Turen går til Athen & Græske fastland by JP/Politikens Forlag

9,5 mm

Patátes kartofler

Athens metro

Pátates tiganités pommes frites

Linie 1: Kifissiá - Piræus

OST

Linie 2: Agios Antonios - Agios Dimitrios

Feta salt hvid fåreeller gedeost

Linie 3: Eleftherios Venizelos - Egaleo Sporvogn: Sintagma-Asklipio Voula-Fáliro (SEF) Linie 1 KIFISSIÁ

Suburban-tog

Kasséri mellemstærk ost Myzithra sød frisk cremeost

Kat

SØDE SAGER

Maroússi

Linie 2

Baklava filoroulade fyldt med honning og nødder

Iraklio Pefkákia Perissos

Yaurti yoghurt, serveres med lokal honning

FISK Astakós ægæisk hummer, dampet, bagt eller som salat

ANTHOUPOLI

Barbúnia gulstribet mulle Gharídes store middelhavsrejer Kalamarákia babyblæksprutte, tiarmet Ktapódi blæksprutte Marídes småfisk, stegte Sardeles sardiner, grillede eller saltede Xifías sværdfisk, grillet eller stegt i tykke skiver GRØNTSAGER Gigantes limabønner Fasoles små hvide bønner Fava bønnepuré Chorta vilde grønne blade, kogt Gemista tomátes, fyldte tomater piperiés eller peberfrugter

Retsina hvidvin tilsat harpiks Ouzo anisbrændevin Metaxa lokal brandy Ghála mælk Neró vand Café ellenikó græsk kaffe (glikó, metrió, (sød, mellem, sketo) uden sukker) Café frappé kold neskaffe med isterninger Tsai te

Aghia Varvara

Banegård

Eleonas

Metaxourghio

Kateháki Ambelokipi

Megaro Moussikis

Argyroupoli HELLINIKÓ

Aláti salt

TUREN GÅR TIL

TUREN GÅR TIL NETTET

SYMBOLER I BOGEN

ATHEN &

GRÆSKE FASTLAND BLIV INSPIRERET Få gode idéer og tips til alle typer rejser: storbyferie, sol og strand, backpacker, camping, shopping og meget mere. BLIV GUIDET Hvad sker der lige nu i Phuket? Hvor er New Yorks bedste restauranter og Sydfrankrigs skønneste strande? FIND REJSEN Find de bedste tilbud på flybilletter, hoteller eller charterrejser. Søg på tværs af utallige andre rejsesider – på én gang.

Linie 2

Pipéri peber SA R O N I SK E B U GT

politikensforlag.dk/rejser

T3 T5

ISBN 978-87-400-1329-0

politiken.dk/rejser

Turen Går Til

Záxari sukker

ASKLIPIO VOULA

101877_cover_tgt athen 0701_r1.indd 1

Linie 3 LUFTHAVN ELEFTHERIOS VENIZELOS

TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

Alimos

Vútiro smør

Ksídhi eddike

OMONIA Panepistímio

Koropi

Evangelismos MONASTIRAKI Thissio SYNTAGMA (Bus X95 til lufthavnen) Acrópoli Petralona Nikea Sygroú-Fix Tavros Kalithéa Neos Kósmos Maniatika Mosháto Aghios Ioánnis PIRAEUS (Bus X96 til lufthavnen) Dafni (Bus X97 til lufthavnen juli-aug.) Lini T4 e1 T4 T5 T3 AGIOS DIMITRIOS Fáliro Dimotiko Theatro Edem Iliopoli

Psomí brød

Ládi olie

PeaniaKantza

Ethniki Amyna

Keramikos

Korydallos

ANDET

Moustárda sennep

Holargos

Viktoria Panórmou

Larissis

Pallini

Nomismatokopio Aghios Nikoláos ATTIKI

Sepolia

Egaleo

Ag. Paraskevi

Kato Patissia

Agios antonios AGHIA MARINA Linie

Halandri

Aghios Eleftheríos

Peristeri

DRIKKEVARER

Chimá husets vin

DOUKISSIS PLAKENTIAS

Ano Patissia

Stifádo kødstuvning med tomater og løg Krasí (áspro, vin (hvid, rød) kókkino)

Irini

Nea Ionia

Lukumádes friturestegte doughnuts dyppet i honning

Souvlaki spyd med kødstykker

Neratziotissa

BOGEN DÆKKER Athen & Atikka, Peloponnes & De Saroniske Øer over Centralgrækenland, Thessalien & Sporaderne, Vestkysten & Epiros til Nordgrækenland & Thassos. Bogen giver et indblik i dagligdagen i Grækenland og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

POLITIKENS TUREN GÅR TIL ATHEN & GRÆSKE FASTLAND

Spanáki spinat

PolForlag

Politikensforlag

SYMBOLER I TEKSTEN A Afstand a Airport/flyforbindelse B Badestrand/bademulighed z Biludlejning/bilrute Z Bjergtop/bjergrigt b Busforbindelse/-station C Café c Camping y Cykelrute/cykeludlejning E Entre F Feriebolig f Færgeforbindelse G Golf g Guidet tur H Handicapvenligt/ handicapfacilitet h Hospital/nødhjælp o Hotel/hostel n Indkøbsmulighed i Information/turist q Kalender/begivenheder K Knallert/motorcykeludlejning k Kulturminde m Metro N Natteliv 9 Pengeautomat p Posthus € Prisniveau R Restaurant r Ridemulighed/ridecenter D Scubadykning Y Sejlsport/bådudlejning Q Ski/vintersport d Snorkeldykning \ Sporvogn x Taxa t Telefon T Togforbindelse/station O Turistpoliti u Underholdning V Vandretur w www-adresse å Åbningstider

SYMBOLER PÅ KORTENE Byzone Industri/ubebygget område Åbent land Park Naturpark vandresti Seværdig bygning Jernbane 1 Attraktion Til attraktion 1 Bjergtop Busforbindelse/-station Færgeforbindelse Hospital Information Kirke Kloster Landegrænse Lufthavn Metro Motorvej Mur Pas Parkering Posthus Regionsgrænse Sejlrute Sporvognsforbindelse/-station Strand Togforbindelse/-station Udsigtspunkt 805 Vejnummer 2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

UBQ

03/12/15 15:03

TUREN GÅR TIL

ATHEN &

GRÆSKE FASTLAND AF STIG VOGNÆS

POLITIKENS REJSEBØGER

101877_tgt athen 0701.indd 1

01/12/15 06:59

GÅ IKKE GLIP AF ... AKROPOLIS

En ophøjet ø af klassisk ynde midt i den urolige storby. Akropolis (> 26) stråler i sollyset om dagen, og farves gul af elektrisk lys om natten. Hovedtemplet Parthenon (> 28) er bygget i marmor og imponerer stadig med sine elegante linjer og imponerende størrelse.

OLYMPIA

I et frodigt, grønt landskab på Peloponnes (> 61) ligger rester efter templer og idrætsanlæg. Her blev de første olympiske lege afholdt til ære for overguden Zeus. Templerne har givet op overfor tidens tand, men stedets spirituelle stemning er usvækket (> 63).

HYDRA

Bare halvanden time med hydrofoilbåd fra Piræus (> 55), så står man i mylderet på kajen. Hydra (> 90) er uden veje og helt trafikfri, transport foregår med æsel eller bådtaxi. Vandrestøvlerne kan luftes i bjergene, og danseskoene kan flashes i nattelivet langs den lille naturhavn.

METÉORA

Stejle klippeformationer, der hæver sig lodret over sletten er i sig selv et interessant geologisk fænomen. Men at det i 1300-tallet er lykkedes at bygge store smukke klostre på toppen af disse utilgængelige klipper er en næsten overmenneskelig bedrift (> 103).

PAPINGO LANDSBYERNE

Traditionelle huse i natursten, smalle, kuperede gader, frisk bjergluft og afslappet atmosfære. Tæt på den dybe Vikoskløft i nationalparken Vikos Aoös. ligger de to bjerglandsbyer Megalo og Mikro Papingo i afsondret naturskøn idyl (> 126).

101877_tgt athen 0701.indd 2

01/12/15 06:59

INDHOLD O ...................O ..O ..O ..O ..O ..O

BAG OM ATHEN OG GRÆSKE FASTLAND Forord 4 Athen og græske fastland i dag 6 Befolkning og samfund 8 Kunst og kultur 12 Mad og drikke 14 Historie 16 Vigtige årstal 18 Natur og geografi 20 Sport og aktiv ferie 22

ATHEN & ATTIKA 24 PELOPONNES & DE SARONISKE ØER 60 CENTRALGRÆKENLAND, THESSALIEN & SPORADERNE 94 VESTKYSTEN & EPIROS 114 NORDGRÆKENLAND & THASSOS 128 PRAKTISKE OPLYSNINGER Forberedelse 149 Rejse og ankomst 151 Transport 152 Lokale forhold 155 Sport og aktiviteter 160 Årets gang 162 Uheld 163

MINIPARLØR 164 REGISTER 166

101877_tgt athen 0701.indd 3

01/12/15 06:59

101877_tgt athen 0701.indd 4

01/12/15 06:59

EUROPAS YDERSTE HJØRNE ”DET ER HER, Europa begynder,” siger den gamle mand og ser overbevisende ud. Grækeren sidder i skyggen midt på torvet under det store platantræ iført imponerende overskæg og slet skjult stolthed. Han nipper med jævne mellemrum af den lille kop med den kulsorte og stærke kaffe. Indimellem smiler han bredt og brummer en skål, “Jámmas,” mens han hæver glasset med nationaldrikken ouzo, der smager af lakrids, og bliver hvid som mælk, når der tilsættes lidt is eller vand. Den ældre mand sidder og hviler sig på en udendørs café midt i Athen i bydelen Pláka for foden af Akropolisklippen. Klippen rejser sig majestætisk midt i byens centrum og er et værdigt bevis på, civilisation gennem tusinder af år. Oppe på klippen kan man gennem varmedisen se omridset af det store 2.500 år gamle Parthenontempel, der blev bygget som hyldest til Athene, gudinden for visdom og skytsgudinde for Athen. Den ældre mand rejser sig og går langsomt i retning af den gamle kirke, som ligger på nærmeste hjørne. Kirken er lille og ser ydmyg ud. Den er bygget af brune, groft tilhuggede natursten, og har et rødt tegltag. En del ældre grækere kommer forbi i løbet af dagen. De går ind gennem de solide trædøre og dvæler et øjeblik, mens deres øjne vænner sig til det halvmørke rum. Så gør de korstes tegn, tænder måske et lys og kysser flygtigt ikonet med Jomfru Maria. Så er de ude igen, og det hele har kun varet få øjeblikke. SelvNUTIDENS GR ÆKENL AND FORMES BÅDE AF EN TR A DITIONSBUNDE T ORTODOK S RELIG ION OG E N M O D E R N E E U R O PÆ I S K V I R K E L I G H E D.

om den ortodokse græske kirke efterhånden har mistet en god del af sin indflydelse, er de fleste både stærke i troen og stolte af at være grækere. De seneste års gentagne økonomiske, humanitære og politiske kriser har dog sat denne stolthed på en hård prøve, men den lever i bedste velgående. Stolthed over fortiden. Få steder i verden er historien så synlig som i Grækenland. Lige meget hvor man rejser i landet, ser man storslåede templer, imponerende udendørs teatre, smukke statuer i marmor og andre fund fra den tidlige græske civilisation. Og få lande har så gavmildt et landskab, der rummer alt fra bølgende bjerge til sandhvide strande og mageløse øer omkranset af tindrende klart azurblåt vand – og det hele svøbt ind i et klima, en forfrossen nordbo kun kan drømme om. Det er blevet sidst på eftermiddagen. Temperaturen i hovedstaden er stadig over 30 grader, men den værste middagshede er overstået, og den gamle mand er tilbage fra kirken. Han gestikulerer ivrigt og vil absolut vise resterne af det store Dionysosteater, der ligger omme på den anden side af Akropolisklippen. Her blev der fra 300-tallet f.Kr. afholdt folkeforsamlinger, hvor alle borgere havde taleret og hver mand én stemme. Der er også tale om det første rigtige teater i verdenshistorien, hvor de store gamle græske mestre som Aischylos og Sofokles havde premiere på både tragedier og komedier. Åstedet for demokratiets og kulturens fødsel, civilisationens vugge. “Det er her, Europa begynder,” gentager den stolte græker.O F O R O R D

101877_tgt athen 0701.indd 5

01/12/15 06:59

ATHEN OG GRÆSKE FASTLAND I DAG

GÆSTFRIHEDEN ER FORTSAT INTAKT ET LANDSKAB MED bjerge, sletter og uendeligt lange kyster. En madkultur solidt forankret i solmodne grønsager, velsmagende kød og friske fisk. En farverig og dramatisk historie, som danner baggrund for hele den vestlige civilisation. Et klima, der er garant for solvarme somre. Det er ikke så underligt, at turisterne elsker Grækenland. Og kærligheden er gengældt. Grækerne elsker at få besøg – de har nemlig en solid tradition for venlighed og imødekommenhed over for fremmede. Man kan stadig blive budt med til bords hos de lokale på tavernen, og man er stensikker på et venligt svar, hvis man spørger en om hjælp. Denne særlige gæstfrihed – filoxenia – gør Grækenland til et eftertragtet rejsemål. Men grækerne er også glade for turister af en helt anden grund. Turismen er en af landets vigtigste indtægtskilder, da de mange besøgende bidrager med hårdt tiltrængte euro. Og penge er der brug for, når livet leves ’på

FAKTA OM GRÆKENLAND Officielt navn: Den Hellenistiske Republik (Elliniki Dimokratia). Befolkningstal: Ca. 11 mio. Sprog: Nygræsk (dimotiki). Religion: Græsk-ortodokse (ca. 98 %). Gennemsnitlig levealder: Mænd: 77,1 år. Kvinder: 82,4 år Hovederhverv: Turisme/servicefag, landbrug, industri, søfart. Regeringsform: Siden monarkiets afskaffelse i 1974 parlamentarisk republik med præsident. Premierministeren leder regeringen. Parlamentet har 300 pladser. Politiske partier: Syriza (venstrefløj), Nyt Demokrati (konservativt), Gyldent Daggry (højreekstremt), Floden (EU positivt), Kommunister (KKE), Uafhængige Grækere (højreorienteret), Pasok (socialdemokratisk), Største byer: Athen (ca. 4 mio. indb.), Thessaloniki (ca. 1 mio.), Pátras (164.000). Areal: 131.957 km2 (DK 43.098 km2).

græsk’. Grækerne holder af det gode liv. De har ry for at bruge, hvad de har og lidt til. ”Vi arbejder for at leve – vi lever ikke for at arbejde,” er en talemåde, som en del grækere finder frem, når de skal forklare forskellen mellem Nord- og Sydeuropa.

ØKONOMIEN STYRTBLØDER

90’erne og nullerne bragte for alvor velstand til Grækenland. Medlemskabet af EU var en stor økonomisk gevinst, også da den pressede græske drakmer i 2002 blev skiftet ud til fordel for den stærke euro. De økonomiske opgangstider endte imidlertid brat. Finanskrisen og statens lidt for kreative bogføring fik korthuset til at vælte i 2010. Adgangsbilletten til eurozonen havde bl.a. været krav om lav inflation, og at det årlige offentlige underskud højst måtte være på 3 % af bruttonationalproduktet. Ifølge den græske regerings egne tal blev alle betingelser opfyldt, men i løbet af nogle år viste virkeligheden sig at være en helt anden. I de øvrige eurolande bredte der sig en opfattelse af, at grækerne havde ‘snydt på vægten’. I Bruxelles blev der ligefrem mumlet om grexit – at smide landet ud af euroen – ja måske endda helt ud af EU.

SKRUEN STRAMMES

Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB) lånte Grækenland penge, så landet kunne overholde afdragene på sin store statsgæld, men stillede også krav om markante besparelser og reformer. Skiftende regeringer indførte højere moms, højere pensionsalder og højere afgifter. Til gengæld fik de offentligt ansatte lavere løn og mindre pension. Statens virksomheder blev sat til salg, fx dele af havnen i Piræus og luftfartselskabet Olympic Airways. Den nye finanspolitiske kurs fik alvorlige konsekvenser. Økonomien skrumpede, arbejdsløsheden steg og utilfredsheden voksede. Mange grækere mente, at menigmand nu stod med regningen for de velhavendes mangeårige skatteunddragelser samt politikernes overforbrug og skruppelløse nepotisme.

B A G O M AT H E N O G G R Æ S K E FA S T L A N D

101877_tgt athen 0701.indd 6

01/12/15 06:59

PA R T H E N O N T E M P L E T ( > 2 8 ) PÅ A K R O P O L I S K N E J S E R S TA D I G S T O LT I S O L E N T R O D S L A N D E T S M A NGE KRISER GENNE M HIS TORIEN.

STÆRKE POLITISKE FLØJE

Som Europas yderste grænse mod sydøst har Grækenland har i mange år haft en betydelig indvandring, men i løbet af de seneste år er mængden af flygtninge og indvandrere steget eksplosivt. I 2013 var der skønsmæssigt 500.000 legale og 750.000 illegale indvandrere. De mange mennesker har bidraget til de store sociale og økonomiske vanskeligheder. Indvandringen gav også det stærkt højreorienterede parti Gylden Daggry vind i sejlene. Partiet har ifølge meningsmålinger haft op til 12-15 % vælgertilslutning, men har også mistet tilslutning igen pga. en særdeles voldelig opførsel over for både flygtninge og politiske modstandere. På den modsatte politiske fløj finder man Syriza, – et venstrefløjsparti dannet af en koalition mellem 13 mindre organisationer. Partiet, som ofte sammenlignes med Enhedslisten i Danmark, ledes af Alexis Tsipras. På et løfte om stop for sparepolitikken fik Syriza 36,3 % af stemmerne ved valget i januar 2015 og dannede derefter regering sammen med det lille højreparti De uafhængige Grækere (ANEL).

IKKE DEN FØRSTE KRISE

Med en ungdomsarbejdsløshed på omkring 50 % er der mange unge, som er nervøse for

deres fremtid. En rundspørge på Universitetet i Athen viser, at op mod halvdelen af de studerende tænker på at forlade Grækenland, hvis de ikke finder arbejde efter endt uddannelse. Det er naturligvis et alvorligt problem, hvis en stor del af de unge med den bedste og dyreste uddannelse beslutter sig for at søge lykken i udlandet. Den høje ledighed synes imidlertid også at være drivkraft for en mere positiv tendens. Andre unge er søgt ud på landet i jagten på billigere boliger og beskæftigelse. Det har givet de hensygnede landsbyer i yderområderne nyt liv og tiltrængt fornyelse. Landbruget er på den måde blevet styrket, og produktionen af bl.a. oste, honning og økologiske fødevarer er i vækst. Man fornemmer spirende optimisme og ukuelig vilje i flere provinser. ”Denne krise er langt fra den første, som dette land har oplevet,” slår Dimitris Kalaupis fast. Dimitris lever på landet langt fra det travle Athen og driver et lille landbrug samt en lokal taverne. ”Vi opfandt civilisationen – og vi kan gøre det igen. Hvis økonomien kollapser, og alting bryder sammen, så vil jeg tage en sten i hånden. Og af det vand, som jeg presser ud, vil jeg tilberede en pilaf (en simpel risret). Mine børn kommer aldrig til at sulte. Tag ikke fejl – vi overlever.”O A then og græske fastland i dag

101877_tgt athen 0701.indd 7

01/12/15 06:59

BEFOLKNING OG SAMFUND

EN UVIS FREMTID DEN UNGE MAND i hotellets reception smiler imødekommende og byder velkommen på perfekt engelsk. Han er høj, slank, klædt i faconsyet skjorte og har det kulsorte hår redt tilbage. Det venlige smil afslører en perlerække af hvide tænder. Det er intet problem at få et værelse, for hotellet har ledig kapacitet på trods af højsæsonen. Den unge mand i receptionen hedder Lukas, og hotellet tilhører hans onkel. Lukas er 27 år og blev uddannet arkitekt for mere end to år siden. Han har dog endnu ikke fundet arbejde inden for sit fag. Der er langt mellem byggeprojekterne, og endnu længere mellem nyansættelser i branchen. Derfor står han her i receptionen og tager beredvilligt imod sommergæsterne. Den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløshed i EU svinger typisk mellem 22 og 24 %, mens ledigheden blandt unge i Grækenland konstant er over 50 %. De lavest uddannede har sværest ved at komme ind på arbejdsmarkedet, de højt uddannede klarer sig generelt en anelse bedre. M E D E N U N G D O M S A R B E J D S L Ø S H E D PÅ M E R E END 50 % HAR GR ÆSKE UNGE BÅDE TID OG G R U N D T I L AT D E M O N S T R E R E .

ET LIV I UDLANDET

Lukas lægger ikke skjul på frustrationen over at have gennemført en lang uddannelse, som han ikke kan bruge. ”Hvis jeg vil arbejde som arkitekt, er min eneste mulighed at søge til udlandet. Det har flere af mine studiekammerater allerede gjort,” siger han. To er taget til Tyskland, en har fået arbejde hos noget familie i London, og en er flyttet til Østrig. En undersøgelse fra universitetet i Thessaloniki viser, at mere end 125.000 veluddannede unge grækere har forladt landet siden 2010, og alt tyder på, at antallet er støt stigende. Der er en solid græsk tradition for at udvandre i krisetider. Der var fx massiv udvandring efter den blodige græske borgerkrig, som efterlod landet splittet og fattigt. Adskillige grækere flygtede også i forbindelse med militærdiktaturet fra 1967 til 1974. Statistikken viser, at omkring en million grækere udvandrede i årene mellem 1955 til 1970. Det svarer til næsten 10 % af befolkningen. En del slog sig ned i et europæisk land, andre flyttede til Australien eller Nordamerika. I dag bor omkring syv millioner grækere uden for landets egne grænser. Lukas vil dog helst

BAG OM

101877_tgt athen 0701.indd 8

01/12/15 06:59

blive i Grækenland, hvis det overhovedet er muligt. ”Det er jo verdens smukkeste land,” siger han og smiler bredt. “Og det er jo her, min vidunderlige familie bor.” Stærkt sammenhold ligger dybt funderet i de græske familier. Og det har også et økonomisk aspekt. Pengene er blevet mindre blandt grækere med små eller mellemstore indkomster. Gennemsnitslønningerne er faldet med omkring 25 % i de seneste år, og mindstelønnen er skåret fra 6.500 kr. i 2012 til ca. 5.000 kr. i 2015.

FINANSER OG FATTIGDOM

Lukas har ikke noget imod at tale om det økonomiske stormvejr i sit hjemland. Han fortæller med stor passion om de seneste års voksende fattigdom, som er en direkte følge af de besparelser, som skiftende regeringer har indført. I Grækenland kan man kun få dagpenge i seks måneder, og det skønnes, at 1,3 millioner arbejdsløse klarer sig uden støtte. I steder bliver de typisk forsørget af familien, hvis eneste indtægt, på grund af ledighed, kan være bedsteforældrenes pension. ”Men det er ikke det værste,” understreger Lukas. ”Hvis man ikke har job, har man heller ingen sygeforsikring, da disse ordninger typisk er knyttet til en ansættelse. Det betyder, at man selv skal betale, hvis man har brug for en læge. I dag er omkring 1/3 af befolkningen uden sundhedsforsikring, og

mange har ikke råd til at lade sig behandle eller indlægge på sygehuset. ”Det er forfærdeligt, disse mennesker er fuldstændigt ydmyget.” Lukas ryster bedrøvet på hovedet.

HVEM HAR SKYLDEN?

Han mener, at flere bærer ansvaret for landets økonomiske situation, ikke mindst de skiftende regeringer landet har haft i de seneste årtier. ”Det er i hvert fald ikke min generation, der i årtier har stemt på de korrupte politikere, som har bragt landet ud i dette morads. Men det er os, der får regningen.” Han erkender, at landet har brug for gennemgribende reformer, ikke mindst når det drejer sig om at få virksomheder til at betale skat. Ifølge en højtstående græsk embedsmand benyttes der ofte et 4-4-2 system, når virksomheder skal afregne skat. Det vil sige, at hver gang, der skal betales 10 euro, får embedsmanden 4 euro til egen lomme, mens virksomheden beholder 4 euro, og staten får de sidste 2 euro.

EUROPÆISK STØTTE TIL BANKER

Lukas understreger dog også, at en væsentlig del af ansvaret for det økonomiske kaos ikke skal findes i Grækenland. Her tænker han på de franske og tyske banker, der efter hans mening viklede landet ind i et spindelvæv af hurtige lån og luftige finansielle spekulationer. “Disse private banker har lånt os penge, selvom de udmærket vidste, vi ikke kunne betale dem tilbage. De seneste års nye lånepakker fra EU er aldrig nået til Grækenland, i stedet er de gået til afdrag på gamle banklån. Det er i virkeligheden udenlandske banker, som har fået støtte, ikke det græske folk,” fastslår Lukas. Han virker dog ikke overvældende bekymret. På trods af de uafklarede fremtidsudsigter både for sig selv og for landet, smiler han stadig fra sin plads bag skranken. Lukas sænker stemmen og fortæller, at han drømmer om en gang at starte sin egen tegnestue. Han håber at kunne tilbyde arkitekthjælp til de lokale byggefirmaer, når der igen kommer gang i byggeriet.O FA M I L I E S A M M E N H O L D PÅ T VÆ R S A F G E N E R A T I O N E R E R V I G T I G T O G U D G Ø R E T Ø KO N O M I S K O G S O C I A LT S I K K E R H E D S N E T. B efolkning og samfund

101877_tgt athen 0701.indd 9

01/12/15 06:59

BEFOLKNING OG SAMFUND

DET BLI’R I FAMILIEN “EN GRÆKER VIL ALTID holde sammen på familien. Familien er selve fundamentet i det at være græsk,” siger Loukia bestemt. Loukia Beróta er pensioneret gymnasielærer. En græsk kvinde på 62 år med en levende mimik og et nærværende blik. “Vi grækere føler et stort ansvar over for hinanden inden for familien,” fastslår hun. “Ikke kun til de nærmeste, forældre og søskende, men også til fætre, kusiner, onkler, tanter. Vi er tæt knyttet både følelsesmæssigt og økonomisk. Har du brug for hjælp, kan du altid regne med støtte fra din egen familie.” I det samme ringer Loukias mobiltelefon. Da hun ser navnet, løfter hun den straks til øret med et undskyldende blik. Det viser sig at være Loukias yngste søn, som vil høre, om han må komme til aftensmad samme aften. Loukia og hendes mand har to sønner, der begge for længst er flyttet hjemmefra – men de er altid mere end velkomne til at kigge forbi ved spisetid.

BUNDET AF NORMER

I Grækenland er det ikke velset for unge par at flytte sammen, før de er gift. Det sker måske i de større byer, men ikke i de mindre. “Nej, ikke ude i landsbyerne,” som Loukia understreger, for “det er ikke passende. Tænk nu, hvis de forlader hinanden igen. Hvem vil have sådan en kvinde til hustru? Ingen. Selvfølgelig er de unge ikke jomfruer, når de bliver gift nu til dags. Men det er bestemt ikke almindeligt at få børn uden at være gift …” Loukia smager på kagen på sin tallerken og fortsætter: “I landsbyerne lever man ofte sammen med hele familien i et stort hus. Så kan man bygge til, efterhånden som familien vokser. Eller børnene kan flytte ind et sted i nærheden. I byerne bor man ikke altid i samme hus, men ofte i samme kvarter. I hvert fald taler man sammen næsten hver dag.” Selv i en millionby som Athen synes den græske ungdom altså at være bundet af normer næsten på samme måde som i landsby-

erne. Men noget oprør må der vel være mod familiens autoritet? Loukia nikker: “Ja, det er rigtigt. Nu om dage er de unge da mere frie til at gøre, hvad de har lyst til. Mange unge forlader deres hjemby og rejser til en af de store byer, hvis de skal studere. Så med tiden vil traditionerne sikkert ændre sig.” Hun trækker på skuldrene og tøver et øjeblik. “Men hvis ikke de rejser væk, bliver børnene for det meste boende hjemme, indtil de skal giftes. Sønnerne kan sagtens blive boende, til de er 30 år, hvis de vil. Pigerne flytter som regel hjemmefra lidt tidligere.”

FAMILIER KNYTTES SAMMEN

Selv om familien har særdeles høj prioritet og autoritet i Grækenland, og ægteskabet sættes uhyre højt, er der dog ikke tale om arrangerede ægteskaber: “Nej, nej,” protesterer Loukia og ryster ivrigt på hovedet. “Familien kan kun give råd, men det er børnene selv, der bestemmer i sidste ende. Det er klart, at et ægteskab altid vil betyde tættere forbindelser mellem to familier – den slags er vigtigt. Også fordi brudens forældre gerne giver en stor medgift.” Og her tænkes ikke bare på et spisestel til tolv eller en dyr bryllupsrejse. Medgiften kan være et

F Ø D S E L S R AT E N I G R Æ K E N L A N D E R M E D N I Å R L I G E F Ø D S L E R P R . 1 0 0 0 I N D B YG G E R E L AV E R E END I DA NM A RK. 10

B A G O M AT H E N O G G R Æ S K E FA S T L A N D

101877_tgt athen 0701.indd 10

01/12/15 06:59

hus eller en lejlighed, hvis forældrene har råd. Eller noget andet, som giver børnene et grundlag for at klare sig godt. “Der er ingen regler om, at brudens forældre skal give en stor medgift, men mange gør det – det er en gammel skik,” som Loukia udtrykker det.

DEN HELLIGE ÆGTESTAND

I Danmark har antallet af borgerlige vielser overhalet de kirkelige. Sådan er det ikke i Grækenland. Grækerne anses for at være et af de mest troende folk i Europa. Ifølge en EU-undersøgelse bliver de kun overgået af maltesere og cyprioter. Den græskortodokse gren af kristendommen er en konservativ trosretning (græsk: hē orthē doxa, som både betyder ’den rette lovprisning’ og ’den rette tro’) og er i egen selvforståelse forblevet tro mod den oprindelige kristendom. Den ortodokse kirke brød med den romerskkatolske kirke og paven i Rom ved Det store skisma i år 1054. Messerne i Grækenland har ikke ændret sig i flere århundreder – de foregår stadig på oldgræsk og varer omkring tre timer. Selv om antallet af kirkegængere er faldet betydeligt i de senere år, spiller religionen stadig en stor rolle. Loukia nikker ivrigt: “Ja, jeg har hørt, at skilsmisseprocenten i Grækenland er en af de laveste i Europa. Da jeg var ung, var en skilsmisse i hvert fald utænkelig. Der kom godt nok en lovændring i 1982, der gjorde det lettere at blive skilt.

Og nu, hvor det er almindeligt, at kvinder har uddannelse og eget arbejde, forekommer der skilsmisser af og til, men det er altså stadig sjældent.” Loukia har ret. Skilsmisseprocenten i Grækenland er ifølge EU-statistik en af Europas laveste – kun Irlands og Italiens er lavere. Til sammenligning har Danmark næsten tre gange så mange skilsmisser som grækerne.

FAMILIE FORPLIGTER

Bedstemoderens rolle i familien er ofte at passe børnebørnene, mens de er små, hvis børnenes mor har et arbejde. Derfor findes der kun få daginstitutioner i Grækenland. Der er også langt mellem plejehjemmene: “Plejehjem er der ingen, der bryder sig om,” fastslår Loukia bestemt. “Det ville være nedværdigende for familien at være nødt til at anbringe forældre eller bedsteforældre sådan et sted.” Det forventes, at familiens sønner støtter deres forældre økonomisk, hvis de kan. Men det er døtrenes opgave at have deres far eller mor boende, når de ikke længere kan klare sig selv. Som Loukia konkluderer med et glimt i øjet: “På den måde undgår kvinderne også at komme til at bo sammen med deres svigermor.” O I KO N E R E R I S Æ R B R U G T I D E N O R T O D O K S E T R O O G E R S O M R E G E L M A L E T M E D O L I E FA R V E R PÅ T R Æ - H E R I E N S M A L U D G AV E .

B efolkning og samfund

101877_tgt athen 0701.indd 11

01/12/15 06:59

101877_tgt athen 0701.indd 60

01/12/15 06:59

PELOPONNES & DE SARONISKE ØER I bjergenes kølige højder er der stille. Lige bortset fra insekternes summen og lyden af dinglende klokker, der fortæller, at bjerggeder er på vej. Terrænet veksler mellem nøgne klipper, rødbrun jord og grønne bjergsider med høje cypresser. Himlen er lige så blå som baggrunden på de fleste græske postkort.

Mykenske slotte, antikke græske templer, byzantinske byer, frankiske fæstningsværker og rester efter den tyrkiske besættelse ligger spredt over det meste af Peloponnes. Området har i tusindvis af år spillet en vigtig rolle i græsk historie, og er i det hele taget et skatkammer for alle med interesse for historie og arkæologi. Blandt de vigtigste historiske attraktioner er det antikke Olympia – stedet, hvor de første olympiske lege fandt sted – og den imponerende løveport ved indgangen til ruinbyen Mykene, bygget af tonstunge sten. På Peloponnes finder man også de velbevarede rester af det store teater ved Epidauros og byen Mistrás, hvor den byzantinske civilisation udfoldede sig i 1300-tallet. Peloponnes er desuden det moderne Grækenlands fødested. Krigen mod den tyrkiske besættelse blev indledt her i 1821, og det var også på Peloponnes, de afsluttende kampe M I D D E L A L D E R B Y E N M O N E M VA S I A I N D B Y D E R TIL BÅDE ROM ANTISKE SLENTRETURE OG L ANGE A F T E N E R PÅ E T A F B Y E N S M A N G E S P I S E S T E D E R .

foregik. Byen Nafplio blev i 1828 landets hovedstad, og hovedsæde for den første præsident. Da landet efter få år blev et monarki flyttede den nyudnævnte græske kong Otto også til Nafplio. Først i 1834 blev kongens residens henlagt til den ny hovedstad - Athen. Området byder på andet og mere end historie. Rundt langs kysten kan man finde gode strande, smukke bugter og talrige naturhavne. Skovbrande hærger af og til i den tørre sensommer og efterlader uhyggelige sortsvedne spor i den centrale del af Peloponnes. Men heldigvis er naturen sejlivet, og man kan stadig se frugtbare dale med citrustræer og cypresser og store sletter med oliven- og vinproduktion. En landtange på godt 6 km forbinder Peloponnes med resten af det græske fastland. Korintherkanalen betyder, at Peloponnes teknisk set er en ø, tre gange større end Sjælland. Skal man opleve ægte græsk ø-stemning, er De Saroniske Øer et godt alternativ til de mere kendte øer i Grækenland som fx øgruppen Kykladerne sydøst for Attika-halvøen elP eloponnes & D e S aroniske Ø er

101877_tgt athen 0701.indd 61

01/12/15 06:59

Galaxídi

Antírion Rion

Pàstras-Bugten

Kor

inth iske Bug Diákoftó t 28 Égira Dervéni Zachlorou

Egio

Lakópetra

Pátras Kalógria K. Achaia Paralía Kalávrita

Zakynthos

Amaliáda Kouroútas Elis (Ilía) Pirgos 24

Krestana Kakóvatos Tholos

Andrítsena

Dimitsána 27 Stemnitsa Karítena

Hydra

Plaka

Koróni

Paralía

Gíthion

Peloponnés og de saroniske øer

8 Ermióni

Kósta Tiros 34 Spétses

Geráki

Galatás 9

Lakonien (Lakonía)

gé

Ta y

Methóni 22

Kardamíli Finikounda Stoúpa

32 Póros

Sparta Kosmás

Kalamáta Pílos 23

Leonídion

Égina

Paleá Epídauros

Porto Héli

19 13

s ota

Messíni

Piræus

Argolis (Argolída)

Tolo Ìria ArgosBugtenKranídi

Ástros

Evr

Chóra

Nafplio

Megalopolí

Vassæ

Trípoli

Messenien Kiparissía (Messinía)

Joniske Hav

Argos

Athen

Saroniske Bugt

Neméa

Arkadien (Arkadía) Lo

Korinth

Antikke Neméa

Alfiós

Elefsina

Xilókastro Ireon Loutráki 3 Korinth Kiáto 1

Akaien Moni Méga (Achaia) Spileou (Korinthía)

Kilini

Megara

Kap

Moni Agias Lavras

os ú si

P eloponnes & D e S aroniske Ø er

Itéa

Náfpaktos

Messolongi

Itilo 15 Areópoli 16

Kefalá 17

MÁNI 18

Geroliménas

0 10 20 30 40 50 60 km

Kotrónas

Géfira 10

Monemvasía

Nifi

Kokkála Neápoli Lágia Elafónissi Marman Lakoniske Bugt Kithira

UBQ

1 Kortintherkanalen. 2 Gammel Korinth. 3 Hotel Bakos. 4 Antikke Mykene. 5 Argos. 6 Nafplio (Nafplion). 7 Antikke Epidauros. 8 Ermioni. 9 Porto Héli (Portocheli). 0 Monemvasia. q Sparta (Sparti). w Mistrás (Mystras). e Taygétosbjergene. r Kardamíli (Kardhamyli). t Itilo (Itylo). y Areópoli. u Dírosgrotterne. i Tsitsiris Castle o Kalamáta. p Antikke Messene (Itthómi). a Koroní. s Methóni. d Pilos (Pylos). f Antikke Olympia. g Frilandsvandkraftmuseum. h Vandring i Louisioskløften. j Stemnítsa (Ypsoúnda Ypsoús). k Bjergbanen ved Diákofto (Dhiakoptó). l Kalávrita. æ Pátras (Patra). z Égina (Aegina). x Poros. c Hydra. v Spetses. ler Kreta, Rhodos og Kos, der ligger langt fra fastlandet. De Saroniske Øer ligger i Den Saroniske Bugt mellem Piræus og Peloponnes og indbefatter Égina, Agistri, Poros, Hydra og Spetses. Øernes bekvemme placering har for længst gjort dem til populære udflugtsmål, bl.a. blandt athenere, der typisk bruger weekenderne til at smutte ud på en af øerne for at nyde havet og det stille liv. De Saroniske Øer ligger tæt på Athen, men langt fra storbyens forurening og stressende kaos. Øerne er meget forskellige og indbyder til en bred variation af aktiviteter.. Vandreture, badestrande, travle byer, madmarkeder, restauranter og øde landstrækninger, landskaber der kalder på cykel- og scooterudflugter, og først og fremmest havne fulde af liv og oplevelser både til natten og dagen. 62

OVERBLIK Korinth og Argolis (> 62) Lakonien (> 72) Mani (> 76) Messenien (> 77) Olympia (> 80) Arkadien (> 82) Égina (Aegina) (> 86) Agistri (> 88) Poros (> 89) Hydra (Idra) (> 90) Spetses (> 92)

KORINTH OG ARGOLIS Korinth og Den Argoliske Halvø er en guldgrube for alle med historisk interesse. Re-

P eloponnes & D e S aroniske Ø er

101877_tgt athen 0701.indd 62

01/12/15 06:59

KORINTHERKANALEN

k (kort > 62 1) Det giver et sug i maven at stå på Korintherkanalens gangbro og kigge ned i de spejlblanke vandmasser dybt under sig. Klippesiderne skærer sig ned i det blå vand. Vandstriben for foden af klipperne er smal, og slæbebåde trækker store skibe gennem kanalen med kun få meters afstand til hver side. Den romerske kejser Nero tog det første spadestik til dette bygningsværk. Han satte derefter jødiske slaver til at grave kanalen gennem den ca. 6,5 km brede tange, der forbinder Peloponnes med fastlandet. Arbejdet gik imidlertid i stå, og først i 1893 blev kanalen indviet efter 11 års intensivt byggeri. Søvejen mellem Pátras og Piræus blev dermed 200 sømil kortere (370 km). Kanalen har haft afgørende betydning for Piræus’ udvikling til græsk hovedhavn (> 55).

Ved vandoverfladen er kanalen 25 m bred og 8 m dyb og kan kun passeres af relativt små skibe. Derfor har den i dag mistet sin betydning for skibsfarten. Stop ikke på motorvejen over kanalen, da det er strengt forbudt. På motorvejen fra Athen drejes i stedet fra ved Exit A Loutráki. Der er p-plads kort før den gamle landevejsbro. Denne bro har også overgang for fodgængere. Fra maj til nov. kan man bungyjumpe fra jernbanebroen. w zulubungy.com.

GAMMEL KORINTH

k (kort > 62 2) Gammel Korinth er en ruinby 7 km sydvest for nutidens Korinth. Byen blev hærget af jordskælv, genopbygget, udsat for plyndringer og ødelæggelser, indtil et nyt jordskælv definitivt lagde den i ruiner. Korinth var en af oldtidens store handelscentre og den største og rigeste by på Peloponnes, kendt for bronzearbejder og keramik, der var efterspurgt overalt i den antikke verden. I storhedstiden grundlagde bystaten Korinth kolonier i middelhavsområdet bl.a. på Sicilien og på Korfu. I 146 f.Kr. blev byen ødelagt af romerne, men genopbygget som romersk koloni af kejser Cæsar i 44 f.Kr., hvorefter den blomstrede op på ny.

P eloponnes & D e S aroniske Ø er

gionen var det mykenske imperiums magtcentrum 1600-1200 f.Kr. Den romantiske by Nafplio er velegnet som base for udflugter i området. Herfra kan man evt. tage turen til de vigtigste oldtidsbyer i området, Gammel Korinth, Argos, Mykene, Tiryns og Epidauros. Området byder desuden på fine strande og gode overnatningsmuligheder.

A P O L L O N T E M P L E T S S Ø J L E R I G A M M E L KO R I N T H E R 6 M H Ø J E M O N O L I T T E R , D V S . AT D E E R L AV E T I É T S T Y K K E O G I K K E E R S A M M E N S AT A F T R O M L E R , H V I L K E T E L L E R S E R D E T M E S T A L M I N D E L I G E .

KO R I N T H O G A RG O L IS

101877_tgt athen 0701.indd 63

01/12/15 06:59

Romersk teater

Korinth D

ion

Octaviatempel

Lec ha

P eloponnes & D e S aroniske Ø er

Glaukebrønden

Gammel Korinth UBQ

-ve jen

Indgang

Bema Sydstoa

200 400 600 m

Peirenebrønden Juliske Basilika

a Apollontemplet. b Agora. c Museum. d Nikos Taverna. e Akrokorinth. Apostlen Paulus kom til Korinth i år 52 og grundlagde her en af de første græske kristne menigheder, som han senere skrev

MYTEN OM PELOPS’ Ø Der var engang en konge, der hed Oinomaos. Han havde en meget smuk datter, som var omgivet af bejlere. Et orakel havde fortalt kongen, at han ville blive dræbt af en af disse bejlere. Kongen havde derfor bestemt, at alle friere skulle køre om kap med ham i en dyst på liv og død. Væddeløbet foregik med et firspand spændt for en lille stridsvogn – på dette felt var kongen nemlig en sand mester. Oinomaos vandt hver gang over frierne. Han gav dem nemlig et lille forspring og benyttede sin position bagfra til at gennembore dem med en lanse, inden de kom i mål. Sådan gik det tolv gange i træk. Så kom den unge kongesøn Pelops. Han havde hørt om den smukke prinsesse og meldte sig som frier. Da han så prinsessen, blev han hovedkulds forelsket. Pelops havde også hørt om de andre frieres skæbne, og han betalte derfor kongens kusk for at løsne et hjul på kongens vogn. Da løbet blev startet, gik alt, som det plejede. Pelops førte og Oinomaos var lige i hælene på ham – men i samme sekund, som kongen ville bore sin lanse ind i ryggen på Pelops, faldt det ene hjul af kongens vogn. Oinomaos styrtede til jorden og blev slået ihjel. Pelops fik derfor prinsessen og det hele kongerige, som derefter blev kaldt Pelops’ ø, eller på græsk: Peloponnes.

sine Korintherbreve til, og som indgår i Det Ny Testamente. Efter nye jordskælv i år 77 opførte kejser Hadrian og den velhavende Herodes Atticus fra Athen nye pragtfulde bygninger, som bidrog til at gøre Korinth til en af de smukkeste byer i Grækenland. Desværre ødelagde et nyt voldsomt jordskælv i 500-tallet hele byen. Kun Apollotemplet holdt stand. Amerikanske arkæologer begyndte udgravningen af det store ruinområde i 1896.

VÆRD AT VIDE OM GAMMEL KORINTH Gammel Korinth. å Apr.-okt. 8-20, nov.-mar. 8-15. E 6 €. b Fra (nutidige) Korinth hver time. w ancient.eu/corinth/.

Apollontemplet k (kort > 64 a) Syv bastante søjler knejser på plateauet hævet over resten af ruinbyen. Seks meter rager de op fra det solide fundament, de syv søjler, der endnu står tilbage fra det engang så mægtige tempel. De enorme søjler giver et levende indtryk af størrelsen på det oprindelige Apollontempel. Agora k (kort > 64 b) Syd for Apollontemplet fører en trappe ned til et stort romersk handelsområde (agora), og syd for dette ligger en søjlegang (stoa). Midt i søjlegangen ses en marmortribune (bema), hvorfra Paulus meget vel kan have holdt sine vækkelsestaler for byens borgere. Mod øst ligger Juliske Basilika, og ved siden af finder man Peirenebrønden. Mytologien siger, at en kvinde brød ud i en ustoppelig gråd, fordi hendes søn var blevet dræbt af guden Artemis. Da rent vand var dyrebart på den tid, blev hun forvandlet til en kilde, for at vandet ikke skulle gå til spilde. Fra brønden fører en trappe ned til Lechaionvejen. Museum k (kort > 64 c) Vest for agora’en ligger ruinerne efter to mindre templer på hver sin side af stedets museum. Her er også Glaukebrønden, hulet ud i en stor stenblok, som senere blev sprængt under et jordskælv. På museet kan man se statuer, mosaikker og keramik. På den anden side af vejen ses resterne af både et romersk og et græsk teater.

P eloponnes & D e S aroniske Ø er

101877_tgt athen 0701.indd 64

01/12/15 06:59

Akrokorinth k (kort > 64 e) Ca. 4 km syd for Gammel Korinth knejser en 575 meter høj, næsten lodret kalkstensklippe. På toppen af klippen ligger resterne af en stor fæstning. Når invasioner truede, trak befolkningen i sikkerhed på klippen. Fæstningen var næsten umulig at indtage. Man skulle over en voldgrav og gennem tre porte, før man via en stejl sti nåede op til selve fæstningsområdet. Den oprindelige fæstning er fra 600-tallet f.Kr., men er blevet udvidet og ombygget mange gange. Allerøverst lå et Afroditetempel. Der er ikke meget tempel at se i dag, men der er en uforlignelig udsigt over landskabet, hvor man på en klar dag kan se til Kap Soúnion (> 58) og ud over bjergene på det nordlige Peloponnes.

Akrokorinth: å Sommer Dgl. 8-20, vinter ti.-sø. 8:30-15. E Gratis. Egen transport fra Gammel Korinth nødvendig. A 4 km op ad bjerget, ca. 10 min. i bil eller ca. 1 time til fods. w visit-ancientgreece.com/acrocorinth.html.

HOTEL BAKOS

o (kort > 62 3) Loutraki ligger ikke på Peloponnes, men et par km NØ fra Korinth lige på den anden side af kanalen. Loutraki er både badeby og en god base for udflugter til bl.a. Peloponnes. Hotel Bakos ligger centralt, 100 meter fra vandet. Ejet af familien Bakos, som yder fin service. Alle værelser har balkon. Ekonomoy 4, Loutraki. t 274 4022 518 el. 274 4065 130. w hotelbakos.gr. €€.

ANTIKKE MYKENE

k (kort > 62 4) Fra landsbyen Mykene snor den smalle vej sig 2 km op gennem dalen. De dystre ruiner efter antikke Mykene ligger mellem to bjerge og er derfor kun tilgængelige fra vest. Regionen, hvor Mykene ligger, er det område i Grækenland, hvor der er fund fra nogle af de tidligste organiserede samfund. Der er tegn på bebyggelse, der går tilbage til 3000 f.Kr. Den mykenske kultur er den første store civilisation på det græske fastland og er

P eloponnes & D e S aroniske Ø er

Nikos Taverna R C (kort > 64 d) Ligger få meter fra udgangen fra ruinområdet. Ældste restaurant i byen, tagterrasse med udsigt over det arkæologiske område. Menuen kan sammensættes ud fra udbuddet i disken. Ejeren Nikos udlejer også værelser lidt uden for byen, cirka 800 m fra restauranten. Akrokorinthos. t 274 1031 361. €.

BJERGL ANDSSK ABET OMKRING ANTIKKE MYKENE HAR FOR MENTLIG IKKE ÆNDRET SIG MEGET S I D E N B Y E N S S T O R H E D S T I D.

KO R I N T H O G A RG O L IS

101877_tgt athen 0701.indd 65

01/12/15 06:59

P eloponnes & D e S aroniske Ø er

navngivet efter byen. Kulturen stammer fra Kreta og havde sit forbillede i Mellemøsten. Højdepunktet for den mykenske kultur menes at være mellem 1650 og 1100 f.Kr. Nutidens Mykene er domineret af talrige restauranter, hoteller og souvenirbutikker.

VÆRD AT VIDE OM ANTIKKE MYKENE w visit-ancient-greece.com/mycenae.html. Antikke Mykene og museet: å Apr.-okt. 8-20, nov.-mar. 8-15. E 8 €. Køb eventuelt et kort i kiosken ved indgangen. Det viser det antikke Mykene, som arkæologer mener, det har set ud. Kortet er en god guide på vandreture gennem området.

Atreus’ skatkammer (kort > 66 a) Gravkammeret er stort og mørkt, luften fugtig og indelukket. Kun en enkelt lyssøjle rammer rummet fra den store indgangsportal. Akustikken herinde er som i en domkirke. Det skyldes den indvendige form, som kan sammenlignes med en gigantisk bikube med en diameter på godt 14 meter. En 36 meter lang og seks meter bred passage fører hen til gravkammerets høje indgangsportal. Nogle af de sten, der er blevet brugt, har enorme dimensioner – den største er ni meter lang og menes at veje 118 tons. Stedet var oprindeligt et gravkammer, men det vidste man ikke, da det blev gravet ud. Derfor blev det kaldt for Atreus’ skatkammer efter den konge, som ifølge myten grundlagde byen. Kongegraven ligger på venstre hånd lidt før den store p-plads. Neden for vejen mod p-pladsen ses fundamenterne til Mykenes nedre bydel, som menes at have været et handelskvarter.

Gravcirkel

Underjordisk cisterne

Indgang Aigistos´ grav Klytaimnestras´ grav

Nordport

AKROPOLIS

C D

Søjlehus

Mégaron Købmandshuse

NEDRE BYDEL

Mykene 0 200 400 600 m

Byen Mykene (2 km)

UBQ

a Atreus’ skatkammer. b Løveporten. c Gravcirkel A. d Paladset. e Museum. 66

På vejen op mod byporten ligger på højre hånd den såkaldte gravcirkel B, og lidt længere fremme endnu to store gravkamre, som er bygget på samme måde som Atreus’ skatkammer, men de er ikke så velholdte.

Løveporten (kort > 66 b) Allerede i oldtiden var Mykene berømt for Løveporten, byens gigantiske byport, der ledte ind til den befæstede klippeby. De to enorme portstolper er mere end tre meter høje. På tværs af stolperne ligger en massiv, fire og en halv meter lang stenoverligger. Oven på denne solide port hviler et stort, trekantet stenrelief med to løver, som står med forpoterne på et alter med en søjle i midten. Løvernes hoveder mangler, men de skulle efter sigende have været lavet af metal. En teori er, at løverne har været en del af byens eller kongeslægtens våbenskjold. Løveporten ligger for enden af indgangspartiet i en kæmpemæssig bymur, det antikke Mykenes fæstning, bygget af store og tonstunge klippeblokke. Porten har givetvis fungeret efter hensigten dengang som nu, nemlig at få den besøgende til at føle sig lille og ubetydelig mellem de enorme stenmassiver. I portåbningen ses stadig huller efter den låsemekanisme, der har sikret den bastante portdør. Gravcirkel A (kort > 66 c) “Jeg har betragtet selveste Agamemnons ansigt”, skrev den tyske arkæolog Schliemann i 1874 i et telegram til den græske konge. Da arkæologen stod med dødsmasken i guld mellem sine hænder, var han sikker på, at han havde fundet sagnkongen Agamemnons grav. Siden er det imidlertid slået fast, at den gravplads, som ligger lige til højre efter vagttårnet – den såkaldte gravcirkel A – faktisk er anlagt flere hundrede år før Agamemnons tid. Gravcirklen består af to rækker af høje sandstensplader, der danner en cirkel på 27 meter i diameter. I midten af cirklen fandt man ti gravsten (nu på Nationalmuseet for Arkæologi i Athen) og et alter. På gravstenen ses relieffer af mænd i stridsvogne. I dybe skakter er fundet i alt 19 skeletter, det ældste fra 1600-tallet f.Kr. Ni af disse var mænd med guldmasker, otte var kvinder, og to var børn, alle rigt udsmykkede med guld og ædelstene. På det grundlag bygger den antagelse, at gravcirkel A er en

P eloponnes & D e S aroniske Ø er

101877_tgt athen 0701.indd 66

01/12/15 06:59

kongegrav, som har været anvendt over flere generationer.

Museum (kort > 66 e) Museet ligger lidt nord for vejen mellem indgangen og løveporten. Her udstilles fund fra området, bl.a. keramik og lerfigurer. Den berømte dødsmaske i guld er udstillet på Nationalmuseet for Arkæologi i Athen (> 53). Hotel La Belle Helene oR En tilbygning foran huset skjuler, at der inde bag betonfacaden ligger en gammel villa, som efter sigende er et af Grækenlands ældste hoteller (fra 1885). Hotellet er indrettet i det hus, som den tyske arkæolog Heinrich Schliemann boede i, mens han udforskede antikke Mykene. Gæstebøgerne bugner af signaturer fra berømtheder som bl.a. Henry Moore, Jean-Paul Sartre og Claude Debussy. Hotellet har også en restaurant. Hotellet ligger på hovedgaden på vejen ned til Mykene. t 275 1076 225. €.

ARGOS

k (kort > 62 5) Massive mure, imponerende cisterner og spredte ruiner. Argos ligger for foden af Lárissabjerget med rester efter fæstningsanlæg og et stort teater.

Mykenes konge, Agamemnon, blev tvunget af guderne til at ofre sin ældste og højtelskede datter Ifigenia, før han drog i krig i Troja. Agamemnons kone, Klytaimnestra, kunne ikke tilgive ham denne ugerning og tog i sin mands fravær dennes fætter, Aigisthos til elsker. Da Agamemnon vendte hjem fra krigen efter ti år, blev han kort tid efter myrdet af Klytaimnestra og Aigisthos. Agamemnons søn, Orestes, var som dreng blevet jaget ud af Mykene af Aigisthos, men som ung mand vendte han tilbage for at tage hævn. Orestes myrdede Aigisthos tilskyndet af sin søster Elektra, og sammen slog de to søskende også deres egen mor ihjel. Argos er den ældste by i Grækenland. Den har været beboet i mere end 4000 år. På gågaden ligger Arkæologisk Museum, hvor man kan gå på opdagelse mellem bl.a. romerske mosaikker, skulpturer, keramik og bronzefund. Men de fleste spor efter byens lange historie ligger skjult under den nutidige og travle by. Fæstningsanlægget i Argos stammer fra byzantinsk tid (1100-tallet) med senere tilbygninger. Fra borghøjen er der udsigt over sletten og helt ud i øen Spetses 50 km mod sydøst. Med sine 81 stejlt stigende rækker og plads til 20.000 tilskuere var stedets teater, fra 300-tallet f.Kr., et af landets største. På den anden side af vejen ses resterne af romerske bade og et romersk teater. Arkæologisk Museum ligger mellem byens to hovedpladser. å Ti.-sø. 8.30-15. E Entré. Fæstningsanlægget ligger i den nordvestlige del af byen. å Ti.-sø. 8.30 -15. E Gratis. V Til fods via en sti bag teatret (ca. 45 min. relativ hård vandretur). z I bil kan man følge skiltene fra centrum. Teatret ligger I udkanten af byen ved vejen mod Tripoli. å Ma.-lø. 8.30-15. w ancient. eu/argos. E Entré. b Til bl.a. Nafplio, Mykene og Tripoli. T Ligger på strækningen ml. Tripoli og Korinth. n Livligt marked midt i byen hver on. og lø., der tiltrækker folk fra hele oplandet.

NAFPLIO (NAFPLION)

k (kort > 62 6) “Nafplio er den kønneste by i landet!”. Beboerne i Nafplio slutter sig til den lange række KO R I N T H O G A RG O L IS

101877_tgt athen 0701.indd 67

P eloponnes & D e S aroniske Ø er

Paladset (kort > 66 d) I tronsalen, Mégaron, har kongen siddet på sin trone, og her har ydmyge undersåtter kunnet få foretræde for herskeren. Af selve paladset er der intet tilbage, men ved udgravningerne har man identificeret de enkelte rum, bl.a. tronsalen med et ildsted i midten og omgivet af fire træsøjler, der har båret taget. Lige øst for paladset lå et kunstnerkvarter og en bygning, det såkaldte søjlehus, som var bygget helt ud til den stejle afgrund. Nogle har gættet på, at bygningen måske har tilhørt Odysseus’, som det er beskrevet i Odysseen. Ved muren fører 79 fugtige og glatte trin ned til den underjordiske cisterne, hvor vandet blev ført gennem terrakottarør fra en kilde ca. 500 meter øst for borgklippen. Hernede er luften fugtig, underlaget er glat, og der er bælgmørkt. Det er en god idé at medbringe en lommelygte eller telefon.

FAMILIEMARERIDT

01/12/15 06:59

P eloponnes & D e S aroniske Ø er

i 25. Martíou 2. t 275 2024 444. å 9-13 og 16-20. O Kotsonopoulou 5. t 275 2028 131. å 7:30-21. b Argos, Tolo, Epidauros, Mykene. f Flyvebåd: Piræus (sommer) via Saroniske Øer.

S I N TA G M ÁT O S - P L A D S E N I N A F P L I O R U M M E R BÅ DE DE T A RK ÆOLOG ISKE MUSEUM , TO TID L I G E R E M O S K É E R S A M T TA L R I G E C A F É E R .

af lokalpatrioter, der er overbevist om, at dette er tilfældet for netop deres hjemby. Byen har hele tre gamle fæstningsanlæg og en gammel bydel med smalle gader og statelige huse, der giver associationer til Norditalien. Det summer altid af liv på den centrale plads, Sintagmátos, og langs den kønne havnepromenade, der byder på caféer og restauranter af høj standard. Nafplio var Grækenlands hovedstad fra 1828 til 1834. Her blev landets første præsident, Kapodistrias, myrdet af en hævngerrig klan fra Mani-halvøen, og det var også her, at den første græske konge, kong Otto, blev introduceret af stormagterne til de modvillige grækere. Kong Otto boede i byen fra 1833 til 1834. Siden 1980’erne har Nafplio været et populært feriemål, både for grækere og gæster fra andre lande. Det har imidlertid betydet, at prisniveauet er højere end i andre provinsbyer. Nafplio er en perfekt base for udflugter på det sydøstlige Peloponnes. Byen er velforsynet med hoteller, pensioner, restauranter og barer. Der er heller ikke langt til hverken strande eller campingpladser.

VÆRD AT VIDE OM NAFPLIO w nafplio.gr/en/ og w greeka.com/peloponnese/nafplion. 68

Palamidi (Palamidhi) k 1000 trin. Så mange trin må man kæmpe sig op ad for at komme helt op til borgen Palamidi. Men en velfortjent belønning venter forude: Udsigt over hav og by fra 215 meters højde. Palamidi (opført 1711-14) er en del af et stort venetiansk fæstningsanlæg. Det blev i sin tid, med sine store mure, tårne og adskilte gårde, betragtet som et mesterstykke inden for militærarkitektur. Under den græske borgerkrig var her et berygtet fængsel. Byens ældste borg, Akronafplio, der ligger længst mod øst, er også et besøg værd, men er ikke så velbevaret som Palamidi. Palamidi: å Apr.-okt. 8-19, nov.-mar. 8-16:30. Det er muligt at tage en taxa til toppen, men man kan også gå hele vejen op via en stejl trappe sydøst for busstationen. z I bil via en vej fra byens sydøstlige del, tag evt. en taxa. Akronafplio: å Hele døgnet, E 4€. Mezedopoleio O Noulis R Et godt sted at spise frokost. Traditionel familiedrevet græsk taverne med servering både inde og ude. Det er oftest far og datter, som serverer. Stedet byder på det meste fra det klassiske repertoire: Tzatziki, græsk salat, souvlaki, musaka osv. Tavernen ligger i en lille gyde i nærheden af byens centralt beliggende busstationen. Moutzouridou 22, Nafplio. t 275 2025 541. €€. Sintagmátos-pladsen k Et godt sted at nyde en kop kaffe og hvile ud efter en travetur gennem den gamle bydel. På varme dage kan man køle ned i suset fra en af caféernes vandforstøvende blæsere. Mange steder i Grækenland har man omhyggeligt revet alle de moskéer ned, som blev opført under den tyrkiske besættelse, men her på pladsen ligger stadig to gamle moskéer. Den største var sæde for det første græske parlament, den lille moské, fungerer nu som biograf og teater.

P eloponnes & D e S aroniske Ø er

101877_tgt athen 0701.indd 68

01/12/15 06:59

101877_tgt athen 0701.indd 148

01/12/15 06:59

PRAKTISKE OPLYSNINGER FORBEREDELSE REJSETIDSPUNKT

TA X A E R I AT H E N K Ø R E R A L L E E F T E R TA X A M E T E R . O F T E F O R S Ø G E R C H A U F F Ø R E N AT F Y L D E LEDIGE SÆDER OP UNDERVE JS.

Der kræves ingen særlige vaccinationer til Grækenland. Dog er det fornuftigt at sikre gyldigheden af sin stivkrampevaccination.

WEB

w visitgreece.gr – den officielle græske hjemmeside, som har information om museer og seværdigheder og også almindelig turistinformation. w culture.gr – Det Græske Kulturministeriums hjemmeside. Omtale af museer, samlinger og begivenheder. w greek-tourism.gr – historie, beskrivelser, sejlruter, indenrigsfly, hoteller, restauranter osv. w greece-athens.com – henvisninger til hoteller i Athen, restauranter, leje af bil og rejsebureauer. w camping-in-greece.gr. – portal med links til officielle campingpladser. w dmi.dk/dmi/index/verden.htm – Danmarks Meteorologiske Institut; klik på en af de græske byer på Europakortet og få en seksdøgnsprognose.

P R A K T I S K E O P LY S N I N G E R

April, maj og juni samt sep. og okt. er oplagte måneder til en rejse i Grækenland. Temperaturerne er moderate, og der er god plads ved både strande og attraktioner. Blot skal man være forberedt på enkelte regnskyl, og at ikke alle hoteller og taverner er åbne. I juni ligger temperaturen typisk på 20-25 grader. Juli-august er højsæson, hvor temperaturerne let kommer op mellem 30 og 40 grader. Mange steder vrimler med turister, da både grækere og italienere holder ferie i disse måneder. Priserne får også et hak opad. September og begyndelsen af oktober kommer gennemsnitstemperaturen igen ned på 20-25 grader. Badevandet er stadig varmt. Selv om naturen er tør og afsveden, er efteråret ligesom foråret perfekt til vandreture. Grækenland er et let land at rejse rundt i. Infrastrukturen er pålidelig, billig og velfungerende, og folk er venlige, hjælpsomme og høflige. Man kan som hovedregel sagtens rejse rundt uden at have bestilt hotel på forhånd eller at have reserveret bil. Og selv om priserne er steget er niveauet stadig ca 25 % under DKK, hvilket gør det til en relativt billig rejsedestination.

VACCINATIONER

GUIDEBØGER

The Rough Guide to Greece, Rough Guides. Omfattende guide til hele Grækenland. Greece, Lonely Planet. Omfatter både Athen, fastlandet og øgrupperne. Athens, Eyewitness Travel Guides. Visuel guide om Athen. F O R B ER ED EL SE 149

101877_tgt athen 0701.indd 149

01/12/15 06:59

Klima C

Gns.temperatur

Nedbør

mm 150

60 55

140

130

120

110

100

-5

-10

-15

P R A K T I S K E O P LY S N I N G E R

J F M A M J J A S O N D Athen Pátras Thessaloníki

SKØNLITTERATUR

Eleni af Nicholas Gage, Gyldendal 1985. En families grufulde skæbne under Den Græske Borgerkrig og sønnens forsøg på hævn. Vågne drømme af Vassilis Vassilikos, Husets Forlag 2003. Noveller om drømmes indflydelse på virkeligheden og omvendt, fortalt som en bittersød kommentar til livet i Grækenland. Forfaldne lån af Petros Markaris, Solidaritet, 2015. Første bind i en krimitrilogi om kommissær Koatas Haritos, som giver et spændende indblik i den almindelige grækers liv og tanker i en krisetid.

FILM

Zorba – Grækeren (1964), instruktør: Mihalis Cacoyannis. En klassiker, der foregår på Kreta i 1950’erne. Z (1969), instruktør: Costa-Gavras. Politisk thriller om den græske oberstjunta. Rembetiko (1983), instruktør: Costas Ferris. Filmen om rembetiko, den græske blues. My Big Fat Greek Wedding (2002), instruktør: Joel Zwick. Amerikansk komedie om en

græsk-amerikansk kvinde, som forelsker sig i en ikke-græker. Nyfes (en. Brides) (2004), instruktør: Pantelis Voulgaris. Syersken Niki er i 1922 på vej til Amerika sammen med 700 andre postordrebrude, men på skibet forelsker hun sig. Mamma Mia – The Movie (2008), instruktør Phyllida Lloyd. Den ultimative film, hvis man er til ABBA-sange, romantik og postkortskønne, farvemættede billeder fra øen Skopolos.

MUSIK

En af de mest kendte græske komponister gennem tiden er Mikis Theodorakis (f. 1925), som blandt meget andet har skrevet musikken til filmen Zorba – Grækeren. Theodorakis’ produktion er alsidig og omfattende. En enkelt søgning på w youtube.com giver talrige smagsprøver. Dionysis Savopoulos (f. 1944), som kaldes den græske Bob Dylan og er kendt for sin ru og upolerede stemme. Alkinoos Ioannides (f, 1969) synger følsom popmusik på græsk, mens Yiannis Ploutahos (f. 1970) laver musik med en klar tråd tilbage til græsk folkemusik.

KORT

Oversigtskort og bykort udleveres gratis mange steder, men ønsker man gode detaljerede kort over bestemte landsdele, må man købe. Der findes flere gode græske kortforlag, hvis kort kan købes i boghandler og souvenirbutikker over hele landet. Anavasi. w anavasi.gr. Terrain. w terrainmaps.gr. Orama. w oramaeditions.gr. Dette firma har overtaget kortforlaget Road Edition, og dennes butik i Athen, som nu hedder Travel Bookstore, Solonos 71, Athen. De fleste velassorterede boghandlere i Danmark sælger også kort over Grækenland (typisk 1:800.000). Et større udvalg finder man hos: Nordisk Korthandel, Studiestræde 26-30, 1455 København K. t 33 38 26 38. w scanmaps.dk.

PAS

Der kræves gyldigt pas ved rejse til Grækenland. Hvis børn ikke er optaget i forældres pas før 1. okt. 2004, skal de have eget pas. Som turist kan man opholde sig i Grækenland i op til tre måneder. Herefter skal der søges

1 5 0 P R A K T I S K E O P L Y S N I N G E R

101877_tgt athen 0701.indd 150

01/12/15 06:59

om opholdstilladelse. Ønsker man at arbejde, skal man straks søge om opholdstilladelse. Se w graekenland.um.dk. Grækenlands Ambassade i Danmark, Hammerensgade 4, 1267 Kbh. K. t 33 11 45 33. å 8.30–16.30.

REJSEFORSIKRINGER

VALUTA

Euroen afløste i 2002 drakmer som den nationale møntfod. De mest almindeligt accepterede kreditkort er Visa, MasterCard, American Express og Diners Club. Små butikker, mindre hoteller, taverner og caféer modtager ofte ikke kreditkort. Kontantautomater (ATM) findes overalt, dog ikke i de mindste landsbyer. Husk derfor altid at have kontan-

TOLDBESTEMMELSER

Ved indrejse til Grækenland fra et andet EUland kan man afgiftsfrit medtage alt almindeligt rejsegods og ting til brug under rejsen. For afgiftspligtige varer (fx tobak, vin og spiritus) gælder samme bestemmelser som ved indrejse i Danmark. 10 l spiritus og 800 cigaretter til eget brug kan medbringes. Se w toldregler. dk. Ved indrejse til Norge, se w toll.no.

REJSE OG ANKOMST Det er nemt at flyve til Grækenland, enten med charterselskaberne eller med rutefly. Det er naturligvis også muligt at køre i tog eller bil til Grækenland, men det vil typisk tage min. to dage hver vej.

Rutefly fra Kastrup SAS har dgl. afgang til Athen hele året og flyver også til Thessaloniki i sommermånederne. t 70 10 20 00. å 7-22. w sas.dk. Aegean flyver til Athen. w en.aegeanair.com/ Rejsende fra Fyn og Jylland For jyder og fynboer kan det nogle gange betale sig at tage til Hamburg Airport, som også har afgange til Grækenland hver dag. Det kan være dyrere at flyve til Grækenland om sommeren, mens der resten af året er gode muligheder for at flyve til lavpris. De billigste priser findes ofte på flyselskabernes hjemmesider eller via en rejseportal, fx w travelmarket.dk eller w momondo.com.

PAKKEREJSER

P R A K T I S K E O P LY S N I N G E R

Det danske sundhedskort (det gule sygesikringsbevis) dækker kun lægebehandling mv. i Danmark. Ved rejser i EU skal man bruge det blå EU-sygesikringskort, der ved ophold op til et år giver adgang til lægehjælp på samme vilkår som for rejsemålets egne borgere hos behandlere tilknyttet den lokale offentlige sygesikring. Man kan derfor risikere at skulle betale en del af behandlingen, ligesom hjemtransport i forbindelse med sygdom er for egen regning. Det blå sygesikringskort er gratis og kan bestilles via w borger.dk og hos Borgerservice. Man bør have en privat forsikring, der dækker evt. egenbetaling ved behandling i udlandet og ekstraudgifter til hjemtransport i tilfælde af sygdom eller ulykke. Tjek de seneste regler på w sundhed.dk og få nærmere vejledning på w forsikringogpension.dk (tidl. Forsikringsoplysningen). Har man en familie- eller husstandsforsikring kan den indeholde både en alm. rejseforsikring og en rejsesygeforsikring, ellers kan de købes hos: Gouda Rejseforsikring. t 88 20 88 20. w gouda.dk. Europæiske Rejseforsikring. t 33 25 25 25. w europaeiske.dk. ihi Bupa Rejseforsikring. t 70 20 70 48. w scandinavia.ihi.com. Opbevar en fotokopi af din forsikringspolice hos pårørende hjemme eller hos en medrejsende. Personer, som bor i Norge og er på ferie i udlandet, er dækket af Folketrygden i op til et år, men bør skaffe sig helsetrygdkort. Se w trygdeetaten.no.

ter med. Både i banker og hæveautomater skal man betale gebyr.

Mange rejsearrangører sælger færdigpakkede rejser til græske øer, men kun få har Athen og det græske fastland som rejsemål. Her er et lille udvalg: Spies. t 70 10 42 00. w spies.dk. Apollo. t 70 13 33 00. w apollorejser.dk. Svante Rejser. t 33 15 25 25. w svante.dk. Primo Tours. t 88 18 46 18. w primotours. dk. FolkeFerie. t 70 30 10 90. w folkeferie.dk.

ATHENS LUFTHAVN

Der er lufthavne adskillige steder i Grækenland, men Athens Lufthavn, Elephterios Venizelos, er den eneste der modtager rutefly året R E JS E O G A N KO M S T 151

101877_tgt athen 0701.indd 151

01/12/15 06:59

rundt. Lufthavnen ligger 27 km øst for centrum. w aia.gr/. I ankomsthallen er der butikker, hvor man kan købe land- og bykort, det er også muligt at leje bil. Har man brug for et hotel nær lufthavnen, ligger det firestjernede Sofitel i gåafstand over for ankomsthallen. t +30 210 3544 000. w sofitel.com.

P R A K T I S K E O P LY S N I N G E R

TRANSPORT TIL OG FRA ATHENS LUFTHAVN

Afhængig af tidspunktet skal man regne med en transporttid til centrum på mellem 40 og 70 min. z Lufthavnen er forbundet til byen med en motorringvej. Forvirrende nok står der ikke Athen, men Elefsina på vejskiltene ind mod byen. Undervejs er der frakørsler til byens forskellige kvarterer og til motorvejen nordpå (national road 1/E75) og 8 (E94) sydvestpå mod Peloponnes. Der står heller ikke altid Elephterios Venizelos Airport, men Markopoulo på de motorveje, der fører til lufthavnen. Markopoulo er navnet på en mindre by tæt på lufthavnen. b Lufthavnsbusser kører døgnet rundt og er det mest benyttede transportmiddel mellem Athen og lufthavnen. Busserne holder uden for afgangshallen. Her finder man også en billetkiosk, hvor billetter skal købes på forhånd. Prisen er p.t. 5 €, og billetten gælder i 24 timer til videre transport med metro, bybus eller sporvogn. b X93 afgår til Kiffisioú (Kifissos-)busstation (terminal A). Det er herfra, de fleste ekspresbusser afgår videre ud i landet. Transporttid ca. 65 min. b X95 afgår til og fra Syntagmapladsen i Athens centrum. Transporttid ca. 70 min. b X96 kører til Piræus (Karaiskakipladsen ved færgehavnen) døgnet rundt. Transporttid ca. 90 min. b X97 kører til metrostationen Dafni (linje 2/rød). Transporttid ca. 70 min. Herudover er der fem regionale busruter til og fra lufthavnen. En rute går til havnebyen Ráfina, med stop i Loutsa. En anden rute går til den nærliggende lille by Markopoulo, og der er tillige en rute til byen Lavrio nær Attikas sydspids. Endelig er der ruter til Kalyvia og Keratea i den centrale del af Attika syd for Athen. Busserne holder uden for ankomsthallen. T / m Metro- og togstationen finder man ved at gå til afgangshallen og via gangbroen

hen over busholdepladsen. Metroen kører til Athens centrum. Man kan også tage regionaltoget fra lufthavnen til Larissabanegården, som er Athens hovedbanegård med togforbindelser til Nordgrækenland og udlandet. x Taxaerne har faste tariffer til og fra lufthavnen, men spørg for en sikkerheds skyld. En tur til centrum koster 25-35 €.

TRANSPORT METRO

Athen har en velfungerende og effektiv metro. Metroen har tre hovedlinjer, der tilsammen dækker et stort område af byen: m Linje 1 (grøn linje), kaldes også for ISAP, kører ml. Piræus og Kifissiá. m Linje 2 (rød linje) kører ml. Anthoupoli og Helliniko. m Linje 3 (blå linje) kører ml. Aghia Marina og Doukissis Plakentiás. Linjen er forlænget til lufthavnen, men kræver ekstra billet til i alt 8 €. Se plan over hele metroen på bogens bagflap samt yderligere info på w ametro.gr. I metroen er de tre linjer afmærket med farve samt navnet på den endestation, vognene kører mod. Alle tre linjer mødes i knudepunkterne ved pladserne Monastiraki, Omonia og Syntagma. Der er billetautomater ved alle stationer, og de største er tillige manuelt betjente. En billet gyldig i 70 min. koster p.t. 1,20 € og gælder også til sporvogn og bus. Togene kører ca. hvert 5. minut fra kl. 5 til 23:30.

DAG-, TRE- OG FEMDAGESBILLETTER Integrerede billetter som gælder til både bus, trolleybus, metro og sporvogn. En 24 timers-billet koster 4 € (gælder ikke til lufthavnen). En tredagesturistbillet koster 20 € (gælder også til én tur til og fra lufthavnen). En femdagesbillet koster 10 € (gælder ikke til lufthavnen eller til X80). Disse billetter kan bl.a. købes på metrostationerne Syntagma, Omonia og Monastiraki. Børn under seks år kører gratis med offentlige transportmidler i Athen.

1 5 2 P R A K T I S K E O P L Y S N I N G E R

101877_tgt athen 0701.indd 152

01/12/15 06:59

9,5 mm

Patátes kartofler

Athens metro

Pátates tiganités pommes frites

Linie 1: Kifissiá - Piræus

OST

Linie 2: Agios Antonios - Agios Dimitrios

Feta salt hvid fåreeller gedeost

Linie 3: Eleftherios Venizelos - Egaleo Sporvogn: Sintagma-Asklipio Voula-Fáliro (SEF) Linie 1 KIFISSIÁ

Suburban-tog

Kasséri mellemstærk ost Myzithra sød frisk cremeost

Kat

SØDE SAGER

Maroússi

Linie 2

Baklava filoroulade fyldt med honning og nødder

Iraklio Pefkákia Perissos

Yaurti yoghurt, serveres med lokal honning

FISK Astakós ægæisk hummer, dampet, bagt eller som salat

ANTHOUPOLI

Aghia Varvara

Banegård

Eleonas

Metaxourghio

Kateháki Ambelokipi

Megaro Moussikis

Argyroupoli HELLINIKÓ

Aláti salt

TUREN GÅR TIL

TUREN GÅR TIL NETTET

SYMBOLER I BOGEN

ATHEN &

Linie 2

Pipéri peber SA R O N I SK E B U GT

politikensforlag.dk/rejser

T3 T5

ISBN 978-87-400-1329-0

politiken.dk/rejser

Turen Går Til

Záxari sukker

ASKLIPIO VOULA

101877_cover_tgt athen 0701_r1.indd 1

Linie 3 LUFTHAVN ELEFTHERIOS VENIZELOS

Alimos

Vútiro smør

Ksídhi eddike

OMONIA Panepistímio

Koropi

Psomí brød

Ládi olie

PeaniaKantza

Ethniki Amyna

Keramikos

Korydallos

ANDET

Moustárda sennep

Holargos

Viktoria Panórmou

Larissis

Pallini

Nomismatokopio Aghios Nikoláos ATTIKI

Sepolia

Egaleo

Ag. Paraskevi

Kato Patissia

Agios antonios AGHIA MARINA Linie

Halandri

Aghios Eleftheríos

Peristeri

DRIKKEVARER

Chimá husets vin

DOUKISSIS PLAKENTIAS

Ano Patissia

Stifádo kødstuvning med tomater og løg Krasí (áspro, vin (hvid, rød) kókkino)

Irini

Nea Ionia

Lukumádes friturestegte doughnuts dyppet i honning

Souvlaki spyd med kødstykker

Neratziotissa

POLITIKENS TUREN GÅR TIL ATHEN & GRÆSKE FASTLAND

Spanáki spinat

PolForlag

Politikensforlag

UBQ

03/12/15 15:03