Panama Papers

Page 1

Historien begynder en sen aften med en mail til Bastian Obermayer, undersøgende journalist ved Tysklands største morgenavis, Süddeutsche Zeitung: ”Hej. Interesseret i data?”. Det er Obermayer, og sammen med sin kollega, Frederik Obermaier, giver han sig i kast med at analysere de enorme mængder data, han modtager fra den anonyme kilde. Materialet giver indblik i en hidtil hemmelig parallelverden, hvor milliarder bliver skjult i firmaer oprettet i skattely af Mossack Fonseca – et stort advokatfirma i Panama. Det er penge fra store koncerner, fra europæiske regeringsledere, fra alverdens diktatorer, fra oliesheiker, emirer og konger, fra mafiabosser, smuglere, narkobaroner og FIFA-ledere samt fra adelige, superrige og andre prominente mennesker. Bastian Obermayer, født 1977, undersøgende journalist ved Süddeutsche Zeitung og medlem af ICIJ – International Consortium of Investigative Journalists. Han har studeret politik ved universitetet i München og gået på den tyske Journalisthøjskole.

I kølvandet ruller skandalerne. Islands statsminister, der får afsløret et firma i skattely, må gå af. Herhjemme får Nordea store forklaringsproblemer. I Rusland sender Putin sine folk ud for at dementere de veldokumenterede historier om hans egne skjulte formue. Overalt i verden får lækken konsekvenser for mange involverede og giver dybe ridser i lakken for andre. Og sagen er kun lige begyndt … Bogens danske udgave har forord af John Hansen fra Politiken, der har samarbejdet med de to tyske journalister og har efterforsket danskere involveret i firmaoprettelser hos Mossack Fonseca.

ISBN:978-87-400-3381-6

OMSLAG: HARVEY MACAULAY / IMPERIET.DK

BASTIAN OBERMAYER & FREDERIK OBERMAIER På mødet benytter vi enhver lejlighed til at råde deltagerne til forsigtighed. Kun ét forkert ord til én forkert person – og Prometheus kan være afsløret. Så ville Mossack Fonseca og dets kunder være advaret. De ville i så fald have rigelig tid til at lægge en modstrategi, mens vores historier stadig kun er halvvejs researchet. Hele projektet ville være i fare. Det er worst case. Best case er, at hundrede journalister fra hele verden den samme dag i foråret 2016, på samme klokkeslæt, går online med historien om det panamanske advokatkontor Mossack Fonseca – uden at nogen indtil da har hørt noget om vores teamresearch”.

BASTIAN OBERMAYER & FREDERIK OBERMAIER

Frederik Obermaier, født 1984, er redaktør for undersøgende journalistik ved Süddeutsche Zeitung og ligeledes medlem af ICIJ. Han har studeret politik, erhvervsgeografi og journalistik i Eichstätt i Bayern og i Bogotá i Colombia.

I næsten et år samarbejder Obermayer og Obermaier i største hemmelighed med journalister fra hele verden og med de vigtigste medier som Guardian, BBC, Le Monde og i Danmark Politiken og DR. Dele af materialet bliver offentliggjort i marts 2016, og overalt i verden trækker det store overskrifter.

PANAMA PAPERS

FOTO © STEPHANIE FÜSSENICH

Panama Papers er historien bag verdens største læk. Men også fortællingen om en enestående journalistisk efterforskning og dens afsløringer af, hvordan en lille elite i et uhørt omfang har kunnet slippe af sted med at skjule uanede formuer i skattely.

POLITIKENS FORLAG


PANAMA PAPERS

bog0053_Panama-Papers.indd 1

12-07-2016 10:46:03


Bastian Obermayer & Frederik Obermaier

PANAMA PAPERS Historien om en verdensomspændende afsløring Hvordan vi fandt de milliarder, som regeringsledere, diktatorer, FIFA-funktionærer, virksomhedsledere og superrige havde skjult – og de penge, den inderste kreds omkring Putin holdt hemmelige

På dansk ved Peter Wivel

Politikens Forlag

bog0053_Panama-Papers.indd 3

12-07-2016 10:46:03


Indhold

Forord til den danske udgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Prolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15   1. Historien begynder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .   2. Vladimir Putins gådefulde ven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  3. Fortidens skygger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .   4. Commerzbanks løgne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .   5. Syriens krig og Mossack Fonsecas bidrag . . . . . . . . . . . . . . . .   6. Fra Waffen-SS over CIA til Panama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .   7. Sporet til Nyon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .   8. Om at fiske og finde og om rigtig stor kunst . . . . . . . . . . . . . . .   9. Det Hvide Hus i ryggen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10. Hvordan gnisterne fyger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11. Angst og ængstelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12. Siemens’ millioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13. Hjælpere og medhjælpere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14. Hemmeligt møde med alpeudsigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15. De ondes advokatkontor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16. Spirit of Panama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17. Verden er ikke nok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18. Udbytningsmaskinen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19. Hemmelige møder i “Komitèrom” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20. I monstrets magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

bog0053_Panama-Papers.indd 5

23 30 38 50 60 77 92 99 106 114 123 130 141 152 161 170 175 184 198 205

12-07-2016 10:46:03


21. Den røde adel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22. Gasprinsessen og chokoladekongen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23. Tyskland, dine banker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24. Finansvikingernes plyndringstogt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25. Blinde spor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26. Ægteskabets bånd, pengenes bånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27. Star, star, megastar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28. Den fjerde mand og FIFA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29. De 99 procent og skattelyenes fremtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30. Offshore-verdenens kolde hjerte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

211 220 230 240 249 256 268 273 283 293

Epilog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ulighed er et af vor tids afgørende spørgsmål . . . . . . . . . . . . . . Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Offshore-begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

304 315 321 324 328

bog0053_Panama-Papers.indd 6

12-07-2016 10:46:03


26.  Ægteskabets bånd, pengenes bånd

D

er findes ikke mange fotos af Vladimir Putin i familiens skød. I Rusland er præsidentens privatliv tabu. Han skærmer sine to døtre hårdt af over for offentligheden. Så meget desto mere forundrede bliver vi over et kornet sort-hvidt foto, som vi finder på nettet: Her ser man en ung og alvorligt udseende Vladimir Putin. Billedet blev taget i 1985, i Leningrad – som Sankt Petersborg hed, da Sovjetunionen stadig eksisterede. Mikhail Gorbatjov var allerede blevet generalsekretær, og Vladimir Putin var en ubetydelig lille KGB-officer. Han bærer sin første datter Maria på armen. Ved siden af ham står hans daværende kone, Ljudmila; hun holder fast om hans anden arm og ser lykkelig ud. Ved siden af Ljudmila står en ung mand med glat hår og et fast blik. Det er Sergej Roldugin, gudfar til Putins datter Maria. Den mystiske cellist. I vores research har han vist sig at være centrum i et net af anonyme offshore-firmaer – men vi fandt ham først, efter at det var lykkedes os at fjerne de forskellige dækblade, som Mossack Fonseca og det tidligere omtalte advokatkontor i Schweiz skjulte de anonyme firmaer bag. Via dette netværk blev omkring to milliarder dollar over årene bragt ud af landet ved hjælp af – også vestlige – banker og nogle postboksfirmaer i Panama og på De Britiske Jomfruøer. Men nu havde Roldugin fortalt New York Times, at han ikke ejede millioner, han er bare en musiker. Kun få måneder efter dette udsagn 256

bog0053_Panama-Papers.indd 256

12-07-2016 10:46:10


kunne læses i en artikel om den påfaldende hastigt voksende rigdom i Putins vennekreds, bliver der overført flere millioner til et Roldugin-firmas konto i en schweizisk filial af en russisk bank, der står på en vestlig sanktionsliste. Det kuriøse er, at Roldugin knap nok er kendt i Rusland. Man kender ham først og fremmest fra film og biografier over Vladimir Putin. Her er han en slags stikirenddreng: “Putins bedste ven”, der udtaler sig beundrende om statschefen. [ ] Putin og Roldugin lærte hinanden at kende i 1970’erne, da de begge var unge. Putin havde været som en bror for ham, siger Roldugin senere i et interview. Ved nattetide drev de gennem Sankt Petersborg, sang og sloges med andre teenagere. Roldugin skal også have ført Putin sammen med dennes senere kone, Ljudmila. Åbenbart har båndet mellem de to mænd holdt til i dag, selv om deres levnedsløb ikke kunne være mere forskellige. Kort efter sin datter Marias dåb blev Putin forflyttet til DDR, og her kom hans anden datter, Jekaterina, til verden. Han vendte først tilbage til Sankt Petersborg, efter at Sovjetunionen var nedlagt. KGB-manden blev assistent for borgmesteren. Assistenten blev borgmester. Borgmesteren blev chef for den indenlandske efterretningstjeneste FSB. Og FSB-chefen Putin blev i 2000 Ruslands præsident. 16 år senere er han mægtigere end nogensinde. Roldugin blev første cellist ved Mariinskij-teatret og chef for konservatoriet i Sankt Petersborg. Som musiker er han blevet udmærket mange gange, og han skal ifølge forlydender ofte spille ved private sammenkomster i Putins hjem. Og han er et af de få mennesker, som får lov at plapre ud med private detaljer over for journalister. Således kunne Roldugin i et interview ustraffet fortælle, hvad der indtil da ikke var offentligt kendt: at den russiske præsident, der gerne viser sig som en evig ung muskelmand, for længst er blevet bedstefar og plages af en ryglidelse. Gudfar, ungdomsven, giftekniv, stikordsleverandør til Putins biografi, indviet i meget private forhold og, og, og – af alt det kan man 257

bog0053_Panama-Papers.indd 257

12-07-2016 10:46:10


slutte, at hvis ikke Sergej Roldugin er “bedste ven”, så er han i alt fald en af den russiske præsidents meget vigtige fortrolige. Nu er det sådan: Skulle Putin rent faktisk have samlet sig en så eventyrlig rigdom, som eksperter formoder, sætter han ikke sit navneskilt på den. Officielt ville pengene tilhøre folk, der ikke er i offentlighedens søgelys, ubetydelige mellemmænd, som han ikke desto mindre har uindskrænket tillid til. Mennesker som Sergej Roldugin? [ ] I vores data er vi i forbindelse med cellisten, som helt frem til det tidspunkt, da den tyske udgave af denne bog var færdigredigeret, ikke har besvaret vores forespørgsler, stødt på fem offshore-firmaer: Roldugin var i det mindste for en tid ejer af tre postboksfirmaer, International Media Overseas, Raytar og Sonette – og de står i nær forbindelse med de to selskaber Sunbarn og især Sandalwood Continental Ltd., der spiller en særlig mysteriøs rolle inde i nettet. For Mossack Fonseca var den officielle kontakt til disse firmaer det allerede omtalte schweiziske advokatkontor, der heller ikke har reageret på forespørgsler. Kontoret er åbenbart et slags skjold for Roldugin-netværket. Officielt fungerede det som Mossack Fonsecas kontakt, men vi ser i bilagene til de enkelte firmaer, at Bank Rossija trækker i trådene i baggrunden. En bankmand ved navn S. havde f.eks. ret til at underskrive bilag på vegne af Roldugins firma International Media Overseas, andre havde tilsvarende beføjelser i andre firmaer i netværket. Bank Rossija har sit hovedsæde i Sankt Petersborg, og den blev stiftet med penge fra det kommunistiske parti, dengang Putin vendte tilbage til Sankt Petersborg fra sit job i DDR. Eksperter anser den for at være “Putins bank”, flere nære venner af Putin ejer aktier i den – herunder Sergej Roldugin. Under krisen i Ukraine satte USA banken på sin sanktionsliste, man ville straffe den inderste kreds omkring Putin. Han reagerede omgående. Han beordrede, at statsbanken Rossija skulle understøttes, og flere statslige energikoncerner overførte deres penge til den. 258

bog0053_Panama-Papers.indd 258

12-07-2016 10:46:10


[ ] Denne bank er altså blandet ind i det netværk, som Roldugins firmaer er centrum i. Hvilken rolle Bank Rossija spiller i Roldugin-netværket, fremgår af en mailudveksling fra året 2009. En advokat fra Mossack Fonseca henvender sig bekymret til Jürgen Mossack og den schweiziske partner Christoph Zollinger. En medarbejder i Bank Rossija havde meldt sig hos ham. Han ønskede, at Mossfon skulle påtegne, at offshore-firmaet Sandalwood fik en kreditramme på 103 millioner dollar. Pengene hertil skulle komme fra en bank på Cypern. Der foreligger hertil en 47-siders kontrakt, og det ark, hvoraf den stillede sikkerhed skal fremgå, er tomt. Det forekommer os yderst usædvanligt, når det drejer sig om beløb af denne størrelse. Det var en kontrakt, som åbenbart forekom selv Jürgen Mossack mistænkelig. Det kunne måske dreje sig om penge af tvivlsom oprindelse og med lige så tvivlsomme formål, skriver han i en intern mail. Det hele er noget “delikat”. En bemærkelsesværdig sætning. Trods Mossack Fonsecas betænkeligheder blev aftalen ikke afvist.160 I stedet bad Mossfon om et “letter of indemnity”, der befrier det for hæftelse, altså et slags løfte om at blive holdt skadesløs. Hvis kontrakten endte med at skabe problemer, så var det kundens ansvar, ikke off­ shore-advokatkontorets. Kreditrammen på 103 millioner dollar er et af de mange tvivlsomme hændelsesforløb, vi ser i Roldugin-netværket. I nettet af postboksfirmaer flød åbenbart også russiske oligarkers penge. Alene i år 2013 gav flere postboksfirmaer, der stod i forbindelse med brødrene Boris og Arkadij Rotenberg, et offshore-firma i Roldugin-netværket kreditter på omkring 200 millioner dollar – og det fremgår ikke af dokumenterne, om de nogensinde er betalt tilbage. Kort forinden havde et af Arkadij Rotenbergs firmaer fået en milliardordre på pipeline-projektet South Stream, som siden blev lagt på is på grund af konflikten i Ukraine. Rotenberg reagerede ikke på en forespørgsel herom. Alt i alt flød der mellem 2009 og 2011 ifølge vores bilag omkring en 259

bog0053_Panama-Papers.indd 259

12-07-2016 10:46:10


milliard dollar til Roldugin-netværket. En stor del af dem stammede åbenbart fra den russiske Commercial Bank (RCB) på Cypern, dengang et 100 procent datterselskab af VTB Bank, der i al væsentlighed tilhører den russiske stat. Hvorfra RCB havde så store summer, viser vores data ikke. På forespørgsel svarede banken, at den ikke udtaler sig om kunder og transaktioner. Men man holder sig til loven. En insider i branchen forklarede vores kollega ved Guardian, at Putin og hans nærmeste omgivelser i det mindste i vort århundredes første årti brugte RCB som et slags personligt kreditkort, hvad banken bestrider. “Når en af Putins udvalgte eller dennes kone havde brug for penge, det være sig til en indkøbstur, en yacht eller andre investeringer: RCB stillede altid midler til rådighed for dem uden spørgsmål”, påstår en kilde: “RCB var magtelitens selvbetjeningsbutik”. Det kunne forklare, hvorfor den russiske regering under eurokrisen i 2013 var heftigt imod et “hair cut” på Cypern. Denne nedskrivning af Cyperns gældsforpligtelser ville betyde, at alle cypriotiske bankindeståender ville blive nedskåret. “Den allerøverste russiske ledelse lod os umisforståeligt vide: Hvis vi rørte ved RCB, ville vi opleve en reaktion, som vi aldrig før havde set med vores egne øjne”, sagde lederen af Cyperns centrumparti senere i et radiointerview. RCB blev vidtgående undtaget fra reguleringen. Eksperter, der har set på de tvivlsomme kreditter, vi har fundet i vores data, ser i de usædvanlige konditioner – stort set ingen renter, ingen konstaterbare tilbagebetalinger og ingen krav om at stille sikkerhed – et stærkt vidnesbyrd om, at det snarere drejer sig om pengegaver end om kreditter. “Tilsyneladende ligger skatteunddragelse, bedrageri og/ eller dunkle aftaler bag disse transaktioner – og det endelige mål er at vaske sorte penge hvide”, siger David Weber, finansekspert ved University of Maryland. De store kreditter er imidlertid bare en måde, hvorpå offshore-firmaerne i Roldugins netværk er kommet til penge. Mellem maj og juni 2010 fik firmaet Sunbarn f.eks. millionsummer for “rådgivning”. Sunbarn skulle have rådgivet et andet offshore-firma om “investeringer og handel” i Rusland og blev betalt for det med 30 millioner dollar. Meget taler for, at der her er tale om en tilsløring af overførsler af penge, der skyldes en helt anden årsag. Det offshore-firma, der blev bistået med 260

bog0053_Panama-Papers.indd 260

12-07-2016 10:46:11


råd og dåd, har ifølge vores oplysninger aldrig gjort sig bemærket som “investor og handelsmand” i Rusland. Eksperter i hvidvaskning af penge kender betegnelsen “rådgivnings­ ydelser” som et ukompliceret påskud til at overføre store mængder af penge. Allerede i vores første research fandt vi et yderligere mønster påfaldende og kaldte det “erstatningskrav”. Det er den simpleste og samtidig mest velegnede metode til at skovle penge fra et sted til et andet: Et af offshore-firmaerne i netværket forpligter sig til købe aktier i et andet offshore-firma i Belize. Men det “lykkedes ikke” Belize-firmaet at stille disse aktier til rådighed – og det må betale 800.000 dollar i “erstatning”. Her har vi altså at gøre med en ren handel og en entydig begrundelse for overførslen. Roldugins firma International Media Overseas indgik en særlig fredsommelig aftale i februar 2011: Det overtog alle rettighederne til et lån på 200 millioner dollar – for en pris på en dollar. Men lånet kaster ifølge aftalen, som befinder sig i Mossfons arkiv, rentebetalinger på 21.917 dollar af sig hver dag. Det er otte millioner dollar om året. Desuden støder vi i denne sammenhæng på mærkværdigt tilbagedaterede aktiehandler: Firmaer fra Roldugin-netværket opkøber ifølge disse dokumenter for millioner af dollar aktier i russiske firmaer og sælger inden for ultrakort tid igen aktierne – med betragtelig gevinst. Dem, der scorer kassen her, kan teoretisk være geniale spekulanter. Men der er påfaldende detaljer, der inviterer til skepsis. Et eksempel: 5. juni 2011 beder en medarbejder i Bank Rossija Mossfon om at bogføre, at direktionen i Sandalwood har gennemført adskillige aktiehandler. Det ser vi tit: Bagmænd lader, som om skindirektionerne indgår aftaler. Men i dette tilfælde forholder det sig sådan, at forretningerne ifølge de vedlagte dokumenter allerede skal være indgået fem måneder tidligere, nemlig i januar 2011. [ ] To tvivlsomme millionkreditter, de tilbagedaterede aktiehandler, rådgivningshonorarer og erstatninger: Alt ser ud til at være en del af et gi261

bog0053_Panama-Papers.indd 261

12-07-2016 10:46:11


gantisk skyggesystem. Et system, hvori umådelige summer på ekstremt kort tid kan overføres til uigennemskuelige offshore-firmaer. Taberen er påfaldende ofte den russiske stat. Nu er det i sig selv ikke nogen god idé at malke den russiske stat. Medmindre man hører til dem, der takket være deres kontakter har lov til det. Ikke bare vestlige eksperter har længe brugt ordet kleptokrati, når de talte om det Rusland, Putin regerer. Vladimir Putins politiske karriere hang lige fra begyndelsen sammen med massive anklager for korruption. Men det er stort set glemt i dag. Nu ser vi så, hvordan skattekister i offshore-firmaer ad krogede veje bliver fyldt med hundrede millioner, og at det sker med bistand fra en af Putins gamle og nære venner. For bedre at kunne vurdere de deals, vi har opdaget, taler vi med en europæisk kriminalbetjent, en af de internationalt bedst kendte og mest velansete politifolk, når det gælder jagten på bedragere og folk, der vasker sorte penge hvide. “Der er hundredvis af muligheder for at skaffe penge ud af et land som Rusland”, siger han om de tal, vi har fundet. Han udelukker, at de russiske myndigheder skulle være uvidende om forholdene. Rusland har nemlig sin egen myndighed, Rosfinmonitoring, der skal bekæmpe hvidvask af penge. Den har siden sin grundlæggelse i 2001 altid været ledet af en af Putins nærmeste fortrolige, og den er, til forskel fra de fleste andre europæiske myndigheder med samme formål, mere efterretningstjeneste end politi. Rosfinmonitoring kan læse med på mail, aflytte telefonsamtaler og skaffe sig adgang til samtlige en persons bankdata. “Den overser intet”, siger kriminalbetjenten med en blanding af respekt og misundelse. [ ] Prometheus-researchernes lille ruslandstaskforce, som blev stiftet på vores møde i Washington, diskuterer næsten dagligt ad krypterede kanaler vores fund, gådefulde kreditter, mistænkelige aftaler og vores seneste overslag over de beløb, der er smuglet ud af Rusland. Luke Harding, vores kollega ved Guardian, udtrykker det således: 262

bog0053_Panama-Papers.indd 262

12-07-2016 10:46:11


Vi er på jagt efter “graverjournalistikkens hellige gral”. Putins penge. Ikke mindst for vores to kolleger, Roman Anin og Roman Sjlejnov, kan det hurtigt blive farligt. Russerne siger ofte, at det er selvmord at arbejde som journalist i Rusland. Og hvad betyder det så for alvor, når man jagter Putins penge? Sammen med Marina Walker, ICIJ’s projektleder, beslutter vi os for et arbejdsmøde på neutral jord, langt væk fra den russiske efterretningstjeneste. Vi vil tale med vores russiske kolleger om vores hidtidige resultater og planlægge de næste skridt uden at skulle være bange for at blive aflyttet. [ ] Kort før jul rejser vi så til London. Vores mødested: Kings Palace, 90 York Way, Guardians hovedkvarter. Vi skal mødes på en af de øverste etager, hvor der for enden af en lang gang ligger et rum, der har legendestatus blandt graverjournalister: “Bunkeren”. Rummet har ingen udsmykning, og det kan kun åbnes med såvel en nøgle som et særligt nøglekort. Her arbejdede Guardian første gang med NSA-whistlebloweren Edward Snowdens hemmelige dokumenter. Nu arbejder der her op til ti redaktører med vores Mossfon-data, efter at de for adskillige måneder siden blev sendt til os i München. Bordene står tæt, vinduet ud til gangen er overklæbet, og de hidtidige fund hænger som post-its på væggene, fint sorteret efter de forskellige emneområder: berømtheder, lejesoldatfirmaer, stats- og regeringschefer, sportsfolk, politikere. Dengang Snowden-dokumenterne blev bearbejdet her, stod der sågar to vagter uden for døren. Dengang vidste man allerede, at Guardian havde oplysningerne. Vi håber, at det ikke er tilfældet nu. [ ] Det er en lille gruppe, der har samlet sig i bunkeren: Ud over vores russiske kollega Roman Anin er der Luke Harding, der engang blev udvist af Rusland efter i en artikel at have gjort sig spekulationer over Putins 263

bog0053_Panama-Papers.indd 263

12-07-2016 10:46:11


formue. Så er der Marina Walker, Gerard Ryle og Pulitzerprismodtageren Jake Bernstein fra ICIJ. Desuden to BBC-journalister og vores kolleger, Julia Stein fra NDR og Petra Blum fra WDR, der har brugt måneder på at arbejde sig gennem Roldugin-oplysningerne. I fællesskab diskuterer vi, hvad vi hidtil har fundet i vores data: Brødrene Arkadij og Boris Rotenberg, f.eks.161 Eller den russiske oligark og Putin-ven Gennadij Timtjenko, der dukker op i vores data som aktionær eller befuldmægtiget i flere postboksfirmaer.162 Vi trækker på smilet ad Dmitri Peskov. Han er Vladimir Putins officielle talsmand. Da han for nylig blev gift med en kendt kvindelig skiløber, vakte han kritisk opmærksomhed ved at bære et ur, der havde kostet langt mere end Peskovs årsgage. Så opdagede bloggere, at Peskov og hans udkårne havde holdt ferie på en af verdens dyreste yachter. Og hvad ser vi nu i vores data? At hans kone i hvert fald frem til 2014 var ejer af et postboksfirma ved navn Carina Global Assets. Alt i alt støder vi i vores data på forbindelser til fire russiske ministre og højtstående embedsmænd, fire medlemmer af Dumaen og to guvernører. Således var erhvervsminister Aleksej Uljukanevs søn direktør for et offshore-firma Ronnieville Limited. En nevø til Nikolaj Patrusjev, tidligere chef for efterretningstjenesten FSB og i dag formand for det mægtige Sikkerhedsråd, dukker lejlighedsvis op som aktionær i et firma med sæde på De Britiske Jomfruøer. Viceindenrigsminister Alek­sandr Makhonov kontrollerede åbenbart på sin side via postboksfirmaet Northwest Management et helt netværk af postboksfirmaer. Det er alt sammen gode historier, men mest af alt interesserer vi os for cellisten Roldugins sag. Vi har fundet ud af, at hans offshore-firma ejede aktier i Video International. Andre firmaer, der forvaltes af de samme ansatte i Bank Rossija, som Roldugin har aktier i, og af advokatkontoret i Schweiz, der også forvalter Roldugins selskaber, ejer og handler med aktieoptioner i bilproducenten Lada og Kamaz, der fremstiller kampvogne og lastvogne. Det er aktieoptioner med en bitter bismag: Under Ukraine-krigen blev denne producents lastvogne særligt hyppigt brugt til indsatser. De hvide russiske lastbiler, der angiveligt blev brugt til hjælpetransporter i det østlige Ukraine, var Kamaz-køretøjer. Også i Syrien, hvor russiske tropper støttede diktatoren 264

bog0053_Panama-Papers.indd 264

12-07-2016 10:46:11


Bashar al-Assad, observerede man Kamaz-lastvogne. Lada er leverandør til den russiske hær. [ ] Dér sidder vi så alle en grå søndag i Guardians bunker, diskuterer russiske bankers ejerforhold, drøfter, hvem der er Putins nærmeste, og hvem der for længst har brudt med ham, da Roman Anin pludselig ryster os med et researchfund. Ryster os positivt. Forsamlingen rejser sig og klapper, vi ryster på hovedet af overraskelse. Hvad sker der? Kort forinden har nyhedsbureauet Reuters afsløret, at Putins yngste datter Jekaterina i al ubemærkethed i februar 2013 har giftet sig med en mand midt i 30’erne ved navn Kirill Sjamalov. Han er søn af Nikolaj Sjamalov, der på sin side er medlem af det sagnomspundne Ozero-Kooperativ. Dette kooperativ grundlagde Vladimir Putin i 1990’erne sammen med flere venner, der kort forinden havde købt grundstykker med datjaer ved Komsomolskoj-søen nær Sankt Petersborg. Det, der begyndte som en banal forening af datja-ejere, bliver hurtigt til indbegrebet af klike-erhvervsliv. Ozero-medlemmet Jurij Kovaltjuk er således i dag chef og hovedaktionær i Bank Rossija, hvori Nikolaj Sjamalov – altså den mand, hvis søn har giftet sig med Putins datter – har aktier. Ganske få måneder efter brylluppet blev Putins svigersøn en endnu rigere mand: Han øgede sin aktieportefølje i Sibur, en petrokemisk gigant, fra et par procent til 21 procent. Men selve stedet for brylluppet er endnu mere interessant for os: Skisportsstedet Igora, en times kørsel nord for Sankt Petersborg, ikke langt fra Ozero-Kooperativet. Det er en storladen ejendom, af egnens beboere kaldt “Præsidentens villa”. De fortæller, at han ofte opholder sig her – men i tingbogen står et andet navn: nemlig navnet på firmaet Ozon LLC, som vi for længst har fundet i vores data. På grundstykket ved siden af ligger Igora-skisportsstedet. I februar 2013 kørte en slæde, trukket af tre hvide heste, det pro265

bog0053_Panama-Papers.indd 265

12-07-2016 10:46:11


minente brudepar op foran ejendommen. Deres gæster blev begavet med et sjal, der bar forbogstaverne J og K, parrets initialer: Jekaterina og Kirill. Det var forbudt at fotografere, og alle gæster måtte aflevere deres mobiler ved indgangen. Sikkerhedsforanstaltningerne var massive. “Ved hvert hjørne stod vagter. De tillod ingen uvedkommende adgang til festen”, fortæller en ansat ved Igora-skisportsstedet en journalist fra Reuters. Bryllupsgæsterne fik masser af underholdning: skøjteløb, et lasershow og en kopi af en russisk landsby med optræden og alle hånde folkedans. Roman Anin har nu undersøgt, hvem Igora-skisportsstedet tilhører. Ejeren af grundstykket er et russisk firma, der for 25 procents vedkommende tilhører Putin-vennen Jurij Kovaltjuk, en aktionær i Bank Rossija, og dennes søn. Firmaet købte grundstykket i 2012. Kovaltjuk er et af medlemmerne i Ozero-Kooperativet – og på det sted, der også tilhører Kovaltjuk, blev to børn af andre Ozero-medlemmer gift: Vladimir Putins datter og Nikolaj Sjamalovs søn. Det skal blot nævnes for at vise de tætte bånd mellem bandens medlemmer i dag, 19 år efter Ozeros grundlæggelse. Men grunden til, at vi i Guardians bunker glæder os så meget over det, er en anden. Det russiske firma, der ejer skisportsstedet, hedder Ozon LLC. Dette firma fik i slutningen af 2009 en kredit på omkring fem millioner dollar af et offshore-firma fra Roldugin-netværket, nemlig firmaet Sandalwood. Godt og vel to år senere tilflød der firmaet lige så mange penge, igen i form af en kredit. Ifølge vores data er pengene aldrig betalt tilbage, og Sandalwood blev opløst i 2013. En af dem, der ejer det sportsressort, hvor Putins datter blev gift, er som nævnt en af Putins kooperativ-venner. Og til sportsressorten flød der øjensynlig millioner over et offshore-ejerfirma. De blev åbenbart i det skjulte trukket over et postboksfirma fra netværket. Det hele blev styret af Bank Rossija, der tilhører flere af Putins venner. Og dette netværks stråmand var, ser det ud til, Putins bedste ven, Bank Rossija-medejeren Sergej Roldugin, fadder til Putins anden datter. Oversat til dansk betyder det: Vladimir Putins datters bryllup blev ikke bare fejret af kliken omkring præsidenten, men havde som bag266

bog0053_Panama-Papers.indd 266

12-07-2016 10:46:11


grund det netværk af postboksfirmaer, i hvis centrum Sergej Roldugin sidder. De månedlange efterforskninger, der tog deres begyndelse i Panama, ender altså i Igora. Omkring Putins nærmeste familie. Det er uhyggeligt.

267

bog0053_Panama-Papers.indd 267

12-07-2016 10:46:11


Historien begynder en sen aften med en mail til Bastian Obermayer, undersøgende journalist ved Tysklands største morgenavis, Süddeutsche Zeitung: ”Hej. Interesseret i data?”. Det er Obermayer, og sammen med sin kollega, Frederik Obermaier, giver han sig i kast med at analysere de enorme mængder data, han modtager fra den anonyme kilde. Materialet giver indblik i en hidtil hemmelig parallelverden, hvor milliarder bliver skjult i firmaer oprettet i skattely af Mossack Fonseca – et stort advokatfirma i Panama. Det er penge fra store koncerner, fra europæiske regeringsledere, fra alverdens diktatorer, fra oliesheiker, emirer og konger, fra mafiabosser, smuglere, narkobaroner og FIFA-ledere samt fra adelige, superrige og andre prominente mennesker. Bastian Obermayer, født 1977, undersøgende journalist ved Süddeutsche Zeitung og medlem af ICIJ – International Consortium of Investigative Journalists. Han har studeret politik ved universitetet i München og gået på den tyske Journalisthøjskole.

I kølvandet ruller skandalerne. Islands statsminister, der får afsløret et firma i skattely, må gå af. Herhjemme får Nordea store forklaringsproblemer. I Rusland sender Putin sine folk ud for at dementere de veldokumenterede historier om hans egne skjulte formue. Overalt i verden får lækken konsekvenser for mange involverede og giver dybe ridser i lakken for andre. Og sagen er kun lige begyndt … Bogens danske udgave har forord af John Hansen fra Politiken, der har samarbejdet med de to tyske journalister og har efterforsket danskere involveret i firmaoprettelser hos Mossack Fonseca.

ISBN:978-87-400-3381-6

OMSLAG: HARVEY MACAULAY / IMPERIET.DK

BASTIAN OBERMAYER & FREDERIK OBERMAIER På mødet benytter vi enhver lejlighed til at råde deltagerne til forsigtighed. Kun ét forkert ord til én forkert person – og Prometheus kan være afsløret. Så ville Mossack Fonseca og dets kunder være advaret. De ville i så fald have rigelig tid til at lægge en modstrategi, mens vores historier stadig kun er halvvejs researchet. Hele projektet ville være i fare. Det er worst case. Best case er, at hundrede journalister fra hele verden den samme dag i foråret 2016, på samme klokkeslæt, går online med historien om det panamanske advokatkontor Mossack Fonseca – uden at nogen indtil da har hørt noget om vores teamresearch”.

BASTIAN OBERMAYER & FREDERIK OBERMAIER

Frederik Obermaier, født 1984, er redaktør for undersøgende journalistik ved Süddeutsche Zeitung og ligeledes medlem af ICIJ. Han har studeret politik, erhvervsgeografi og journalistik i Eichstätt i Bayern og i Bogotá i Colombia.

I næsten et år samarbejder Obermayer og Obermaier i største hemmelighed med journalister fra hele verden og med de vigtigste medier som Guardian, BBC, Le Monde og i Danmark Politiken og DR. Dele af materialet bliver offentliggjort i marts 2016, og overalt i verden trækker det store overskrifter.

PANAMA PAPERS

FOTO © STEPHANIE FÜSSENICH

Panama Papers er historien bag verdens største læk. Men også fortællingen om en enestående journalistisk efterforskning og dens afsløringer af, hvordan en lille elite i et uhørt omfang har kunnet slippe af sted med at skjule uanede formuer i skattely.

POLITIKENS FORLAG


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.