J U L I E M E I L A N D H A N S E N 14 0 17 5 - E R L I N G A L E K S A N D E R N Y B R ÅT E N 14 0 24 3 - S E T T L E M E N T, E C O L O G Y & T E C T O N I C S - V E J L E D E R E : F R A N S D R E W N I A K & U F F E L E T H - 2 0 19 - A F G A N G
ET GINDESTILLERI
I É T M E D A N H O LT
Bosætning, Økologi og Tektonik er genstandsfeltet for kandidatprogrammet BØT/SET. Med afsæt i kritisk analyse og eksperimenterende praksis lærer de studerende at omsætte politiske, sociale, kulturelle og teknologiske problemstillinger til arkitektoniske løsninger på tværs af hovedtemaerne Bosætning, Økologi og Tektonik. Bosætning er defineret i bredeste forstand, som måder hvorpå fællesskaber som byer, bebyggelser, bygninger går i dialog med sted og kontekst. Parallelt studeres tektoniske logikker og scenarier defineret ud fra et større kredsløb af ressourcer, tidslighed og økologier. Flere af FN´s Verdensmål ligger i direkte forlængelse af BØT/SET´s genstandsfelt - særligt FNmålene: 7, 9, 11, 12,13 og 15.
Bosætning, Økologi og Tektonik - 2019 - Afgang
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
I ét med Anholt
Afgang 2019 - SET
Afgang 2019 - SET
I ét med Anholt
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
Indhold
Nu står vi her i endnu en brydningstid. Denne gang imellem globaliseringens usvækkede strøm af impulser og vores forsøg på at finde et nyt ståsted i vores egen tradition. -
Thomas Bo Jensen, Arkitekten
4
Forord
Side 7
Stedbunden arkitektur
Side 9
En ø i Kattegat
Side 13
Naturen
Side 15
Byggeskik
Side 19
Ø-kultur
Side 23
Sted for lokal produktion
Side 25
Anholt Gin
Side 27
At bygge for stedet
Side 33
Nedslag i havneområde
Side 37
Vejledende rumprogram
Side 41
Afleveringsmateriale
Side 43
Litteratur
Side 44
5
Afgang 2019 - SET
I ét med Anholt
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
Forord Terroir, af ordet terre (jord), er et fransk begreb, der oftest bruges om vine. Begrebet defineres som en lokal produktions stedbundne særenhed, der kommer til udtryk i varens smag og kvalitet. Terroir afspejler dermed et områdes unikke egenskaber i et sammenspil mellem jord, klima, geologi, topografi og stedets produktions- og madkultur. Dette vil alt sammen indlejres i de lokale råvarer, der produceres på akkurat dette sted.
”Ørkenen”, en fredet lavhede på Anholt, med en helt særlig jord og topografi
7
Afgang 2019 - SET
I ét med Anholt
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
Stedbunden ark itek tur ”Undersøgelser viser, at lokale fødevarer kan være en vækstgenerator i de tyndt befolkede dele af landet. Det skaber arbejdspladser, udvikling og fornyet liv i lokalområdet. Det er også det, man kalder stedbunden vækst. For gulerødderne fra Lammefjorden kan ikke få den specielle smag, hvis de bliver dyrket i Polen. De skal dyrkes på stedet.” -
Mette Mølbak, Politiken
Lokale råvarer er med til at skabe en historie om de omgivelser varerne er dyrket i. Begrebet terroir er et billede på, hvordan et område kan forme dyrkede varer, som kun forekommer på akkurat dette særegne sted. Dette er en kvalitet, der kan være med til at sætte områder på kortet, for deres unikke egenskaber. Når man ser på hvordan Kenneth Frampton skriver om arkitektur i sin teori om kritisk regionalisme, kan det forstås som en arkitektonisk terroir. Han beskriver, hvordan ethvert sted vil kalde på forskellig arkitektur afhængig af de egenskaber, der er på netop det sted. Han søger derfor efter en større indsigt i steders særegne topografi, kultur, byggeskik, klima og tektonik, når man skaber nye bygninger. Samtidig mener han, at man ved at bygge på denne måde, og ved at fremhæve et steds ånd, kan afhjælpe en ensartet globaliseret arkitektur. This inscription, which arises out of “in-laying” the building into the site, has many levels of significance, for it has a capacity to embody, in built form, the prehistory of the place, its archeological past and its subsequent cultivation and transformation across time. -
Eksempel på et sted hvor man har udviklet en byggeskik på baggrund af stedets benspænd i form af klima og materialemangel. Her har man på Læsø udviklet en byggeteknik hvor tage laves af tang.
Kenneth Frampton, Towards a Critical Regionalism
9
Sattelitfoto af øen Anholts letgenkendelige dynamiske form. Grundet sin placering midt i Kattegat, er øen formet af de forskellige vindretninger.
Afgang 2019 - SET
I ét med Anholt
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
En ø i Kat tegat Anholt er en lille afsides ø beliggende midt i Kattegat. Den er kun 22 km2 stor og har kun 160 faste beboere. Øen er et populært turistmål i sommerhalvåret, og sommerhuse udgør en betydelig andel af den samlede bygningsmasse. Et af Anholts mest særprægede kendetegn er dens karakteristiske natur. Det meste af øen er dækket af et bølgende ørkenlandskab med mose, lav, nåletræer og enebærbuske. Bebyggelse findes kun på vestsiden af øen, hvor havnen og byen er de to tætteste områder. Sommerhuse er strøet ud mellem bakkerne og træerne, hvor de ligger diskret i landskabet. Anholt er blevet en del af Realdanias nyligt lancerede guide, Smutturen. Formålet med initiativet er at gøre opmærksom på unikke naturområder, og derigennem tiltrække flere besøgende til disse steder. Anholt er kommet på listen pga. den isolerede ø-kultur og dens ørkenlandskab udgør noget helt særligt, man ikke kan opleve andre steder i Danmark. Øget opmærksomhed omkring lokale attraktioner bidrager til at fremme en stærkere lokal identitet og kan derigennem tiltrække flere turister og dermed styrke stederne. ”Vi skal åbne flere menneskers øjne for de fantastiske stedbundne attraktioner, vi har rundt om i landet. Smutturen skal hjælpe besøgende til at finde stederne. Samtidig skal den være med til at vise, hvordan et område kan skabe positiv lokal udvikling ved at dyrke de lokale potentialer,” -
Vejen til udkigspunktet Sønderbjerg, på Anholt.
13
Anne Skovbro, filantropidirektør i Realdania.
Afgang 2019 - SET
I ét med Anholt
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
Naturen Anholts natur er noget af Danmarks mest karakteristiske med sine hvide sandstrande, store hede og høje bakkelandskab. Lavheden som har fået navnet, Ørkenen, er det største ørkenområde i Nordeuropa, der på trods af sit golde landskab har et rigt fugleog planteliv. Det er kun en femtedel af øen, den vestlige del, som består af et typisk bakket morænelandskab. Her beskytter bakkerne, med sine to høje udkigspunkter, Sønderbjerg og Nordbjerg, byen for det hårde klima og vestenvind. Ørkenen udgør hele det resterende landskab på øen og består af hævet havbund og klitter. Området har aldrig været opdyrket, hvilket betyder at topografien opleves præcis, som den sidste istid forlod den, i modsætning til resten af Danmark, hvor landbrug har formet og ændret landskabet over tid. Ørkenen består hovedsageligt af græsser, lyng og spredte buske med enebær. Området har dog før i tiden været dækket af fyrretræer, men driften af det gamle fyr, der ligger på østspidsen af øen, betød at træerne blev fældet og brugt som brænde til fyrets bål.
Eksempler på Anholts imponerende natur i form af Ørkenen (øverst) og klitlandskabet.
15
Ă˜rkenen set fra foden af Sønderbjerg.
Afgang 2019 - SET
I ét med Anholt
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
Byggeskik Bygningerne på Anholt er koncentreret omkring byen og havnen. Byens bebyggelse er lav og tæt, og består af klassiske sadeltagshuse, oftest i én etage. Stilen varierer fra bindingsværk med lerklinede vægge og trækonstruktioner, til typiske danske murstenshuse med tegltag. Husene i byen ligger ikke ordnet, og de få veje, der findes, er smalle og forbundet af mindre stisystemer, der løber mellem husene. Grundet fældningen af fyrreskoven var træ et sparsomt materiale på Anholt. Meget af træet fra bindingsværkskonstruktionerne stammer derfor fra vragtømmer, hvilket udgjorde en stor del af byggematerialet på øen før i tiden. Her var øens isolerede placering midt i havet en fordel, da drivtømmer ofte skyllede i land på de flade sandstrande. Sommerhusbebyggelsen er varierende i materiale og byggestil, men ligger hensynsfuldt i landskabet, for at forstyrre naturen mindst muligt. Farvepaletten er nedtonet og går i de fleste tilfælde næsten i et med naturen. Havnens bebyggelse bærer præg af mindre industri og serviceerhverv, hvilket også er dens funktion i dag. De fleste funktioner på havnen er ofte huset i de små industribygninger fra den gamle fiskeindustri. De træbeklædte industribygninger står side om side med nyere simple stålhaller, et gammelt lille fyrtårn samt madvogne til sommerturisterne.
Øverst: Typisk bebyggelse i Anholt by. Midt for: Sommerhusene ligger harmonisk på grænsen til naturen Nede: Havnens bygninger. Mindre gamle fiskeribygninger samt nye stålfacader.
19
Anholt by omkring ĂĽr 1900. Her ses de typiske lange bindingsvĂŚrkshuse side om side med Anholt Kirke.
Afgang 2019 - SET
I ét med Anholt
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
Ø-kultur Da vi ankommer med færgen til Anholt havn, bliver vi hentet af den lokale ”altmuligmand”, der både er tømrer, VVS´er og smed på øen. Han giver os et lift ind til byen, for her går hverken busser eller andre offentlige transportmidler. Inden vi kører, tilbyder han andre lokale beboere fra færgen at køre deres bagage hjem. Allerede indenfor de første få minutter har vi hurtigt fået indtrykket af, at på Anholt kender alle hinanden, og alle hjælper hinanden. Vi har fået husly hos en venlig lokal øboer, da det meste af turisme, og dermed næsten al værelsesudlejning, er lukket ned om vinteren. Samme aften inviteres vi til fødselsdagsfejring i den lokale Brugs, hvor fødselaren, traditionen tro, giver øl til alle. Der går ikke lang tid før det meste af byen dukker op, og alle sidder og diskuterer, hvad der er sket siden sidst de mødtes. Allerede fra første dag har vi oplevet hvordan Anholt og dens lokale beboere har sammenhold og en hjælpsomhed vi ikke er vant til i de travle større byer. På øer er samfundsdynamikken forskellig fra andre steder i Danmark. Her er det sociale sammenhold tæt idet man både lever og arbejder sammen. På øer giver sammenholdet en lyst til at tænke nyt og samtidig varetage de ting, der gør øen til et særligt sted. Der er en cyklus, der holder øen og dens beboere beskæftiget i løbet af året. Om sommeren leves højt på den turisme øen tiltrækker, mens vinterhalvåret går med at vedligeholde og udvikle bygninger, færge osv. så alt er klar til næste sommer. Grundet øens isolerede placering, er den eneste vej til det nærmeste fastland med færgen, der sejler én gang i døgnet til Grenå og tilbage til Anholt havn. Turen tager tre timer, og betyder derfor også at det er næsten umuligt for beboerne at have et job uden for øen. At bevare og skabe arbejdspladser på øen er derfor livsvigtigt for beboerne, eftersom turistsæsonen begrænser sig til sommermånederne.
Lykkesten på snor. Mange af husene på Anholt har hullede sten fra øen hængende som en perlerække på ydermuren. Når det blæser kan man høre stenene rasle.
23
Afgang 2019 - SET
I ét med Anholt
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
Sted for lokal produk tion Vores vision for projektet er at skabe rammerne for en lokal produktion, med udgangspunkt i øens særlige terroir. Den vil kunne skabe aktivitet, arbejdspladser og balance mellem høj- og lavsæson. Derudover skal projektet kunne besøges af turister i sommerhalvåret, og skabe en attraktion med rødder i det lokale. Som Realdanias initiativ understreger, har Anholts natur potentiale til at styrke øens identitet og derigennem tiltrække besøgende. Øens helt særlige sandede jord og undergrund betyder, at grund-
PRODUKTION
vandet er utrolig rent og kalkfattigt. I modsætning til de fleste områder i Danmark, har denne jord aldrig været dyrket og er derfor
LAVSÆSON
aldrig blevet sprøjtet eller udpint og har tilladt at enebærbuske og
EFTERÅR
EMSÆSON MELL
PLUKNIN G
EMSÆSON MELL
FORÅR
LSE RSENDE / FO KKE PA
VINTER
perfekte forhold for en lokal produktion af gin. Dette har to ildsjæle udnyttet til at skabe Anholt Gin, der får sin smag fra de uspolerede og rene råvarer fra øen. Vi ser derfor en mulighed for at tegne et projekt, der kan danne rammerne om Anholt destilleri, beliggende på øen. Dette kan være med til at understrege historien om den lokalt producerede specialitet, skabe arbejdspladser på øen samt formidle øens natur og identitet.
SO M MER
Livet på øen er meget forskelligt fra sommer til vinter. Om som-
HØJS Æ SO N
SALG OG
træer vokser frit overalt på øen. Øens ressourcer skaber derfor
meren er øen flittigt besøgt af turister, der kan besøge destilleriet, smage- og købe den lokale gin. I lavsæsonen, om vinteren deri-
T U RIS ME
mod er lokale afhængige af at skabe arbejde på øen uden hjælp fra turismen. Destilleriet kan her skabe arbejdspladser uden for sæsonen, idet ginen bliver produceret og hældt på flaske om vintereren. Destilleriet vil kunne strække turistsæsonen helt til ok-
Årstider
Anholts turistsæson
Gindestilleriets cyklus
tober måned, da der er startet såkaldte plukkeferie-arrangementer, hvilket hurtigt blev meget populært. Her kan turister komme i efteråret, når bærene er modne, og hjælpe med at høste. Dette sparer samtidig ejerne for meget tid og arbejde.
Destilleriets sæsoner sammenlignet med Anholts turisme og årstider. Destilleriet spænder på tværs af høj- og lavsæson.
25
Afgang 2019 - SET
I ét med Anholt
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
Anholt Gin De to lokale ildsjæle er optaget af at benytte stedets potentiale for at skabe et genuint og lokalt produkt, hvilket i udgangspunktet kun var et personlig eksperiment. Gin´en indeholder kun de essentielle ingredienser, så det er kvaliteten af råvarene fra Anholt, der gør den så unik. Dette er også noget de to ginproducenter er optaget af, hvilket de selv formulerer som; ”mindre pis, mere gin” I februar 2017 blev deres første lokale gin lanceret. Her havde de selv plukket omkring 30 kg. enebær, hvilket er nok til 3000 færdige flasker. Specialiteten blev dog hurtigt populær, og allerede samme sommer var de 3000 flasker udsolgt. Produktionen vokser hvert år og er imidlertid blevet for stor til at foregå i deres egen baghave. Råvarer og vand fra øen, transporteres derfor hele vejen til Nordjylland, hvor det destillieres på et andet destilleri. Øen går på denne måde glip af et stort potentiale, både i form af arbejdspladser og øget opmærksomhed. Projektet mister derudover også noget af sin ellers fine fortælling om Anholt Gins lokale kvaliteter, nu hvor den produceres på fastlandet. Bedriften har idag en lille bar i havnen og bruger eget hjem til lager og arbejdsplads. For at få enebærene høstet, arrangeres der som nævnt plukkeferier, hvor man kan komme og hjælpe med høsten. Der arrangeres i denne forbindelse både middag, fest og konkurrencer om hvem, der plukker mest i løbet af ugen. Dette er dog ikke det eneste incitament. Som tak for hjælpen er man berettiget til en specialproduceret plukkegin, der kun kan tjenes, ikke købes. Bærerne plukkes om efteråret, især i efterårsferien. En sjælden sandørentvist i 1:1 pryder flaskens etikette og Anholt er et af de enkelte steder den findes i Danmark. Den indgik i øens manddomsprøve, hvor drenge skulle indfange et eksemplar i Ørkenen og bringe det hjem i hænderne. Insektet er karakteristisk ved, at de lever sammen med andre artsfæller, hvor de kærligt tager sig af egne og andres yngel, meget lig anholterne selv. Flaskens etiketter opsummerer enkelt, hvad der er specielt ved denne gin, samt hvor den kommer fra.
27
Fyret Totten
Flakket
Havnen
Ørkenen
Nordbjerg
Wilhelminelyst Byen Pakhusbugten Flypladsen Sønderbjerg
Katalog over Anholts typiske flora. Her er bl.a. sand, fyr, mos, lyng, enebær, nålebuske og fyrrekogler.
Erhvervsområde
Fredet bakkelandskab med med beplantning og spredt sommerhusbegyggelse
Fredet vådområde
Sommerhuse
Engområde
Sælreservat
Fredet lavhede - ørkenlandskab
Fredet skov
Fyrtårn og fyrgård - fredede bygninger
Øverst: Oversigt over Anholts mest karakteristiske steder Nederst: Oversigt over Anholts områder og fredninger
Afgang 2019 - SET
I ét med Anholt
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
“Man bliver meget bevidst om hvad man forbruger når man bor på en lille ø, når vi ikke bare kan komme af med vores byggeaffald herude. Man er også altid klar over hvad man har af materialer, og man ved altid hvad alle andre ligger inde med. På den måde bliver mange ting genbrugt og byttet folk imellem.” -
31
lokal beboer
Afgang 2019 - SET
I ét med Anholt
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
At bygge for stedet Vores tilgang til projektet har fra starten haft fokus på, hvad stedet kalder på. Da vi opdagede Anholts særlige karakter, har vi forsøgt at se på, hvordan en lokal forankret ting, kan være med til at accentuere øen gennem arkitektur og funktion. Med den lokale gin som eksempel, vil vi undersøge hvordan lokale attraktioner kan udtrække en ekstrakt af stedet gennem arkitektur og derigennem være katalysator for vækst på øen. Det vil vi gøre ved løbende gennem processen, at lave en grundig undersøgelse af Anholts topologi, klima, kultur, byggeskik og lokale behov. Øens sæsoncyklus og kultur bør inddrages i tænkningen og udformningen af projektet, da isolerede øsamfund stiller helt andre krav til arkitektur end andre steder i landet. På så lille en ø, med så stor kontrast mellem sommer og vinter, er det nødvendigt at skabe noget, der både kan favne turiststrømmen, og samtidig kan bruges på alsidige måder om vinteren, når hele øens dynamik ændrer sig drastisk. Vi må derfor se på hvordan et fremtidigt destilleri kan være flersidet og kan gavne både besøgende og beboere. Ved at se på Anholts byggeskik gennem tiden er det tydeligt at der findes et materialebenspænd. Når man bygger på øer, må man se på hvordan man rent praktisk fragter materiale til stedet. Mængden af drivtømmer og træer er ikke hvad den var engang på Anholt, og man må derfor naturligt skulle fragte nogle byggematerialer til stedet. Dette er dog dyrt og begrænset, da den lille færge er øens eneste transportmulighed for gods. I forlængelse af dette vil et andet aspekt af vores metode, være at tage højde for at skabe en byggeproces med mindst muligt byggeaffald, eller med tanke for genanvendelse, da man udelukkende kan skille sig af med byggeaffald ved at sejle det tilbage til fastlandet. Vi bør i processen løbende reflektere over, hvordan vi bevarer en balance mellem det at importere nye materialer og at bygge stedbundet.
Sommerhusene ligger diskret i et af de få områder på Anholt, der stadig er dækket af fyrretræer.
33
Kig over Anholt bådhavn, set fra Havnebakken. Om sommeren er havnen fyldt med besøgende både.
Afgang 2019 - SET
I ét med Anholt
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
Nedslag i havneområde Projektets nedslag er i første omgang valgt på baggrund af hensyn til øens eksisterende funktioners organisering. Byen er hovedsagligt til boliger og allerede etablerede hverdagserhverv som fx skole, og madindkøb. De fleste områder i nærhed af Ørkenen, Flakket (vådområde mod nord) og bakkelandskabet er fredet, og det vil derfor være ulogisk at lægge en transportvej gennem det uberørte landskab, da det ville være til gene for både beboere og naturoplevelsen. Kantzonerne mod Ørkenen og i områderne nær Sønderbjerg og Nordbjerg, er oftest dækket af mindre sommerhusbebyggelse. Havnen er derimod det sted, hvor erhverv har en naturlig trivsel på øen. Her samles turister og øboere om sommeren. Færgen lægger til her, hvilket betyder at området er det første man møder, når man ankommer til øen. Vejene i havnen er asfalteret og giver mulighed for logistik og transport til erhvervet, hvilket understøttes af nærheden til færgen, som er en nødvendig transportåre i forbindelse med salg og import. På baggrund af dette vil det være en oplagt mulighed at lægge et destilleri, med dets øvrige funktioner, i havneområdet, da dette er øens naturlige koblingspunkt mellem beboere, erhverv, turisme samt forbindelse til omverdenen. Vores stedbundne metode betyder at vores opgave vil omfatte studier af forskellige placeringer for at finde frem til det nedslag, der vil gavne destilleriet, oplevelsen af stedet og havnens dynamik mest muligt. Indledende studier af havnens muligheder ses på næste side. Arbejdet med de identificerede steder er åbne for, at alternative placeringer kan dukke op i løbet af den nærmere undersøgelse.
Anholt havn set fra molerne ved bådhavnen.
37
Bag havnen Dette område giver mulighed for at tegne en fritstående bygning. Grundene her er tiltænkt en præcis udbygning af havnen. Der er gode forhold for at lægge sig med kig ud over havet og Nordstrand. Området ligger ikke på promenaden, men i umiddelbar nærhed med mulighed for at henvende sig til flere sider.
Promenaden Dette er i dag det mest etablerede sted i havnen. Her findes det meste af erhvervet, færgen og turismen i form af barer og spisesteder. Zonen har dog begrænsninger ift. ny bebyggelse, da nedrivning af de gamle industribygninger ville være i strid med beboeres ønsker da de har sentimental og kulturel værdi.
Bådhavnen Området, der giver størst muligheder for at lægge sig helt tæt op ad naturen. Havnens nyeste bygning, havnekontoret, ligger som nabo i tæt forbindelse med træmolerne. Området er lidt hævet over havnen og giver overblik. Denne zone ligger dog ikke i direkte forbindelse med promenaden og færge, men er stadig meget tilgængelig.
Indledende studier af havnens muligheder i 1:3000. Arbejdet med de identificerede steder er åbne for at alternative placeringer, kan dukke op i løbet af den nærmere undersøgelse.
Nuværende Anolt Gin
Afgang 2019 - SET
I ét med Anholt
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
Ve j l e d e n d e r u m p r o g r a m Vi mener det er vigtigt for oplevelsen af destilleriet og øen, at man som besøgende ikke blot besøger en bygning, men at man får oplevelsen af at både den gin man drikker og arkitekturen omkring én produceres og tilhører akkurart dette sted. Et nærvær af produktion imellem den besøgende og destilleriet er derfor vigtig. Vi forstiller os at det samlede anlæg er på ca. 300 m2 med følgende rumligheder og funktioner: (Rumprogram er vejledende og kan ændre sig gennem forløbet.) Tørre- og fryserum
Enebærene der høstes i efteråret tørres før de pakkes og fryses. Dette er nødvendigt for at bærene ikke tørrer videre under op-
Destilleri
bevaring, hvilket kan resultere i en variation i smag. Enebær og alkohol destilleres i kobberkedler. Destillerifaciliteterne bør matche stedets produktion i dag, og behøver derfor en destillator på mindst 150 l. En udviddelse af produktionen skal undersøges undervejs i projektet, da dette kræver plads til flere destillatorer.
Pakkeområde
Efter tapning skal flaskerne forsegles, mærkes og pakkes til for-
Lager
sendelse og salg til både barer, private og butikker. Lagerplads
Barområde
for øget kapacitet. Barområdet bør kunne rumme møbler, disk og
med minumum det antal m2 produktionen i dag kræver med øje meget gulvplads, med mulighed for udeområde i sommersæsonen. Derudover en generel tilpasningsdygtig rumlighed, afhæn-
Forskning
gig af sæson. Eftersom bedriften vokser, er producentens plan for fremtiden at udvikle forskellige typer af gin i løbet af året. Der er derfor brug for et mindre destilleringsapparat for eksperiement-produktion med plads til gin, der lagres over lang tid.
Et sted for øboerne
Vi ønsker at indarbejde en del af bygningen som kan gavne øens fællesskab som et fælles tilgængeligt sted. Dette kunne være en lille butik med salg af lokalvarer eller et lokale med plads til for-
Formidling/ turisme
samling. Yderligere vil vi skabe et område for turistformidling med bud på vandrerute i forbindelse med plukkeferie, med det formål at bruge destilleriet som springbræt til en oplevelse af naturen.
41
Afgang 2019 - SET
I ét med Anholt
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
Af leveringsmateriale Tegninger
- Plan, snit og opstalt 1:50 - Aksonometrisk tegning i 1:100 - Materiale- og tektonikdetaljer - Situationsplan og snit 1:500 - Tegning med fokus på begrundelse for valg af place ring
Modeller
- Sitemodel af havn 1:500/1:200 med placering af pro- jekt i kontekst - Snitmodel af bygningen 1:50 - Evt. detaljestudier og materialestudier i større skala
Diagrammer og illustrationer
- Gindestilleriets cyklus på øen - Kortlægning af bygningsdele med tanke for transport og/eller genanvendelse - Visualiseringer - Modelfotos Afleveringsmaterialet er vejledende, og kan ændres gennem forløbet i takt med projektets videre udfoldelse.
43
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
I ét med Anholt
Afgang 2019 - SET
Afgang 2019 - SET
I ét med Anholt
Erling Aleksander Nybråten & Julie Meiland Hansen
Lit teraturliste - Frampton, Kenneth, Towards a Critical Regionalism: Six Points for an Architecture of Resistance, 1983, Reader, SET, 2015
Bøger og publikationer
Illustrationer
- Foto side 8: https://vedsegaard.dk/9hus/
- Foto side 20: - Ricoeur, Paul, History & Truth, 1995, Reader, SET, 2015
http://www.fredninger.dk/wp-content/uploads/2016/11/Anholt.pdf?fbclid=IwAR3FEuxlqh2mG8MYI 19Ma9XDj4Z-QoORObcftErhhrBvC14jZ2nWOE8R9Vc
- Pérez-Gómez, Alberto, The City is not a Post-Card: The Pro-
- Alle resterende fotos er taget af: Erling Aleksander Nybråten og
blem of Genius Loci, 2006, Referat af Pérez-Gómezs forelæs-
Julie Meiland Hansen
ning ved Sverre Fehn Symposium i Hamar, 3.1.2018:
- Alle illustrationer er lavet af: Erling Aleksander Nybråten og Julie Meiland Hansen
http://fbe-studiocollaboration.unsw.wikispaces.net/file/view/The+city+is+not+a+postcard+-PerezGomez.pdf
- Bjørn, Niels, Nutiden er stedløs, 2013, Arkitektens Forlag, 13.02.2013:
Citater
http://arkfo.dk/da/blog/nutiden-er-stedløs?fbclid=IwAR3xstUfKy1YqS-jruUYPylcVQPb6Z05mpezM1i
- Citat side 4: Jensen, Thomas Bo, Hvor blev historien af, 23. februar 2018, Arkitekten
93RIDZoQdZ3ESQZjDTYo
- Citat side 9: Mølbak, Mette, God mad kan redde Udkantsdan-
- Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret, Anholtpjece, 2001:
mark, 10. februar 2016, Politiken
http://www.fredninger.dk/wp-content/uploads/2016/11/Anholt.pdf?fbclid=IwAR3FEuxlqh2mG8MYI
- Citat side 9: Frampton, Kenneth, Towards a Critical Regiona-
19Ma9XDj4Z-QoORObcftErhhrBvC14jZ2nWOE8R9Vc
lism: Six Points for an Architecture of Resistance, 1983
- Mølbak, Mette, God mad kan redde Udkantsdanmark,
Artikler
10. februar 2016, Politiken:
- Citat side 13: Skovbro, Anne, Tag på smuttur til 50 særlige oplevelser i den danske natur, 10. marts 2018: https://realdania.dk/nyheder/2018/03/tag-p%C3%A5-smuttur-til-50-s%C3%A6rlige-oplevelser-i-den-danske-na
https://politiken.dk/mad/klummer/art5610772/Mette-M%C3%B8lbak-God-mad-kan-redde-Udkantsdanmark
tur?fbclid=IwAR23P1qUITE7syKTJZlsUTk0KpcMiBYUPbnAO0WdLarlLZgkuMfenKwKCWY
- R. S. Ifversen, Karsten, Vi bør sætte os langt højere mål for
- Citat side 31: Vores samtale med en lokalbeboer
arkitekturen, 12. juni 2017, Politiken: https://politiken.dk/kultur/arkitektur/art5991241/Vi-b%C3%B8r-s%C3%A6tte-os-langt-h%C3%B8je re-m%C3%A5l-for-arkitekturen?fbclid=IwAR1VG3C-oygJ1DqLmDVlqQpD1V4OtkcKF_SL2ju3sHOmf50xg0vDcpo atXk
- Realdania, Smutturen, 2017, 15.1.2019:
Øvrige
https://smutturen.dk/#slug=orkenen-anholt
- Terroir: https://en.oxforddictionaries.com/definition/terroir http://www.vinlex.dk/Vinleksikon/Terroir.aspx
Møder og samtaler
- Jakob Kjærgaard, ejer af Anholt Gin - Mette Hvid Brockmann, sommerhusejer på Anholt - Lis-Anne Strøm Jensen, fastboende på Anholt 44
45