Læremidler til digitale indfødte by Jens Peter Fisker

Af Jens Peter Fisker

Vejleder Bernt Hubert

UCC Professionshøjskolen København

Læring og læringsresourcer

Læremidler til digitale indfødte

Indledning ............................................................................................................................................ 3 Nøglebegreber ..................................................................................................................................... 4 Web 2.0 som fænomen........................................................................................................................ 5 Web 2.0 som læremiddel ..................................................................................................................... 9 Intentionalitet................................................................................................................................. 10 Typer ............................................................................................................................................... 10 Skala - grader af åbenhed / lukkethed ........................................................................................... 11 Læringsteori.................................................................................................................................... 11 Web 2.0 som konkrete tjenester ....................................................................................................... 14 Worlde.net ..................................................................................................................................... 14 Dipity.com ...................................................................................................................................... 16 Issuu.com........................................................................................................................................ 18 Vix.com ........................................................................................................................................... 19 Go2web20.net ................................................................................................................................ 20 Web 2.0 som didaktisk frigører .......................................................................................................... 21 Konklusion og perspektiver ................................................................................................................ 27 Anvendt litteratur .............................................................................................................................. 29

Indledning Der sker noget i klasseværelset. Måske et paradigmeskift: Open source, brugergenereret indhold, Web 2.0? Begreberne er mange - tiden er ny. Jeg har valgt at fokusere denne beretning om temaet web 2.0 som læremiddel. Jeg vil definere nøglebegreber, beskrive og vurdere web 2.0 som læringsressource. Begrebet vinder netop nu indpas i de danske uddannelsesinstitutioner, og der bliver holdt konferencer og afsøgt muligheder: Der må være noget om det. Jeg har gennem 9 år været optaget af computerens muligheder i undervisningen, og er både ITvejleder og skolebibliotekar på en folkeskole. Særligt er jeg optaget af at se læring som privat erkendelse hos den lærende – og så undersøge hvordan man kan initiere processen. Her tænker jeg ikke kun på underviseren, men på alle de rammefaktorer som omgiver læringen. Der leder mig frem til følgende centrale spørgsmål: Har Web 2.0, set som læringsressource, potentiale til at aktivt og positivt at kunne ændre ved rammefaktorer som initierer erkendelse? Jeg definerer i det følgende først en række nøglebegreber, og vil derefter analysere Web2.0 som fænomen, som konkrete tjenester og som læremiddel. Herefter vil jeg foretage en analyse af de didaktiske forhold.

Nøglebegreber Læremiddel Jeg bekender til Kirsten Drotners definition, om at et læremiddel er et ”medium, der indgår i en systematisk læringssammenhæng, hvis mål er kendt og anerkendt af dem, der anvender den” (Drotner 2006) Drotner taler også om forskellige grader af lærermidler Læringsressource Med udgangspunkt i Kirsten Drotner og den konstruktivistiske tankegang, vil jeg beskrive en læringsressource som et hvilket som helst objekt eller subjekt, som ved refleksiv behandling medfører erkendelse. En læringsressource kan didaktiseres til at være et læremiddel. Rammefaktorer Rammefaktorer er alle de ting som omgiver og påvirker erkendelse og erkendelsesprocesser. Som forenklet model kan anvendes Hiim og Hippes model over didaktisk relationstænkning [Hiim, E og Hippe, E: 1997 ]

Jeg kommer nærmere ind på begrebet i afsnittet om web 2.0 som didaktisk frigører.

Web 2.0 som fænomen For at forstå begrebet vil jeg starte med Wikipedias definition, som i korte træk lyder således:

Web 2.0 refererer til anden generation af tjenester, der er tilgængelige på Internet, der lader brugere samarbejde om og dele information online. I modsætning til den første generation giver Web 2.0 brugere en oplevelse, der minder mere om traditionel softwareprogrammel end en statisk webside. [ Wikipedia]

Definitionen indeholder hermed en række netværksafhængige tjenester, som tilbyder brugergenereret indhold. Der er mange eksempler på tjenester: Google, YouTube, Facebook mv. På websiden www.go2web20.net findes en samling på over 1500 forskellige web 2.0 tjenester Jeg har valgt at kalde tiden før Web 2.0 for Web 1.0. Internettet startede sin barndom i 1960’erne. Indtil midten af 90’erne gik det ikke hurtigt. I 1996 brugte 88 % af danskerne ikke Internettet - i dag bruger 88 % af danskerne Internettet. Dot-com boblen bristede i efteråret 2001, og blev et vendepunkt for Internettet. Mange IT-folk konkluderede, at Internettet var overvurderet, og at mange andre teknologiske revolutioner tidligere havde fået problemer. Problemer markerede da typisk at nyere teknologi er klar i kulissen til at overtage efter den bristede. Således blev Darwins teori om at de stærkeste overlever, også

relevant på nettet. De få succeshistorier som var tilbage begyndte for alvor at vise deres styrke, og blev begyndelsen til en forståelse for hvad der skilte dem fra de som ikke klarede skærene. Begrebet Web 2.0 startede på en konference i 2006, hvor IT- og erhvervsmanden Tim O’Reilly sammen med webpioneren Dale Dougherty sammenfattede, at Internettet mod forventning ikke var blevet gemt væk, men nu var endnu mere interessant og potent end tidligere. Derfor blev det konkluderet, at dot-com kollapset markerede et så vigtigt vendepunkt for nettet, at det må kaldes Web 2.0 [ O’Reilly media ] Wikipedias definition indeholder desuden en modsætningsdel – en beskrivelse af hvad som adskiller web 2.0 fra det som var tidligere. Netop dette aspekt kan kaste lys over hvilke nye muligheder begrebet indebærer. Modellen nedenfor illustrerer det skifte som er sket i løbet af de sidste 15 år.

WEB 1.0

WEB 2.0

1996 Informationsnet

2010 Produktionsnet

45 millioner brugere Nøglebegreber: PC – Harddisk – programpakker – Båndbredde – Tower – Modem – Portaler Information

Brugergenereret indhold

Udgivet indhold

Brugergenereret indhold

Udgivet indhold

Kollektiv intelligens

1600 millioner brugere Nøglebegreber: Net – Browser – Cloud Computing – SaaS – Netbook – Kommunikation - Produktion

Figuren viser, at udviklingen er gået mod langt flere brugere og mere brugergenereret indhold – altså sider hvor man kan deltage aktivt eller selv lave en dicideret produktio, f.eks. på YouTube. Internettet har ændret sig fra informationsnet til produktionsnet. [ Sørensen, U.: 2009 ] Figuren er også interessant, idet udviklingen skitserer at individets behov kommer mere i centrum.

Web 2.0 som læremiddel Når man ser på et elektronisk undervisningsmiddel, vil det være rimeligt at starte med en oversigt over forskellige læringsrum. På baggrund af Illeris didaktiske model[Illeris, K: 2006], som samtænker undervisningsformer med erkendelsesformer, vil jeg, med inspiration fra Bernt Hubert [Hubert, B: 2007], beskriver hvordan jeg ser overordnede tendenser i de forskellige elektroniske læremidler

Delings, kommunikations- og konferencetjenester

Elev

Mail, msn, chat, elevIntra

Projektrum

Undervisningsrum

Opgaverum

Præsentations og værktøjstjenester

Formal dannelse

Material dannelse

Studierum

Dataopsamling Tests Træning

Lærer 9

Til en dybere analyse af Web2.0 som læremiddel bruger jeg nøglebegreber, beskrevet af Kirsten Drotner, hvor læremidler kan klassificeres i forhold til en række punkter. [ Drotner, K. 2007 ] Normalt vil analysen blive brugt på et enkeltstående læremiddel. Jeg har dog valgt at analysere web 2.0 som generel læremiddel, idet jeg finder en række fællestræk, som beskrevet tidligere. Der er dog tale om generaliseringer, idet en komplet analyse kun vil kunne lade sig gøre ved at indsætte en tjeneste i en didaktisk kontekst.

Intentionalitet Web2.0 er på ingen måde ment som et læremiddel. Dermed er det uintensionaliseret. Det bliver det først et læremiddel når det bliver didaktiseret. Spørgsmålet er således hvem der gør det? Her er der to muligheder: Læreren eller eleven. Læreren skal som underviser være klar til at have et didaktisk design for sin undervisning. Didaktisk fordi læreren skal virkeliggøre virkeligheden for eleven, og design fordi læreren og eleven begge kan didaktisere læringsressourcen. Med andre ord skal læreren altså udstikke rammerne, så de overordnede mål og rammer er kendte, og eleven skal således fylde hullerne ud. Dette tema kommer jeg tilbage til i afsnittet om web 2.0 som didaktisk frigører.

Typer Den didaktiske trekant illustrerer hvad der er på spil i enhver undervisningssituation : "Undervisning er en særlig social relation, hvor der ydes målrettet støtte til elevens læring". [ Hansen, V.R.: 1999 ] Også her kan de tre samme faktorer identificeres: En elev, En sag/stof (noget der skal læres) og en person, der støtter elevens læring.

Web 2.0 kan således ligge i spændingsfeltet mellem indholdet og eleven, da det indeholder en rekursiv eller interaktiv del, som læreren ikke nødvendigvis er en del af. Dermed bliver den normale asymmetri mellem læreren og eleven også ændret: Eleven ved noget andet eller mere eller på en anden måde end læreren. Det er uvant, og dermed også en ting, som læreren skal være opmærksom på i sit didaktiske design: At læreren ikke altid ved og kan styre hvor eleven kognitivt bevæges eller bevæger sig.

Skala - grader af åbenhed / lukkethed Web 2.0 ses generelt som en meget åben læringsressource. Fokus er netop ikke på indholdet, men udgangspunktet er, at den lærende selv er aktiv, og former indhold. Særligt med de rekursive medier, må der tales om en høj grad åbenhed og foranderlighed. Åbenhed er som udgangspunkt positivt, men indeholder samtidig en forpligtelse for læreren til at have overblik og erkendte mål.

Læringsteori Idet web 2.0 ikke er didaktiseret, er der ikke nogen indbygget pædagogisk automatik. Læringsteorien bestemmes så at sige af læreren og eleven, og til dels af den tjeneste der benyttes. Generelt set, må web 2.0’s natur dog siges at være konstruktivistisk. En tjeneste som worlde.net, som er mere indgående beskrevet i afsnittet om konkrete tjenester, må siges at være konstruktivistisk, idet det kan være et værktøj til konstruktion og eksperimentering i forhold til faglige problemstillinger. Tjenester som Skolekom, Ning.com og dipity må beskrives som sociokonstruktivistisk eller radikalt konstruktivistisk,

idet de skaber rum for social interaktion med kommunikation, fællesskab og koordination. Den radikale konstruktion i øvrigt ofte på nettet, hvor forskellige fællesskaber sammen skaber den sandhed, som er rigtig for dem. Problemstillingen i disse typer tjenester er, at man bør have en faglig baggrundsviden for at kunne indgå i praksisfællesskaberne med en vis form for kildekritisk sans. Tjenester som Wix kan ikke tillægges et særligt læringssyn, idet den didaktiske kontekst er afgørende. Basalt set kan Wix fungere som en informationsportal, og må da beskrives som behavioristisk, med faglig systematik, regler, procedurer samt sammenhæng mellem stimuli og respons. En anden måde at kategorisere på, at ved en matrix over forskellige pædagogiske parametre. Under afsnittet om konkrete tjenester, viser den røde streg, hvordan jeg opfatter tjenestens pædagogiske muligheder.

Det primære ved netop disse applikationer er, at de ikke er didaktiserede, og at de ikke medbringer en intension om at være et læremiddel.

Som anført tidligere, er det måske her at læreren har mulighed for at udleve sin totale metodefrihed. Metodefrihed giver ikke blot mulighed for at vælge mellem metoder, men netop at være i stand til at vælge mellem metoder. Idet metoden ikke er indbygget i applikationerne, vil læreren altså være nødt til at skabe sit eget, personlige didaktiske design. Jeg vil her give et bud på forskellige applikationer, og beskrive hvilke former for didaktisk design man kan indtænke dem i. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det didaktiske design ikke bliver bygget op omkring applikationerne, men at applikationerne kan initiere den erkendelsesproces som sker i forbindelse med læring.

Web 2.0 som konkrete tjenester Jeg har valgt at fremdrage eksempler på, hvilke applikationer, som jeg mener kan inddrages i undervisningen.

Worlde.net Wordle er en relativt simpel applikation. Man kan indtaste eller kopiere en tekst, og herfra laver Wordle en word-cloud, hvor de mest brugte ord er størst. Wordle kan bruges i et didaktisk design, hvor man vil visualisere en tekst. Wordle kan så bedes om at fjerne almindelige ord (en, et, at, den osv.) således at det visuelle output er sigende for teksten indhold. Visualiseringen kan hjælpe eleven selv med at forstå indholdet, og kan være udgangspunkt for en samtale om artiklen. De vigtigste pointer bliver trukket visuelt frem. Figuren her er lavet i Wordle, hvor jeg har kopieret en artikel om, at næsespray kan forårsage

afhængighed. En anden brug af Wordle kan f.eks. være som sprogleg. Læreren indtaster en masse forskellige ord, og det er så elevernes opgave at fjerne f.eks. navneord. Det gøres let ved at højreklikke på det ord man ønsker fjernet. Begge eksempler forudsætter naturligvis en vis mediekompentence hos både lærer og elev, ligesom brugen af interaktive tavler i klasselokalet vil være en stor fordel.

Dipity.com Dipity er en relativt avanceret applikation. Man kan lave en visuel tidslinje over begivenheder, sammenkædet med eksterne resoucer som kort, billeder, video, musik og blogs. Hermed kan applikationen bruges som præsentation med en høj grad af visualitet og interaktivitet. Aplikationen er dynamisk, således at man efterfølgende kan rette i tidslinjen, når nye begivenheder sker; eller man kan samarbejde om udarbejdelsen af tidslinjen. Tidslinjen kan præsenteres på forskellige grafiske måder. Dipity har endvidere en funktion, som kan oprette en tidslinje automatisk. Det foregår ved at man indtaster et søgeord. Herefter gennemsøger Dipity Internettet for billeder, video, blogs og musik, og indsætter resultaterne samlet på en tidslinje. Dipity tidslinje om krisen i Toyota: http://www.dipity.com/timeline/Toyota-Crisis/ Dipity tidslinje om Michael Jackson: http://www.dipity.com/timeline/Michael-Jackson Dipity er på engelsk, og kan være avanceret at bruge. Derfor kan den kun anbefales til folkeskolens ældste klasser. Til gengæld sætter tjenester som Dipity meget på spil for læreren: Eleven får her mulighed for selv at didaktisere sin egen læringsressource. Lærerens eneret på didaktiseringens kunst er overladt til eleven og Internettet. Det stiller krav til at læreren har et overblik over sit didaktiske design.

Issuu.com Issuu er et præsentationsværtøj, hvor elevens produkt bliver præsenteret som et elektronisk magasin. Formatet er lavet på samme måde som elektroniske aviser eller supermarkedsreklamer. Issuu har potentiale til hurtigt, nemt og gratis, at forvandle en papirudskrift til en elektronisk publikation, som kan samles med andre publikationer af samme art. Issue vil typisk kunne bruges til at øge elevernes motivation for at lave et godt produkt, og samtidig henvende sig til et brede publikum end normalt. Denne opgave kan ses som i elektronisk format på http://issuu.com/jpfisker/docs/ucc

Vix.com Vix er kort fortalt en hjemmeside som laver hjemmesider. Vix er relativt nemt at gå til, gratis og man får en pænt resultat. Vix kan bruges af lærere til at præsentere nyt stof, eller af elever til at præsentere et emne. Igen et eksempel som kan øge elevernes motivation uafhængigt af tid eller sted. Vix ville kunne bruges i utallige didaktiske kontekster. Mest oplagt som informationsportal, som dermed understøtter viden af første eller anden grad. Wix kan lave hjemmesider på mange forskellige niveauer, ligesom tjenesten også kan benyttes til widgets, bannere mv. Særlig interessant er det, at Wix også kan vises inkluderet på andre sider, eksempelvis i ElevIntra eller på Facebook.

Go2web20.net Go2web20.net er ikke en tjeneste, som indeholder et katalog over en lang række afprøvede web2.0 tjenester. Arbejdet er ikke gjort af lærere, og kataloget er som sådan ikke en forhåndsgodkendelse for brug i grundskolen. Til gengæld er kataloget søgbart, og de forskellige tjenester er indekseret via tags. Det betyder blandt andet, at andre brugere indirekte har indflydelse på hvor søgbare de forskellige tjenester er. Lærer eller elev kan altså her søge sig til ressourcer.

Web 2.0 som didaktisk frigører Karsten Gynther siger, at problemet med web2.0 er at de ikke er didaktiserede – det er til gengæld også fordelen, idet det giver lærerne mulighed for at generobre didaktikken i modsætning til tidligere læringsmidler som indeholdt didaktikken og dermed fratager læreren didaktik. Skolen er uafhængig af tid og sted. Der er altid adgang til skolen og til læring. Der er i princippet altid adgang til skolen med f.eks. SkoleIntra. Det medfører mulighed for asynkron undervisning. Dermed er der for lærerne endnu flere muligheder for undervisningsdifferentiering idet det nye paradigme netop ikke er bundet op af den traditionelle klasseundervisning. Da tjenesterne findes på nettet, behøver man ikke længere downloader eller installere noget på sin computer. Det betyder at man kan komme uden om de såkaldte Gatekeepere. På mange skoler sidder der en gatekeeper som vurderer hvilke programmer som kan få lov at køre på skolens computere. Har man brug for noget nyt, vil det ofte være besværligt, tidskrævende og dyrt. Men Web2.0 tjenesterne kan man altså benytte direkte fra Internettet. Hermed genvindens lærernes autonomi: Man for frihed til at vælge hvilken metode man vil benytte. Man behøver ikke spørge om lov. Der findes et utal af tjenester. Go2web20.net har forsøgt at lave en oversigt, som rummer langt over 1500 forskellige. Antallet og kompleksiteten giver hermed nye udfordringer for læreren, som nu skal være i stand til at kunne sortere, styre, udvælge og have overblik. Hvis man sammenligner med 80’ernes bogsystemer, er læreren således tæt på at være totalt frigjort i forhold til sin metodefrihed.

Når man som lærer skal vælge mellem forskellige læringsressourcer skal man således ind og definere sin didaktik. Min påstand er, at læreren må igennem en refleksionsproces, hvor ens viden om viden må være udgangspunkt for en række spørgsmål:[Hubert, B.: 2008][Qourtrup, L.: 2009] 1. Hvilken viden skal eleverne tilegne sig 2. Hvordan læres den viden bedst? 3. Hvilken tjeneste skal jeg bruge for at understøtte læringsprocessen Derfor vil jeg i nedenstående skema beskrive hvilke typer viden man vil kunne sammenholde med pædagogisk metode, og sammenkæde det med mine bud på hvilke web 2.0 tjenester, som vil være brugbare. Det skal nævnes, at Qvortrups forskellige vidensformer ikke er hierarkisk opbyggede – den ene er ikke finere end den anden. Tværtimod mener Qvortrup, at man ikke kan have kompetencer uden kvalifikationer. Min pointe er da, at læreren skal være klar over hvilken pædagogisk metode man kan benytte, alt efter hvilken vidensform man sigter mod at eleven skal erkende.

Vidensform Kvalifikationer Paratviden Fokus på produkt Faktuel information Observationer Kongerækken Faste funktioner Faktuel evaluering

Pædagogisk metode Direkte læringsstimulering Undervisning Læreroplæg Instruktioner Videovejledninger Outputtet er proportionalt med inputtet

Tjenester Prezi.com Wordle.net Pixlr.com

Kompetencer Strategisk viden Fokus på proces Refleksivitet At lære at lære At have læringsstrategier Refleksiv evaluering

Appropriation ( at stimulere til selv at tilegne sig viden) Projektarbejde Gruppearbejde Eksternaliseing Logbog Portfolio Outputtet er eksponentielt med inputtet Produktion Lærerende praksisfælleskaber Collaborative learning Outputtet kan være et kvantespring

Wix.com Vuvox.com Dipity.com Glogster.com Flickr.com

Kreativitet Innovationsviden Emmergens Viden skabes af viden som bevidstgøres ”Det jeg ikke ved jeg ved” Metarefleksivitet Systemisk evaluering Kultur Almen dannelse “Det jeg ikke ved, jeg ikke ved” Metasystemisk evaluering

Wix.com ElevIntra FirstClass Ning.com Google Wave

Social evolution

Nye opdagelse, opfindelser Outputtet kan være et paradigmeskift

Skemaet er stærkt forenklet, idet det ikke skal opfattes som absolutte sandheder. F.eks. vil traditionel klasseundervisning godt kunne føre til at eleven tilegner sig kompetencer – men som dominerende effekt vil det altså ikke være således. Det skal også nævnes, at Mads Hermansen, Bateson og Dale også beskriver vidensformerne, men jeg har valgt at finde mest inspiration fra Lars Qvortrup, idet han lægger et professionsorienteret syn på temaet. For at komme tættere på en didaktisk tilgang til emnet, peger Karsten Günter på, at der ligesom der er sket remidiering, og bør ske en redidaktisering indenfor feltet. Derfor har han igangsat et udviklingsforløb på en række skoler i Sønderjylland, som skal kortlægge følgende områder: Nye styringsprincipper for undervisningen Nye principper for indholdsvalg - herunder sortering og validering af lærer- og elevvalgte læremidler - samspillet mellem traditionelle læremidler og web 2,0 læremidler Nye organisationsformer (tid, rum, rammer, faser) Nye forståelser af lærer- og elevrollen Nye lærer- og elevkompetencer – i særligt grad udviklingen af informationskompetencer Nye forståelser af rollen for traditionelle servicerende læremiddelkæder (producenter, formidlere, gatekeepers) Kvalificering/ revision af traditionelle pædagogiske dramaturgier som formidling, emnearbejde, og projektarbejde Nye forståelser af Web 2.0 medier Rapporten fra læremiddel.dk, bliver således en vigtig del af praksisforankret forskning, som kan bidrage til forståelsen af de nye læringsressourcer. Resultaterne bliver præsenteret den 27.maj, hvor denne opgave afleveres 9 dage forinden. Jeg er dog rimeligt sikker på, at Karsten Gynther lægger særlig vægt på stilladsering og evaluering. Evalueringens natur er selvsagt vigtig, idet læreprocessen med de nye læringsressourcer er mere

privat for den lærende. Evalueringen får muligvis hermed en status som kontrolelement. De forskellige evalueringsteknikker, har jeg beskrevet i skemaet om vidensformer. Med evaluering forstås syntesen af at beskrive og reflektere på et ekspliciteret værdigrundlag. Beskrivelsen er tilvejebringelse af data gennem samtale, spørgsmål, iagttagelse, samling af materiale, fortælling, undersøgelser, tests osv. Refleksion er at bringe sig på en arms afstand af beskrivelsen, at undersøge data for det de måtte undsige noget om, at tolke på beskrivelsen, at spejle i forskellige mulige sammenhænge. [ Andersen, F.B. ]

Stilladsering er et forholdsvis nyt begreb, som dog udspringer i Vygotskys tanker om zonen for nærmeste læring: En balancegang mellem det barnet lærer selv og hvad det lærer med assistance. Vygotsky var socialkonstruktivist – og Bruner, som taler om eksternalisering, kan også give inspiration til at se de nye læringsressourcer i et didaktisk syn. Dermed kan det værre nyttigt at se på de rammefaktorer, som overordnet set kan bidrage til forståelsen af hvilket konkrete aspekter en didaktik indeholder. Overordnet set, tilslutter jeg mig Hiim og Hippes didaktiske relationstænkning, med Søren Bros tilføjelser, som sætter netop de ITbaserede læringsressourcer i spil.

Som underviser skal man naturligvis indtænke disse rammefaktorer. Som tidligere nævnt, er lærerens forudsætninger i spil: Lærerens almene forudsætninger kan bibringe en nyopstået asymmetri i forhold til elevens forudsætninger. Det er netop denne asymmetri som kan åbne for det didaktiske design, hvor læreren og eleven i fællesskab skaber læreprocessen – helt i tråd med den konstruktivistiske tankegang. Lærerens læringsforståelse skal også være reflekteret og passe til det konkrete læringsrum, som beskrevet i skemaet på side 15. Herudover skal de eksterne faktorer, som adgangen til teknologien være på plads. Heri byder Web 2.0 også på forbedrede forhold, idet f.eks. gatekeepere springes over og som øvrigt beskrevet på side 14. I forbindelse med udarbejdelsen af en ny didaktik, er der blevet talt om begrebet didaktisk design. Design delen af begrebet sætter fokus på eleven, og giver eleven en mere betydningsfuld rolle, en større magt til at forandre og påvirke end tidligere [ Sørensen, B.H..: 2009 ] Dermed er grunden lagt til at eleven kan være didaktikker i egen læreproces, og læreren er stilladsarbejder og evaluator.

Konklusion og perspektiver Problemformuleringens spørgsmål om web 2.0’s potentiale til at ændre rammefaktorerne, mener jeg således er tilstrækkeligt belyst. Web 2.0 kan have afgørende betydning for læring, idet eleven har mulighed for at være aktiv deltager i udformningen af undervisnings ressourcer. Eleverne bliver didaktikkere i en egen læreproces. Elevens læringsforudsætninger ændres herved. Lærerens forudsætninger og læringsforståelse er også i en spil på en måde som gør at læreren må reflektere over sin egen praksis. En naturlig fortsættelse til temaet om web2.0 som læringsressource, vil være at fordybe sig i elevens motivation. Web 3.0 venter om hjørnet, og byder muligvis på endnu flere muligheder indenfor erkendelsesindustrien. Web 3.0 er kendetegnet ved, at det kender brugeren, og kan sætte brugeren i forbindelse med de produkter, steder, informationer og mennesker, som brugeren interesserer sig for – udtrykt gennem brugerens hidtidige adfærd. Brugeren kendetegnes ved en række egenskaber (attributter eller tags). Google er allerede på vej med reklamer som er målrettet brugerens ved hjælp af tags fra e-mailindhold, facebookadfærd, søgeord osv. Web 3.0 består på den ene side af denne lange række med information om brugeren, og på den anden side af en række tjenester som uden interaktion kan bestemme sig for hvad brugeren i givet fald har behov for på et givent tidspunkt. Eksempelvis foreslå at købe alt fra flybilletter eller mælk, eller tænde for fjernsynet når yndlingsshowet sendes. Heri ses også visionen om augemented reality, hvor menneskets adfærd på nettet ikke blot er en separat del af eksistensen, som ikke nødvendigvis har noget med virkeligheden at gøre, men en inkluderet og erkendt del af tilværelsen.

Figurerne[ Norbomm, E. ] viser henholdsvis udviklingen af Internettets typologi i forhold til indhold og udbredelse.

Anvendt litteratur Andersen, Frede Boye: Evaluering: 2003 Andreasen, Meyer og Rattleff: Digitale medier og didaktisk design: DPU 2008 Drotner, Kirsten: Hansen, Vagn Rabøl: Læreprocesser, potentialer og undervisningsdifferentiering: DPI 1999 Gynther, Karsten: Artikler fra læremiddel.dk: Ny læremiddelkultur 2,0 i skolen Hiim, Hilde og Else Hippe: En studiebog i didaktik: Gyldendal 1997. Hubert, Bernt: Skolekultur og organisationsudvikling: PH 2008 Illeris, Knud: Læring: Roskilde universitet 2006 Norrbom, Esben: Web 3.0 : http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12925 O’Reilly media - www.oreilly.com/web2 Qvortrup, Lars: Det hyperkomplekse samfund Slides fra Bernt Hubert og Søren Bro (point.ucc.dk) Sørensen, B.H. 2009: Foredrag og slides ved SkoleIntratræf Sørensen, Uffe: 2009: laerit.dk Wikipedia – Den Frie Encyklopædi: www.da.wikipedia.org/wiki/Web_2.0 www.go2web20.net