Flik Flak 2: Højt at flyve

Felina, Sofia og Magda rejser med springholdet

til Jylland. Det bliver en weekend fyldt med store, vilde oplevelser. Især for Sofia, som er ved at være blandt holdets bedste trampolinspringere, bliver rejsen på mange måder speciel. En aften, hvor holdet træner, møder hun nemlig en virkelig sød og meget dygtig springgymnast, som inviterer hende på en flyvetur ud over det sædvanlige. Og Felina og Magda må tage anderledes metoder i brug for at få deres veninde til at lande med begge fødder på jorden inden hjemrejsen ...

Højt at flyve er andet bind i Kirsten Sonne Harilds nye serie om springgymnastik, FlikFlak. Serien er illustreret af Jan Solheim.

POLITIKENS FORLAG

politikensforlag.dk

ISBN 978-87-400-3246-8

1

Det føltes næsten, som om det var jul, selv om det kun var efterårsferie. Hjemme hos de tre springgymnaster Sofia, Magda og Felina havde der længe været en rød cirkel omkring den 20. oktober. Den 20. oktober ville holdet nemlig være på vej til Jylland for at lave opvisning og være sammen med en masse andre gymnaster i tre dage. Og de vidste, at dagene ville gå vildt stærkt, når de først var af sted … Men i dag gik tiden bare for langsomt. Sofia, Magda og Felina havde alle sammen haft pakket i flere dage. De havde drømt om denne rejse i hundrede år. Og nu var det snart tid. De lå alle tre udstrakt på gulvet hjemme hos Magda og prøvede at få tiden til at gå ved at snakke om mærkelige ting. Om deres gamle bamser, om

7

forskellige sanglege, de legede i børnehaven, om drenge, som de havde syntes var søde, da de gik i børnehaven. Sådan nogle ting … Sofia strakte sig fra Felina til Magda, så hun kunne nå dem med enten hænder eller tæer. Så tog hun mod til sig. „Det kan godt være, det lyder mærkeligt, det her. Men … det er faktisk første gang, jeg skal af sted på tur uden min far og mor,” sagde hun. Både Felina og Magda løftede hovederne. „Whaaat?” sagde de i munden på hinanden. „Ja, det er rigtigt.” Sofia mærkede sommerfuglene i maven ekstra stærkt nu, hvor de snakkede om det. „Jeg har aldrig været af sted uden dem før.” „Jamen har du ikke været på koloni med børnehaven og på lejrskole?” „Nej, det ved I da godt, hvis I tænker jer om,” grinede Sofia. „Kan I ikke huske, at jeg altid var syg, når vi skulle af sted?”

9

„Nå jo,” sagde Magda. „Jeg kan huske, jeg syntes, du var ret heldig dengang i fjerde, da vi skulle sejle til Bornholm i stormvejr med fritten. Hele skibet kastede op.” „Jamen var det hjemve?” spurgte Felina. „Jeg troede da, at du var rigtig syg?” „Hjemve, ja,” sagde Sofia. „Det har altid været et kæmpeproblem for mig. Jeg har ikke engang kunnet overnatte hos min mormor og morfar i mange år.” Felina satte sig op og nussede hendes fødder. „Nååårh, vi skal nok passe godt på dig. Så godt, at du ville ønske, vi aldrig skulle hjem igen.” „Ja, det kan du sagtens sige. Du har jo din storebror med. Heldige,” sagde Sofia. „Ej, jeg ville hellere undvære at have ham med,” sagde Felina og vrængede stemmen lidt. „Helt ærligt, vi passer på dig, som om vi var dine søstre,” sagde Magda så. „Tak, I er bare de bedste,” sagde Sofia. „Og nu har

10

jeg faktisk også besluttet, at det skal være slut med den slags. Den her rejse har vi drømt om, siden vi var badutter. Jeg vil ikke lade morsyge ødelægge det for mig. Jeg vil ud i verden nu. Sammen med mine bedste veninder. I de flotteste dragter ever!” „Yeah! Bedste veninder og dragter ever!” sagde de i kor. Så var de stille lidt. Lå alle tre med et lille smil på læben. „Nogle af dem, der har været af sted før, siger, at der er mange søde drenge derovre,” fnisede Magda. „Det er jo også noget, man kan glæde sig til.” „Stoooop!” grinede Felina. „Ikke noget med drenge, vel? Det er nok med brødre.” „Nej, ikke noget med drenge!” råbte Sofia og grinede. „Vi har også selv nogle søde drenge med, ikke, Felina?” fortsatte Magda med at drille. „Der er jo en, der hedder Holger for eksempel.”

11

Hun grinede og prikkede til Felina. „EJ, hold op med at drille mig med Holger. Han er gammel. Tretten år. Og så er han hjælpetræner. Stop det med det samme. Vi er bare gode venner, Holger og jeg.” De grinede højt alle sammen. „Okay, ikke noget med drenge,” sagde Magda og sukkede. De blev stille igen. Sommerfuglene svirrede stadig rundt i maven på Sofia. Der var også et stik af tristhed et sted. Noget med at skulle lægge sig til at sove et fremmed sted på en skole uden sine forældre ved siden af. Men sommerfuglene var stærkere. De ville ud. Hun glædede sig for første gang til at skulle rejse hjemmefra. „Jeg glæder mig,” sagde hun glad. „Det føles, som om der skal ske noget virkelig godt.” „Fedt,” sagde Magda. „ I morgen tidlig …

12

klokken syv på Hovedbanegården. Så sker der noget virkelig godt!” „Jaaaa,” sagde Sofia. „Vi flyver. Vi flyver virkelig højt.”