Turen Går Til Vestindien (US Virgin islands) by JP/Politikens Forlag

7 mm

Mahi-mahi Guldmakrel Saltfish En slags klipfisk. Smager dejligt i en paté

8 Francis Bay

Crab cake Fiskefrikadelle af krabbekød

Trunk Bay

Hawksnest Bay

Caneel Bay

20 23

Papaja Sød, velsmagende tropisk frugt Tamarinde Tropisk træ. Frugterne anvendes ofte i juice Okra Grøntsag med rødder i Afrika SNACKS Roti Et fladbrød med fyld, der kan bestå af både kød og grøntsager, og gerne krydret med karry

Paté eller Pattie Dybstegt brød med fyld af kylling, fisk eller oksekød DESSERT Red grout Sød grød af guava

Pie Tærte, ofte med bær DRIKKE Beer De mest almindelige øl er ameri-

100769_cover_tgt vestindien 02-01_.indd 1

Hurricane Hole Fortsberg

Coral Bay

27 tL am es hu

Onion rings Friterede løgringe

Sugar-apple En rund, lettere kogleformet grøn frugt med hvid indmad

Coral Bay

eau xM o

Reef Bay

Johns Folly 25

r 24

Gr ea

FRUGT & GRØNT Genip Lille grøn frugt, der kan minde om den asiatiske litchi-frugt

ad er Cent line Ro

5 Cruz Bay

oad nR tai un

Cruz11 Bay

14 4

TILBEHØR Fungi Tilbehør til fisk og kød lavet på majsmel. Minder om kartoffelmos

ore Road North Sh

Bor

SUPPE Kallaloo En suppe, hvor hovedingrediensen er bladgrønt

Cinnamon Bay

Maho Bay

Leinster Bay

Saltpond Bay

21 16 Drunk Bay

East End

BOGEN DÆKKER øerne Sankt Croix, Sankt Thomas og Sankt John i amerikansk Vestindien, også kaldet Jomfruøerne, tidligere Dansk Vestindien. Bogen giver indblik i dagligdagen i Vestindien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om øernes historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

C a r i bi s k e Ha v

kanske mærker som Budweiser og Miller, men der findes også gode lokale øl Bush tea Forskellige slags urtete. Et populært alternativ til kaffe Juice De friske frugter anvendes til forskellige former for saft Ice tea Iste. Drikkes ofte usødet Tap water Postevand Mineral water Mineralvand DRINKS Bushwacker Romdrink med kokosmælk, kaffelikør og blendet is

VANDRERUTER PÅ SANK T JOHN 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14.

Annaberg Ruins Trail Annaberg School Trail Brown Bay Trail Caneel Hill Spur Trail Caneel Hill Trail Cinnamon Bay Self Guiding Trail Cinnamon Bay Trail Francis Bay Trail Johnny Horn Trail Leinster Bay Trail/Road Lind Point Trail Peace Hill Turtle Point Trail Water Catchment Trail

15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24.

Bordeaux Mountain Trail Drunk Bay Trail Lameshur Bay Trail Petroglyph Trail Rams Head Trail Reef Bay Trail Salt Pond Bay Trail Yawzi Point Trail Genti Bay Trail Great Lameshur Bay Shoreline Trail 25. Tektite Trail 26. Cabritte Horn Point Trail 27. Europa Bay Trail

TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

Piña colada Romdrink med kokosmælk og ananasjuice. Daiquiri Romdrink med blendet frugt, ofte jordbær eller banan

ISBN 978-87-400-1557-7

POLITIKENS TUREN GÅR TIL VESTINDIEN (US VIRGIN ISLANDS)

St John Vandreruter

TUREN GÅR TIL

TUREN GÅR TIL NETTET

SYMBOLER I BOGEN

VESTINDIEN (US VIRGIN ISLANDS)

BLIV INSPIRERET Få gode idéer og tips til alle typer rejser: storbyferie, sol og strand, backpacker, camping, shopping og meget mere. BLIV GUIDET Hvad sker der lige nu i Phuket? Hvor er New Yorks bedste restauranter og Sydfrankrigs skønneste strande? FIND REJSEN Find de bedste tilbud på flybilletter, hoteller eller charterrejser. Søg på tværs af utallige andre rejsesider – på én gang.

SYMBOLER I TEKSTEN N Bar z Biludlejning/bilrute C Café y Cykelrute/cykeludlejning D Dykning E Entrépris v Feriehytter f Færge/båd w Hjemmeside o Hotel n Indkøbsmulighed = Kajak A Kørevejledning/vejviser a Lufthavn l Lystfiskeri W Lystsejlads/vandsport Y Lystsejlere, for $ Prisniveau R Restaurant r Ridning g Rundvisning k Seværdighed > Sidehenvisning d Snorkling B Strand t Telefon i Turistinformation u Underholdning V Vandreture å Åbningstider

SYMBOLER PÅ KORTENE Byzone Industri/spredt bebyggelse Gågade Åbent land Park Seværdig bygning 1 Attraktion 1 Til attraktion Bjergtop Bådfart Golf Information Kirke Landegrænse Lufthavn Vandflyver Parkering Posthus Sejlrute Strand A95 Vejnummer 3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

politikensforlag.dk/rejser politiken.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

07/09/15 10:17

TUREN GÅR TIL

VESTINDIEN (US VIRGIN ISLANDS) AF KRISTOFFER MALLING GRANOV

POLITIKENS REJSEBØGER

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 1

07/09/15 10:47

GÅ IKKE GLIP AF … BUCK ISLAND

Den lille ø Buck Island (> 45) er smuk, men det er under havoverfladen, at det virkelige vidunder venter. Langs øens kystlinje skjuler der sig et enormt koralrev med et fantastisk plante- og dyreliv, der kan imponere selv en garvet undervandshund.

FORTET I FREDERIKSTED

Fængsel, kirke og retsbygning – Fort Frederik (> 36) var ikke kun en imposant militærbygning, der skulle skræmme piraterne væk, det var symbol på kolonimagtens overherredømme. I dag er fortet slidt, men de tykke mure imponerer stadig.

CHARLOTTE AMALIE

Hovedstaden er det tætteste, man kommer på en storby på de tre øer, men når krydstogtskibene har lettet anker, er Charlotte Amalie (> 49) ret stille. Det er fint, for så er der mere plads til at udforske Frenchtown, den danske kirkegård og Fort Christian.

MAGENS BAY BEACH

En lang bugt med palmer, fint koralsand og turkisblåt vand. Ved Magens Bay Beach (> 67) bliver rejsebureauernes glittede reklamebilleder til virkelighed. Vandet er stille, så her kan både børn og voksne nyde en meget lang dag i vandkanten.

ANNABERG-RUINERNE

En tur gennem den gamle sukkerplantage Annaberg (> 82) fører blandt andet forbi slaveboligerne, vindmøllen og gennem markerne. Industrikomplekset blev i storhedstiden drevet af næsten 700 slaver. Nu står kun ruinerne tilbage.

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 2

07/09/15 10:47

INDHOLD O .................O ..O ..O ..O

BAG OM VESTINDIEN Forord 5 Vestindien i dag 6 Befolkning og samfund 8 Kunst og kultur 10 Mad og drikke 12 Historie 14 Vigtige årstal 17 Natur og geografi 20

SANKT CROIX 22 SANKT THOMAS 46 SANKT JOHN 70 PRAKTISKE OPLYSNINGER Forberedelse 91 Rejse og ankomst 94 Transport 95 Lokale forhold 97 Overnatning 101 Shopping 101 Uheld 102 Årets gang 102 Sport og aktiviteter 102

MINIPARLØR 104 REGISTER 106

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 3

07/09/15 10:47

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 4

07/09/15 10:47

STRANDLIV OG FORTIDSMINDER EN, TO, TRE små grønne øer dukker op af havet. Tre medlemmer af den store caribiske familie, der strækker sig fra Bahamas i nord til Trinidad i syd. Alle tre forskellige, men dog med det til fælles, at de i over to hundrede år var en del af Danmark. Hvis der er to ting, der definerer Vestindien, er det lige netop det. At det er caribisk med alt, hvad det indebærer af strandliv, befolkningsblanding og tilbagelænet liv. Og at den danske historiske arv har sat sig mange varige spor, der konstant minder den besøgende om en meget anderledes fortid. Der skal nu ikke herske tvivl om, at Dansk Vestindien er et historisk begreb og ikke længere findes. Når man besøger øerne i dag, besøger man De Amerikanske Jomfruøer, US Virgin Islands. En caribisk strand kan faktisk være så perfekt, at man næsten ikke kan tage det seriøst. Strandkanten krummer i en harmonisk bue, palmerne læner sig mod vandet, der ser indbydende, klart og perfekt ud. Når så en fisk springer eller en pelikan dykker, er det, at man mistænker nogen for at have iscenesat det hele, for det kan vel ikke være rigtigt, at en strand kan være så billedskøn? Men sådan er det faktisk i det tidligere Dansk Vestindien. Og for at det ikke skal være løgn, er der 188 kilometer kystlinje at tage af, så der er mere end rigeligt til alle. Fra Sankt Johns paradisiske ministrande til Sankt Thomas’ BL A NDT DE K A R A K TERIS TISKE GULE DA NSKE KO L O N I B YG N I N G E R E R D E N G A M L E T O L D B O D EN AF DE MEST FREMTR ÆDENDE.

kilometerlange strandlegepladser og Sankt Croix’ koraller. Jomfruøerne er dansk historiefortælling uden at være Danmark. Øernes historie fortæller om Danmark som kolonimagt. En historie, der til tider er både brutal og sørgmodig. De efterladenskaber, som er så mangfoldigt til stede i dag, levendegør fortællingen om det danske kolonieventyr. Det er først, når man i trykkende hede står foran ruinerne af sukkerplantagen, at man begynder at forstå, hvad det var, der foregik her. Det er først, når man vandrer rundt i Charlotte Amalies stejle gader, at man begynder at få en fornemmelse af, hvad det var for en dansk samfund, der udfoldede sig så langt væk fra den danske blæst og regn. Historien er til stede i Vestindien. Og måske i en så særlig grad, fordi øerne siden den økonomiske nedtur, der satte ind i midten af 1800-tallet, ikke har oplevet en tilsvarende fremgang. Byer som Frederiksted, Christiansted og Charlotte Amalie fremstår i dag som øjebliksbilleder af en fjern fortid. Nok har de udviklet sig, men ikke så meget, at det koloniale præg er forsvundet. De Vestindske Øer inviterer den rejsende til et spændende miks af strandliv og fortid. Medrivende historiefortælling, der på forunderlig vis – også i tid og i rum – både er tæt på og underligt langt væk. Og som om det ikke skulle være nok, er denne fascinerende fortælling placeret i et caribisk slaraffenland, der igen og igen forbløffer med sin naturlige skønhed. O F O R O R D

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 5

07/09/15 10:47

VESTINDIEN I DAG

ET BLANDET PARADIS HVORFOR STEMMER du aldrig, når et forslag er til afstemning i Repræsentanternes Hus? Sådan lød spørgsmålet til Donna Christensen – US Virgin Islands daværende repræsentant i den amerikanske kongres – da hun var gæst i det satiriske amerikanske tvprogram The Colbert Report. Hvad komikeren Stephen Colbert antydede var, at Donna Christensen måtte være mere end almindeligt doven, siden hun ikke havde stemt én eneste gang i sine år som repræsentant for de tre små caribiske øer i Repræsentanternes Hus.

AMERICA’S PARADISE

Donna Christensen bevarede fatningen og svarede, at hun ville elske at kunne stemme, men da Jomfruøerne ikke er en stat, men lyder betegnelsen amerikansk territorium, måtte hun nøjes med at spille rollen som repræsentant uden stemmeret. De tidligere danske øer er amerikanske, og så alligevel ikke helt. Øernes indbyggere er amerikanske statsborgere, men de kan ikke stemme til præsidentvalget, ligesom Ms. Christensen ikke kunne stemme i Kongressen.

FAKTA OM VESTINDIEN (US VIRGIN ISLANDS) Areal: 346 km2. Indbyggertal: 104.170 (2014). Kystlinje: 188 km. Hovedstad: Charlotte Amalie, ca. 52.000 indb. Statsoverhoved: Barack Obama. Guvernør: Ken Mapp (siden 2015). Status: Amerikansk territorium. Etniske grupper: Sorte 76,2 %, hvide 13,1 %, asiater 1,1 %, andre 6,1 %, blandede 3,5 %. Religion: Protestanter 59 %, katolikker 34 %, andre 7 %. Natuligt forekommende ressourcer: Sol, sand, hav, bølger. Hovederhverv: Turisme. Internetdomæne: vi. Valuta: US Dollar.

Bilernes nummerplader på øerne bærer ellers undertitlen American Paradise. Og når man sidder på en fredfyldt strand efter at have svømmet med havskildpadder i det lune vand, er det svært at gå i rette med forestillingen om det paradisiske. Langt størstedelen af økonomien på øerne er da også baseret på turisme. Hovedparten af turisterne er amerikanere, og daglige flyvninger fra Miami, Atlanta og New York bringer konstant friske forsyninger til hoteller og restauranter. Men siden den amerikanske økonomi i 2008 ramlede ind i den værste krise siden depressionen i 1930’erne, er antallet af turister fra kontinentet faldet. Især Sankt Thomas og Sankt John er afhængige af gæsterne nordfra, hvor specielt krydstogtturisterne er en uundværlig kilde. På Sankt Croix har man de sidste år oplevet en pæn fremgang i antallet af danske turister, så den amerikanske krise har måske ikke gjort helt lige så ondt på turismen. Til gengæld har andre problemer ramt hårdt. Sankt Croix’ suverænt største arbejdsplads, Hovensa – et af verdens største olieraffinaderier – lukkede i april 2012. På en ø med omkring 50.000 indbyggere gør det selvsagt ondt at miste en arbejdsplads, hvor omkring 4000 mennesker var beskæftiget. Mange butikker kæmper med at holde åbent, og nogle restauranter har indskrænket åbningstiden. Den samlede arbejdsløshed for øerne ligger på omkring 13 %. Et pænt hak over USA’s på cirka 8 %. De tre små øers øverste leder, guvernør Ken Mapp, kæmper for at iværksætte en række forskellige initiativer, der skal skabe vækst og arbejdspladser. Et af valgløfterne var at reparere det slidte vejnet, et andet var at skaffe investeringer til øerne. På både Sankt John og Sankt Croix er der et stigende fokus på en mere bæredygtig form for turisme, som man på sigt håber vil skabe vækst på en sundere måde end de mange krydstogtskibes korte ophold. Øerne tiltrækker årligt omkring 2,7 mio. besøgende. Umiddelbart lyder tallet voldsomt, men for de 2,2 mio.s vedkommende er der tale om krydstogtpassagerer, der jo ikke overnatter og også kun sjældent spiser

BAG OM VESTINDIEN

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 6

07/09/15 10:47

T E M P O E T E R PÅ B E H A G E L I G T Ø - N I V E A U I C H R I S T I A N S T E D. M A N G E A F D E L O K A L E C R U Z I A N S S Y N E S , AT L I V E T PÅ N A B O Ø E N S A N K T T H O M A S E R A LT F O R S T R E S S E N D E .

deres måltider på land. På mange krydstogtskibe er maden inkluderet i rejsens pris og tilmed afsejler de tidligt på eftermiddagen, så de kan nå ud i internationalt farvand inden aften og dermed åbne skibets kasino.

indien bliver blandingen en tak mere mudret, fordi øerne ikke længere har tilknytning til Europa og alligevel heller ikke har opnået fuld selvstændighed, men hører under USA – uden stemmeret.

EN BLANDINGSKULTUR

FRA DANNEBROG TIL STARS AND STRIPES

Den caribiske identitet er en blandingskultur, der bærer elementer fra adskillige folkeslag og kulturer i sig. De danske plantageejere aftog gennem årene flere hundredetusinde slaver fra Afrika (> 86), og det er deres efterkommere, som udgør størstedelen af øernes befolkning i dag. Den befolkning har ligesom hos de caribiske naboer skabt en særegen identitet næret af både den danske arv, den afrikanske arv og indflydelse fra flere andre europæiske lande (> 8-9). Som alle andre steder i det caribiske område er selve det blandede en indgroet del af befolkningens identitet. De oprindelige folkeslag er på alle caribiske øer forsvundet, så det kreolske – blandingen af europæisk og afrikansk kultur – er normsættende for, hvad det vil sige at være caribisk. Holland, England og selvfølgelig Spanien har haft en afgørende betydning for den europæiske del af det kulturelle miks, mens forskellige vestafrikanske stammer ligeledes har bidraget til den sorte del af den caribiske kultur. I Vest

De Amerikanske Jomfruøer er godt nok en del af USA i ren juridisk forstand. Et af den lokale turismes helt store slagnumre i forhold til det amerikanske marked er: Her behøver du intet pas. Men om indbyggerne på de tre smukke caribiske øer føler sig tilsvarende amerikanske, er nok en anden sag. Stemme til præsidentvalget må de ikke. Fortiden er både dansk og afrikansk, nutiden er både caribisk og amerikansk. De sagnomspundne 25 millioner gulddollars, som Danmark modtog af USA for de tre øer tilbage i 1917, virker i dag som en mærkværdig handel. Da Dannebrog blev taget ned og Stars and Stripes gik til tops, overgik øerne måske nok fra rent juridisk at tilhøre Danmark til at være en del af De Forenede Stater, men om de hedder Dansk eller U.S. til fornavn, betyder måske mindre for både indbyggere og turister, så længe havskildpadderne fortsætter med at cirkle om de paradisiske øer. O V estindien i dag

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 7

07/09/15 10:47

BEFOLKNING OG SAMFUND

HVEM ER ÆGTE VESTINDER? VAR DET HOLLAND eller Danmark, der ejede øerne engang? De fleste amerikanske turister og tilflyttere aner det ikke – og er måske heller ikke så interesserede. De er taget til US Virgin Islands, som det tidligere Dansk Vestindien har heddet siden 1917, for at leve det såkaldte Island life. Det er et stress- og sorgløst liv, og om det var det ene eller det andet europæiske land, der for snart 100 år siden havde magten på øerne, rager dem en høstblomst. Mange af de indbyggere, der har været på øerne i flere generationer, ryster på hovedet af disse continentals, som man kalder tilflytterne fra hovedlandet. De mangler både historisk bevidsthed og kulturel indsigt, mener mange. Der er et usynligt socialt hierarki på de tre små øer, som danner grundlaget for en lille, men stædig kulturkamp. Hvem skal have lov til at definere, hvad der er ægte vestindisk D E N B L A N D E D E I D E N T I T E T PÅ D E G A M L E D A N S K E Ø E R E R S Y N L I G O V E R A LT. M E N D E N D A N S K E A R V E R I K K E U KO M P L I C E R E T.

kultur, og hvem der er de rigtige Virgin islanders? Er man ikke en ordentlig vestinder, hvis man er født i Ohio eller New York og ikke er blevet fodret med kallaloo og johnny cakes (> 12) fra barnsben? Og vigtigere endnu: er man en finere vestinder end andre, hvis man kan føre sine rødder tilbage til et slaveskib fra Vestafrika, frem for at være søn af puertoricanske olieindustriarbejdere, der kom til øerne i 1950’erne?

STAMTRÆET STØVES AF

“I was bahn here”, hører man af og til stolt proklameret på den lokale dialekt. Rigtig mange sorte vestindere ser deres kulturarv som noget, man bør granske og studere, og en del ærgrer sig over, hvad man opfatter som en vigende historisk bevidsthed på øerne. På Estate Whim på Sankt Croix er man bannerførere for en bevægelse, der vil bevare den vestindiske kultur. Her arrangeres foredrag og musikarrangementer, hvor unge kan lytte til den gamle quelbe-musik (> 11). I Charlotte Amalie ligger Caribbean Genealogy Library, hvor der forskes i kortlægning af

BAG OM

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 8

07/09/15 10:47

indbyggernes slægtshistorie. Organisationen Virgin Islands Social History Associates, med den uforlignelige George Tyson i spidsen, er dedikeret til at forske i og oplyse om øernes kulturelle og sociale historie. Man har på øerne i flere år været i gang med at skrive en ny forfatning, der skal modernisere det lidt særprægede forhold, man har til fastlandet (> 6). Øerne er blot et amerikansk territorium – ikke en stat – og uden de rettigheder, som de amerikanske stater har i Washington, D.C. En af de ting, der ivrigt og nogle gange uforsonligt bliver diskuteret, er, om der i den nye forfatning skal stå, at efterkommere af slaver er øernes mest oprindelige beboere og således hæve dem i status over forskellige tilflyttere. Sagen er kontroversiel, da indbyggerne på øerne langt fra udelukkende er efterkommere af kolonitidens danske slaver. Flere immigrationsbølger har spædet til befolkningen. Især fra andre små caribiske øer, som fx Trinidad, men også en stor gruppe spansktalende fra Puerto Rico og Den Dominikanske Republik har bosat sig på øerne. Derudover er der selvfølgelig en stor gruppe amerikanere, der er flyttet til øerne siden transfer i 1917.

at betale erstatning til slaveefterkommerne? Den mest fremtrædende talsmand for synspunktet, Shelley Moorhead, har flere gange været i Danmark for at tale sin sag. Fortalere for erstatning mener, at der skal udbetales et pengebeløb til konkrete efterkommere af slaver, andre mener kun, at Danmark skal være økonomisk behjælpelig i forhold til uddannelse og kulturarv på øerne. Danskernes fremfærd i Vestindien var uden tvivl brutal (> 14), men det er nu svært at finde andet end varme og venskabelige følelser mod Danmark på øerne. Også fra dem, der ønsker at rejse erstatningsspørgsmålet. Danske turister vil føle sig overordentligt velkomne. Slægtsforsker og bibliotekar i Christiansted Ricki Marshall forklarer desuden forholdet mellem Danmark og de nulevende efterkommere af slaver med, at jo dybere forståelse man har af de lokale historiske forhold, des mere vil man forstå, at ens forfædre nok er en blanding af både slaver, plantageejere, sorte slaveejere og almindelige hvide borgere. “Når man rummer det hele selv, er det svært at holde bitre følelser ved lige”, siger hun.

DANMARK MÅ PUNGE UD

DEN PREKÆRE FORTID

Et andet sprængfarligt emne, der flittigt debateres, er spørgsmålet om de såkaldte reparations. Altså, om Danmark er forpligtet til

Uanset om man støder på den ene eller anden holdning, når man taler med de lokale indbyggere, er slavefortiden stadig et prekært emne, som det er bedst at forholde sig diplomatisk til, når man som dansker er turist på øerne. I 2017 skal 100-året for salget til USA markeres. Man taler om, at begivenheden ikke skal fejres, men måske nærmere mindes. Det meget varsomme sprogbrug viser, at selvom fortiden ikke er et åbent sår, er det heller ikke noget, man skal trampe rundt i. Visse øboere er af den opfattelse, at Danmarks salg af tropekolonien til USA var anden gang, man købte og solgte mennesker som kvæg. Det er svært at støde på lokale, som direkte ærgrer sig over, at øerne ikke længere er danske. Omvendt er den historiske tilknytning til Danmark tydelig, selv i øernes våbenskjold, hvor Stars and Stripes og Dannebrog vajer side om side. O AT G Å I K I R K E O M S Ø N D A G E N E R E N L E V E N D E TR ADITION FOR M ANGE VESTINDERE. BAGEF TER K A N D E R S L A P P E S A F I S K YG G E N . B efolkning og samfund

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 9

07/09/15 10:47

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 46

07/09/15 10:47

SANKT THOMAS Sankt Thomas er den livligste af de tre øer. I den gamle kolonihovedstad Charlotte Amalie er der tryk på handel og turisme, og restauranter og barer i Frenchtown har ikke problemer med at fylde bordene.

“Time flies when you’re having rum”, står der på T-shirten, som sælges i en af de mange butikker på Main Street i Charlotte Amalie. De pastelfarvede pakhuse fra kolonitiden er nu fyldt til bristepunktet med souvenirs. Selvom de ligger i gader med navne som Trompetergade og Raadets Gade, er det ikke længere den danske handel med kolonialvarer, der dominerer bybilledet. De gigantiske krydstogtskibe er de nye herrer i byen. Sankt Thomas er i dag hovedøen blandt de tre øer og er også mere end et hak foran de andre to øer i tempo og urbanisering. Øen var den første til at blive koloniseret af danskerne, efter at man i to forsøg lykkedes med at etablere sig i slutningen af 1600-tallet. Da de to andre øer blev indlemmet, tabte Sankt Thomas sin førerposition som både landbrugs- og hovedø, men den vedblev at være et af Caribiens vigtigste handelscentre. Den position er ikke ændret i dag, men vilkårene er dog anderledes. Tidligere var C H A R L O T T E A M A L I E H A R A LT I D VÆ R E T E T M U LT I K U LT U R E LT M I K S A F F O R S K E L L I G E R A C E R , T R O S R E T N I N G E R , K U LT U R E R O G S P R O G .

de to vigtigste varer mennesker og sukker. I dag er toldfrie produkter som Gucci-tasker, ure og rom i litervis på toppen af indkøbslisterne. Sankt Thomas er samtidig Caribiens største krydstogtdestination, hvilket betyder, at hundredvis af skibe med tusindvis af passagerer anløber i højsæsonen. På naboøen Sankt Croix omtales Sankt Thomas som øgruppens New York. Tempoet og den tætte trafik – mener beboerne på naboøen – gør ganske enkelt livet på Sankt Thomas for stressende. Der sker ganske rigtigt mere på Sankt Thomas, men sammenligningen med en metropol vil virke komisk på besøgende, der ikke har ø-tempoet i blodet. Hvis man alligevel vil tage sammenligningen bare en smule seriøst, har Charlotte Amalie utvivlsomt altid været et multikulturelt miks af forskellige racer, trosretninger, kulturer og sprog. Fra Europa kom – ud over de danske kolonister – hollandske handelsfolk, tyske missionærer og landmænd, sefardiske jøder og engelske plantere og slavehandlere. Fra Afrika kom desuden tusindvis af slaver fra mange forskellige stammer, men primært fra Vestafrika. Fra andre caribiske øer kom de S ankt T homas

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 47

07/09/15 10:47

At lan t er h avet

Inner Brass island

Magens Sandy Bay

nd t Ead o

Fortuna R oa d

Wes R

Bordeaux

ow Cr

S ankt T homas

Stumpy Point

Hull Beach

Black Point

Crown Mountain Mo

unta in

Brewers Bay

Bay

40 33

Road

Cyril E. King Airport Lindbergh Beach

Mountaintop

Frenchtown Crown Bay

Vestlige St. Thomas 0

Water Island

C ar ib iske Hav

2 km

TT Grafik

1 Mountain Top. 2 Lindbergh Beach. 3 Tickles Dockside Pub. 4 Water Island. 5 Virgin Islands Campground. 6 Honeymoon Beach. franske huguenotter, der på grund af deres protestantisme ikke længere var velkomne på de franske besiddelser i området. Efter salget af øerne til USA kom der naturligvis også en del amerikanere til øen, især offentligt ansatte som fx embedsmænd og sundhedsarbejdere. Samtidig fulgte en stor gruppe spansktalende puertoricanere og derudover tilflyttere fra de andre caribiske småøer som Antigua, St. Lucia og Anguilla. Charlotte Amalie er hovedstad for både Sankt Thomas og alle tre US Virgin Islands. Herfra regeres territoriet, og det er også øernes største by. Men Sankt Thomas er også velsignet med nogle usædvanligt fine naturoplevelser i form af exceptionelt smukke strande med muligheder for både almindelig afslapning og snorkling ved koraller. Det naturlige udgangspunkt for at udforske Sankt Thomas er hovedstaden Charlotte Amalie. Afstandene på øen er dog til at overse. Eksempelvis kan man krydse øen på den smalle ende (nord-syd) fra Charlotte Amalie til uovertrufne Magens Bay på 10 minutter i en taxi. Strækningen virker dog noget kortere på et kort end i virkeligheden, da en stejl 48

bjergryg skal forceres på vejen. På en tur øen rundt kommer man bl.a. til East End – resortturismens centrum med Sapphire og Lindquist Beach som nogle af højdepunkterne. Havnen i Red Hook har hyppige bådafgange til Sankt John, fine forhold for lystbåde og et løssluppent bar- og restaurantliv. I den vestlige ende af øen er der mere øde og skovklædt.

VÆRD AT VIDE OM SANKT THOMAS f Der går færger til Sankt John fra både Charlotte Amalie og Red Hook. Fra Red Hook afgår også en lille bilfærge. Den lille båd, der fragter passagerer til Water Island, afgår fra Crown Bay Marina. Der er også færger til de britiske jomfruøer Tortola, Virgin Gorda, Jost Van Dyke og Anegada fra Charlotte Amalie. Se w vinow.com/general_usvi/interisland_ ferry for info om færgeruter og -tider. f Man kan støde på information om en færge mellem Sankt Thomas og Sankt Croix, men den har været ude af drift i en årrække efter en ulykke. a Vandflyverterminalen, hvorfra man tager de små vandflyvere til Sankt Croix, ligger lige i udkanten af Charlotte Amalies centrum i

S ankt T homas

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 48

07/09/15 10:47

TT Grafik

Østlige St. Thomas 0

At lan t er h avet

2 km

S ankt T homas

Magens Bay M

ahago

Drakes Seat

Valdema r

CHARLOTTE AMALIE

Thatch Cay

nay Ru nR oad

Coki Beach

Hi ll Dr i ve

Smi th B

St. Thomas Long Bay Skyride Havensight Hassel Paradise Point Flag Hill Island

Turp

Tutu e

I sl .

n og B r i t i sh

Vi r g en

C ari b i ske H av

oa d

Jo St .

Red Hook

Morningstar Beach Limetree Beach

Sapphire Beach 38

ay R

East End

Ru in e nt oad R

St . J o h

Coral World

dH Re

ook Road 32

Mangroven

Bolongo Bay Beach

1 Charlotte Amalie (> kort bagflap). 2 Magens Bay Beach. 3 Coki Beach. 4 Sapphire Beach. 5 Red Hook og East End. 6 Duffy’s Love Shag. 7 Hassel Island. retning mod Frenchtown. Det foregår med Seaborne Airlines, der flyver mellem de to øer. Turen tager knap 20 min. w seaborneairlines.com. g På Sankt Thomas tilbyder adskillige operatører specialrundture på øen. Virgin Islands Ecotours arrangerer kajakture til mangrove lagunen ved Cas Cay og til Hassel Island. w viecotours.com. g Den frivillige Saint Thomas Historical Trust har hver søndag en kajaktur til Hassel Island. Kontakt Marty på t 340 227 8742, eller ved at kigge ind i Jen’s Deli (> 97), hvor han slår sine folder til dagligt. l I vandene omkring Sankt Thomas er der rig mulighed for seriøst big game-fiskeri. Både blå og hvid marlin, tun, tarpon og mange andre store fisk boltrer sig i området. Sankt Thomas ligger på kanten af den såkaldte Puerto Rico Trench, der er kendt for noget af verdens bedste big game-fiskeri. Der findes adskillige udbydere, men to gode er About Time Charters (w stthomassportfishing.com) og Black Pearl Sportfishing (w blackpearl sportfishing.com), der begge arrangerer guidede fisketure med erfarne skippere.

Y Hvis man har mod på at sejle i de omkringliggende farvande, er der rig mulighed for at udforske Sankt Thomas til søs. Det er muligt at leje mange forskellige bådtyper, enten under egen kommando eller med en tilsvarende lejet kaptajn. Se w vinow.com/ stthomas/SandL/boatrentals.php for en liste over nogle af de mange udbydere – og også info om leje af vandski m.m. Y Der er tilsvarende uendeligt mange udbydere af såkaldte day sails, ekskursioner, hvor man besøger et eller flere steder til søs med en kyndig guide. Se mere på w vinow.com/ stthomas/SandL/charters.php.

OVERBLIK Charlotte Amalie (> 49) Vestlige Sankt Thomas (> 65) Østlige Sankt Thomas (> 67)

CHARLOTTE AMALIE (Kort > 49 1) Med faste intervaller lyden drønet fra vandflyveren fra Sankt Croix, der efter 17 minutCHARLOT TE A M ALIE

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 49

07/09/15 10:47

HVORFOR HEDDER BYEN CHARLOTTE AMALIE? S ankt T homas

Da danskerne i slutningen af 1600-tallet anlagde kolonien, var det nuværende Charlotte Amalie brohovedet i bestræbelserne. Det røde fort var den første bygning, man rejste. Rundt om fortet opstod et lille samfund, der mest af alt bestod af beværtninger, hvor rejsende kunne få slukket deres tørst. Af samme grund var byen kendt under navnet Taphus efter de mange romboder, indtil man ærede kong Christian 5.s dronning Charlotte Amalie ved at opkalde byen efter hende. ter i luften lander i den gamle havn. Den lille flyver tøffer hen til kajen og sætter sine passagerer af i en by, der både kan være travl og vrimlende og stille og øde. Charlotte Amalie har nemlig to ansigter. Et, når byen har besøg af krydstogtskibe, og et andet, når de to store havne er tomme. Trafikpropper er ikke ualmindelige, når et skib med flere tusinde passagerer lægger til kaj for at spendere 6-8 timer på øen. Rekorden lyder efter sigende på omkring 20.000 S M I L B L I V E R M Ø DT M E D S M I L I V E S T I N D I E N .

passagerer på én dag. Alle butikker og restauranter slår dørene op, og kunderne vælter ind. Juvelererne på Main Street har kronede dage, og den toldfrie rom bliver handlet i flaskevis. Men på dage, hvor skibenes rute ikke går forbi den gamle handelsby, er der anderledes stille i gaderne. Mange butikker vælger slet ikke at holde åbent, og de stemningsfulde gamle kolonigader ligger øde hen. Det har sat sit tydelige spor på Charlotte Amalie, at det har været en international handelsby. Mange af de fornemme bygninger, der har fungeret som residenser for handelsfolk fra Europa, står stadig ranke og i flot stand i Government Hill-kvarteret. Byen udviklede sig til et caribisk knudepunkt for handel efter at være blevet erklæret frihavn i 1765. I begyndelsen af 1800-tallet havde den dengang travle havn besøg af næsten 3000 skibe om året. Faktisk var Charlotte Amalie på det tidspunkt Danmarks næststørste by. At gå en tur blandt de pastelfarvede gamle huse er således også en tur gennem en storhedstid, der ophørte i første halvdel af 1800-tallet. I dag bor der knap 19.000 i byen, cirka det samme som i Skanderborg.

DRONNINGENS GADE/ MAIN STREET

k n (kort > bagflap 1) Dronningens Gade er Charlotte Amalies hovedåre. Fra Garden Street og helt ned til den gamle markedsplads ligger der butikker. De fleste er henvendt til de mange krydstogtpassagerer, der bliver læsset af fra de gigantiske skibe i havnen. Det er især ure og smykker, der sælges til toldfrie priser, og derudover har de fleste butikker et imponerende udvalg af alkohol. Main Street har også et pænt udvalg af souvenirbutikker med T-shirts, postkort og andre turistvenlige varer. Main Street.

ENID M. BAA PUBLIC LIBRARY

k (kort > bagflap 2) Den smukke gule bygning, der rummer Sankt Thomas’ store offentlige bibliotek, indeholder blandt andet den såkaldte Von Scholten Collection med arkivalier, der vil interessere slægtsforskere (> 94). Samlingen indeholder eksempelvis kirkebøger og lokalaviser på mikrofilm. Vil man besøge samlingen, skal man tage kontakt på forhånd. Dronningens Gade 20. å Ma.-fr. 9-17. t 340 774 0630. w librarysample.com/usvi/librarybaa.asp. 50

S ankt T homas

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 50

07/09/15 10:47

S ankt T homas “ L I G E S Å H E K T I S K S O M N E W YO R K ”, LY D E R K R I T I K K E N F R A D E R I VA L I S E R E N D E Ø E R . I C H A R L O T T E A M A L I E S E R M A N D E T N O K S N A R E R E S O M M E R E G A N G I G A D E N E N D H O S D E S T I L FÆ R D I G E N A B O E R .

CAMILLE PISSARRO GALLERY

k n (kort > bagflap 3) I impressionisten Camille Pissarros barndomshjem ligger passende nok et lille galleri med billeder malet af lokale kunstnere. Udvalget er en fin kontrast til Main Streets mange smykkebutikker. 14 Main Street. å Ma.-sø. 10-17. t 340 774 4621. w pissarro.vi.

SOS ANTIKVITETSBUTIK

n (kort > bagflap 4) Gamle mønter, kort og forskellige former for ting og sager fra de dage, hvor søhandelen regerede Charlotte Amalie.

5132 Dronningens Gade. å Ma.-sø. 10-17. t 340 774 2074.

WINDWARD PASSAGE

o (kort > bagflap 5) Det store hotel ligger godt placeret i forhold til den historiske kerne og i gåafstand til de gode restauranter i Frenchtown. De fire etager har en stor indre gård med restaurant, bar og en lille pool. Hvad hotellet mangler i personlighed, har det til gengæld i volumen. Værelserne er moderne indrettet og rummelige. Desuden er der gratis daglig shuttle til den fremragende strand ved Magens Bay (> 67). Den nyeste tilføjelse er udendørs belysning i

MALEREN CAMILLE PISSARRO Den kendte maler, der senere opnåede at blive kaldt impressionismens fader, blev født i Charlotte Amalie som søn af en købmandsfamilie, der havde en butik i Dronningens Gade 14. Familien, der havde portugisisk-jødiske rødder, boede på førstesalen, hvor der i dag er indrettet et galleri, der passende nok er opkaldt efter den store kunstner. Pissarro blev født i 1830 og blev som 12-årig sendt til Frankrig for at gå på kostskole. Fem år senere kom han tilbage og arbejdede i en årrække i faderens butik. Fra den tid findes der adskillige fine skildringer af øen fra Pissarros

hånd. Hans blik er nærmest idylliserende med smukke landskaber, skyformationer og solnedgange. Galleriet har flotte reproduktioner. I samme periode blev Camille Pissarro venner med den danske maler Fritz Melbye, med hvem han tog på en større malertur til Venezuela. Tilbage på Sankt Thomas fik han overbevist sin far om, at han skulle forfølge en karriere som maler i Frankrig. Her arbejde han tæt sammen med Renoir, Cézanne, Sisley og van Gogh – Cézanne betragtede ham som sin lærermester. I Europa opnåede han stor anerkendelse i 1870’erne og 80’erne. Han døde i Paris i 1903.

CHARLOT TE A M ALIE

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 51

07/09/15 10:47

S ankt T homas

kansk flag. Menigheden blev grundlagt i 1796 af sefardiske (spansk-portugisiske) jøder, der havde fundet mulighed for at praktisere deres religion uden forfølgelse i Holland, Nordtyskland eller Danmark. Charlotte Amalies måske mest berømte søn, impressionisten Camille Pissarro – samtidig med bl.a. Monet, Manet, Degas, van Gogh og Cézanne – var efterkommer af sefardiske jøder, og den fransk-danske kunstners fødehjem er i dag omdannet til et fint lille galleri (> 51). Som en lille udstilling bagest i synagogen viser, havde Pissarro-familien dog et mildt sagt problematisk forhold til menigheden. Synagogens adresse er sjovt nok den samme som i København, Krystalgade. 16A-B Krystalgade. å Dgl. 9.30-16; også til sabbat-gudstjeneste fr. 18.30 og lø. 10.30. w synagogue.vi.

CUZZIN’S

B E S Ø G E N D E E R A LT I D V E L KO M N E I S Y N A G O G E N I K R Y S TA L G A D E , D E N Æ L D S T E S Y N A G O G E UNDER A MERIK ANSK FL AG.

skiftende farver, der efter solnedgang får hotellet til at ligne en kæmpe blinkende lagkage. Waterfront Highway. t 340 774 5200. w windwardpassage.com. $$.

SYNAGOGEN

k (kort > bagflap 6) Selvom man er et stykke fra stranden, knaser sandet under fødderne i den gamle synagoge. En ofte genfortalt myte siger, at det er til minde om jødernes vandring gennem ørkenen. Hvis man spørger rabbineren, vil han dog fortælle en anden historie. Nemlig at det er en tradition, der stammer fra tiden under den spanske inkvisition, hvor jøder i skjul praktiserede deres tro. Derfor spredte de sand på gulvet i de kældre, de benyttede sig af, for at lydisolere rummene, så bønner og sange ikke kunne høres udefra. Samme rabbiner har også en mere prosaisk version: at sandet udelukkende skyldes hygiejnehensyn. Han opfordrer gerne besøgende til selv at vælge, hvilken version de synes mest troværdig. Rabbiner Ron Herstik er i øvrigt en meget venlig mand, der gerne viser sin synagoge frem. Synagogen er den næstældste på den vestlige halvkugle og den ældste under ameri52

R (kort > bagflap 7) Sødkartoflerne med rosiner skinner nærmest orange, og det dufter krydret fra tallerkenen. Sammen med fungi (> 12) og friterede madbananer er det noget af tilbehøret til de vestindiske specialiteter på Cuzzin’s. Det betaler sig bestemt at vove sig de få meter væk fra hovedgaden, hvis man vil udforske det lokale køkken. Cuzzin’s er førende i feltet af caribiske restauranter i Charlotte Amalie. Kun åbent til frokost. 7 Back Street. å Åbningstider kan variere. Ring evt. i forvejen. t 340 777 4711.

PARROT’S BAR & DELI

R (kort > bagflap 8) Rundt omkring i Charlotte Amalie er det ikke ualmindeligt få anbefalet Parrot’s fisketacos. Den venlige juice- og sandwichbar ligger praktisk placeret i et af de små stræder mellem Main Street/Dronningens Gade og havnefronten. Parrot’s har et fint udendørs siddeområde, hvor man kan få sig en frugtsmoothie eller prøve en af de friske sandwicher. Creque’s Alley. å Ma.-sø. 9-17. t 340 776 5674. $$.

ROYAL DANE MALL

n R (kort > bagflap 9) I en række gamle gyder mellem Waterfront Highway og Main Street findes en lang række butikker og restauranter under den samlende betegnelse Royal Dane Mall. Det er blandt andet herinde, man finder institutionen Glady’s

S ankt T homas

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 52

07/09/15 10:47

Glady’s Café R Glady’s vestindiske restaurant er en institution i Charlotte Amalie. Her sættes standarden for lokale specialiteter som jerk chicken, fungi, og conch fritters lavet af konkylieindmad (> 12). Ikke mindst Glady’s egen hjemmelavede hot sauce gør stedet til alle lokales favorit. Hemmeligheden er ikke velbevaret, så personalet er vant til spørgelystne turister, der ikke er velbevandrede i det caribiske køkken. Ged i karrysovs med sødkartofler og madbananer er bestemt et forsøg værd. Til den mindre eventyrlystne serveres der forskellige slags dejlig grillet fisk. Den berømte hot sauce sælges også som souvenirs til at tage med hjem. Glady’s har også åbent til morgenmad, hvor menukortet er mere traditionelt amerikansk. Royal Dane Mall. å Ma.-sø. 7-17. t 340 774 6604. w gladyscafe.com. $$.

hvad der blev importeret og eksporteret, skulle forbi her og fortoldes. Et af de mange embeder, som Peter von Scholten nåede at beklæde i sin mangeårige karriere på øerne, var toldmester på Sankt Thomas. I dag huser bygningen en smykkebutik, så det er bare at stikke hovedet ind, hvis man vil have et kig. Toldbodgade. å Ma.-sø. 9-17.

BUMPA’S

R (kort > bagflap w) Beliggende på første sal i en bygning ved siden af AH Riise-shoppingcenteret og med en fin udsigt til Hassel Island. Bumpa’s serverer solid amerikansk morgenmad og frokost. Er et af de få steder i Charlotte Amalie, der holder åbent om søndagen. 38A Waterfront Highway. å Ma.-sø. 8-16. t 340 776 5674. $$.

MARKEDSPLADSEN

N R (kort > bagflap 0) Denne bar og restaurant er en Charlotte Amalie-klassiker. Menukortet er overvejende amerikansk med burgere, steaks og sandwicher, men også et par vestindiske specialiteter har sneget sig ind. Green House er måske det nemmeste valg i Charlotte Amalie. Man kan næsten altid finde et bord i den store restaurant, og betjeningen er venlig. Maden er ikke fremragende, men den er bestemt i orden. I baren er de stolte af deres drinks med rom, som man i øvrigt også kan få to go. Waterfront Highway. å Dgl. 11-24. t 340 774 7998. w thegreenhouserestaurant.com. $$.

k n (kort > bagflap e) På markedspladsen i den sydlige ende af Main Street blev der solgt slaver. Der er langt fra enighed om antallet. Nogle anslår, at det kan være helt op mod 200.000 slaver, der blev solgt, mens andre historikere mener, at der snarere er tale om omkring 100.000. Det er blevet vurderet, at alene danske og norske skibe fragtede i nærheden af 85.000 afrikanere fra Vestafrika til Vestindien. Charlotte Amalie var i en årrække Caribiens vigtigste handels- og transithavn, så en meget stor del af de slaver, der blev solgt på Sankt Thomas, kom efterfølgende videre til resten af regionen. I dag er der et noget mere fredsommeligt farmer’s market om lørdagen. Det er ikke nødvendigvis særligt livligt, men på en god dag vil der være masser af spændende frugt og grønt at kigge og smage på. Markedet starter allerede kl. 5 om morgenen. Pladsen officielle navn er i dag Rothschild Francis Square, opkaldt efter politikeren og borgerrettighedsforkæmperen af samme navn. Ved siden af markedspladsen ligger den tidligere Sankt Thomas Bank. Rothschild Francis Square (Market Square), Main Street. Farmer’s market å lø. 5-12.

TOLDBODEN

FORT CHRISTIAN

THE GREEN HOUSE

k n (kort > bagflap q) For en handelsby som Charlotte Amalie var toldboden en af de vigtigste bygninger. Alt,

k (kort > bagflap r) Inde i gården på det røde fort stod en af Dansk Vestindiens mest berygtede opfinCHARLOT TE A M ALIE

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 53

S ankt T homas

Café (> 53), der serverer nogle af Charlotte Amalies bedste vestindiske retter, men også har et solidt tag i det amerikanske køkken. Når sulten er stillet, kan man erhverve sig smykker, antikviteter, tøj og gaveartikler i gydernes små butikker. I området fra Royal Dane Mall i retning af Emancipation Park (> 54) er der gode shoppingmuligheder, men en af fordelene ved Royal Dane Mall er de smalle gyders svalende skygge. Området er et af de ældste shopping områder i byen. Mellem Main Street og Waterfront Highway.

07/09/15 10:47

S ankt T homas

delser, den såkaldte justitspæl. Det var her, slaver blev afstraffet for alskens forseelser. Ofte var der tale om pisk, men andre former for tortur kunne også komme på tale. Især efter at guvernør Gardelin i 1733 indførte det berygtede og brutale slavereglement og dermed indførte en stringent retslig praksis for første gang. Gardelin så den vilkårlige afstraffelse af slaver som en hindring for koloniens økonomiske fremgang. Han ville derfor sikre en ensartet justits på området. Derfor indførte han slavereglementet, der i en række paragraffer specificerede, hvilken straf der skulle modsvare en bestemt forbrydelse. Om en slave, der opførte sig truende eller fornærmende, lød det “Den neger, der i vrede hæver sin hånd mod en blank (en hvid, red.) og giver ham knubbede ord, skal uden nåde overgives til retten, knibes 3 gange med gloende jern og derefter hænges, om den blanke forlanger det. Hvis ikke, da skal han miste sin højre hånd.” Den hvide kunne være sikker på altid at få ret, så længe han aflagde ed. Hvis den sorte ikke ville indrømme sin forseelse, måtte han underkastes tortur. At stikke af fra sin ejer gik i kolonitiden under betegnelsen at løbe maron. Da livet som slave både var nedværdigende og overordentlig ubehageligt, var der selvsagt mange, der stak af. Gardelin så sig også på det område nødsaget til at indføre ualmindeligt strenge straffe. I slavereglementet lyder det således, at “alle maronnegre, som er udeblevet i 8 dage, skal i fortet tildeles 150 slag. En neger, der er løbet maron i 12 uger, eller gentagne gange er løbet maron, skal ved Rettens mellemkomst miste et ben. Den, som udebliver i 6 måneder, skal miste livet, med mindre hans mester ville pardonnere ham med det ene ben.” Fort Christian er den gamle kolonis ældste bygning. Her påbegyndte man i 1666 byggeriet, som blev afsluttet i 1680. Tårnet blev tilføjet i 1874. Fortet fungerede som øens fængsel helt indtil 1982. Fortet har på grund af renovering været lukket for besøgende i en årrække. Renoveringen blev påbegyndt i maj 2005, hvor man planlagde cirka halvandet års arbejde. Både kontraktforviklinger og fund af menneskerester har forsinket arbejdet. I skrivende stund forlyder det, at fortet kan genåbne i sommeren 2015. Fortpladsen. 54

KING’S WHARF/ LEGISLATURE BUILDING

k (kort > bagflap t) “Hal ned Dannebrog”, lød ordren foran Legislature Building en martsdag i 1917 (> 58). En salut blev affyret, og derefter var Dansk Vestindien blevet til US Virgin Islands. Den æblegrønne bygning med det røde tag er fra 1874, og den har fungeret som militærbarak for både danske og amerikanske soldater. Efter en periode som high school blev bygningen til hovedkvarter for øernes lovgivende forsamling i 1950’erne. US Virgin Islands bliver regeret af et etkammer-senat med 15 senatorer. Der er syv fra henholdsvis Sankt Thomas og Sankt Croix, mens lille Sankt John må nøjes med en enkelt. Guvernøren er valgt for fire år og kan maksimum sidde to perioder. Siden 1970 er det et folkevalgt embede; indtil da blev guvernøren udpeget af den siddende amerikanske præsident. Det er det demokratiske parti, der har langt den største opbakning på øerne. Faktisk er republikanerne sædvanligvis slet ikke repræsenteret i senatet. Modkandidater til demokraterne kommer som regel fra uafhængige partier, som eksempelvis Independent Citizens Movement. Indbyggere på US Virgin Islands kan ikke stemme til præsidentvalget i USA og er kun repræsenteret af en observatør uden stemmeret i Repræsentanternes Hus i Washington, D.C. Hvis en borger flytter til det amerikanske fastland, opnås der fuld stemmeret til alle valg. Indbyggere på øerne kan godt stemme til de amerikanske primærvalg, der afgør, hvem der skal være præsidentkandidater for partierne. Det skyldes, at det er interne valg i partierne. Waterfront Highway, over for Fort Christian. å Ingen offentlig adgang. w legvi.org.

EMANCIPATION PARK

k (kort > bagflap y) Den lille park for enden af Main Street er navngivet til minde om slaveriets ophævelse i 1848. Det var her, von Scholtens erklæring blev læst op efter de dramatiske begivenheder på Sankt Croix. På den overdækkede scene spilles der af og til musik. Officielle ceremonier som fejring af Transfer Day (> 58) og markering af befrielsen finder også sted her. Ellers står den mest på stilfærdig sludren på en af de bænke, hvor træernes skygge skaber pause fra den skarpe sol.

S ankt T homas

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 54

07/09/15 10:47

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 90

07/09/15 10:48

PRAKTISKE OPLYSNINGER FORBEREDELSE REJSETIDSPUNKT

REJSEPLANER

I modsætning til de amerikanske turister vil de fleste danskere gerne se alle tre øer. En typisk tur vil vare omkring 14 dage, hvor størstedelen af tiden tilbringes på Sankt Croix, og resten af tiden deles mellem de to andre øer. Hvis man er meget interesseret i den danske KO N TA N T E R S L Å R KO R T PÅ S T R A N D E N . D E T E R D O G I K K E A LT I D L I G E T I L AT F I N D E E N H Æ V E A U T O M AT U D E N F O R B Y E R N E .

TIDSFORSKEL

US Virgin Islands er 5 timer bagud i forhold til Danmark. Øerne bruger i modsætning til det øvrige USA ikke sommertid, så tidsforskellen er dog 6 timer bagud, når vi herhjemme er gået over til sommertid i perioden fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

VACCINATIONER

Der kræves ingen vaccinationer ved indrejse til USA.

TURISTINFORMATION

Under omtalen af de enkelte øer og byer kan du finde oplysninger om turistkontorer og hjemmesider med information om øerne.

LITTERATUR

Der er skrevet tusindvis af sider om Danmarks historie på de tre øer. En glimrende fremstilling er Ove Hornbys Kolonierne i Vestindien fra 1980. Bind 1-4 af Vore gamle tropekolonier (1966-67), redigeret af Johannes Brøndsted, er fyldt med information og illustrationer, omend stilen er lidt gammeldags. Begge er tilgængelige på bibliotekerne. FORBEREDELSE

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 91

P raktiske oplysninger

Højsæsonen strækker sig fra december til april. Passatvindene tager sig af den værste fugtighed, så vejret er ideelt. De fleste danske bureauer arrangerer ture fra oktober. Fra maj til juli er der mindre aktivitet på øerne, og priserne falder også en smule. Vejret er varmere og noget mere fugtigt; til gengæld generer vinden ikke vandsportsaktiviteter. Lavsæsonen er august til november, hvor orkansæson topper og der er mere regn. Det skal man dog ikke lade sig skræmme af. Orkaner er trods alt sjældne, og dagslang regn forekommer ikke. Regnen falder i kraftige udbrud, ofte om natten eller om morgenen. Krydstogtturismen undgår orkansæsonen, så de store skibe – og det store rykind – ser man ikke meget til i perioden fra august til november.

arv, er der utvivlsomt mest at lave på Sankt Croix, men hvis man mere har en forestilling om at nyde det caribiske naturparadis, kan det anbefales at bruge noget mere tid på Sankt John.

07/09/15 10:48

Klima C

Nedbør

Dag temperatur

mm 160

65 60

150

140

130

120

110

100

-5

-10

-15

P raktiske oplysninger

J F M A M J J A S O N D Christiansted Charlotte Amalie

Bogen Slavernes slægt (2008) af journalist Alex Frank Larsen er udgivet i forbindelse med DR-dokumentaren af samme navn. Den indeholder fascinerende personlige historier fra både øerne og Danmark. På engelsk findes St. Croix. 500 Years. PreColumbus to 1990 af Erik Lawaetz. Specifikt med fokus på Sankt Croix findes en fascinerende samling af historiske fotos fra perioden 1860-1917, indsamlet af Anne Walbom fra Dansk Vestindisk Selskab og med tekster af antropologen Elizabeth Rezende. Modsat de mange glimrende historiske værker giver fotobogen et unikt indblik i hverdagslivet i datiden.

Hjemmeside Hjemmesiden w den-vestindiske-arv.dk giver et fremragende indblik i den danske kolonitids arkitektur og sociale liv. Skønlitteratur Nobelprismodtageren Derek Walcotts langdigt Omeros, der med inspiration fra homeriske myter fortæller om slaveriets tragedie og 92

de oprindelige indianske stammers skæbne, er et af de få værker i verdenslitteraturen, der finder sted i Vestindien. Udgangspunktet er øen St. Lucia, men tematikken er universel for de caribiske øer. Thorkild Hansens Slavernes øer, den sidste i hans såkaldte slavetrilogi, er uomgængelig for den historieinteresserede. Bogen er ikke et decideret historisk værk, men en slags historisk roman, der er både ualmindeligt velresearchet og velskrevet. Thorkild Hansen bruger et væld af historiske kilder, som breve og dagbøger, men han tillader sig også at vide, hvad personerne føler, når det ene eller andet finder sted. Bogen giver læseren mulighed for at komme tæt på en lang række af Dansk Vestindiens centrale personligheder. Man møder den ambitiøse guvernør Jørgen Iversen, der var en kolerisk chef på fortet i Charlotte Amalie. Generalguvernør Peter von Scholten bliver gransket nøje, fra hans kærlighedsliv til hans mange modstandere i København og blandt planterne på øerne. De to markante slaveoprørere kong Juni og general Buddhoe bliver levendegjort, og den fascinerende kristne fundamentalist grev Zinzendorfs frikirkemenighed herrnhuterne bliver fremstillet overbevisende. I det store hele er det persongalleri, der oprulles gennem århundrederne, et perfekt selskab i en liggestol på hotellet i Vestindien. Amerikaneren Herman Wouk skrev i 1965 romanen Don’t stop the Carnival, der følger en livstræt mands forsøg på at undslippe en midtlivskrise på en caribisk ø, der til forveksling ligner Sankt Thomas. En strategi en del af hans landsmænd har forsøgt sidenhen. Den findes (antikvarisk) på dansk under titlen Kom, lad os danse calypso.

Film Palle Kjærulff-Schmidts film om Peter von Scholten fra 1987 er faktisk ret vellykket. Det er en udfordring at skildre den omdiskuterede generalguvernør uden at give ham en ukritisk helterolle eller at komme til at forsimple en kompleks historisk virkelighed. Den balance rammes helt fint i filmen, hvor både Ole Ernst og Etta Cameron spiller overbevisende i rollerne som henholdsvis hovedpersonen og hans elskede Anna Heegaard. Filmen skildrer von Scholtens allersidste tid som generalguvernør. Det vil sige den dramatiske periode op til slaveriets ophævelse i 1848. Findes på dvd.

P raktiske oplysninger

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 92

07/09/15 10:48

Byvandringer En anden måde at skaffe sig information om Dansk Vestindiens historie er ved at tage på en byvandring i København med firmaet Et Anderledes Kbh. De arrangerer guidede gåture i hovedstaden under titlen I slavernes spor. På byvandringen besøges nogle af de pragtpalæer, der blev bygget i hovedstaden med indtægter fra slave- og sukkerhandelen. w etanderledeskbh.wordpress.com/tours/ another-copenhagen/

dom, indlæggelse og eventuel hjemtransport. Selv en kort indlæggelse eller et tandlæge besøg kan være ualmindeligt dyrt. Din almindelige husstands- eller familieforsikring omfatter i nogle tilfælde også rejseforsikring inkl. mistet bagage. Undersøg din gældende polices regler og betingelser grundigt inden afrejse, og husk at medbringe informationer om forsikringsselskab og policenummer.

PAS

Kreditkort er uundværlige i USA. Visa og MasterCard er de mest udbredte og fungerer upåklageligt. American Express er også udbredt. Det er dog alligevel en god idé at have nogle amerikanske dollars i kontanter med hjemmefra til taxier, strandboder, aviser osv. Mange små butikker og boder tager ikke kreditkort. I USA er der såkaldte ATM-hæveautomater (automated teller machine) i banker, men også ofte i butikker, på tankstationer og i hotellets lobby. Man bruger sin pinkode som i Europa og betaler et gebyr på omkring 30 kr. pr. hævning. Så det kan ikke betale sig at hæve alt for små beløb. Kreditkortbetaling på restauranter og i butikker er som regel ikke pålagt gebyr, og det meste kan betales med kreditkort, også drikkepenge. De fleste overnatningssteder og biludlejningsfirmaer kræver, at man betaler med kreditkort. Vær i den forbindelse opmærksom på, at der er maksimumsgrænser for, hvor meget man kan hæve på et kreditkort om måneden. Af den grund kan det være en god idé at have mere end ét kreditkort med på rejsen. Vær også opmærksom på, at biludlejere ofte lægger beslag på et forholdsvist højt beløb på kreditkortet som sikkerhed. Se aktuelle valutakurser på fx w valutakurser.dk.

Det er dit ansvar at sikre, at du medbringer et pas, der er maskinlæsbart og gyldigt i hele den periode, du vil opholde dig i USA. Børn uanset alder skal have eget pas. Læs nærmere om de aktuelle regler i Danmark på w borger.dk og w politi.dk. Det er en god idé at medbringe en kopi af passets fotoside. Man bør altid kunne legitimere sig ved at have pas eller anden offentligt udstedt foto-ID (fx kørekort) på sig. Dansk konsulat (> 102).

VISUM/ESTA

REJSEFORSIKRING

Den danske offentlige sygesikring (det gule sundhedskort) og den europæiske (det blå kort) dækker ikke i USA. Det er derfor nødvendigt at tegne en rejseforsikring, der dækker behandling ved syg-

Sedler og mønter Dollarsedler (bills) er grønne og fås i 1, 2, 5, 10, 20, 50 og 100-dollarsedler. De har alle samme størrelse, så de kan være svære at skelne fra hinanden. Der går 100 cent på en dollar. Mønterne (coins) har forskellig størrelse og farve og kommer i 1 cent (penny), 5 cent (nickel), 10 cent (dime) og 25 cent (quarter). En-dollarmønter er sjældne, men kommer af og til ud af automater som byttepenge. De fejler ikke noget. FORBEREDELSE

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 93

P raktiske oplysninger

Danskere, der rejser til USA som turister eller på forretningsrejse, skal ikke have et egentligt visum for at opholde sig i USA; forudsat at de ikke er tidligere straffet og har en returbillet. Siden 2009 er det imidlertid krævet, at man laver en såkaldt ESTA-registrering på internettet senest 72 timer før afrejse. Gør det for en sikkerheds skyld via linket på den amerikanske ambassades hjemmeside. Der findes falske ESTA-sider, man kan forvilde sig ind på via søgemaskiner. Derudover er det et krav, at man kan oplyse adressen på sit første overnatningssted i USA. Bemærk, at der gælder andre regler for personer, der skal studere, arbejde, konkurrere eller underholde i USA samt for personer med udenlandsk statsborgerskab eller fremmedpas. Er det tilfældet, bør man undersøge de aktuelle regler på den amerikanske ambassades hjemmeside. Den amerikanske ambassade. w denmark. usembassy.gov.

VALUTA

07/09/15 10:48

P raktiske oplysninger

SLÆGTSFORSKNING I de senere år er interessen for slægtsforskning steget voldsomt, både i Vestindien og i Danmark. DR-serien Slavernes slægt skabte fornyet interesse om danskere med rødder på den gamle koloni. I en række medrivende og personlige skæbneberetninger blev der kastet lys over danskere med slavebaggrund. På øerne er interessen for slægtsforskning endnu større. Historikeren George F. Tyson står bag det fascinerende St. Croix African Roots Project med tilhørende database med over en million registreringer. For danskere, der har interesse i at spore deres egen historie på øerne, er der flere kompetente institutioner, som gerne vil hjælpe. I Charlotte Amalie ligger både den såkaldte Von Scholten Collection på Enid Baa-biblioteket (> 50) og Caribbean Genealogy Library (> _). I Christiansted passer den uovertrufne Ricki Marshall Caribbean Collection på biblioteket på Kings Street, mens arkivet på Whim (> 40) varetages af frivillige entusiaster. For alle steder gælder det, at det kan betale sig at tage kontakt, før man lander på øerne, hvis man har forespørgsler omkring sin familiehistorie. De danske koloniherrer var umådeligt omhyggelige med at registrere, notere og bogføre alt, hvad der rørte sig på øerne. De flittige embedsmænds praksis er i dag en uvurderlig kilde for historikere og slægtsforskere.

BAGAGE

Flyselskaberne kan have forskellige regler for, hvor megen bagage man kan medbringe som henholdsvis håndbagage og indchecket bagage. Reglerne fremgår af dine rejsedokumenter fra rejseselskabet eller flyselskabet. Normen er, at man ved rejser til og fra USA på økonomiklasse frit kan medbringe to stk. indchecket bagage. Af hensyn til sikkerhedskontrollen i de amerikanske lufthavne må man ikke låse sin kuffert, når man rejser til USA, medmindre man bruger en særlig type lås, der er godkendt af den amerikanske transportsikkerhedsmyndighed TSA. Reglerne for vægt og dimensioner af håndbagage varierer en del; tjek med dit flyselskab. 94

KÆLEDYR

Hunde og katte skal være forsynet med en dyrelægeerklæring ved indrejse til USA. For hunde kræves der en rabiesvaccination, der er foretaget mindst 30 dage før afrejsen. Flere oplysninger på w fvst.dk (Fødevarestyrelsen i Danmark), w denmark.usembassy. gov og w cdc.gov (Centers for Disease Control and Prevention i USA).

TOLDBESTEMMELSER

Det er ikke tilladt at medbringe nogen former for kød, frisk frugt eller grøntsager ved indrejse til USA. Ved hjemrejsen til Danmark fra USA er det tilladt alle over 18 år toldfrit at indføre 200 cigaretter (eller 100 cigarillos, 50 cigarer eller 250 gram røgtobak), 1 liter spiritus eller 2 liter hedvin/mousserende vin, 4 liter bordvin og 16 liter øl. Derudover kan der toldfrit indføres varer til en samlet værdi af 3250 kroner. Tjek de aktuelle regler inkl. aldersgrænser på w skat.dk.

REJSE OG ANKOMST FLY

Der er efterhånden rigtig mange danske rejsebureauer, der udbyder rejser til tidligere Dansk Vestindien. Den største spiller på markedet er Bravo Tours, mens Stjernegaard Rejser, Nyhavn Rejser, Albatros Travel, Profil Rejser og Gislev Rejser alle tilbyder rejsemålet. Stjernegaard har gennem årene været den mest stabile udbyder med to faste guider bosiddende på øerne. Bravo Tours har direkte afgange fra Billund og København i sæsonen. Der er ved redaktionens afslutning ingen rutefly, som flyver direkte mellem Danmark og øerne, men det forlyder at Norwegian åbner en rute i efteråret 2015. Ellers kræver det et stop undervejs, som regel i USA.

LUFTHAVNE

Der er internationale lufthavne på både Sankt Thomas og Sankt Croix. Sankt John har ingen lufthavn. For begge lufthavne gælder det, at der er daglige afgange til det amerikanske fastland. Mest hyppigt til Miami, Atlanta og New York. Derudover flyves der regelmæssigt til andre caribiske øer.

P raktiske oplysninger

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 94

07/09/15 10:48

TRANSPORT REJSE MELLEM ØERNE

Der er flere færger mellem Sankt Thomas og Sankt John. Der er to til gående passagerer. Den ene afgår fra kajen i Charlotte Amalie cirka over for AH Riise-bygningen. Den anden – og hyppigere – sejler mellem Red Hook og Sankt John. Begge ankommer til Cruz Bay. Den tredje mulighed er bilfærgen, der sejler fra Red Hook og ligeledes ankommer i Cruz Bay. Færgen mellem Sankt Thomas og Sankt Croix var ved redaktionens afslutning stadig uvirksom på ubestemt tid. Vandflyverne mellem Charlotte Amalie og Sankt Croix er både en oplevelse og en hurtig fornøjelse. Knap 20 minutter tager det den lille maskine at tilbagelægge strækningen. Der er også almindelige rutefly mellem de to lufthavne. Et aktuelt overblik over rejsemulighederne kan man finde på w vinow.com.

LEJET BIL

Man kan bruge sit danske kørekort, men man skal også have et midlertidig lokalt kørekort

for at leje bil. Det koster 20 US$ og kan erhverves samtidig med at man lejer en bil. Man skal bare udfylde en seddel. I virkeligheden er det nok nærmere en turistskat end et kørekort. Kortet gælder en måned. Det er lettest og ofte billigere at reservere en bil hjemmefra. Bemærk også, at der er begrænset udbud, så udlejerne kan løbe tør for biler i højsæsonen. Det er i sagens natur ikke særligt svært at finde rundt i bil, da vejnettet er begrænset. Der findes vejkort, der er bedre end andre, men det officielle kort fra myndighederne med Sankt Croix på den ene side og de to andre øer på den anden side er bestemt anvendeligt.

Venstrekørsel! På øerne kører man i venstre side, ligesom i England. En biludlejer vil huske dig på det tusind gange, men en ekstra gang skader ikke. Forvirringen bliver ikke mindre af at rattet sidder i venstre side ligesom i Danmark, da de fleste biler er importeret fra USA. Mange turister er ikke vant til venstrekørsel, så kør forsigtigt.

TRANSPORT

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 95

P raktiske oplysninger

VA N D F LY V E R -T U R E N M E L L E M S A N K T C R O I X O G S A N K T T H O M A S E R E N O P L E V E L S E I S I G S E LV. U D S I G T E N F R A D E S M Å M A S K I N E R E R FÆ N O M E N A L .

07/09/15 10:48

P raktiske oplysninger

Kør forsigtigt En ged, et æsel eller en rastamand på cykel kan pludselig indfinde sig på vejbanen, så vær opmærksom – hele tiden. Det er heller ikke usædvanligt, at folk kører i påvirket tilstand, hvilket bestemt også øger risikoen for ulykker. Det er tilladt at svinge til venstre (hvor man altså ikke skal krydse den modkørende vognbane pga. venstrekørslen), selvom der er rødt. Skilte kan ophæve det i bestemte tidsrum, for eksempel omkring myldretiden. Pas på de mange huller i vejene. Hvis man har tænkt sig at køre i området omkring regnskoven på Sankt Croix, kan det anbefales at leje en af de mere robuste biler. Sankt Thomas er lidt vanskeligere at køre på end de to andre øer, da trafikken er noget tættere. På Sankt John er vejene i bedre stand (der er også kun et par stykker), og næsten alle udlejningsbiler er firehjulstrækkere. På de to andre øer er der forskellige typer biler til rådighed. Fartgrænser Hastighedsbegrænsningen er som regel 35 mph, men kan være helt ned til 10 mph i byerne, så hold godt øje med skiltningen. På øernes eneste motorvej, Melvin H. Evans Highway på Sankt Croix, må man køre 55 mph. Kasko- og ansvarsforsikring Kasko- og ansvarsforsikring skal være inkluderet i prisen (CDW/LDW), ellers kan man risikere selv at skulle betale for skader på bilen – også de skader, som er påført af andre. I USA bliver man ofte tilbudt yderligere forsikringer i forhold til bagage- og personforsikring, men de er normalt ikke nødvendige, da en dansk rejseforsikring typisk dækker dette. Ekstra chauffør Man skal i reglen betale et mindre gebyr, hvis mere end én person skal føre bilen. Ubegrænset kilometertal Det er standard ved de fleste udlejningsselskaber, at prisen er den samme, uanset hvor mange kilometer man kører (free mileage). Men husk at spørge, for det giver den største frihed ikke at have begrænsning på, hvor meget man kan bruge bilen pr. dag. 96

Fuld tank ved aflevering Man modtager altid bilen med en fuld tank benzin. Når man henter bilen, skal man ofte beslutte, om man selv vil fylde bilen op med benzin inden aflevering, eller om man vil vælge at betale en højere benzinpris end den gængse og lade udlejningsselskabet tage sig af det. Det første er langt den billigste løsning. Automatgear Rigtig mange amerikanske biler har automatgear. I Vestindien er der dog ofte mulighed for at leje en bil med manuelt gearskifte, da mange foretrækker dette til de mange stejle stigninger. Hvis man kører en bil med automatgear, er der et par små grundregler. For det første skal man ikke bruge venstre fod. Den kan holde fri og lade den højre skifte mellem de to pedaler. Der findes ingen kobling. Indstillingerne på gearskiftet er sædvanligvis: D = Kør fremad (Drive) P = Parkering (Park) R = Bakgear (Reverse) N = Frigear (Neutral) Når man starter bilen, skal gearstangen stå på P. Træd på bremsen og skift til D, eller R hvis man skal bakke. Bilen ruller, så snart man slipper bremsen. Ved almindelig kørsel bruges D.

UDLEJNINGSFIRMAER Sankt Croix Centerline Car Rental. t 888 288 8755. w ccrvi.com. Lige ved siden af vandflyverterminalen i Christiansted. Sankt Thomas Avis og Budget har begge kontorer i Cyril E King-lufthavnen. Avis: t 340 774 1468. w avis.com. Budget: t 340 776 5774. w budgetstt.com. Sankt John De store kæder er også til stede på den lille ø, men der er adskillige små familiedrevne selskaber, der kører en solid forretning med god service. Prøv fx Cool Breeze Car Rental, t 340 776 6588. w coolbreezecarrental. com.

P raktiske oplysninger

100769_tgt vestindien 02-01_.indd 96

07/09/15 10:48

7 mm

Mahi-mahi Guldmakrel Saltfish En slags klipfisk. Smager dejligt i en paté

8 Francis Bay

Crab cake Fiskefrikadelle af krabbekød

Trunk Bay

Hawksnest Bay

Caneel Bay

20 23

Paté eller Pattie Dybstegt brød med fyld af kylling, fisk eller oksekød DESSERT Red grout Sød grød af guava

Pie Tærte, ofte med bær DRIKKE Beer De mest almindelige øl er ameri-

100769_cover_tgt vestindien 02-01_.indd 1

Hurricane Hole Fortsberg

Coral Bay

27 tL am es hu

Onion rings Friterede løgringe

Sugar-apple En rund, lettere kogleformet grøn frugt med hvid indmad

Coral Bay

eau xM o

Reef Bay

Johns Folly 25

r 24

Gr ea

FRUGT & GRØNT Genip Lille grøn frugt, der kan minde om den asiatiske litchi-frugt

ad er Cent line Ro

5 Cruz Bay

oad nR tai un

Cruz11 Bay

14 4

TILBEHØR Fungi Tilbehør til fisk og kød lavet på majsmel. Minder om kartoffelmos

ore Road North Sh

Bor

SUPPE Kallaloo En suppe, hvor hovedingrediensen er bladgrønt

Cinnamon Bay

Maho Bay

Leinster Bay

Saltpond Bay

21 16 Drunk Bay

East End

C a r i bi s k e Ha v

VANDRERUTER PÅ SANK T JOHN 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14.

15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24.

Piña colada Romdrink med kokosmælk og ananasjuice. Daiquiri Romdrink med blendet frugt, ofte jordbær eller banan

ISBN 978-87-400-1557-7

POLITIKENS TUREN GÅR TIL VESTINDIEN (US VIRGIN ISLANDS)

St John Vandreruter

TUREN GÅR TIL

TUREN GÅR TIL NETTET

SYMBOLER I BOGEN

VESTINDIEN (US VIRGIN ISLANDS)

politikensforlag.dk/rejser politiken.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

07/09/15 10:17