Velkommen hjem. Tendenser i dansk boligarkitektur.

Mette Mechlenborg og Marie Stender

Tendenser i dansk boligarkitektur

POLITIKENS FORLAG

VELKOMMEN HJEM Claus Bech-Danielsen

Claus Bech-Danielsen, Mette Mechlenborg og Marie Stender

VELKOMMEN HJEM Tendenser i dansk boligarkitektur

000

VELKOMMEN HJEM

226 / KAPITEL 003

2

Indhold

12 / INDLEDNING

58 / KAPITEL 001

103 / KAPITEL 002

000 4 / FORORD 4 / Velkommen hjem – til alle

16 / KAPITEL 001 To rum i forandring

162 / KAPITEL 003 Nye tendenser i dansk boligbyggeri 2008-2018

8 / INDLEDNING Boligen - moderne menneskers hjemsted

68 / KAPITEL 002 Den danske bolighistorie 1850-2007

250 / KAPITEL 004 Forandring og fremtid

3

VELKOMMEN HJEM

VELKOMMEN HJEM – til alle!

D

enne bogudgivelse er katalog til Dansk Arkitektur Centers stort anlagte åbningsudstilling i foråret 2018 i forbindelse med DAC’s indflytning og åbning i BLOX, opført af Realdania på Københavns havnefront. Med udstillingen WELCOME HOME byder vi alle vores danske og udenlandske gæster velkommen i arkitekturens fascinerende verden med et tema, der angår os alle – vores bolig, vores hjem.

Mere end noget andet er boligen den arkitektur, hvor enhver med rette kan siges at være ekspert: De fleste interesserer sig for deres eget hjem, har meget kvalificerede meninger derom og forbinder deres egen identitet med det. Det er generelt anerkendt, at god arkitektur skaber øget livskvalitet for mennesker: Der, hvor rammerne for hverdagslivet er rare, trygge, velfungerende og tillige smukke, behandler vi hinanden og vores omgivelser positivt. Hvis arkitekturen beriger os med funktionel og æstetisk velvære, oplever vi større livskvalitet – vi får simpelthen mere ud af tilværelsen.

DAC sætter med udstillingen WELCOME HOME og bogen VELKOMMEN HJEM danskernes bolig på dagsordenen. Vi rejser spørgsmålet om, hvorfor vi bor, som vi bor, og inviterer vores gæster og læsere til at udforske og deltage i svaret på, hvordan vi kommer til at bo i fremtiden; hvad er drømmen, hvad bliver virkeligheden, og hvordan kan jeg selv deltage i at realisere mine forestillinger om fremtidens bolig – for mig selv og de fællesskaber jeg indgår i?

Vi har bedt Claus Bech-Danielsen, Mette Mechlenborg og Marie Stender, der er blandt Danmarks førende forskere og forfattere inden for bolighistorie, boligliv og boligarkitektur, om at beskrive, hvordan og hvorfor danskerne bor, som de bor, samt stille skarpt på tendenser og vilkår, som tegner fremtidens boligformer.

Forfatterne præsenterer gennem konkrete eksempler væsentlige strømninger og brud gennem historien og giver indsigt i danskernes måde dels at assimilere, dels at bidrage til strømninger i den internationale bolighistorie, som af naturlige årsager optager en stor plads i 1900-tallets samfundsudvikling.

Som grundlag for udstillingen har vi ligeledes bedt en række fremtrædende eksperter fra bygge-boligsektoren om sammen med os at identificere de samfundsforandringer, der forventes at have indflydelse på boligens fremtidige udvikling. Resultatet af de fælles analyser har dannet grundlag for valg af indhold og kuratering af udstillingen og har tjent som inspiration for denne bog, ligesom bogen har tjent som inspiration for udstillingen. Forfatterne har endvidere afholdt en workshop, hvor bogens pointer er blevet diskuteret og skærpet i dialog med praktiserende arkitekter.

4

Forord

5

VELKOMMEN HJEM Spørgsmålet om, hvordan vi som mennesker bebor verden, er antageligvis lige så gammelt som vores kultur. Siden tidernes morgen har vi som mennesker udviklet vores boligform, først som en måde at skærme os mod den rå natur og senere som udgangspunkt for at skabe familie, fællesskaber og avancerede samfund.

Danmark er ingen undtagelse fra denne udvikling – tværtimod. Netop på boligområdet er Danmark frontløber. I lighed med en række andre europæiske lande har vi fra 1900-tallets begyndelse, blandt andet med de almene bolig- og andelsbevægelser, insisteret på nødvendigheden af, at landets indbyggere i stort omfang over tid kunne tilbydes kvalitetsboliger. En blanding af statslige politikker, et åbent marked samt en stærk foreningsorganisering har fremmet, at vi bredt i Danmark har adgang til en værdig bolig gennem livet. Den udvikling har været drevet af såvel politiske og ideologiske visioner som af en relativt rationel kalkule; uden en fornuftig boligpolitik og en tilstrækkelig stor og sund boligmasse kunne samfundet ikke skabe eller høste de oplagte vækst- og velfærdspotentialer ved hverken den første industrielle revolution eller efterkrigstidens industrielle udvikling. I Danmark er adgang til en bolig en hjørnesten i den moderne velfærdsstat.

Med efterkrigstidens eksplosive befolkningsvækst og den efterfølgende massive boligefterspørgsel blev boligen genstand for såvel populærkultur som akademisk fokus. I 1964 sang den amerikanske jazz-sangerinde Dionne Warwick den legendariske A House Is Not a Home, hvor den lakoniske konstatering af, at ”a house is not a home when there’s no one there” på populær, poetisk facon præciserer, at hjemmet og huset ikke nødvendigvis er helt det samme. Huset er nok en bolig, men hjemmet er noget andet og mere end den fysiske arkitektur – blandt andet en immateriel følelse af at høre til i relationer og fællesskab med andre.

To år senere skriver den engelske arkitekturkritiker Reyner Banham sin legendariske artikel A Home is not a House, hvori han problematiserer den fremherskende tendens til, særligt i USA, at betragte de nye huse som en tom skal, der blot skal fyldes med elektronik for at kunne afkøle og opvarme boligerne så tilfredsstillende, at man kan leve i dem. Derved introducerer Banham tidligt en bevidsthed om bæredygtighed med fokus på den eksplosive vækst i såvel befolkning som boligmassen og den dertilhørende konsumkultur, et massivt ressourceforbrug og

6

000

I dag opfattes boligen som en menneskerettighed i store dele af verden. Nationalstaternes opståen i 1800-tallet, modernismens fremmarch i 1900-tallet samt øget økonomisk velstand med fokus på fordeling af velfærd særligt efter 2. Verdenskrig har bidraget til at skabe velfungerende og sunde boligtilbud til de mange, ikke mindst i Europa.

Forord en hidtil uset forurening af kloden. Måske vores hjem først og fremmest er en lille, sårbar blå planet!

Ved 2000-tallets begyndelse kan vi konstatere, at den globale urbanisering betyder, at menneskets foretrukne måde at bebo kloden på for første gang i menneskehedens historie er bysamfundet. Urbaniseringen skaber øget velstand, men også et øget pres på klodens ressourcer – byen er på samme tid vores udfordring og vores mulighed. En bæredygtig urbanisering er såvel det danske som det internationale samfunds fremtid.

000

Derfor åbner vi det nye DAC i BLOX med denne bogudgivelse, en boligudstilling, der rummer kunstneren Olafur Eliassons kunstværk Multiple Shadow House, et omfattende eventprogram og en landsdækkende digital kampagne om boligen og om hjemmet. Tilsammen udgør det et oplæg til debat om, hvordan vi sammen kan udforme boligens bæredygtige fremtid – fremtidens bolig.

Med WELCOME HOME byder vi alle velkommen til det nye Dansk Arkitektur Center i BLOX, hvor vi håber, I kommer til at føle jer hjemme!

Kent Martinussen Adm. direktør Dansk Arkitektur Center

Dansk Arkitektur Center er mødestedet for arkitektur, design og bykultur i Danmark. Her er alle inviteret til tankevækkende vidensoplevelser og friske perspektiver på arkitekturens evne til at skabe bedre leveforhold for de mange. Vi sætter samarbejde på tværs af byggebranchen i scene og klæder både børn og voksne på til at se byer og arkitektur med nye øjne. Dansk Arkitektur Center ligger centralt i BLOX og byder på udstillinger i verdensklasse, ture, events, designshop og café samt konferencefaciliteter og undervisning.

7

VELKOMMEN HJEM

Boligen – moderne menneskers hjemsted

En bolig er ikke det samme som et hjem. Boligen udgør de fysiske rammer om beboernes liv, mens hjemmet er en følelsesmæssig relation. Boligen er en bygning, der er beregnet til beboelse, mens hjemmet først opstår, når beboerne flytter ind og knytter sig til den. Vi kan imidlertid også føle os hjemme andre steder end i boligen. Det kommer for eksempel til udtryk, når vi siger, at vi skal ”hjem til jul”, ”hjem til vores fødeby” eller ”hjem til Danmark”, og faktisk var det slet ikke boligen, men den egn, man stammede fra og var bundet til, som hjemfølelsen var knyttet til før i tiden. Forestillingen om, at vi skal føle os hjemme i vores boliger, er altså relativt ny.

Den blev udviklet i oplysningstiden (ca. 1690-1780), da kernefamilien blev etableret som en basal social enhed, der skulle fungere som fundament for befolkningens dannelse. Boligen fik tillagt en særlig betydning som den fysiske ramme omkring kernefamilien, og samtidig blev boligen, der ind til da havde haft en åben og offentlig karakter, i stigende grad stedet, hvor privathed og intimitet blev dyrket.

Mange af de boligidealer, som i dag præger boligbyggeriet og vores boligdrømme, blev altså født i oplysningstiden. Idéen om kernefamilien blev yderligere udbredt, da borgerskabet i 1800-tallet udviklede et moralsk regelsæt for korrekt livsførelse i boligen, og den var også stærkt til stede i by- og boligpolitikken, da det dan-

Børnehjem har en dyster forhistorie og har formentlig ikke skabt en følelse af ”hjem” for alle deres børn. Med projektet Fremtidens Børnehjem, der er opført i Kerteminde i 2012-2014, har tegnestuen CEBRA forsøgt at skabe en mere hjemlig atmosfære. Det er blandt andet sket ved, at den store institution er brudt ned i mindre bygningsafsnit, og ved at anvende varme materialer. De enkelte rum kan endvidere gives en personlig prægning.

8

000

Hvem er vi, hvor hører vi til, og hvordan bliver vi set af andre? Det er nogle af de spørgsmål, vi danskere forbinder med vores boligsituation, og som vi søger svar på, når vi bladrer i boligmagasinerne og ser de mange boligprogrammer i fjernsynet.

Bolig og identitet er knyttet tæt sammen. Det er en af årsagerne til, at mange danskere investerer store summer i køb af bolig og bruger mange ressourcer – både tid og penge – på at indrette, udvikle og vedligeholde den. Med de løbende omdannelser retter vi boligen til, så den passer til vores behov, men nok så vigtigt er det, at vi sætter vores personlige præg på den. Det gør, at det ikke er den forrige ejer men os selv, der kommer til syne, når vi ser os omkring i vores bolig, og dermed er der grobund for, at hjemfølelsen kan opstå. Boligen kan forvandle sig til et ”hjem”.

Forord

000

9

VELKOMMEN HJEM ske velfærdssamfund blev udviklet i 1900-tallet. Der var et politisk ønske om at udvikle boligen som et sted, hvor familierne kunne samles under ordnede forhold og udvikles til gode og civiliserede samfundsborgere i det nye, moderne samfund. Boligpolitik blev ikke bare et spørgsmål om at skaffe tag over hovedet for befolkningen, men også et redskab til løsning af andre typer af samfundsmæssige problemer som for eksempel alkoholisme, skørlevned og mistrivsel blandt børn.

— Betænkning fra Indenrigsministeriets Saneringsudvalg i 1938

Med velfærdssamfundets udvikling af ordnede boligforhold og med den øgede velstand har den boligpolitiske debat ændret karakter, og i dag er den moralske dimension ikke til stede på samme måde som tidligere. I hvert fald ikke politisk.

Hjemfølelsen i boligerne dyrkes imidlertid som aldrig før af mange danskere, der slår dybe rødder i deres boliger og ser den som et essentielt fundament for deres liv, og til trods for at flere og flere bor alene, bliver idealet om kernefamilien fortsat lagt til grund for store dele af det danske nybyggeri.

Også boligens betydning som værn om beboernes privathed er stadig på spil.

Til trods for at store åbne vinduespartier sammen med nye sociale medier i de senere år har opblødt grænsen mellem privat og offentligt i mange danske boliger, fungerer hjemmet stadig som et helle omkring privatheden for de fleste danskere. I et hektisk hverdagsliv opfatter de boligen som deres private refugie, hvor de kan slappe af. Her kan de selv styre graden af social interaktion, og deres normer og værdier er ikke til konstant diskussion. Dermed bliver boligen også stedet, hvor beboerne føler tryghed, og hvor de er herrer i eget hus. Her har de kontrol over begivenhederne, kender rutinerne og kan dyrke deres egne interesser.

Det betyder ikke, at boligen ikke har social betydning. For mange danskere er boligen det primære samlingspunkt for sociale begivenheder, og den fungerer som ramme om fællesskaber med naboer, venner og familie. Samtidig er boligen et vigtigt rum for minder. Den kan være stedet, hvor børnene tog deres første skridt, hvor der er blevet fejret fødselsdage med venner og familie, eller hvor en livsledsager døde. Også rent fysisk kan boligen fungere som opbevaringssted for

10

000

Utiltalende og overfyldte Boliger frister til at søge bort til Værtshuse og modarbejder Familieliv, men begunstiger løse Forbindelser. Både Alkoholisme og Udbredelse af Kønssygdomme kommer derved i Forbindelse med Boligspørgsmålet.

Boligen har også betydning som signalværdi. Den fungerer som et personligt visitkort, der på linje med vores tøj, vores bil, og vores øvrige forbrugsgoder afspejler vores smag og holdninger, og vi henviser til den, når vi skal fortælle om os selv. Samtidig udgør boligudgifterne typisk den største udgift i en dansk husstand, og dermed kan boligen være et vigtigt sted for fremvisning af økonomisk status. Ejerboliger er desuden en investering, der kan give en følelse af økonomisk sikkerhed og fremtidssikring.

Boligen - moderne menneskers hjemsted

minder, for her har man de arvede møbler i stuen, et plantet træ i haven og gammelt legetøj på loftet som et minde om beboernes personlige historie.

000

Danskernes boliger har altså mange lag af betydninger, og beboerne vægter dem forskelligt. Boligvalg og boligindretning er udtryk for personlige prioriteringer, og derfor er det ofte interessant at spørge ind til folks skiftende boligforhold. Hurtigt vil snakken få privat karakter og handle om beboernes livshistorie, for det er svært at fortælle om sin boligkarriere og forklare boligens løbende forandringer uden at komme ind på det liv, der har udfoldet sig i den. Mange familier etablerer sig i et hus, når forældrene får job, de bygger ud, når børnene bliver store, og flytter, når de bliver skilt. Vi er vores bolig.

Vi former vores bygninger, og derefter former de os.

— Winston Churchill Det er også interessant at sætte fokus på den overordnede udvikling af danske boliger, for den afspejler strømninger i vores kultur og skiftende samfundsmæssige idealer. Som kulturarv står det historiske boligbyggeri som fysiske manifestationer og fortæller om skiftende tiders værdier og livsvilkår. På samme måde fortæller det aktuelle boligbyggeri om prioriteringer og værdier i vores nuværende samfund og kultur og om vores fælles forestillinger om et fremtidigt boligliv. Denne bog handler derfor ikke kun om forskellige tendenser i dansk boligbyggeri. Den danner også en fortælling om de kulturelle og samfundsmæssige strømninger, der spiller ind på boligbyggeriets udvikling. Vi former vores boliger, men vores boliger former også os.

11

000

VELKOMMEN HJEM

At bevare frem for at bygge nyt kan have miljømæssige fordele.

Derfor vægter denne bog renovering og omdannelse af eksisterende byggeri på linje med nybyggeri. Billederne er fra en historisk ejendom i Ryesgade i København, der blev renoveret i 2017. Det smukke murværk og de bevaringsværdige detaljer er bevaret samtidig med, at boligerne er blevet omdannet og ført op til nutidig standard.

12

Boligen - moderne menneskers hjemsted

000

13

VELKOMMEN HJEM I historiske tilbageblik beskriver vi i bogen nogle af de samfundsmæssige og kulturelle strømninger, der på forskellige tidspunkter har påvirket kravene til og forestillingerne om vores boliger, og vi viser, hvordan det har ført til konkrete forandringer i vores bosætningsmønstre og i vores udformning af boliger og boligområder. Det gør vi i kapitel 1 med fokus på to særlige rum i boligen, badeværelset og køkkenet. Her viser vi, at boligbyggeriet ikke blot tilpasses og forbedres, men at der med relativt stor hast sker gennemgribende forandringer i boligernes fysiske udformning og i vores brug af dem. Efterfølgende ser vi i kapitel 2 mere bredt på by- og boligudvikling, som vi beskriver i lyset af industrialiseringens forskellige faser. Dermed kaster bogen helt naturligt lys på urbaniseringen og dens konsekvenser for danskernes boligforhold, men også på hvordan andre forandringer af teknisk, samfundsmæssig og kulturel karakter spiller ind på boligbyggeriets udvikling og ændrer vores bosætningsmønstre og vores forventninger til en god bolig.

I kapitel 3 kaster vi lys på aktuelle tendenser i dansk boligbyggeri. Det sker med kortlægning af 18 udviklingstræk, der på forskellig vis er på spil i aktuel by- og boligudvikling, og for hvert udviklingstræk præsenterer vi to konkrete boligprojekter, dels et nybyggeri, og dels en aktuel omdannelse af et eksisterende byggeri.

Nybyggeriet er valgt, fordi det ofte er her, nye tendenser kommer til udtryk i den tydeligste og mest kompromisløse form. De aktuelle omdannelser af eksisterende byggeri har vi medtaget, fordi vi ønsker at sætte fokus på udviklingen af den eksisterende boligmasse. Den udvikling er helt afgørende, for vi fornyer kun vores bygningsmasse med omkring en procent hvert år, og de eksisterende boliger vil således udgøre rammerne for danskernes hverdagsliv i mange år frem. Det meste af fremtidens boligbyggeri er opført. Dertil kommer, at vi ønsker at sætte fokus på omdannelse af eksisterende byggeri, da det på mange måder kan være mere bæredygtigt at renovere og transformere end at nedrive og bygge nyt.

De viste tendenser er af forskellig karakter. Nogle har været på spil på forskellig

14

Welcome Home

000

Denne bog er skrevet i relation til udstillingen Welcome Home, åbningsudstillingen i det nye Dansk Arkitektur Center i BLOX på Københavns havnefront. Med titlens betoning af hjemmet vil vi lede tankerne hen mod den tilknytning til deres bolig, som mange danskere har, for vores boligbyggeri danner en betydelig del af vores kulturelle rødder og vores samfunds selvforståelse. Bogen handler ikke om ”hjem” i ordets egentlige forstand, men om boliger og boligkvarterer. Den handler om forandringer og nybrud i de sidste 150 års boligbyggeri og om, hvordan vi aktuelt er i færd med at omdanne fortidens boliger, så de svarer til de aktuelle behov.

Den handler også om de aktuelle tendenser i boligbyggeriet og de nye veje, de udstikker for indramning af fremtidens hverdagsliv.

Boligen - moderne menneskers hjemsted

måde gennem flere år og er nu for alvor ved at slå igennem og finde deres form.

Andre er nye og fylder endnu kun lidt i det samlede byggeri, og tiden vil vise, om de får mere omfattende betydning for udvikling af danske boliger. Historien har vist os, at kun fornyelser, der afspejler konkrete behov blandt brugerne og har resonans i deres boligdrømme, bider sig fast og vinder frem i længden. Det er derfor en vigtig pointe i denne bog, at arkitektoniske forandringer i boligbyggeriet ikke opstår som løsrevne idéer og sjove påfund, som alene udtænkes blandt kreative arkitekter. Boligernes reelle forandringer kommer som svar på, at den samfundsmæssige udvikling stiller nye krav til byggeriet, og at kulturelle strømninger skaber nye behov og drømme blandt beboerne.

000

Bogen fremviser aktuelle tendenser i dansk boligbyggeri, men den forsøger ikke at etablere en status over aktuelt dansk boligbyggeri. Bogen viser en række tendenser, der ligger som en ideologisk understrøm i boligbyggeriet, og som på forskellig vis viser sig i en række frontløberprojekter. Tendenserne går igen i diskussionerne på mange danske tegnestuer, og de nævnes ofte i programmer for arkitektkonkurrencer og i arkitekturpolitiske manifester. Det faktiske boligbyggeri er imidlertid langt mindre mangfoldigt, end de 18 tendenser peger på, for til trods for en historisk rigdom i det danske samfund og til trods for at boligbyggeriet aktuelt befinder sig i en betydelig vækstperiode, skabes der ikke den store udvikling i byggeriet. De arkitektoniske visioner støder ofte på begrænsninger og økonomiske restriktioner. Det skyldes blandt andet konservatisme blandt de ejendomsmæglere og investorer, der dominerer vigtige beslutninger i udviklingen af dansk boligbyggeri. Resultatet er, at der ikke opstår den mangfoldighed i byggeriet, som mange taler og drømmer om, og vi risikerer at fortsætte efterkrigstidens tendens til at skabe ensartede boligområder – blot iført nye tiders klædedragt.

Der kan imidlertid spores en øget interesse blandt både beboere og fagfolk for at gøre op med de ensartede boligtilbud og for at eksperimentere med udvikling af nye boligtyper og anderledes boligliv. De mange forskelligartede tendenser, der præsenteres i denne bog, vidner om denne interesse. Samtidig viser de historiske kapitler, at der er masser af inspiration at hente i det eksisterende boligbyggeri.

Der er tradition for høj kvalitet i dansk boligarkitektur. Den tradition skal vi holde fast i, når boligdrømmene skal gøres til virkelighed i fremtiden.

15

KAPITE

16 VELKOMMEN HJEM

To rum i forandring

001 TEL

17

Forventningerne til køkkenet og badeværelset og deres tilhørende funktioner er blevet vendt fuldstændigt på hovedet siden starten af 1900-tallet. Dengang var det ikke alle, der betragtede køkkenet som en del af deres bolig, for borgerskabets køkken var kun beregnet for køkkenpersonalet. I dag er køkkenet typisk placeret midt i boligen, og det fungerer som centralt omdrejningspunkt for beboernes liv. Også badeværelset har gennemgået omfattende forandringer. Tidligere var det utænkeligt at knytte bade- og toiletfunktionen sammen i ét rum, og ingen af funktionerne var omgærdet af privathed; toiletbesøg foregik i et fælles lokum i gården, og det ugentlige bad blev taget på en offentlig badeanstalt eller i en balje på køkkengulvet. I dag står toilettet klods op ad brusenichen i nye badeværelser, og det betragtes typisk som boligens mest private rum.

Bare ved at sætte fokus på køkkenet og badeværelset kan man altså se, at der er sket omfattende forandringer i vores boliger og i vores syn på dem.

18

001

VELKOMMEN HJEM

TO RUM I FORANDRING

To rum i forandring

B

oligstandarden og komforten i danske boliger er blevet voldsomt forbedret gennem de sidste hundrede år. Det gælder i særlig grad boligerne for den mindre velhavende del af befolkningen.

Deres boligforhold var under al kritik i starten af 1900-tallet, og udviklingen af deres boliger og bestræbelsen på at etablere gode boliger for alle har været en væsentlig del af den politiske dagsorden i udviklingen af det danske velfærdssamfund.

001

Den øgede boligkomfort skyldes blandt andet en række tekniske forbedringer.

Nogle af de mest iøjnefaldende er udviklingen af varmesystemer og forbedring af bygningers isolering, der har gjort livet i boligerne betydeligt mere behageligt. Andre tekniske fornyelser er mindre synlige, men har ikke desto mindre ført basale forbedringer med sig. Et eksempel er opfindelsen af omfangsdrænet, der har afløst 1800-tallets ”kældersump”. Kældersumpene fremkom, når der ved opførelse af bygninger ikke bare blev udgravet en kælder under huset men også en dybere sump, hvor der kunne anbringes en pumpe til at bortskaffe indsivende grundvand. Dermed undgik man for store gener med vand i kælderen, men jo mere vand, der blev pumpet væk, desto mere strømmede der ind. Vandet stank forfærdeligt, da det var blandet op med nedsivende vand fra utætte lokummer og forurenede rendestene, og kældersumpene udgjorde et væsentligt sundhedsmæssigt problem i datidens byer.

Danskernes gennemsnitlige boligareal er blevet firedoblet i løbet af de seneste hundrede år, og de danske typehuse vokser fortsat i størrelse.

Andre fornyelser har skabt forbedringer i boligernes indeklima og dagslysforhold, og pladsen i boligerne er samtidig blevet øget betydeligt. Danskernes gennemsnitlige boligareal er blevet firedoblet i løbet af de seneste 100 år, og de danske typehuse vokser fortsat i størrelse. Mange har en opfattelse af, at boligens basale betydning og dens funktioner i princippet er de samme i dag som tidligere. Boligerne er ganske vist blevet bedre indpakket, har fået nye arkitektoniske udtryk, er blevet større og er både teknisk og indretningsmæssigt blevet forfinet på en række områder, men er vores forestillinger om, hvordan en bolig fungerer, og hvilke basale behov den skal dække, ikke i store træk de samme i dag som tidligere?

19

20 001

VELKOMMEN HJEM

To rum i forandring

001 For 100 år siden var borgerskabets køkken kun beregnet til køkkenpersonalet.

Det kommer for eksempel til udtryk i tv-serien Matador, hvor husets frue, Maude, bliver forlegen, når hun en sjælden gang bevæger sig ned i køkkenet, for det er husholdersken Lauras territorium.

21

VELKOMMEN HJEM Forandringerne i vores boliger og boligkvarterer har haft rod i både teknisk innovation, i by- og samfundsmæssig udvikling og i udvikling af kulturelle normer og værdier. Teknisk og produktionsmæssig innovation medfører nye muligheder i boligbyggeriet, den by- og samfundsmæssige udvikling medfører nye krav og behov, mens nye normer og værdier fører til nye visioner, nye drømme og nye boligidealer.

Boligen er ikke bare blevet forfinet og udvidet over tid, men synet på flere af dens basale funktioner har fuldstændig skiftet karakter.

22

001

Svaret er nej. Vores boliger og forestillingen om ”den gode bolig” har forandret sig drastisk de sidste hundrede år. I det følgende afsnit zoomer vi ind på boligens indretning og sætter fokus på to konkrete rum, køkkenet og badeværelset. Det bliver tydeligt, at synet på nogle af boligens rum såvel som brugen af dem har ændret sig enormt. Ingen af de to rum havde tidligere arkitekters og designeres bevågenhed, men i dag finder der en enorm designaktivitet sted for begge rums vedkommende. Som boligens mest omkostningstunge rum er de i dag forbundet med betydelig status, og på flere måder står nutidens krav og forestillinger til de to funktioner i diametral modsætning til tidligere. Boligen er ikke bare blevet forfinet og udvidet over tid, men synet på flere af dens basale funktioner har fuldstændig skiftet karakter.

Dansk boligarkitektur har vist en evne til at skabe helt særlige fortolkninger af internationale strømninger. Det sker også i disse år, hvor en lang række nye tendenser kommer til udfoldelse i boligbyggeriet, og hvor nye livsformer stiller nye krav til boligers og boligområders udformning. De nye tendenser opstår ikke ud af den blå luft, for by- og boligudviklingen sker i et tæt samspil med andre samfundsmæssige udviklingstræk. Samfundsudviklingen skaber nye muligheder og ændrer vores boligbehov, og den fører til udvikling af nye boligdrømme.

Denne bogs beskrivelse af dansk boligarkitektur lægger vægt på disse sammenhænge. Det sker dels i historiske tilbageblik, der forklarer fortidens boligudvikling, dels i beskrivelser af helt nye tendenser i boligbyggeriet, der afspejler nutidens strømninger og forestillinger om et godt boligliv.

Bogen er katalog til Dansk Arkitektur Centers åbningsudstilling WELCOME HOME i 2018 i forbindelse med DAC’s indflytning i BLOX, opført af Realdania på Københavns havnefront.

9 788740 041859