Den spanske kærlighedsaffære Læseprøve

fra #booktok

elle

DEN SPANSKE KÆRLIGHEDSAFFÆRE er en sydende varm fortælling om at være tro mod sig selv og samtidig turde give slip og måske på den måde finde kærligheden, hvor man allermindst venter det.

Catalina Martín har et problem. Faktisk et temmelig stort problem.

Om en måned skal hun hjem til sin søsters bryllup i Spanien, og hun er muligvis kommet til at fortælle sin familie – sin store, højrøstede, kærlige, nysgerrige familie – at hun tager sin kæreste med fra New York.

Problemet er bare, at Catalina ikke har en kæreste.

Til gengæld har hun Aaron Blackford – en høj, flot, men uudholdeligt nedladende kollega. Som irriterende nok tilbyder at træde til. Men hvad skal en spansk kvinde stille op, når hendes falske, amerikanske date under varmere himmelstrøg viser sig at være knap så kølig og afmålt, som de strøgede

ROMAN

spanske KÆRLIGHEDSAFFÆRE

Ren eskapisme.

DEN

Sensationen

INTERNATIONAL BES TSELLER

skjorter og skarpe bemærkninger har fået hende til at tro?

Du er komplet besat, længe efter den sidste side er vendt.

Romcom-fans vil blive betagede. publishers weekly

cosmopolitan ISBN 978-87-7571-245-8

ELENA ARMAS på dansk ved pil ingerslev

e k s n a sp DEN

KÆRLIGHEDSAFFÆRE

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 1

02/06/2022 11.14

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 2

02/06/2022 11.14

ELENA ARMAS

e k s span DEN

KÆRLIGHEDSAFFÆRE ROMAN

På dansk ved Pil Ingerslev

North Publishing

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 3

02/06/2022 11.14

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 4

02/06/2022 11.14

Til de af jer, der jagter jeres drømme: Giv aldrig op.

Vi er ikke typerne, der giver op. Hører I?

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 5

02/06/2022 11.14

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 6

02/06/2022 11.14

KAPITEL ET

“Jeg kan være din date til brylluppet.”

Det var ord, jeg aldrig – selv ikke i min vildeste fantasi, og tro mig, jeg har en livlig fantasi – kunne have forestillet mig at høre fra den dybe, klangfulde stemme, der nu nåede mine ører.

Jeg så ned i min kop, kneb øjnene sammen og ledte efter tegn på, at der var skadelige stoffer i kaffen. Det ville i det mindste forklare hvad der foregik. Men nej.

Ingenting. Kun resten af min americano.

“Det gør jeg gerne, hvis du har så hårdt brug for en,” sagde den dybe stemme igen.

Jeg gjorde store øjne og så op, inden jeg først åbnede munden og så lukkede den igen.

“Rosie …” sagde jeg så lavt, at hendes navn nærmest blev til en hvisken. “Er han der virkelig? Kan du se ham? Eller har nogen hældt noget i min kaffe, mens jeg så væk?”

Rosie – min bedste veninde og kollega i InTech, det rådgivende ingeniørfirma med base i New York, hvor vi havde mødt hinanden og arbejdede – nikkede langsomt. Jeg betragtede de mørke krøller, der bevægede sig op og ned ved bevægelsen, og et udtryk af mistro, der skæmmede hendes ellers milde træk. Hun sænkede stemmen: “Nej. Han står lige der.” Hun så hurtigt frem fra sin plads over for mig. “Hej. Godmorgen!” sagde hun med klar, lys stemme, før hendes blik igen vendte tilbage til mit ansigt. “Lige bag dig.”

Med åben mund stirrede jeg på min veninde i lang tid. Vi stod i den fjerneste ende af gangen på ellevte etage i InTechs hovedkvarter.

Vores kontorer lå forholdsvis tæt på hinanden, og jeg var i samme 7

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 7

02/06/2022 11.14

øjeblik, jeg var trådt ind i bygningen, som lå i hjertet af Manhattan nær Central Park, gået direkte til hendes kontor.

Min plan havde været at hente Rosie og søge tilflugt i de polstrede lænestole, der gjorde det ud for et venteområde til besøgende klienter, og som for det meste var ledige så tidligt på morgenen.

Men vi nåede aldrig så langt. Jeg kom på en eller anden måde til at smide bomben, før vi nogensinde fik sat os. Det var så meget, min situation krævede Rosies øjeblikkelige opmærksomhed. Og med ét … havde han materialiseret sig ud af det blå.

“Skal jeg gentage det en tredje gang?” Hans spørgsmål sendte en ny bølge af vantro gennem min krop og fik blodet i mine årer til at fryse til is.

Det ville han ikke gøre. Ikke fordi han ikke kunne, men fordi det, han sagde, ikke gav nogen som helst mening. Ikke i vores verden. En verden, hvor vi …

“Okay, fint,” sukkede han. “Du kan tage mig med som din date.”

Han tav et øjeblik, og det sendte mere af samme isnende vantro gennem mig. “Til din søsters bryllup.”

Min ryg låste, og mine skuldre stivnede.

Jeg kunne mærke, hvordan satinblusen, jeg havde stukket ned i mine camel-farvede slacks, strakte sig ved den pludselige bevægelse.

Jeg kan tage ham med.

Til min søsters bryllup. Som … min date?

Jeg blinkede, mens hans ord gav genlyd i mit hoved.

Så var der noget i mig, som rev sig løs. Absurditeten i, hvad end det her var – hvad end det var for en pervers spøg, den her mand, som jeg vidste, jeg ikke skulle stole på, havde gang i – fik en lyd fuld af foragt til at forlade min mund som et højlydt fnys. Som om kroppen havde haft travlt.

Der lød en brummen bag mig. “Hvad er det, der er så sjovt?”

Hans stemme blev dybere og koldere. “Jeg er dybt alvorlig.”

Jeg holdt endnu et fnys tilbage. Jeg troede ikke på det. Ikke et øjeblik. “Chancen,” sagde jeg til Rosie, “for at han faktisk mener det alvorligt, er den samme, som for at Chris Evans dukker op ud af det 8

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 8

02/06/2022 11.14

blå og erklærer mig sin evige kærlighed.” Jeg gjorde et nummer ud af at se efter ham til både højre og venstre. “Ikkeeksisterende. Men, Rosie, du var ved at sige noget om … mr. Frenkel, var det ikke det?”

Der fandtes ikke nogen mr. Frenkel.

“Lina,” sagde Rosie med sit falske tandsmil, som jeg vidste, hun kun brugte, når hun ikke ville være uhøflig. “Han ser ud, som om han mener det,” sagde hun ud gennem tænderne og sit mærkelige smil. Hendes blik inspicerede manden, der stod bag mig. “Jep, jeg tror måske, at han mener det alvorligt.”

“Nej. Det kan han ikke gøre.” Jeg rystede på hovedet og nægtede stadig at vende mig om og anerkende, at der var en mulighed for, at min veninde havde ret.

Det kunne ikke lade sig gøre. Det var umuligt, at Aaron Blackford, kollega og notorisk lidelseskilde, overhovedet ville forsøge at tilbyde noget i den retning. Det var umuligt. Ville aldrig ske.

Jeg hørte et utålmodigt suk bag mig. “Det begynder at blive trættende, Catalina.” Der var en lang pause. Så forlod endnu en højlydt udånding hans læber, denne gang mere langvarig. Men jeg vendte mig ikke om. Jeg stod fast. “Jeg forsvinder ikke, bare fordi du ignorerer mig. Det ved du godt.”

Det gjorde jeg. “Men det betyder ikke, at jeg ikke bliver ved med at prøve,” mumlede jeg for mig selv.

Rosie fikserede mig med et blik. Så så hun om bag mig igen, stadig med tandsmilet på plads. “Det må du undskylde, Aaron. Vi ignorerer dig ikke.” Hendes smil blev anstrengt. “Vi … diskuterer noget.”

“Bortset fra, at vi faktisk ignorerer ham. Du behøver ikke at tage dig af hans følelser. Han har ikke nogen.”

“Tak, Rosie,” sagde Aaron til min veninde, og noget af den sædvanlige kulde forlod hans stemme. Ikke at han ville være sød ved nogen som helst. Sød var ikke et ord, der kunne bruges til at beskrive Aaron. Jeg troede end ikke, at han ville være i stand til at foregive venlighed. Men han havde altid været mindre … bister, når det kom til Rosie. Et hensyn, han aldrig havde vist mig. “Tror du, at du kan bede Catalina om at vende sig om? Jeg ville sætte pris på at 9

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 9

02/06/2022 11.14

tale med hende ansigt til ansigt og ikke til hendes baghoved.” Hans tonefald frøs igen til under nulpunktet. “Medmindre selvfølgelig, at det her er en af hendes jokes, som jeg sjældent rigtig forstår og aldrig morer mig over.”

En varme steg op i min krop og nåede mit ansigt.

“Klart,” indvilligede Rosie. “Det tror jeg … Det tror jeg godt, jeg kan.” Hendes blik sprang fra punktet bag mig til mit ansigt, og hun hævede brynene. “Lina, ahem, så Aaron vil gerne have, at du vender dig om, hvis det her ikke er en af de jokes, som …”

“Tak, Rosie, det forstod jeg,” pressede jeg ud mellem tænderne.

Jeg mærkede mine kinder brænde, men nægtede at vende mig om mod ham. Det ville betyde, at han vandt, hvad end det var for et spil, han spillede. Dertil kom, at han lige havde kaldt mig usjov.

Ham. “Hvis det er muligt, så fortæl venligst Aaron, at jeg ikke tror, man kan grine ad, og endnu mindre forstå, jokes, når man ikke har nogen sans for humor. Det ville være skønt, tak.”

Rosie kløede sig på siden af hovedet og så bønfaldende på mig.

Tving mig ikke til det her, syntes hendes øjne at sige.

Jeg ignorerede hendes anmodning og spærrede mine egne øjne op i en indtrængende bøn om at gå med på den.

Hun åndede ud og kiggede så forbi mig endnu en gang. “Aaron,” sagde hun, mens hendes falske tandsmil blev større, “Lina mener, at …”

“Jeg hørte hende, Rosie, tak.”

Jeg var så vant til ham – til det her – at jeg registrerede den lille ændring i hans tonefald, der signalerede skiftet til den stemme, han kun brugte over for mig. Den, der var præcis lige så tør og kold, men som nu blev tillagt et ekstra lag af foragt og afstandtagen. Den, der snart ville ende i en skulen. Jeg behøvede slet ikke at vende mig og se efter for at vide det. Det var på en eller anden måde altid til stede, når det kom til mig og denne … ting imellem os.

“Jeg er ret sikker på, at mine ord når Catalina helt fint dernede, men hvis du vil sige til hende, at jeg har arbejde og ikke kan blive ved med det her meget længere, ville jeg sætte pris på det.”

Dernede? Åndssvagt store mand.

10

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 10

02/06/2022 11.14

Min højde var gennemsnitlig. Gennemsnitlig for en spanier, ja.

Men gennemsnitlig ikke desto mindre. Jeg er 1,60, næsten 1,61 høj, ellers tak skal du have.

Rosies grønne øjne hvilede igen på mig. “Så … Aaron har arbejde at se til, og han ville sætte pris på …”

“Hvis …” Jeg standsede mig selv ved lyden af min egen skingre stemme. Jeg rømmede mig og begyndte igen. “Hvis han har så travlt, så fortæl ham venligst, at det står ham frit for at lade mig være. Han kan vende tilbage til sit kontor og genoptage de arbejdsnarkomaniske aktiviteter, han til vores alles store chok har afbrudt for at blande sig i noget, der ikke vedkommer ham.”

Jeg så min veninde åbne munden, men manden bag mig begyndte at tale, før en lyd kunne nå over hendes læber: “Så du har hørt, hvad jeg sagde. Mit tilbud. Det er godt.” Der opstod en pause, som jeg brugte til at bande for mig selv. “Så hvad er dit svar?”

Rosies ansigt fyldtes igen af forfærdelse. Mit blik hvilede på hende, og jeg kunne se for mig, hvordan det mørkebrune i mine øjne blev rødt, imens min frustration voksede.

Mit svar? Hvad i helvede var han overhovedet ude på?

Var det en ny opfindsom måde at lege med mine tanker på? Et forsøg på at gøre mig skør?

“Jeg aner ikke, hvad han taler om. Jeg hørte intet,” løj jeg. “Det kan du også fortælle ham.”

Rosie førte en vildfaren krølle om bag sit øre, mens hendes blik hurtigt fandt Aaron og så igen vendte tilbage til mig. “Jeg tror, han taler om dengang, han tilbød at være din date til din søsters bryllup,” forklarede hun med sin bløde stemme. “Du ved, lige efter at du fortalte mig, at tingene havde forandret sig, og at du nu havde brug for at finde én – eller hvem som helst, tror jeg, du sagde – til at tage til Spanien med dig og deltage i det bryllup, for ellers ville du lide en langsom, smertefuld død, og …”

“Jeg tror, jeg er med,” fór det ud af mig, og jeg mærkede mit ansigt brænde i erkendelsen af, at Aaron havde hørt alt det. “Tak, Rosie. Du må gerne stoppe referatet.” Ellers ville jeg faktisk dø den langsomme, smertefulde død omtrent lige nu.

11

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 11

02/06/2022 11.14

“Jeg tror, du brugte ordet desperat,” tilføjede Aaron.

Det fik også mine ører til at brænde, og sandsynligvis blinkede de nu i cirka fem varianter af radioaktiv rød. “Vel gjorde jeg ej,” udstødte jeg. “Det ord brugte jeg ikke.”

“Det … Det gjorde du på en måde, søde,” bekræftede min bedste – nej, hermed og fremover tidligere – bedste veninde.

Mine øjne blev smallere, mens jeg lydløst spurgte: Hvad fanden, forræder?

Men de havde begge to ret.

“Fint. Så sagde jeg dét. Det betyder ikke, at jeg er desperat.”

“Det er, hvad virkeligt desperate mennesker ville sige. Men hvis det hjælper dig til at sove bedre om natten, Catalina.”

Mens jeg bandede for mig selv for hundrede og syttende gang den morgen, lukkede jeg øjnene et øjeblik. “Ikke at det kommer dig ved, Blackford, men jeg er ikke desperat, okay? Og jeg sover helt fint om natten. Faktisk har jeg aldrig sovet bedre.”

Hvad betød endnu en løgn i det fantastiske spind, jeg var ved at væve omkring mig?

Modsat hvad jeg netop havde benægtet, var jeg hjælpeløs og dybt desperat efter at finde én til at være min date til det bryllup.

Men det betød ikke, at jeg ville …

“Klart.”

Ironisk nok var det dette ene ord, ud af alle de forbandede ord, Aaron Blackford havde sagt til mit baghoved den morgen, der fik mig til at miste kontrollen over min upåvirkede fremtoning.

Det “klart”, der lød så nedladende, så uinteresseret og så affejende og bare så meget som Aaron.

Klart.

Mit blod kogte.

Det var helt impulsivt og en så instinktiv reaktion på ordet, på de fem bogstaver – som, hvis de havde været ytret af enhver anden, intet ville have betydet – at jeg dårligt opdagede, at min krop var begyndt at dreje, før det var for sent.

På grund af hans overdrevne højde blev jeg mødt af et bredt bryst, dækket af en strøget hvid skjorte, der fik mig til at brænde 12

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 12

02/06/2022 11.14

af iver efter at gribe fat om stoffet og krølle det mellem hænderne, for hvem valser så glatstrøget og pletfri gennem livet hele forbandet tiden? Det gør Aaron Blackford. Det er hvem.

Mit blik løb langs kraftige skuldre og en stærk hals og nåede hans kæbes lige linje. Hans læber udgjorde en flad streg, præcis som jeg havde vidst, de ville. Mit blik bevægede sig videre op og nåede hans blå øjne – en blå farve, der mindede om det dybeste dybe hav, hvor alt er koldt og dødbringende – og fandt dem hvilende på mig.

Han løftede et bryn. “Klart?” hvæsede jeg.

“Ja.” Han gav et enkelt nik med hovedet, og de ravnesorte lokker fulgte bevægelsen, uden at hans blik forlod mit. “Jeg er ikke interesseret i at spilde mere tid på at diskutere noget, du tydeligvis er for stædig til at indrømme, så ja. Klart.”

Denne øretæveindbydende mand med de isnende blå øjne, som sikkert brugte mere tid på at stryge sit tøj end på at interagere med andre mennesker, skulle ikke få lov til at bringe mig ud af fatning så tidligt på dagen.

Jeg kæmpede for at bevare kontrollen over min krop og tog en dyb, lang indånding, inden jeg strøg en lok kastanjebrunt hår på plads bag øret. “Hvis det her er sådan et tidsspilde, så ved jeg virkelig ikke, hvad du stadig laver her. Bliv endelig ikke for min eller Rosies skyld.”

En ubestemmelig lyd forlod hunforræderens mund.

“Det gør jeg heller ikke,” medgav Aaron med upåvirket stemme.

“Men du har stadig ikke svaret på mit spørgsmål.”

“Det var ikke et spørgsmål,” sagde jeg, og ordene smagte surt på min tunge. “Hvad end du sagde, var det ikke et spørgsmål. Men det er ikke vigtigt, for jeg har ikke brug for dig, ellers mange tak.”

“Klart,” gentog han og fik min irritation skruet en tand op. “Men det tror jeg nu, at du har.”

“Du tror forkert.”

Hans bryn hævede sig en smule mere. “Og alligevel lød det, som om du virkelig har brug for mig.”

“Så må du have en alvorlig høreskade, for endnu en gang har du hørt forkert. Jeg har ikke brug for dig, Aaron Blackford.” Jeg sank 13

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 13

02/06/2022 11.14

en gang i et forsøg på at afhjælpe tørheden i halsen. “Jeg kan godt skrive det ned til dig, hvis du vil have det. Sende dig en e-mail også, hvis det kan hjælpe på nogen måde.”

Han så med et uinteresseret blik ud til at tænke over det et øjeblik.

Men jeg vidste bedre end at tro, at han ville lade det passere så let. Hvilket han bekræftede i det samme, han åbnede munden igen.

“Sagde du ikke, at brylluppet er om en måned, og at du ikke har en date?”

Mine læber pressede sig sammen til en tynd streg. “Måske. Det husker jeg ikke præcist.” Det havde jeg sagt. Ord for ord.

“Foreslog Rosie ikke, at hvis du måske sad bagest og forsøgte ikke at tiltrække dig opmærksomhed, så ville ingen lægge mærke til, at du var kommet alene?”

Min venindes ansigt dukkede op i mit synsfelt. “Det gjorde jeg.

Jeg foreslog også, at du kunne klæde dig i en kedelig farve og ikke den iøjnefaldende røde kjole, som …”

“Rosie,” afbrød jeg hende. “Du hjælper ikke ligefrem.”

Aarons blik flakkede ikke, da han genoptog sin opremsning af begivenhederne. “Fortsatte du ikke med at minde Rosie om, at du var den motherfreaking – din formulering – brudepige, og at alle og enhver – igen din formulering – ville lægge mærke til dig alligevel?”

“Det gjorde hun,” hørte jeg frøken forræder bekræfte. Mit hoved fløj i hendes retning. “Hvad?” Hun trak på skuldrene og bankede sidste søm i kisten: “Det gjorde du, skat.”

Jeg havde brug for nye venner. ASAP. “Det gjorde hun,” istemte Aaron og førte mit blik og min opmærksomhed tilbage til sig. “Og sagde du ikke, at din ekskæreste er forlover, og at alene tanken om at stå i nærheden af ham, alene, åndssvag og ynkeligt single – igen din formulering – gav dig lyst til at flå huden af dig selv?”

Det havde jeg gjort. Jeg havde sagt sådan. Men jeg havde ikke vidst, at Aaron lyttede, ellers ville jeg aldrig have sagt det højt.

Men han havde tilsyneladende været lige der. Og han vidste det nu. Han havde hørt mig indrømme det og havde netop kylet det i 14

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 14

02/06/2022 11.14

mit ansigt. Og hvor meget jeg end fortalte mig selv, at jeg var ligeglad – at jeg burde være ligeglad – mærkede jeg alligevel et jag af skarp smerte. Som fik mig til at føle mig endnu mere alene, åndssvag og ynkelig.

Jeg sank klumpen i halsen, flyttede blikket og lod det hvile på et punkt nær hans adamsæble. Jeg ville ikke se hans ansigtsudtryk.

Om det var hånligt. Eller medlidende. Jeg var ligeglad. Jeg ville gerne være fri for al viden om, at endnu et menneske tænkte sådan om mig.

Nu var det ham, der sank. Det vidste jeg, for hans hals var den eneste del af ham, jeg tillod mig selv at se på.

“Du er desperat.”

Jeg åndede ud med stor kraft. Et nik – det var alt, jeg gav ham.

Og jeg forstod end ikke, hvorfor jeg havde gjort det. Det her var ikke mig. Jeg slog som regel igen, indtil det var mig, der fik et rent slag ind. For det var det, vi gjorde. Vi skånede ikke hinandens følelser. Det her var på ingen måde nyt.

“Så tag mig med. Jeg kan være din date til brylluppet, Catalina.”

Jeg løftede blikket, meget langsomt, mens en sær blanding af mistro og forlegenhed skyllede gennem mig. Det var slemt nok, at han var vidne til det her, men at han på en eller anden måde forsøgte at bruge det til sin fordel? For at have noget på mig?

Medmindre han ikke gjorde. Medmindre der var en mulig forklaring, en grund til, at han gjorde det her. Tilbød sig som min date.

Jeg studerede hans ansigt og overvejede alle disse forklaringer og mulige bevæggrunde, men kom ikke frem til en meningsfuld konklusion. Jeg fandt ikke en eneste god grund, der kunne hjælpe mig til at forstå hvorfor, eller hvad han forsøgte at opnå.

Der var kun sandheden. Virkeligheden. At vi ikke var venner. Vi kunne knap nok holde hinanden ud, Aaron Blackford og jeg. Vi var lede over for hinanden, fremhævede hinandens fejl og kritiserede, hvor forskelligt vi hver især arbejdede, tænkte og levede vores liv.

Vi var decideret fordømmende over for hinandens forskelligheder.

Jeg ville have kastet dartpile efter en plakat med hans ansigt. Og jeg var ret sikker på, at han ville have gjort det samme ved mig, 15

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 15

02/06/2022 11.14

for jeg var ikke den eneste, der havde taget vredens vej. Det var en tosporet vej. Og ikke alene det, for det var ham, der havde indledt vores uoverensstemmelse til at begynde med. Jeg havde ikke startet denne strid mellem os. Så hvorfor? Hvorfor lod han, som om han tilbød at hjælpe mig, og hvorfor skulle jeg føje ham ved så meget som at overveje det her?

“Jeg er muligvis desperat efter en date, men jeg er ikke så desperat,” gentog jeg. “Præcis som jeg sagde.”

Han sukkede træt. Utålmodigt. Utåleligt. “Jeg lader dig tænke over det. Du ved, at du ikke har andre muligheder.”

“Der er ikke noget at tænke over.” Min hånd skar gennem luften mellem os. Så smilede jeg min version af Rosies falske tandsmil.

“Jeg ville hellere tage en chimpanse i smoking med end dig.”

Hans bryn løftede sig, og der var tæt på ingen morskab i hans blik. “Kom nu, det ved vi begge to godt, at du ikke ville gøre. Selvom der uden tvivl er chimpanser, som ville tage opgaven på sig, er det din ekskæreste, som kommer til at være der. Og din familie.

Du sagde, at du havde brug for at gøre indtryk, og det vil du kunne med mig.” Han lagde hovedet på skrå. “Jeg er din bedste mulighed.”

Jeg fnøs og slog hænderne sammen en enkelt gang. Selvtilfredse idiot. “Du er min bedste intet som helst, Blackford. Og jeg har masser af andre muligheder,” gav jeg igen og trak på skuldrene. “Jeg finder en på Tinder. Måske sætter jeg en annonce i New York Times.

Jeg finder en.”

“På et par uger? Det er meget usandsynligt.”

“Rosie har venner. Jeg tager en af hendes venner med.”

Det havde hele tiden været min plan. Det var grunden til, at jeg havde fundet Rosie så tidligt på dagen. En begynderfejl, indså jeg.

Jeg skulle have ventet, til vi havde fået fri, og have taget Rosie med til et sikkert, Aaron-frit sted, hvor vi kunne tale. Men efter gårsdagens telefonsamtale med mamá … Ja. Så havde tingene ændret sig.

Min situation var helt klart en anden. Jeg havde brug for en date, og jeg kunne ikke understrege nok, at hvem som helst ville kunne bruges. Hvem som helst undtagen Aaron, selvfølgelig. Rosie var født og opvokset i byen. Der måtte være en, hun kendte.

16

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 16

02/06/2022 11.14

“Ikke, Rosie? En af dine venner må være ledig.”

Hendes ansigt dukkede op foran mig igen. “Måske Marty? Han elsker bryllupper.”

Jeg sendte hende et hurtigt blik. “Var Marty ikke ham, der drak sig fuld til din kusines bryllup, stjal mikrofonen fra bandet og sang ‘My heart will go on’, indtil din bror slæbte ham ned fra scenen?”

“Jo, det er sandt nok ham.” Hun krympede sig.

“Ja … eller nej.” Det ville ikke gå til min søsters bryllup. Hun ville flå hjertet ud af brystet på ham og servere det som dessert.

“Hvad med Ryan?”

“Lykkeligt forlovet.”

Et suk forlod mine læber. “Ikke overraskende. Han er en drøm.”

“Det ved jeg. Det er derfor, jeg forsøgte at føre jer sammen så mange gange, men du …”

Jeg rømmede mig højlydt og afbrød hende. “Vi diskuterer ikke, hvorfor jeg er single.” Jeg kastede et hurtigt blik bagud mod Aaron.

Hans blik hvilede på mig, og øjnene var smalle. “Hvad med … ­Terry?”

“Flyttet til Chicago.”

“For helvede.” Jeg rystede på hovedet, lukkede mine øjne et sekund.

Det her var nyttesløst. “Så hyrer jeg en skuespiller. Jeg kan betale ham for at lade, som om han er min date.”

“Det er formentlig dyrt,” sagde Aaron med en tonløs stemme.

“Og skuespillere ligger jo ikke ligefrem og venter på, at singler hyrer dem og fremviser dem som deres date.”

Jeg fastholdt hans blik med et frustreret udtryk i øjnene. “Jeg hyrer en professionel date.”

Hans læber pressede sig sammen på den der tætte, nærmest hermetisk lukkede facon, som de gjorde, når han var allermest irriteret. “Du vil tage en mandlig prostitueret med til din søsters bryllup frem for mig?”

“Jeg sagde en date, Blackford. Por Dios,” mumlede jeg, mens jeg så hans bryn samle sig i en skulen. “Jeg søger ikke den slags ydelser, jeg skal bare bruge en ledsager. Det er alt, de tilbyder. De led­sager dig til fester.”

17

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 17

02/06/2022 11.14

“Det er ikke det, de tilbyder, Catalina.” Hans stemme var dyb og kold som is. Omsluttede mig med kølig fordømmelse.

“Har du aldrig nogensinde set romantiske komedier?” Jeg så hans skulen intensivere. “Ikke engang The Wedding Date?”

Intet svar. Bare mere af samme arktiske stirren.

“Ser du overhovedet film? Eller er du altid bare … på arbejde?”

Muligvis ejede han ikke engang et fjernsyn.

Hans ansigtsudtryk forandrer sig ikke.

Gud, hvor har jeg ikke tid til det her. Til ham.

“Ved du hvad, det er ikke vigtigt. Jeg er ligeglad.” Jeg kastede mine hænder op i luften og slog dem sammen. “Tak for … det her.

Hvad end det var. Super bidrag. Men jeg har ikke brug for dig.”

“Det tror jeg, du har.”

Jeg så på ham og blinkede. “Og jeg tror, jeg synes, du er irriterende.”

“Catalina,” begyndte han og fik min irritation til at vokse alene ved måden, han sagde mit navn på. “Du lider af vrangforestillinger, hvis du tror, at du kan finde en på så kort tid.”

Igen tog Aaron Blackford ikke fejl.

Jeg led formentlig af vrangforestillinger. Og han kendte ikke engang til løgnen. Min løgn. Ikke at han nogensinde ville komme til det. Men det ændrede ikke ved kendsgerningerne. Jeg havde brug for en, hvem som helst, bare ikke ham, ikke Aaron, til at flyve med mig til Spanien til Isabels bryllup. Fordi (A) jeg var brudens søster og brudepige, og (B) min eks, Daniel, var gommens bror og forlover. Og siden i går havde jeg været klar over, at han var lykkeligt forelsket og nyligt forlovet. Kendsgerninger, min familie havde holdt skjult for mig. (C) Hvis man ikke medregnede de få og ikke særligt succesfulde dates, jeg havde været på, havde jeg teknisk set været single i rundt regnet seks år. Lige siden jeg havde forladt Spanien og var flyttet til Staterne, hvilket var sket kort tid efter, at mit livs eneste kærlighedsforhold var eksploderet i ansigtet på mig. Hvilket hver eneste bryllupsgæst – for der var ingen hemmeligheder i familier som min og endnu mindre i små byer som den, jeg kom fra – vidste og følte medlidenhed med mig over. Og (D) så var der min løgn.

18

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 18

02/06/2022 11.14

Løgnen.

Den, jeg på en måde var kommet til at stikke min mor, og som konsekvens deraf hele Martín-klanen, fordi privatliv og grænser ikke eksisterede iblandt os. For fanden, min løgn var sandsynligvis allerede indrykket under personlige annonceringer i den lokale avis.

Catalina Martín, endelig ikke single længere. Hendes familie er glad for at kunne bekendtgøre, at hun vil tage sin amerikanske kære­ ste med til brylluppet. Alle er inviterede til at komme og overvære årtiets mest magiske begivenhed.

For det var det, jeg havde gjort. Lige efter at nyheden om Daniels forlovelse var sluppet over min mors læber og havde nået mine ører gennem telefonens højtalere, havde jeg sagt, at jeg også ville tage en med. Nej, ikke bare en. Jeg havde sagt – løjet og bedraget og annonceret mod bedre vidende – at jeg ville tage min kæreste med.

Som teknisk set ikke eksisterede. Endnu.

Ja, okay, fint. Eller nogensinde. For Aaron havde ret. At finde en date på så kort tid var måske lidt optimistisk. At tro, at jeg kunne finde en, der ville lade, som om han var min opdigtede kæreste, var nok ren ønsketænkning. Men at acceptere, at Aaron var min eneste mulighed og tage imod hans tilbud? Det var decideret sindssygt.

“Jeg kan se, at det endelig er ved at synke ind.” Aarons ord hev mig tilbage til nuet, og jeg fandt hans blå øjne hvilende på mig. “Jeg vil lade dig finde fred med det i dit eget tempo. Sig til, når du er klar.”

Jeg pressede læberne sammen og mærkede mine kinder brænde igen – for hvor ynkelig var jeg ikke, hvis Aaron Blackford, som aldrig havde kunnet lide mig bare den mindste smule, nu havde så ondt af mig, at han tilbød at være min date? Jeg lagde armene over kors og fjernede blikket fra de to iskolde, hensynsløse kloder. “Åh ja, og Catalina?”

“Ja?” Lyden forlod mine læber uden kraft. Ugh, det var ynkeligt.

“Prøv på ikke at komme for sent til vores møde klokken ti. Det er ikke charmerende længere.”

Mit blik skød hen mod ham, og et fnys sad fast i min hals.

19

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 19

02/06/2022 11.14

Idiot.

Jeg svor lige der, at jeg en dag ville finde en høj nok stige til formålet, kravle op på den og hamre et eller andet virkelig hårdt lige ned i hans provokerende ansigt. Et år og otte måneder. Så længe havde jeg holdt ham ud. Jeg havde talt dagene og ventet på det rette øjeblik.

Endelig vendte han sig med kun et nik til afsked, og jeg betragtede ham, mens han gik. Affærdiget for nu.

“Okay, det var …” Rosies stemme døde hen uden at færdiggøre sætningen.

“Ekstremt irriterende? Fornærmende? Bizart?” foreslog jeg og skjulte ansigtet i mine hænder.

“Uventet,” gav hun igen. “Og interessant.”

Gennem mine fingre så jeg hendes mundvige trække opad.

“Dit venskab er blevet tilbagekaldt, Rosalyn Graham.”

Hun lo en perlende latter. “Det ved du godt, at du ikke mener.”

Det gjorde jeg ikke, hun ville aldrig slippe for mig.

“Så ...” Rosie stak sin arm ind under min og trak mig med ned ad gangen. “Hvad har du tænkt dig at gøre?”

En skælvende udånding forlod min mund og tog al min livskraft med sig. “Jeg … Jeg har ikke den fjerneste idé.”

Men jeg vidste én ting med sikkerhed: Jeg ville ikke tage imod Aaron Blackfords tilbud. Han var ikke min eneste mulighed, og han var helt sikkert heller ikke min bedste mulighed. For fanden, han var ikke min noget som helst. Især ikke min date til min søsters bryllup.

Den_spanske_kaerlighedsaffaere.indd 20

02/06/2022 11.14

fra #booktok

elle

DEN SPANSKE KÆRLIGHEDSAFFÆRE er en sydende varm fortælling om at være tro mod sig selv og samtidig turde give slip og måske på den måde finde kærligheden, hvor man allermindst venter det.

Catalina Martín har et problem. Faktisk et temmelig stort problem.

Om en måned skal hun hjem til sin søsters bryllup i Spanien, og hun er muligvis kommet til at fortælle sin familie – sin store, højrøstede, kærlige, nysgerrige familie – at hun tager sin kæreste med fra New York.

Problemet er bare, at Catalina ikke har en kæreste.

Til gengæld har hun Aaron Blackford – en høj, flot, men uudholdeligt nedladende kollega. Som irriterende nok tilbyder at træde til. Men hvad skal en spansk kvinde stille op, når hendes falske, amerikanske date under varmere himmelstrøg viser sig at være knap så kølig og afmålt, som de strøgede

ROMAN

spanske KÆRLIGHEDSAFFÆRE

Ren eskapisme.

DEN

Sensationen

INTERNATIONAL BES TSELLER

skjorter og skarpe bemærkninger har fået hende til at tro?

Du er komplet besat, længe efter den sidste side er vendt.

Romcom-fans vil blive betagede. publishers weekly

cosmopolitan ISBN 978-87-7571-245-8

ELENA ARMAS på dansk ved pil ingerslev