Hvordan belønner man et team, der - uanset HIK - forinden havde igangsat ”Servicerejsen” med det formål at krydse klinger på tværs af fagområder og gerne med inspiration fra andre skoler, fra virksomheder, fra alt, hvad hver især havde med i de forskellige rygsække? På et tidligt møde med andre skoler udbrød én af vores kolleger spontant: ”Hold kæft, hvor jeg misunder de administrative fra SDE, at de så ubesværet siger ”vi” hele tiden og
griner lidt sammen”
indforstået
På en eller anden måde blev det trinbrættet på den station, hvor ”Servicerejsen” tog bestik af HIK .
”Funktionskæden” selvfølgelig.
–
ja,
”Systemisk tænkning og den anerkendende tilgang” – ja, selvfølgelig.
Men hvad med praksis? – ”Do we walk the talk”
Vi besluttede os for at prøve, om en gruppe med vidt forskellige gøremål i det daglige kunne komme til at synes, det var sjovt at blande kortene påny, kaste dem op I luften og se hvordan de landede. Gruppens vej blev samvær, lære hinanden at kende - kolleger der havde været der længe og helt nye kolleger, der lige var blevet lempet ind. Det lykkedes faktisk at bryde brødet og dele saltet. Alle følte hver især, at lige præcis denne gruppe godt kunne løfte sig over dagenes mail-kopulering og tage del i det fælles. Skyldtes det god mad og fremragende vin? – bestemt. Fremmede det nysgerrigheden på hinanden? – bestemt
Blev det sjovere at gå på arbejde? - bestemt Steg produktiviteten? – bestemt Har ”Grå stue” vist handlekraft, initiativ og kreativitet udover det forventelige i forhold til at udnytte det potentiale, der ligger i at gå fra at være ”sammenbragte børn” til at blive et team?
Det synes vi Kan vi dokumentere det med resultater? – bestemt Var de ikke kommet alligevel? – måske, men ikke i uvante konstellationer. Kom de hurtigere og blev de bedre? – bestemt Er vi alle ambassadører for at dele vores erfaringer med kolleger – afgjort! ”We walk the talk – an extra mile”
Et modbillede: Hvad adskiller os fra dette effektive monofaglige fællesskab? Spontane input fra alle kunne skrives sammen til denne lille fortælling: Vi er et sammensat farverigt team af kreative, uhøjtidelige kvinder og mænd, hvor ledelsen er integreret - og hvor alle sjældent er samlet på én gang. Vi har vidt forskellige specialer, men vi taler
ubesværet på tværs af fag og føler vi står på en solid bund af fælles værdier og etik. Den indbyrdes kontakt er stor og vi nyder at sparre med hinanden og at have det sjovt.
Laks En frisk side laks gnides med 4 spsk salt og 4 spsk sukker, lægges i en stor frostpose i køleskab og masseres et par gange om dagen i minimum 1 døgn - men helst 2! og faktisk smager den ekstra godt på 3. dagen. Kan efter smag tilsættes lidt krydderurter (tørrede - ikke friske pga jordbakterier!) Gnides af med køkkenrulle inden udskæring. Skær skind og gråt fedt af ved at lægge siden med skindsiden nedad og før kniven langs skærebrædtet - og skær i skiver efter ønske.
Det må gerne være lidt tykke lodrette skiver med lidt volumen og bid, men de traditionelle skråtskårne gør sig jo også godt!
Citron/mandel mayonaise: Det gule af 1 citron en snes smuttede mandler en mayo på basis af et bæger pasteuriseret æggeblomme Hak de smuttede mandler groft og giv dem en tur på bagepapir i ovnen til de er lysebrune (i
kanterne - vogt lidt over dem, pludselig går det stærkt med farven). Blend dem op med citronskal og æggeblomme, en lille smule syre (citronsaft eller vineddike),
Citrus"marmelade" 8 citroner 600 g sukker Det gule af de 8 citroner blancheres mindst 6 gange (gerne 8).
lidt salt og tilsæt en neutral (rapsolie f.eks) stille og roligt under blendning så det emulgerer.
3 dl citronsaft og 600 g sukker koges op og citronskallen tilsættes. Det hele blendes og hældes på et skoldet glas.
Turen mod Frøstrup
En novelle af Kælderdirk
På perronen stod de, der allerede havde billet. I sidste øjeblik inden afgang stødte andre til – nogen kom halsende i sidste øjeblik og fik sig lige hevet op.
kupéen. Dem i midten kiggede lidt ned, lidt op, lidt til siden – men ikke så meget at det ligesom skulle opfattes som en invitation til noget – som helst.
Der var afgang mod Nordjylland. Toget var fyldt til sidste kupé – godt og vel.
Så dét.
Alle fik sig anbragt – de første havde fået kufferterne op i nettet. Vinduespladserne var optaget. De næste fandt også en plads – mod gangen. De sidste pressede sig undskyldende ned i midten. Så sad de dér. De heldige kiggede ud af vinduerne og fulgte telefontrådenes hastigt svingende guirlandedans. Odense station trak sig skyndsomt tilbage. Dem mod gangen stirrede lidt på skrømt ud på gangen og lyttede efter om DSB’s salgsvogn var begyndt at skrumle nedad mod
Nogle kendte hinanden og begyndte lidt på tværs af kupéen at udveksle oplevelser om familien i København. Hvor godt det gik, og hvor meget de støttede hinanden. Jaså. En midaldrende, veltrænet mand på midtersædet fik ved et uheld øjenkontakt med den ældre mand overfor. De kunne ligesom ikke slippe den kontakt, da der var gået mere end et sekund. Det ville være uhøfligt at kigge væk – men også akavet at blive ved med at stirre. ”Nåh, så går Nordjylland?”
turen
til
”Jah, det gør den da” Dermed var der frit lejde til at kigge ned og fortsætte med egne gøremål, en avis, en kryds-ogtværs fra FamilieJournalen hele vejen til Middelfart. Den smukke unge pige gangen hørte salgsvognen.
ved
”Jeg trænger i den grad til lakridser – hva med jer?” Det var som om kupéen pludselig fik et ubehageligt overtryk – at henvende sig så uopfordret, puste trykluft ind i det lille rum – så tankeløst. For at tage trykket af kupéen, lagde en anden kvinde ved gangen avisen ned, foldede den pænt - måske for at signalere, at hun også var tilstede. ”Jeg vil da gerne give en omgang – altså hvis de har Tuborg” I takt med at resten af overtrykket fes ud af den lille sprække over kupévinduet, spredte der sig en næsten veloplagt nysgerrighed efter at søge de andres blikke – søge accept for det gode tilbud og med et stålsat, nyvundet
beredskab til at imødegå indvendinger fra andre – eller måske møde dem. Middelfart fór forbi og det blev Fredericia station, inden nogen havde fået set sig om – på andet end det lige omkring dem. ”Jeg har lidt pølse med – og et par flasker vin fra en lille gård 32,5 km fra Perugia”, sagde den pæne, veltrænede mand. Der blev straks lysere i kupéen – måske fordi de havde passeret bøgeskovene omkring Vejle. Og den opmærksomhed omkring det improviserede bord, der i al hast blev rigget til, fik selv den lettere korpulente herre ved den anden vinduesplads til at søge i emner, der kunne samle. ”Jeg har en dobbelt-weber karburator til salg” fik han nævnt, inden han med stor nydelse blandede sig med de andre og straks gav fribilletter til en fodboldkamp. Der var trangt i kupéen og den pæne kvinde fra vinduet signalerede udgang, alene ved at
rejse sig op. Den ældre herre midtfor trak pænt de lange ben tilbage for at give plads og tænkte, at hun sikkert var ryger og at det vel snart var på tide med en smøg. Hun viste sig at være damefrisør fra Randers. Men hun røg også Prince – så det var jo godt nok alligevel. Ned ad gangen i det stadig mere slingrende tog fandt de hjem til kupéen. Over pølse og vin havde kupéen reorganiseret sig selv – der var ingen ende på palaveren, ord og sætninger hang tykt i luften. En ung mand kunne fortælle om prinser og prinsesser, en smuk kvinde kunne lægge arm med utilpassede unge, en mand
var dybt engageret i en kanotur, den pæne mand viste sig at bruge sit liv på at cykle op ad bjerge, en stolt rank kvinde stod i midten og definerede milestones på et projekt ingen endnu havde tænkt på. Den smukke unge pige havde en bedstemor, som damefrisøren straks tilbød at lave en permanent-ordning med. Sådan gik det på turen op igennem Jylland. Inden de så sig om, blev de lempet af på en perron, hvor lokaltoget tog over. Fjerritslev eller Frøstrup? Frøstrup blev det.
Hvor kunne servicerejsen gå hen når nu hvor Frøstrup er nået? Hvorfor ikke Berlin eller Barcelona ? Naturligvis afhængigt af hvad HIK midler eventuelt kan bidrage med…. Human Towers
Human Towers is one of the most important Catalan traditions: Castells. For this activity to attain this objective all the participants need to become part or the team. Also good communication, leadership, rational planning, manage differences, good confidential environment and motivation techniques are fundamental to be successful. In this activity all the participants are dressed in traditional costume including la “faixa” that is wrapped around to protect the waist. And with the tuition of professional experts that will guide the participants and explain basic technical and organizational concepts, such as planning, tasks and roles, design and execution of the human tower and to achieve success!
WORDLE Med bidrag fra skolepraktik, åbent IT, Åbent FVU og Grå stue Første udkast