I N T E R N AT I O N A L B E S T S E L L E R S E R I E – U D K O M M E R I O V E R 3 0 L A N D E
De to sager flyder sammen for Matthew, og han får gravet sig så dybt ned i både nutidens og fortidens ondskab, at han selv ender som mistænkt. Den eneste person, han tør stole på, er den unge grønlandske kvinde Tupaarnaq, der netop er blevet løsladt efter at have afsonet 12 års fængsel for drabet på sin egen far. PIGEN UDEN HUD er en stærk og fascinerende fortælling om ondskab, familier og menneskelige årsager til at dræbe.
I N T E R N AT I O N A L B E S T S E L L E R S E R I E – U D K O M M E R I O V E R 3 0 L A N D E
KRIMI
P O LITIK E NS FO R LA G
KOLD ANGST
PIGEN UDEN HUD
“Pigen uden hud er en klassisk efterforskningskrimi og en intens og spændende samfundskritisk thriller.” Tom Egeland, VG, Norge
I N T E R N AT I O N A L B E S T S E L L E R S E R I E – U D K O M M E R I O V E R 3 0 L A N D E
MADS PEDER
PIGEN UDEN HUD
NORDBO
★★★★★
NORDBO
MADS PEDER
NORDBO
MADS PEDER
MADS PEDER
NORDBO KOLD ANGST KRIMI
POLI TI KEN S FORLAG
’’’’’ “En hæsblæsende, dramatisk og medrivende fortælling.” Rasmus Bech, Politiken
I N T E R N AT I O N A L B E S T S E L L E R S E R I E – S O L G T T I L O V E R 3 0 L A N D E
MADS PEDER
NORDBO KVINDEN MED DØDSMASKEN KRIMI
P OL I T I KE NS F ORL A G
Glæd dig til sidste bind i trilogien – udkommer medio august 2019.
FOTO: IVAN RIORDAN BOLL
Mads Peder Nordbo (f. 1970) har i en årrække boet og arbejdet i Grønland, hvorfra han har skrevet de to første bind i sin arctic noir-trilogi.
MPN_OMSLAG_PIGEN-UDEN-HUD_145x220_OK.indd 1-3
ISBN: 978-87-400-5659-4
MADS PEDER
I sin research støder Matthew på en henlagt sag fra 1973, hvor fire mænd på brutal vis blev slået ihjel. Mændene var hver især under mistanke for at have begået seksuelle overgreb mod deres døtre. To af døtrene forsvandt sporløst og blev aldrig fundet.
PIGEN UDEN HUD
efter at have mistet sin kæreste og deres ufødte datter. Sorgen har drevet ham til Grønland, hvor han arbejder som journalist på den lokale avis i Nuuk. Herfra sendes han ind til kanten af indlandsisen for at skrive om fundet af en mumificeret nordboviking. Alt køres i stilling til en verdenssensation, det lille samfund i Nuuk holder vejret, men allerede dagen efter fundet bryder kaos løs. Mumien er forsvundet, og den betjent, som skulle holde vagt ved findestedet på isen, er blevet dræbt.
NORDBO
MATTHEW HAR SLUPPET TAGET I LIVET
MADS PEDER
NORDBO PIGEN UDEN HUD KRIMI
PO LITIK EN S FO R LAG
10/05/2019 14.41
Mads Peder Nordbo
Pigen uden hud Niviarsiaq ameqanngitsoq
POLITIKENS FORLAG
Pigen uden hud.indd 3
14/03/17 09.08
Prolog
Sveden lå tæt hen over hans hud. Han hostede hæst. Rallende. Slimen havde samlet sig i halsen. Bag kluden, der var presset hårdt ind i munden. Han forsøgte at tygge sammen om stoffet og spytte det fra sig, men klumpen var mast så langt ind, at han knap kunne bevæge de udspilede kæber. Det dunkede kraftigt i hans tindinger. Som slag. Rytmiske. Lyset fra loftslampen skar ind gennem det tynde stof, der dækkede hans ansigt. Sammen med smerterne og den metalliske smag, der fyldte ham ud til bristepunktet, fik lyset en kvælende kvalme til at skvulpe i hans mave. Hans vejrtrækning var kort. Anstrengt. Han mærkede luften i stød. Forsøgte at synke spyttet, der klumpede sammen i seje klatter i halsen. Sank igen. Klemte læberne hvide mod kneblen i munden. Alt snurrede. Kvalmen bed, så han måtte klemme sammen i svælget og holde vejret for ikke at give efter og brække sig bag kluden. Han turde ikke røre sig. Smerterne i hans hænder var for kraftige, og hver gang han bevægede sig, jog skrigende stråler fra sømhullerne i håndfladerne op gennem hans arme og dybt ind bag øjnene, hvor alt faldt sammen. Luften rev i næsen. Det trykkede og pressede i hans lunger og hoved. 5
Pigen uden hud.indd 5
14/03/17 09.08
Der var ikke nok luft. Halsen krampede sammen. Musklerne forsøgte at trække ilt ned, men der var intet andet end spyt og slim. En hul brummen trængte ud gennem hans hals, da han mærkede skæret fra en kold klinge glide op langs hans mave og sprætte skjorten og striktrøjen op helt til halsen. Tårerne trillede ned gennem hans skæg. Du må ikke, bad han. Du må ikke slå mig ihjel. Men ingen ord slap fri. Kun knurrende, druknede lyde. Det gav sig i hans krop, da en finger stille tegnede en streg op over det spændte maveskind. Smerterne fra hænderne rakte dybt ind i ham, men kun i de få sekunder, der hang tavse i tiden, før han i en bundløs skælven mærkede klingen spalte en bred, svidende kløft op gennem mavens hud og væv, indtil skæret stødte mod brystbenet og blev bremset. Stålet knasede mod knoglen. Alt gav efter i hans spændte krop. Huden. Kødet. Livet. Han brølede gurglende og bankede baghovedet hårdt ned i gulvet, mens han flåede i sine fastsømmede, blodige hænder. Snottet boblede op i næsen og stoppede for luften. Stoffet blødte i munden. Lyset skreg. Forsvandt. Skreg.
Pigen uden hud.indd 6
14/03/17 09.08
Mareridt Sinnattupiluk
Pigen uden hud.indd 7
14/03/17 09.08
Pigen uden hud.indd 8
14/03/17 09.08
Kapitel 1 Nuuk, 7. august 2014
Den røde bil kom ud af ingenting, og i samme øjeblik dens højre forskærm ramte Golfen, blev begge biler revet ud af kurs og slynget ind mod hinanden. Den blå Golf krængede bagover og ned mod vejen, mens den slidte Mercedes bankede næsen i asfalten og lod sig løfte op som en tom dåse. Kraften fra et nyt slag mod Golfens bagende fik den røde Mercedes til at stoppe, allerede mens den lettede, så den i stedet blev trukket tilbage mod vejen, hvor den for fuld kraft hamrede ned i det blå tag. Golfen gav efter og bøjede sammen i højre side, mens karrosseriet holdt stand til venstre. Den gamle Mercedes fortsatte sit fald og stødte så hårdt mod autoværnet, at en del af jernhegnet rev sig løs og flåede bilens side op. Golfen gled skråt af vejen og videre ned ad en skrænt, inden den trillede om på siden. Motoren var gået ud, og al lyd forstummet. I Mercedesen skreg en mand kraftigt. Der var ingen ord. Intet sprog. Kun skrig. I Golfen stirrede en bleg mand ind i en kvindes øjne. Hun var presset sammen af det trykkede tag og bilens forskubbede bund. Manden var spændt fast mellem sædet, selen og en hvæsende airbag. Kvindens airbag var væk. Sprættet op og tømt. Manden blødte 9
Pigen uden hud.indd 9
14/03/17 09.08
ud fra en række sår i hovedet. Kvinden blødte mest indeni. Han rakte sin hånd ned mod hende, men hun tog den ikke. Hendes krop var slap. Øjnene på vej væk. Markens jord var en smal stribe under dem. Hans hånd kærtegnede hendes kind. Hendes øjne var der endnu. De var fastlåst i hans. Krøb derind, hvor alt gik i stykker og begyndte at løbe ud af ham. Ned over hende. Hans hånd gled videre til hendes mave. Hen over rundingen. Pigen. Barnet derinde. Kvindens øjne forsvandt. Alt forsvandt. Matthew slog med et skrig tæppet af sig. Hans T-shirt var gennemblødt af sved og klistrede til kroppen. Med en knurren dybt nede i brystet rev han trøjen af og kastede den fra sig på gulvet ved siden af tæppet. Han kunne lugte den skarpe lugt af sin egen søvn og gik i et par hurtige skridt fra sofaen over til altandøren. Udenfor var luften tæt af aftendis. Han mærkede duften af havet og fugten, der gemte sig derude i den kølige nordatlantiske tåge, mens han fandt en pakke cigaretter frem. Den var varm og skæv, efter han havde ligget og svedt med den i lommen. Han stoppede en smøg i munden og tændte den. Knappede sine jeans op og sparkede dem af. Boksershorts ene bagefter. Det hele var stinkende fugtigt og klamt. Røgen sivede ud mellem hans læber. Gled ned over ansigtet og den nøgne krop. Gik i ét med tågen. Som han selv. “Du er et skyggebarn,” havde hans mor sagt til ham, da han var dreng. “Du er så bleg, at du opløses i tåge.” Disen fra det kolde hav rundt om næsset, der bar Nuuk, smøg sig om ham. Kulden kildede hans hud. Fik hårene til at rejse sig. De tynde, lyse hår på arme og ben. Fugten greb fat i dem. Han pustede ud. Han havde svært ved at sove. Kunne ikke få ro for sine mareridt. De lå der altid og ventede, og når han gled ind i søvnen, sprang de på ham og flåede ham i stykker. Nat efter nat. Måned efter måned. Det samme mareridt. De samme øjne. Dybt i hans. Døden. Cigaretten fandt en sidste gang vej til hans læber, før han slap den og så den dumpe ned i en glasskål fuld af en grumset grød blandet af flere hundrede skod og regnvand. 10
Pigen uden hud.indd 10
14/03/17 09.08
Et sted bag ham brummede hans telefon. Han samlede sine bukser op og fandt den frem. Det var redaktøren. “Matt! Hej, det er mig. Er du klar til debatten?” Matthew kiggede ned ad sin nøgne krop. “Ja.” “Det første program med Aleqa og Søren Espersen kører nu. Husk at se det. Jørgen Emil Lyberth fra IA er der også i dag.” Matthew lod sig dumpe bagover i sofaen, hvor han i samme bevægelse fik fat i sin fjernbetjening og tændt for tv’et. “Du skal over på KNR,” brummede redaktøren. “Ja, ja ...” “Jeg vil godt have en kort opsummering af mødet lagt på hjemme siden lige efter programmet. Misu sidder klar til at oversætte, så den er lige til højrebenet. Er du på?” “Ja, ja ... Jeg ser det.” “De er lige begyndt.” Redaktøren trak vejret tungt. “Det er om den kuldsejlede forsoningskommission og de ti millioner.” “Jeg ser det,” gentog Matthew kort. “Aleqa siger, der er brug for sammenhold og ikke splittelse. Landet skal stå sammen og forsones både internt og udadtil. Lyberth indvender, at de ti millioner havde været bedre brugt på kunst og kultur end på et dyrt udvalg, hvor den danske regering ikke engang gider deltage.” “Præcis, godt, du ser det. Husk at få noget online med det samme. Du må skrive, mens du lytter, okay?” “Okay, jeg er i gang. Jeg lægger på, så jeg kan tage noter.” Landsstyreformand Aleqa Hammonds stemme gled ud i rummet. “Problemet er ikke de ti millioner, men at Danmark ikke gider deltage. Vi har brug for denne forsoning.” “Der er ikke brug for forsoning,” brød Lyberth ind. “Nok mere for selverkendelse.” En tredje stemme blandede sig. “Er hele denne kommission ikke bare et dække over et politisk ønske om at malke den danske stat for endnu flere millioner, samtidig med at man vil have mere selvstændighed?” “Det er det stik modsatte af det,” svarede Aleqa skarpt. “Det handler 11
Pigen uden hud.indd 11
14/03/17 09.08
udelukkende om forbrødring og fællesskab, men der er jo lang vej igen, når den eneste, vi kan få herop, er en hidsig DF’er.” “Ikke desto mindre så er jeg her,” svarede Espersen hurtigt. “Det er for vagt af Helle Thorning og resten af den danske regering, at de ikke vil forsoning,” afbrød Aleqa vredt. “Forsoning om hvad?” sagde Espersen. “Hvis det stod til mig, så blandede Danmark sig i alt heroppe. Det er jo helt grotesk, at vi sender så mange milliarder af sted hvert år uden den mindste indflydelse på, hvad der sker med de penge. Vi ville da aldrig acceptere, at man på Bornholm eller på Lolland havde verdens højeste selvmordsprocent, eller at hver tredje pige blev seksuelt misbrugt.” “Altid skal det ende i sådan noget fra Dansk Folkepartis side,” vrissede Aleqa. “I er unuancerede og racistiske.” “Det er vel ikke racisme at være modstander af voldtægt af børn?” udbrød Espersen. Matthew trykkede på sin fjernbetjening og hørte stemmerne blive svagere og svagere. Han behøvede ikke at høre på Aleqa og Espersen for at vide, hvad de sagde, for det var altid det samme. Han trak sin bærbare til sig. Den første af tre planlagte politiske debatter med Aleqa Hammond og Søren Espersen havde sit udgangspunkt i forsoningskommissionens skæbne, men blev hurtigt hevet ud ad et spor, hvor linjerne var trukket hårdt op mellem den grønlandske landsstyreformand og Dansk Folkepartis næstformand og grønlandsordfører. Små 20 minutter efter var teksten færdig, og i samme nu, Aleqa med tydelig væmmelse i blikket gav Espersen hånden, røg teksten til tolk, så den kunne komme ud på både dansk og grønlandsk på sermitsiaq.ag. Da Matthew en lille håndfuld år tidligere afsluttede sit journalist studie, havde han på ingen måde forestillet sig, at han skulle sidde i Nuuk og skrive om forsoning. Drømmene havde rakt højere end det og mere båret præg af jagten på sensationen. Alt var bare gået i stå med uheldet. Især drømmene. Det havde hængt sammen, det hele. Han havde elsket Tine. Drømmen om familien. Emily. Men kun sammen. Som helhed. 12
Pigen uden hud.indd 12
14/03/17 09.08
Matthew lukkede øjnene. Måske var det dét, han søgte i Nuuk mellem spøgelserne af sin far, Tine og Emily; at bryde helheden op og gribe fat i en vej ud gennem spredte enkeltdele, inden han helt blev opslugt af mørket indeni. Noget nyt. Glimt af liv. Noget vildt uden helhed. Han gled tilbage i sofaen og lod sig falde sammen. Skrigene fra mareridtet gnavede i hans tanker. Mavens krumning mærkedes mod fingrene. Han gned sine øjne. Det var sent, men han kom ikke til at sove meget den nat, der ventede. Lyset ville hvile over byen hele natten. Tågen sikkert lette. Han trak sin computertaske til sig og stak hånden ind i en af lommerne, hvor fingrene fandt frem til en håndfuld ældre fotografier. Ét for ét kiggede han på dem og lagde dem ud på sofaen ved siden af sig. Alle billederne var slidte af de mange ture mellem hans fingre. Nogle af dem havde han haft, siden han var dreng. Dem af hans far var ældst. De var taget ved Thulebasen, og hans far bar uniform på dem alle på nær ét, hvor han sad sammen med Matthews mor på en militærtudseende restaurant. Faren smilede. De smilede begge to. Hans mor med sin tykke mave. Et af billederne var ikke et foto, men et postkort. Sendt fra Nuuk i august 1990. I am not able to go to Denmark as soon as planned, stod der. Sorry, love you both. Matthew lod en finger glide hen over bogstaverne. De ord var det eneste, der var tilbage af hans far. Kortet var kommet et par måneder efter, at Matthew og hans mor var flyttet tilbage til Danmark. Det sidste billede, der gled gennem hans fingre, var det af Tine. Tine, der smilede og sad og kiggede på ham. Hun smilede så meget, fordi de samme dag havde fundet ud af, at de skulle have en datter. De havde endda set hende på skærmen hos jordemoderen. Hun skal hedde Emily, havde Tine sagt. Emily. Og når hun bliver lidt større end min mave, så vil jeg læse Wuthering Heights for hende. Han havde elsket Tine. Hun havde elsket ham.
Pigen uden hud.indd 13
14/03/17 09.08
Pigen uden hud.indd 14
14/03/17 09.08
Manden fra isen Angut sermimeersoq
Pigen uden hud.indd 15
14/03/17 09.08
Pigen uden hud.indd 16
14/03/17 09.08
Kapitel 2 Nuuk, 8. august 2014
Helikopterens kraftige rotorblade fik sneen til at lette fra iskappen og stå op om de få mænd, der allerede befandt sig på isen. Som var sneen i sig selv med ét en tornado af rasende, små glassplinter. Matthew kunne se mændene dække deres ansigter for at beskytte sig mod de stikkende partikler, men det hjalp dem næppe, da isen og sneen havde det med at finde ind i enhver revne og sprække, når først den var vækket og i flugt, og det blev på ingen måde bedre af, at solen stod højt på himlen og sleb de tusindvis af små iskrystaller endnu skarpere i dobbeltilden mellem dens stråler og genskinnet fra indlandsisen under dem. “Kan du se noget?” råbte en stemme foran ham. “Kun de andre,” råbte Matthew tilbage og holdt en hånd op for at skærme for solens lys, mens han samtidig kneb øjnene sammen. Fingrene dirrede. Som de altid gjorde. Trak hans opmærksomhed til sig med deres urolige sitren. Han knyttede hånden og trak næven ind til panden, mens hans øjne gled i et øjeblik. Den massive Sikorskyhelikopter slog et let slag med bagenden og svingede langsomt rundt om sit eget midtpunkt, før den begyndte at synke 17
Pigen uden hud.indd 17
14/03/17 09.08
ned mod det tykke lag af sammenpresset sne og is under dem. Solens stråler blev afløst af skygge, og Matthew kunne i et glimt se sit eget blege ansigt og lyse hår spejlet i vinduet. Fotografen ved siden af ham lænede sig så langt ud, at han hvert øjeblik kunne styrte ned mod isen, og Matthew undrede sig over, hvordan de overhovedet kunne finde på at åbne døren, inden de var landet. “Dér!” Fotografen afbrød hans tanker og flåede sit kamera op til ansigtet. “Se! Det er dér!” Matthew greb godt fat om stroppen ved sit sæde og strakte sig hen mod fotografens skulder i et forsøg på at følge linsens retning ned mod det endeløse hvide. Der var ikke mange meter ned nu. Sneen blev skubbet så langt væk af rotorens kraft, at området lige under dem var som blæst og helt glat. Matthew lod hånden glide hen over sin bukselomme for at sikre sig, at han havde både cigaretter og lighter med. Mændene på isen var blevet større. Så store, at Matthew kunne se deres sammenpressede øjne og brune ansigter. Han havde ikke været mange måneder i Nuuk, men var blevet sendt ud på denne opgave, fordi der simpelthen ikke var andre på avisen lige den morgentime, hvor opkaldet fra redaktøren kom. Mød op i lufthavnen om en halv time. Nogle mænd på jagt har fundet en død mand, der ser ud til at have været der så længe, at han er blevet en mumie. Antageligt en mand fra vikingetiden. Det er stort, det her, du. STORT! Matthew havde en af sine første dage i Nuuk fået den obligatoriske rundtur i byen, og den dag var han blandt andet stødt på de mumier af inuitfolk, der lå på museet i Kolonihavnen, men der var langt mellem, der dukkede nye mumier op, og denne mumie skilte sig ud ved at være nordisk af udseende. Ikke inuit. Det var første gang, man havde fundet en velbevaret nordbo, og der var allerede store forhåbninger i forskningsmiljøet om, at man med mumien ville få mulighed for at lære mere om nordboernes liv og hverdag. Så vidt Matthew havde læst sig frem til, var nordboerne forsvundet nærmest sporløst efter at have levet små 500 år på deres bopladser i Grønland, hvilket var forbundet med en del mystik, da det virkede underligt, at så fastboende et folk skulle forsvinde brat. 18
Pigen uden hud.indd 18
14/03/17 09.08
Det modsatte havde været tilfældet i Island og på Færøerne, hvor den nordiske befolkning var blevet og havde boet der uafbrudt, mens man i Grønland havde et hul fra midt i 1400-tallet til 1721, hvor Hans Egede i sin søgen efter nordboerne fandt de gamle bopladser forladte, men i stedet selv begyndte at missionere blandt inuitterne og skabte grundlaget for det moderne Grønlands kolonitid. Nu var en historisk nordbo dukket frem af isen, selvom ingen kunne regne ud, hvad han havde lavet derude i det ensomme hvide, men han var der, og det var ham, de var fløjet ud for at se. Redaktørens ord kørte i Matthews tanker. Vi skal være først med denne nyhed. Ikke resten af verden. Det her er vores nyhed og sensation, så det er os, der skal refereres til, forstår du? Du kan skrive engelsk, ikke? Selvfølgelig kunne han skrive engelsk. Det havde han forsikret redaktøren om mange gange til jobsamtalen. Engelsk, tysk, dansk, norsk og svensk, men ikke kalaallisut, grønlændernes sprog, selvom det havde været et krav i jobopslaget. “Yes!” udbrød fotografen, mens hans store kamera klikkede løs. “Det bliver fandeme godt, det her.” Han drejede hovedet og så på Matthew med to store, mørke øjne. “Tror du, at alle de udenlandske aviser kommer til at bruge mine billeder?” “I første omgang gør de nok,” sagde Matthew og nikkede let med hovedet uden helt at se væk fra isen under dem. “Med mit navn under?” “Det skal vi nok sørge for,” fortsatte Matthew. “Men lad os lige få styr på hans identitet først.” “Det bliver for vildt,” råbte fotografen uden at ænse de sidste ord. “Jeg kommer ud i hele verden nu. Fuck, det er vildt! Yes!” Det gav et dunk i helikopteren, da den stødte mod isen. Matthew kunne mærke, hvordan den sank i knæ, mens hjulene et langt sekund blev presset op mod bugen af den tunge, røde krop. Det var hans første tur med en af de store helikoptere fra Air Greenland, men ifølge redaktøren kunne han lige så godt vænne sine nerver og mave til det, for der ventede mange ture rundt i en af dem – især om vinteren, hvor vejret 19
Pigen uden hud.indd 19
14/03/17 09.08
ofte fandt på at holde flyene fast til jorden gemt væk i tåge, storm, is eller tæt sne. Det var uden betydning i det øjeblik. Lige nu og her var de landet og skulle om kort tid se den første rigtige mumie af en nordbo, der nogensinde var blevet fundet. Tørret ud og præserveret af frost og kold arktisk luft. Matthew kunne allerede se artiklens overskrift for sig. Nordens Ötzi. Ismanden fra fortiden. Den sidste viking. Der var så mange muligheder, at han blev helt svimmel, og et eller andet sted var han nødt til også at tænke på, hvad der lød bedst på engelsk, og hvor stor en mængde drama der kunne stoppes ned i historien. Et drab ville være godt. Den sidste viking, såret, døende og ensom på isen. Det kunne godt bruges. The last viking. Left behind. Wounded and dying.
Pigen uden hud.indd 20
14/03/17 09.08
I N T E R N AT I O N A L B E S T S E L L E R S E R I E – U D K O M M E R I O V E R 3 0 L A N D E
De to sager flyder sammen for Matthew, og han får gravet sig så dybt ned i både nutidens og fortidens ondskab, at han selv ender som mistænkt. Den eneste person, han tør stole på, er den unge grønlandske kvinde Tupaarnaq, der netop er blevet løsladt efter at have afsonet 12 års fængsel for drabet på sin egen far. PIGEN UDEN HUD er en stærk og fascinerende fortælling om ondskab, familier og menneskelige årsager til at dræbe.
I N T E R N AT I O N A L B E S T S E L L E R S E R I E – U D K O M M E R I O V E R 3 0 L A N D E
KRIMI
P O LITIK E NS FO R LA G
KOLD ANGST
PIGEN UDEN HUD
“Pigen uden hud er en klassisk efterforskningskrimi og en intens og spændende samfundskritisk thriller.” Tom Egeland, VG, Norge
I N T E R N AT I O N A L B E S T S E L L E R S E R I E – U D K O M M E R I O V E R 3 0 L A N D E
MADS PEDER
PIGEN UDEN HUD
NORDBO
★★★★★
NORDBO
MADS PEDER
NORDBO
MADS PEDER
MADS PEDER
NORDBO KOLD ANGST KRIMI
POLI TI KEN S FORLAG
’’’’’ “En hæsblæsende, dramatisk og medrivende fortælling.” Rasmus Bech, Politiken
I N T E R N AT I O N A L B E S T S E L L E R S E R I E – S O L G T T I L O V E R 3 0 L A N D E
MADS PEDER
NORDBO KVINDEN MED DØDSMASKEN KRIMI
P OL I T I KE NS F ORL A G
Glæd dig til sidste bind i trilogien – udkommer medio august 2019.
FOTO: IVAN RIORDAN BOLL
Mads Peder Nordbo (f. 1970) har i en årrække boet og arbejdet i Grønland, hvorfra han har skrevet de to første bind i sin arctic noir-trilogi.
MPN_OMSLAG_PIGEN-UDEN-HUD_145x220_OK.indd 1-3
ISBN: 978-87-400-5659-4
MADS PEDER
I sin research støder Matthew på en henlagt sag fra 1973, hvor fire mænd på brutal vis blev slået ihjel. Mændene var hver især under mistanke for at have begået seksuelle overgreb mod deres døtre. To af døtrene forsvandt sporløst og blev aldrig fundet.
PIGEN UDEN HUD
efter at have mistet sin kæreste og deres ufødte datter. Sorgen har drevet ham til Grønland, hvor han arbejder som journalist på den lokale avis i Nuuk. Herfra sendes han ind til kanten af indlandsisen for at skrive om fundet af en mumificeret nordboviking. Alt køres i stilling til en verdenssensation, det lille samfund i Nuuk holder vejret, men allerede dagen efter fundet bryder kaos løs. Mumien er forsvundet, og den betjent, som skulle holde vagt ved findestedet på isen, er blevet dræbt.
NORDBO
MATTHEW HAR SLUPPET TAGET I LIVET
MADS PEDER
NORDBO PIGEN UDEN HUD KRIMI
PO LITIK EN S FO R LAG
10/05/2019 14.41