Turen går til vikingetiden by JP/Politikens Forlag

10 mm

BLIV INSPIRERET Få gode idéer og tips til alle typer rejser: storbyferie, sol og strand, backpacker, camping, shopping og meget mere. BLIV GUIDET Hvad sker der lige nu i Phuket? Hvor er New Yorks bedste restauranter og Sydfrankrigs skønneste strande? FIND REJSEN Find de bedste tilbud på flybilletter, hoteller eller charterrejser. Søg på tværs af utallige andre rejsesider – på én gang.

politikensforlag.dk/rejser

Turen Går Til

106646_cover_tgt-viking-0101_.indd 1

”Mens øjnene vænner sig til mørket, træder konturerne af skibet med sine 2000 jernnagler, de ofrede heste og ikke mindst det imponerende velbevarede anker af jern langsomt frem. Gravhøjen er i dag genopført over skibet, og når man træder ind i højen, er det også et skridt 1100 år tilbage i tid.” Fra bogens beskrivelse af Vikingemuseet Ladby i kapitlet om Fyn.

BOGEN DÆKKER små og store attraktioner i hele Danmark og viser vej til museer, ringborge, gravhøje, skibssætninger, runesten, vandre ruter samt levendegjorte vikinge markeder og bopladser, hvor man kan komme tæt på vikingetiden. En lang række baggrundsartikler, skrevet af eksperter, går bag om vikingetidens historie og samfund, kunst og kultur, natur og geografi. Guiden er desuden rigt illustreret med fotos og kort.

TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

ISBN 978-87-400-2971-0

PolForlag

Politikensforlag

POLITIKENS TUREN GÅR TIL VIKINGETIDEN

TUREN GÅR TIL NETTET

TUREN GÅR TIL

VIKINGETIDEN

SYMBOLER I TEKSTEN

SYMBOLER PÅ KORTENE TERRÆN Byzone Industri/ubebygget område Gågade Park/skov Åbent land Nationalpark/naturreservat Is/gletcher Cykelrute Vandrerute Seværdig bygning Landegrænse Regionsgrænse TRAFIK Bus Færge Jernbane Lufthavn Metro Motorvej Sejlrute Sporvogn Tog E63 Vejnummer HØJDER 6000 - 9000 m 4000 - 6000 m 3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

SYMBOLER 1 Attraktion 1 Til attraktion Badestrand/bademulighed Bjergpas Bjergtop/bjergrigt Camping Cykeludlejning Golf Grotte Hospital/nødhjælp Hotel/hostel Information Internetcafé/-adgang Kabelbane Kirke Kloster Kultur-/naturattraktion Moské Oldtidsminde Parkering Posthus Ruin Scubadykning Sejlsport/bådudlejning Skovstation Slot Snorkeldykning Synagoge Tankstation Telefon Tempel Tennis Tunnel Turistpoliti Udsigtspunkt Vandrerhjem Windsurfing

A Afstand N Natteliv B Badestrand/bademulighed P Parkering 0 Bank 9 Pengeautomat z Biludlejning/bilrute p Posthus Z Bjergtop/bjergrigt R Restaurant b Busforbindelse/-station r Ridemulighed/ridecenter C Café s S-tog c Camping D Scubadykning y Cykeltur/cykeludlejning Y Sejlsport/bådudlejning E Entré n Shopping F Feriebolig > Sidehenvisning l Fiskemulighed Q Ski/vintersport a Flyforbindelse/lufthavn d Snorkeldykning f Færgeforbindelse \ Sporvognsforbindelse G Golf j Swimmingpool/spabad g Guidet tur x Taxa H Handicapvenligt/handicapt Telefon facilitet J Tennis/boldspil h Hospital/nødhjælp T Togforbindelse/-station o Hotel/hostel O Turistpoliti i Information/turistu Underholdning @ Internetcafé/internetadgang v Vandrerhjem q Kalender/begivenhed V Vandretur K Knallert/motorcykeludlejning = Vandski k Kultur-/naturattraktion w Website L London Underground W Windsurfing/surfing m Metro å Åbningstider M Moské

politikensforlag.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

20/09/17 14:50

TUREN GÅR TIL

VIKINGETIDEN

POLITIKENS REJSEBØGER

106646_tgt-viking_0101_.indd 1

20/09/17 15:20

Lemvig

Hammeren Sandvig-Allinge

VIBORG

Hasle

RANDERS

HOLSTEBRO

GRENAA

Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx

Gilleleje

Xxxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxx

Nykøbing

Brande

Billund

KALUNDBORG

VEJLE

KØBENHAVN

HOLBÆK ROSKILDE

VARDE

FREDERICIA

Hindsholm

Bogense ESBJERG

Vejen

ODENSE RIBE

Lille

Gram

Rømø

RINGSTED

SLAGELSE Korsør

Stevns

bælt

Skælskør

NÆSTVED

Ringe

bælt

Faaborg

AABENRAA Tønder

Sundeved

Als SØNDERBORG

Sakskøbing

Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx

Seinedalen

Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx

Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx

Stubbekøbing

politikensforlag.dk

NYKØBING

A29

9 10 11

Sødskærm: en kraftigt voksende staude og krydderurt, som munkene bragte til Norden i middelalderen. FISK OG SKALDYR

S-TOG OG METRO I KØBENHAVN OG OMEGN

Gournay

Havtaske: tidligere smed fiskerne monsteret ud, men i dag sættes der stor pris på havtaskens kødkvalitet, der ofte er sammenlignet med hummerkød. Samme faste konsistens og markante smag. Den er almindelig i de danske farvande indtil Øresund.

N31

Hjertemusling: musling, der lever på lavt vand og er tolerant over for svingninger i temperatur og saltholdighed. Fiskes i Limfjorden. Jomfruhummer: også kendt som dybvandshummer. Et meget delikat skaldyr med samme karakteristika som hummer, men kødet er finere i konsistensen. I Danmark lever jomfruhummeren i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen.

Fællesmærke i positiv udgave - højde 10 mm

Limfjordsøsters: kan man lide det store kys fra havet, er der ingen vej uden om Limfjordøsters. Limfjorden er det vigtigste område for dansk østerskultur.

D915

Pighvar: Pighvarren er en udsøgt og ofte lidt bekostelig spise på grund af fladfiskens fine kødkvalitet. Den fanges i Kattegat og Østersøen. Slethvar: som pighvar en delikat spisefisk med fast kød, der let løsnes fra benene. Slethvarren lever i den vestlige del af Østersøen inklusive farvandet omkring Bornholm.

Stenbiderrogn: en delikatesse, der fås flere steder langs den danske kyst, fx i Thyborøn eller Hanstholm.

Andé 7

S K R E V E T P Å D A N S K –Gisors LÆST I HELE VERDEN

les Andelys Château Gaillard

Louviers A13

Paris

eine

N13

T U R D14bis EN GÅR TIL

N14

Eure

1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

Havørred: minder om laks, men adskiller sig ved at have en mere kompakt krop og en tykkere halerod. Kødet er ekstremt velsmagende.

ROUEN

Pont-Audemer

BOGEN DÆKKER Enissinulpa es ernatum nectum, volluptatias maxim aut veni cullabo. Se volorae es quia vent re doloria pra natum quatur, te es am, quae core quasitis magnim harum eossin conecuscit quam as venimint. DjkljæEnissinulpa es ernatum nectum, volluptatias maxim aut veni cullabo. Se volorae es quia vent re doloria pra natum quatur, te es am. DjkljæEnissinulpa es ernatum nectum, volluptatias maxim.

Gå på historisk opdagelse med en ny udgave af guide til Anden Verdenskrigs København. TUREN GÅR TIL har eksisteret siden

Fjordrejer fra Skagen: små rejer, der har en meget karakteristisk sødme. Sæsonen for fjordrejefangst begynder i maj og varer hele sommeren.

Tissø

255

155

Reersø

Musholm Bugt

Turistpoliti Underholdning Vandrehjem Vandretur www-adresse Windsurfing Åbningstider

150

SLAGELSE

Sorø

ISBN 978-87-xxx-xxxx-x

TUREN GÅR TIL

265

Fuglebjerg

265

Karrebæksminde

Omø

TERRÆN Byzone Industri/ubebygget område Gågade Park/skov Åbent land Nationalpark/naturreservat Is/gletcher Cykelrute Vandrerute Seværdig bygning Landegrænse Regionsgrænse TRAFIK Bus Færge Jernbane Lufthavn Metro Motorvej Sejlrute Sporvogn Tog E63 Vejnummer HØJDER 6000 - 9000 m 4000 - 6000 m 3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

Holme Olstrup

E47

Rønnede

Amager

Toksværd 38 NÆSTVED 265

Karrebæksminde Bugt

209

Store Heddinge 154

å Tranekær SYMBOLER I TEKSTEN gø

A B 0 z Z b C c y E F l a f G g H h o i @ q K k L m M N P

Afstand Badestrand/bademulighed Bank Biludlejning/bilrute Bjergtop/bjergrigt Busforbindelse/-station Café Camping Cykeltur/cykeludlejning Entré Feriebolig Fiskemulighed Flyforbindelse/lufthavn Færgeforbindelse Golf Guidet tur Handicapvenligt/handicapfacilitet Hospital/nødhjælp Hotel/hostel Information/turistInternetcafé/internetadgang Kalender/begivenhed Knallert/motorcykeludlejning Kultur-/naturattraktion London Underground Metro Moské Natteliv Parkering

9 p € $ £ R r s S D Y n > Q d \ j x t J T O u U v V = w W å

Pengeautomat Posthus Prisniveau (€-€€€) Prisniveau ($-$$$) Prisniveau (£-£££) Restaurant Ridemulighed/ridecenter S-tog S-Bahn Scubadykning Sejlsport/bådudlejning Shopping Sidehenvisning Ski/vintersport Snorkeldykning Sporvognsforbindelse Swimmingpool/spabad Taxa Telefon Tennis/boldspil Togforbindelse/-station Turistpoliti Underholdning U-Bahn Vandrerhjem Vandretur Vandski Website Windsurfing/surfing Åbningstider

Aakirkeby

Svaneke 15

Neksø

Bornholm

Stevns Klint 261

Faxe Ladeplads

151

Faxe Bugt

Præstø

Mern

Nyord Ulvshale

Møn Stege Bugt Elmelunde VORDINGBORG 41 Sto Store 59 Kalvehave STEGE Femø rstr Klinteskov Su 287 Fejø nd Vålse øm Lollan d G 59 Klintholm ul Farø 42 Møns Vig db Spodsbjerg Havn klint or Bogø Damsholte 51 Kragenæs Lilleø g Hjelm Bugt Su NØRRE Horslunde nd ALSLEV Askø Fanefjord STUBBETårs Skov KØBING Grø Nakskov Reersnæs Tårs Vig Guldborg 43 nsu 9 Fjord ESKILST n 44 RUP 153 d NAKSKOV Stokkemarke Albuen Horbelev Bandholm Korselitse 48 Østerskov SAKSKØ BING SØLLES Horreby TED Langet MARIBO E47 Langø 47 Vesterskov 49 NYKØBING Falster Søndersø Dannem are 50 FALSTER Søndernor Hydeskov Favrsted n Kramnitze Skov 297 46 Kettinge Væggerløse ø e 45 RØDBY s Marielyst NYSTED e r RØDBY HAVN Strand s t Bøtø Ø Rødsand Plantage Femer Bælt SbqKort GEDSER 22

Rønne

Smålandsfar vandet Vejrø

Gudhjem

Hasle 17

209

Peberholm E20 Malmø

154

E55

Christiansø

Hårlev 36

Haslev

Skælskør

Agersø

Dragør

Røn

261

40 km

Sandvig-Allinge

KØGE

209

Græsholm

151

239 157

Hammeren

Solrød Strand

RINGSTED

SVERIGE

Saltholm

Køge Bugt

259

Bisserup

SYMBOLER PÅ KORTENE

Ishøj Hundige Greve Strand

E47

KØBENHAVN

E55

269

150

BESÆTTELSESTIDENS KØBENHAVN

Havdrup

157

E20

Langeland

150

217

156

9 E20

E20

203

Osted 215

277

255

156

O2 21

Dianalund

225

21 23

Tølløse Ugerløse

219

E55 E47 O3

1 København. 2 Gilleleje. 3 Holløse. 4 Tyrs egn – Tisvilde og Tibirke. 5 Jægerspris Slotspark. 6 Frederikssund Vikingespil og vikingelandsby. 7 Kroppedal Museum. 8 Vikingelandsbyen i Albertslund. 9 Høje Taastrupstenen. 0 Gunvald fra Salløv. q Køge Museum. w Vikingeborgen Borgring. e Bornholms Museum. r Gamleborg i Almindingen. t Gamleborg i Paradisbakkerne. y Bøgebjerg Gravplads. u Brogårdsstenen. i Roskilde. o Lejre. p Gevninge – Porten til Lejre. a Maritimt Forsøgscenter. s Kirke Hyllinge. d Ferslev skibssætning. f Skuldelev. g Trelleborg. h Slagelse. j Tissø. k Gørlev Kirke. l Mjødbryggeriet. æ Kalundborg og Hærvig Havn. z Isøre Tingsted. x Fjenneslev Kirke. c Sigersted – Sagnkongeslægten Siklingerne. v Alsted Kirke. b Sandby Kirke. n Hårlev Kirke. m Troldhøjene i Strandegård Dyrehave. , Næstved Museum. . Hammer Kirke. - Risbyvejen. ! Vordingborg – Danmarks Borgcenter. " Busene Have, Møn. # Fribrødre Ledingshavn, Falster. ¤ Falsters Virke. % Rødby Fjord, Lolland. & Hominde-spærringen. / Tillitsestenen. ( Nakskov Fjord. ) Museum Lolland-Falster, Stiftsmuseet i Maribo. = Borgø og Hejrede Vold. Q Smålandshavet.

Saint-Clairsur-Epte

27/09/17 10:00

Paris

Giverny

Gørlev

KORSØR

O u v V w W å

231 225

Charlottenlund

Ballerup 7

Klampenborg

211

ROSKILDE 18

Lohals

Hvor i København skjulte Borgerlige Partisaner sig under besættelsen?

Kulmule: en rovfisk med tilsyneladende løst kød, der samler sig under tilberedningen og er sammenlignelig med torsk. Kulmulen er udbredt i store dele af Nordsøen.

A28

politikensforlag.dk/rejser

Snøde

Skvalderkål: en flerårig staude, der tilhører skærmblomstfamilien og af mange kendt og betragtet som sejlivet ukrudt, der vokser overalt i haven. Med det nye nordiske køkken er den kommet til ære og værdighed med sin svagt krydrede lugt og smag, der kan minde om persille.

A28

Elbeuf Caen

Neufchâtelen-Bray

Skovsyre: populær ingrediens i ny nordisk mad, smukt dekorativ og syrlig i smagen. Vokser, som navnet antyder, i løvskove under bøgetræer, men også i moser og granskove.

St.-Martin de Boucles de Seine Boscherville

UBQ

Lisieux

ISBN 978-87-xxx-xxxx-x

Salturt: i Danmark også kendt som kveller, vokser på strandenge og er en etårig plante med en tyk stængel og skælformede blade.

Falster

Gedser

30 km

Abbeville

A28

N27

Normande

Seine Maritime

Rødbyhavn

106646_cover_tgt-viking-0101_r1_.indd 2

Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxx

SYMBOLER PÅ KORTENE

Vi viser vej til Danmarks ringborge, gravpladser, runesten, vikingemuseer, levendegjorte markedspladser og genopførte slag.

Epte

TYSKLAND

Honfleur Læs mere på

Møn

Maribo NAKSKOV Lolland

A131

e 15 Sein

Stege

VORDINGBORG Tåsinge

Rudkøbing Ærøskøbing L a nge l a nd Ærø Marstal

smartphone. Østersøen

SVENDBORG

Faxe Bugt Præstø

Xxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxxx

Yvetot

A29

Xxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxx

en lang række Montivillers Bolbec TUREN GÅR TILCaudebec 12 St.-Wandrille LE HAVRE ller bøger på tablet eLillebonne

KØGE

Nyborg Assens

HADERSLEV

Store

Sorø

D925

Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxx

SYMBOLER I TEKSTEN A Afstand a Airport/flyforbindelse B Badestrand/bademulighed 0 Bank z Biludlejning/bilrute Z Bjergtop/bjergrigt b Busforbindelse/-station C Café c Camping y Cykelrute/cykeludlejning E Entre F Feriebolig l Fiskemulighed f Færgeforbindelse G Golf g Guidet tur H Handicapvenligt/ handicapfacilitet h Hospital/nødhjælp o Hotel/hostel n Indkøbsmulighed i Information/turistq Kalender/begivenheder K Knallert/motorcykeludlejning k Kulturminde M Moske N Natteliv P Parkering 9 Pengeautomat p Posthus R Restaurant r Ridemulighed/ridecenter D Scubadykning Y Sejlsport/bådudlejning > Sidehenvisning Q Ski/vintersport d Snorkeldykning \ Sporvogn j Swimmingpool x Taxa t Telefon J Tennis T Togforbindelse/station

POLITIKENS TUREN GÅR TIL BESÆTTELSENSTIDENS KØBENHAVN

Fanø

for D940 at gå på opdagelse i

Køge Bugt

Kerteminde

KOLDING

XXXXXXXXXXXX Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx

SYMBOLER I BOGEN

Hvordan kommer du til at sejle med et vikingeskib?

VIKINGETIDEN

Amiens

FREDERIKSSUND

Odsherred

Hornsherred

Grindsted

Læs og naviger b â i rejsebogen digitalt. C a u x Fécamp Al ' d Købe bogen på forhånd eller efter t 17 Etretat C aôfrejse. Nu er der mulighed

HILLERØD Isefjord

Samsø

Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxx

HELSINGØR

Hundested Frederiksværk

HORSENS

Nordsøen

Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx

Neksø

Bornholm Ebeltoft

Skanderborg

Skjern

Fjord

Åkirkeby

Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxx XXXXXXXXXXXX Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx

TUREN GÅR TIL NETTET

T B Æ L

Ring købing

Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxx

Søhøjlandet

HERNING

Ringkøbing

Xxxxxxx Xxxxxxxxxx

Svaneke

Mols AARHUS

Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxx

Rønne SILKEBORG

Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx

Gudhjem

TUREN GÅR TIL

E O R S T

Djursland

Xxxxxxx Xxxxxxxxxx

Jyderup

211

152

Kgs. Lyngby

Swinoujscie

Struer

POLITIKENS TUREN GÅR TIL VIKINGETIDEN

SKIVE

219

Jammerland Bugt

Furesø

Kirke 22 Hyllinge

HOLBÆK

sund

Hobro

Salling

155

207

E20

Ven

Rungsted 229

231

Bra

Vest er hav et

A nhol t

Hadsund

201

207

FREDERIKSSUND 6

263

Eskebjerg

n d

Nykøbing

19 233 16

Nivå

229

211

Orø

155

KALUNDBORG

HILLERØD

Nekselø 225

Himmerland

207

Jægerspris

Fårevejle

Horns Herred

Isefjord

225

Tidsrejser

Kattegat

Rørvig

Nykøbing S.

Sejerø Bugt

Sejerø

225

Espergærde Humlebæk

tid til

SVERIGE

AALBORG

Nibe Løgstør

Lumsås

borg

gt bu er

L æsø

HELSINGBORG

fjo

50 Km

205 Gribskov Esrum Ar re Sø 6 sø 267 Hundested Fredensborg E47 31 16 FREDERIKSVÆRK E55

Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm

213

HELSINGØR

205

Lim

M or s

Vendsyssel

Nørresundby

T h y THISTED

235

Bug

Hess elø

227

205

223

267

d e Fjor ild sk

Li eratur lægger nye dimensioner til oplevelsen af rejsemålet, fra Paul Austers New York til Orhan Pamuks Istanbul. En anderledes guidebog, der stimulerer lysten til at rejse – og til at læse.

Tisvildeleje Sjællands Odde

237

251

Guld

HJØRRING

At rejse er at læse!

E-B Ø G E R

Danmark

FREDERIKSHAVN

Ebeltoft

Skagerrak

Gilleleje

237

K a t t e g a t

Aarhus Samsø

Hirtshals

TUREN GÅR TIL

Aa rhus

Skagen

GÅ IKKE GLIP AF ... RINGBORGENE

Konstrueret i perfekt symmetri med en rund vold, der omkranser systematisk placerede langhuse, ligger vikingetidens ringborge spredt i datidens danske rige på strategisk vigtige lokaliteter. Ringborgene er i dag populære historiske seværdigheder med spændende udstillinger og masser af aktiviteter.

MUSEERNE

Oplev udgravede vikingeskibe, værdifulde sølvskatte, drabelige våben og prægtige gravgaver side om side med fund fra vikingernes almindelige hverdag. En række af Danmarks store og små historiske museer viser fund fra vikingetiden, og mange er i verdensklasse.

LEVENDE HISTORIE

På levendegjorte bopladser og markeder kan man komme tæt på vikingetidens samfund med dygtige håndværkere og handelsfolk, eller man kan deltage i madlavningen omkring langhusenes ildsteder. Nogle vil måske hellere være med til at holde skjoldmuren, svinge øksen og kaste spyddet i krigertræningen.

RUNESTEN

Overalt i landet står runesten, hvor vikingetidens runeristere taler til os på tværs af århundrederne. Jellingstenene er de mest kendte, men i de fleste områder af Danmark er der runesten, der hver især fortæller deres særlige historie om vikingetidens mennesker.

UD I LANDSKABET

Årerne hviler, når vinden tager fat i sejlene på de rekonstruerede vikingeskibe, der om sommeren sejler ud på flere danske fjorde. På landjorden går vandreruter ud i naturområder, der ligner dem vikingerne levede i for 1000 år siden. Mange gode ture går også forbi synlige spor fra vikingetiden.

106646_tgt-viking_0101_.indd 2

20/09/17 15:20

INDHOLD O .................O ..O ..O ..O ..O ..O ..O ..O ..O

BAG OM VIKINGETIDEN Forord 4 Vikingetiden i dag 6 Historie 8 Vigtige årstal 13 Befolkning og samfund 18 Kunst og kultur 30 Mad og drikke 38 Natur og geografi 40

KØBENHAVN MED OMEGN OG BORNHOLM 44 FJORDLANDET PÅ SJÆLLAND 56 SJÆLLAND, LOLLAND, FALSTER OG MØN 70 FYN 86 SYDØSTJYLLAND 100 VESTJYLLAND FRA SYD TIL NORD 112 ØST- OG MIDTJYLLAND 126 NORDJYLLAND 142 PRAKTISKE OPLYSNINGER 156 BIDRAGYDERE 161 MINIPARLØR 162 REGISTER 164

106646_tgt-viking_0101_.indd 3

20/09/17 15:20

106646_tgt-viking_0101_r1_.indd 4

27/09/17 10:24

MADE BY VIKINGS HVEM VILLE IKKE GERNE kunne hoppe ind i en tidsmaskine og rejse 1000 år tilbage til vikingetiden? Tage med på togt i et vikingeskib med dragehoved i stævnen! Gå klædt i farvestrålende dragter smykket med perler, sølvbrocher og kulørte bånd! Deltage i fester, hvor bordet bugner af de bedste råvarer fra Norden og importerede krydderier fra det store udland! Tilbede Odin, Thor og Freja med blót og ofringer! Med Turen går til Vikingetiden i hånden kan det næsten lade sig gøre. Artiklerne i Bag om vikingetiden udgør de nødvendige forberedelser til rejsen, hvor kufferten pakkes med vigtig baggrundsviden om destinationen. Derefter er det kun om at vælge, hvor i landet turen skal gå hen: man kan vælge at gå i dybden med vikingetiden på en udvalgt geografisk egn og besøge topmoderne museer, levende formidling i oplevelsescentre, monumenter og landskaber. Har man mere hang til særlige temaer, så kan man eksempelvis rejse efter alle de smukke runesten, som står opstillet over hele landet. Eller finder man Harald Blåtand og hans tid særligt fascinerende, er det ringborgene, broer og vadesteder og hans hjem i Jelling, man skal tage til. Turen går til Vikingetiden er en praktisk guide til alle de største vikingeoplevelser og -fortællinger over hele landet. Det fortælles, at en gruppe amerikanere engang ankom til Danmark og spurgte deres guide “so where do we find the Vikings?” ud fra en forestilling om, at vikingerne stadig lever i reservater, som den oprindelige befolkning i USA. Vi trækker på smilebåndet over denne anekdote, for selvom vikingetiden sluttede som periode for længe, længe siden, så føles det, som om at vikingerne stadig er her, der og alle vegne i og omkring os, der bor N U T I D I G E KO P I E R A F F O R T I D E N S V I K I N G E S K I B E S TÆ V N E R I N D I R O S K I L D E FJ O R D S O M D E G JORDE DE T FOR 10 0 0 ÅR SIDEN.

her – i tv-serier, på film, i vores sprogbrug og i produkter vi omgiver os med. Man fristes til at sige, at vi på mange måder er made by Vikings. Men hvordan var vikingetiden egentlig? Hvordan levede vikingerne? Hvordan gik de klædt? Hvad spiste de? Og hvordan blev de begravet? De seneste år har de største autentiske vikingebesøgssteder fra hele landet arbejdet sammen i netværket Vikinge buen for at fremme danskernes bevidsthed om de mange kvalitetsoplevelser for både børn og voksne, der venter rundt i Danmark. Det udspringer af et ønske om at fortælle alle de gode historier om vikingerne, som ellers er præget af én dominerende fortælling om de blodtørstige vikinger på plyndringstogter til fremmede lande. Turen går til Vikingetiden er en del af dette arbejde. Nutidens danskere har taget vikingetiden til sig som periode i en grad, der ikke tåler sammenligning med de fleste andre historiske perioder. Og for at kunne forstå sin samtid er det vigtigt at kende sin fortid; det gælder ikke mindst vikingetiden, som er en af de vigtigste historiske perioder i Danmarkshistorien. Det var på den tid, at mange af de elementer, der udgør det Danmark, vi kender i dag, fandt sted: landet blev samlet, byerne opstod, vi blev kristne, og Dronningen, den øverste repræsentant for danskerne, kan i lige linje føre sin slægt tilbage til vikingekongerne for bare at nævne nogle få. Og i 1800-tallet blev vikingetiden brugt og misbrugt i skabelsen af den nationale identitet, som i disse år debatteres flittigt. Vikingetiden er på godt og ondt en del af den danske kulturarv, og dertil et af de mest kendte brands, som i udlandet forbindes med Danmark. I vikingetiden var ordet viking et verbum, der betød at drage på togt. Med Turen går til Vikingetiden har vi gjort det lettere for alle at drage i viking på tur rundt i hele landet, møde vikingerne og vores fælles fortid. O F O R O R D

106646_tgt-viking_0101_.indd 5

20/09/17 15:20

VIKINGETIDEN I DAG

LEVERPOSTEJSPISENDE FODBOLDFANS I GUMMISTØVLER SOM PERIODE SLUTTEDE VIKINGETIDEN for knap 1000 år siden – det er ret længe. Alligevel er der næppe nogen historisk periode, der i dag fylder så meget i danskernes hverdag. Vikingetiden er så indgroet i vores kultur, at vi mange gange slet ikke er bevidste om det. Og i de fleste tilfælde har den moderne brug af vikingetiden meget lidt at gøre med den viden, vi reelt har om vikingerne. Ordet viking indgår i det danske sprog på mange andre måder, end blot når snakken handler om det folk, der fysisk boede i Skandinavien i vikingetiden. Ifølge Den Danske Ordbog over moderne dansk, så bruges ordet viking i overført betydning om en “dansker, der i udlandet fører sig frem på en aggressiv eller opsigtsvækkende måde” med en historisk reference til vikingernes nok mest kendte bedrifter: de krigeriske togter. Dette på trods af at langt de fleste vikinger blot levede af

landbrug og håndværk. Ordet viking bruges også til at betegne folk med særligt karaktertræk som “modig, stærk eller hårdfør person” – den, der går med korte bukser om vinteren er en rigtig viking! Den tredje og sidste registrerede brug af ordet viking tager også udgangspunkt i de særligt hårdføre, nemlig en “person, der bader fra strand eller badeanstalt i den kolde årstid, ofte i frostvejr og sammen med andre i en klub”.

VIKINGER I SPORT

Og netop i sportsverdenen møder man ofte vikingerne, både blandt de aktivt udøvende og tilskuerne. På tribuner og tilskuerbænke ser man optimistiske fans med klaphatte, der minder om hjelme med horn, og forskellige udgaver af hornede plastikhjelme, der mere ser ud som noget, der er hjemført fra et romersk felttog, selvom vi nu ved, at vikinger-

FAKTA OM VIKINGETIDEN Hvornår: Ca. 700 – ca. 1100. Befolkningstal: Ca. 500.000 omkring år 800. 5.760.694 i år 2017. Klima: Klimaet var nok lidt varmere og vådere end i dag. Areal: 1) Danmark (- Bornholm) til Ejderen. Østfold i det nuværende Norge og Sveriges vestkyst. 2) Fra 970 til 1013 Danmark til Ejderen (+ Bornholm) og hele Norge. 3) 1013-1042 som 2) + Danelagen i England. Fysiske grænser: Grænser op til anglere og saksere i England, sveere og gotere i Sverige, frankere og karolingere i Nordvesttyskland, vendere og slavere i Tyskland og Polen. Tidsmæssige grænser: Jernalderen ligger før og middelalderen kommer efter vikingtiden. Hovedstad/magtcenter: Lejre først i perioden, Jelling sidst i perioden. Største byer: Hedeby (1000-2000 indb.), Ripa (Ribe) og Aros (Aarhus). Valuta: Sølv i form af ituklippede smykker og barer samt arabiske, engelske og tyske mønter. Mønter slået i Danmark fra 700-tallet (Ripa),

800-tallet (Hedeby) og af dansk kongemagt fra Harald Blåtand i 970’erne. Sprog: Norrønt skrevet med runer. Styreform: Fra en opdeling i mindre områder med høvdinger og småkonger til at være ét kongerige under en konge. Religion: År 700: 100 % hedninge. År 950: Ca. 50 % kristne og 50 % hedninge. År 1130: Ca. 95 % kristne og 5 % hedninge. År 2017: 5001.000 asatroende. Vigtigste erhverv: Landbrug, handel, plyndring og militær. Største eksportvarer: Rav og krigere. Officielt navn: På to ikke præcist daterede runesten, Jellingstenen (> 104) og Skivumstenen (> 152), optræder navnet Danmark første gang. Wulfstans rejsebeskrivelse fra ca. 890 er den ældst bevarede tekst, hvor ordet Danmark optræder. I Den Angelsaksiske Krønike fra 1000-tallet betegnes landet som Denamearc. Levealder: 35-40 år. Kun få blev 50 år, og typisk levede kvinderne længere end mændene. Ligesom i dag.

BAG OM VIKINGETIDEN

106646_tgt-viking_0101_.indd 6

20/09/17 15:20

DER

G O V I K I N G S ! A M E R I C A N F O O T B A L L- H O L D E T M I N N E S O TA V I K I N G S I D E T A M E R I K A N S K E M I DT V E S T E N H A R H J E L M E M E D PÅ M A L E D E H O R N .

nes hjelme ikke havde horn. Sportsklubber og idrætsforeninger over hele landet er opkaldt efter vikingerne, så man må forstå at vikingerne både forstod sig på gymnastik, fodbold, håndbold, bowling, kajak udover vinterbadning. Ikke mindst forskellige former for ekstremløb afholdes med referencer til vikingerne – vi ved jo alle, at de var særligt stærke og hårdføre. Også i udlandet bruges vikingerne som navn på sportshold: En gruppe lilla- og hvidklædte mænd med beskyttelseshjelme med påmalede horn og skulderpuder løber ind på et american footballstadion i den amerikanske by Minneapolis, og spillerne fra Minnesota Vikings bliver mødt af tilråbet “Go Vikings”. Vikingerne er blevet et mainstreamsymbol, der kan genkendes og bruges overalt i verden.

MAD OG DRIKKE

I Danmark forbindes vikingerne i høj grad også med mad og drikke – ofte begge dele i store mængder. De fleste byer i alle størrelser med respekt for sig selv har enten en grillbar eller et værtshus med navnet viking. Det er typisk steder, hvor gæsterne bliver mætte, men hvor kokken nok ikke gør sig forhåbninger om at få en Michelin-stjerne. I de danske køkkener har vikingerne også gjort deres indtog, når der købes ind til klassiske

danske retter: Pølsefabrikken Gøl har siden 1950’erne markedsført sig med en stolt og nordisk viking, ligesom Stryhn’s Leverpostej A/S har en viking som logo i en børnefamilievenlig udgave, der i stedet for spyd er bevæbnet med en gaffel og et bredt smil. Viking er også navnet på et af Kohbergs mest populære rugbrød, som alle danskere nærmest er opfostret på.

VIKINGE-BRANDING

I moderne branding og markedsføring er vikingen som symbol fantastisk, fordi det både fortæller historier og sælger produkter. I gadebilledet ser man både mænd og kvinder med tatoveringer skrevet med runer og inspireret af vikingetidens ornamentik og historier. Danskerne trodser det typiske danske sommervejr i Viking gummistøvler, lærer at skrive med blyanter fra Viking, har de brug for vejhjælp kommer Viking, vi eksporterer kvægracen viking, vores havemaskiner hedder Viking, vi tager på ferie med krydstogtsrederiet Viking, og NASA har sågar en Viking rummission. På den måde bliver vi kontinuerligt mindet om denne lille del af vores fortid og vores forfædres store bedrifter, som måske ikke helt kan retfærdiggøres, men ikke desto mindre bidrager til vores selvforståelse som moderne vikinger. O vikingetiden i dag

106646_tgt-viking_0101_.indd 7

20/09/17 15:20

106646_tgt-viking_0101_.indd 44

20/09/17 15:20

KØBENHAVN MED OMEGN OG BORNHOLM Igennem henved 370 år har man på Nationalmuseet i hovedstanden samlet og udstillet de ypperste fund fra vikingetiden fra hele Danmark, men at København også selv har en vikingefortid, er en af de nyere arkæologiske opdagelser. 40 km syd for København kan man opleve endnu en arkæologisk sensation i nyere tid – fundet af den femte ringborg fra vikingetiden, Borgring.

I vikingetiden ser området omkring København og Nordsjælland ud til først og fremmest at have været opland til den centrale magt i Lejre og senere Roskilde (> 58). Selvom arkæologer længe har været klar over, at København har en historie forud for biskop Absalons grundlæggelse af København i 1167, har tidligere arkæologiske udgravninger i København kun leveret sparsomme fund, som kunne give oplysninger om livet her i vikingetiden. Sådan var det lige indtil metrobyggeriet gik i gang i 2009. Inden gravemaskiner og borebisser kunne gå i gang, fik arkæologerne lov til at udgrave området og det gav helt nye oplysninger om det tidligste København. I dag er der ingen tvivl om, at kimen til byen Havn, det senere København, allerede var etableret i 1000-tallet. I vikingetiden lå der flere kirker og kirkegårde, en I R U N E S T E N S H A L L E N PÅ N AT I O N A L M U S E E T K A N M A N PÅ É T S T E D O P L E V E E N R Æ K K E A F D A N M ARK S FLOT TE STE RUNE STENE.

håndværks- og handelsplads samt muligvis også en stormandsgård i området. Det kan da heller ikke undre, at vikingerne valgte at slå sig ned på de små holme i Øresund. Herfra var der kun kort afstand til Lund, en af de vigtige bebyggelser i den østlige del af riget i afslutningen af vikingetiden. Her var adgang til Østersøområdet og de russiske floder, hvor man kunne handle og tage på togt helt til Konstantinopel. Og var udsigten til den færd lidt for farefuld, så blev man bare hjemme, hvor man på det nærmest kunne hive sild op af sundet med de bare næver. Vender man blikket mod nordvest i regionen til Frederikssund, kan man i dag finde aktive nutidsvikinger med egen boplads. De holder marked, lysfest og andre arrangementer året rundt, men kulminationen er omkring sankthans, når årets vikingespil har premiere. Syd for Havn findes der arkæologiske beviser for, at vikingerne havde succes med K øbenhavn med omegn og B ornholm

106646_tgt-viking_0101_.indd 45

20/09/17 15:20

K øbenhavn med omegn og B ornholm

agerbrug på de gode østsjællandske jorde, og egnen må have haft en afgørende betydning for tidens magthaver, som fandt det nødvendigt at opføre en ringborg netop her.

OVERBLIK København (> 46) Nordsjælland (> 48) Vestegnen (> 50) Bornholm (> 53)

KØBENHAVN (Kort > bagflap 1) Historien om biskop Absalon som Københavns grundlægger har stået stærkt gennem århundreder, og han troner stadig på sin hest på Højbro Plads, selvom man nu med sikkerhed ved, at Havn allerede i slutningen af 1000-tallet var etableret med betydelig aktivitet, handel og fiskeri. Men der er ikke noget at sige til, at Københavns tidligste historie har ligget skjult. Byen er tæt befolket og bebygget, og der har kun sjældent været mulighed for at stikke spaden i jorden og afdække spor efter tidligere tider. Der har dog i de sidste mere end 100 år alligevel været god grund til tage til hovedstaden, hvis man vil vide mere om de danske vikinger, for på Nationalmuseet er nogle af de vigtigste og mest seværdige fund og vikingeskatte fra hele landet udstillet.

METROUDGRAVNINGERNE FIK VIKINGERNE FREM I LYSET Sent i 1000-tallet ser man begyndelsen til den by, som en dag skulle blive København. Håndværkere forarbejdede jern fra Norge eller Sverige, kammagere fremstillede kamme, og der blev fisket og handlet. To kirker med tilhørende kirkegårde har kaldt til gudstjeneste og givet de kristne vikinger et sidste hvilested i indviet jord. De udgjorde langt størstedelen på dette tidspunkt. Det er en del af det billede, som de arkæologiske udgravninger i forbindelse med metrobyggeriet tegner af Københavns opståen i sen vikingetid. Fundene fra perioden stammer fra udgravninger i den nordlige del af Rådhuspladsen og den vestlige del af Kongens Nytorv.

NATIONALMUSEET knR På Danmarks største kulturhistoriske museum, Nationalmuseet, finder man et sandt skatkammer af berømte og unikke fund. Her kan man fordybe og fortabe sig i timevis på en rejse tilbage til vikingetidens mennesker og de ting, de omgav sig med. Giver man sig tid til at gå gennem flere af udstillingerne, får man den samlede Danmarkshistorie, som vikingerne er en del af – det lange stræk fra stenalder frem til i dag. Museets historiske rødder rækker tilbage til Det Kgl. Kunstkammer, hvis store samling af rariteter såsom malerier, etnografiske genstande, våben og oldsager blev grundlagt af Frederik 3. omkring år 1650. I dag vokser Nationalmuseets samlinger fortsat, blandt andet på grund af de mange genstande, som indleveres som danefæ. Hvert år laver Nationalmuseet en ny udstilling, som viser et udsnit af de mange danefæ-genstande, der bliver fundet af amatørarkæologer rundtomkring i landet. I 2017 kan man blandt andet se Danmarks største guldskat fra vikingetiden, som blev fundet af tre metaldetektorførere på en mark i Jylland (> 108).

VÆRD AT VIDE OM NATIONALMUSEET Ny Vestergade 10, København K. t 33 13 44 11. w natmus.dk. b 1A, 2A, 9A, 26. å Ti.-sø. 10-17 og 2. påskedag, grundlovsdag, 2. pinsedag, ma. i uge 42, 2. juledag samt nytårsdag. E 75 kr., børn u. 18 år gratis. R Der er fri entré til restaurant Julian på 1. sal, hvor man kan sidde på balkonen med udsyn over museets lyse forhal. t 33 93 07 60. w restaurantjulian.com. n Museumsbutikken: Intet mindre end nøglen til himlen, eller i hvert fald en kopi, kan købes i museumsbutikken. Nøglen er en kopi af Sct. Petri Relikviet, en tidlig kristen vikingeamulet, som er udstillet på museet. Den og andre kopier af vikingetidssmykker, amuletter, drikkeglas, mjød samt bøger om vikinger og vikingetid for alle aldre kan købes i butikken.

Udstillingen Danmarks Oldtid k Med en hurtig bevægelse blev den tunge tøjbylt anbragt i hullet og dækket til. Først med

K øbenhavn med omegn og B ornholm

106646_tgt-viking_0101_.indd 46

20/09/17 15:20

K øbenhavn med omegn og B ornholm N AT I O N A L M U S E E T E R D A N M A R K S S K AT K A M M E R M E D F U N D F R A H E L E L A N D E T. H E R D E TA L J E F R A M A N K E S T O L A F F O R G Y L DT B R O N Z E O G T R Æ , F U N D E T V E D S Ø L L E S T E D ( > 9 7 ).

den opgravede jord, så med et løst strøg af visne blade og kviste. Her ville den ligge sikkert … Men sølvskatten blev aldrig hentet igen af den person, som en dag i midten af 900-tallet gravede et hul i jorden for at gemme sine værdier. En rigmand eller måske en sølvsmed, som ikke fik mulighed for at vende tilbage. Sådan kan man forestille sig, at Duesmindeskatten endte i jorden (> 83). I 2002 gav en amatørarkæologs metaldetektor et voldsomt udslag på stedet, og de 50 stykker sølv i form af bl.a. bæltespænder og -beslag blev gravet op. I dag er skatten blot et af de unikke fund fra vikingetiden, man kan se i udstillingen Danmarks Oldtid. Samlet er de en del af fortællingen om de begivenheder, som formede danskerne og den danske stat – om magten, udfærden, handlen og troen.

Runehallen k Ligesom vikingerne gerne placerede runestenene ved vejforløb, hvor mange mennesker ville passere forbi på deres vej, finder man i dag runehallen, hvor flere af Nationalmuseets gange krydser hinanden. Her træder Thorger, Nærve og Asråd frem fra fortiden. Gennem vikingernes kumler på runestenene

får man et glimt af nogle af vikingetidens mest magtfulde mennesker.

RÅDHUSPLADSEN k Kun 5 minutters gang fra Nationalmuseet, i hjertet af nutidens København på Rådhuspladsen med trafikken susende om ørerne, blev arkæologerne for alvor overrasket over fundet af 18 grave fra den sidste del af vikingetiden: kvinder, mænd og børn var i perioden fra midten af 1000-tallet til begyndelsen af 1100-tallet blevet begravet her. Sammensætningen af både voksne og børn tyder på, at der har ligget en almindelig bosættelse bestående af familier uden for det område, man tidligere ellers mente var beboet på den tid. Samtidig tyder fundet af kirkegården på, at der i det 1000-tallet har været mindst to kirker i byen.

SANKT CLEMENS KIRKE k Før metroudgravningerne var arkæologerne allerede bekendt med eksistensen af Sankt Clemens Kirke, som lå på Strøget under Frederiksberggade 38, ganske tæt ved Rådhuspladsen. Kirken var bygget af munkesten, en byggeskik som kom til Danmark i midten K Ø B E N H AV N

106646_tgt-viking_0101_.indd 47

20/09/17 15:20

106646_tgt-viking_0101_.indd 112

20/09/17 15:20

VESTJ YLLAND FRA SYD TIL NORD Vikingerne i Vestjylland levede af et veludviklet landbrug og handel med Europa. Det var grundlaget for, at Ribe kunne opstå som Danmarks første egentlige by og udvikle sig til et handelscentrum på Vestkysten. Handel var dog også en vigtig del af livsgrundlaget for de mange små anløbspladser langs kysten, som Bork Vikingehavn er et godt eksempel på.

Kysten langs Vesterhavet er en af Danmarks mest populære feriedestinationer i dag – brede sandstrande, stærk blæst, smukke solnedgange og masser af plads med fred og ro. Også i vikingetiden blev folk tiltrukket af området, men det var af helt andre grunde. Havet var datidens handelsveje, og Vestkysten ligger centralt mellem markederne i syd, vest og nord. Især den sydlige del af kysten var et godt sted at slå sig ned, og her opstod Ribe som den første egentlige by i det nuværende Danmark. Som de øvrige samtidige bebyggelser lå den godt beskyttet et stykke inde i landet, men med adgang til havet ad Ribe Å. Så kunne man både selv sejle ud på erobrings- eller handelstogt, og handelsmænd fra andre lande kunne bringe deres varer til markedspladsen. Ribe udviklede sig med tiden til en storby efter datidens standarder. Den proces kan man opleve som en tidsrejse I BÅDE RIBE VIKINGECENTER OG BORK VIKING E H AV N FÅ R V I K I N G E T I D E N N Y T L I V G E N N E M LE V ENDEGØREL SE A F HIS TORIEN.

tilbage til vikingetiden i Ribe VikingeCenter, mens de ægte fund fra byen er udstillet på Museet Ribes Vikinger midt i byen. I vikingetiden havde Ribe sammen med Hedeby og Aarhus unægtelig en særposition, men lidt længere mod nord i bunden af Ringkøbing Fjord kan man i Bork Vikingehavn opleve et mindre havnemiljø med huse, værksteder, offerplads og kirke. Det repræsenterer alle de mange små anløbs- og værkstedspladser, som lå langs de danske kyster i denne periode. Her kom de lokale for at sælge deres varer, og der blev produceret forskellige håndværk på stedet. Gennem internationale forbindelser og handelsfolk var det også et mødested for forskellige trosretninger, og de gamle aser og den nye kristne Gud blev dyrket side om side. Helt afgørende for at handlen kunne blomstre var dog, at eksistensgrundlaget var på plads, og vikingerne i Vestjylland levede først og fremmest af landbrug efter vesteuropæisk mønster med muldfjælsploven som et vigtigt redskab og gødning med brug af tørv. V estjylland fra syd til nord 1 1 3

106646_tgt-viking_0101_.indd 113

20/09/17 15:20

26 11

v e nø Bugt

STRUER

SKIVE

Venø

LEMVIG

34 16

V estjylland fra syd til nord

Vesterha vet

Thorsminde HOLSTEBRO 14 Nissum F jor d Vemb

Karup

Aulum 16 28

18 11

IKAST Søndervig

Ringkøbing

HERNING

Videbæk

15 12

Hvide Sande Ringkøbing F jor d

SKJERN

Brande

Tarm 28

12 7

Nymindegab 8

Ølgod

Nørre Nebel

Henne Strand

Billund

VARDE

Blåvand

Ho Bugt Lakolk

all

ing

Hær

Blåvands Huk

veje

Oksbøl

Grindsted

ESBJERG

E20

Bramming

Vejen g

Nordby Kon

Fanø

F anø Bugt Sønderho

Mandø

Rødding

RIBE 1

Ribe

Vadehavet

40 Km

Rømø Lakolk Kongsmark Havneby

Vidå

Jyllands vestkyst

Skærbæk 25 11

Bredebo

TYSKLAND UBQ

Sylt

Løgumkloster

Højer

Tønder Rudbøl

1 1 4 V estjylland fra syd til nord

106646_tgt-viking_0101_.indd 114

20/09/17 15:20

langs kysten til De Frisiske Øer og Nederlandene og vestpå til England. Det dannede grundlag for et international samfund af handelsmænd, håndværkere og deres familier. Et besøg i nutidens Ribe er også et besøg i vikingernes Ripa. Når man går ad Sct. Nicolaj Gade mod Museet Ribes Vikinger, træder man sine skridt nøjagtig samme sted, som vikingerne trådte deres på vej mod datidens markedsplads. For under nutidens vej ligger vikingernes trævej fra 700-tallet, og under museet ligger markedspladsen. Markedets fordelagtige placering på Vesterhavskysten var udslagsgivende for, at Ribe udviklede sig til den første egentlige by i det nuværende Danmark og én af Vesteuropas vigtige handelsbyer i vikingetiden. På handelspladsen tog vikingetidens ripensere imod fremmede købmænd og specialiserede håndværkere fra nær og fjern. Det gav en helt speciel kultur- og vareudveksling: frankisk glas og vulkansk basaltsten fra Rhinområdet blev omladet og handlet videre, mens halvfabrikata og råmaterialer som metalbarrer, glas, horn og tak blev forvandlet til smykker, glasperler og kamme i metalstøbernes, perle- og kammagernes værksteder på markedspladsens parceller. I byen er der i dag ikke mange synlige fortidsminder fra vikingetiden, men til gengæld er der masser af forskellige vikingeoplevelser på byens museum og i Ribe VikingeCenter.

OVERBLIK

MUSEET RIBES VIKINGER

Ribe (> 115) Mellem Ribe og fjorden (> 119) Ringkøbing Fjord (> 120) Syd for Limfjorden (> 124)

RIBE (Kort > 114 1) Den første by i det nuværende Danmark blev grundlagt tidligt i vikingetiden i det flade marskland ved Ribe Å. Vikingerne kaldte den Ripa. Herfra var handelsforbindelserne optimale nordpå til Norge og sydpå til Frankerriget og det senere Tysk-romerske Kejserrige,

1 Ribe. 2 Ribeskattene. 3 Østskoven. 4 Grimstrup Krat. 5 Hornestenen. 6 Grindsted Museum. 7 Bork Vikingehavn. 8 Nybro på Nymindegab Museum. 9 Henne Kirke. 0 Museum Tirpitz. q Lønborg. w Runesten ved Ådum Kirke. e Runesten ved Hanning Kirke. r Holstebro Museum. t Mejrup Kirke. y Rammedige.

V estjylland fra syd til nord

Så længe der var mad nok til alle, var der mentalt overskud til at overproducere varer, som kunne afsættes på handelspladserne ude og hjemme. Den vestvendte kyst kom også til at spille en central rolle i den store historie. Som et geografisk udgangspunkt for kontakter mod nord, syd og vest var Vesterhavskysten et oplagte sted at sejle ud i den store verden fra. Vikingerne havde det bedst med at navigere via landkending, det vil sige ikke at sejle længere til havs end at man stadig kunne se kysten. Skibene var enten tungt lastet med varer til handelspladserne eller mandskab og udstyr til et erobringstogt, og derfor var det fordelagtigt hurtigt at kunne komme til land efter frisk proviantering. Fra Ribe, Bork og de mange andre små pladser langs kysten var Norge, de frisiske og britiske øer lettilgængelige. De store floder nede i Frankerriget lå blot nogle dagsrejser væk. Og danske vikinger drog stik vest til England, koloniserede en større område, som de kaldte Danelagen. Senere kom de danske vikingekonger endda til at herske over De Britiske Øer. I Limfjorden, som markerer den nordlige grænse i dette afsnit, samledes ledingsflåden til et sidste forgæves militært og politisk angreb mod England, som var blevet tabt efter i 53 år at have været underlagt dansk overherredømme.

k Livet blev levet på handelspladsen, og historien om det liv foldes ud på Museet Ribes Vikinger, som er bygget præcis samme sted, hvor handlende engang falbød deres varer. Her kan man gå på opdagelse i de arkæologiske fund, som fortidens mennesker, deres håndværk, handel og dagligdag har efterladt sig. Når man går igennem oplevelseshallen, fornemmer man tydeligt stemningen på markedspladsen, som den må have været på en aprildag i år 800.

VÆRD AT VIDE OM MUSEET RIBES VIKINGER Odins Plads 1, Ribe. t 76 16 39 60. w ribesvikinger.dk. å Apr.-juni dgl. 10-16; juli-aug. dgl. 10-18 (on. 10-21); sep.-okt. dgl. 10-16; nov.-mar. ti.-sø. 10-16. E 75 kr., børn u. 18 år gratis. n Stor museumsbutik. R I B E 115

106646_tgt-viking_0101_.indd 115

20/09/17 15:20

106646_tgt-viking_0101_.indd 156

20/09/17 15:21

PRAKTISKE OPLYSNINGER REJSETIDSPUNKT

INFORMATION

Få et samlet overblik over vikingeoplevelserne i Danmark på w madebyvikings.dk. Destination Viking Association samler på vegne af The European Institute of Cultural Routes en europæisk vikingerute med information om vikingeoplevelser i resten af Europa. Se mere på w culture-routes.net/ routes/the-viking-routes og w destinationviking.com. Alle de større danske attraktioner har hjemmeside med praktiske oplysninger om åbningstider, priser, adgangsforhold osv. – se under de enkelte attraktioner. Er man først og fremmest interesseret i fredede fortidsminder, så kan det anbefales at se nærmere på Slots- og Kulturstyrelsens projekt Danmarks Oldtid i Landskabet: w slks.dk/fortidsminder-diger/danmarks-oldtid-i-landskabet. I B O R K V I K I N G E H AV N KO M M E R B Å D E B Ø R N O G V O K S N E TÆ T PÅ V I K I N G E R N E S L E V E V I S O G PÅ D E N V E S TJ Y S K E N AT U R .

LITTERATUR

Vil man læse mere om vikingetiden i Danmark er her nogle forslag til litteratur:

Fagbøger Lisbeth M. Imer: Danmarks runesten – en fortælling. Nationalmuseet, 2016. Jørgen Jensen: Danmarks oldtid – fra stenalder til vikingetid. Gyldendal, 2013. Kurt Villads Jensen & Jeanette Varberg: Historien om Danmark- Oldtid og middelalder. Gad 2017. Udgivet i samarbejde med DR Kaare Johannessen: Politikens bog om Danmarks vikingetid. Politikens Forlag, 2001. Else Roesdahl: Vikingernes verden – vikingerne hjemme og ude. Gyldendal, 2012. Jeanette Varberg: Fortidens slagmarker – krig og konflikt fra stenalder til vikingetid. Gyldendal, 2014.

P raktiske oplysninger

Museerne har åbent hele året, oplevelsescentre har typisk åbent fra påske til og med efteråret, eventuelt med særåbent omkring jul og i vinterferien. Fortidsminder i landskabet og runesten ved landets landsbykirker kan opleves hele året og i al slags vejr.

Skønlitteratur Der findes en lang række skønlitterære bøger, som foregår i vikingetiden fx: Frans G. Bengtsson: Røde Orm. Lindhardt og Ringhof, 2014. Lars-Henrik Olsen: Erik Menneskesøn. Gopubli.sh, 6. rev. udg. 2015. Islandske sagaer. Med forord af Einar Már Gudmundsson. Lindhardt og Ringhof 2016.

VALUTA

Man kan alle steder betale med almindelig gangbar valuta. På mange af attraktionerne P raktiske oplysninger 1 5 7

106646_tgt-viking_0101_.indd 157

20/09/17 15:21

kan man også selv slå mønter, som dog ikke er anvendelige andre steder.

ALKOHOL

Der findes efterhånden et hav af vikingeøl fra lokale mikrobryggerier, der repræsenterer en egns særlige historie. De vigtigste er nævnt i bogen. Mjød, der minder om hedvin, kan skaffes i de fleste museumsbutikker (> 38).

BY- OG GADENAVNE

Læg særligt mærke til bynavne, der ender på -by og –lev; det er byer der er grundlagt i vikingetiden. Ordet ‘gade’ stammer også fra vikingetiden, men det vides ikke, om der i dag findes gader i Danmark, som i 1000 år har båret det samme navn. Det er der til gengæld i York. Gadenavne, der slutter på gate stammer fra vikingetiden.

HØFLIGHED OG ETIKKETTE

P raktiske oplysninger

Skik følge eller land fly, det gælder ikke mindst, når man færdes i andre lande og tider. En grundig indføring i vikingernes etikette fås i Hàvamàl, et langt læredigt fra Den Ældre Edda om, hvad der betragtedes som god og dårlig opførsel.

PÅKLÆDNING

På mange af attraktionerne kan både børn og voksne hoppe i rekonstruerede dragter fra vikingetiden for at tage det obligatoriske ferieportræt. Er trangen til at gå vikingeklædt større, kan man på sommerens markeder købe det meste. Se mere om vikingernes klædedragt (> 32).

VIKINGEMARKEDER

Alle de største vikingeattraktioner har særdeles velassorterede butikker, hvor man kan få alt hvad hjertet begærer indenfor vikingesouvenirs – bl.a. bøger, håndværk, smykker. I sommerhalvåret afholdes vikingemarkeder i fast rækkefølge: Ultimo februar – Jorvik Viking Festival, York England Ultimo april – Ribe Vikingemarked, Ribe VikingeCenter Ultimo maj – Vikingemarked på Mors Primo juni – Vikingesmedenes Marked, Kysinge Strand Primo juni – Vikingemarked på Bornholm, Aakirkeby Primo juni – Vikingemarked på Doverodde, Thy Medio juni – Ramme Vikingemarked Ultimo juni – Frederikssund Vikingemarked Ultimo juni – marked ved Lindholm Høje Ultimo juni – Vikingemarked i Foteviken, Skåne, Sverige Primo juli – Vikingemarked i Jels Medio juli – Trelleborg Vikingemarked Ultimo juli – Orø Vikingefestival Ultimo juli – Moesgaard Vikingetræf Primo august – vikingemarked i Hobro Medio august – vikingedage på Danmarks Borgcenter, Vordingborg

K R I G E R T R Æ N I N G E R E N FA S T D E L A F O P L E V E L S E R N E PÅ M A N G E D A N S K E V I K I N G E AT T R A K T I O N E R .

1 5 8 P raktiske oplysninger

106646_tgt-viking_0101_.indd 158

20/09/17 15:21

V I K I N G E E N T U S I A S T E R G E N O P L I V E R G A M L E H Å N D VÆ R K S T E K N I K K E R O G S K A L K L A R E S I G U D E N MODERNE HJÆLPEMIDLER.

Primo september – Vikingemarked ved Glavendruplund, Nordfyn Medio september – Hvolris Marked Primo oktober – Tissø Vikingemarked

SPISESTEDER

Autentisk eller moderne fortolkninger af vikingemad kan fås på de fleste af attraktionerne (> 38 og 39). Alternativt kan man angiveligt spise som en viking – det vil sige i rigelige mængder – på et af landets mange grillbarer eller pizzerier, med navne, hvori ordet viking indgår. Spisestederne findes over hele landet fx: Vikingernes Spisehus, Sankt Clara Vej 14, Roskilde – klassisk grillbar og pizzeria. The Viking House, Vimmelskaftet 49, København K – en pub i traditionel engelsk stil, men på væggene hænger sværd, skjolde og andre former for vinkingegadgets. På menuen finder man retter som Odin’s fish’n’chips, Thors hammer steak, The besserker breakfast og The Barbarian burger. Viking Steakhouse, Dyrehavsbakken, Klam-

penborg – steakhouse og kaffe/kage. Café Viking, Frederiksgade 2, Slagelse. Viking Pizzeria, Bredegade 44, Slagelse. Viking Gryde, Jernbanegade 15, Næstved. Viking Pizza & Kebabhus, Kræmmergade 3, Varde. Viking Pizza, Hovervej 6, Hee, Ringkøbing. Viking Pizza, Østergade 53, Rudkøbing.

NATTELIV

Man kan naturligvis ikke kun spise som en viking, men også drikke som en. Talrige værtshuse er blevet opkaldt efter vikingerne, fx: Café Viking, Ægirsgade 36, København N – klassisk københavner-værtshus. Restaurant Viking, Løngang 27, Sønderborg – indrettet med vikingebilleder og vikingenips. Vikingen, Tolderlundsvej 46, Odense C – klassisk værtshus. Den Glade Viking – diskoteker og barer kendt fra tv i Bulgarien, Spanien og Thailand.

P raktiske oplysninger

Medio august – Vikingefestival på Vestvågøy, Lofoten, Norge Medio august – Wikingertage Schleswig, Slesvig, Tyskland Ultimo august – Kællinghøl Vikingemarked, Bjerringbro

OVERNATNING

Hotel Viking, Frederikshavnsvej 70, Sæby – Pænt familiested, men har i øvrigt intet med vikingerne at gøre. Kertemindeegnen gør sig derimod særligt i overnatning Viking style (> 91). Liste over shelters og andre former for overnatning i det fri, helt tæt på vikingernes steder fås her w naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/overnatning. P raktiske oplysninger 1 5 9

106646_tgt-viking_0101_.indd 159

20/09/17 15:21

10 mm

politikensforlag.dk/rejser

Turen Går Til

106646_cover_tgt-viking-0101_.indd 1

ISBN 978-87-400-2971-0

PolForlag

Politikensforlag

POLITIKENS TUREN GÅR TIL VIKINGETIDEN

TUREN GÅR TIL NETTET

TUREN GÅR TIL

VIKINGETIDEN

SYMBOLER I TEKSTEN

politikensforlag.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

20/09/17 14:50