Markus Jebsens naturprojekter by Jyske Medier

Oversigt over naturprojekter stĂ¸ttet af Markus Jebsen 2007-19

RavnhĂ¸j Consult juni 2019

Indledning Markus Jebsen har i mange år ønsket at støtte genopretning og udvikling af den danske natur. Dette er sket ved dels på egne ejendomme på Aabenraa-egnen, dels hos private lodsejere over i princippet hele landet, at finansiere hhv. medfinansiere mest små biotoper som søer, vandhuller og beplantninger, naturpleje på enge og overdrev gennem afgræsning samt restaurering af vandløb. Formålet er skabelse og genskabelse af naturbiotoper og udvikling af naturkvaliteten, hvor målet er den højest mulige biodiversitet på de pågældende lokaliteter. Denne rapport giver en samlet oversigt over udførte aktiviteter. Der er dog kun i få tilfælde foretaget egentlige effektvurderinger eller målinger baseret på undersøgelser af det dyre- og planteliv, som efter en konkret indsats i et givet område efterhånden indfinder sig. Dette sker generelt over en længere årrække, og det kræver løbende registreringer for fuldt at kunne dokumentere resultater af indsatserne. I det følgende er de iværksatte og støttede tiltag opdelt i Markus Jebsens egne ejendomme samlet i selskabet Tanganyka A/S og projekter på anden mands ejendom. Denne rapport er udarbejdet af Jesper Tofft, Ravnhøj Consult.

Tanganyka A/S Selskabet ejer landbrugs-, skov- og naturarealer på i alt ca. 232 ha, som er fordelt på 4 mindre stykker på mellem 5 og 8 ha og to større stykker på hhv. 52 ha og 151 ha. Et areal på 7 ha ligger ved Genner nord for Aabenraa, mens de øvrige arealer ligger syd og sydøst for Aabenraa ved Stubbæk, Hostrup Skov, Sdr. Hostrup og Felsted. Dertil kommer nogle små mosestykker, som ligger spredt syd for Aabenraa. Oversigt over de 6 delarealer (bogstaver henviser til kort nedenfor): A: Græsareal samt lidt skov NØ for Genner (ca. 7 ha) B: Skov ved Stubbæk (ca. 8 ha) C: Mark med småsøer og beplantninger ved Hostrupskov/Varnæsvej (ca. 5,3 ha) D: Marker med småsøer og beplantninger v. Sønderborgvej (ca. 6,9 ha) E: Agsø og Agsø Skov (ca. 52 ha, heraf udgør selve søen ca. 12 ha) F: sammenhængende skov, marker, enge ved Rørdam, Rønhøj m.m. (ca. 150 ha) I det følgende beskrives i korthed de initiativer i retning af mere og bedre natur, som er foretaget. Overordnet tages udgangspunkt i den natur, flora og fauna, som i forvejen findes i området eller som er typisk for denne slags jordbund, landskab etc.

Figur 1. placering af skov- og naturområder tilhørende Tanganyka A/S

Skov og beplantninger: Pleje af ældre skov: Der er gennem årene sket en del stormfald og fældning, mest af gran. Stormfaldne løvtræer ligger ofte spredt, og hvis de ikke ligger ud over skel eller over veje, lades de normalt ligge til naturligt henfald. Fældet nåletræ er normalt solgt. På en del af de stormfaldne eller fældede arealer er der plantet løvtræ med fokus på sjældnere træarter, som der kun er meget få i skovene. Efter stormen i 1999 var der tale om eg, småbladet lind og fuglekirsebær, mens der for nylig på fældede arealer er plantet avnbøg, småbladet lind, fuglekirsebær, spidsløn og skovfyr, alle oprindeligt danske træarter, som der kun er få af disse skove. Der er i både Agsø Skov og ved Rørdam udpeget arealer, som får lov at passe sig selv, der fældes i princippet ikke, og faldet træ bliver liggende. Der søges om statsstøtte under ordningen for ”urørt skov” for disse dele af skoven, dvs. de ældste dele, som opfylder kriterierne. I andre dele af skovene er der søgt om, og opnået støtte, fra staten under ordningen ”biodiversitetsskov”, hvor der bevares ældre træer og der plantes kun hjemmehørende arter.

Plantning af ny skov: Der er siden 2009 plantet skov på 3 tidligere landbrugsarealer: Rørdam (2009): 9 ha inkl. mose, samlet op til ældre skov Rønhøj (2012): 20 ha inkl. lysninger og søer, samlet Nørballe (2018): ca. 9 ha, heraf 7,5 ha samlet samt 5 mindre skove/remiser på fra 1500 til 4500 m2 hver. Der i hovedsagen kun plantet diverse hjemmehørende løvtræer og buske, og der er tale om et højt antal arter, således at stort set alle lokale træ- og buskarter er medtaget. Dog er der ved Rønhøj også indplantet mindre grupper af nåletræ i form af skovfyr og lærk. Plantning af solitærtræer, hegn m.m. Der er på bakkede græsarealer ved Rudbækken samt på nogle af de mindre ejendomme plantet et større antal solitærtræer for på sigt at fremme et parkagtigt landskab med store spredte træer på de åbne afgræssede eller slåede arealer. Der er tale om bl.a. eg, ahorn, lind, hestekastanje, ægte kastanje, valnød, fuglekirsebær. På arealerne C og D er der plantet 6-rækkede hegn, som omkranser markerne. Det er vildtvenlige træer og buske med mange blomstrende arter. Træarter: For at fremme den størst mulige artsdiversitet, plantes der alle lokalt hjemmehørende arter af buske og træer ind i Tanganykas områder. Jo flere forskellige arter af planter, jo flere forskellige arter af insekter, som igen er føde for talrige fugle og smådyr. Også planteæderne nyder godt af et stort udvalg af blade, nødder, frø og frugter. I alt er der indplantet over 30 arter af træer og buske siden 2009: Skovfyr, lærk, stilk-eg, vortebirk, ahorn, spidsløn, fuglekirsebær, avnbøg, småbladet lind, bøg, ægte kastanje, hestekastanje, valnød, seljepil, 5-hannet pil, hvidtjørn, rød kornel, kvalkved, alm. hyld, alm. røn, benved, mirabel, kræge (vildblomme), hassel, skovæble, vild pære, naur, alm. hæg, hunderose, æblerose og fjeldribs.

Ny skov, plantet 2018

Skov plantet 2012

Vådområder: Vand giver en masse liv, både i selve vandområdet, og i det omgivende land, da dyr af mange slags fra insekter til hjorte søger til søer og andre små vådområder for at drikke, bade, yngle eller søge føde. Frøer og vandinsekter som har ynglet i søerne, vandrer eller flyver senere ud i landskabet, hvor de bl.a. er en vigtig fødekilde for andre dyr og fugle.

Sø ved Nørballe, anlagt efterår 2017, foto fra maj 2019

Der har derfor for Tanganyka været et stort fokus på at skabe hhv. genskabe tidligere opfyldte, tilgroede eller drænede små vådområder i både mark og skov. Nogle er anlagt i lerjord, andre i gammel mosejord, nogle i skygge, andre i fuld sol. Samlet skal disse forhold tilbyde flest mulige dyr og planter at indfinde sig i områderne. Hævning af vandstand i moser: Ved hjælp af ændrede afløbs- og drænforhold har vi hævet vandstanden i to moser, dels i Agsø Skov, dels ved Rørdam. På sidstnævnte sted er der siden indvandret ynglende vandfugle som grågås, gråand, blishøne og lille lappedykker. Etablering af småsøer ved gravning: Der er her anlagt eller genskabt en række små og større søer og vandhuller rundt om på ejendommene, både i skov og i det åbne land: • Genner: 2 vandhuller • Hostrupskov/Varnæsvej 400: 2 vandhuller • Agsø Skov: 4 vandhuller I alt 46 stk.

• Stubbæk Skov: 4 vandhuller • Sønderborgvej 17: 3 vandhuller • Rørdam, Rønhøj, Nørballe m.v.: 31 vandhuller

Udsætning af bjergsalamander: I tilknytning til etableringen af vandhuller i Agsø Skov og Rørdam Skov er der søgt og opnået særlig tilladelse til at udsætte den sjældne og fredede bjergsalamander i de nævnte områder. Disse dyr fanges som unger i dels egne arealer i Stubbæk Skov, dels i statsskove ved Aabenraa, og udsættes derpå i egnede vandhuller i Tanganykas skove. Dette udsætningsprojekt løber i årene 2017-19. Der er til og med juni 2019 udsat 685 unger og 18 voksne, og der udsættes yderligere et antal unger i sommeren 2019. Argumentationen for projekt og tilladelse går på, at arten pga. den brede Flensborgvej ved Lundsbjerg ikke selv er i stand til at indvandre til området. Dvs. at det indirekte er mennesket, der begrænser artens udbredelse. Et fremtidigt større udbredelsesområde vil også sikre den samlede bestand bedre på sigt. For at understøtte artens forekomst, vil der i vinteren 2019/20 blive gravet 3 nye vandhuller og oprenset 3 andre. Dermed vil der være i alt 7 potentielle ynglevandhuller for bjergsalamander i Agsø Skov og 12 ved Rørdam.

Bjergsalamander, fanget i Årup Skov til udsætning ved Rørdam, maj 2019

Ekstensivering af landbrugsjord: Som nævnt er nogle af de tilkøbte tidligere landbrugsjorder blevet tilplantet med skov og anden beplantning. Andre arealer er ekstensiveret til græsarealer, som enten slås eller afgræsses. Der er her sået et større antal arter af græsser og urter. Der tilføres ikke anden gødning end fra dyrene selv, og der bruges ikke sprøjtemidler. De fleste arealer drives som økologiske landbrugsarealer i samarbejde med en landmand, mens nogle mindre arealer er udtaget af drift, og blot henligger som naturarealer.

Foreløbig effekt på naturforholdene: Efter at de ovennævnte naturaktiviteter med direkte og indirekte forbedring af levesteder blev iværksat fra 2009 og frem, er der mange tegn på forbedrede naturforhold og flere arter, da hele forvaltningen af området sigter mod de bedste levevilkår, som kan skabes i områderne og for artsdiversiteten. Men det er klart, at det er en udvikling, som foregår over en lang årrække. Det skal nævnes, at der ikke er foretaget systematiske undersøgelser af udviklingen af flora og fauna på Tanganykas arealer, men vi har da alligevel noteret en del i forbifarten, dvs. især vedr. de mere synlige dyrearter. Skovene Det lokale havørnepar er flyttet fra en naboskov til Tanganykas område, og de har sikkert haft betydning, at der er meget ro i skovene, bortset fra de perioder, hvor der er skovarbejde. I 2018 fik ørneparret 3 unger på vingerne, som alle blev gps-mærket, så man siden har kunnet følge dem. Der har nærmest været det meste af Jylland-Fyn og et stykke af Slesvig-Holsten igennem i deres første leveår. Én af ungerne blev dog fundet død på Rømø ved juletid, en anden på Falster i maj 2019. Sortspætten ses jævnligt og den yngler i den nærliggende skov, Hostrup Krat. Huldue som yngler i sortspættens gamle huller, ses og høres ofte, og der er nok 2 par i området. De nye skove giver i de første år, mens træerne er helt små, ynglesteder til det åbne lands småfugle som bl.a. guldspurv, tornsanger og tornirisk, mens skov- og kratfugle flytter ind efterhånden som træer bliver større. De i alt ca. 38 ha ny skov har samlet skabt nye levesteder og fødesøgningsområder til en lang række af de almindelige småfugle og insekter samt ræve, rådyr, mår, pindsvin osv.

Råbuk

Vådområder Følgende vandfuglearter har etableret sig som ynglefugle i de nye småsøer, som er skabt siden 2011: lille lappedykker, gråstrubet lappedykker, grågås, gråand, blishøne og vandrikse. Gravand, fiskehejre, trane m.fl. er set på besøg. Ovenfor har vi nævnt, at der er udsat bjergsalamander. Desuden har arterne lille og stor vandsalamander samt skrubtudse og butsnudet frø, som alle var i områderne i forvejen, kunnet tage nye vådområder i brug, og således øge deres forekomst i både areal og antal. En anden succes er at arten grøn frø er indvandret fra områder syd for Sønderborgvej. Det er så vidt vides første gang, at denne art er konstateret på egnen nord for Sønderborgvej, og den er foreløbig hørt i 3 søer i tilknytning til de nye skove. En lang række smådyr som vandinsekter, snegle m.v er også indvandret til de nye søer, men det vides ikke konkret hvilke arter. Marker m.v. De åbne marker, som er dels er gamle enge og overdrev med en typisk tilhørende flora og insektverden, dels nyere omlagte og tidligere dyrkede marker, tilføres ikke gødning ud over den som de græssende kreaturer selv efterlader. Derved sker der en langsom udpining af jorden med færre næringsstoffer, hvilket er en fordel for de lyskrævende planter og insekter. Det ventes den diversiteten langsomt øges, men det tager meget længere tid på åben mark end ved f.eks. de små vådområder. Det åbne lands fugleliv fra småfugle over duer og krager til rovfugle og ugler som musvåge, tårnfalk, rød glente, natugle m.fl., har alle fordel af de åbne græsmarker med et rigt udbud af føde. Det samme gælder pattedyr som hare, rådyr, ræv, grævling og en række musearter. Det er planen, at Tanganyka vil fortsætte med ar udvikle sine skov- og naturområder, hvor der kan sættes ind med relevante initiativer, men ellers må man forvente at f.eks. nye dyre- og plantearter også vil indvandre af sig selv som tiden går.

Gamle græsmarker og århundredgamle levende hegn med eg, ask og mange arter af buske

Støttede projekter hos private og diverse organisationer Markus Jebsen har gennem løbende puljer af støttemidler ønsket at støtte pleje af eksisterende natur og udviklingen af ny natur hos private ejere af egnet jord. Nogle del-projekter, f.eks. i afgrænsede geografiske områder, er finansieret med 100 % af udgifterne, men de fleste projekter har været gennemført med del-finansiering fra lodsejerne. Typisk således, at lodsejerne selv har betalt 1/3 af udgifterne, mens Markus Jebsens Naturpulje har dækket de 2/3. Denne ordning administreres af konsulentfirmaet Ravnhøj Consult (www.ravnhoj.dk). En del lodsejere og projektmagere henvender sig af sig selv, men størstedelen af de mange projekter kommer i stand via opsøgende arbejde fra Ravnhøjs side. Der sker således en løbende målrettet aktivitet med opsøgende arbejde overfor potentielle kunder/samarbejdspartnere som landmænd og liebhavere med jord, kommuner, naturorganisationer m.v. Herunder følger en oversigtlig redegørelse for projekttyper, omfang, geografi m.v.

Søer/vådområder hos landmænd og liebhavere Dette var det første emne vi gik i gang med, og det har også siden været det mest omfattende med småprojekter fordelt ud over en lang række kommuner i både Jylland og på øerne. Det første initiativ blev iværksat på Løjt Land ved Aabenraa sammen med Sønderjyllands Amt i 2006. I nogle år efter kommunalreformen i 2007 fortsatte dette arbejde i samarbejde med Aabenraa Kommune, som havde overtaget en stor de af amtets opgaver vedr. naturforvaltning. Der var her tale om en finansiering 50% / 50% mellem parterne. I årene 2007-2016 blev der således etableret eller restaureret i alt 33 vandhuller på Løjt Land, alle ejet af private. Yderligere to nye søer på hver 1500 m2 og restaurering af to små vandhuller ventes udført i efteråret 2019. I et tilstødende område mellem Genner og motorvejen mod vest er der i samme periode udført 13 søer og vandhuller. Alle er tegnet ind på kortet, figur 1, dog således at én prik i flere tilfælde dækker 2-4 tæt beliggende vandhuller. Dvs. i alt 46 i dette område (Figur 2).

Lille løvfrø soler sig på brombærblad

Disse områder, og her især området ved Genner og Øster Løgum, er meget artsrige indenfor padder og krybdyr, hvor bl.a. de ret sjældne arter løvfrø og løgfrø forekommer. Især løvfrøen har bredt sig en del i de seneste 10 år, og der er ikke tvivl om, at den her beskrevne indsats har spillet en meget væsentlig rolle for denne positive udvikling.

Figur 2: eksempel på lokalområde ved Løjt Land og Genner/Øster Løgum-området med udførte og planlagte søer og vandhuller 2007-19. Der er her udført særligt mange enkelt-projekter

Fra 2016 oprettede Markus Jebsen en ny særlig pulje til søer med ønske om at fremme private lodsejeres (gen)skabelse af små vådområder; oftest på steder, hvor sådanne var blevet drænet bort eller fyldt op i tidligere perioder. Det var baseret på den økonomisk model, og lodsejeren betalte 1/3 af udgifterne selv, mens Markus Jebsen Naturpulje dækkede de andre 2/3. Denne pulje kørte foreløbig i 2016-17, og er fortsat i 2018 og frem med et udvidet emneområde, idet puljen nu også støtter anlæg af levende hegn og remiser, restaurering af vandløb og særlige artsbeskyttelsesprojekter.

Sø anlagt forår 2018 i naturområde ved Søst Skov, foto fra juni 2019

Af nedenstående oversigt, som er fordelt på kommuner, fremgår, at der er i perioden fra 2016 til juni 2019 er udført i alt 104 søer og yderligere 57 er planlagt til udførelse i andet halvår af 2019/ vinter 2020 – alle med støtte fra Markus Jebsens Naturpulje. I de tilfælde, hvor puljen selv har taget initiativ, f.eks. i særlige områder eller vedr. særlige arter, er der tale om 100 % finansiering, i øvrige tilfælde er er lodsejers andel ca. 1/3 af udgifterne.

Kommune

Udført frem til juni 2019

Planlagt, udføres 2019-20

Billund

Tønder

Haderslev

Kolding

Aabenraa

Sønderborg

Esbjerg

Varde

Fanø

Vejen

Vejle

Odense

Nyborg

Svendborg

Fåborg-Midtfyn

Assens

Sorø

Slagelse

Tabel 1. Oversøgt over støttede sø-projekter, både nyanlæg og restaurering af tilgroede søer fordelt på kommuner, status medio juni 2019.

Vandløb I 2018 er der udført to små vandløbsprojekter. Ved Kvong i Varde Kommune er der etableret 160 m nyt vandløb, som før var rørlagt, og ved Tjæreborg i Esbjerg Kommune er der skabt snoninger på et lille kanaliseret vandløb. I 2019 er der ydet støtte til et projekt med udlægning af gydegrus til laks og ørred i Surbæk ved Hellevad, og et projekt med genåbning af et rørlagt ørredvandløb ved Rinkenæs, Sønderborg Kommune, er under drøftelse.

Planteprojekter for børn I 2015 igangsatte Markus Jebsen et lille ”plante-pædagogisk” projekt m.h.p. at engagere børn i at plante og passe træer over et par år, og at dette skulle indgå i undervisning. Der blev i årene 2015-18 igangsat 5 sådanne projekter, 4 på skoler og et i en spejdergruppe. I alle tilfælde blev der plantet træer og buske ved eller nær skolen af børnene selv - ledsaget af en indsats med vejledning og formidling ved Ravnhøj Consult. Børnene, dvs. den samme klasse, passer planterne i 3 år med lugning og til dels vanding, og lærerne sørger for at temaet inddrages i undervisningen, herunder de positive ting ved træer som CO 2- binding og som levegrundlag for dyr. Der udbetales en pasningspræmie for hvert træ, som er i god vækst efter 3 sæsoner. Følgende projekter er igangsat: 2015-17: Felsted Skole og Felsted tyske skole 2015-17: Løjt Spejdergruppe, KFUM/K 2017-19: Kongehøjskolen, Aabenraa 2018-20: Bolderslev Skole 2018-20: Kelstrup Naturskole (her også en ny sø samt sten- og jordbunker til undervisningen). Endvidere er der plantet træer ved Løjt Børnehus.

Børn og voksne i Bjerndrup v. Tinglev planter træer, april 2017

Landsbyer planter træer I 2016 igangsattes projektet ”Landsbyer planter træer”. Formålet er at engagere lokalbefolkningen i at plante og passe træer og buske til gavn for klimaet, mennesker og dyr. De første projekter blev plantet forår 2017. Konceptet går på at et lokalsamfund, oftest landsbylaug, borgerforening eller lokalråd, stiller et areal til rådighed, som kan være offentligt eller privat ejet. Området skal være offentligt tilgængeligt, og have et rekreativt sigte og naturpræg i et eller andet omfang. Her kan der plantes træer med 100 % finansiering, dog således at de lokale kræfter selv planter og vedligeholder beplantningen med lugning og vanding efter behov. Ravnhøj Consult deltager i rådgivning, planlægning, vejledning og formidling. Der plantes udelukkende danske arter af træer og buske, og der tages udgangspunkt i de arter, som naturligt forekommer i de pågældende områder. Herunder mange blomstrende og frugtbærende arter. Der er dog også plantet forædlede frugttræer i særlige frugtlunde flere steder. Er der et fugtigt område omkring, kan der samtidig etableres en lille sø. Følgende projekter er gennemført hidtil: Bjerndrup Bypark: 6-rækket hegn, remise, frugtlund samt ny sø Bolderslev: levende hegn, frugtlund og udvidelse af eksisterende sø Ravsted: bidrag til eksisterende frugtlund Felsted: frugtlund ved skolesti Kollund Naturunivers: skov samt ny sø Jegerup: to remiser, to frugtlunde Fole: en lille skov Skodborg: et hegn og 6 solitærtræer ved Børneskoven samt en frugtlund Branderup: levende hegn, grupper af buske, to frugtlunde samt lille skov Efterår 2019 plantes en lille skov ved Glejbjerg, Vejen Kommune.

Beplantningsprojekter hos private Fra 2018 er vi begyndt på at tilbyde småbeplantninger i form af remiser og små skove på op til 4500 m2, levende hegn o. lign, til landmænd og private liebhavere. Disse medfinansierer projekter med ca. 30 % af udgifterne. Der er dog undtagelser, så man visse steder finansierer 100 %. Der er i 2018 udført et projekt ved Roust i Varde Kommune. I foråret 2019 er der udført projekter ved Næsbjerg i Varde Kommune og ved Stepping og Torning i Kolding Kommune. For efteråret 2019 er planlagt planteprojekter ved bl.a. Næsbjerg, Sydals, Hellevad, Rømø, Løjt Land, Smedager/Tinglev. Flere er under overvejelse.

Særlige natur- og artsbeskyttelsesprojekter Síden 2018 er vi gået ind i særlige naturprojekter, som er målrettet specielle områder og beskyttelse af sjældne arter m.v. Forsøg med redeflåde til fjordterne ved Ketting Nor I samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening er der som et forsøg fremstillet en redeflåde i form af en lille kunstig ø med redepladser påtænkt fjordternen. Denne har tidligere ynglet ved Augustenborg Fjord, men er tilsyneladende blevet fortrængt af sølvmåger. Med inspiration fra Slesvig-Holsten, hvor man har betydelig succes med sådanne flåder, blev der fremstillet og udsat en sådan flåde i Ketting Nor, som er en afsnøret bugt ved Augustenborg Fjord. Indtil videre har der dog kun været ynglende stormmåge på flåden. En arbejdsgruppe af fugleinteresserede pensionister sætter flåden ud i vandet i april, og tager den op om efteråret. Redeflåder til sortternen i Tøndermarsken Den sjældne sortterne findes kun 3 steder i Danmark, og det ene af disse er i marsken syd for Tønder, hvor bestanden deles med Tyskland, idet fuglene yngler og søger føde på begge sider af grænsen. Der er ydet støtte til projektet, som har Nationalpark Vadehavet (styrende), Tønder Kommune, Fugleværnsfonden, Naturstyrelsen samt Landesamt für Umwelt, Landwirtschaft und ländliche Räume Schleswig-Holstein som øvrige partnere og medfinansierende. Projektet går ud på at udlægge kunstige redeflåder til sortternerne, som har større ynglesucces her end ved at yngle på de mere ustabile redepladser i flydebladsvegetation samt tuer og mudderflader, hvor svingende vandstande og udtørring kan blive problematiske for ungernes overlevelse. Flåder er små flydende plader på 30 x 40 cm, som er beklædt med ”korthåret” kunstgræs. Flåderne består nederst af materialet styropor, som er et flamingo-agtigt stof, men ikke porøst. Denne type flåde har projektet selv udviklet, og den ser ud til at være meget holdbar.

Rugende sortterner på redeflåder i Hasberg Sø syd for Tønder, maj 2019

Dette projekt har således haft en ret fin succes i og med at fuglene ruger på de små flåder, og har en højere ynglesucces end i de øvrige dele af landet, hvor arten findes. Målet er således, at en større ungeproduktion på sigt skal stabilisere og helst øge bestanden af denne fugleart, som er truet i hele Vesteuropa. Ungeproduktionen følges hen over sommeren, og flåderne tages ind i sensommeren. Engfugle-projekt på Mandø Mandø i Vadehavet er et kendt sted for eng- og vandfugle, og en forstærket indsats for sådanne fugle er i gang i disse år. Den Danske Naturfond har købt en del arealer på den østlige del af øen, som skal drives engfuglevenligt. Dette sker bl.a. ved målrettet afgræsning, vandstandshævninger og rovdyrbekæmpelse. Vi er i samarbejde med Nationalpark Vadehavet og 3 private lodsejere gået i gang med et andet projekt på den sydlige del af øen, hvor der skal ske afgræsning på tværs af en række fenner, som er inddelte af tagrør. Derved nedgræsses tagrørene, og der skabes større åbne flader, som engfuglene kræver. Ved 3 større klæggrave med stejle bredzoner fjernes rør og krat, og bredderne ændres til et fladt anlæg, hvor kreaturerne fremover skal kunne græsse helt ned til vandkanten, og således holde landskabet åbent. Endvidere skal der andre steder på øen anlægges 3 ”skrab” i engene, som er lavvandede og udtørrende småsøer på hver ca. 500 m2, som vadefugle vil kunne søge føde i og den truede strandtudse vil forhåbentligt yngle her. Dette projekt er planlagt, og når de nødvendige tilladelser foreligger, kan projektet forhåbentligt udføres i efteråret 2019.

Storkeprojekt ved Smedager I Smedager NV for Tinglev findes det ene af kun to storkepar i Jylland. Det er et meget opdyrket landskab, og gennem flere år har det vist sig, at storkeparret havde problemer med at skaffe føde nok til deres unger. Lokale folk har således måttet tilskudsfodre storkene med småfisk i perioder. I et forsøg på langsigtet at sikre storke og andre dyr i områder, bl.a. traner, er større fødegrundlag i området, er vi gået ind i et samarbejde med Foreningen Storkene.dk og foreløbig 6 landmænd på egnen for at rette op på dette. Der er indtil videre lavet aftale om etablering af 15 nye søer samt restaurering af yderligere 4 søer indenfor 5 km radius fra Smedager. Dette projekt har som mål at øge fødeudbyttet af mosegrise, frøer, vandinsekter m.v. som udgør en del af storkens føde. Også meget andet vildt vil have glæde af disse småsøer, som påvirker faunaen langt uden for selve vandhullet. Vi håber at få tilladelser fra Aabenraa Kommune på plads inden efteråret, så projektet kan udføres inden jul 2019. Der er dog ingen tvivl om, at udviklingen af de nævnte byttedyr vil ske ret langsomt over en årrække. Men vi håber altså på sigt, at storke skal kunne få unger i området uden at man må fodre ved siden af.

Fugtig lavning nær Smedager, som ikke kan dyrkes. Her anlægges en lavvandet sø.

/Jesper Tofft, Ravnhøj Consult, juni 2019