DENCON FOODS - kompetencefolder

Page 1

IBERISK SORTFODSGRIS AMERIKANSK BLACK ANGUS JAPANSK WAGYU AUSTRALSK WAGYU NORDAMERIKANSK BISON


IBERISK SORTFODSGRIS Ibérico er en beskyttet betegnelse, som kun må bruges om den originale Ibérico gris, der lever på den iberiske halvø. Den iberiske sortfodsgris er en ældgammel race og en af de få rene griseracer, som ikke er fremavlet. De opdrættes i regionerne Extremadura, Castilla la Mancha og Andalusien. Ibérico sortfodsgrise går i dagtimerne frit rundt på åbne arealer. Her finder de bl.a. græs, vildtvoksende urter og agern. Det er grisens race, det fritgående liv og det agern baserede foder, der giver kødet dets karakteristiske

fedtmarmorering samt nøddeagtige smag. Det er kun de originale sortfodsgrise fra den iberiske halvø, der har ret til det prestigefyldte navn Ibérico. Produktionen af Ibérico sortfodsgrise kontrolleres og certificeres af CALICER. De sikrer, at den spanske lovgivning af 1469/2007 overholdes. Loven foreskriver bl. a., at grisene skal have en slagtevægt på min. 140 kg, og at de skal være min. 10 mdr. ved slagtning.


SECRÉTO SECRÉTO

Dessin: 620710 Plu-nr.: 5513

En helt særlig udskæring, der sidder gemt et sted mellem skulderen og den fede del af kamfileten på Ibérico grisen. Den har form som en vifte, er lyserød i farven, med en høj fedtmarmorering og en lækker struktur. Secréto Ibérico kan oversættes til ”Ibérico grisens hemmelighed”. Navnet er muligvis henvisende til dets ”gemte” eller ”hemmelige” placering på grisen. Vejer ca. 450 gram. En fremragende udskæring til grill og stegning, hvor du kan få en sprød overflade, men samtidig meget saftig indeni pga. det høje fedtindhold.



MØRBRAD SOLOMILLO

Dessin: 620801 Plu-nr.: 5502

Mørbraden, der er det møreste stykke kød på Ibérico grisen, finder vi mellem skinke- og rygstykkerne. En aflang og cylinderformet muskel, med en flot rød farve. Mørbraden vejer ca. 350 gram. Med denne udskæring får du ekstremt mørt og saftigt grisekød med en uforlignelig nøddeagtig smag.


PRESA PRESA

Dessin: 620691 Plu-nr.: 5509

En fornem kødudskæring på Ibérico grisen. Presaen er en del af nakken, der frigøres herfra ved slagtning. Den er oval formet, intens rød i farven, med en høj intramuskulær fedtmarmorering og fantastisk struktur. Vejer ca. 600 gram. En fremragende udskæring til grill og stegning, hvor du får en intens smag og en tekstur som ren smør, der får dine tænder til at løbe i vand.




KRONE

i halve

CHULETERO FRENCH RACK

Dessin: 620882 Plu-nr.: 5504

En spektakulær udskæring på Ibérico grisen. Det flotteste kødstykke med afpudsede ribben. Denne udskæring leveres som 1/2 krone og vejer ca. 1,25 kg. Det er et fremragende stykke kød til grill og helstegning, eller som udskæring til koteletter med ben. Kødet er juicy pga. det relativt høje intramuskulære fedtindhold, som giver kødet en særlig attraktiv struktur efter tilberedning.


KAMFILET LOMO

Dessin: 620693 Plu-nr.: 5505 + 5506

Kamfileten er placeret langs med rygsøjlen på Ibérico grisen. Dette stykke af kamfileten vejer ca. 1 kg. Udskæringen har en flot afbalanceret fedtmarmorering, der gør kødet yderst mørt og velsmagende. Udskæringen er ideel til grill og helstegning, eller som udskæring af steaks.


PLUMA PLUMA

Dessin: 620686 Plu-nr.: 5512

Pluma, der på spansk betyder ”fjer”, er et trekantet fladt stykke, som vi finder mellem skuldrene på Ibérico grisen. Dens form minder om en vinge eller fjer, deraf navnet. Denne flade røde muskel har en lækker marmorering og forbliver saftigt når den grilles eller steges. Kødstykket vejer ca. 200g. Pluma udskæringen er meget saftig og mør pga. den gode balance mellem kød og fedt.



KÆBER CARRILLADAS

Dessin: 620687 Plu-nr.: 5507

Udsøgte stykker af kød fra underkæben på Ibérico grisen. Kæber har store mængder bindevæv, der opløses til gelatine under langvarig opvarmning. Kæberne har en dyb rød farve, er ganske kødfulde, men alligevel overraskende magre. Vejer ca. 80 gram. Perfekt til ”slow cooking”, og som hovedelement i udsøgte gryderetter, får du masser af smag!


NAKKEFILET CABECERO

Dessin: 620719 Plu-nr.: 5508 + 5510

Denne lækre udskæring skæres fra den nedre del af nakken på Ibérico grisen. Nakkefileten vejer ca. 1,5 kg. Udskæringens struktur og fedtmarmorering efterlader en masse lækre sanseindtryk. Et yderst velsmagende og saftigt stykke kød. Perfekt til grill og helstegning, eller til udskæring af nakkekoteletter.



AMERIKANSK BLACK ANGUS Vores amerikanske oksekød er fra kødkvæg af racen Black Angus.

Det amerikanske oksekød inddeles i 3 grades efter kvalitet:

Kvæget opdrættes på store åbne græsarealer. Når kvæget er omkring 15 mdr., flyttes de til åbne udendørs fodringsområder, hvor de lever af en speciel majsfoderblanding i minimum 100 dage, inden de slagtes.

- USDA Prime - USDA Choice - USDA Select

Majsfodringen, der er udviklet af erfarne amerikanske ranchers, medvirker til en utrolig flot fedtmarmorering, der bidrager med en overtruffen mørhed og smag i kødet.

Med Black Angus er du sikret Prime eller Choice, som er de 2 højeste kvaliteter af amerikansk oksekød.


STRIPLOIN

med kæde

STRIPLOIN CHAIN ON

Dessin: 621276 Plu-nr.: 0649 + 0081

En lækker udskæring fra rygstykket. Kødet har en god fedtmarmorering og en karakteristisk fedtkant, der giver kødet ekstra smag ved stegning. Striploin kendes også som en hel oksefilet med fedtkant. Kødstykket vejer ca. 4-5 kg. Kan helsteges eller skæres til bøffer til grillen og panden. Med striploin steaks får du super lækre bøffer med masser af saft og kraft hver gang!



RIBEYE

uden kappe

RIB EYE LIP OFF

Dessin: 620850 Plu-nr.: 0678

Det bedste fra rygstykket! Ribeye er skåret fra det øverste stykke af oksefileten, der sidder oppe ved oksens nakke. Kødet har masser af fedtmarmorering og smagen er helt fantastisk. Kødstykket vejer ca. 4-5 kg. Kan helsteges eller skæres til bøffer til grillen og panden. Bøffer af ribeye har den mest markante fedtmarmorering af alle. De førende restauranter og kødsteder bruger lige præcis denne udskæring til at lave deres ultimative bedste bøffer. Saftige og smagfulde bøffer, der hver gang giver et guddommeligt resultat.


BALL TIP BALL TIP/BOTTOM SIRLOIN BUTT

Dessin: 620852 Plu-nr.: 6031

Ball tip er en del af klumpen. Dette kød er kendetegnet ved en lækker, fin struktur med marmorering. Udskæringen har som sådan ikke et dansk navn. Den minder lidt om culotte udskæringen, da dens fibre skifter retning. Kødstykket vejer ca. 1,4 kg. En utrolig velsmagende amerikansk udskæring, der egner sig bedst til helstegning i ovn eller på grillen ved langtidstilberedning.



CULOTTE COULOTTE/SIRLOIN CAP/RUMP CAP

Dessin: 621493 Plu-nr.: 6033

Culotten finder vi bagerst på oksen. Kødstykket vejer ca. 1,6 kg. En culottesteg er allerede en utrolig populær oksekødsudskæring i Danmark. Prøv den amerikanske fra Black Angus kvæg, hvor du får masser af smag, saft og kraft. Du kan med fordel gnubbe marinade og krydderier godt ned i fedtlaget Culotten egner sig bedst til helstegning i ovn eller på grillen ved langtidstilberedning.


TYKSTEGSFILET HEART OF RUMP/TOP BUTT CAP OFF

Dessin: 620849 Plu-nr.: 6030

Tykstegen finder vi på den bagerste del af oksen. Kødstykket vejer ca. 2 kg. Tykstegen består af 2 muskler, en mindre og en større, hvor i mellem den med fordel kan deles, inden den efterfølgende udskæres til bøffer. Du skal vælge oksetyksteg, hvis du ønsker en bøf med lidt mere struktur og en god tyggemodstand med tilhørende lækker smag.



CUVETTE TRI TIP FAT ON

Dessin: 620987 Plu-nr.: 6002

Cuvette eller tri tip er en mindre trekantsformet udskæring på oksen. Kødstykket vejer ca. 1,2 kg. En meget saftig, smagfuld og utrolig velsmagende amerikansk udskæring. Et stensikkert hit til sommer, til de mange grillaftener!


TERES MAJOR SHOULDER TENDER/TERES MAJOR

Dessin: 620848 Plu-nr.: 6034

Teres major, shoulder tender eller skuldermørbrad – kært barn har mange navne. Tag dig ikke af, at du ikke har hørt navnet før, for det skal nok blive kendt! Udskæringens placering er lidt en velbevaret slagterhemmelighed, da dens placering under skulderbladet, gør den svært tilgængelig. Teres major er et ekstremt mørt stykke kød, måske kun overgået af mørbraden. Af udseende minder den faktisk også lidt om en lille mørbrad. Konsistensen kan bedst beskrives som en mellemting mellem oksefilet og oksemørbrad, med det bedste fra begge. Smag og kraft fra fileten, og mørhed og struktur fra mørbraden. Kødstykket vejer ca. 350g.




MØRBRAD

uden kæde

TENDERLOIN CHAIN OFF

Dessin: 620806 Plu-nr.: 6035 + 6036

Denne udskæring finder vi på den bagerste del af oksens ryg. Mørbraden kender vi alle som det møreste stykke kød på oksen, og den amerikanske fra Black Angus kvæg er bestemt ingen undtagelse! Kødstykket vejer ca. 2 kg. Oksemørbraden er delikat og ekstrem mør – nogle ville nok sige blød som smør og smelter på tungen. Velbekomme!


JAPANSK WAGYU Japansk wagyu oksekød er berømt over hele verden og det er ikke uden grund. Kødet er utroligt mørt og smagfuldt, med en markant fedtmarmorering. Wagyu udtales [wa-gju] og betyder "japansk ko". Det er en sammentrækning af de japanske ord wa (=japansk) og -gyu (=ko). De enkelte kvæg kan spores flere generationer tilbage på stamtavler. Den særlige fedtsætning hos wagyu kvæget gør, at den i højere grad sætter fedtet inde i musklerne

(intramuskulært fedt), mens mængden af den udvendige fedt er mindre.

Scoren på det japanske wagyu vi leverer er A3. A står for Above Average. Den allerhøjeste kødklassificering der kan opnås er A5.


STRIPLOIN STRIPLOIN

Dessin: 621495 Plu-nr.: 2098 + 2099

Udskæring fra rygstykket på wagyu kvæget. Kødet er utrolig mørt, med en fin struktur og høj marmorering. Kødet har et karakteristisk udseende, hvor det hvide fedt løber gennem kødet. Kødstykket vejer ca. 4 kg. Fedtet smelter når det varmes, kødet løsner sig og bliver blødt og behageligt. Du får bøffer i absolut verdensklasse med japansk wagyu. En unik oplevelse. Hver striploin pakkes separat i en flamingokasse sammen med den tilhørende laminerede stamtavle.



RIBEYE

uden kappe

RIB EYE LIP OFF

Dessin: 621497 Plu-nr.: 2096 + 2097

En lækker udskæring fra rygstykket. Kødet har en flot struktur med en høj fedtmarmorering. Karakteristisk udseende hvor det hvide fedt løber gennem kødet. Kødstykket vejer ca. 4 kg. Kødet skal lynsteges, så det får høj varme i kort tid og kernen i steaken skal være rosa til rød. Smagen er udsøgt og kødet smelter i munden. Hver ribeye pakkes separat i en flamingokasse sammen med den tilhørende laminerede stamtavle.


MØRBRAD

uden streng

TENDERLOIN CHAIN OFF

Dessin: 621499 Plu-nr.: 8010 + 8011

En udskæring fra den bagerste del af Wagyu oksens ryg. Det møreste kød der findes! Kødstykket vejer ca. 3,5 kg. Kødet er silkeblødt, men med en fyldig smag. Det smelter i munden på dig - og du kan ikke få nok! Hver mørbrad pakkes separat i en flamingokasse sammen med den tilhørende laminerede stamtavle.


Certificate of Authenticity Brands: Description: Unique Cattle Identification No.:

Satsuma Wagyu Kuroge Wagyu 1351869988

Lineage: great-grandfather

Fukunokuni Takanokuni No 17 Takako

Kengoro (Male)

Kitakuni 7 of 8 great-grandfather

Takazakura great-grandfather

Yasuitofuku Sayako

Yasufuku 165 of 9 great-grandfather

Koyuki

Hirashigekatsu


Kagoshima



AUSTRALSK WAGYU Kvægracen wagyu er berømt over hele verden og regnes for at give noget af det bedste oksekød, der findes. Kødet er utrolig mørt samtidig med at det har en meget karakteristisk smag pga. kødets høje fedtmarmorering. Wagyu forbindes ofte med Japan, og er da også en sammentrækning af de japanske ord wa (japansk) og gyu (ko). Gennem årene er kvægracen blevet importeret til andre land bl.a. Australien, der har den største sammenslutning af wagyu-producenter udenfor Japan.

Det australske wagyu har en Beef Marble Score (BMS) på 4-6. Kvæget slagtes når det er ca. 22-24 måneder og har her en slagtevægt på 700-800 kg. De australske wagyu kvæg græsser på store vidder det meste af deres liv og får en speciel kornfoderblanding de sidste 300-400 dage før slagtning for at give den ultimative smagsoplevelse.


STRIPLOIN

med kæde

STRIPLOIN CHAIN ON

Dessin: 620338 Plu-nr.: 0265

En lækker udskæring fra rygstykket på wagyu kvæget. Striploin har et karakteristisk fedtlag på toppen, der giver kødet ekstra smag. Fin struktur og høj fedtmarmorering. Kødstykket vejer ca. 5 kg. Ideel til udskæring af saftige og smagfulde bøffer i verdensklasse.



RIBEYE

uden kappe i halve

RIB EYE LIP OFF

Dessin: 620339 Plu-nr.: 5514

Vel nok den bedste udskæring fra rygstykket. Flot struktur med en høj fedtmarmorering og et karakteristisk udseende, hvor det hvide fedt løber gennem kødet. Udskæringen kommer uden kappe og er delt i halve stykker. Kødstykket vejer ca. 2,6 kg. Ideel til udskæring af saftige og smagfulde bøffer i verdensklasse.


MØRBRAD

uden streng

TENDERLOIN CHAIN OFF

Dessin: 620340 Plu-nr.: 5517 + 5518

Udskæring fra den bagerste del af wagyu oksens ryg. Mørbraden kender vi alle som det møreste stykke kød på oksen, og denne fra australske wagyu kvæg er bestemt ingen undtagelse. Mørbraden vejer ca. 2,2 kg og leveres uden streng. Kødet er nærmest silkeblødt og smelter i munden på dig.



NORDAMERIKANSK BISON Bisonoksen er det største indfødte dyr i Nordamerika. Den kan blive mere end 2 meter høj over puklen og veje mere end 1 ton. Den er stærk, aggressiv og kan hoppe lige så godt som hjorte. Af natur lever bisonoksen en sund livsstil. De begynder deres kost på græs med overgang til naturlige korn og næringsstoffer de sidste 100 dage inden slagtning for at give den ultimative smagsoplevelse.

Bisonkød er mere fedtfattigt og har færre kalorier end oksekød. Ifølge USDA’s Agricultural Research Service indeholder 100g rå bison 109 kalorier og 1,8g fedt – til sammenligning indeholder samme mængde rå oksekød 291 kalorier og 24g fedt. Bisonkødet kaldes også luksusudgaven af det røde kød.


STRIPLOIN

uden kæde

STRIPLOIN BACK STRAP OFF

Dessin: 620347 Plu-nr.: 0267 + 5485

Bison striploin er en lækker udskæring fra rygstykket med et karakteristisk fedtlag på toppen, der giver kødet ekstra smag. Udskæringen kommer uden kæde og som udgangspunkt skåret i halve. Vægten vil her være ca. 2,2 kg. Bisonkød har en dybrød farve før tilberedning og da kødet består af meget korte fibre, skal det ikke stege så længe som oksekød - bør nydes ”rare” til ”medium-rare” for at få den bedste smagsoplevelse.



RIBEYE

uden kappe

RIB EYE LIP OFF

Dessin: 620344 Plu-nr.: 0270 + 0271 + 5486

Bison ribeye kommer fra rygstykket op mod puklen, hvor vi finder noget af det allerbedste og møreste kød. Udskæringen kommer uden kappe og som udgangspunkt skåret i halve. Vægten vil her være ca. 2,4 kg. Bisonkød har en dybrød farve før tilberedning og da kødet består af meget korte fibre, skal det ikke stege så længe som oksekød - bør nydes ”rare” til ”medium-rare” for at få den bedste smagsoplevelse.


ÂŽ All rights reserved


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.