3 minute read

WE PADDLE DKF’s næste digitale skridt

Tinder møder “Strava”, Rokort og Youpaddle. Sådan cirka er vores nye kano-kajak-sup platform “We Paddle” tænkt - i hvert fald, hvis Tinder er en dating app, hvor udøvere møder og forelsker sig i aktiviteter.

Tekst: Christian Jacobsen

“We Paddle” skal være navnet på et nyt intelligent IT-fællesskab, der sætter medlemmet i centrum og skaber sammenhængskraft i DKF på tværs af alder, nye og gamle discipliner. Vi ønsker, at vores medlemmer med en telefon i hånden kan navigere rundt i vores fællesskab. Vi vil gøre det nemt for et medlem at se, hvad nummer han blev for fem år siden i et bestemt løb. Se hvor langt, han har roet i år. Gøre det nemt for ham at melde sig til næste kursus og næste løb. Vi vil samtidig gøre det nemt for vores klubber at arrangere og håndtere lokale konkurrencer.

Vi ønsker kort sagt at gøre det nemmere for vores klubber at holde fast i medlemmerne.

Sjovere og mere enkelt udenpå På tværs af forbundet skal medlemmerne få lettere ved at finde frem til tilbud og muligheder, enklere kunne indgå i det sociale fællesskab om kano og kajak, både “i den virkelige verden” og i on-line communities, samt blive motiveret for øget og regelmæssig aktivitet. Vi har et særligt fokus på, at We Paddle for de mange frivillige i klubben medvirker til, at det bliver sjovere og enklere at arrangere lokale konkurrencer og gør det lettere at markedsføre/rekruttere til aktiviteterne.

Flere platforme indeni IT-mæssigt bygges der på flere platforme, der integreres. Konkurrence-systemet baseres på “Spot Fokus”. Et portugisisk udviklet system, der anvendes internationalt, og dermed altid er “up to date” ift. at

afspejle konkurrencereglerne. Persondatabasen baseres på det allerede etablerede “Ipaddle”, der rummer ca. 23.000 klubmedlemmer, (i overensstemmelse med GDPR regler) kontaktoplysninger, uddannelsesniveau m.m. Det er afgørende, at den samlede mobile platform/app på brugerside fremstår som en løsning, som skal kunne tilbyde både push og pull bl.a. af relevant materiale fra magasinet. I Paddle, (vores klub-, bladmodtager- og licensindehaversystem) der rummer medlemsdata og styrer relationer til både klubber og klubbernes individuelle medlemmer. Ipaddle muliggør delt data/administration med klub-administrationssystemet “Memberlink”. I Paddle er desuden serviceplatform ift. booking/shop. Ipaddle kontrollerer også nyhedsbrev og trykt kommunikation. 1

Både app og web “Mobile platform” dækker over, at der er to primære tilgange, en app og en mobiloptimeret website. Flest mulige brugere skal have app’en installeret, da det muliggøre bl.a. push og bedre tracking funktioner, både ift. sikkerhed og ift. sociale funktioner. Der skal dog være en stor mængde basisfunktioner, der fungerer på det mobiloptimerede website.

3 digitale ben Det vil tage nogen tid at få det hele udviklet men samlet vil DKF, efter en succesfuld implementering, gå på 3 digitale ben We Paddle, et community system inklusiv aktiverende elementer, der også er konkurrenceadministrationssystem (både arrangør og udøver) og med kommunikative funktioner. 2

Players 1st, som leverer supplerende data fra medlemsundersøgelser, der løbende identificerer udviklingsmuligheder og tilpasninger af direkte og indirekte medlemstilbud på klub- og forbundsplan. 3

Initiativet er gjort mulig med en projektbevilling fra Danmarks Idrætsforbund på 715.000 kr. og skal forhåbentlig også komme andre forbund til gode.

Vidste du, at….

….. du i Ipaddle.dk har din egen side, hvor du kan rette dine adresse-informationer og til- og framelde dig Magasinet Kano & Kajak?

www.ipaddle.dk

….. Live-Sport streamer på DKF’s Youtube Kanal - og du kan se både sprint- og kajakpolo-stævner ved at abonnere på den?

www.youtube.com/user/ DanskKanoogKajak

….. at du fra DKF’s Facebookside kan finde Facebookgrupper, der beskæftiger sig med alt lige fra surfkajak, oceanrace, DKF instruktører, kajakpolo, B&U-træning, elitetræning og meget mere?

…. at du selv kan få mere viden om medlemmerne i din klub ved at bruge Players 1st? Læs mere side 32

This article is from: