"The filthy few" – på vej til at blive flere

"THE FILTHY FEW"

– på vej til at blive flere

Hvad er det, der motiverer til at tage hele turen igennem DKF’s uddannelsessystem? Skal der noget særligt til? Magasinets udsendte har mødt et par af de nyslåede IPP5’ere i havkajak til en snak om uddannelse og motivation.

TEKST: MALENE HJORTH FOTO: DIETER ROSENBERGER

Jeg har sat Jan Jelstrup og Liselotte Bæk Theglev stævne på en kaffebar en time i lukketid for at få dem til at fortælle om deres vej gennem DKFs uddannelsessystem – IPP-niveauer og instruktøruddannelser. De har begge i oktober 2021 afsluttet IPP5 i havkajak (i øvrigt sammen med Merete Fischer, Henrik Bock og Søren Romer Søborg) – og de vil gerne fortælle om deres uddannelsesrejse og om de erfaringer, de har gjort sig undervejs.

Begyndelsen Jan og Liselotte fortæller, at de begyndte at ro i 2006/7. De havde lidt forskellige veje frem til IPP3, men motivationen for begge var, at de ville være instruktører.

I langt de fleste af DKFs klubber fungere IPP2 som frigivelsesniveau, men vil man være instruktør 2, så man selv kan frigive IPP2’ere, så skal man via IPP3 og instruktør 1.

Når det gælder egenfærdighed, kan man altid blive testet på det niveau, man mener, man er på (til og med IPP4) – fx gå direkte til IPP3, men instruktøruddannelsen bygger hele tiden ovenpå det foregående trin på instruktøruddannelsestrappen. Dog, som vi også vil høre her, giver selve egenfærdighedsuddannelsen og træningen rigtigt god mening, som optakt til en test og en licensering.

Krævede forudsætninger for at blive DKF instruktør på følgende niveauer:

INSTRUKTØR 1 INSTRUKTØR 2 INSTRUKTØR 3 INSTRUKTØR 4

IPP2 IPP3 IPP4 IPP5

Førstehjælp Førstehjælp Førstehjælp Førstehjælp

I1-kursus med løbende evaluering I2-kursus + prøve I3-kursus + prøve I3-erfaring – herunder føl-erfaring fra diverse kurser og prøver

Ovenstående Instruktør-niveauer kan undervise på følgende IPP-niveauer

IPP1 IPP2 IPP3 IPP4, IPP5 og I3 (se note 1)

1: Da Instruktør 3 er det højeste DKF instruktørniveau, kræver underviser- og censorgerning på hhv IPP4, IPP5 og I3 forskellige grader af erfaring. Dette kan du læse mere om på DKF’s hjemmeside under uddannelse.

GIV DIG TID – ARBEJD PÅ DIT NIVEAU I ET PAR ÅR, FØR DU GÅR VIDERE

Hvorfor instruktør? Liselottes motivation for at kaste sig over instruktøruddannelsen var i udgangspunktet muligheden for at bruge det i sin undervisning – Liselotte er gymnasielærer med idræt som fag – samt muligheden for at komme til at uddanne undervisere på instruktørniveau 2.

Jan, som i øvrigt er snedker, fandt ud af, at han syntes det var sjovt at være med til at uddanne I1’ere og være med til at forme undervisningen. Derfra kom så en interesse for også at undervise på IPP3 og I2 snigende, da det viste sig, at han havde flair for at dele sin passion for kajakroning. (Forskellen på Jans og Liselottes baggrunde, kommer Jan ind på, da talen falder på "hva’ så nu"?)

Men essensen var, at ville de være instruktører på de omtalte niveauer, så måtte de jo videre op ad stigen, så i hhv. 2013 og 2014 tog Liselotte og Jan IPP4.

Under uddannelse til I3, opstod en "bande", som de udtrykker det – en flok, der trænede sammen – her var de blandt andet sammen med Merete. De fandt ud af, at forventninger til træningsindsats, tryghed i fællesskabet og ønsket om en god proces var i sync – hvilket de understreger, som en af de meget vigtige faktorer, for at de kom så godt igennem forløbet.

Heraf følgende læresætning: “Skab et motiverende træningsfællesskab, hvor forventningerne er afstemt – med nogle mennesker, du godt kan li’ – for I kommer til at bruge meget tid sammen”. Men hvorfor så tage IPP5 med? Banden blev til “The filthy few” – Jan, Liselotte og Merete, som endelig i oktober 2021 blev IPP5’ere. (Det samlede hold bestod af seks aspiranter, hvoraf fem bestod). Men HVORFOR tage IPP5? Nu var de jo dér, som dygtige I3’ere, med gode udfordringer, på de hold de underviste på.

Som Jan beskriver det, så begyndte han at "miste den". Bølgerne begyndte atter at blive intimiderende. Når ikke man holder roning i udfordrende vand ved lige, så henfalder færdighederne. For at holde sig fast på at arbejde med dem – færdighederne – blev IPP5-målet sat og aftaler med Merete og Liselotte lavet.

Liselotte "vinkede farvel" til sin mand, som sagde "vi ses til november", og så gik træningen i gang. Når ikke de underviste,

trænede de. Jan og Liselotte fortæller, at de ikke har tal på, hvor mange gange de har været over storebælt i jagten på det vand, der skulle til.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er et særligt "broderskab" for IPP5’ere, så siger de "egentlig ikke" – udover at dette trekløver så altså alligevel har fundet hinanden på et plan, hvor det er gået op med forventninger og tillid – og også evnen til at hygge sig sammen undervejs. Ligesom det i praksis er nemmere at lave kalenderaftaler i en lille gruppe. Men det betyder ikke, at de ikke meget gerne ror og træner med andre – det er jo en del af deres gerning – at sprede kajakkundskaber og -glæde.

Hva’ så nu? Nå, men nu er der så ikke flere trin på DKF’s stige – hva’ så? Er der flere drømme og mål?

Jan fortæller her, at han, hver gang han har overstået et forløb, har sagt til sig selv, “nu stopper det her, nu behøver jeg ikke bruge så meget tid og energi på det mere”, men så går der noget tid og så klør det. Og her efter IPP5 ved han, at han ikke behøver at sige, at det stopper her – der kommer et tidspunkt, hvor der skal bygges ovenpå – om det så må blive i udlandet. Men det haster ikke, for en anden ting, som både Liselotte og Jan er fortalere for, er, at "være med det", at arbejde på det niveau, man er nået til, at fylde rammen ud.

Heraf følgende læresætning: “Giv dig tid – arbejd på dit niveau i et par år, før du går videre!"

Langture i kajakken kunne også være det næste skridt – hvis der bliver plads for undervisningen. For det er her, begge gerne vil lægge en indsats – Jan vil gerne undervise i IPP4, for som han siger, har han ikke det store teoretiske skelet, som han mener, der kræves for at undervise på I3. Her anbefaler han Liselotte, som har den pædagogiske, didaktiske baggrund med sig. Til gengæld anbefaler Liselotte Jan på IPP4 – han er bare en superdygtig underviser, siger hun. Her fornemmer man den kollegiale opbakning og det store kendskab, de har opnået til hinandens kompetencer.

De solopgangsture, som Jan tog i sine første kajakår, er han dog ikke sikker på vender tilbage – her tynger dynen for hårdt.

Skal man være supermand? Det lyder som en ordentlig mundfuld! Alle de kurser og prøver i DKF’s uddannelsesplan?

Jan og Liselotte syntes, at især I3-prøven var hård. Den var mentalt hård, fordi man bliver bedømt på så mange parametre og aldrig rigtigt ved, hvor man står, før det er ovre og alt er opsummeret. Herimod var IPP5-egenfærdighedsprøven mere ligetil, fordi man "bare" bliver testet på resultatet af en udførelse – kommer du rundt om bøjen eller gør du ikke.

De lægger begge vægt på, at man ikke skal være supermand for at klare IPP5, men det kræver dedikation af første klasse – og der skal ikke bare øves teknik – der skal kilometer i armene.

Bonus er, at selvtilliden bliver enorm. Jan mærker det helt konkret i sin daglige undervisning – det er med overskud og færre bekymringer.

DKF har et hold IPP5’ere mere på vej. De havde opstart d. 10. marts og skal have første weekend på vandet d. 2.-3. april. Der er otte på holdet, så "The filthy few" bliver, hvis alt går vel, til flere i første del af af oktober 2022. Men formaningen lyder "tag den med ro, nyd processen" – tomheden efter et seriøst træningsforløb og en veloverstået prøve er stor, siger Jan, med et glimt i øjet.

FAKTA

Du kan få glæde af Jans og Liselottes underviserfærdigheder dels i KU Studenteridræt, Liselotte også i Kastrup Kajakklub, Jan i Krogen og på Kajakhotellet – samt begge i DKF-regi.