2 minute read

Liane Moriarty – Den sidste årsfest

LIANE MORIARTY DEN SIDSTE ÅRSFEST Et forladt spædbarn. To søstre med en hjerteskærende hemmelighed. Én chance til at omskrive fortiden.

Endnu en medrivende Moriarty-roman om stærke kvinder og store løgnes langvarige konsekvenser.

Der er én ting, som Sophie Honeywell fortryder bitterligt: At hun forlod drømmemanden Thomas Gordon, lige inden han skulle til at fri til hende på Fiji. Da det endelig går op for hende, at han måske alligevel er den rette, er det for sent. Et år senere er han allerede gift og har fået et barn, mens Sophie stadig ufrivilligt er single.

Deres veje krydses igen, da Sophie uventet arver Thomas’ afdøde tante Connies hus på den sagnomspundne ø Scribbly Gum. Sophie flytter dertil og begynder et nyt liv. Hun føler sig fri og lykkelig, lige indtil det hele kompliceres. Hun bliver en del af en ukonventionel familie, hvor alle bærer på et spind af hemmeligheder.

En af hemmelighederne går halvfjerds år tilbage. Her fandt søstrene Connie og Rose et forladt spædbarn i nabohuset på øen og tog det til sig, som var det deres eget. Efter Connies død begynder Rose at tvivle på, om de greb det rigtigt an. Hele fortællingen om øen er bygget på en løgn. Men hvor længe kan den skjules? Alt kommer snart for en dag, og efter årets store fejring af dagen hvor de fandt barnet er intet som før. “Original og underholdende … dybt rørende.” THE AUSTRALIAN

”Et vidunder … Moriartys prosa skifter fra morsom til skarp til urovækkende i en kunstfærdig bevægelse.” PUBLISHERS WEEKLY

”Denne indtagende fortælling er ligesom livet en sammenblanding af det triste, det glade, det absurde og det magiske.” AUSTRALIAN WOMEN’S WEEKLY

OM FORFATTEREN

Liane Moriartys romaner er alle blevet internationale bestsellere. Hun brød for alvor igennem til et internationalt publikum med romanen Min mands hemmelighed, der udkom på dansk i 2015 og har solgt mere end tre millioner eksemplarer på verdensplan. Da romanen Store små løgne hittede som HBO-serie med Reese Witherspoon og Nicole Kidman i hovedrollerne, blev Liane Moriarty den første australske forfatter, der røg direkte ind som nr. 1 på New York Times bestsellerliste. Seneste roman på dansk er Et fængslende møde, som Nicole Kidman har købt film- og tv-rettighederne til.

FORFATTER: LIANE MORIARTY OVERSÆTTER: ARIANE VEIERGANG OMFANG: 448 SIDER FORMAT: 14,5 X 22 CM – SOFTCOVER PRIS: 200 KR UDKOMMER: JUNI 2021 ISBN: 978-87-400-6626-5

Moriartys bøger er solgt i over 14 millioner eksemplarer på verdensplan!

This article is from: