Facade; En Urban Scenografi by josefine.kallehave

VOL. 1 J U N I 2 0 1 8

FACADE

EN URBAN SCENOGRAFI

A F G A N G S P RO J EKT AF: J O SEFINE Ã&#x2DC; S T ERGAARD KALLEH AVE

GRATIS MAGASIN

Projekt af: Josefine Ă&#x2DC;stergaard Kallehave Studie 2A - Building Design Aarhus Arkitektskole Studienr: 2012127 Vejleder: Anders Gammelgaard Nielsen

NDHOLDSFORTEGNELSE

OUVERTURE 1 - Introduktion 2 - Metode 2 1. AK T - F ORUDSÃ&#x2020;TNINGER 7 - Facaden; Historisk Udvikling 8 - Facaden; Arkitektoniske Elementer 16 - Facaden; Br ugere 26 2. AK T - KONT EKST 35 - Stedet 36 - Hausmann 42 3. AK T - PROJEK T 47 - Grebet 48 - Programmering 52 - Projektet 60 EPILOGUE 67 - Ref lektion 69 - Litteraturliste 71

uvertu r

FACADE ; EN URBAN SCENOGRAFI - En gentænkning af facaden i Montmartre, Paris Gennem

det 20. og 21. århundredes teknologiske udvikling har ingeniør- og bygningskunsten gjort det muligt at frigøre facaden som et bærende konstruktivt element. Bygningskroppen er blevet selvbærende og strukturelt uafhængig af facaden, som nu kan hænges op som en curtain wall. Den strukturelle relation mellem facade og bygningskrop er ændret. De strukturelle forandringer har været ledsaget af en ændring i det menneskelige forhold til facaden. Hvor facaden før stod som en skærmende fysisk manifestation af en menneskelig og samfundsmæssig grænse, så fungerer facaden nu som en interaktiv forhandlingszone mellem den private og offentlige sfære. Den er en Urban Scenografi, for en helt ny forestilling mellem be- og byboer. Denne udvikling rejser en række centrale arkitektoniske spørgsmål: - Hvilken udvikling har ført til den frigjorte facade? - Hvilke arkitektoniske potentialer medfører den nye relation mellem bygningskrop og facade? - Hvilke nye rumligheder kan opstå mellem byens rum og det private rum i den frigjorte facade? - Hvis byen i dag er teatret for menneskelig udfoldelse, hvordan kan facaden så være en aktør i det Urbane Teater? Med udgangspunkt i et konkret site i Montmartre, Paris vil jeg analysere, udforske, udfordre og reflektere over ovenstående spørgsmål. Ved at definere facaden som en ”urban scenografi” søger jeg at genopdage facaden som et arkitektonisk element for overgange, forhandlinger og relationer, i sin strukturelle frigørelse. Her gentænkes facadens udviklingspotentialer som mere end en curtain wall.

Projektet konkluderes i et forslag til en facade og bygning lokaliseret i Montmartre. Projektforslaget har form af et eksperiment og en diskussion af ovenstående tematikker. METODE Det metodiske udgangspunkt for projektet findes i en Research Through Design tilgang. Dette forståes som udførelsen af en undersøgelse/forskning, hvor design bruges som værktøj, hvorigennem der drages konklusioner og refleksioner til den givne problemstilling. Jeg opstiller en række fysiske forudsætninger for projektet, som fungerer som den ramme i hvilket projektet udforskes og udformes. Forudsætningerne belyser facaden fra et historisk, arkitektonisk og menneskeligt perspektiv. Derudover udføres projektet på et selvvalgt site i Montmartre i Paris, som er projektets fysiske kontekst, i hvilket projektet indskriver sig.

“No longer a careful composition of elements and functional ornamentation the facade becomes a monolithic, all-over composition.” - Rem Koolhaas MOTIVATION Det ses oftere og oftere, at facaden på en bygning bliver bevaret under nedrivning, og derefter bliver den bagvedliggende bygningskrop erstattet af en ny, moderne enhed, som ikke længere har nogen relation til facaden. Menilmondes film “Appereances” viser Paris, som intet andet end facader. Facaderne står alene i gaderne, og fremstår som kulisser, en scenografi for det urbane teater. Dette billede finder jeg både interessant og provokerende. Facaden udstilles som det, den er blevet reduceret til - en kulisse. Menilmondes film illustrerer vigtigheden af facaden i gadebilledet, og hvor essentiel relationen mellem facade og gade er. Filmen gør det samtidig tydeligt, at relationen mellem facaden og bygningskroppen har ændret sig radikalt, faktisk til at være

nærved ikke-eksisterende. Det bliver dermed fysisk tydeligt, at facaden som arkitektonisk element for overgange og forhandlinger mellem det ydre og indre rum er en anden end tidligere. Facadens nye funktion kalder på at blive udforsket og udfordret. Dette projekt motiveres af et ønske om at reintroducere facaden som et vigtigt arkitektonisk element i relationen mellem den private og den offentlige sfære, og som et element, der kan afspejle overgange mellem de to. Projektet udspringer af et ønske om at arbejde med facaden, som mere end en curtain wall eller et monument fra en svunden tid, som et element, der har betydning for kompositioner og relationer, og derved taler sig ind i en samtid, både arkitektonisk og samfundsmæssigt.

Photo fra Menilmonde “Appereances”

Helt tilbage fra det gamle Grækenland har teatret huset historier om liv, død, komedie og drama. Under en forestilling forsvinder publikum ind i en verden af fantasi, der både er imaginær og reel på samme tid. Når forestillingen er slut og lysene slukkes, så sidder publikum tilbage med drømmene om en verden bag fortæppet, og om skuespillernes liv bag kuliserne, et teaterstykke, som aldrig ender. Livet bag scenen er hemmeligt, og derved pirrer det nysgerrigheden hos publikum. Publikums fantasi er således vakt i flere dimensioner udfoldet i ønsket om at komme bag scenen og få indblik i det eksotiske liv, som de forestiller sig foregår der efter tæppefald.

“Behind this scene, which will presently seem so real when viewed from the front, there is nothing. Nothing at all.” (Citat - Jones, R. E.) Collage af Teater og Backstage

Facaden er kulissen til livets teater. Foran facaden udfolder gadens liv sig over dagen og natten, og bag facaden foregår den private forestillingen. Ligesom fortæppet i teatret, så pirrer facaden til publikums forestilling om det liv, der udfolder sig bag den. Vi forestiller os en anden verden, som vi kun får små glimt af gennem vinduet og balkonen.

“All life is indeed a play in which we act out our roles until the final curtain falls.” (Citat - Jones, R. E.)

Collage af Det Urbane Teater

forudsĂŚ 6

1. ak

ĂŚtn inger 7

FA C A D E N

KOOLHAASâ&#x20AC;&#x2122; F A C A D E KLASSIFIKATION 9

URBAN UDVIKLING

URBAN UDVIKLING WARSZAWA

PARIS

LONDON

1800

URBAN UDVIKLING PARIS

1830

1855

1880

1830

1855

1880

1800

1900

1930

1955

1830

1855

1980

2000

URBAN UDVIKLING WARSZAWA

1880

WARSZAWA

1800

1830

1900

1855

FA CA D EN ;

URBAN UDVIKLING LONDON

URBAN UDVIKLING WARSZAWA

- H i s t o r i s k U d v i k l i n g

De europæiske storbyer har gennemgået en urban

udvikling gennem tiden, der tydeligt kan ses og sammenlignes på tværs af lande- og bygrænser. Den samfundsmæssige og teknologiske udvikling kan fysisk ses i byernes ekspansion og arkitektoniske udvikling. Byernes ekspansion kan ikke fortsætte i uendelighed. Derfor har der i seneste årtier været større fokus på en fortætning af byernes indre kerne og på en reetablering af gamle områder og bygninger, hvilket kan ses på kortene til venstre. Herved opstår der en ny diskussion af det arkitektoniske forhold til den historiske bymæssige kontekst. 1800

1800

1830

Bygningsteknologierne har udviklet sig og en genskabelse af “det der engang var” vil derfor fremstå som et falsk billede på en fortid. Samtidig vil en komplet moderne bygning placeret i et historisk område fremstå som en fremmed. Tidligere var arkitektur afhængig af bygningens lokalitet, både i stilart og valg af materialer. I dag er den moderne arkitektur kendetegnet ved en international stilart, løsrevet fra sin kulturelle kontekst. Der opstår derved et gnidningspunkt mellem den globale og lokale identitet. 1855

1855

1880

Facaden betragtes i dette projekt som et fysisk udtryk for byernes urbane udvikling over tid, både i en teknologisk, symbolsk og samfundsmæssig sammenhæng. 1900

Til at illustrere den generelle udvikling i de europæiske storbyer, introduceres Paris som case for en historisk analyse af facaden. Analysen baseres på Rem Koolhaas’ 4 klassifikationer af facaden, især postscript: facade futures.(Koolhaas, R.(2))

1900

1930

1955

1980

2000

1930

1880

1900

1930

1955

1980

2000

Diagrammer over Urban Udvikling for London, Warszawa og Paris

1800

1855

1900

1955

2000

RUE CHAMPIONNET

PLACE SAINT PIERRE

RUE DU CONSERVATORIE

RUE VOLTA

QUAI FRANCOIS MAURIAC

Mapping af 5 facader gennem tiden i Paris

R E M K O O L H A A S FA C A D E K L Bindingsværk, Facade1:50

“FACADES BEFORE THE FACADE”

Før man betragtede facaden som et arkitektonisk element, opstod fronten af bygningen som et resultat af bygningens strukturelle opbygning. Fronten og resten af bygningen blev behandlet ens og det ydre afspejlede direkte det indre. Et eksempel er bindingsværket, hvor konstruktionen er til syne i bygningens front. Her er der ikke blot tale om en udsmykning, men et strukturelt forhold mellem indre og ydre. Den menneskelige relation til facaden er en bevægelse langs facaden, hvor relationen mellem indre og ydre kun opstår gennem enkelte åbninger.

Bindingsværk, Snit 1:50

Plandiagram over den menneskelige interaktion med facadem

L A S S I F I K AT I O N Haussmann facade, Snit 1:50

Facaden bliver en del af det arkitektoniske vokabular i midten af 1600-tallet og derved opstår et hierarki mellem fronten af bygningen og det bagvedliggende. Facaden er stadig et strukturelt element, men skaber samtidig et fokus på komposition, dekoration, symbolik og fremtræden. Facaden udføres ofte i dyrere materialer end resten af bygningen for at udvise rigdom og social klasserang. Facaden anses som en komposition af elementer, igennem hvilke relationer mellem indre og ydre kan opstå. Der opstår derved menneskelige relationer på forskellige tidspunkter og steder i bygningen og gaden. Bygningen er gennemtrængelig i stueetagen og den private beboer kan skabe relationer til gaden gennem balkonen og vinduet.

Plandiagram over den menneskelige interaktion med facadem

“FACADE FACADES”

Haussmann facade, Facade 1:50

Curtain Wall, Facade 1:50

“FACADES AFTER THE FACADE”

Efter industrialiseringen tog udviklingen af nye teknologier fart, især indenfor bygningsteknologi. Det blev ikke blot hurtigere og billigere at bygge, men mange nye materialer kom til såsom store glaspaneler og stålkonstruktioner, som alle kunne masseproduceres. Samtidig blev facaden revet fri fra dens strukturelle performance i bygningen og curtain wall kom til - den ultimative reduktion af facaden. Facaden som en komposition af elementer blev erstattet af en gentagelse af et enkelt komponent, hvorigennem facaden fremstår som en forsegling snarere end en overgang. Den eneste menneskelige relation der bliver tilbage er ens eget spejlbillede i det reflekterende glas.

Curtain Wall, Snit 1:50

Plandiagram over den menneskelige interaktion med facadem

Facaden er blevet frigjort og teknologien har ændret sig radikalt, siden facaden blev et integreret element i det arkitektoniske vokabular. Bygningskroppen er en selvisoleret, selvstrukturel enhed og facaden som curtain wall kan nu både fås som ikoniske klistermærker og som ophængte mursten. Facaden bliver ofte brugt som en repræsentation for noget som engang var og ofte som en falsk fortælling om bygningens historie, struktur og materialitet. Facaden er et påklistret billede, hvor billedet og den bagvedliggende struktur er uden direkte sammenhæng. Dette projekt gentænker denne sidste kategori.

“POSTSCRIPT FACADES”

Ophængt facade på betonkerne, Snit 1:50

Ophængt facade på betonkerne, Facade 1:50

ELEMENTER

H I S T O R I E SYMBOLIK INDTAGELSE 17

V in duet DĂ¸ren VĂŚggen B a l ko n e n K o lo n n a d e n Ta g e t Karnappen P o rt e n O r n a m e nt e t 18

“Bay-windows, Balconies and loggias now form the actual system of architecture” - Bruno Taut (Koolhaas, R.(1))

“As the clarity of the urban landscape and the ease with which the cities elements can be identified and structured within a coherent framework. This urban clarity enables individuals and social groups first of all to orient themselves using sensory indications and memories, and then to appropriate the city and give it a collective, emotional significance.” (Lynch, K.)

Facaden er en komposition af arkitektoniske elementer, hvor der både er fokus på det enkelte elements udformning, materialitet, teknologi og symbolik og på elementernes interne relationer. Facadens og elementernes historiske udvikling går derved hånd i hånd. I projektets ønske om at udvikle og gentænke facaden, er det derfor naturligt at undersøge facadens komponenter. Dette gøres både i et ønske om at opnå en dyb forståelse af og viden om facaden, og samtidig danne et arkitektonisk grundlag for gentænkning af dens elementer i en ny sammenhæng. Der udvælges tre elementer, som alle ses som essentielle i diskussionen af facaden, udvalgt på det grundlag, at de alle har ændret betydning og æstetik gennem tiden.

BALKONEN

FA C A D E N S ELEMENTER;

Balkonen som sted mellem gadens liv og det private. Et sted for præsentation.

En Hourd er det føste eksempel på balkonen. En udvidelse af bymuren til beskyttelse af bueskytten.

Balkonen er et af de arkitektoniske elementer med størst symbolsk tilknytning. Fra at være et funktionelt element brugt til beskyttelse af byen, blev balkonen til et symbol på magt for senere at ende som allemandseje ophængt på diverse lejlighedskomplekser. Det er elementet, der forener det politiske med det teatralske. Elementet skifter betydning efter hvem, der indtager den og samtidig danner det et fokuspunkt for bygningen. Balkonen er derved i stor relation til både mennesket og bygningen. Dette ses også i dens strukturelle tilhørsforhold til facaden, som er gået fra en fortsættelse af det indre ud i gaden, til en totalt frigørelse i sin struktur, hvor den nu kan ses ophængt, frigjort fra associationer til magthaveres krigsopråb eller hyldestscener , til i dag at være individets ejendom og fristed - a balcony on demand. (Koolhaas, R. (1))

Den moderne balkon, en ramme som giver nogle ekstra kvadratmeter, f.eks. til vasketøj.

Abstraktion 1: Balkonen som offentligt domæne

Den politiske balkon, denne kendt fra Mussolinis krigstale. Selve balkonen udviser magt i sin størrelse og placering - ophøjet fra publikum.

Balkonen gentænkt Set i lyset af analysen, har jeg udformet to abstraktioner af balkonen i relation til bygningen, byen og beboeren i en nutidig sammenhæng. Den første relaterer sig til diskussion om, hvem balkonen tilhører. Balkonen anvendes ikke længere som et sted for borgerskabets præsentation af sig selv og deres familie, men fremstår oftest som en tom skal med en enkel designer stol og noget ophængt vasketøj. Den første abstraktion tager balkonen fra beboeren og giver i stedet dette mellemrum til byen og befolkningen, som en udvidelse af det offentlige rum ind i det private domæne. Den anden abstraktion diskuterer individets nye præsentationsformer. Balkonen var, som tidligere nævnt, et meget politisk element, men også et sted hvor borgerskabet kunne træde ud i gaden og derved præsentere sig selv til omverden. I dag bruge vi andre virkemidler til at præsenterer os selv for omverdenen. Via medierne præsenterer vi et redigeret og perfektioneret billede af os selv. Balkonen som fysisk element for præsentation virker derved overflødig. I denne anden abstraktion introduceres en slags billed-skærm, hvor beboeren kan lægge de billeder ud, som de synes skal repræsentere dem.

Abstraktion 2: Præsentationsformer

V I N D U E T

FACA DENS ELEMENTER; Vinduet er gået fra at være en åbning for lys og ventilation, til at blive det dominerende element i facaden - en curtain wall. Hvor balkonen er det fysiske kontaktpunkt og mellemrum mellem det indre og ydre, det private og det offentlige, er vinduet det visuelle. Vinduet indrammer det private og byens liv fra begge sider. Vinduet er i sig selv en destination i bygningen. Dette er fysisk understreget, når vinduet indrammer en rumlighed, som f.eks. en karnap. Det er destinationen for et udkig, og samtidig en fysisk kontaktflade med luften og lydene udenfor. Vinduet kan derved også ses som et potentiale for interaktion mellem bygning og by.

Vinduet som destination i karnappen.

I dag er et vindue ikke blot et sted for visuel kontakt eller en åbning til en let brise. Vinduet er blevet en teknisk løsning og et regelsæt, der skal forholde sig til tryk, kemiske egenskaber, kontrollere lys, akustik osv. Glasset er nu næsten et spejl, og den visuelle kontakt mellem by og bygning er derved forsvundet. (Koolhaas, R. (3))

Curtain wall - et det et vindue?

Vinduet som indramning af private og offentlige liv

Abstraktion 1: At se og at blive set.

Vinduet gentænkt Den første abstraktion diskuterer forholdet mellem at se og at blive set. Hvor det oftest er det øverste af kroppen, der er til syne udefra, kan beboeren oftest se hele personen udenfor. Der er derved et ulige forhold mellem de to. Der arbejdes med indramningen af forskellige kropsdele af beboeren. Relationens ensformighed gennem vinduet ændrer sig derved til et tvetydigt hierarki mellem beboer og byboer - en tvetydighed, der genetablerer nysgerrighed i interaktionen.

Vinduet som teknologisk regelsæt.

Den anden abstraktion relaterer sig til vinduet som ventilerende enhed, hvor kontakten mellem inde og ude sker gennem luft og lyd. Her arbejdes med åbningen i en større relation mellem etager, hvor der sker en fysisk udveksling i bevægelsen af et vertikalt element. Abstraktion 2: Vertikale relationer

Kolonnaden - både bærende og rumgivende

Søjlen er det første arkitektoniske element beskrevet historisk (Vitruvius), og det betragtes stadig i dag som det vigtigste element i klassisk vestlig arkitektur. Søjlen har som andre elementer gennemgået en stor ændring som arkitektonisk element, både konstruktivt og symbolsk. Den er gået fra at være et tydeligt fysisk bærende element til at blive et symbol på styrke og magt. I nyere arkitektur er søjlen forsvundet ind bag facadeelementet og som konstruktion i bygningskroppen, hvor de oftest bygges ind i bygningens vægge. Søjlen er derved forsvundet fra facaden. Søjlen er forsvundet ind bag facaden

KOLONNADEN

Søjlen som en konstruktiv del af facaden - peristyl, samt et symbol på magt

Kolonnaden er et historisk vigtigt element, eller måske snarere sted. Stedet eller elementet er både strukturelt og rumligt på samme tid. Det ses oftest på ældre bygningsværker, hvor det åbner den nederste del af bygningen op. Gaden flyder derved ind under bygningen og kolonnaden huser derved både gaden og bygningen samtidigt. Dette mellemrum har dannet rum for møder, forhandlinger og taler og kan defineres som en forhandlingszone. Dette mellemrum ses nu oftere som løsrevet fra bygningen, hvor søjlen står som rumgiver, men ikke som konstruktivt element.

FA C A D E N S ELEMENTER; 24

Kolonnaden gentænkt Den første abstraktion fokuserer på at genintroducere søjlen som et bærende og tungt element. Abstraktionen handler om at eksponere og udstille en konstruktion i sin egen sandhed, i stedet for at gemme den væk bag andre lag. Det er en diskussion om at trække søjlen ud fra det indre, hvor den er blevet forvist til, og lade den generobre gadens rum.

Abstraktion 1: Søjlen trækkes ud fra det indre og indtager gaden

Den anden abstraktion sætter fokus på potentialerne i, at søjlen ikke længere skal anvendes som et konstruktivt element. Her udforskes potentialerne ved, at søjlen er et ophængt element, som skaber rumligheder, både i gaden og i bygningen. Her vendes rundt på forholdt mellem søjlen og dækket, hvor dækket i stedet holder søjlen, som rumskabende objekt.

Abstraktion 2: Søjlen som rumdannede element

Kolonaddens strukturelle egenskaber er fjernet og tilbage står kun et rumgivende element

BEBOERE

BYBOERE ARBEJDERE TURISTER 27

BYBOEREN

Facaden har altid været en skarpt optegnet grænse mellem det offentlige liv i gaden og det private liv i bygningen. Facaden kan ses som en arkitektonisk gengivelse af den selv samme opfattelse af forholdet mellem et privat og offentligt liv. Et forhold som før i tiden var tydeligt defineret både arkitektonisk og menneskeligt. I dag, i det 21. århundrede er situationen, forholdet og vores menneskelige opfattelse af grænsen mellem det private og offentlige ændret. Hvor borgerskabet før præsenterede sig selv ved at træde ud på balkonen, eksponerer vi nu os selv konstant gennem sociale medier. Vi udstiller den perfekte version af os selv, og deler meget mere af vores private liv end før. Det private har herved inviteret det offentlige ind bag facaden, helt ind i den private sfære. Hjemmet er blevet en udstilling, som skal repræsentere og fremvise vores identitet - hvor valget af sofa udstilles, som var det et jagttrofæ fra Afrika.

ARBEJDEREN TURISTEN BEBOEREN

I lyset af disse tendenser kan man undre sig over, at hjemmet endnu ikke fysisk er trådt ud i facaden og gaden, som den eksponering det er ved at blive, eller at gaden ikke har indtaget det private domæne. Som at komme backstage på et teater, opstår der et ønske om at komme bag facaden og opleve hverdagslivet i sin tid og sted (Jones, R. E.). I projektet introduceres fire karakterer: beboeren, byboeren, arbejderen og turisten. De er både individer, men er samtidig også karakterer, som mennesker i en urban kontekst indeholder. Disse karakterer har alle forskellige relationer samt forventninger til facaden og dens kunnen.

Beboeren

forventer at facaden beskytter privatlivet, men også giver muligheder for interaktion med gaden. Beboeren og boligen anses som et privat, men samtidig også et eksponeringspotentiale. Beboeren er også ekshibitionist af sig selv og sit hjem. Et eksempel er lejlighedskomplekserne Neo Bankside, som ligger ved siden af Tate Modern i London. Her kan besøgende på museet se direkte ind i stuerne hos beboerne, som udnytter dette udstillingspunkt til at fremvise personlighed og velfærd gennem boligens indretning. På denne måde bliver lejlighederne eksponeret vertikalt, som lå de alle i en stueetage. Nogle vil mene, at dette vil være et grænseoverskridende scenarie, men i dette projekt antages det som en udforskning og et ekstrem baseret på en virkelig tendens og udvikling i samfundet.

Neo Bankside, London, UK

Donald Trump theatrical display of his apartment

Byboeren kan defineres som en

beboer overalt i Paris, men kan også ses som beboeren, som nu blot har trådt ud i gaden. Byboerens krav til facaden er specifikke, baseret i en forventning om, at facaden relaterer sig til sin arkitektoniske kontekst i gadebilledet. Forventningen handler også om interaktion og betragtning af det liv, som løber mellem gaden og bygningen og de interaktionspunkter, som opstår og dannes gennem facaden. For byboeren er facaden kulissen, der skal huse gadens teater og det fysiske flow, som kommer med det.

Mellem det helt indre private og gadens liv opstår en mellemzone, som facaden huser. Denne mellemzone, som indtager begge sider af facaden, huser arbejderen.

Arbejderen

er facadens servicerende karakter såsom tjeneren, bageren og sælgeren. Arbejderens krav til facaden er at lede gadens og bygningens beboere igennem den servicerende zone. Butiksejeren ønsker, at den servicerende funktion udstilles, som en del af facaden og ikke gemmes væk bag den (Vernet, D., De Wit, L.). Facaden har potentialet i at huse et servicerende flow på en helt anden måde i sin nye frigørelse, som ikke er bundet til en stueetage.

Turisten er ofte den tydeligste

karakter i gadebilledet. De observerer, stopper op, tager billeder, og er samtidig i et konstant flow fra den ene attraktion til den nĂŚste. Turistens forventninger til facaden er forbundet til turistens forestilling om stedets identitet, og facaden skal derved leve op til en forestilling mere end en virkelighed. Kulissen for det urbane teater er derved ikke kun et symbol, men en reel forventning om et steds kunnen og virkning. Facaden bliver en attraktion i sig selv, som en fortĂŚlling om et sted.

Haussmann gade, Paris

k 34

. ak

ko nt e kst 35

STEDET

PARIS, FRANKRIG MONTMARTRE 37

SITE ;

- Montmartre, Paris Montmartre, Paris er udvalgt som case for projektet.

Fake facade på Louvre, Paris

I løbet af 1800-tallet bredte Paris sig til Montmartre, et kvarter i det nordlige Paris på højdedraget Butte de Montmartre. Området er tæt bebygget med små parisiske gader og lange stejle trapper. Montmartre lå oprindeligt udenfor bygrænsen, og var derved fri for byens skatter. De lokale nonner producerede vin, og området blev hurtigt kendt som et sted man kom til for at drikke. Området udviklede sig i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede til at blive et sted, hvor folk kom for at nyde mere outrerede former for underholdning end det, man kunne finde inde i Paris. Især i slutningen af 1800-tallet og frem til 1. verdenskrig blomstrede kunstnerlivet. Montmartre indeholder mange små teatre og levn efter en stor tekstilindustri. Picasso, Dalí mf. arbejdede og boede i Montmartre, hvilket gør bydelen til en vigtig historisk del af byen, men samtidig en del, som på mange måder er fastlåst i sin fortid, hvor forventningen om 1920’ernes parisiske guldalder står klart i øjnene på den besøgende

Malet vindue på facade, Paris

Curtain wall ophænges på bygningskrop i La Defence, Paris

Kort i 1:2000 over Montmartre, som viser turistruten gennem omrĂĽdet.

32 RUE DES TROIS FRÈRES/ 1 RUE DREVET Overraskende nok så står der en tom byggegrund midt i det tætbebyggede område, mere præcist på et prominent hjørne, lige op af en af de kendte trapper, hvorpå flere tusinde turister strømmer hver dag. Byggegrunden står tom grundet en brand i 2010, så den har stået tom i snart 8 år. Dette bærer grunden også tydeligt præg af. Gavlene er udsmykket med graffiti og jorden oversået med skrald. De omkringliggende gavle bliver holdt på plads af store jernkonstruktioner. Bygningerne i de parisiske blokke er afhængige af hinanden, både i en energimæssig og strukturel sammenhæng.

Site fra Rue des Trois Fréres

Med sit pirrende potentiale, er denne grund blev valgt som projektets case. Det er projektets ambition at udfordre og udforske stedets gnidningspunkt mellem den arkitektoniske historie og nutidens konstruktioner, materialevalg og mulighederne i nye teknologier og den globaliserede tilgang.

Site fra trappen på Rue Drevet

H A U S S

S M A N N

ARKITEKTONISK IDENTITET 43

H A U SSMA NN ;

Paris har en ekstremt stærk arkitektonisk identitet. En identitet, som opstod i midten af 1800-tallet, da hele Paris’s urbane struktur blev omlagt under Napoleon med arkitekten Georges Eugene Haussmann i front (Jallon, B., Napolitano, U., Boutté, F.). Haussmanns tiltag grundlagde et Paris med en kollektiv arkitektonisk identitet, der stadig eksisterer og tilstræbes i dag. De parisiske facader spiller en vigtig rolle i denne samlede identitet, som understøtter det man kalder Paris’ trademark, nemlig Imageability (Lynch, K.). Imageability indikerer, hvor let en person kan skabe et samlet mentalt billede af et sted - og Haussmanns facader er netop det, der skaber denne samlede forestilling om Paris. Haussmann opsatte et regelsæt for sine lejlighedskomplekser og deres facader. Alle komplekser består af en offentlig stueetage med en højde på 4 meter med en overliggende mezzanin-etage på 3 meter. Over ligger lejligheder for borgerskabet med en etagehøjde på 3,6 meter og over dette ligger lejligheder til arbejderklassen med en højde på 3,4 meter. Øverst under taget boede tjenestefolkene. Haussmanns facader følger en bestemt vertikal rytme, som kan optegnes på alle variationerne af hans facader (se diagram til højre). Haussmanns facader har en så stærk arkitektonisk identitet, at den får en monumental status i byen. Især for turisten er dette perfekte billede på Paris essentielt for deres oplevelse af Paris som sted. Forestillingen om Paris er så stærk, at turister kan udvikle fysiske symptomer på den skuffelse, de har, hvis Paris ikke lever op til deres forventninger. Det kaldes Paris Syndromet:

Haussmann facade rytmik

Klassisk Haussmann facade

Billede af Haussmann facade ophængt på ny bygning

Paris syndrome (French: Syndrome de Paris, Japanese: Pari shōkōgun) is a transient mental disorder exhibited by some individuals when visiting or going on vacation to Paris, as a result of extreme shock derived from their discovery that Paris is not what they had expected it to be. The syndrome is characterized by a number of psychiatric symptoms such as acute delusional states, hallucinations, feelings of persecution (perceptions of being a victim of prejudice, aggression, or hostility from others), derealization, depersonalization, anxiety, and also psychosomatic manifestations such as dizziness, tachycardia, sweating, and others, such as vomiting. (Wikipedia) 44

“Parisian facades readily transcend their architectural function as an envelope and an interface with the exterior and they thereby contribute to the perceived image of the place. They are narrative spaces, veritable physical media that suggest and create bridges between a sense of place and time.” - Charles Garnier Planer af Haussmann lejligheder iht. offentligt og privat flow

Udover Sacre Coeur, Moulin Rouge og Eiffel Tårnet, er de parisiske gader og den parisiske befolkning en stor turistattraktion, men ikke så tilgængeligt som de offentlige bygning og dermed mystisk og tiltrækkende for turisten. Derfor introducerer jeg denne facade, som en attraktion på turistruten mellem Sacre Coeur og Moulin Rouge - en attraktion, hvor turisten kan være en del af det parisiske liv, stå på den parisiske balkon og få en mulighed for at kigge ind bag gardinet hos den parisiske borger. I Haussmanns bygninger er grænsen mellem det offentlige og private skarpt optegnet. Hvor de nederste to etager huser det offentlige program, henvender de øverste sig kun til det private. Det offentlige forløb ligger ude i facaden. Den private beboer bevæger sig ind igennem det offentlige rum og har sin private opgang gemt i baggården. Den private brug af bygningen, kan derved forsvinde helt væk inde bag facaden. For at understøtte turistens oplevelse af at være pariser, bytter jeg rundt på de to forløb, så den private skal bevæge sig mere til skue for gaden, hvorimod turisten og den besøgende kan bevæge sig ind bag facaden - helt ind i det private.

. ak

p r oj e k t 47

GREBET

G REB E T;

- Etablering af Facadens Zone

I projektet etableres en bygningskrop og en foranliggende facade-zone. Bygningskroppen er her en selvbærende søjle-grid struktur. Stueetagen er 4 meter høj og resten følger en standard etagehøjde på 2,8 meter. (European Comission) Bygningskroppen forsegles i en curtain wall. Det er projektets intention at skubbe til dette, både ude og indefra under designprocessen. Facadens zone etableres langs site-kanten og får tildelt en bredde, der starter med 3 meter mellem gaden og bygningskroppen. Facaden kan trænge ind i bygningskroppen og ud på gaden i nogle situationer. Designudviklingen fokuserer på denne zone som en forhandlingszone mellem det indre og det ydre. En zone, som kan huse begge og udfordre relationer og overgange.

Det offentlige program puster til gardinet fra gaden, som trækkes ind i facaden

Plandiagrammet viser etableringen af en bygningskrop og en facade-zone foran

Det private program puster til gardinet indefra

“Simoultaneous perception on a multiplicity of levels involes struggles and hesitations for the observer, and makes his perception more vivid” (Venturi, R.)

Gardinet løftes for at undersøge og ufordre relationen mellem det offentlige og private

PROGRAM

MMERING

HAUSSMANN P R I V A T E G OF FEN A DTLIG E NE BALKONEN 53

O FF ENTLIG T;

- Boulangerie, Kiosk, Caféoteque Montmatre er en attraktion og det er således naturligt at undersøge gadens flow og programmering, og hvordan dette udfoldes i relation til facaden. Facaden møder gadens forløb i tre punkter og etager. På langsiden møder projektets facades stueetage den trafikerede vej med fortov, hvor den på den korte side hovedsagligt møder gadens forløb i første og anden etage gennem trappen, som løber langs facaden. Facaden griber alle tre flows, hvor stueetagen hovedsagligt er beboerens flow, og trappen, som er ruten fra Sacre-Coeur, griber turistruten. Facaden introducerer tre funktioner i relation til forløbet og til arbejderen - en kiosk, et boulangerie og en kaffebar. Funktioner, som anvendes af beboeren, byboeren og som turisten mest anvender som et symbol på det liv, de repræsenterer. Samtidig er de alle funktioner i stærk relation til et konstant flow, der ikke lægger op til ophold. Caféotheque flow diagram

Boulangerie flow diagram

Kiosk flow diagram

OFFEN T L I G T ;

- Haussmann, Balkonen

Projektet eksperimenterer samtidig med betydningen af Haussmann i facaden. På modelbillederne ses forskellige versioner af Haussmann i facaden. Det er tydeligt, at der ikke skal meget til, før man genkender Haussmann eller hans bagvedliggende facade-rytmik. Det er intentionen, at Haussmann facaden skal fremstå, som den kulisse og det monument som den er. Et vigtigt parameter i hele opbygningen af denne facade er den måde, den eksponerer sig selv i sin realitet. Den skjuler ikke noget, men udstiller sig selv i en sand fortælling om, hvad den er.

Billede af Hausmann facade printet på metal

Balkonen og dens symbolske og fysiske egenskaber introduceres som essentielle i projektet. Den symbolske værdi udfoldes som turistens ønske om at være en integreret del af det parisiske liv. Balkonen anvendes derved som en fysisk kulisse, hvor turisten kan stå og få taget det perfekte parisiske billede.

Billede af Hausmann facade printet på glas

Haussmann Billboard placeret inde i facaden

Hængenede balkon fra Fake-Haussmann facade til turisten

PRI VAT ;

- To i l e t te t , K a r n a p p e n , B a l ko n e n Flere funktioner, som tidligere var en del af gadebilledet, er nu trukket langt ind i det private rum. I et forsøg på at genetablere ikke kun relationen mellem gaden og facaden, men også mellem det private og gaden, kigges på funktioner, som før havde en større relation til gaden, men som nu er forsvundet ind i det private. Karnappen udvælges som et arkitektonisk element, som træder ud fra det indre oftest i sammenhæng med stuen. Stuen hedder på engelsk living room, men er også betegnet som front room, altså det rum, der lægger sig forrest i bygningen. Det er det rum, som er til skue. Dette ses også i Haussmanns lejlighedsplaner. Karnappen er en fysisk mellemzone for det indre, som kolonnaden er for det ydre. Toilettet var en funktion, som var en integreret del af det parisiske gadebillede. De var smukke elementer, som på mange måder minder om nutidens kiosk - et symbol i gaden. Det virker derved naturligt, at det er disse funktioner, som træder ud i facaden, som funktioner mellem det private og offentlige.

Karnappen kommer fra det indre og skyder sig ud gennem facaden

Karnap flow/opholds diagram

Karnappen skyder sig ud af bygningen, og skaber derved kontakt til både den gående på trappen samt bygningen ved siden af.

â&#x20AC;&#x153;Architecture is as emotional as it is physical. Looking out from the retreat and privacy of our dwelling toward the illuminated windows across the street can be an intimate and comforting experience, reminding us of the community to which we belong. The urban square creates a sense of containment by enclosing a part of the larger urban whole. The lanes and passageways we find in the cities expand and penetrate the semiprivate world of its residents. The tightness of the built fabric and the sense of entering a secluded place give a privileged feeling: one of belonging, of sharing something intimate.â&#x20AC;? (Bates, S.)

Gade-Toilet flow diagram

MOD E LFOTO S ;

- Te s t m o d e l l e r a f f l o w, p ro g ra m , Ha u s s m a n n

Udvikling af programmets relation til flow.

Der arbejdes med en seperering af offentligt og privat flow.

Forskydninger introduceres både i det offentlige og private program

Haussmann’s grid introduceres samt arbejdes der med hjørnet.

Haussmann bliver her et tydeligt foto på facaden.

Haussmann’s grid introducered både som grid og print på glas

Udvikling af bygningskroppen, fra en regid enhed til en i relation til facaden, både inde- og udefra.

En større brydning mellem bygningskrop og facade etableres, så det er tydeligt, hvor de påvirker hinanden.

Haussmann’s grid introduceres som rytme samt fake facade vendt på vrangen.

P R O J E

E K T E T

HAUSSMANN G A D E N BALKONEN 61

PROJEKTE TS ELEMEN T ER;

Projektet består af en række elementer, som danner en samlet komposition, som huser både de offentlige og private funktioner. Jeg arbejder med nogle hovedkonstruktionsprincipper, som overordnet handler om elementernes strukturelle relationer til hinanden, og hvordan disse er med til at skabe en strukturel og kompositorisk helhed. Aksonometrien til højre giver et overblik over alle de elementer, som indgår i projektet, og illustrerer byggefaserne for projektets opbygning. Projektet introducerer en række materialer, som er med til at understøtte projektets strukturelle og funktionelle hierarki og sammenhænge.

Aksonometri over projektets elementer.

PROJEK T ET S EL EMEN T E R ; - Bygningskrop, Membraner, Kolonnaden Projektets første fase består af en etablering af bygningskroppen, det strukturelle udgangspunkt for den foranliggende facade. Bygningskroppens teknologi kendetegner en byggemetode fra slutningen af det 20. og starten af det 21. århundrede. Bygningskroppen er en in-situ støbt enhed, bestående af en søjle-dæk struktur udført i hvid beton. Foran bygningskroppen etableres en kolonnade bestående af 15 præfabrikerede, armerede betonsøjler, som er en typisk bygningsteknik fra industrialiseringen. Der indspændes tværgående stålprofiler, dels på søjlerne og dels i den bagvedliggende in-situ konstruktion for optagelse af både lodrette og vandrette laster. Dele af bygningskroppen rager ud i kolonnaden og etablerer forskellige rumligheder. Disse understøttes af jernprofilerne og lukkes af med forskellige membraner, som repræsenterer den indre funktion, som f.eks. en membran af hvide fliser, som indkapsler de private og offentlige toiletter (Rue Vavin lejlighedskompleks, Paris(Moravánszky, Á)) De andre membraner arbejder med forskelligartede visuelle kontakter mellem gade og facade.

Aksonometri over bygningskroppen, membranerne, kolonnaden

Materiale-referencer. Fra øverst: kolonnaden, bygningskroppen, memraner

P ROJEKTE TS ELEMEN T ER; - Balkoner, Offentligt - & Privat forløb

Aksonometri over de horisontale og vertikale forløb.

Projektet indeholder en række horisontale og vertikale forløb. De horisontale forløb består af grønne metalriste, der udposer sig til balkoner langs forløbet. Den grønne farve refererer til de grønne kiosker i de parisiske gader. De horisontale forløb indeholder samtidig flere af de offentlige funktioner såsom caféotheque og en offentlig plads. De horisontale forløb forbindes vertikalt af en hvid betontrappe, som skærer sig ind mellem de to bygningskroppe. Trappens materialitet kædes sammen med den in-situ støbte bygningskrop, og skal derved symbolisere, at turisten, eller den besøgende, træder ind på privat domæne. Trappen snor sig ind og ud af de to bygningskroppe, og den offentlige og private sfære udleves side om side, ansigt til ansigt. Den offentlige person træder bogstaveligt talt helt ind i hjemmet hos den private, hvor de kun adskilles af en glasvæg. Den private bevæger sig ind i sin lejlighed gennem de røde brandtrapper, som er placeret hele ude ved gaden. Gaden kan derved følge med i den privates forløb helt ind i hjemmet.

Materiale-referencer. Fra øverst: offentlig trappe, privat trappe, hortisontale forløb

PROJE KT ET S EL EMEN T E R ; - Monument , Indpakning , Ta g

Projektets sidste fase fokuserer på den samlede komposition ude fra gaden og relationen til konteksten. Der placeres en støbning af en Haussmann facade inde i bygningen. Denne tager inspiration fra Rachel Whiteread og Jesper Ramussen ved at være en lukket form, som tydeligt er et objekt. Monumentet tænkes at have aftryk både udefra, som normalt kan ses fra gaden, men også indefra, som udstiller det liv, som leves bag den parisiske facade.

Materiale-referencer. Fra øverst: taget, indpakningen, monumentet

Taget trækker referencer fra de parisiske arkader, og etagen kommer til at huse en restaurant, som trækker den besøgende op igennem bygningen.

Facadens yderste lag betegnes her som indpakningen, som samler facaden. Facadens yderste lag bruger Haussmanns facade-rytme til at etablere en let jernstruktur, som hænges på kolonnadens søjler. Selvom Haussmann elementet repræsenterer en fortid, så introducerer dette lag en fremtid. Med de teknologier vi har i dag, kan Haussmann griddet udposes, når det skubbes til inde- og udefra. I udposningen afsløres det lag glas, som er bygningens isolering. Udenpå griddet hænges et metalmesh, som understreger de kurver, udposningen giver. Der trykkes evt. et billede af en Haussmann facade på metallet. Effekten af dette er at indskrive sig i den arkitektoniske kontekst, men med fremtidens teknologier. Testmodeller af indpakningen og dens relation til Haussmann

Aksonometri over monumentet, indpakningen, taget

p i lo g u

REFLEKSION ; I starten af mit projekt stillede jeg disse fire spørgsmål:

- Hvilken udvikling har ført til den frigjorte facade? - Hvilke arkitektoniske potentialer medfører den nye relation mellem bygningskrop og facade? - Hvilke nye rumligheder kan opstå mellem byens rum og det private rum i den frigjorte facade? - Hvis byen i dag er teatret for menneskelig udfoldelse, hvordan kan facaden så være en aktør i det Urbane Teater? Jeg har redegjort for facadens historiske udvikling, undersøgt og eksperimenteret med den frigjorte facades arkitektoniske potentialer, rumligheder og relationer til bygningskroppen og derigennem udforsket og udfordret de fysiske og mentale grænser mellem den offentlige og private sfære. Det var min ambition at forstå og synliggøre facadens kompleksitet, både arkitektonisk og symbolsk gennem et konkret projektforslag. Det viste sig hurtigt, at åbne for facaden var et langt mere komplekst projekt end først beregnet. For bare at belyse et enkelt af dens elementer såsom balkonen, har nok materiale til et helt projekt i sig selv. Dette tvang mig ud i nogle hårde valg, som gjorde at projektet kun belyser en lille del af facadens ekstreme kompleksitet, men selv det er komplekst. Jeg mener at mit projektforslag netop viser facadens mange facetter og potentialer. Vi kan ikke bare reducere den til et stykke glas. I starten troede jeg at projektet ville være en forsvarstale for facaden som et vigtigt arkitektonisk element i en design proces. Projektet udviklede sig til i større grad at handle om facaden, som et element der definerer relationerne mellem det offentlige og private og dermed mellem mennesker. Facaden har tabt facaden. Den forstiller sig ikke, men er snarere et medie for menneskelig interaktion.

Projekt af: Josefine Ă&#x2DC;stergaard Kallehave Studie 2A - Building Design Aarhus Arkitektskole Studienr: 2012127 Vejleder: Anders Gammelgaard Nielsen

LITTERATURLISTE ;

Azrieli School of Architecture and Urbanism. 2013. A Carefully Folded Ham Sandwich: Towards a critical phenomenology. Fád Design House. Bates, S. 2016. Papers 3. Antique Collecto-usa. Benjamin, W. 2002. The Arcade Project. Harvard University Press. Cuthbert, A. R., 2006. Designing Cities: Critical Readins in Urban Design. Blackwell Publishing. European Commission. 2011. Manual of Standard Building Specifications. Foucalt, M. 1984. Of Other Spaces: Utopias and Heterotopias. French Journal Architecture. Hvattum, M. 2004. Gottfried Semper and the Problem of Historicism. Cambridge University Press. Illeris, G. Montmartre i Den Store Danske, Gyldendal. fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127338 Jallon, B., Napolitano,U., Boutté, F., 2017. Haussmann. Park Books. Jones, R. E., 2004. The Dramatic Imagination. Routledge Koolhaas, R. 2014. Elements of Architecture: Facade. Koolhaas, R. 2014. Elements of Architecture: Window. Koolhaas, R. 2014. Elements of Architecture: Balcony. Koolhaas, R. 2014. Elements of Architecture: Wall. Kunstakademiets Arkitektskole. 2003. Facaden: Teori og Praksis. Lynch, K. 1960. The Image of the City. The MIT Press Moravánszky, Á. 2018. Metamorphism: Material Change in Architecture. Birkhäuser Verlag. Rasmussen, J. 2013. Another Sense of Place. Rearick, C. 2011. Paris Memories: The City and Its Mystique. Stanford University Press Ritter, R., Knaller-Vlay, B. 1998. Other Spaces: The Affair of the Heterotopia. Haus der Architektur. Sfintes, A. I., 2012. Rethinking Liminality: Built Form as Threshold-Space. Shéhéhérazade, M. 2014. The Street as a Project. Technishe Universiteit Delft. Venturi, R. 1977. Complexity and Contradiction in Architecture. Museum of Modern Art, New York. Vernet, D., De Wit, L. 2007. Boutiques and Other Retail Spaces. Routledge. Viala, A., H. Ota, M.N., Vacheron, P. Martin, F. 2004. “Les Japonais en voyage pathologique à Paris : un modèle original de prise en charge transculturelle”. Vitruvius, P. The Ten Books on Architecture. Harvard University Press Watkin, D. 2005. A History of Western Architecture. Laurence King Publishing. Weisberg, G. P. 2001. Montmartre and the Making of Mass Culture. Rutgers University Press