1 minute read
Mål medlemmernes tilfredshed
Leder du efter et redskab til at udarbejde undersøgelser over medlemmernes tilfredshed i din klub? Så har du sikkert ikke hørt om Players 1st endnu.
Players 1st er et elektronisk spørgeskema, som måler medlemmernes tilfredshed. Der er spørgsmål om vidt forskellige emner som faciliteter, både, træning, instruktører, bestyrelse og meget mere.
Det unikke ved Players 1st er, at du kan bruge det år efter år i klubben og holde øje med udsving i tilfredsheden. Samtidig kan du bruge det til at sammenligne tilfredsheden i din klub med tilfredsheden i naboklubben. Det hele bliver præsenteret grafisk og overskueligt, så I ved hvilke indsatser, I skal arbejde videre med.
1500 kr om året Players 1st er et professionelt udviklet værktøj til at måle tilfredshed hos medlemmer i foreninger. Det koster 1500 kr at bruge. Systemet har altså tjent sig selv ind, hvis I ved at bruge Players 1st kan beholde mere end ET medlem.
Players 1 st er en del af projekt Bevæg dig for livet
Danmark skal være verdens mest aktive nation i 2025. Det er målsætningen for den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie - en aftale, der går under navnet ’Bevæg dig for Livet’ og har som mål at sætte Danmark i bevægelse. Nordea-fonden, TrygFonden, DIF og DGI investerede tilsammen tilsammen 100 millioner kroner i projektet fra 2015- 2018, og fondene har udvidet med 94 millioner kroner fra 2018-2021.
Kontakt os på dkf@kano-kajak.dk for at høre mulighederne for at komme igang med at måle tilfredsheden i din klub.
www.bevaegdigforlivet.dk/ kano-kajak/for-klubber/ klubtuning