2 minute read
U16-landsholdet sprint
DKF´s U16-landshold i sprint har til formål at opnå internationale U16-resultater og medvirke til udvikling af talenter med potentiale til senere at nå højeste internationale niveau som U18.
Tekst: Finn Pape | Foto: Finn Pape
DKF's U16-landshold har til formål at opnå internationale U16-resultater og medvirke til udvikling af en stor talentmasse i dansk kano- og kajaksport. En talentmasse, der senere danner grundlag for et stærkt U18-landshold. Arbejdet med U16-landsholdet udføres i tæt samarbejde med klubber og kraftcentre.
U16-klassen er den aldersklasse, hvor unge talenter for første gang har muligheden for at deltage på DKF's U-landshold og deltage i store internationale konkurrencer. DKF har i en årrække haft flotte internationale resultater i U16-klassen, og med baggrund i det talentudviklingsarbejde, der udføres i klubber og kraftcentre, er det målsætningen at fastholde internationale U16-resultater i verdenseliten hvert år.
Gennem deltagelse ved U16 Nordiske Mesterskaber samt U15 og U16 Olympic Hopes Regatta samt via daglig træning i klubber og kraftcentre er det målsætningen, at der udvikles mange U16-talenter, der både fysisk, teknisk og mentalt har forudsætninger til at fortsætte deres udvikling på U18-landsholdet, hvor der grundet både europamesterskaber og verdensmesterskaber stilles meget store træningskrav.
Målsætning 2020
• U15/16 Olympic Hope – Deltagelse med dame og herre K1, C1, K2 og C2. 3-4 stk. medaljer og alle både i top 8. • U16 NM – Deltagelse i alle discipliner, så mange guld som muligt og alle både i top 4.
ner, og være den mest vindende nation i U16-klassen. U16 NM-landsholdet udtages på baggrund af præstationer ved Maribo Regatta, Bagsværd Regatta og Silkeborg Regatta. Der udtages fuldt hold, hvor den bedste båd i hver disciplin forventes at kunne kæmpe med om førstepladsen, og hvor det forventes at den næstbedste båd kan kæmpe med om placeringerne 2-4.
U15 og U16 Olympic Hopes regatta Målsætning for U15- og U16 OH-landsholdet 2020 er at opnå top 8 placeringer af alle, der udtages, og at vinde minimum 4 medaljer. Til U15 K1 og C1 udtages aktive født i 2005. Til U16 K1 og C1 udtages aktive født i 2004. Til U15/16 K2 og C2 udtages aktive født i 2004 eller 2005. Til U15/U16/U17 K4 og C4 udtages aktive født i, 2003, 2004 og 2005. Udtagelsen sker på baggrund af præstationer ved Internationale stævner 2020 og Dansk Mesterskab 2020. Udtagelseskravet til U15 og U16 Olympic Hope regatta 2020 er en forventet top 8. placering.
Udtagelsesprocedurer 2020 Specifikke U16 iagttagelses principper og udtagelsesprocedurer fremsendes til klubberne i særskilt dokument før sæsonstart 2020.
Kalender 2020
29. feb.-1. marts: Træningssamling for U16 Bruttolandshold. 24.-26. april: Copenhagen Spring regatta. 2.-3. maj: Træningssamling for U16 Bruttolandshold. 23.-24. maj: Maribo Regatta. 5.-7. juni: Bagsværd Regatta. 22.-21. juni: Silkeborg Regatta. 28.-30. juli: Træningslejr til U16 NM. 1.-2. august: UNM i Tampere i Finland. 4.-6. september: DM sprint på Bagsværd sø. 12.-13. september: Olympic Hopes Regatta træningslejr. 18.-20. september: Olympic Hopes Regatta i Szeged i Ungarn.
Finn Pape, talentchef