3
100
125
“Skal vi shake hands ...?” lød det fra finansminister Bjarne Corydon, da han mødte lærernes formand ved Folketingets udgang. Anders Bondo Christensen svarede ikke. Han havde tårer i øjnene og en klump i halsen og var på vej ud på Christiansborg Slotsplads for at fortælle mere end tusind forsamlede skolelærere, at de havde tabt alt. Søren og Mette i benlås går helt tæt på den dramatiske konflikt og beskriver den kulturkamp, der udspillede sig. For folkeskolereformen handlede om mere end lærernes arbejdstider og længere skoledage for de danske elever. Det handlede også om et helt nyt Danmark og om at effektivisere, styre og måle.
9
788740
034387
Politikens Forlag
Anders-Peter Mathiasen
Var lockouten af landets lærere og den efterfølgende skolereform en hård fødsel på en smuk vision om at gøre folkeskolen til en skole i verdensklasse? Eller var den en ren spareøvelse og et dødstød til folkeskolen som en folkets skole?
19
Søren og Mette i benlås
”Set med strategiske øjne var det klogt at gennemføre de største McKinsey-øvelser på kreative, stærke statslige arbejdspladser, hvor modstanden var stærk og velartikuleret og alligevel blev overtrumfet. Hvor de faglige organisationer og tillidsmænd protesterede og råbte så meget op over fyringer, at alle blev døve, og ingen politiker efterhånden hørte efter på klagesange om faglig deroute og udsalg af arvesølv. Efter at overlæger, professorer og redaktører var blevet tavse, stod døren åben for samme effektivitetsprocedure i de mere ydmyge offentlige professioner.”
2
125
2
100
3
3
Anders-Peter Mathiasen
200
3
Søren og Mette
i benlås
En kritisk krønike om folkeskolen, lærerlockouten og new public management
Anders-Peter Mathiasen (f.1959) er uddannet historiker og journalist. Han er forfatter til bogen Det Bedste Bud (2015) om Dong-sagen og medforfatter til Hvem ligger hvor (2001), Dan Lynge: Mit dobbeltliv (2005), Blekingegadebetjenten (2007), Politiets hemmeligheder (2009) og Fra Edderkoppen til Makrellen: Den danske underverden 1944-2004 (2011). Har modtaget Victor-prisen, Kristian Dahls Mindelegat og er dobbelt vinder af Cavlingprisen.
SØREN OG METTE I BENLÅS
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 1
29/08/2017 09.55
Bogen tilegnes Poul Kildsgaard, 1946-2016, lektor i samfundsfag og historie, Herning Gymnasium
Tak til Christine Antorini, Anders Bondo Christensen, Jonas Duus, Niels Gyrsting, Marianne Jelved, Leon Lerborg, Christian S. Nissen, Poul Nyrup Rasmussen, Annette Vilhelmsen, Michael Ziegler. Samt Michael, Jeppe og Erik – med flere.
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 2
29/08/2017 09.55
SØREN OG METTE I BENLÅS En kritisk krønike om folkeskolen, lærerlockouten og new public m anagement Anders-Peter Mathiasen
POLITIKENS FORLAG
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 3
29/08/2017 09.55
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 4
29/08/2017 09.55
Indhold Prolog 9 1. DEL | Danmark
Engang for længe siden 22 2. DEL | Lærerne
Det gode fag 36 Den katastrofale aftale 41 3. DEL | New Public Management
Det offentlige fedt 60 Konsulenterne 69 4. DEL | Politikerne
Et helt nyt værktøj 76 Det centraliserede land 80 5. DEL | Lockout
En hemmelig gruppe 90 Benlås 96 Emils store dag 100 De dovne lærere 109 En kulturministers oprør 124 Skolelukning 135 Mørklægning 141
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 5
29/08/2017 09.55
Lov nummer 409 145 Skal vi shake hands ...? 149 Skitse til en drejebog 156 Skolestart 163 Året efter 167 Ministerens (upopulære) hjertebarn 171 Epilog 179 Kilder 187
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 6
29/08/2017 09.55
Lærerlockouten var en 25 dage lang landsdækkende konflikt i april 2013, udløst af de offentlige arbejdsgiveres lockout af cirka 67.000 overenskomstansatte lærere på en række forskellige skoletyper i Danmark. De cirka 50.000 af lærerne arbejdede i folkeskolen, mens resten for eksempel arbejdede på ungdomsskoler, produktionsskoler, sprogskoler samt AMU- og voksenundervisningscentre. Lockouten begyndte den 1. april og medførte, at cirka 557.000 folkeskoleelever fik stærkt begrænset undervisning i perioden, da der kun var de tjenestemandsansatte lærere til at undervise, suppleret af de forholdsvis få lærere, der ikke var medlemmer af fagforeningerne under Lærernes Centralorganisation. Parallelt hermed blev ca. 220.000 elever og kursister berørt af Finansministeriets lockout af lærerne på friskoler, produktionsskoler m.v.
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 7
29/08/2017 09.55
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 8
29/08/2017 09.55
En hemmelig gruppe I Slotsholmens logik havde lærerne undveget de almindelige reformer, som alle andre sektorer under større eller mindre protest var blevet underlagt gennem mere end et årti. Nu stod både de private praktiserende læger og de offentligt ansatte “selvstændigt praktiserende lærere” for tur. Om de ville eller ej. I VK-regeringens sidste måneder, i sommeren 2011, besluttede Finansministeriet og Kommunernes Landsforenings topfigurer at kigge på folkeskolelærernes arbejdstid. Diskret blev der nedsat en hemmelig arbejdsgruppe med embedsmænd fra Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening. Den fik eget sekretariat og eget brevpapir i Finansministeriet og blev betegnet som en myndighed. Gruppen var hemmelig i den forstand, at dens eksistens ikke blev annonceret, og at det ikke blev muligt at få indsigt i dens arbejde. Gruppens opgave var: “At forberede overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2013, herunder at bidrage til at sætte en fælles arbejdsgiverdagsorden på folkeskole- og gymnasieområdet.” Formand for den hemmelige gruppe blev førnævnte Berit Didriksen, leder af ministeriets 2. kontor med opsyn over ministerierne for uddannelse, forskning og kultur. Så hvis Anders Bondo Christensen og Danmarks Lærerforening skulle tro, at aftalen med Mads Lebech var fredet, kunne de godt indstille sig på at have taget fejl. 90
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 90
29/08/2017 09.55
Valgannonce for De Radikale før folketingsvalget 15. september 2011.
Få måneder senere kom det folketingsvalg, hvor S, SF og R overtog regeringsmagten. I valgkampens slutspurt havde de tre partier sendt tre spidser til en politisk diskussion om fremtidens skole med netop den faggruppe, som i hvert fald De Radikale og SF historisk havde et tæt forhold til. På scenen ved lærernes kongres i Falkoner Centret stod tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager (R) og uddannelsesordførerne Christine Antorini (S) og Nanna Westerby (SF). De talte om fremtiden, om skolen og om at lytte til lærerne. Dagen efter vandt rød blok folketingsvalget, og Helle Thorning-Schmidt trådte frem som kommende statsminister. Margrethe Vestager blev økonomi- og indenrigsminister, Christine Antorini børne- og undervisningsminister, mens Bjarne Corydon rykkede ind i Finansministeriet. 91
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 91
29/08/2017 09.56
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) præsenterer den nye S-SF-R-regering på Amalienborg 3. oktober 2011. /ritzau/ (Peter Hove Olesen/POLFOTO/arkiv).
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 92
29/08/2017 09.56
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 93
29/08/2017 09.56
Umiddelbart efter erklærede Bjarne Corydon sin støtte og tillid til ministeriets embedsværk og dets etablerede regnemetoder. Forholdene og NPM-tankegangen i Finansministeriet fortsatte altså uændret, selvom oppositionen flyttede ind. Samtidig fik planen om en skolereform sin fremtrædende plads i S-SF-R-regeringens programerklæring: “Regeringen indbyder alle partier til forhandlinger om ’en ny start for folkeskolen’ og til et reelt partnerskab, hvor folkeskolens aktører – elever, forældre, lærere, skoleledere og andre medarbejdere, kommuner, organisationer – forpligter hinanden på ambitiøse krav og konkrete indsatsområder. Et partnerskab, hvor ideologiske mærkesager viger for gensidig respekt, og hvor skolens interessenter arbejder sammen. Et partnerskab, der giver plads til, at den enkelte elev kan udvikle sine potentialer bedst muligt i et velfungerende fællesskab.” Store ændringer lanceres ofte med små ord – og det stod ikke i regeringens program, at der var et opgør med lærerne under opsejling. Ikke direkte i hvert fald, men måske dunkelt antydet med ordene: “Et partnerskab, hvor vi viser lærerne tillid og giver dem mere tid til at undervise.” Det sidste løfte skulle få sin helt egen, afgørende betydning. For i Finansministeriet speedede den hemmelige lærergruppe hastigheden op for det arbejde, som den tidligere regering havde igangsat, da Kommunernes Landsforening og ministeriet lavede aftale om kommunernes økonomi for de kommende år. Det foregik så diskret, at selv ikke Folketingets ombudsmand senere kunne vride ud til offentligheden, hvad den ganske store gruppe folk egentlig havde foretaget sig. Kun 94
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 94
29/08/2017 09.56
at Kommunernes Landsforening og Finansministeriet i juni 2011 havde taget det første fælles skridt mod et opgør med lærernes arbejdstid og overenskomster. Gruppens arbejdsopgave, det såkaldte kommissorium, blev underskrevet af den nye finansminister, Bjarne Corydon, 9. december 2011, hvor han skriftligt bad om følgende: “Arbejdsgruppens kortlægning og vurdering af overenskomster og relevante dele af lovgivningen skal føre til en række konkrete anbefalinger til, hvordan folkeskole- og gymnasielærernes undervisningstid kan øges ved ændringer i overenskomsterne og lovgivningen.” Eller med andre ord: Regeringens arbejdsgruppe skulle undersøge, hvordan kommuner kunne få lærerne til at arbejde mere, og hvordan de fremtidige overenskomster mellem kommuner og lærere skulle skrues sammen. Sagen blev forelagt regeringens økonomiudvalg i starten af 2012, hvor beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), indenrigsminister Margrethe Vestager (R), forskningsminister Morten Østergaard (R), erhvervsminister Ole Sohn (SF) og skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) nikkede ja. Her begyndte man i regeringens inderkreds at tale om, at lærerstanden skulle “normaliseres”. Det kontroversielle i det udsagn var – og er – at det ikke er Finansministeriets opgave at blande sig i andre parters overenskomster på arbejdsmarkedet.
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 95
29/08/2017 09.56
Benlås Det var ved S-SF-R-regeringens 100-dages fødselsdag i januar 2012, at det for første gang blev markeret offentligt, at Kommunernes Landsforening og Finansministeriet havde sat en ny dagsorden for folkeskolens arbejdskultur. Scenen var Scandinavian Congress Center i Aarhus, hvor i alt 954 borgmestre, kommunalpolitikere og embedsmænd var til en todages debat. Ved mødets start meddelte Kommunernes Landsforenings formand, Jan Trøjborg (S), der var socialdemokratisk borgmester i Horsens, at det nu ville blive et kommunalt krav at få danske skolelærere til at undervise mere. Han fortalte kredsen af lokalpolitikere, at ifølge en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening brugte lærerne i gennemsnit kun 39,6 procent af deres arbejdstid på egentlig undervisning, hvor de stod med børn i et klasselokale. Finansministeren var til stede i Aarhus og kvitterede straks: “På det punkt har KL min klare opbakning,” sagde Bjarne Corydon. “Jeg er enig i, at vi bør gå efter en situation, hvor lærerne underviser mere og tilbringer mere tid sammen med eleverne i deres arbejdstid. Jeg tror, det vil være godt for alle parter.” Før kongressen havde Jan Trøjborg offentligt bedt finansministeren om en reformpause, men fået nej. “Kommunerne har ikke taget den sidste svære beslutning,” sagde finansministeren. Efter fem år i det nypløjede kommunale landskab med dets indbyggede krav om effektivisering – og fire år efter den 96
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 96
29/08/2017 09.56
internationale finanskrise og de nedskæringer, den medførte – kunne finansministeren fortælle de kommunale politikere, at kravene i de følgende år ville blive skærpet. Han brugte ordene “økonomisk benlås” for at fortælle borgmestrene, hvad de kunne vente sig. Borgmestrene måtte alle tage deres egne “jahatte” på og gentage de mantraer, som deres chefer og mellemledere i disse år brugte over for medarbejdere overalt i det offentlige Danmark. At være konstruktiv, at kigge fremad, at nyde det halvfulde glas og ikke det halvtømte, at plejer var død, og at der overhovedet ikke var noget at gøre, fordi beslutningerne var taget på højeste sted. Der var ingen pardon. Rationalisering og effektivisering var regeringens politik, som de kommunale politikere måtte gennemføre. Så hvis ikke det var lærerne, der skulle effektiviseres, måtte det blive andet kommunalt personale. Samme år skulle man lukke 231 skoler. Mindst hver syvende skole ville blive fusioneret med andre eller nedlagt. Det var statens politik, at det skulle være sådan.10 procent af landets lærere havde forladt styrken siden 2008. Umiddelbart efter Kommunernes Landsforenings møde indkaldte Danmarks Lærerforening til en ekstraordinær kongres for at mobilisere kræfterne til en mulig konfrontation med Kommunernes Landsforening og staten. Lærerforeningens jurister begyndte også at søge aktindsigt i Finansministeriet og Undervisningsministeriet for at få oplysninger om den hemmelige arbejdsgruppe, hvis eksistens nu var blevet afsløret. På Christiansborg var undervisningsminister Christine Antorini i gang med sit politiske svendestykke, der skulle afhænge af arbejdsgruppens arbejde: “Jeg vidste ikke, at jeg skulle med i regeringen, før Helle 97
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 97
29/08/2017 09.56
Thorning ringede på valgaftenen og spurgte, om jeg ville være undervisningsminister. Det lå ikke automatisk i kortene, at det blev en socialdemokrat, for undervisning er De Radikales hjerteblod, og vi havde ikke haft området siden 1982,” siger Christine Antorini. Lige så bemærkelsesværdigt var det, at de tre kommende regeringspartier havde været splittet på skoleområdet gennem hele VK-regeringens tid. SF og De Radikale holdt sig væk, mens Socialdemokraterne lavede skolelove med de borgerlige og gennemførte de omdiskuterede nationale test af folkeskolens elever. “Historisk har Socialdemokratiet altid stået for en mere national folkeskole. Hermed mener jeg en skole, hvor børnene skal lære det samme, uanset om de bor i Frederikshavn eller på Frederiksberg. I modsætning til De Radikale og SF, der har tradition for, at skolerne selv i højere grad definerer undervisningen,” siger Christine Antorini. “Spørgsmålet om de nationale test skilte os, og Socialdemokraterne var de eneste fra rød blok, der var med i forligskredsen om folkeskolen gennem 00’erne. Vi mente, at der trængte til at blive strammet op, når 15-17 procent af en årgang forlod skolen uden at kunne læse, skrive og regne ordentligt.” Nu skulle de tre partier reformere folkeskolen sammen. “Siden 1960 havde eleverne mistet, hvad der svarer til ét års skolegang, hvis du gør det op i minutter over ni år. Først lukkede skolen om lørdagen, så blev timerne skåret ned til 45 minutter, og siden sparede man ved at gøre skoledagene kortere. Lige indtil vi kom i regering, blev der sparet på tiden,” siger Christine Antorini. “Derfor ville vi have en helhedsskole med flere timer og give skolerne en pose tid til at variere undervisningen og 98
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 98
29/08/2017 09.56
knytte det praktiske sammen med det boglige. Vi var optaget af, at der skulle være et fast timetal for elever over hele landet, så man ikke bare kunne høvle af, når riget og kommunerne manglede penge.” S-SF-R-regeringen skulle nå at blive næsten 10 måneder gammel, før de tre partiers uddannelsesordførere i august 2012 havde klappet idéerne så meget af med hinanden, at ministeren kunne tale om sin vision Ny Nordisk Skole på det traditionsrige Sorø-møde, hvor toppen af landets undervisningsverden samles hver sommer. Her blev Christine Antorinis tanker om en sammenhængende skole præsenteret. En skoledag, hvor undervisningens elementer er tænkt ind i hinanden, hvor matematik og fysik bliver kombineret med sløjd, og eleverne skal bevæge sig, før de går hjem. Ministeren fordrede, at alle skulle arbejde sammen om den nye skole: politikerne, lærerne, forældrene og elevernes organisationer. “Så var det da pisse-, pisseærgerligt, at skolereformen blev præsenteret næsten samtidig med, at overenskomstforhandlingerne startede,” siger Christine Antorini i dag. Det blev senere opfattet sådan, at de godter, der blev delt ud – om en helt ny og moderne folkeskole – med fuldt overlæg blev kædet uløseligt sammen med de krav, der blev stillet til en fuldstændig ændring af lærernes arbejde. “Nogle siger, at det var helt bevidst – men planen var, at vi skulle have lanceret reformen langt tidligere – men vi kunne jo ikke gøre det, før de tre regeringspartier var enige om rammen.”
2017079_Søren og Mette i benlås_Indhold.indd 99
29/08/2017 09.56
3
100
125
“Skal vi shake hands ...?” lød det fra finansminister Bjarne Corydon, da han mødte lærernes formand ved Folketingets udgang. Anders Bondo Christensen svarede ikke. Han havde tårer i øjnene og en klump i halsen og var på vej ud på Christiansborg Slotsplads for at fortælle mere end tusind forsamlede skolelærere, at de havde tabt alt. Søren og Mette i benlås går helt tæt på den dramatiske konflikt og beskriver den kulturkamp, der udspillede sig. For folkeskolereformen handlede om mere end lærernes arbejdstider og længere skoledage for de danske elever. Det handlede også om et helt nyt Danmark og om at effektivisere, styre og måle.
9
788740
034387
Politikens Forlag
Anders-Peter Mathiasen
Var lockouten af landets lærere og den efterfølgende skolereform en hård fødsel på en smuk vision om at gøre folkeskolen til en skole i verdensklasse? Eller var den en ren spareøvelse og et dødstød til folkeskolen som en folkets skole?
19
Søren og Mette i benlås
”Set med strategiske øjne var det klogt at gennemføre de største McKinsey-øvelser på kreative, stærke statslige arbejdspladser, hvor modstanden var stærk og velartikuleret og alligevel blev overtrumfet. Hvor de faglige organisationer og tillidsmænd protesterede og råbte så meget op over fyringer, at alle blev døve, og ingen politiker efterhånden hørte efter på klagesange om faglig deroute og udsalg af arvesølv. Efter at overlæger, professorer og redaktører var blevet tavse, stod døren åben for samme effektivitetsprocedure i de mere ydmyge offentlige professioner.”
2
125
2
100
3
3
Anders-Peter Mathiasen
200
3
Søren og Mette
i benlås
En kritisk krønike om folkeskolen, lærerlockouten og new public management
Anders-Peter Mathiasen (f.1959) er uddannet historiker og journalist. Han er forfatter til bogen Det Bedste Bud (2015) om Dong-sagen og medforfatter til Hvem ligger hvor (2001), Dan Lynge: Mit dobbeltliv (2005), Blekingegadebetjenten (2007), Politiets hemmeligheder (2009) og Fra Edderkoppen til Makrellen: Den danske underverden 1944-2004 (2011). Har modtaget Victor-prisen, Kristian Dahls Mindelegat og er dobbelt vinder af Cavlingprisen.