berømte tv-entertainer, er ved at forberede sit store 50 årsfødselsdagsshow, Kald Mig Al, der skal sendes live fra Operaen i København. Alfred, der lever og ånder for showbizz, vil blandt mange andre have Johnny Depp til at optræde. Der er lagt op til et show der vil gå over i tv-historien som det største nogensinde, men tre uger inden det løber af stabelen, sker katastrofen: Fire kvinder, de tre fra hans eget tv-hold, anklager ham for sexovergreb. Anklagerne er så hårde at tv-kanalens chef ikke ser
MORTEN SABROE (f. 1947) har senest udgivet
anden udvej end at fyre ham. I løbet af få timer styrter Alfreds
Love Me Do (2017), Drengen der løb med Gud (2015), Os,
verden sammen. Han mister alt. Sin karriere, sin kone, sin datter.
(2013), Libido (2013), Fader Vor (2011), Det trettende spil
Kun en viger ikke fra hans side: katten Jackson.
(2010) samt bestsellerne Kærlighedskrigerne (2008) og Du som er i himlen (2007). Tidligere har han bl.a. udgivet romanerne Den spanske gæst (2000), Den niende kreds (2002)
Alfreds millionvilla på Hambros Alle i Hellerup bliver belejret af
og Evig troskab (2006).
journalister, fotografer, tv-hold og tilskuere. Han bliver spærret inde i sit eget hjem. Hvordan skal han slippe ud? Han er fuldstændig knust. Har han en chance for at rejse sig, eller er hans liv ødelagt for bestandig?
ISBN 9788740037975
O M S L AG : S I M O N L I L H O LT / I M P E R I E T. D K
ALFRED ANDERSEN, Danmarks højt elskede og mest
Morten Sabroe
32 centimeter (Kald mig Al)
politikens forlag
32 centimeter.indd 3
08/01/18 12.17
K A PITEL 1
Det usynlige rør Alfred Andersen smilede til manden på den anden side af bordet. Sol over Gudhjem-smilet: Jeg hører hvad du siger, jeg værdsætter det, jeg tager det ind. Jeg tager dig ind, du bliver set. Hvis der er noget, du er bange for at sige, kan du trygt sige det til mig. Du kan stole på mig. Jeg ved, hvad skam er. Jeg ved, hvordan det er at falde. Jeg kender ulykken. Og ensomheden. Så kom med det. Kom med det hele. Jeg tager imod det med ømhed og forståelse. Jeg er din ven. Alfred vidste alt om Sol over Gudhjem-smilets virkning. Han havde set det tusind gange på skærmen i klipperummet. Hver gang slog dets virkning ham med forbløffelse. Han fik lyst til at tale med det ansigt. Det var så tillidsvækkende, så lyttende, så nærværende. Han ville sige det hele til det. Det hele. Ikke så mærkeligt at alle hans gæster sagde ting for åben skærm, som de ville have forsvoret de nogensinde ville sige til deres allermest fortrolige. Hvor kom det fra? Han vidste det ikke. Det eneste han vidste, var at kameraet tryllede det frem. Alle ved at store skuespillere ændrer karakter når de træder ind på scenen. Kameraet forvandler dem. Men tv-værter. De træder ind foran kameraet og forbliver den de er. Ikke Alfred Andersen. Efter hans store indsamlingsshow vinteren 2016 hyldede landets største avis ham ved at trykke et nærbillede af hans ansigt på A-forsiden og forsyne det med den opsigtsvækkende rubrik: 5
32 centimeter.indd 5
08/01/18 12.17
ER DETTE GUDS ANSIGT? Alfred der fejrede succesen på byens mest mondæne restaurant med sit hold, blev ringet op klokken 5.17 af sin kone Raquel, mens han stod og pissede det meste af en flaske Krug-champagne ud i toilettet. “Det er Alfred.” “Hvad er det for en lyd?” spurgte Raquel. “Det lyder som om der er sprunget et vandrør.” “Tak for komplimentet.” “Du er i avisen.” “Behøver du ringe klokken fem om morgenen for at sige at jeg er i avisen?” “Gud.” Strålen larmede i toiletkummen. “Jeg kan ikke høre hvad du siger.” “Gud.” “Hvad siger du?” “Jeg siger Gud.” “Du ringer sgu da ikke klokken fem om morgenen for at sige Gud.” “De kalder dig Gud.” “Det kalder de så mange.” “Dit ansigt fylder hele A-forsiden.” Strålen blev svagere. “Hvad er det for nogle dunk?” sagde han. “Jeg løber.” “Hvorhenne?” “På løbebåndet.” Han kunne se det for sig. Hendes evige løb mod alderen. Han kunne se hende løbe der som 80-årig. Skridtene der blev mindre og mindre, og døden der kom halsende efter hende, og skridt for skridt halede ind på hende ... “Det er hele A-forsiden. Med en kæmpe rubrik hvor der står: ER DETTE GUDS ANSIGT?” 6
32 centimeter.indd 6
08/01/18 12.17
Han havde telefonen i den ene hånd, den anden støttede han mod væggen. Der var ved at gå krampe i armen. Han gjorde et rejelignende ryk med hoften og satte af med hånden fra væggen. Han var lige ved at komme op i lodret, men faldt i stedet forover. Han fik vredet overkroppen, så hånden med telefonen ikke dykkede ned i det gule vand i toiletkummen. Han nåede ikke at tage for sig, men knaldede skulderen og albuen mod toilettets kant. En hvinende smerte gik gennem armen. Han fik skubbet sig op, mens dunkene fra løbebåndet i stuen i villaen i Hellerup blev svagere, og Raquel råbte: “Alfred, hvad sker der? Alfred!” Alfred lå ind over toilettet med bukserne om haserne og mærkede hvordan blæren i forskrækkelse tømte de sidste dråber ud over det nederste af Armani-skjorten. Han fik stoppet telefonen med Raquels råb i lommen og støttede sig med begge hænder på toiletkummen op i et omvendt L. Så tog han telefonen op og strakte armen ned mod kummen og trak i udløseren så Raquel fik lyden af ti liter fossende vand i øret. Så afbrød han forbindelsen, og så ind i spejlet hvor Guds ansigt viste sig for ham med et rødt bulende mærke over det højre øje. Han stoppede den våde del af skjorten i bukserne, rettede på jakken og kom koldt vand i hovedet og gik de 27 trin op til restauranten med et verdenssyn der var lige så kynisk som hans ansigt var tillidsvækkende. Han satte sig på stolen ved siden af sin 26-årige assistent og producer Lilian Drude, skænkede et ølglas fuldt af champagne og vendte sig mod den kønne kvinde med det platinblonde hår og sagde: “Er du klar over, hvis ansigt du ser ind i nu?” “Har du nu været ude og nikke skaller igen?” “Guds.” “Jeg vidste det! Da jeg så dig første gang, tænkte jeg: Det er Ham. Der er Han sgu.” “Det er mig der har lavet det hele. Også dig.” “Tak, Alfred. Er det så nu, du skal have det blowjob?” Selv om han var fuld, kunne han ikke glemme hvad Raquel havde sagt. Et eller andet var der om snakken. Selv troede han ikke på Gud, han troede på showbizz, han troede på tv, han troede på talent og 7
32 centimeter.indd 7
08/01/18 12.17
hårdt arbejde, og i den branche han arbejdede i, var der ikke meget tvivl om, at han var den største, så derfor havde han, i stedet for at lægge hånden på Lilians lår, tømt glasset med champagne i to lange sug, rejst sig og var gået ud af restauranten og ad Strøget op til 7-Eleven for at købe avisen med sit ansigt på forsiden. “Det er jo dig, Alfred Andersen!” udbrød ekspedienten og spurgte om ikke han i stedet for at betale for avisen ville skrive sin autograf på hendes bryst med speedmarker. Han skrev Alfred på det ene og Andersen på det andet, så foldede han avisen sammen og gik op til Hovedbanegården og satte sig på en café og læste artiklen der fyldte hele A-forsiden. “Hvor finder vi trøst, når vi ved at Gud er død?” spurgte avisens tv-anmelder, og gav svaret i samme åndedrag: “Det gør vi i dette ansigt. Det er ansigtet vi bekender til, græder ud foran, åbner os for. I en tid hvor alt er billeder på en skærm, er Gud det også. I kongeriget Danmark er ingen større end denne mand: Alfred Andersen. Tre år i træk har seerne stemt på dette ansigt som det mest troværdige de kender. Forestil dig, at han var præsident i USA, verden ville være et andet sted.” “Hold så kæft, noget tyndt lort,” udbrød Alfred, da han havde læst artiklen. Han krøllede avisen sammen og smed den i en affaldsspand og gik ad Strøget tilbage til restauranten, hvor han satte sig til at sove op ad Lilian Drude. Klokken var 9.25 da han i taxa kørte op foran Hambros Allé 17 i Hellerup, og vaklede ad haveindgangen og ind ad hoveddøren og råbte: “Gud er kommet hjem!” Ingen hørte ham. Raquel lå nøgen på massagebriksen i Ulriks Well nes i Hellerup og tænkte på alt andet end Gud. Den formiddag havde Alfred en drøm der var påvirket af tv-triumfen, Krug-champagnen og Raquels alder: Han så en nøgen kvinde, ung, meget ung, ikke mere end femten, med den hvideste hud komme ridende i slow motion gennem luften på en snehvid enhjørning med vinger. Hendes bryster duvede let op og ned, og netop da hun havde standset enhjørningen og ville stige ned til ham, kom Ray 8
32 centimeter.indd 8
08/01/18 12.17
Charles kørende i en åben turkis Thunderbird med chauffør. Han satte sig ved det hvide piano der et øjeblik tidligere var en enhjørning, satte fingrene på tangenterne og begyndte at synge og spille ‘Hit The Road Jack’, mens han rokkede frem og tilbage med sit blinde hoved og den stive overkrop. Han havde ikke spillet tyve sekunder, før han sagde: “Det lyder som om nogen kører en levende ko gennem en grenhakker.” Så vendte han sig mod Alfred og sagde: “Jeg kan ikke se tangenterne.” Alfred hørte ham. Han lagde hånden på hans isse og sagde: “Nu kan du.” Og så satte Charles fingrene på tangenterne og spillede den bedste ‘Hit The Road Jack’, han havde spillet. Og da den var færdig, forvandlede pianoet sig til en snehvid enhjørning med vinger, og oppe fra ryggen af den, sagde den unge kvinde: “Jeg er Begyndelse”, og så red hun væk, og mens han sov, længtes Alfred som han aldrig før havde længtes. Ud på eftermiddagen vågnede han med et nyt syn, ikke på livet, men på sit ansigt. Det første han gjorde var at gå ned til kiosken på Strandvejen og købe avisen. Den var udsolgt. “Det siger sig selv, når de har dig på forsiden, og alle herude ved hvor du bor,” sagde kioskejeren. “Jeg har gemt et eksemplar, som jeg ville spørge, om du ville sætte din autograf på. Nu får du det, og så får jeg fat i nogle flere aviser, inden de lukker for udkørslen.” Alfred krøllede ikke avisen sammen. Han tog den under armen og gik hjem og pillede Per Kirkeby-plakaten ud af glasrammen og hæftede forsiden af avisen op i stedet for og hængte den på den bedste plads i stuen. Den store, tætbyggede mand på den anden side af bordet havde talt til Guds smilende ansigt i fem minutter og kunne umuligt gætte, hvad Alfred tænkte inde bag smilet: ‘Jesus. Kristus. Skal jeg virkelig sidde her og høre på det overnaturlige lort? Er det sådan det ender, som en vittighed?’ “Et rør?” sagde Alfred smilende. “Du sagde, der var et rør?” “Der var et rør, men man kunne ikke se det.” “Et usynligt rør?” 9
32 centimeter.indd 9
08/01/18 12.17
At han skulle nedværdige sig til at spørge. I stedet for at sige: ‘Jeg gider ikke høre på det hippiepis. Du kan tage dit usynlige rør og stikke det op i røven. Og så kan du se, om du kan skide igennem det. Og hvis du kan, så kan jeg fortælle dig, at det er det samme der kommer ud af det rør der sidder midt i dit ansigt: Lort.” Han kunne ikke sige det. Han kunne kun sidde der og smile sit Sol over Gudhjem-smil, en kujon i fåreklæder. Alfred Andersen. Den Alfred Andersen, om jeg må bede. Spærret inde, taget til fange. Af sig selv. Han skulle aldrig have spurgt. Aldrig. Men han kunne ikke lade være. Han havde været ved at eksplodere af nysgerrighed. Han spurgte, og så kom mindreværdet med 120 i timen. Det mindreværd han havde kendt, siden han var en ung mand blandt andre unge mænd. “Hvorhenne var det?” sagde han. “Hvorhenne var hvad?” sagde manden med det skulderlange hår. “Røret. Det usynlige rør.” “Nansensgade. Jeg kom ud fra bageren. Jeg må være trådt ind i det på en eller anden måde.” “Der var en dør i det?” “Mit bukseben begyndte at blafre. Noget sugede det opad og blottede mine underben et godt stykke over sokkerne.” “Blev du forskrækket?” “Jeg så op. Der var ikke noget at se.” “Hvad havde du forestillet dig?” “Det var et kraftigt sug. Meget kraftigt. Med sådan et sug kunne man forestille sig at der fulgte en lyd med, men der var ingen lyd.” “Hvad gjorde du?” “Jeg trådte ind i det.” “Du var ikke bange?” “Jeg havde en kæmpe forventning.” “Om hvad?” “At stige op.” “Hvor op?” “Jeg ved det ikke.” 10
32 centimeter.indd 10
08/01/18 12.17
“Hvad skete der?” “Jeg blev suget opad.” “Op fra jorden?” “Op over hustagene,” sagde manden overfor. “Femten-tyve meter.” Du siger ikke noget, Alfred. Ikke en lyd. Smil. Smilet siger, jeg tror på alt hvad du siger, latterlige nar. “Så standsede det.” Så hang du dér i luften, hva’? Ligesom i tegnefilmene. Helten løber ud over klippekanten og fortsætter, indtil han ser ned og opdager at han løber i luften. Du må have slået dig? Brækket begge ben, hvordan helvede overlevede du? “Hvor meget vejer du?” spurgte Alfred. “114 kilo.” “Det var noget af et sug.” “Jeg ved, hvorfor det holdt op,” sagde manden. “Hvorfor?” “Jeg tænkte: Det her sker ikke. Så holdt det op med at ske.” Manden så på Alfred med et fjernt blik. “Du må have slået dig.” Manden hørte ham ikke. “Øjeblikket efter stod jeg igen på fortovet. Jeg strakte armene ud og mærkede efter. Der var ikke noget rør.” Alfred lod smilet falme og gjorde hvad han kunne for at se eftertænksom ud. “Var der nogen der så det?” “Det var ved 6-tiden. Bageren var lige åbnet. Jeg var den første kunde.” “Hvad med ekspeditricen?” “Hun havde travlt med at sætte kager på hylderne.” “Ingen vidner?” “Hvad skulle jeg med vidner?” “Næh.” Du skal ikke noget med vidner, gamle nar. Men det skal jeg. Jeg vil gerne møde et vidne og høre, hvad det har set. Det er ikke hver dag 11
32 centimeter.indd 11
08/01/18 12.17
man ser et menneske stryge opad mod himlen, op over hustagene og blive sat forsigtigt ned igen. Sådan i virkeligheden. For du havde vel ikke taget en lille kapsel til at peppe bevidstheden op med, vel? En lille kapsel fra de glade dage sidst i 60’erne. Var det dem du skulle op til igen, de kneppeglade kvinder med de swingende bryster? Alfred smilede til manden. “Hvor tror du, røret førte hen?” “Jeg ved det ikke.” “Til Gud?” “Jeg tror ikke på Gud.” “Hvad var det så?” “Jeg ved det ikke. Jeg tror ikke på det overnaturlige. Jeg har begge ben på jorden.” “Åbenbart ikke den dag.” “Jeg er et rationelt menneske. Jeg ville heller ikke tro på det, hvis nogen sad overfor mig og fortalte, hvad jeg lige har fortalt. Jeg ville tænke: Gamle hippierøv, har du nu spist svampe igen?” “Du tvivler ikke på at det skete?” “Jeg tvivler. Men ikke på det. Det skete.” Selvfølgelig skete det. Det gør det her også. Og hvis jeg skal sige det som det er: Jeg sidder i saksen. Jeg har selv anbragt mig i den. Jeg skal nok slippe ud af den, men det her havde jeg ikke regnet med, da vi mødtes til middagen i går. I et glimt huskede Alfred, ikke middagen, men den følelse manden overfor havde efterladt ham i under middagen, og som havde været så svær at jage væk, og som stadig sad i ham som en kile af mindreværd, en kile hvis spids gennemborede hans hjerte, og som han for Guds skyld måtte have ud, hvis hans show skulle indskrive sig i Tv-showenes Historie som det største og mest fantastiske show, ikke kun i Danmark, men i hele Skandinavien, for ikke at tale om Europa, eller verden, intet mindre end: Det største tv-show verden havde set! Og så havde han spurgt ham om det! Gud fader i skuret, hvor dum kan man være. Hans mindreværd var mangedoblet. Og nu var der kun en vej: Vende nederlaget til sejr. Gøre manden der sad overfor ham 12
32 centimeter.indd 12
08/01/18 12.17
mindre end en myre. Træde på ham og gå videre, som om han aldrig havde set ham. Er det ikke det man gør i disse næstekærlige tider?
32 centimeter.indd 13
08/01/18 12.17
K A PITEL 2
Tilbage til Leyla! De havde mødt hinanden aftenen før til den årlige middag i begyndelsen af juni hos Katarina Reventlow i herskabsvillaen på Frederiksberg. Den blev holdt efter opskriften ‘Same procedure as last year’. Også inde i Alfred der stod foran det mægtige spejl på badeværelset og barberede sig: “Jeg gider ikke. Det er de samme solbrankede ansigter, de samme dødssyge meninger, den samme forædte kok. Gud, hvor det smagte vidunderligt, kan vi ikke kalde kokken ind? Og ind bliver han kaldt, og alle vender sig med store smil mod ham og siger i munden på hinanden: Fantastisk! Hvordan gør du? Så klapper de som har Louis C. K. lige optrådt for dem, og Fedtmule fortæller den samme historie som sidste år: Det er de friskeste, mest usprøjtede råvarer, og koen er den gladeste ko der nogensinde har gået på en usprøjtet mark, den er blevet masseret forfra og bagfra og i røven to tusind gange lige siden den var en lille glad, umasseret kalv, og så har den fået pistolen for panden, en Smith & Wesson-seksløber i guld, pang, pang, pang, du er nu en død ko, så bare tøm dine angste tarme for sidste gang, og så er det af med hovedet, du har brølet dit sidste muh, du kan nu stige op til de 72 jomfruer, god fornøjelse med dem, og hils.” “Hvad skal en ko med 72 jomfruer?” råbte Raquel inde fra walkin-closetet, hvor hun var ved at mase sig ned i et par sorte læderbukser. 14
32 centimeter.indd 14
08/01/18 12.17
“Slikke fisser,” tænkte Alfred. Han havde lyst til at sige det højt, men det var ikke Raquels humor. Det var hans. Han havde bunker af den slags vittigheder på lager i sin altid ophedede hjerne. Raquel trak maven ind og knappede læderbukserne, så de begyndende overskudslagre blev skubbet opad, og brysterne rejste sig. Hun stillede sig med siden til spejlet. Med den hvide bh fyldt ud lignede hun et af den amerikanske våbenindustris nyeste påfund. ‘For voldsomt, mændene bliver bange. Jeg kan ikke engang redde den med en joke: “Bare rolig, det er ikke dig de er rettet mod, det er Nordkorea.”’ “Vi skal have brisler og kalvemørbrad,” råbte hun og skiftede den stramme bh ud med en større, så brysterne kom i vater. Hun løftede armen, satte hånden i nakken og stillede sig i en udfordrende positur. Hun havde stadig det. Det, som hun havde dengang hun var en myndeslank fotomodel der færdedes i et ingenmandsland imellem det maskuline og det feminine, et væsen fra en fremmed planet, en avatar. Det ville ikke gavne Alfred det mindste hvis han skiftede hende ud med en yngre model. Hvad var det ugebladene skrev sidst de var til en premiere sammen? Tv-stjernens sexede kone! “Brisler! Fy for helvede!” råbte Alfred og skyllede ansigtet og lænede sig frem mod spejlet og gav det sit Hollywood-smil. Der var porcelænskroner for 350.000 i det. Når han kom hjem fra ferien på St. Barths sidst i januar og smilede til folk, lignede han en Magnum-is der lige havde fået en ansigtsløftning. Det var hans hud. Den var glat som en negers (‘neger’ var et af de ord Alfred brugte hyppigt når han var på, og som han kunne bruge fordi han betragtede sorte som Guds foretrukne race, og langt hellere ville være i selskab med en sort kvinde frem for en hvid, et synspunkt han delte med de fleste hvide mænd). Millimetertynde rynker bredte sig som vifter ud fra hans øjenkroge og tilføjede det et strejf af erfaring. Han havde modtaget de knubs livet gav, med et smil ... som kun Gud kan. St. Barths, gid det var der de skulle til middag. Da de var der i julen, havde han siddet i baren på Hotel Eden Rock og opsnappet brudstykker af samtalen mellem Bono og Paul McCartney. Han havde vinket 15
32 centimeter.indd 15
08/01/18 12.17
bartenderen til sig og hvisket: “Giv de to gentlemen en whisky fra mig. Den bedste du har.” Han så bartenderen skænke whisky i to glas og se spørgende på Alfred der signalerede, at der skulle mere i. Han nikkede, da glassene var halvt fulde. Bartenderen gik ned langs baren mod rockstjernerne, mens Alfred forberedte sit ‘Jeg er også berømt og har røven fuld af penge’-ansigt og så bartenderen gå forbi! Bono og McCartney og stille glassene foran to mænd i pastelfarvede skjorter med tykke ringe på lillefingrene og chokoladebrune ansigter der havde ligget i en lage af anti-age cream natten over. Bøsser. Skrigende. De løftede glassene mod ham og skålede og vinkede ham til sig, og så gled han ned af stolen og skyndte sig dybt frustreret og rasende ud på toilettet, hvor han satte sig på toiletbrættet med sin whisky i den ene hånd og iPhone i den anden. Han skulle til at ringe til hotellets direktør for at brokke sig over bartenderen, da han hørte en stemme: “Darling, are you in there?” I sprækken under døren ventede et par store brune fødder i sandaler. Der var ringe med brillanter på begge storetæer. Så gik dørhåndtaget ned, og så råbte Alfred: “You fucking moron! Leave me alone, or I will cut your dick off and feed it to the pigs!” Han ventede. Fødderne under døren rørte sig ikke ud af stedet. Så lød det: “Really?” Han rejste sig. Han drak whiskyen. Han kom telefonen i lommen. Han gik mod døren. Han åbnede den og stod foran en kvabset godt 40-årig mand i pink skjorte der trykkede sin hånd mod lemmet i de ternede shorts og så lystent på Alfred og sagde: “I think I’m ready for it, darling.” “Yeah?” sagde Alfred og trådte et hurtigt skridt frem og nikkede ham en skalle, der sang mellem ørerne og lød som tinnitus, for det var godt nok mange år siden han sidst havde nikket en mand en skalle. Han så manden, der var et halvt hoved højere end ham, spærre øjne og mund op og stirre på ham, som var han steget op fra Helvede 16
32 centimeter.indd 16
08/01/18 12.17
i en sort præstekjole. Så knækkede manden sammen i benene og sank som en smeltet candyfloss ned på knæ med hænderne for hovedet, mens han jamrede højt. Alfred gik hurtigt ud til bartenderen og sagde at han var blevet overfaldet på toilettet af den bøsse han lige havde givet en drink, og at bøssen nok trængte til hjælp. Han gik mod døren, men standsede bag Bono og McCartney og sagde: “He got what he deserved.” De to rockstjerner vendte sig mod ham, og McCartney sagde: “Didn’t we all?” Alfred havde lyst til at blive stående og se hvad de sagde, når bøssen blev båret ud fra toilettet, men de vendte ryggen til ham og talte videre, og da han sagde: “He’ll have a severe headace the rest of the day”, vendte Bono sig om og sagde: “Will you please excuse us?” “I’m a fan,” sagde Alfred. “Breaking news!” udbrød Bono og vendte igen ryggen til ham. I et glimt så Alfred hvordan han prikkede ireren på skulderen, og da han vendte sig om for at sige: ‘Didn’t I ask you to leave us alone?’, gav Alfred ham en skalle, så han drattede ned af barstolen, og helvede brød løs. Så jog han det væk, og gik ud af baren båret af et had mod bøsser og rockstjerner. St. Barths, ja. Nu gjaldt det Katarina Reventlows herskabslejlighed på Frederiksberg Allé, 375 kvadratmeter diskret luksus med malerier af hendes adelige slægt på væggene i spisestuen. Han havde lyst til at klæde sig provokerende på. Brokadejakken, der så ud som om den var klippet ud af tapetet på et gammelt engelsk gods. Den sorte polkadot-skjorte med de store gule prikker. Han ville ligne en roma der hvert øjeblik kunne trække ærmet op og vise en arm fuld af kopiure: “Buy watch?” Han fandt skjorten og jakken og tog det på. “Det gør du ikke!” lød det fra døren hvor Raquel stod i stramme læderbukser, højhælede guldsko, jakken med guldpailletter og en rød top der fik hende til at ligne en nytårsraket. 17
32 centimeter.indd 17
08/01/18 12.17
“Siger du!” “Det går ikke med mit.” Hun så godt ud. Det korte hår, de grå stænk i det mørke, de flotte ben, de blågrønne øjne, cougar på jagt. Lesbisk eller hetero, who cares? “Hvad går med dit?” “Sort. Helt sort.” “Det er bare så røvkedeligt.” “Sort,” sagde hun og snurrede om på hælene. Han beholdt polkadot-skjorten på. Ingen slips. “Alfred, for helvede, den skjorte!” sagde Raquel, da han kom ud, men i samme øjeblik kom Cathrin, deres 16-årige datter ind i stuen: “Aij, mor, du ligner en østeuropæisk luder!” “Hvor er du sød, skat. Det har jeg altid ønsket mig.” Alfred så på sin kone og tænkte: ‘Det er ikke engang løgn. Og hvor er det fedt. Jeg vil sgu gerne betale 3.000 for en time. 5.000 for to. 10.000 for natten.’ “Mor!” “Ja, min skat.” “Det gør du bare ikke!” “Jo, min egen, det er netop derfor jeg gør det.” “Og du er min mor!” udbrød Cathrin og fortsatte krænket ud i køkkenet. Hendes mor gik efter hende. Alfred gik mod hovedøren, men standsede foran Cathrins værelse. Døren stod på klem. Der lød musik, en popsang: Guys my age don’t know how to treat me Guys my age don’t know how to touch me Der var nogen derinde. Han gik tæt på døren, han så ind gennem åbningen. Det var en pige, han havde ikke set hende før. Lyshåret. Hun havde en gråblå top på. Forvaskede cowboybukser med huller foran i benene. Bar mave. Slank. Hvalpet. Hvid hud. Hendes krop bugtede sig til rytmerne. Guys my age don’t know how to keep me 18
32 centimeter.indd 18
08/01/18 12.17
Guys my age don’t know how to love me – good Han havde hilst på alle Cathrins veninder, der var ingen han havde set på som han så på pigen der dansede til musikken, som ville hun danse regnen frem i en verden ramt af tørke. Now I’m out here wearing something low-cut ‘bout to get attention from a grown-up Cathrin havde sagt det mange gange: ‘Jeg kan ikke holde drengene i klassen ud, de er så fucking barnlige’. Hun gik i low-cut, var det for at tirre voksne mænd? Han havde aldrig set på sin datter som et seksuelt væsen. Men hun havde gode ben, ligesom sin mor. Og som pigen der dansede bag døren, så det dunkede i hans krop. Guys my age don’t know how to keep me Han bare stod der. Og glemte at han stod der. Pigen var barfodet, hendes fødder gik op og ned som trommestikker. Hun sang med: Guys my age don’t know how to love me – good Så. Hun standsede. Hun så på ham. Hun rørte sig ikke. Hendes blik. Øjnene. Var de grønne? Blodet skød op i hans kinder. Han ville skubbe døren op og træde ind på værelset og sige: “Jeg er Cathrins far”, da det lød: “Du står ikke dér og spionerer!” Det var Raquel. Som med store bogstaver lige havde fortalt sin datter, at hvis ikke hun kunne blande sig uden om sin mors valg, så kunne hun pakke sit lort og flytte sin fine, fine røv et mere ærbart sted hen. “Mig?” sagde Alfred. “Jeg ville bare ...” Raquel så bebrejdende på ham, og skubbede så døren op og trådte ind på sin datters værelse til linjen: Guys my age don’t know how to touch me og så en pige hvis udstråling ramte hende på åndedrættet ligesom den havde ramt Alfred. 19
32 centimeter.indd 19
08/01/18 12.17
Hun strakte hånden frem og sagde: “Jeg er Cathrins mor.” Den barfodede pige gav Raquel hånden: “Leyla.” Så rakte hun den frem mod Alfred, var der et lille skævt smil i hendes mundvig? En invitation? “Gider I godt komme ud derfra!” Det var Cathrin. Cathrin der øjeblikket før havde råbt til sin mor: “Du har altid hadet mig!” Hun var en tikkende bombe af teenagehad, fast besluttet på at pakke sit tøj og skride så langt væk fra sin lortemor, hun kunne komme. “Ud!” Hun skubbede sin far ud og var på vej mod sin mor der løftede hænderne afværgende: “Jeg er på vej, hr. politibetjent.” Raquel gik baglæns med hænderne i vejret. Så blev døren smækket hårdt i. Bag den lød Hey Violets sang om det vilde teenagepigehjerte ingen kan nå. Den 19-årige forsanger Rena Lovelis’ Lolita-stemme på ‘Guys My Age’ blev bremset af døren, og Alfred følte et stik af ... af hvad? Ensomhed? “Jeg går ud og finder et af de der skilte, hvor der står Advarsel Højspænding og skruer det på den dør, hvis ikke hun flytter,” sagde Raquel. “Kom, vi er skredet.” De gik. “Gid hun vil flytte,” sagde Raquel, da de sad i taxaen. “Gid hun vil flytte ad helvede til.” Chaufføren lavede et u-vending på vejen. Alfred så op mod huset hvor to skygger dansede hen over gardinerne der var trukket for vinduet ind til Cathrins værelse. Seksten, hun var i hvert fald seksten. Måske sytten. Han lukkede øjnene og så et glimt af den drøm han drømte, dengang hans ansigt blev ophøjet til Guds ansigt: Enhjørningen med vinger, der kom løbende gennem luften, og pigen der sad nøgen på den og sagde: “Jeg er Begyndelse.” “Hvad siger du?” 20
32 centimeter.indd 20
08/01/18 12.17
“Hva’?” “Du sagde et eller andet om begyndelse,” sagde Raquel. “Gjorde jeg?” “Du sidder måske og tænker på ... hvad var det hun hed?” “Hvem?” “Pigen. Cathrins veninde.” “Nåh, hende.” “Nåh, hende,” efterabede Raquel. “Hun var ikke dårlig, vel?” “Det ved jeg ikke. Jeg spurgte hende ikke.” Raquel gav et grynt af foragt fra sig og så ud ad forruden. De kørte ad Østerbrogade mod Søerne. Hun lod sekunderne gå. Så sagde hun: “Jeg havde stået der et minut.” “Hvorhenne?” “På gangen foran Cathrins værelse.” “Okay.” “Du var helt væk. I hende.” “Ja, for fanden. Hun skal bare have den. Forfra og bagfra, indtil hun ikke kan huske sit eget navn.” Det var hans taktik. Hver gang Raquel antydede noget, gav han den fuld skrue. Læg ovenpå, indtil der ikke kan ligge mere. Så forsvinder det, så begynder den der anklager dig, at skamme sig over de grundløse anklager, hun har slynget mod dig. Grundløse, fuldstændig grundløse. “Og alder,” hjalp Raquel ham. “Det ville være helt fint, hvis hun også glemte den.” Alfred så ud på bygningerne der gled forbi. Han prøvede at mane billedet af den dansende pige frem, men jo mere han prøvede, des mere forsvandt det. Sytten, sytten var bedre end seksten. Atten, endnu bedre. Nitten, så var det lige før ... “Leyla,” sagde Raquel. “Hun hedder Leyla.” “Hvis Cathrin flytter ud, kan hun måske flytte ind.” “Du får hende helt for dig selv. Jeg er skredet.” Alfred så rubrikkerne for sig: “Tv-stjerne flytter sammen med sin datters sekstenårige veninde.” 21
32 centimeter.indd 21
08/01/18 12.17
Det kunne godt lade sig gøre. Gud må alt. Især med de seertal. 650.000 flere end X Factor. På hovedkanalen. En ung kvinde med en krop som den Alfred havde set danse, ville kun gøre hans fanskare større. Og hvis hun ikke var mere end seksten, ville den blive endnu større. Det var kun kvinder på hans egen alder og op, der ville galpe op, og jo mere de galpede, des mere ville hans berømmelse vokse. “Du bliver nødt til at stå op og smøre madpakke til hende om morgenen, “ sagde Raquel. “Hun skal også lære at køre på cykel. Du skal nok begynde med en trehjulet.” Han er en dreng, tænkte hun. Seerne elsker drenge, og drengene elsker sig selv. En kvindelig studievært havde helt andre spilleregler. Hun kunne umuligt være en fjollet pige, hun skulle være voksen, slagfærdig, moden, skarp, og hvis hun oven i det så godt ud, som NBC’s Megyn Kelly, var der muligheder. Men piget, not a chance. “Tror du, hun kan hinke?” sagde Raquel. Alfred så ud ad vinduet. Dér var enhjørningen. Og pigen, den nøgne pige. Hun havde Leylas ansigt, og den hvideste hud. Han trak vejret dybt. “Hvem kommer i aften?” sagde han så. “The usual suspects. Så er der ham den nye. Du ved, Katarina inviterer en ny hvert år, forandring fryder. Helt ny er han ikke. Han er 72, eller sådan noget. Bengtson. Han er kunstsamler, han har røven fuld af penge. Jeg ved ikke, hvor han har dem fra.” “Og konen?” “Han er ikke gift. Han har aldrig været det. Katarina siger han har levet et vildt liv.” “Promiskuøst?” “Jeg tror det.” “Spændende. Han lyder konsekvent.” “Og ensom.” “Børn?” “Jeg ved det ikke. Måske har han været heldig ikke at få nogen.” Alfred så ud ad vinduet på enhjørningen og den nøgne pige. Hendes små bryster duvede op og ned: 22
32 centimeter.indd 22
08/01/18 12.17
“Jeg er Begyndelse.” “Hold kæft, hvor jeg ikke gider,” sukkede han. “Det er de samme ansigter smurt ind i endnu et års succeser og fremgange. Så skal vi sidde der og høre på Christies seneste investeringer.” “Det er nok mere dem, der skal høre på dig og dine succeser. Jeg kender dig. Når du først har fået et par glas, tager du scenen.” “Kan vi ikke bede chaufføren om at vende om?” “Tilbage til Leyla!” “Tilbage til Leyla!” Så dukkede hendes ansigt op, sløret, som var det lavet af stjernestøv. Inde i det lyste øjnene grønt. De trak ham til sig, nærmere og nærmere. Det var ikke ham de så på, de så på en anden. Så hørte han den svage hvisken: “Jeg er Begyndelse ... Jeg er Begyndelse ... Begyndelse ...”
32 centimeter.indd 23
08/01/18 12.17
berømte tv-entertainer, er ved at forberede sit store 50 årsfødselsdagsshow, Kald Mig Al, der skal sendes live fra Operaen i København. Alfred, der lever og ånder for showbizz, vil blandt mange andre have Johnny Depp til at optræde. Der er lagt op til et show der vil gå over i tv-historien som det største nogensinde, men tre uger inden det løber af stabelen, sker katastrofen: Fire kvinder, de tre fra hans eget tv-hold, anklager ham for sexovergreb. Anklagerne er så hårde at tv-kanalens chef ikke ser
MORTEN SABROE (f. 1947) har senest udgivet
anden udvej end at fyre ham. I løbet af få timer styrter Alfreds
Love Me Do (2017), Drengen der løb med Gud (2015), Os,
verden sammen. Han mister alt. Sin karriere, sin kone, sin datter.
(2013), Libido (2013), Fader Vor (2011), Det trettende spil
Kun en viger ikke fra hans side: katten Jackson.
(2010) samt bestsellerne Kærlighedskrigerne (2008) og Du som er i himlen (2007). Tidligere har han bl.a. udgivet romanerne Den spanske gæst (2000), Den niende kreds (2002)
Alfreds millionvilla på Hambros Alle i Hellerup bliver belejret af
og Evig troskab (2006).
journalister, fotografer, tv-hold og tilskuere. Han bliver spærret inde i sit eget hjem. Hvordan skal han slippe ud? Han er fuldstændig knust. Har han en chance for at rejse sig, eller er hans liv ødelagt for bestandig?
ISBN 9788740037975
O M S L AG : S I M O N L I L H O LT / I M P E R I E T. D K
ALFRED ANDERSEN, Danmarks højt elskede og mest