Turen Går Til Mexico by JP/Politikens Forlag

9,5 mm

Enchilada suiza Kyllingetacos bagt med chilisovs og gratineret ost

Ciudad Azteca

Pollo en mole Kylling i mole (den særlige og komplicerede mexicanske sovs) Grøntsager Frijoles (Brune) bønner

Ejotes Grønne (snitte-) bønner Maíz Majs Elote Majskolbe Papas Kartofler

Cebolla Løg Ajo Hvidløg Cilantro Koriander Perejil Persille

Frugt Chabacano Abrikos

Durazno Fersken Guayaba Guava Limón Citron (den som i Danmark kaldes lime) Manzana Æble Naranja Appelsin Papaya Papaja (findes i rød og gul variant, den røde er den lækreste Pera Pære Piña Ananas

103120_cover_tgt mexico_0701_r1.indd 1

Cocido Kogt Término medio/ Medium stegt/ rojo/bien cocido rød/gennemstegt Drikkevarer Bebidas Drikkevarer

Refresco Sodavand Agua mineral Mineralvand Con gas/sin gas Med brus/ uden brus Con hielo/ Med is/uden is sin hielo Limonada Limonade Naranjada Appelsindrik Jugo de fruta Frugtsaft/juice Café Kaffe

al 20 Hospitviembre de No tes Insurgen Sur

Helado Is Pan de dulce Fællesbetegnelse for kager, boller, tørkager og wienerbrød

Asado Stegt Barbacoa Dampkogt i ovn eller pakket i agave-/bananblade, lagt på varme sten, dækket med jord og trykkogt i flere timer

Turen Går Til har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

Puebla

Arroz con leche Sød risdessert

A la parrilla Grillet

Ciudad Deporvita

Desserter Flan Karamelbudding

Tilberedning Al horno I ovnen

Velódromo

Albahaca Basilikum

Toronja Grapefrugt

Mixihuca

Tomillo Timian

Plátano Banan Plátano macho Banan til madlavning

Politecnico Olímpica c co mo tzal Indios o zo o Tecnológico Verdes rzo óle zo cap a r i 5 e t r a 4 T El Rosario e Az rre te lP eM jo Fe Nor De lle Múzquíz 8d ta t. ica Va Aquiles Serdán vis o1 sil a Ins v a i d rt -B Lin po illa Rio de Los Remedios e Camarones V D La Autobuses Impulsora 6 del Norte Potrero Martin Carrera s La Raza rio e Nezahualcóyotl t Refinería Tlatelolco s Talismán ini c Buenavista M Cuatro ba hua a l á cu Caminos a ez Bondojito Villa de Ta uitl pot gio tar l l C Po ole ili Garibaldi Va om s Aragón C M Guerrero G te o Panteones Ar e illa lad l su las end gun o l a l e a on ardo e ll t m sm n i L r C B Bosque de San Joaquín p A a ó u No Co luci lgo Te Aragón Ed olin gón a n M ra Canal del Sa Revo Hid Dep. Oceanía A Zócalo Norte Juárez San Juan Oceanía Polanco Morelos de Letrán z e Romero Rubio r uá ced Isabel la 2 Terminal Aérea o S Mer Católica Pin R. Flores Magón Auditorio San Lázaro Salto Candelaria del Agua s Moctezuma San Antonio re Hangares to Abad Constituyentes Balbuena Fray oc mo s D i t Gomez Farías Servando o Hosp. i Aeropuerto Obrera tr Zaragoza a General Tacubaya P Pantitlán 9 o Jamaica Observatorio ro go ico an za as cin ed Agrícola ac 8 n La den 4 ab to 1 pa ro M Oriental r h l i a C La C uc Ch ent ad Viga C Etiopia Canal de Vi ola San Pedro de San Juan X Sta. Anita los Pinos s é Eugenia s rt Tepalcates a o t i C v Coyuya División i e t d del Norte Na es Guelatao lla e San Antonio i Iztacalco l s V d o rta ue ad Zapata Po Peñón Viejo rq n Apatlaco ta Pa s Ve i lo Mixcoac al Erm Acatitla o g Aculco Ejeentr n zi C Escuadrón201 alt Santa Marta Coyoacán 12 c i a ex Atlalilco ay M An Los Reyes Viveros Iztapalapa al r ne Cerro de Tasqueña La Paz Ge la Estrella Culhuacán Las Torres M. A. Barranca del A UAM-I de Quevedo Muerto Ciudad Jardín Constitución de 1917 7 San Andrés La Virgen Tomatlán Universidad 8 Xotepingo Lomas Estrella Nezahualpilli 3 1 Registro Federal 1 . le Textitlán Cal Ote rico El Vergel rifé o onc 1 Linje 1 Observatorio - Pantitlán Estadio Azteca Huipulco Pe z vos e T Oli palera lán Xomali 2 Linje 2 Cuatro Caminos - Tasqueña No apotit ltenco Periférico Z Tla Linje 3 Universidad Indios Verdes Tepepan 3 Tláhuac La Noria eras Bald oc htém s Cuau ente Insurg la Sevil ec ultep Chap án acatl Juan

Arroz Ris Pimiento Peberfrugt

Plaza Aragón

4 5 6 7 8 9 12 A B

Linje 4 Sta. Anita - Martin Carrera Linje 5 Pantitlan - Politécnico Linje 6 El Rosario - Martín Carrera Linje 7 El Rosario - Barranca del Muerto Linje 8 Garibaldi - Constitución de 1917 Linje 9 Tacubaya - Pantitlán Linje 12 Mixcoac - Constitución de 1917 Linje A Pantitlán - La Paz Linje B San Lázaro - Ciudad Azteca Linje Tren Ligero Tasqueña - Xochimilco

Huichapan Francisco Goitia

POLITIKENS turen går til Mexico

Carne de cordero Lammekød

Bogen dækker Mexico City og omegn, Yucatán, det sydlige Mexico med Golfkysten, højlandet og Stillehavskysten samt det nordlige Mexico. Bogen giver et indblik i dagligdagen i Mexico og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, natur og geografi, mad og drikke. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

TT Grafik

Metro Mexico City

Carne de cerdo Svinekød

turen går til

TUREN GÅR TIL nettet

SYMBOLER I BOGEN

mexico BLIV INSPIRERET Få gode idéer og tips til alle typer rejser: storbyferie, sol og strand, backpacker, camping, shopping og meget mere. BLIV GUIDET Hvad sker der lige nu i Phuket? Hvor er New Yorks bedste restauranter og Sydfrankrigs skønneste strande? FIND REJSEN Find de bedste tilbud på flybilletter, hoteller eller charterrejser. Søg på tværs af utallige andre rejsesider – på én gang.

Xochimilco

Terminal Terminal og omstigning Omstigning Lokalstationer

politikensforlag.dk/rejser ISBN 978-87-400-1561-4

politiken.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

Symboler i teksten A Afstand B Badestrand/bademulighed z Biludlejning/bilrute Z Bjergtop/bjergrigt b Busforbindelse/-station C Café c Camping y Cykelrute/cykeludlejning E Entré l Fiskemulighed f Færgeforbindelse G Golf g Guidet tur o Hotel/hostel i Information/turist q Kalender/begivenhed k Kulturattraktion/seværdighed a Lufthavn/flyforbindelse m Metro N Natteliv p Posthus/postnr. R Restaurant r Ridemulighed/ridecenter D Scubadykning Y Sejlsport/bådudlejning n Shopping > Sidehenvisning Q Ski/vintersport d Snorkeldykning j Swimmingpool x Taxa t Telefon J Tennis O Turistpoliti T Togforbindelse/station u Underholdning v Vandrehjem V Vandretur w www-adresse W Windsurfing/surfing å Åbningstider

Symboler på kortene Byzone Industri/ubebygget område Gågade Åbent land Seværdig bygning Park Sti Nationalpark Jernbane 1 Attraktion 1 Til attraktion Bjergpas Bjergtop Busforbindelse/-station Færgeforbindelse Golf Hospital Information Kirke Landegrænse Lufthavn Metro Parkering Posthus Regionsgrænse Sejlrute Strand Togforbindelse/-station A95 Vejnummer 4000 - 6000 m 3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 100 - 500 m 0 - 100 m

25/05/16 10:37

turen går til

Mexico Af christian martinez

POLITIKENS REJSEBØGER

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 1

05/05/16 15:20

Gå ikke glip af … Mexico City

De, der siger, at der ingen ende er på Paris, har ikke været i Mexico City. Hovedstaden har kultur og gastronomiske oplevelser nok til at holde sine gæster beskæftiget i ugevis. Prøv hippe bydele som Roma og Condesa, og land så på Zocaloen, byens historiske plaza, bygget på resterne af et azterkertempel (> 28).

Oaxaca

Hovedstaden i delstaten af samme navn er berømt for sin smukke arkitektur fra kolonitiden, et udsøgt regionalt køkken og fint kunsthåndværk fra vævede tekstiler til sort keramik. Det er også her, at den bedste mezcal, agavebrændevin, bliver til i små destillerier uden for Oaxaca By (> 70).

Tulum

Smukke caribiske sandstrande med azurblåt vand møder mayaruiner i dette tilbagelænede hjørne af Yucatán-halvøen, hvor infrastrukturen er på plads til at modtage solhungrende turister, men ikke overudviklet med skyskrabere og store resorter som i Cancún (> 92).

Chichén Itzá

Den store mayapyramide er et spektakulært syn midt i det knastørre landskab. Ved solhverv kan man opleve slangeguden Quetzalcoatl slynge sig ned ad en af trapperne, når skyggerne fra pyramidens trapper på den dag danner et slangelignende mønster (> 103).

Palenque

Den oversete delstat Chiapas byder på sælsomme landskaber og isolerede indfødte samfund. I ruinbyen Palenque kan man opleve et af de smukkeste og mest stemningsfyldte mayatempler omgivet af tæt og frodig jungle (> 81).

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 2

05/05/16 15:20

INDHOLD O .................O ..O ..O ..O ..O ..O ..O

Bag om mexico Forord 4 Mexico i dag 6 Befolkning og samfund 8 Kunst og kultur 12 Mad og drikke 14 Historie 16 Vigtige årstal 19 Natur og geografi 22

mexico city 24 omkring mexico city 54 sydlige mexico 68 yucatán 90 højlandet og stillehavskysten 112 nordlige mexico 132 praktiske oplysninger Forberedelse 141 Rejse og ankomst 144 Transport 144 Lokale forhold 147 Overnatning 149 Årets gang 149 Sport og aktiviteter 149 Uheld 151

Miniparlør 152 Register 154

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 3

05/05/16 15:20

103120_tgt mexico_0701_cs6_r1_.indd 4

13/05/16 09:00

Det glade vanvid Det var en åbningsscene, der var en ægte James Bond-film værdig: Da man skulle finde den oplagte location til Bond-filmen Spectre med Daniel Craig i hovedrollen, faldt valget på Mexico City. Et forførende og eksotisk bagtæppe med noget besnærende farligt over sig? Tjek! Mexico City passede som fod i hose, og bystyret havde svært ved at holde sombreroen på hovedet ved udsigten til gratis PR i alverdens biografer. Da optagelserne fandt sted i 2015, lukkede det centrale Mexico City kortvarigt ned for at lade en helikopter overflyve byens store, gamle historiske plaza, Zocalo’en, i meget lav højde, samtidig med at en broget, flamboyant og tilsyneladende uendelig parade af statister iført skeletkostumer, sort kapper og høj hatte gik syngende og dansende gennem byens gader. Mexico Citys borgere kiggede nysgerrigt med fra sidelinjen og fortrak ikke en mine, selvom trafikken den dag blev om mulig endnu mere absurd end sædvanlig i en af verdens største storbyer. Måske tog de hele seancen med ophøjet ro, fordi det syrede optog – med dets referencer til Mexicos store nationale helligdag, Día de Muertos, “De Dødes Dag”, (> 105) – ligger lige til højrebenet på disse kanter. Måske fordi byens indbyggere, kaldet chilango’er, er en kosmopolitisk og mangfoldig skare, der trækker på Mexicos rige resMexicanernes flirt med Døden – ikke m inds t under fe jringen a f Dí a de Muertos – ta n g e r e r e n n at i o n a l b e s æ t t e l s e .

sourcer af indfødte kulturer og sprog tilsat spansk storbyslang. Som surrealismens grundlægger, André Breton, engang sagde, er Mexico et land, der “lever surrealismen”. Salvador Dalí nægtede ligefrem at vende tilbage efter et besøg, fordi han ikke kunne holde et land ud, der var mere surrealistisk end hans egne malerier. Det skal man ikke lade sig skræmme af. Nok har Mexico flere tricks oppe i ærmet, end man kan redegøre for i en guidebog, men Mexico beriger og begejstrer. Som når solen ved jævndøgn tegner et sælsomt slangemønster på det præcolumbianske mayatempel Chichén Itzá, der vidner om en astronomisk knowhow, der var lysår forud for sin tid; når uendelige rækker af blå agaver fortaber sig i horisonten i delstaten Jalisco, eller når småbønder i dalstrøgene omkring Oaxaca insisterer på at lave deres mezcal helt oldschool ved hjælp af et stenhjul drevet af en hest. Det er, når orangegyldne monarksommerfugle i millioner går på vingerne i Michoacán og farver solen sort; når kæmperokker ud for Puerto Vallarta momentant flyver over bølgerne i en sælsom parringsleg, eller bare når nogle få strimler marineret arrachera-oksekød serveret i en majstortilla smager så godt, at det næsten gør ondt i smagsløgene. Mexico er et sanseligt hovedspring, en dukkert i en af Yucatán-halvøens underjordiske ferskvandsgrotter og turkisblå bølger – og sandsynligvis en ferie, man ikke vil hjem fra. Uanset hvor vanvittigt det lyder. O Fo r o r d

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 5

05/05/16 15:20

MEXICO I DAG

Made in mexico MANGE MEXICANERE var ved at få kaffen galt i halsen, da de for nylig vågnede op til en forside i TIME Magazine, der viste en velfriseret præsident Enrique Peña Nieto ledsaget af overskriften Saving Mexico. Ifølge TIME var Mexicos præsident på vej til at ændre, ligefrem redde, Latinamerikas næststørste land med en række ambitiøse reformer og en fornyet indsats mod narkokartellerne. Præsidenten fra PRI-partiet havde brudt det statsejede olieselskabs Pemex’ 76 år gamle monopol og åbnet oliesektoren for udenlandske investeringer. Økonomien viste tegn på momentum og Sinaloa-kartellets narkoboss Joaquín “El Chapo” Guzmán var endelig bag tremmer efter 13 år på flugt. Mange analytikere talte ligefrem om “Mexicos Moment”. Alligevel var mange mexicanere ikke overbeviste om præsidentens helgenkåring. Snart dukkede photoshoppede versioner af TIME-forsiden op på de sociale medier, nu med ordlyden

Fakta om Mexico Areal: 1.958.248 km2. Befolkning: 124 mio., heraf 12-15 mio. indfødte folk. Hovedstad: Mexico City (ca. 25 mio.). Religion: 85 % katolikker, 6 % protestanter, 3 % evangeliske sekter, 4 % ikke-troende, 2 % andre religioner. Forventet levealder: 75 år (kvinder 78 år, mænd 73,5 år). Sprog: Spansk er eneste officielle sprog, men herudover tales mere end 60 forskellige indfødte sprog, hvoraf de største er náhuatl og forskellige maya-dialekter. Op imod 2 mio. mexicanere hverken taler eller forstår spansk. Befolkningssammensætning: Befolkningen består af ca. 60 % af blandet spanskindfødt afstamning (mestizer), ca. 30 % af oprindelig indfødt herkomst samt ca. 10 % af europæisk afstamning. Møntfod: Peso (MXP – $ med én lodret streg er det officielle pesotegn; ældre end det amerikanske dollartegn). Tidsforskel: 7-9 timer efter dansk.

“Selling Mexico”. Olie udgør en tredjedel af statens indtægter, og for mange var energireformen det samme som at sælge ud af alle mexicaneres arv.

TO LANDE I ET

Måske er balladen om Pemex ikke så overraskende. Mexico er nemlig på mange måder et polariseret land, der hænger sammen på trods. Storbyer som Mexico City, Guadalajara og Monterrey er synonym med hypermoderne industrisamfund, hvor bil- og flyfabrikker sender eksportvarer ud på samlebånd, og hvor universiteter i verdensklasse uddanner flere ingeniører end Tyskland. Men der findes også et mere traditionelt, ludfattigt lowtechMexico, der ikke er en del af den formelle økonomi. Trods årtiers reformprogrammer er det ikke lykkedes at bygge bro mellem den velstående minoritet – især i den centrale og nordvestlige del af landet – og den knap halvdelen af alle mexicanerne, der lever under fattigdomsgrænsen.

RETSSTAT EFTERLYSES

Samtidig lever Mexico stadig med et blakket ry, hvad angår sikkerhed. Siden daværende præsident Felipe Calderón i 2006 erklærede landets magtfulde narkokarteller krig, menes over 100.000 mennesker dræbt i en konflikt, der ikke synes at have nogen ende. Mexicos rolle som transitland for emigranter fra det øvrige Latinamerika, der drømmer om en bedre tilværelse i USA, har også betydet, at menneskesmuglere huserer langs grænserne i nord og i syd. Volden er især udbredt i enklaver i nord og nordvest – i delstater som Guerrero, Michoacán, Sonora, Sinaloa, Durango, Estado de Mexico – men selvom det fylder meget i medierne, så er der så meget fokus på sikkerheden i stater og steder, hvor turister opholder sig – som Mexico City, Yucatán-halvøen, Oaxaca, Chiapas m.fl. – at man som turist skal være usædvanlig uheldig for at komme i berøring med volden. Anderledes ser det ud for de menige mexicanere, der må friste en usikker tilværelse uden et ordentligt retsvæsen. Over 30.000 mennesker blev sidste år kidnappet ifølge NGO’en Consejo para la Ley y los Derechos Humanos – ifølge

bag om mexico

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 6

05/05/16 15:20

I g u a l a - m a s s a k r e n på 4 3 s t u d e r e n d e i 2 0 14 r y s t e d e d e t m e x i c a n s k e s a m f u n d, o g i f l e r e b y e r i d e l s tat e n G u e r r e r o h a r m a n b yg g e t s m å m i n d e s m æ r k e r f o r d e d ø d e .

no’en er der tale om en milliardforretning, hvor bander kidnapper almindelige mennesker og afpresser familien til at betale løsesum – men kun to procent af kidnapningerne meldes til politiet, fordi folk nærer mistillid til ordensmagten. I 2014 sendte Iguala-massakren yderligere chokbølger gennem landet: 43 lærerstuderende forsvandt efter sammenstød med politiet i byen Iguala syd for Mexico City. Efter en lang efterforskning konkluderede landets justitsminister Murillo Karam på en pressekonference, at man anså de studerende for at være blevet dræbt af en uhellig alliance af narkokartellet Guerreros Unidos og lokale myndigheder, der var i lommen på narkogangsterne. De studerende var kørt ud på en losseplads, myrdet og brændt. Da justitsministeren uforvarende afsluttede pressekonferencen med at sige til journalisterne “Ya me cansé” (nu er det nok, jeg er træt) vakte det furore. I løbet af kort tid blev Twitter-hashtagget #YaMecanse overskriften på en massebevægelse af mexicanere, der har fået nok af myndighedernes korruption og narkokriminalitet. Med en opbakning på under 10 procent til sin håndtering af narkokriminalitet an-

noncerede præsident Peña Nieto efter Iguala reformer af Mexicos politi. 1800 lokale politistyrker skal opløses og overtages af statsligt politi. Nationalkongressen skal også kunne opløse lokalregeringer, der er infiltreret af narkobander. Alligevel er der langt igen for retsikkerheden: Joaquín “El Chapo” Guzmán flygtede i 2015 fra et topsikret fængsel via en 1,5 km tunnel – inkl. en motorcykel på skinner. 22 fængselsbetjente blev efterfølgende sigtet for at være involveret i fangeflugten. Seneste nyt i sagen er, at Guzmán nu er blevet fanget igen og er på vej til at blive udleveret til USA.

DEN AMERIKANSKE DRØM

I modsætning til hvad debatten i USA giver indtryk af, så er antallet af mexicanere, der udvandrer til USA, faldende. Ifølge studier fra University of Texas i San Antonio var der i 2008-12 57 % færre mexicanske emigranter sammenlignet med 2003-07. Faldende fødselstal og flere mexicanske job har bidraget til at bremse udvandringen. Drømmen om USA lever dog stadig blandt mange mexicanere. O MEXIC O I D A G

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 7

05/05/16 15:20

BEFOLKNING OG SAMFUND

MEXICO ER ET TEGNESERIELAND I 1999 besluttede tv-stationen Cartoon Network at stoppe de populære tegnefilm med den lille, mexicanske mus Speedy Gonzales. Man mente, de var politisk ukorrekte, fordi de fremstillede mexicanerne som dovne, drikfældige og kvindeglade klicheer i skikkelse af mus (Speedy Gonzales gik med stor sombrero og spillede i et mariachi-orkester). Svaret blev en proteststorm i Mexico og blandt latinamerikanere i USA. De mente, at “verdens hurtigste mus” viste et positivt billede af mexicanerne. Resultatet var, at Speedy vendte tilbage til skærmen efter tre år. Speedy Gonzales er, som mange mexicanere gerne ser sig selv: festglade, hurtige i replikken, gode til at narre de stærkere og – hvis det er nødvendigt – til at slå fra sig. De er små og vågne, og kan køre om hjørner med den store gringo-nabo mod nord – ligesom revolutionshelten Pancho Villa gjorde det (> 138). H v e r t å r i d e c e m b e r va l fa r t e r k at o l i k k e r t i l b a s i l i k a e n i M e x i c o C i t y f o r at f e j r e Jomfruen a f Gua da lupe.

ET LAND AF MANGE NATIONER

Det officielle selvbillede brydes af en broget og modsætningsfyldt virkelighed, hvor den fælles identitet ikke stikker så dybt, som nationalismen antyder. Mexico er et land med mange identiteter, og der er meget store forskelle i levevis og traditioner. Det tyndt befolkede og mere velstående Nordmexico identificerer sig ofte mere med det sydvestlige USA, som det har flere fælles træk med, end med det fattigere centrale og sydlige Mexico. Her sætter nahuaer, zapotekere og de mange maya-folk deres tydelige indfødte præg på sprog, mad og traditioner.

UDDANNELSE til alle

Efter revolutionen (> 20) blev der satset på at sikre adgang til uddannelse, og for første gang fik almindelige mennesker fri adgang til en højere uddannelse. Siden 1970’erne har økonomiske kriser og budgetnedskæringer imidlertid udsultet uddannelsessektoren og øget gabet mellem rig og fattig også her. Der er skolepligt indtil det fyldte 15. år, men undervisningen er bedst for middelklas-

bag om

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 8

05/05/16 15:20

sens og overklassens børn og unge – som også er dem, der bliver videreuddannet. Officielt er 9 % af alle voksne analfabeter, men det anslås at halvdelen af den voksne befolkning er funktionelle analfabeter.

MACHISMO

I Mexico er heltene som regel mænd – kun få kvinder har heltestatus. Sat på spidsen er kvinders traditionelle rolle at være mødre og elskerinder. De skal æres og tilbedes, som Mexicos skytshelgen, Jomfruen af Guadalupe, bliver det. Men virkeligheden er ofte langt fra den idealiserede idé om kærligheden til kvinden. Skønt det er et problem, man fortier, er vold i hjemmet udbredt i Mexico. De senere års flere hundrede uopklarede mord på unge kvinder i grænsebyen Ciudad Juárez har også sat fokus på problemet med vold mod kvinder. Ifølge National Citizen Femicide Observatory bliver hver dag seks kvinder slået ihjel i Mexico, men ifølge nye tal bliver kun knap en fjerdel af drabene efterforsket af myndighederne. Efter loven er mænd og kvinder ligeberettigede, men i praksis er der langt igen, selvom kvinderne i dag udgør ca. 40 % af arbejdsstyrken. De fleste kvinder er beskæftiget i underordnede job i supermarkeder, på kontorer og især som hushjælp. Kvinder fik stemmeret i 1953, og siden 1970’erne har flere kvinder taget en højere uddannelse, men kun 10 % af de ledende stillinger er besat af kvinder.

DET POLITISKE SYSTEM

Selvom der er enkelte kvinder på centrale, ledende poster i Kongressen og i partierne, har de fleste af dem ringe indflydelse. Det hænger ikke mindst sammen med, at det politiske system i Mexico er forholdsvis lukket, domineret af politiske klaner og familier med mænd i spidsen, som styrer en betydelig del af arvefølgen i partierne. Det fremmer den dybt rodfæstede politiske og økonomiske korruption. Siden 1990’erne er der dog sket en vis åbning og demokratisering af det politiske liv. Det evige regeringsparti PRI mistede sit magtmonopol ved valget i 2000, da det højrekatolske PAN tog over. Den fornyelse, PAN lovede, er imidlertid udeblevet. Den væsentligste forskel på før og nu er, at magtkampene nu føres i det offentlige rum. Mange medier afslører korruption, politiske studehandler og forbindelser mellem politikere og narkobaroner – ofte med stor risiko for journalisternes og redaktørernes liv. Mexico er et af de farligste lande i verden at være journalist i, påpeger flere internationale organisationer. Mellem 2000-14 blev over 100 journalister dræbt, og adskillige er fortsat forsvundet. Samtidig er netop den udvidede brug af ytringsfriheden et af de vigtigste tegn på, at Mexico trods alt bevæger sig i demokratisk retning.

Mindreværd og mangfoldighed

Selvom Mexico er verdens 15.-største økonomi og har verdens 11.-største befolkning, er den udbredte nationalisme ofte iblandet en følelse af mindreværd. Ikke kun over for USA, men over for verden generelt. 1960’ernes økonomiske mirakel er en gammel historie, og fattigdommen er større end nogensinde. Mexico er stadig et rigt, varieret land med mange forskellige kulturer og traditioner. Storbyerne rummer den mest avancerede teknologi og kosmopolitiske kultur side om side med traditioner, der kan føres tilbage til før den spanske kolonitid i et rigt og broget mønster. De spiller sammen og skaber konstant noget nyt og frugtbart. Mangfoldigheden er det, som udgør og samler Mexico. Og der er stadig plads til Speedy Gonzales. O D e s k a r p t k l æ dt e s p i l l e m æ n d M a r i a c h i s h a r s i d e n 2 0 11 væ r e t på UNESCO ’ s l i s t e o v e r i mm at e r i e l k u lt u r a r v. BEF O LK N I N G O G S AMF U N D

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 9

05/05/16 15:21

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 68

05/05/16 15:21

sydlige mexico Markeder, mezcal og et raffineret køkken venter i Oaxaca, der spænder fra uvejsomme blå bjerge til hvide sandstrande ved Stillehavet. I Chiapas ligger ruinbyer fra mayaernes tid omgivet af jungle, og i højlandet lever indfødte pueblos isoleret fra omverden. Mod øst forvandles landskabet til frugtbar kyst ud til Golfkysten og havnebyen Veracruz, der i århundreder har været porten til Mexico.

Det sydlige Mexico byder på en nærmest ufattelig geografisk, etnisk og kulturel mangfoldighed. Delstaten Oaxaca (udtales oa-ha-ca) var hjemsted for Mexicos vigtige højkulturer, zapotekerne og mixtekerne, der beherskede området, inden aztekerne tog over – blandt andet fra Monte Alban (> 74). Spanierne grundlagde Oaxaca i 1529 – i dag en af de smukkeste byer i Mexico – men det lykkedes dem aldrig helt at besejre de rebelske folkeslag i regionen, der trods kirkens missionsvirksomhed gjorde oprør mod undertrykkelsen – og som også i nyere tid har gjort deres krav gældende. Indianerne i Oaxaca hører stadig blandt Mexicos fattigste, og 30 % af statens 3,8 mio. indbyggere har et af områdets 15 indianske sprog som modersmål. Chiapas er synonym med mayaruiner, indianere og natur, der spænder fra højland til tropisk jungle. Det var her, at mayakulturen D e r e r 4 7 i n d f ø d t e g r u pp e r i M e x i c o. I C h i a pa s ta l e r 1 m i o. e t a f d e t r e i n d f ø dt e s p r o g t z e lta l , t zo t z i l o g c h o l .

efterlod sig spektakulære ruinbyer som Palenque (> 81), og i dag er hovedbyen San Cristóbal de las Casas et oplagt sted at udforske et af Mexicos mest afsondrede og fascinerende delstater. Chiapas har ellers i århundreder fristet en svær skæbne: Spaniernes forsøg på at undertvinge den indfødte befolkning førte til oprør, også efter uafhængigheden. I 1822 forsøgte den nye mexicanske stat at annektere Chiapas, men det var først i 1824, efter en folkeafstemning, at Chiapas lod sig indlemme. Den nye status quo var ikke nødvendigvis godt nyt for Chiapas’ indianere. Tvangsarbejde på godser, kaffeplantager og i junglen var udbredt helt op i 1900-tallet. 1910-revolutionen var dårligt nok noget, Chiapas’ oprindelige befolkning hørte om, men med zapatisterne (> 21) kom revolutionen til Chiapas med 80 års forsinkelse. Delstaten Veracruz ligger ud til Den Mexicanske Golf. Det varme, fugtige og frugtbare kystland er porten til Mexico. Her ankom spanierne i 1519, herfra indledte de Mexicos erobring, og her indførte de sorte slaver fra syd l i g e m e x i c o

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 69

05/05/16 15:21

za c oa lcos

TT Grafik 175 147

Oaxaca 2

C Río

OAXACA

s y d l i g e m e x i co

t oa

Teotitlán del Valle

185

OVERBLIK

190

Juchitán

131 175

Tehuantepec Salina Cruz

Puerto Escondido

Puerto Angel

cruz en fjerdedel af hele verdens olie. Mexico er i dag verdens 9. største olieproducent. Veracruz er en overset turistdestination, selvom det ikke skorter på sandstrande, præcolumbianske ruiner, nationalparker og særligt seværdige byer kaldet “pueblos mágicos”.

Huatulco

Stillehavet

Oaxaca

Oaxaca (> 70) Omkring Oaxaca (> 74) Chiapas (> 77) Veracruz (> 84)

25 50 75 100 Km

1 Oaxaca By (> 71). 2 Monte Albán. 3 Mitla. 4 Teotitlán del Valle. 5 San Bartolo Coyotepec. 6 Ocotlán. 7 San Martín Tilcajete. 8 Santiago Matatlán. Afrika. Invasionshære fra Frankrig og USA er trængt ind herfra – det samme er titusinder af indvandrere og flygtninge. Nogle af Mexicos tidligste kulturer opstod langs Golfkysten, deriblandt olmekerne (> 16). De fik stor indflydelse på senere højkulturer i Mexico. I nyere tid betød den første jernbane mellem Mexico City og Veracruz i 1872, at der kom gang i den industrielle udvikling. I 1901 gjorde man det første oliefund i Tempico, og i 1920’erne producerede Vera-

OAXACA Oaxaca (udtales oa-ha-ca) er både navnet på Mexicos femtestørste delstat og dens charmerende og seværdige hovedstad. Byen lokker med smuk arkitektur fra kolonitiden, en håndfuld gode museer, stærke kulinariske traditioner samt et stort opland, som byder på indfødte landsbyer med fokus på kunsthåndværk, tekstiler og den ædle fremstilling af mezcal (> 118).

OAXACA BY

(kort 70 > 1) Oaxaca er en af Mexicos smukkeste byer og erklæret bevaringsværdig af UNESCO på grund af dens enestående gamle spanske

C a l l e M a c e d o n i o A l c a l á e r e t l e v e n d e s h o pp i n g s t r ø g i O a x a c a , d e r l e d e r f r a P l a z a de A r m a s til Sa nto Dom ingo - kirken.

syd l i g e m e x i c o

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 70

05/05/16 15:21

Díaz

Vigil

dencia

5 de Mayo

Colón

Rayón

Melchor O campo

J.P.García

Mina

Zaragoza

Miguel Cabre ra

V. Guerrero

Ignacio Aldama

Murguía

Valerio Trujan o

Bustamante

20 de Noviem b re

Av. Indep en

Abasolo

M. Fiallo

Las Casa s

Alcalá

Matamor os

Av. Morel os

Av. Hidalgo

Macedon io

Mariano

Valdivieso

Armente y López

r ue M El

Crespo

Nicolás Brav o

García

Porfirio

Ignacio Allen de 8 5

Reforma

Jesús Carranza

Humboldt

Berriozába Abasolo l

TT Grafik

1 Zócalo. 2 Iglesia de Santo Domingo. 3 Museo de las Culturas de Oaxaca. 4 Los Amantes. 5 La Pitiona. 6 Mezcalillera. 7 Casa Oaxaca. 8 Instituto de las Artes Gráficas de Oaxaca (IAGO). 9 Museo Rufino Tamayo. 0 Mercado de Artesanías. q Mercado Benito Juárez. w B&B og Køkkenskole. byder på butikker, caféer, boghandler, barer m.m. Prøv restaurant Los Danzantes, der laver en velsmagende tlayuda, en lokal ret lavet af en stor, sprød majstortilla med bl.a. stegte frijoles og svinekød. Los Danzantes: Calle Macedonio Alcalá 403. w losdanzantes.com. t 951 501 1187. å Sø.-on. 13-22.30, to.-lø. 13-23.30. $$.

Iglesia de Santo Domingo k (kort 71 > 2) Den storslåede kirke nord for den centrale plaza overskygger byens domkirke. Perlen blandt dominikanernes mange kirker i det sydlige Mexico blev opført 1570-1620 i tilknytning til det store dominikanerkloster. Den er nem at kende med de fine agaver på den tilhørende plads. Barokfacaden og kirkerummet med dets gyldne relieffer og detaljerede billeder rummer mange interessante detaljer. Bemærk fx stamtræet for dominikanerordenens grundlægger, Domingo de Guzmán (1172-1221), på loftet lige inden for hovedindgangen. oa x ac a

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 71

s y d l i g e m e x i co

Zócalo k R C N n (kort 71 > 1) Oaxacas centrale plads myldrer af liv med caféer, restauranter, musikere og handlende fra det nærliggende marked. Pladsen er generelt lukket for biltrafik, og her er gerne liv til langt ud på natten. Zocaloen er forbundet med Santo Domingo-kirken (> 71) via det hyggelige hovedstrøg Calle Macedonio Álcala, der

100 200 m

Ordaz

t Områdenr. 951. p Postnr. 68000 Oaxaca. i Kiosco Municipal de Turismo (kommunalt), Alameda de León. å Dgl. 10-18. i Sectur (delstatens turistkontor), Juárez 703. w oaxaca.travel. t 502 12 00. å Dgl. 9-20. b Gode busforbindelser til blandt andet Mexico City (ca. 6. timer). To busstationer: Terminal de Autobuses de Primera Clase (1. klasses busser), Calzada Niños Héroes de Chapultepec 1036 (2 km nordøst for El Zócalo). t (951) 515 12 14. Terminal de Autobuses de Segunda Clase (2. klasses busser), Las Casas (1 km vest for El Zócalo, nord for engrosmarkedet, Central de Abastos). a Lufthavnen ligger 6 km syd for byen. w asur.com.mx. t 511 50 88. q I juli afholdes La Guelaguetza, når delstatens otte indfødte folkeslag mødes til en fest med dans, traditionelle klædedragter m.m. Afholdes de to mandage efter 16. juli.

G. Díaz

VÆRD AT VIDE OM OAXACA BY

Cosijopi

Oaxaca By Quetzalcóatl

Mier y Terán

arkitektur. Byen byder på et rigt kultur- og natteliv, men har samtidig en afslappet atmosfære. Byen blev grundlagt af aztekerne som en handelsstation i 1400-tallet under navnet Huaxyacac, der på náhuatl betyder “Blandt huaraje-træerne”. I 1529 anlagde spanierne deres egen by omkring den nuværende zócalo og forspanskede udtalen til Oaxaca. Byen blev centrum for missionen mod syd og øst og oplevede i 1700-tallet et økonomisk boom. Det sydlige Mexico blev centrum for produktionen af cochenille, en skjoldlus, som lever på kaktusser i regionen. Den tørrede cochenille knustes og blev brugt til at fremstille et eftertragtet rødligt tekstilfarvestof. Byen blev også centrum for en stor tekstilproduktion. I dag bor over 300.000 indbyggere i byen, der primært lever af turisme og i mindre udstrækning mineindustri. Klimaet er mildt og behageligt, men højden i 1550 meter gør, at nætterne kan blive kølige.

05/05/16 15:21

Allende 107. w losamantes.com. å Ti.-sø. 1622. $$.

s y d l i g e m e x i co

La Pitiona R (kort 71 > 5) Oaxacas måske mest ambitiøse spisested vandt en plads blandt Latin America’s 50 Best Restaurants med retter som oksetunge med chili i adobo-sauce toppet med kartoffelskum eller lam med is med rosmarin. Køkkenchef Jose Manuel Baños Rodriguez har arbejdet på El Bulli og Arzak, hvilket mærkes på de ofte legesyge – og avancerede – retter. Selve interiøret er dog holdt helt diskret. 108 Allende. w pitiona.com. t 951 514 4707. å Ma.-lø. 13-23, sø. 13-21. $$$.

S e lv o m g r u n d s ko l e e r b å d e g r at i s o g o b l i g at o r i s k f o r 6 -14 - å r i g e , e r o m k r i n g 6 m i o. m e x i c a n e r e s ta d i g a n a l fa b e t e r .

Hj. af Alcalá og Gurrión. å Dgl. 7-13 og 16-20. E Gratis.

Museo de las Culturas de Oaxaca k (kort 71 > 3) En rigt udsmykket zapotekerkongegrav fra 1300-tallet er et af de store trækplastre i dette museum, der er smukt indrettet i et tidligere dominikanerkloster (ved siden af Iglesia de Santo Domingo). De moderne udstillingsrum knytter Oaxacas præcolumbianske fortid sammen med nutidens kultur gennem eksempler fra håndværk, kunsthåndværk, medicin, musik, mad og drikke. Blandt perlerne i samlingerne er sjældne mixtekiske guld- og smykkefund fra Monte Albán (> 74), deriblandt et kranium dækket af turkis og guld. Álcala. t (951) 516 29 91. å Ti.-sø. 10-18. E Entré. g Audioguide på engelsk. Los Amantes N (kort 71 > 4) Den lillebitte, charmerende mezcalbar har destilleri i Oaxaca og er et godt sted at smage den aromatiske agavebrændevin (> 118), som delstaten er så berømt for. Los Amantes dyrker agave i Tlacolula-egnen og eksporterer til bl.a. USA. Prøv deres 3-i-1 menu. 72

Mezcalillera N (kort 71 > 6) Der findes nok mezcalbarer i Oaxaca til at gøre en rundtosset, men få steder formår som denne at blande det pædagogiske projekt, det er at forklare mezcal til de uindviede, med en mere regulær bar og velassorteret butik. Book en uhøjtidelig prøvetime, hvor man med husets unge sommelierer smager nogle af de mest spændende typer mezcal. Der er også flere hyldemeter flasker fra mezcalproducenter, man ellers ikke finder andre steder i verden – oplagt som gaveide eller souvenir. Murguía 403 A. w mezcalillera.com. å Ma.-lø. 11.30-21, sø. 12.30-20. $$. Casa Oaxaca R (kort 71 > 7) Gå ikke glip af det velsmagende køkken på denne restaurant, smagfuldt indrettet i et hus fra kolonitiden med en udendørs tagterrasse og kig til Santo Domingo-kirken. Uanset om man er sulten efter en fuldfed mole-sauce, grillet blæksprutte eller en frisk ceviche, så er Casa Oaxaca stedet. Ejerne har også et boutiquehotel få blokke fra restauranten på Calle García Vigil 407. Constitución 104 A. w casaoaxacaelrestaurante. com. t (951) 516 8531. å Ma.-lø. 13-23, sø. 13-21. $$. Instituto de las Artes Gráficas de Oaxaca (IAGO) k C (kort 71 > 8) Institut for Grafisk Kunst har til huse i et smukt, gammelt hus fra kolonitiden skænket i 1988 af maleren Francisco Toledo og hans danske kone, væveren og tekstildesig-

syd l i g e m e x i c o

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 72

05/05/16 15:21

Museo Rufino Tamayo k (kort 71 > 9) Et anderledes museum med førspansk kunst, oprettet af maleren Rufino Tamayo (> 12). De udsøgte genstande fra mayaernes og zapotekernes præklassiske periode, samt fra Veracruz og det vestlige Mexico, er blandet og ordnet efter æstetiske og kunstneriske kriterier. Morelos 503. t (951) 516 47 50. å Ma.-lø. 1014 og 16-19, sø. 10-15. E Entré. Mercado de Artesanías k n (kort 71 > 0) Fabeldyr, tekstiler i alle farvekombinationer, størrelser og mønstre, keramik, smykker, stråarbejder. Der er ingen ende på den overdådige variation af kunst og kunsthåndværk fra hele Oaxaca. Det travle marked er en arbejdende salgsudstilling, der koncentrerer de bedste udtryk fra Oaxacas indfødte folk. Zaragoza og García. $$.

Mercado Benito Juárez n (kort 71 > q) Et stenkast fra Zocalo’en ligger dette overdækkede marked med et væld af boder med alt fra hatte og tekstiler til sko, tasker og fødevarer. På gadehjørnet nærmest Zocalo’en og ved udgangen ved Flores Magón falbyder indfødte kvinder ristede græshopper, chapulines, en lækker snack, som er blevet spist i Mexico længe før spaniernes ankomst. De koges i vand med salt, hvorefter de steges, gerne med chili og limesaft. Er insekter for hård kost, kan man smage den lokale chokolade hos La Soledad. Bestil en tejate, en kold chokodrik lavet efter en gammel zapotekeropskrift med gærede kakaobønner, majsmel og sapotefrø. I nabomarkedet Mercado 20 de Noviembre finder man en hel afdeling, Mercado de las Carnes Asadas, der alene er tilegnet stegt kød i lange baner. Gå efter duften! Benito Juarez: Hj. af Flores Magón og Las Casas. å Dgl. 6-21. La Soledad: Javier Mina 212. w chocolatedeoaxaca.com.mx. å Ma.-lø. 7-21, sø. 8-21. $. 20 de Noviembre: Calle 20 de Noviembre u. nr. å Dgl. 6-21.

s y d l i g e m e x i co

neren Trine Ellitsgaard. IAGO har en samling på over 7000 grafiske værker og malerier, en af de største i Latinamerika. Der er vekslende udstillinger af grafisk kunst og fotos samt et enestående kunstbibliotek med 60.000 kunstbøger fra hele verden (donationer modtages) og en hyggelig café. Calle Alcalá 507 (over for Santo Domingo-kirken). w facebook.com/IAGOmx. t (951) 516 69 80. å Dgl. 9.30-20. E Gratis.

B&B og køkkenskole R o (kort 71 > w) Lav Oaxacas berømte mole negro, sorte molesauce, som består af godt 30 forskellige ingredienser, fra 4-6 forskellige slags chili over røde og grønne tomater til kanel, spidskom-

På B e n i t o J u á r e z- m a r k e d e t i O a x a c a k a n m a n b l a n dt a n d e t k ø b e c h a p u l i n e s , s t e g t e g r æ s h o pp e r i c h i l i , s o m s p i s e s s o m s n a c k .

oa x ac a

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 73

05/05/16 15:21

s y d l i g e m e x i co M o n t e A l b a n i O a x a c a - d a l e n va r b e b o e t i 15 0 0 å r a f f o l k e s l a g s o m o l m e k e r n e , z a p o t e k e r n e o g m i x t e k e r n e . b yg n i n g e r n e e r h u g g e t u d a f b j e r g e t.

men, nellike og chokolade. Nora Valencia fra Alma de mi Tierra afholder kurser, der begynder med, at man finder de bedste råvarer på markedet, og slutter med et festmåltid. Man får vejledning i, hvad man kan erstatte lokale ingredienser med i Europa. Nora samarbejder med det hyggelige B&B Casa de mis Recuerdos i et kolonitidshus nær centrum. De venlige værter hjælper gerne med info om Oaxaca og omegn og laver desuden en fantastisk morgenmad. Alma de mi Tierra: Aldama 205. w almademitierra.net. t 513 92 11. $$. La Casa de mis Recuerdos: Pino Suárez 508. w misrecuerdos.net. $$.

Omkring OAXACA I Los Valles Centrales, De Centrale Dalstrøg omkring Oaxaca, venter præcolumbianke ruiner, farverige markeder, kunsthåndværk samt små mezcaldestillerier, der laver noget af verdens fineste agavebrændevin. Oaxacas dale var inden koloniseringen centrum for zapotekernes kultur (> 16), og deres sprog og kultur er stadig levende i mange af oplandets små landsbyer.

MONTE ALBÁN

k (kort 70 > 2) Udsigten er fænomenal fra dette plateau 450 m over dalen og ca. 2000 m over havets over74

flade. Omkring 1500 år f.v.t. gjorde olmekerne (> 16) stedet til et ceremonielt center. 500 f.v.t. tog zapotekerne over. De planerede bjergtoppen til et plateau på ca. 900 x 300 m. Zapotekerne var af den opfattelse, at naturen var et kaos, der skulle bringes i orden. Beliggenheden var strategisk god med sin placering mellem på den ene side Mexicodalen og på den anden det nuværende Chiapas og Guatemala. Den Store Plaza i centrum virker i dag grå og lidt dyster. I storhedstiden var den et farveorgie, for de mexicanske folkeslag malede deres bygninger i stærke farver, som desværre ikke har klaret tidens tand. Plataforma Norte rummer flere bygninger til ceremonielt brug, gravkamre og muligvis boliger. Boldbanen adskiller sig fra de fleste andre boldbaner i landet ved, at den ikke har ringe (mål), og spillepladsens sider er skrå. Her dyrkede de det vanskelige boldspil, hvor den massive gummibold ikke måtte røres med armene og benene. Observatoriet i den sydlige ende, lige syd for Den Centrale Pyramide, har fået sit navn, fordi man mener, den blev brugt til astronomiske observationer. Dansernes Tempel er kendt for dansefrisen, en række stenrelieffer med groteske menneskeskikkelser. De er ledsaget af de tidligst kendte hieroglyffer i Mexico. Monte Albán er også kendt for sine mange gravkamre, hvoraf ca. 200 er åbnet. Der er

syd l i g e m e x i c o

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 74

05/05/16 15:21

gjort mange fund af smykker og genstande, både fra zapotekerne og fra mixtekerne, som genbrugte kamrene. Zona Arqueológica de Monte Albán. A Ca. 10 km sydvest for Oaxaca By. b Autobuses Turísticos kører hver time fra Mina 501 i Oaxaca i tidsrummet 8.30-15.30 (retur i tidsrummet 12-17). t (951) 516 1215. å Dgl. 8-17. E Entré. k (kort 70 > 3) Mindre og yngre end Monte Albán, 46 km øst for Oaxaca By, ligger Mitla, “De Dødes Sted”, der blev beboet ca. 70 år f.v.t. Da zapotekerne forlod Monte Albán, gjorde de Mitla til deres vigtigste by. I en kort periode i 1300-tallet dominerede mixtekerne, men zapotekerne genvandt byen, indtil aztekerne (> 16) erobrede den i 1494. Mitla er især spændende på grund af sine stenmosaikker og relieffer. Søjlegruppen Grupo de las Columnas er med sine stenrelieffer enestående i Mexico. Endnu mere betagende og imponerende er den indre gård, Patio de los Mosaicos, Mosaikgården, med et stort mosaikrelief hele gården rundt i et bånd med geometriske mønstre bestående af 100.000 sten, der er sat præcist sammen uden mørtel. Der er 14 mønstre og former, der bl.a. symboliserer himlen, jorden, den fjerede slange og andre vigtige elementer og væsner. De eneste andre steder i Mexico, hvor man finder beslægtede udtryk, er El Tajín i Veracruz (> 84) og Uxmal på Yucatán-halvøen (> 108). b Der går ofte busser fra Oaxacas 2. klasses busstation (> 146); turen tager ca. 1 time. å Dgl. 8-18. E Entré.

Teotitlán del Valle

k n (kort 70 > 4) Byen er berømt for sin vævekunst. Man kan kigge ind hos byens vævere og se, hvordan de arbejder med design, der er inspireret af gamle zapotekiske og mixtekiske mønstre, katolske helgenmotiver og moderne, non figurative mønstre. Tekstiltraditionen går tilbage til førspansk tid, da man skulle betale skatter til aztekerne i form af tekstiler. Nogle værksteder viser også, hvordan de fremstiller de naturfarvestoffer, der er en vigtig del af de bedste tekstiler. A 25 km nordøst for Oaxaca By, 4 km fra hovedvejen mod Mitla. b Mange busforbindelser fra Oaxaca.

k n (kort 70 > 5) Her kan man studere egnens specielle sorte og lette keramik, barro negro. Kander, lysestager, vaser og dyrefigurer. Værkstederne er familiedrevne. Teknikken blev udviklet af Rosa Real Mateo (1900-80) i midten af 1930’erne. Hendes værksted, Alfarería Doña Rosa, giver et godt indblik i den særlige teknik, samt utallige prøver på designmulighederne. Alfarería Doña Rosa: Calle Juárez 24, San Bartolo Coyotepec. A 12 km syd for Oaxaca. b Fra Oaxaca By. w go-oaxaca.com/dona_rosa.htm. t (951) 551 00 11. å Dgl. 9-19.

Ocotlán

k n (kort 70 > 6) Frugt og grønt, kunsthåndværk og madboder i lange baner. Bliv suget ind i malstrømmen hver fredag, når folk strømmer til det store ugentlige marked. En af Mexicos store malere, Rodolfo Morales (1925-2001), blev født i byen og finansierede kunststiftelsen Fundación Cultural Rodolfo Morales, som har til formål at bevare kulturarven og fremme kunst og social velfærd. Morales skænkede desuden flere af sine værker til byen. De kan

Markedsdage i Oaxaca Alle sanser bombarderes på et mexicansk marked. I Oaxaca-dalene er stemningen venlig, men sælgerne kan være påtrængende. Smil og vær høflig, tag dig god tid og dyk ned i markedshavet. Med tålmodighed, snak, prutten om prisen og smil kan den gode handel for begge parter komme i hus. På markederne falbydes alt mellem himmel og jord under solsejl af lærred og plastik. Kvinder i deres traditionelle dragter sælger kunsthåndværk, husgeråd, musik (især piratkopierede cd’er), tøj, og råvarer til køkkenet – fra nyslagtede kyllinger, svin, får og geder til frugt og grønt i alle afskygninger. Søndag: Tlacolula, et af de største og bedste – også resten af ugen. Tirsdag: Atzompa. Onsdag: Zimatlán, Villa de Etla. Torsdag: Zaachila, Ejutla. Fredag: Ocotlán (> 75), Santo Tomás Jalieza og San Bartolo Coyotepec (> 75). Markedet i Ocotlán er et af de største med et stort udvalg af kunsthåndværk fra de omkringliggende byer.

o m k r i ng o a x a c a

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 75

s y d l i g e m e x i co

MITLA

San Bartolo Coyotepec

05/05/16 15:21

INDIANSK ØKOTURISME

s y d l i g e m e x i co

Luften er ren og klar, landskabet er bjerge, store fyrreskove, dybe kløfter, grotter, vandfald, rivende floder. Dyrelivet er blandt de rigeste i verden, bl.a. med jaguar, ozelot, flere end 400 fuglearter og 350 forskellige sommerfuglearter. Plantelivet omfatter op mod 6000 forskellige arter. Området er af WWF Verdensnaturfonden erklæret et af de rigeste og mest varierede i verden. La Sierra Norte (Den Nordlige Bjergkæde), der afgrænser de frugtbare, forholdsvis tørre Oaxaca-dale mod nord, ligger kun få km fra Oaxaca By. De 2200-3300 m høje bjerge byder på naturoplevelser og mulighed for at komme tæt på zapotekernes levevis og traditioner. Området gennemkrydses af stier, der siden førspansk tid har været forbindelsesvej mellem zapotekerne i dalene og folkene på Golfkysten. I århundreder har otte zapotekiske landsbyer samarbejdet om at udnytte og beskytte ressourcerne i det bjergområde på knap 300 km², som er deres. De har organiseret sig i Los Pueblos Mancomunados, Sammenslutningen af Landsbyer, der vedligeholder stierne, sørger for skiltning, driver hytter og campingpladser og udlejer heste, æsler og førere. Der er flere indgange til området. Benito Juárez 20 km nord for Teotitlán del Valle (> 75) er kendt for sin udsigt over dalen og de flotte solnedgange. Fra udsigtspunktet El Mirador kan man i klart vejr være heldig at se Mexicos højeste bjerg, Pico de Orizaba (> 22) glimte mod nord. Fra landsbyen er der mere end

100 km markerede stier og veje til de øvrige landsbyer, bl.a. den smukke lille by Ixtlán mod nord, som er en anden indgang til landsbyernes område, 67 km nord for Oaxaca By. De højeste bjerge er i den sydlige del af området. Et par af de bedste steder at begynde en tur er Cuajimoloyas i 3180 m’s højde, lidt øst for Benito Juárez, og Llano Grande mod nordøst i 2900 m’s højde, og stile mod Amatlán og Lachatao mod nord, ikke langt fra Ixtlán. Turen er rig på naturoplevelser, bl.a. den 400 m dybe kløft mellem Latuví og Lachatao. Lachatao er en (næsten) spøgelsesby med en stor kirke fra 1600-tallet – det synligste tegn på, at her var en vigtig guldmine i kolonitiden. r Den bedste måde at komme rundt på er til hest eller på æsel, som kan lejes billigt i landsbyerne. Det er klogt at hyre en fører, for trods skiltning kan man nemt fare vild. i Landsbyerne har et turprogram for økoturisme, Expediciones Sierra Norte, Bravo 210, Oaxaca By. w sierranorte.org.mx. t (951) 514 82 71. v g Man kan reservere logi og førere hos Benito Juárez’ Oficina de Ecoturismo, t (954) 545 99 94, og hos Cuajimoloyas’ Oficina de Ecoturismo, Av. Oaxaca 16, Oaxaca, t (951) 524 50 24. R Las Truchas, lige uden for Ixtlán. En af de få egentlige restauranter i området. De friskfangede ørreder er en delikatesse. b Flere daglige busafgange til de fleste af landsbyerne fra Oaxaca By.

syd l i g e m e x i c o

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 76

05/05/16 15:21

ses i det tidligere fængsel, der er indrettet til kunstmuseum. A 31 km syd for Oaxaca By. b Fra Oaxaca By. i Guillermina Aguilar, Prolongación de Morelos 430. å Ma.-lø. 10-17. Fundación Cultural Rodolfo Morales: Calle Morelos 108. t (951) 571 09 52. å Dgl. 10-14 og 16-19. k n (kort 70 > 7) Det er svært at gå gennem et marked for kunsthåndværk i Oaxaca – og Mexico for den sags skyld – uden at falde over et af de meget farvestrålende fabeldyr, der er kendt som alebrijes. De kulørte papmachéfigurer har deres oprindelse i 1930’erne, da kunsthåndværkeren Pedro Linares i Mexico City opfandt kreaturerne. Linares levede af at lave piñatas og fastelavnsmasker i papmaché, men havde ligget syg. Efter sigende kom væsnerne til ham i en feberdrøm og råbte: Alebrijes! (der i sig selv er et fantasi-ord). Linares rejste sig af sygesengen og konstruerede den første prototype, der siden vakte en galleriejers interesse. Det blev startskuddet til en usandsynlig – men galoperende – international succes, da Diego Rivera og Frida Kahlo bad om at få lavet alebrijes. Man kan endnu se den originale alebrije, som Linares lavede på bestilling til Rivera, på Museo Anahuacalli (> 50). I dag er fantasivæsnerne et mexicansk vartegn – ikke mindst i denne landsby, der lever af fremstille dem af det lokale copaltræ. A 1 km vest for hovedvejen, 24 km syd for Oaxaca. b Busser fra Oaxaca standser ved frakørslen til byen.

Caminos del Mezcal og Santiago Matatlán

k N (kort 70 > 8) Øst for Oaxaca, ad Den Panamerikanske Landevej, dukker markerne op med agaver så langt øjet rækker. Snart dukker også små destillerier op langs hovedvejen, hvor man har lavet brændevinen mezcal (> 118) i århundreder. Der findes over 200 agavesorter i verden, og alene 120 af dem findes i Oaxaca. Det meste mezcal laves imidlertid på relativt få sorter, hvoraf espadín er den mest udbredte – og den som dyrkes mest i Oaxaca. Landsbyen Santiago Matatlán er centeret for mezcalproduktionen, men i modsætning til Tequila i delstaten Jalisco, så er produk-

Chiapas (kort 78) Det afsondrede Chiapas er sammen med nabostaten Oaxaca Mexicos fattigste, hvor befolkningen består af fortrinsvis indianske bønder. Mange dyrker afgrøder som kaffe, kakao, majs, mango og sukkerrør. Den sydlige delstat er også kendt for at huse zapatistbevægelsen, der kæmper for indianernes sag og for sociale og økonomiske reformer. Geografisk spænder Chiapas fra Stillehav over højland til jungle. Hovedstaden hedder Tuxtla Gutiérrez, men de fleste besøgende søger mod San Cristóbal de Las Casas, der fungerer som udgangspunkt for besøg til mayaruinbyer som Palenque.

san Cristóbal de las Casas

k (kort 78 > 1) San Cristóbal er en smuk oase midt i højlandet med brostensbelagte gader, farve rige huse fra kolonitiden og masser af liv, eksempelvis på gågaden Miguel Hidalgo. Med 160.000 indbyggere er den ved at vokse op ad skråningerne, for også her søger landbefolkningen ind til byen i håb om et liv med lidt flere pesos på lommen. Byen ligger i 1940 meters højde og er opkaldt efter en spansk biskop, der kæmpede for indianernes rettigheder. Den blev grundlagt i 1528 og var fra 1824-92 hovedstad i c h i a pa s

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 77

s y d l i g e m e x i co

San Martín Tilcajete

tionen af mezcal meget lille og slet ikke så industrialiseret. Samtlige destillerier bruger stadig en traditionel jordovn samt hest eller æsel til at trække den mølle, som kvaser agaven. Tag på en guidet tur – af Oaxacas turistkontor kaldet Caminos del Mezcal – eller besøg de enkelte små gårde og destillerier på egen hånd. El Cortijo bryster sig af at være blandt de allerførste til at lave mezcal i regionen, og ejerne er både imødekommende og vidende. På vejen til eller fra Santiago Matatlán kan man gøre holdt i de hyggelige landsbyer Santa María del Tule, kendt for sit mere end 2000 år gamle træ, eller Teotitlán del Valle, der er berømt i hele dalen for sine vævede tekstiler. El Cortijo: Independencia 29, Santiago Matatlan. w mezcalelcortijo.com. t 516 00 91. g Mezcal Educational Tours guider på engelsk: w mezcaleducationaltours.com. i Kort over ruten samt fotos på w oaxaca.travel.

05/05/16 15:21

Villahermosa

180

TT Grafik

TABASCO 186

Teapa

s y d l i g e m e x i co

195

Tuxtla Gutiérrez 190

Yajalón 4 San Juan Chamula

rra

200

n 9 ta

Ocosingo 5

on Reserva de t. De Montes Azules Ch l N CHI APAS iap ort e Laguna 190 as 12 Miramar Parque Nacional Comitán Lagunas de Montebello 11

Sie

San Cristóbal de las MCasas

Chiapa de Corzo

Rí 7

195

Paredón

Palenque

Cd. Cuauhtémoc

iap

G U AT E M A L A

Stillehavet

Chiapas

Tapachula 0

100 km

1 San Cristóbal de las Casas (> 79). 2 San Juan Chamula. 3 San Lorenzo Zinacantán. 4 Acteal. 5 Lacanjá Chansayab. 6 Palenque. 7 Toniná. 8 Bonampak. 9 Yaxchilán. 0 Cañón del Sumidero. q El Chiflón. w Miramar. e Lagunas de Montebello. r Agua Azul. t El Triunfo. y La Encrucijada. Chiapas. Siden 1980’erne er indbyggertallet fordoblet, især på grund af de mange indianere, som har slået sig ned i udkanten, specielt langs ringvejen i det såkaldte “fattigdomsbælte”, cinturón de miseria. Det er hovedsagelig indianere fra oplandet, som er flygtet fra religiøse konflikter mellem katolikker og protestantiske sekter, fra kvægavlernes og deres håndlangeres overgreb og fra hæren i forbindelse med zapatisternes oprør. Mange af dem sælger kunsthåndværk ved det tidligere dominikanerkloster. Den konflikt, der kulminerede med zapatisternes oprør i 1994, bliver holdt levende gennem lejlighedsvise sammenstød mellem tilhængere og modstandere af bevægelsen. Vær derfor opmærksom og tjek forholdene inden en eventuel tur til steder nord for byen, bl.a. Acteal og Chenalhó, samt området omkring Ocosingo. Medbring varmt tøj, for om natten kan kulden i højderne også godt bide. 78

VÆRD AT VIDE OM SAN CRISTÓBAL DE LAS CASAS t Områdenr. 967. p Postnr. 29200, San Cristóbal. i Oficina Municipal de Turismo, El Zócalo. t (967) 678 06 65. å Ma.-fr. 9-21, lø.-sø. 9-20. b Busselskaber på Blv. Juan Sabines syd for centrum. a Lufthavn 15 km nord for centrum. Kun charterfly og taxafly. Direkte busser til lufthavn i Tuxtla Gutiérrez. g Turoperatører: San Cristóbal er centrum for ture til områdets mange spændende småbyer, ruiner og naturattraktioner. Otisa, Real de Guadalupe 3C. w otisatravel. com. t (967) 678 19 33. Ture til Chiapas, Yucatán og Guatemala. Explora, 1 de Marzo 30. w ecochiapas.com. t (967) 631 74 98. Specialist i natur- og kulturoplevelser, bl.a. rafting, kajaksejlads, junglevandringer og ture til ruiner.

syd l i g e m e x i c o

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 78

05/05/16 15:21

500 m Díaz Ordaz

20 de Nov.

Escuadrón 20 1 201

Primera Calle ga rria D. A Tonalá Chiapa de Corzo 3 Comitán

Dr. Navarro

Tap achu la

J.M. Santiago

Utrilla

Lázaro Cárdenas

0 250 Real d eM ex ica no s

Cristóbal Colón

Real de Guadalupe

Madero

J.F.Flores

Niños Héroes

He rmanos Do mínguez

TT Grafik

Corona

León C. Libertad

Corzo

Pantaleón Domínguez

Mazariegos Cuauhtémoc

16 de

5 de Feb. ictoria Guadalupe V

Josefa O. de Domínguez

Septiembre

acional 28 de Agosto Ejército N Paniagua 4 M.A. Flores

1 El Zócalo. 2 Katedralen. 3 Na Bolom. 4 Café Museo. 5 Museo de la Medicina Maya. c h i a pa s

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 79

Diego Dujelay

San Cristóbal de las Casa

Insurgentes

Na Bolom k o (kort 79 > 3) En af byens største attraktioner er den danske arkæolog og eventyrer Frans Bloms (> boks) tidligere hjem i en bygning fra kolonitiden, som han og ægtefællen Gertrude Duby indrettede til et studiecenter om de indianske folk. De højloftede rum, patioerne og haverne emmer af atmosfære og historie. Det rummer

Museo de la Medicina Maya k (kort 79 > 5) Dette er den ægte vare, ikke en vestlig fortolkning af indiansk medicin og åndelighed. Det lille museum giver en indføring i tra-

5 de Mayo

Katedralen k (kort 79 > 2) Domkirken fra 1815 var næsten 300 år om at blive færdig, og facaden er med sine klare farver – gul, hvid og rød – usædvanlig for mexicanske kirker. De overdådige altertavler er fra 1700-tallet. Kirken er især vigtig for oplandets indianere, fordi Bartolomé de Las Casas (1484-1566) var biskop her. Han blev berømt som en af de tidligste fortalere for indianernes rettigheder og forsøgte at overbevise kong Filip 2. af Spanien om at undlade at bruge indianerne som slaver med sit indflydelsesrige værk En kortfattet beretning om ødelæggelsen af Vestindien, der giver et levende indtryk af conquistadorenes grusomheder. På nordsiden af El Zócalo. å Dgl. 8-19.

Café Museo k C (kort 79 > 4) Kaffe er en vigtig del af Chiapas historie og central for mange indianske småbønder. Dette kombinerede museum og café fortæller kaffens dramatiske historie i Chiapas, om kaffedyrkere og økologisk kaffeproduktion. En del af den økologiske kaffe, der sælges i Norden, kommer fra småbrugene i Chiapas og Oaxaca. Stedet drives af Coopcafé, en sammenslutning af ca. 17.000 små, fortrinsvis indianske kaffebønder. Calle M.A. Flores 10. t (967) 678 78 76. å Ma.lø. 9-21, sø. 16-21. E Entré.

Allende

El Zócalo k n R C N (kort 79 > 1) Plaza 31 de Marzo eller El Zócalo, er med sine skopudsere, avissælgere, gadesælgere og musikere byens levende og centrale plads. I midten er en musikpavillon i kunstfærdigt udformet smedejern, som ofte er scene for lokale marimbaorkestre. Pladsen er flankeret af det nyklassicistiske Palacio de Gobierno, katedralen og smukke kolonibygninger, der bl.a. rummer hoteller, caféer, restauranter og butikker.

også et fint lille hotel med hyggelige værelser, der måske ikke altid er i tiptop stand, men som til gengæld er rige på personlighed. Vicente Guerrero 33. w nabolom.org. t (967) 678 55 86. å Dgl. 10-17. E Entré.

s y d l i g e m e x i co

Los Pingüinos, Ecuador 4B. w bikemexico. com/pinguinos. t (967) 678 02 02. Udlejer mountainbikes og arrangerer cykeludflugter i nærområdet. q Fejringer og festivaler: Påsken, Semana Santa, er især traditionsrig i Barrio de Mexicanos i den nordvestlige del af byen. I forbindelse med påsken er der Feria de la Primavera y de la Paz, Forårs- og Fredsfest, en ugelang byfest med koncerter, optræden, parader, stort marked. Okt.-nov.: Festival Cervantino Barroco, Cervantes Barokfestival, med gæstespil med musik, dans, teater og oplæsninger.

05/05/16 15:21

Frans Blom – Chiapas’ danske jaguar

s y d l i g e m e x i co

Indtil zapatisternes oprør i 1994 var Chiapas mest kendt for sin jungle, lacandónindianerne og mayaruinerne. Det var ikke mindst den danske arkæolog og eventyrer Frans Blom (1893-1963), der gjorde ruinerne og lacandónerne kendt. Som søn af en velstående københavnsk grosserer havde han udsigt til en bekvem tilværelse, men kunne ikke tilpasse sig. Det endte med, at faderen i 1919 betalte en enkeltbillet til Mexico. Her kastede Frans Blom sig over arkæologien. I løbet af 1920’erne deltog han i flere ekspeditioner, kortlagde ruiner og blev en anerkendt ekspert i mayaarkæologi. I 1930’erne blev han chef for det amerikanske Tulane-universitets sektion for mayaarkæologi og ledede Carnegie-instituttets berømte ekspeditioner i Yucatán og Chiapas. I 1943 traf han den schweiziske fotograf Gertrude (Trudi) Loertscher Duby. Sammen etablerede de i 1951 et studie- og dokumentationscenter i San Cristóbal de las Casas, Na Bolom, Jaguarens Hus, opkaldt efter ham selv, Blom – Bolom, der betyder jaguar på tzotzil. Efter hans død førte Trudi huset videre, og siden hendes død i 1993 drives det af en fond. Biblioteket er et af de bedste om mayaernes historie og kultur med flere end 9000 bind, utallige fotos og arkæologiske fund. Det er muligt at arbejde og bo der op til 2-3 måneder. ditionel maya-medicin, dens principper og praksis. Det drives af en sammenslutning af indianske naturlæger, jordemødre og specialister i medicinsk brug af planter, OMIECH i Chiapas’ højland. Der er en have med medicinske planter, salg af naturmedicin og et casa de curación, en slags konsultation, hvor man modtager patienter. En god indgang til bedre forståelse af de indianske kulturer. Av. Salomón González Blanco 10 (forts. af Utrilla ca. 1 km nord for El Zócalo). w medicinamaya. org. t (967) 678 54 38. å Ti.-fr. 10-18, lø.-sø. 10-16. E Entré.

San Juan Chamula

k (kort 78 > 2) Mændene er klædt i karakteristiske korte, uldne bukser og en sort, ærmeløs trøje holdt 80

sammen af et rødt, vævet bælte. Kvinderne bærer en kraftig, sort uldnederdel og en bluse i skinnende farver. Hos de oprørske chamulaer holdes traditionerne i hævd, med Johannes Døberen (San Juan) som den vigtigste helligdom, vigtigere end Jesus. På den ugentlige markedsdag søndag kommer folk fra de omkringliggende landsbyer for at gå på markedet og i kirke. Den lille, hvidkalkede kirke er en vigtig helligdom. Bønner, svingende røgelseskar, curanderos (naturlæger), der gnider patienter med æg, urter og dyreskind, og rigt dekorerede helgenbilleder omgivet af bedende indianere, som knæler på det fyrrenålsdækkede gulv. Nuevo San Juan Chamula er en ny bosættelse etableret af en evangelisk gruppe, som blev tvunget ud af San Juan Chamula. Den ligger ca. 130 km sydøst for San Juan Chamula i nærheden af Las Margaritas ved Comitán. A 10 km nordøst for San Cristóbal. i Turistkontor på plazaen. å Dgl. 9-18.

San Lorenzo Zinacantán

k (kort 78 > 3) Den lille dal lyser op af blomster, som byen lever af at dyrke. Blomsterne går igen i dragterne. Mændenes ærmeløse skjorter i rosa, blå eller grøn og kvindernes blå eller hvide bluser er broderet med blomstermotiver. De kulørte bånd på mændenes hatte understreger den lyse stemning få km sydvest for Chamula. De lokale er gæstfri. Flere turoperatører har aftaler med private hjem om besøg, hvor man kan følge den traditionelle madlavning og vævningen af de farverige stoffer. A 11 km nordøst for San Cristóbal.

Acteal

k (kort 78 > 4) Man passerer flere militære kontrolposter i det frodige bjerglandskab, inden man når Acteal – en blanding af traditionel landsby og uofficiel flygtningelejr for tzotzil-indianere, der er flygtet fra kvægavlernes, de paramilitæres og hærens overgreb. Træhusene ligger på en skråning lige ved landevejen og er præget af, at de fleste af beboerne ikke har jord at dyrke. Landsbyen er kendt for den massakre, paramilitære knyttet til det daværende regeringsparti PRI begik i december 1997, som kostede 45 mennesker livet. Lige ved ind-

syd l i g e m e x i c o

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 80

05/05/16 15:21

kørslen til landsbyen står den danske kunstner Jens Galschiøts høje skulptur, Skamstøtte over massakren, som en påmindelse om, at de ansvarlige for massakren aldrig er pågrebet og retsforfulgt. A 40 km nord for San Cristóbal.

Lacanjá Chansayab

Palenque

Toniná

s y d l i g e m e x i co

k (kort 78 > 5) Lacandonerne er et af de mindste folkeslag i Mexico. De bærer lange, hvide kjortler og langt, løst hår. Indtil for få årtier siden levede de isoleret inde i junglen. I dag er de en turistattraktion – men også et truet folkeslag. De er kun 800-1000. De fleste lever ikke længere i små isolerede bopladser inde i junglen, men har slået sig på turismen i Palenque og i den vidtstrakte bosættelse Lacanjá Chansayab ved Lacanjá-floden. Her har de har skabt flere campamentos, hvor man for små penge kan overnatte og få noget at spise. Der er god mulighed for at følge deres traditionelle levevis og fremstillingen af traditionelt husgeråd, redskaber og buer. Mændene i Lacanjá er erfarne førere til ture i området. A 12 km fra Bonampak (> 82). b Til Lacanjá er der direkte busser fra Palenque. g Lacandonerne tilbyder guidede ture i junglen og til Lacanjáruinerne, samt riverrafting.

tiden menes templerne at være farvet mørkerøde med blå og gule detaljer. Palenque blev grundlagt ca. 100 f.v.t. og havde sin storhedstid 615-730. En ødelæggende storkrig mod den rivaliserende bystat Toniná (> 81) mod syd blev imidlertid skæbnesvanger, og byen forfaldt i 700-tallet for at blive definitivt forladt omkring år 1000. A 220 km nordøst for San Cristóbal og 8 km fra byen Palenque. b Busser og minibusser fra Palenque. å Dgl. 8-17. E Entré. Ruinerne er en del af nationalparken Parque Nacional Palenque. Der betales separat entré til nationalparken ved Km 4,5 på hovedvejen til ruinerne. k (kort 78 > 7) Udsigten fra byen, der blev det mægtige Palenques skæbne i 730, er bjergtagende. Bygningerne stræber i højden og understreger det majestætiske ved byen i dens storhedstid 730-909. Herskerne gjorde meget ud af at markere byens position efter sejren over Palenque, bl.a. med pragtbygninger og kunstværker som De Fire Æraers Frise, Mural de las Cuatro Eras, et stort, dramatisk stukrelief, der fremstiller menneskehedens fire sole eller æraer, dvs. menneskehedens historie og fremD e n d a n s k e a r k æ o l o g o g M aya e k s p e r t F r a n s B l o m s b o l i g e r i d a g l av e t o m t i l h u s m u s e e t N a B o l o m ( > 7 9 ).

k (kort 78 > 6) Den smukt bevarede mayaby ligger omringet af frodig tropisk jungle, der kun bidrager til at gøre Palenque til et af de mest betagende syn i Latinamerika. Kommer man ved daggry, ligger mayabyen gerne indhyllet i en tyk, hvid morgendis, som kun bidrager til skønheden ved dette sted, som ifølge mange besøgende overgår selv Chichén Itzá (> 103). Hundredvis af ruiner ligger spredt i et 15 km2 stort område, men indtil videre er kun de vigtigste og største templer skåret fri af junglens vildnis. De mest imponerende bygninger er Paladset, El Palacio, samt Inskriptionernes Tempel, Templo de las Inscripciones, et kongemausoleum på toppen af en 24 m høj pyramide. Væggene prydes af hieroglyffer og symboler. I 1950 opdagede arkæologer en 20 m lang tunnel ned til gravkammeret, men i dag er der ikke længere adgang, idet de mange besøgende slider på templet (i snit kommer her 1000 besøgende om dagen). Under storhedsc h i a pa s

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 81

05/05/16 15:21

s y d l i g e m e x i co

tid som mayaerne opfattede dem, da relieffet blev skabt 790-840. Toniná ligger i et kuperet jungleområde 15 km øst for handelsbyen Ocosingo, som i januar 1994 var skueplads for de blodigste kampe mellem hæren og zapatisterne (> 21). Nu er der fredeligt, men spændingerne ligger under overfladen. b Minibusser fra markedet i Ocosingo. t (919) 673 12 24. å Dgl. 8-17. E Entré.

Bonampak

k (kort 78 > 8) Indtil midten af 1990’erne var Bonampak godt gemt i Lacandona-junglens tætte vildnis. Kun ihærdige og hårdføre besøgende kunne nå frem til ruinerne, hvis eksistens først blev kendt af omverdenen i 1946. Takket være zapatisternes oprør i 1994 (> 21) anlagde hæren en landevej rundt om Lacandona-junglen for at indkredse oprøret. Det betyder, at det nu er muligt at køre helt til ruinerne. Bonampak er en mindre by, der var beboet 200-900 og underlagt den langt større naboby Yaxchilán. Byen er især kendt for sine

Indfødte folk i Chiapas Der er ni indfødte folkeslag i Chiapas. De fleste lever i landsbyer og småbyer, men mange er de senere år søgt til byerne, især San Cristóbal, på flugt fra konflikterne. De største og mest synlige grupper er tzeltalfolket (430.000 især i området mellem San Cristóbal og Lacandona-junglen mod nord), tzotzil-folket (430.000 i højlandet omkring San Cristóbal) og chol-folket (220.000 i den nordlige del af Chiapas og sydlige del af nabostaten Tabasco). Andre folkeslag er tojolobal (60.000 i den østligste del omkring Las Margaritas og Montebello-søerne), zoque i nordvest og mam ved grænsen til Guatemala. Endelig er der de myteomspundne lacandoner, der har givet navn til Lacandonajunglen, et af de mest artrige områder på den vestlige halvkugle, i dag truet af kvægavlere og nybyggere. Indtil for få år siden var det almindeligt, at den oprindelige befolkning skulle træde ned fra fortovet, når de mødte en ladino (en ikke-indfødt). Efter at zapatisterne nytårsnat 1994 (> 21) besatte San Cristóbal og andre byer i højlandet, er diskriminationen af den indfødte befolkning blevet mindre åbenlys.

freskomalerier; de bedst bevarede førspanske malerier på kontinentet. A 13 km fra hovedvejen og 11 km fra Lacanjá Chansayab (> 81). b x Minibus og taxi fra San Javier på hovedvejen. Privatbiler skal parkeres ved indkørslen til Monumento Natural Bonampak, ca. 10 km derfra. Dér kan man leje cykler. å Dgl. 8-16.45. E Entré.

Yaxchilán

k (kort 78 > 9) “Yaxchilán betager mig mere end nogen af de andre mayabyer. Dens beliggenhed og grundplan, såvel som finheden af byens kunst får nakkehårene til at rejse sig”, skrev den danske arkæolog Frans Blom (> 80) i sin ekspeditionsdagbog i slutningen af 1943. Hans drøm var at udforske denne himmelstræbende by, der stadig er godt pakket ind i tæt jungle. Drømmen blev desværre aldrig til virkelighed. Yaxchilán, der havde sin storhedstid 681800 og blev forladt ca. 810, er en af Mexicos mest spektakulære ruinbyer. Den ligger på et forbjerg, der kun er tilgængeligt fra den mægtige Usumacinta-flod. Det kan være hårdt at gå i den fugtige junglevarme, så husk vand, praktisk fodtøj, myggebalsam og lommelygte. Det er umagen værd, bl.a. med pragtfulde udsigter over junglen langt ind i Chiapas og Guatemala på den anden side af grænsefloden. f Fra den lille flodby Frontera Corozal sejler man 22 km ned ad floden. Hyppige afgange indtil kl. 13. Bådene sejler retur efter ca. 2½ time. å Dgl. 8-16.45 E Entré.

VÆRD AT VIDE om mayabyerne i Hj. af Juárez og Abasolo, Palenque. t (916) 345 01 78. å Ma.-lø. 9-21, sø. 9-13. a Lufthavn 3 km nord for centrum i Palenque. Kun charter- og taxafly. b I Palenque har busselskaberne deres egne terminaler. De fleste ligger på Juárez, med ADO-terminalen (t (916) 345 13 44) som den vigtigste. b Den vigtigste busterminal i Ocosingo er OCC-selskabets på hovedvej 199, 500 m vest for plazaen. Ruinerne i Palenque og Toniná er nemme at komme til på egen hånd, mens Bonampak og Yaxchilán ligger afsides. Benyt en turarrangører i Palenque eller San Cristóbal. g Viajes Kukulcán, Juárez u. nr. w kukulcantravel.com. t (916) 34515 06.

syd l i g e m e x i c o

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 82

05/05/16 15:21

s y d l i g e m e x i co Kirken i San Juan Cha mul a er ber ømt for sine særlige ritualer. Her ofre s høns – og d r i k k e s c o l a f o r at f r e mp r o v o k e r e b ø v s e r , s o m s k a l u d s tø d e o n d e å n d e r .

Cañón dEl Sumidero

k (kort 78 > 0) Man føler sig lille, når man sejler i hurtige, åbne motorbåde på Grijalva-floden mellem de op til 1200 m høje, stejle bjergvægge gennem den 40 km lange kløft mellem krokodiller, leguaner, aber og masser af forskellige fugle. Ca. 45 minutter fra Chiapa de Corzo kan man gå i land i Parque Ecoturístico Cañón del Sumidero, en økologisk park med mini-zoo, krokodiller og guidede ture. f Der afgår åbne både fra Chiapa de Corzo, 12 km øst for Tuxtla Gutiérrez, hver halve time kl. 7-17. Turen tager 2-3 timer. E Entré.

El Chiflón

k (kort 78 > q) Rå kraft og skønhed i smuk forening, kommer fra denne serie vandfald på San Vicente-floden. Inde i skoven har det lokale landbrugsfællesskab, Ejido San Cristobalito de la Cascada, sørget for stier, overnatning og spisemuligheder, samt flere gode svømmesteder i floden. Især det 70 m høje fald El Velo de Novia, “Brudesløret”, er fascinerende – og vådt. A 40 km sydvest for Comitán, halvvejs mellem San Cristóbal og grænsen til Guatemala. t (963) 703 65 84. å 7-17.30. E Entré.

Miramar

k (kort 78 > w) Dybt inde i Lacandona-junglen driver fire indianske fællesskaber et økoturismeprojekt. Fra landsbyen Emiliano Zapata, som står for projektet, er der 7 km’s gang forbi marker og gennem jungle til søen, hvor man kan leje kanoer til at sejle over til øen Lacan-Tun, der er rig på mayaruiner. Emiliano Zapata. A 130 km sydøst for Ocosingo, ca. 6 timer på ladet af en lille lastbil. Hav pas og visum klar til de militære kontrolposter – ruten går igennem zapatistområder. g Opsøg den lokale turistchef, El Presidente de Turismo, for at arrangere opholdet og hyre en guide.

Lagunas de Montebello

k (kort 78 > e) Søer i farver og nuancer, der spænder fra turkis til mørkegrøn, grotter, en stor klippebue over en flod, og fred og ro. Den tætte skov omkring de ca. 50 søer er et af de få steder, hvor der er mulighed for at se mayaernes hellige fugl, den sky quetzal med dens lange, farvestrålende hale. Der er overnatningsmuligheder ved Laguna de Colores og Tziscao lige på grænsen til Guatemala. Nogle km før indgangen til søparkområdet ligger den lille ruinby Chinkultic, der var bec h i a pa s

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 83

05/05/16 15:21

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 140

05/05/16 15:21

Praktiske Oplysninger Forberedelse Rejsetidspunkt

Día de Muertos fe jre s i nove mber , men al skens merchandise og souvenir s er til s a l g å r e t r u n dt i h e l e M e x i c o.

Tidsforskel

Mexico strækker sig over hele tre forskellige tidszoner. Det nordlige Baja California er 9 timer efter Danmark (samme tid som den amerikanske vestkyst). Delstaterne Nayarit, Sinaloa og Sonora i vest plus den sydlige halvdel af Baja California er 8 timer efter Danmark. Resten af landet er 7 timer efter Danmark. Mexico har sommertid i samme periode som Vesteuropa, bortset fra Sonora i nord og enkelte afsides områder i Oaxaca og Chiapas, der har samme tid hele året.

P r a k t i s k e Op ly s n i n g e r

Mexico er et godt rejseland hele året, men man skal være opmærksom på de store regionale klima- og vejrforskelle. I det meste af landet er de varmeste og mest regnfulde måneder juni-oktober, mens december-januar er de koldeste. I nord kan vintrene være ekstremt kolde, ned til minus 10-15°C, og somrene ekstremt varme, op til 40°C. I det centrale højland er der stor forskel på dag- og nattemperatur, om vinteren ned til 0°C og op til 15-25°C, om sommeren 10-30°C. I det tropiske lavland kan temperaturen om sommeren komme op omkring 35-40 °C fugtig varme. I kystområderne kan der være meget varmt om sommeren. Regntiden går fra april-maj til septemberoktober. De fleste steder regner det kun nogle timer hver eftermiddag, men det kan være voldsomt. Om vinteren kan de berygtede nordenstorme, nortes, medføre kulde og voldsomme regnskyl langs Golfkysten og dens opland, mens Stillehavskysten kan rammes af regnstorme og orkaner. Det behageligste klima finder man i de subtropisk-tempererede bjergområder i 1000 -1500 m’s højde.

Højsæson for turisme ligger fra midten af december til midten af januar, fra en uge før påske til en uge efter påske og i juli-august. Lavsæson ligger i maj-juni og september.

Rejseplaner

Mexico er et stort og varieret land, som næppe kan rummes i ét besøg. Med de store afstande og de utallige muligheder er det klogt på forhånd at beslutte, hvilket område og hvilke byer man vil besøge, og prioritere, hvilken slags aktiviteter man vil satse på – kultur, natur, aktiv ferie, badeferie, gastronomi osv. – inden for den tid, man har til rådighed. Det kan være fristende at forsøge at gabe over det hele, men de store afstande kan betyde, at man bruger meget tid på at rejse. Heldigvis kan man flere steder i landet finde f o r b er ed el se 141

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 141

05/05/16 15:21

Klima - Mexico By mm

Nedbør

Klima - Mérida Max.temperatur Min.temperatur

Nedbør

Max.temperatur Min.temperatur

183 mm

170

160

150

140

130

120

110

100

-5

-10

-15

225 227 263 244 241 211 193 198 167 194 209 226 timer

P r a k t i s k e Op ly s n i n g e r

154 153 181 184 210 194 195 194 164 167 136 140 timer

J F M A M J J A S O N D

mange slags attraktioner og oplevelser inden for en rimelig radius, så de fleste ønsker kan opfyldes.

et univers uden objektiv tid, farvet af gammelt mexicansk mytestof, blandes virkelighed med fantasi, og grænserne mellem liv og død udslettes, når de døde taler sammen i deres grave. Stilen er skrabet, uden følelsesladede adjektiver og moralske domme og præget af filmiske teknikker. Rulfo, Juan: Sletten brænder. I denne novellesamling skildres Den Mexicanske Revolutions følger i form af vold, had og hævn blandt de fattige bønder. Trods sit ringe omfang fik Rulfos forfatterskab om den fattige mexicanske befolknings ensomhed og desillusion afgørende betydning for den fornyelse af latinamerikansk litteratur, der resulterede i 1960’ernes boom og den særlige magiske realisme. Lowry, Malcolm: Under vulkanen. Den britiske forfatter Malcolm Lowry skrev med denne roman en af det 20. århundredes store litterære værker. En læseoplevelse, der er at sammenligne med en lang rus. Under vulkanen handler om en mands deliriske amokløb mod sit endeligt i den mexicanske fiestanat.

Vaccinationer

Behovet for vaccinationer beror oftest på en individuel vurdering, hvor man tager hensyn til rejsens varighed, karakter, forskellige destinationer og ikke mindst den rejsendes egne forhold (eventuelle sygdomme, tidligere vaccinationer etc). Kontakt egen læge eller den private klinik Udlandsvaccinationen ved Ørestads Boulevard 5, 2300 København S. w vaccination.dk. t 70 22 07 02.

INFOrmation Litteratur

Skønlitteratur Rulfo, Juan: Pedro Páramo. Den mexicanske forfatter Juan Rulfo skrev kun to bøger i sit liv, der til gengæld er blandt det bedste, der er skrevet om Mexico. I romanen oprulles den afdøde Pedro Páramos usle liv som den forladte landsby Comalas tyranniske leder. I 1 4 2 P r a k t i s k e O p l ysn i ng e r

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 142

05/05/16 15:21

Faglitteratur Paz, Octavio: Ensomhedens labyrint. En personlig og velskrevet indføring i mexicanernes kultur og tankegang af den verdenskendte mexicanske digter og nobelpristager, Octavio Paz. Lida, David: First Stop in The New World. Den amerikanske journalist David Lida har boet i en årrække i Mexico City og skrevet et skarpt portræt af en storby, som er lige så broget, som den er enorm. Eminent reportage på gadeniveau. Greene, Graham: The Lawless Roads. Klassisk rejseessay fra Graham Greenes rejser gennem delstaterne Tabasco og Chiapas i slutningen af 1930’erne. Coe, Michael D.: The Maya. Antropolog og professor ved Yale University Michael D. Coe har skrevet en god introduktion til mayaernes civilisation, der er oplagt læsning, før man besøger de arkæologiske udgravninger. Hugh, Thomas: Conquest: Cortés, Montezuma, and the Fall of the Old México. Den britiske historiker Hugh Thomas har skrevet en levende skildring af erobringen, der kaster et nyt blik på mødet mellem spanske conquistadorer og aztekerne. Grant, Richard: God’s Middle Finger. Den engelske journalist Richard Grant var nær ikke sluppet levende ud af Sierra Madre Occidental, da han skulle skrive dette skæve og fascinerende portræt af et af de mest lovløse steder i Mexico. Grillo, Ioan: El Narco. Siden år 2006 er tusinder af mennesker at blevet dræbt i Mexicos narkokrig. Ioan Grillo, der blandt andet skriver for Time, har lavet en hæsblæsende skildring fra frontlinjen. Palazuelos, Susanna og Tausend, Marilyn: The beautiful cookbook. Susanna Palazuelos og Marilyn Tausend har begået denne flotte og meget komplette kogebog, der dækker det meste af registret i det mexicanske køkken. Bogen er af ældre dato, men den holder endnu.

underholde af det flot orkestrerede drama, der gør fortiden levende. Y Tu Mamá También (2002): Underholdende venskabsfilm om to mexicanske teenagere fra Mexico City, spillet af Gael García Bernal og Diego Luna, der tager på et roadtrip, de sent glemmer. Amores Perros (2000): Også kendt som Love is a Bitch; Alejandro González Iñárritus episke og sammensatte krønike gjorde både instruktøren selv og hans unge stjerne, Gael García Bernal, verdensberømte.

Film

Den mexicanske møntfod er peso, som er delt i 100 centavos. Den angives ved tegnet $. Dollar angives som regel som US$ eller USD. Det er lettest at veksle dollar. I de større byer kan man også veksle euro og britiske pund. Der er hæveautomater i de fleste byer. Det er hurtigere at veksle i en casa de cambio (vekselhus – kun kontanter) end i en bank (å ma.-fr. 9-17, lø. 9-13).

Med et gyldigt pas kan nordiske statsborgere automatisk opnå 180 dages turistvisum ved at udfylde en formular i flyet eller ved paskontrollen. Pas godt på kopien, som skal afleveres ved udrejsen. Det koster tid og besvær og et gebyr at få et erstatningsdokument. Det er en god idé at tage fotokopi af pas og andre dokumenter og opbevare dem særskilt – send dem fx til dig selv på e-mail. Det gør det nemmere at fremskaffe erstatningsdokumenter. Rejser man med børn, skal man være opmærksom på, at de skal have deres eget pas. Læs nærmere om de aktuelle pasregler på w um.dk under “Pas- og visumregler”. Da visumregler ofte ændres, er det dit eget ansvar inden afrejsen at undersøge, hvordan det forholder sig på afrejsetidspunktet. Se Udenrigsministeriets hjemmeside (w um.dk) under “Pas- og visumregler”.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en bredt dækkende forsikring, fx hos Europæiske eller Gouda. Opbevar en fotokopi af din forsikringspolice hos pårørende hjemme eller hav en kopi liggende digitalt på din e-mail. Læs mere om rejseforsikring på: w europæiske.dk w gouda.dk

P r a k t i s k e Op ly s n i n g e r

Sin Nombre (2009): Nervepirrende drama om pigen Sayras færd gennem Mexico for at komme over grænsen til USA. Undervejs krydser en ung mand på flugt hendes spor. Apocalipto (2006): Mel Gibsons skildring af mayaerne er blevet udskældt for at være voldsforherligende og unfair over for de indfødte folk, men det er svært ikke at lade sig

Pas og visum

Valuta

f o r b er ed el se 143

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 143

05/05/16 15:21

Kreditkort

Kreditkort er nemme at anvende i Mexico, især Visa og MasterCard. American Express og Diners accepteres ikke alle steder. Bemærk, at nogle steder kræver de gebyr ved betaling med kreditkort, andre steder kan man få rabat ved at betale i kontanter. Kontanter kan hæves i bankernes kontantautomater (cajero automático) mod et gebyr på 30-50 kr. Kreditkort kan flere steder bruges til telefonopkald. Pas godt på kreditkortet. Meld straks tab eller tyveri til politiet og til PBS eller banken i Danmark, t (+ 45) 44 89 29 29. w nets.eu/dk.

P r a k t i s k e Op ly s n i n g e r

SIKKERHED

Mexicos regering har taget kampen op mod landets narkokarteller, hvilket i årenes løb har medført mange voldsomme sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og narkokartellerne, og mellem narkokartellerne indbyrdes. Dette kan nemt give det fejlagtige indtryk, at Mexico er et farligt land at rejse i. Dette er langt fra tilfældet. Først og fremmest er det sjældent, at almindelige mexicanere og udenlandske turister bliver berørt af de narkorelaterede opgør. For det andet er mange af de områder, som de fleste turister færdes i, ofte sikrere end mange steder i både Europa og Nordamerika. Der er kort sagt ingen grund til at være nervøs ved rejser i Mexico. Dermed naturligvis ikke sagt, at man ikke skal udvise forsigtighed. Delstater, hvor man skal man være særligt påpasselig som følge af narkokartellerne tilstedeværelse, omfatter: Tamaulipas, Guerrero, Michoacán, Jalisco, Estado de México (ikke at forveksle med Mexico City) samt Morelos. Berigelseskriminalitet, herunder overfald, væbnede røverier, tyverier er desværre også relativt udbredt i Mexico, men også noget, man som besøgende kan gardere sig delvis imod: Undgå at færdes i øde områder, strande m.m. og lad smykker, dyre ure og andre værdigenstande blive hjemme. Tag fotos, nyd de lokale markeder etc., men vær samtidig altid opmærksom på dine omgivelser: De fleste lommetyve opgiver hurtigt ævred, hvis de er blevet set. Når man skal hæve kontanter, anbefales det at bruge de automater, der er placeret i rum for sig i tilknytning til en bank – og i øvrigt være opmærksom på omgivelserne, herunder at man ikke overvåges. Hæv kun mindre kontantbeløb ad gangen.

Ved populære turistdestinationer, som Cancún og Acapulco, skal man desuden være opmærksom på, at der er sket en stigning i antallet af seksuelle overfald, oftest som følge af bedøvende midler, der uset tilsættes offerets drink. Konklusion: Mexico er et enormt land med store sociale forskelle, hvor der altid vil være brådne kar. Men lad ikke overdreven ængstelse eller paranoia komme på tværs af din rejse. Mexico er et fantastisk rejseland, og det er trods alt kun et fåtal af turister, der oplever større gener end solstik på en ferie i Mexico.

Rejse og ankomst Fly

Der er ingen direkte ruteflyvninger til Mexico, man skal skifte fly mindst én gang. Fra København er det lettest at flyve med KLM over Amsterdam, Lufthansa over Frankfurt, British Airways via London, Air France via Paris eller Iberia over Madrid. Aeroméxico flyver fra Paris. Rejsetiden er 15-17 timer. Alle selskaber flyver til Mexico City. Der er også forbindelser via USA, og mange amerikanske selskaber har direkte fly til større mexicanske byer.

transport Bil

Hvis man er en lille gruppe, som vil rundt mange steder og har god tid, kan det ofte betale sig at leje en bil eller – hvis man rejser ind fra USA – købe en brugt bil. Vær opmærksom på tilladelser, afgifter og lovpligtig forsikring. Sørg for en ordentlig forsikringsdækning. Se American Automobile Association, w aaa.com, w mexconnect.com eller w sanbornsinsurance.com. Forholdsregler: Mexicanerne kører anderledes aggressivt, men samtidig mere fleksibelt end danskerne. De er ikke rethaveriske, men kan godt blive vrede over trafikale dumheder. Man kommer langt med høflighed og venlighed. Vejene er nogenlunde gode, og der er et stort, velfungerende motorvejsnet (som dog koster dyrt i vejafgifter). Men pas på huller og vær opmærksom. Skiltningen er ofte mangelfuld eller forkert placeret.

1 4 4 P r a k t i s k e O p l ysn i ng e r

103120_tgt mexico_0701_cs6_.indd 144

05/05/16 15:21

9,5 mm

Enchilada suiza Kyllingetacos bagt med chilisovs og gratineret ost

Ciudad Azteca

Pollo en mole Kylling i mole (den særlige og komplicerede mexicanske sovs) Grøntsager Frijoles (Brune) bønner

Ejotes Grønne (snitte-) bønner Maíz Majs Elote Majskolbe Papas Kartofler

Cebolla Løg Ajo Hvidløg Cilantro Koriander Perejil Persille

Frugt Chabacano Abrikos

103120_cover_tgt mexico_0701_r1.indd 1

Cocido Kogt Término medio/ Medium stegt/ rojo/bien cocido rød/gennemstegt Drikkevarer Bebidas Drikkevarer

Refresco Sodavand Agua mineral Mineralvand Con gas/sin gas Med brus/ uden brus Con hielo/ Med is/uden is sin hielo Limonada Limonade Naranjada Appelsindrik Jugo de fruta Frugtsaft/juice Café Kaffe

al 20 Hospitviembre de No tes Insurgen Sur

Helado Is Pan de dulce Fællesbetegnelse for kager, boller, tørkager og wienerbrød

Asado Stegt Barbacoa Dampkogt i ovn eller pakket i agave-/bananblade, lagt på varme sten, dækket med jord og trykkogt i flere timer

Puebla

Arroz con leche Sød risdessert

A la parrilla Grillet

Ciudad Deporvita

Desserter Flan Karamelbudding

Tilberedning Al horno I ovnen

Velódromo

Albahaca Basilikum

Toronja Grapefrugt

Mixihuca

Tomillo Timian

Plátano Banan Plátano macho Banan til madlavning

Arroz Ris Pimiento Peberfrugt

Plaza Aragón

4 5 6 7 8 9 12 A B

Huichapan Francisco Goitia

POLITIKENS turen går til Mexico

Carne de cordero Lammekød

TT Grafik

Metro Mexico City

Carne de cerdo Svinekød

turen går til

TUREN GÅR TIL nettet

SYMBOLER I BOGEN

Xochimilco

Terminal Terminal og omstigning Omstigning Lokalstationer

politikensforlag.dk/rejser ISBN 978-87-400-1561-4

politiken.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

25/05/16 10:37