset situation.
3. salen
A
Fællesrum
Boliger Boliger
Boliger
Fællesrum
Boliger
Boliger
Kontor
B
B
A N
På toppen ses boligerne, de er tæt forbundet til fællesrum og med egen lille forhave.
0
5
10
15
20
Boligerne
Boligerne
I stedet for værelser på række langs en korridor, giver asylboligerne et indtryk af små byhuse, som både skaber rum til singler og familier. En boform, som man let kan forestille sig blive transformeret til studieboliger eller almene boliger.
TVÆRSNIT Asylcentret bliver nærmest som en tredimensionel by, der blander det offentlige med det private. En flydende forbindelse, som både vil skabe en følelse af tryghed og fællesskab, både for naboer og asylansøgerne.
LÆNGDESNIT Aktiviteterne passer til området og centret inviterer naboerne indenfor. Centret bliver et livligt, imødekommende og attraktivt sted for både nærområdet og asylansøgeren.
0
5
10
15
20
TAK FOR DIN INTERESSE I VORES PROJEKT For yderligere information er du meget velkommen til at kontakte os: Mathias Palle: Mathias.Palle@gmail.com Jonas Snedevind Nielsen jsnedevind@gmail.com Du kan finde hele vores projekt p책: http://projekter.aau.dk/projekter/files/212936110/20150526_Final_ Report_upload.pdf
Fotoreferencer: Side 4 – Pige i Center Sandholm fra Information http://www.information.dk/sites/information.dk/files/styles/article_full__normal/public/ media/2009/04/01/20090401-201938-pic-313424526.jpg?itok=21a_bk6c
Side 10 - Atmosfære i ny Nordhavn af COBE http://www.cobe.dk/img/slide/cobe_nordhavnen_image_34-11.jpg Ill. 30 – Masterplan Nor
Side 15 - Barn på gynge fra Ekstra Bladet http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4533837.ece