Danmarkspladsen - at forene plads og metrostation til et hele by Karoline Mørck

DANMARKSPLADSEN Sammenfattende redegørelse af: Karoline Walther Mørck Urban Design + Landscape

Karoline Walther Mørck Afgangsprojekt Sammenfattende redegørelse Studio Urban Design + Landscape Vejleder: Birthe Urup Nygaard Arkitektskolen Aarhus Forår 2015

DANMARKSPLADSEN AT FORENE PLADS OG METROSTATION TIL ET HELE - Et bud på hvordan Rådhuspladsen i København kan forenes med en kommende metrostation.

Sommerdag p책 R책dhuspladsen, maleri af Paul Fischer.

RÅDHUSPLADSEN Uddrag af Emil Bønnelyckes* prosadigt fra digtsamligen Asfaltens sange (1918)

Jeg lovpriser i ekstatisk vanvid dette centrum for København, Rådhuspladsen, en højsommerdag i juli, hvor hotellernes markiser råber festligt hvide i solen, hvor den kære asfalt er blank af trafik, luften ceylonblå, og pigerne hvide fra sko til skærmhatten. Elskelige, elskelige. Rådhustårnet glimter gyldent, sporvognene våger overfyldte over trafikkens skønhed, travlhedens helligdom. Cyklerne, o cyklerne synger, ringer, melodisk, yndefuldt og fint. Dagen kimer sin larm sødt ind i mit øre, sommerdagen, farverne, livet. ... Der er mange, mange. Det er min bys mænd som smiler, som haster af sted, som grubler i ansvarets navn, som sætter bevægelse og hvirvler i tingene, som ler. Velkommen til den åbne Rådhusplads, til aviserne, sporvognene, droscherne, til “Paraplyen”, Industricaféen, Bodéga, Dagmarcaféen, Paladshotellet. Velkommen til den elskede Plet, hvor vi lever, føler at vi virker, og hvor vor Vej går. Velkommen til denne julidag i vor unge, smilende bys midte! Fortumlet et sekund af denne oplevelse opfatter jeg pludselig en summen af fremmede tungemål, detonationer, der kalder udlandene frem i min bevidsthed. Jeg vil vidne ved jer bulgarer, russere, finner, tyskere, amerikanere, negere, svenskere og englændere, fra Varna, fra Moskva, fra Helsingfors, fra Hamburg, fra New York, fra Stockholm og London, at denne by, København, denne plads, Rådhuspladsen er et værdigt søsterbillede til de store metropoler, er en verdensstad som jeres, er en by af kontinental pragt, storstadssnit, af elegance. ... Jeg runder pladsen videre forbi caféen. Rådhuset! Nyrops Hus, Muslingeskallen. På trappen står jeg og ser pladsen myldre af mennesker, hvide kjoler, stråhatte. To vogne kommer kørende, hvidkjolede, hurraråbende studiner. Under deres kinesiske parasoller og den smykkede vogns løv sidder denne glade klump unge piger og istemmer rungende glædeshyl, der nærer min festfølelse, min glæde. O, denne dag på Rådhuspladsen. Leve dens travlheds skønhed, leve dens hvide kjolers flygtige fest, leve den gyldne dag med grønt liv, vogne, røde, kinesiske parasoller, hovslag i asfalt, fortovscaféer, kolonner af hvidt faklende markiser, leve dens duft og kontinentale skønhed. Hurra! Hurra! Hør studinerne. Hurra! Hurra! O, piger. Industricaféen. Jeg går over mod Paraplyen. Jeg går mod strømmen, som kommer inde fra byen, denne velgørende trængsel og trafik, som jeg tørster efter og begærligt har kastet mig i. jeg ved, at jeg går på min Rådhusplads, min elskede Rådhusplads. Jeg ved det, og jeg grunder på det. Jeg er i min bys midte, i den hedeste menneskestrøm, midt i den mangfoldige ytring af liv, hvor jeg aldrig er hjemløs.**

*Emil Bønnelycke (1893-1953). Dansk forfatter. Bragte ekspressionismen ind i dansk lyrik med sine futuristisk inspirerede digtsamlinger. Bønnelycke dyrkede storbyen, fart og teknik og så det smukke I hverdagskendte ting. Han udfordrede de klassiske skønhedsidealer og forsøgte at få folk til at se det smukke i det der var omkring dem.**http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-plus/temaer/byen-1/ billeder-og-litteratur/emil-boennelycke-raadhuspladsen/

INDHOLD ............................ INDLEDNING s.1 ................................................................................................................ Danmarkspladsen

Projektets udfoldelse

FØRSTE DEL: PROJEKTETS AFSÆT s. 8 ................................................................................................................ Cityringen og København Rådhuspladsens metrostationsforplads Pladsens historie, foranderlighed og arkitekt- og idekonkurrencer

ANDEN DEL: ANALYSE s. 24 ................................................................................................................ Pladsens identitet

Bykonteksten Placeringen Indskrivning i den nære kontekst Byrum med relation til Rådhuspladsen Skalastudie Rum, struktur, skala og arkitektur Funktioner Flow Ophold Overgange og afgrænsninger Historiske referencer

TREDJE DEL: KONCEPT, DESIGN OG STRATEGI s. 78 ................................................................................................................ Hovedgreb - Danmarkspladsen Pladsens koncepter TilhĂ¸rsforhold Strategier Metrostationen

AFSLUTNING s. 98 ................................................................................................................ Afrunding

Kildehenvisninger CV

Diagrammet viser det område, Metroselskabet berører ifm. Rådhuspladsens metrostation.

Afgangsprojektets vision er at tage fat i hele Rådhuspladsen og forene funktion, æstetik og rum.

Visualiseringer af Metroselskabets bud på Rådhuspladsens stationsforplads.

DANMARKSPLADSEN

............................................ Danmarks største og vigtigste plads, Rådhuspladsen, skal have en metrostation. Det har endnu engang pustet liv i debatten om hvordan den 29.300 kvadratmeter store plads skal se ud og fungere. Siden Martin Nyrop tegnede Københavns Rådhus og Rådhuspladsen, der blev anlagt fra 1894 til 1905, har byrummet været omdiskuteret og tranformeret et utal af gange. Flere arkitekt- og idekonkurrencer har været udskrevet, men i dag mere end 100 år efter pladsens anlæggelse, fungerer byrummet stadig ikke optimalt. Rådhuspladens metrostation vil ændre byrummet radikalt. Der vil myldre folk op fra undergrunden og et nyt flow vil opstå. Efter Metroselskabets arkitekter i 2011 kom med planen for Rådhuspladsens metrostation, har protesterne været mange. Kritikken har i høj grad været rettet mod den manglende helhedsplan for byrummet. En nødvendighed hvis Rådhuspladsen skal have et arkitektonisk, vellykket resultat. »Man kan ikke tillade sig at omgås byens største og meget betydende plads på den måde.« Jens Kvorning, professor i byplanlægning.* »Man er nødt til at tage stilling til, hvad der skal ske med resten af byrummet.« Karen Sejr Petersen, tidligere formand for Danske Landskabsarkitekter.** »Efter at have mishandlet pladsen i så mange år skylder vi københavnerne at gøre det ordentligt. Nu skal vi tænke Rådhuspladsen sammen på én gang og ikke delt op i små matrikler.« Jacob Lange, formand for Foreningen Hovedstadens Forskønnelse.***

“

Metroselskabet og Københavns Kommune har til opgave at integrere den kommende metrostation på Rådhuspladsen. En interessant, men svær opgave rent arkitektonisk. En ny plan for byrummet skal udarbejdes, hvis metrostationen skal give noget tilbage til Rådhuspladsen – og helst mere end den tager. En opgave Metroselskabet ikke mener, at de har ansvaret for, hvorfor de kun tager sig af den del af pladsen, der ligger oven på stationen.**** Afgangsprojektet stiller spørgsmålstegn ved det nuværende skitseforslag til Rådhuspladsens metrostation og forplads. Gennem opgaven klargøres det, hvad der forventes af pladsen - hvad pladsen skal kunne bruges til samt hvordan byrummet, i samspil med metroen, kan formidle den store fortælling om ”Danmarkspladsen”. Det er projektets mål at give et bud på en helhedsplan for Rådhuspladsen, hvor funktion, æstetik og rum – plads og station forenes til et hele.

* Faber, Kim - Rådhuspladsen fungerede heller ikke for 100 år siden. I: Politiken, kultur. 14. maj 2011. ** Vuorela, Mikkel - Arkitekter: Planer for Rådhuspladsen er lappeløsninger. I: Politiken, kultur, arkitektur. 17. jun 2013. *** Vuorela, Mikkel - Arkitekter: Planer for Rådhuspladsen er lappeløsninger. I: Politiken, kultur, arkitektur. 17. jun 2013. **** Faber, Kim - Rådhuspladsen fungerede heller ikke for 100 år siden. I: Politiken, kultur. 14. maj 2011.

Projektets udfoldelse ............................................ Fra projektets start var rammen omkring projektet sat; Rådhuspladsen og den nye metrostation skulle forenes til et hele. Rådhuspladsen, herunder metrostationen, skulle indlæses i konteksten. Projektets intention har været at kvalificere et bud på en alternativ løsning til den plan over Rådhuspladsen, som Metroselskabet er kommet med. At indtænke hele Rådhuspladsen i en større sammenhæng og ikke blot tage fat i den del af pladsen, der ligger oven på den kommende metrostation. Opgaven har udfoldet sig i tre skalaer: Den store skala (bykontekst), mellemskalaen (Rådhuspladsens nære kontekst) og den lille skala (Rådhuspladsen) på tre niveauer (analyse, koncept og design). Ved at veksle mellem skalaerne på tre niveauer er projektet drevet fremad fra analyse til koncept og fra koncept til design. Redegørelsen gennemgås i tre dele: Første del: Her introduceres grundlaget for opgaven, og læseren informeres kort om den nye Cityring, Rådhuspladsens metrostationsforplads og Rådhuspladsens historie (herunder eksempler på pladsens udformninger og mange arkitekt- og idekonkurrencer.) Anden del: Afsnittet er bygget op omkring en indflyvning over Rådhuspladsen, hvor de vigtigste analyser og betragtninger, i de tre ovennævnte skalaer, gennemgås. Analyserne er udgangspunktet og afsættet for projektets koncept og design. Tredje del: Den sidste del gennemgår projektets koncepter/designparametre. Strategierne for området omkring Danmarkspladsen vises og tankerne om pladsens (igangværende) design fremlægges. De viste tegninger i redegørelsen vil fortsat blive bearbejdet, hvorfor de endelige planer, snit og rumlige illustrationer vil blive præsenteret til den endelige kritik.

“Sletten” - de store vidder “Rådhuspladsen” inden rådhuset blev opført. Hovedbrandstationen ses i baggrunden (foto fra 1893, Københavns Museum)

Kontekstmodel - RĂĽdhuspladsen i den kĂ¸benhavnske bykontekst.

første del: Projektets AFSÆT: Cityringen og København Rådhuspladsens metrostationsforplads Pladsens historie, foranderlighed og arkitekt- og idekonkurrencer

Vesterbro/ Kgs. Enghave

Met

Enghave Plads

Frederiksberg

Frederiksberg Allé

Frederiksberg

Brønshøj/ Husum

Aksel Møllers Have

Nuuks Plads

Nørrebros Runddel

Nørrebro

Bispebjerg

Skjolds Plads

Vibenshus Runddel

Kongens Nytorv

Valby

Poul Henningsens Plads

Trianglen

Østerport

Marmorkirken

Gl. Strand

Rådhuspladsen

København H

slin

r vn dha jen

Østerbro Cityringen

Nørrebro

Vanløse Indre By Rådhuspladsen

Amager Øst

Amager Vest rolin jerne

24 min

Kastellet

Rosenborg Slot Frederiks Kirke Amalienborg

Rundetaarn Kgs. Nytorv

Christiansborg Rådhuspladsen Christiania Vor Frelsers Kirke Tivoli

Indre By 1:35.000

CITYRINGEN OG BYEN

............................................ Hovedstadens nye metrolinje, Cityringen, binder Indre By, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Frederiksberg tættere sammen. Cityringen består af 17 stationer - markeret på planen til venstre. De nye stationers forventede aktivitet kan ses på diagrammet nederst på venstre side. I følge Metroselskabet forventes Københavns Hovedbanegård og Kongens Nytorv at blive klart de største stationer med hhv. 45.300 - og 39.900 påstigere pr. hverdagsdøgn. Rådhuspladsens metrostation ligger mellem de to store stationer, og her forventes dagligt 9.800 påstigere og et samlet passagerflow på omk. det dobbelte - altså 19.600 passagerer pr. hverdagsdøgn.* Med Cityringen vil det være lettere og hurtigere at komme rundt i byen, hvor hele turen rundt i metroringen vil tage 24 min, hvilket vil sige at den længste tur fra et sted i byen til et andet, vil tage 12 min. Herudover er metroen den mest miljøvenlige transportform i hovedstaden efter cyklen.** Tegningen ovenfor refererer til Indre By; den bydel Rådhuspladsen er en del af. Indre By er den ældste del af København og rummer store kulturskatte og attraktioner fra slotsanlægget Amalienborg til fristaden Christiania.

* Metroselskabets hjemmeside, Prognose for passagertal. Besøgt [31.05.15] URL: http://www.m.dk/#!/om+metroen/metrobyggeriet/ om+cityringen/passagertal ** Metroselskabets hjemmeside, Facts om metroen: besøgt [31.05.15] URL: http://www.m.dk/#!/om+metroen/facts+om+metroen

RÅDHUSPLADSEN VS. STATIONSFORPLADSEN

............................................

Metroselskabet, Københavns Kommune og byens lokaludvalg inviterede i 2010 til borgerdialog ved et arrangement kaldet ”Åben tegnestue”, efter man i 2008 havde besluttet at anlægge Cityringen i København. Her kunne byens borgere give udtryk for deres forventninger til den kommende metrostation i deres nabolag. 4500 københavnere benyttede sig af tilbuddet og kom i dialog med Metroselskabets landskabsarkitekter. Et suverænt tiltag hvor byens borgere kunne være blevet en del af designprocessen. Det ressourcekrævende arrangement endte med konklusionen; ”mere af samme slags” - trods borgernes utallige forslag med fokus på at skabe “hele byrum”.* ”Det kom frem, at der er ønske om at bevare Rådhuspladsen som den store nationale plads, hvor mange mennesker kan samles, deltage i store arrangementer og fejre nationale begivenheder. Samtidig er der også ønsker om, at pladsen skal indbyde til, at man slår sig ned og måske nyder en kop kaffe, mens man betragter det pulserende liv og bygningerne, der omkranser pladsen. På borgerdialogmøderne blev der fremført mange ønsker om at tilføre de fremtidige stationsbyrum lokal identitet og byliv.”** På Metroselskabets plan til højre ses Rådhuspladsens metrostationsforplads. Hvor de andre metrostationer i Indre By bevidst bliver designet mindre synligt, skal tre trapper skyde i vejret på Rådhuspladsen og fungere som siddetribuner. Samtidig skal en gruppe træer bag metrostationen markere sig landskabeligt ved at være placeret på en bakke. Afgangsprojektet vil respektere metrostationens placering på Rådhuspladsen og de krav der stilles til funktionaliteten. Der sættes spørgsmålstegn ved selve designet og det undersøges, om der ikke findes alternative løsningsforslag til Metroselskabets bud på stationsforpladsen.

* Hjemmeside: “Cityringen - Åben tegnestue”. 2010. Besøgt [31.05.15] URL: http://byrum.m.dk/tegnestue-indre-by/raadhuspladsen/comment-page-1#comment-197raadhuspladsen/comment-page-1#comment-197 ** Rådhuspladsen Metrostationforplads, lokalplan nr. 480, Københavns Kommune, 2012, s. 6.

Metroselskabets bud på Rådhuspladsens stationsforplads. Metronedgangen “spiser” hjørnet af den eksisterende skål på Rådhuspladsen.

6 10

4 7

2 Nutidig plan med det gamle voldanlæg indtegnet 1:30.000

Vesterports ravelin

Bymur Ve ste rg

Rådhuspladsen

ule va

Schacks Bastion

Rådhuspladsen

els træ de

Ve str e

rog

rb ste Ve

s rik

e ed Ve Fr ste rvo ldg ad e

Nulsten e ad

r be

Halmtorvet

Nulsten Middelalderens Vesterport Planudsnit 1:5.000 ro-

rb ste Ve ade g

Ve str e

Vesterports ravelin

erg

rv Fa

Stubmølle Bo

ule va

Gyldenløves Bastion

Voldanlægget ved Vesterport i 1600-tallet Planudsnit 1:5.000

Lucie Mølle set mod Kalvebodstrand, maleri af L. Prange, 1880

RÅDHUSPLADSENS HISTORIE I KORTE TRÆK

............................................

Placeringen af middelalderens bymur i forhold til byen er afgørende for den plads, vi i dag kalder for Rådhuspladsen. Pladsen har ændret karakter og betydning et utal af gange, hvorfor tidslinjen på de følgende sider skal give et overblik over de vigtigste, historiske begivenheder. 1100

Placering og udstrækning af den lille handelsplads Havn. I midten af 1100-tallet befæster roskildebispen Absalon byen med en jordvold.

1400

Jordvolden bliver i den sene middelalder afløst af et murværk. I midten af 1400-tallet overgår København fra at være under bispen til at være underlagt kongemagten.

1600

I starten af 1600-tallet begynder Christian IV en udbygning af hele voldforløbet med bastioner og kurtiner. Byens arealer udvides. Voldene står fuldt udbyggede i 1648.

1667-70

Gyldenløves Bastion anlægges nord for Vesterport og den eksisterende vold forlægges. Halmtorvet opstår (se planudsnit 1:5000).

1669

På Gyldenløves Bastion bliver der opført en stubmølle, i folkemunde kaldet Lucie Mølle. Møllen placeres, hvor Rådhuset står i dag.

1728

Efter den store brand i 1728 bliver det integrerende led i bybilledet, Strøget, en realitet.

1807

Københavns bombardement. Befæstningen svigter og fæstningsværkerne generer efterhånden byudviklingen og sundheden i byen.

1856-58

Byportene sløjfes - Vesterport i 1857.

1866

En bred dæmning anlægges og forbinder Frederiksberggade med Vesterbrogade.

1872

Den første bygning på det frigivne voldterræn bliver Industriforeningens bygning, tegnet af Vilhelm Klein og bygget i anledning af industriudstillingen i 1872.

1885

Vestervold sløjfes og det bestemmes at Vestre Boulevard (H.C. Andersens Boulevard) skal løbe parallelt med Vester Voldgade.

1888

Industriudstillingen i 1888 har Martin Nyrops pavillon i træ som hovedattraktion.

Halmtorvet med den invendige side af volden og Vesterport. Maleri fra Bymuseet, 1842

Vesterport under nedbrydningen med indgangen til Strøget i baggrunden. Maleri af Heinrich Hansen, 1857

I baggrunden Gyldenløves Bastion med industriudstillingens pavilloner. I forgrunden dæmningen, Vesterbros Passage og Industriforeningens bygning tegnet af Vilhelm Klein. Billede efter en tegning på Øregaard 1872.

1892-93

Helmerhus, også kaldet Utrecht-bygningen opføres. Tegnet af Knud Arne Petersen og Henrik Hagemann.

1892-1905

Københavns nye Rådhus og en forsænkning på pladsen foran Rådhuset (i folkemunde kaldet Muslingeskallen) opføres, tegnet af arkitekten Martin Nyrop, efter vundet arkitektkonkurrence.

1901

Vilhelm Fischer tegner bygningen Bristol, nu Absalons Gård, på hjørnet mellem Vestergade og Rådhuspladsen.

1910

Palace Hotel tegnet af arkitekten Anton Rosen står færdigbygget.

1911

Hovedbanegården står færdig og er en katedral for mobilitet, fremdrift og fremtidstro. Banegården blev tegnet af statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck.

1912

Politikens Hus opføres og er en markering af den fjerde statsmagts stigende betydning i den demokratiske orden.

1930

Richshuset og Dagmarhuset bygges i 1930’erne og viser funktionalismens indtræden på Rådhuspladsen.

1931

Den første lysreklame opsættes på Rådhuspladsen.

1942

Fritz Schlegels vinder idekonkurrence om en ny tidssvarende benyttelse og æstetisk tiltalende udformning af Rådhuspladsen. Forslaget var for dyrt til at blive ført ud i livet.

1943

Rådhuspladsen bliver transformeret til betonbunkers under besættelsen og Martin Nyrops “Muslingeskal” foran Rådhuset fjernes med beskyttelsesrummene i 1947.

1955

Vestre Boulevard udvides og bliver omdøbt til H.C. Andersens Boulevard i anledning af forfatterens 150-års fødselsdag.

1978

Industriforeningens bygning rives ned og afløses af Industriens Hus.

1996

Rådhuspladsen bliver omlagt, da København er Kulturby ‘96. Vesterbrogade fjernes fra Rådhuspladsen og en ny, modernistisk busterminal bygges. Terminalen, tegnet af KHR arkitekter under ledelse af Svend Axelsson.

2010

Rådhuspladsens metrobyggeri påbegyndes samtidig med at busterminalen fra ‘96 fjernes. Industriens Hus ombygges og forhøjes af tegnestuen Transform.

2019

Rådhuspladsens metrostation skal stå færdig i juli 2019.

* Selskabet for Københavns Histories hjemmeside. Besøgt [31.05.15] URL: http://kobenhavnshistorie.dk/bog/kko/r/kko_r-11. html

Rådhuspladsens omskiftelighed 1898 - Haveanlæg på den nordvestlige del af Rådhuspladsen. 1920 - Rådhuspladsen bliver gennemskåret på kryds og tværs af sporvogne og omringet af busser og privatbilisme. 17

Rådhuspladsens omskiftelighed 1944 - Betonbunkers præger Rådhuspladsen under besættelsen. 1960 - Vesterbros Passage deler Rådhuspladsen i to. Træer strammer pladsens kanter op. * Alle fotogrfier er fra Københavns Museums billedarkiv - Besøgt [31.05.15] URL: http://www. copenhagen.dk/dk/samlinger/billedarkiv

Rådhuspladsens FORANDERLIGHED - HISTORISKE ARKITEKTKONKURRENCER

1. Martin Nyrops rådhusskitse fra 1889. Bemærk bygningen foran Vartov - denne blev aldrig bygget, men skulle have været et bibliotek.* 2. Monumentalt forslag til omordning af Rådhuspladsen (omk. 1890).* 3. Vinderforslag af idekonkurrence i 1942. Arkitekten Fritz Schlegel stod bag planen, der forlænger Rådhupladsen mod vesterbro, foran Tivolis hovedindgang.* * Lebech, Mogens - Rådhuspladsen som den blev til, og som den kunne være blevet. København: Dagbladet Politiken, 1948, s. 21, 24 og 28.

Rådhuspladsens FORANDERLIGHED - POLITIKENS IDEKONKURRENCE I 2012 4. Præmieret forslag: Fortætning omkring Rådhuspladsen.* 5. Forslag: Ved at lægge en bølgende grøn promenade ovenpå pladsen skaber man et nyt niveau og dramatiske indramninger af pladsens bygninger.* 6. Præmieret forslag af Schønherr Landskabsarkitekter - en ny type urbant landskab.* * Boesen, Steffen, Politikens hjemmeside - Fotos: Rådhuspladsen i fremtiden. besøgt [31.05.15] URL: http://politiken.dk/fotografier/nyhedsfoto/ECE1636754/fotos-raadhuspladsen-i-fremtiden/ 20

Industriens Hus

H.C. Andersen Slottet

Tivoli

Københavns Rådhus

Palace Hotel

Metropol

Frederiksberggade

Absalons Gård

Vester Voldgade

Richshuset

Vestergade

Politikens Hus

Utrecht-bygningen

HT-busterminalen (eksisterer ikke lĂŚngere)

Dagmarhuset

Jernbanegade

Nye Danskes hus

Vesterbrogade

H.C. Andersens Boulevard

Panorama: RĂĽdhuspladsen og de omkringliggende bygninger

ANDEN Del: analyse Pladsens identitet Bykonteksten Placeringen Indskrivning i den nære kontekst Byrum med relation til Rådhuspladsen Skalastudie Rum, struktur, skala og arkitektur Funktioner Flow Ophold Overgange og afgrænsninger Historiske referencer

Danmarkspladsen - her samles nationen i glĂŚde og sorg.*.

* Billeder fra AOKs hjemmeside. BesĂ¸gt [31.05.15] URL: http://www.aok.dk/byliv/raadhuspladsens-historie-i-billeder-fra-kongelige-til-x-factor

IDENTITET

............................................ Rådhuspladsen er på mange måder et paradoks. Den er på den ene side byens centrum og på den anden side et transitrum; et område, der passeres på fodgængerens, cyklistens og bilistens vej fra en del af byen til en anden. “Den signalerer et sprudlende liv, diffusitet og tomhed. Fællesskab og ensomhed. Offentlighed og marginalitet. Repræsentation og forladthed.”* I hverdagen, når pladsen ligger øde hen, kan den forstås som terrain vague, tømt for identitet og som non-place, da den udelukkende bruges infrastrukturelt. Rådhuspladsen er et af de vigtigste knudepunkter i byens kollektive trafik og med den kommende metrostation vil pladsens infrastruturelle betydning kun vokse. Nytårsaften og ved særlige lejligheder forvandles Rådhuspladsen til en festplads, hvor folket strømmer til pladsen for at skyde fyrværkeri af, se “alle de andre” og skåle med hinanden. Ved sportslige, nationale sejre bliver pladsen også en festplads; en bastion mod resten af verden. Virtuelt er Rådhuspladsen også af medierne blevet et samlingssted - en dyrkelse af danskheden. Det ses og høres ved mediernes brug af rådhusklokkerne i radioavisen kl. 12 og ved bl.a. at vise Rådhuspladsen og Rådhusuret i TV kl. 24.00 nytårsaften. “Den er et rumligt og rummeligt ikon for en mytificeret danskhed. Den er et betydningstynget sted. Den er alles plads. Der er trængsel om ordet på Rådhuspladsen. Den er den danske plads.”** Danskernes nationale plads bruges ikke kun ved glædelige begivenheder, men også til protester, udstillinger og demonstrationer. De seneste store begivenheder var da en gruppe fredsaktivister slog ring om Rådhuspladsen i København for at markere modstanden mod terrorangrebene i København 14. og 15. februar 2015 og fejringen af Dronning Margrethes 75 års fødselsdag.

*Weber, Ulla - Rådhuspladsen et forsvindingsnummer - om byen som kulisse og scene, Center for tværfaglige studier, København, 1999, s. 3. **Weber, Ulla - Rådhuspladsen et forsvindingsnummer - om byen som kulisse og scene, Center for tværfaglige studier, København, 1999, s. 4.

Bebyggelsesstruktur 1:20.000

Tivoli 1:15.000

Københavns Hovedbanegård 1:15.000

Københavns Rådhus 1:15.000

BYSTRUKTUR

............................................ Rådhuspladsen ligger omgivet af forskellige bygningsstrukturer. På det ene led er pladsen det store mellemrum mellem en række karrébebyggelser og på det andet led er Rådhuspladsen omgivet af strukturer, der skaber differentierede, rumlige oplevelser i byen. Den største bebyggelsesstruktur er middelalderbyen, som også er den ældste del af København. Strukturen kranser op til Rådhuspladen og definerer pladsens nordlige afgrænsning. Adskillige huse er gennem historien brændt ned i denne del af byen, men den middelalderlige bygningsstruktur er bevaret. Her ligger husene tæt og gaderne snor sig gennem bymidten. Tivoli ligger ved siden af Industriens Hus og støder op til Rådhuspladsens sydlige kant. Forlystelsesparken er en af verdens ældste og er tilgængelig mod betaling. Her er det ikke bygningsstrukturen der dominerer, men det indrammede landskab, hvori små pavilloner er placeret. Tivoli er ét af de områder, der huser historien om det befæstede København, hvilket parkens topografi (Tivoli -søen) vidner om. Københavns hovedbanegård en selvstændig bygningsstuktur - et punkt i byen. Banegården er en offentlig bygning, der skal kunne håndtere et enormt menneskeflow, hvilket bygningens indre (Nolli kortet) afspejler. Københavns Hovedbanegård er transittens rum; en bygning der forbindes med rejse, afsked og ankomst. En vigtig bygning, da det er herfra København forbindes med resten af landet og verden. Rådhuset, der hæver sig over Rådhuspladsen har en regulær stuktur set udefra. På Nolli kortet ses det hvorledes Rådhuset åbnes op mod Rådhuspladsen, mens den del der peger væk fra pladsen er lukket for offentligheden. Den offentlige, gemte Rådhushave, i midten af byggeriet gør det muligt at slå genvej gennem bygningsvolumenet. Københavns Rådhus er en attraktion og tiltrækker mange besøgende.

Fredensgade Øster Søgade H.C. Andersens Boulevard Nørre Søgade Nørre Voldgade

Holmens Kanal

Vester Voldgade Gammel Kongevej Christians Brygge Vesterbrogade

Kalvebod Brygge

Primære veje 1:20.00

FLOW, BILISME, CYKLISME

............................................ På illustrationen til venstre ses de primære trafikhovedårer og veje omkring Rådhuspladsen. Den 6-sporede H.C. Andersens Boulevard, der definerer Rådhuspladsens vestlige kant, er klart den største og mest trafikerede. En trafiktælling lavet af Københavns Kommune viser at der en hverdag i september 2014 blev optalt 51.100 køretøjer på et døgn. Til sammenligning blev der på Vesterbrogade optalt 9.100 køretøjer.* Cykelstierne omkring Rådhuspladsen følger vejene på illustrationen og her blev der på et døgn optalt 26.300 cyklister på H. C. Andersens Boulevard og 9.000 cyklister på Vesterbrogade.* Værd at bemærke er det, at området omkring Rådhuspladsen har en letopfattelig, enkel gadestruktur. Pladsen er omgivet af vejbaner på tre ud af pladsens fire sider (H. C. Andersens Boulevard, Vester Voldgade og den tværgående busgade i den modsatte ende af rådhuset). Vester Voldgade, der løber parrallelt med H. C. Andersens Boulevard, er midlertidigt spærret for biltrafik pga. metrobyggeriet, men er ellers også tungt trafikeret. Debatten om hvorvidt Vester Voldgade skal lukkes for biltrafik eller ej, har været oppe at vende i medierne og politisk flere gange. På nuværende tidspunkt ser det ud til at biltrafikken vender tilbage til gaden, når metrostationen står færdig i juli 2019. Det er næppe en mulighed at lukke H. C. Andersens Boulevard for biltrafik, da det er en af Københavns vigtigste trafikårer (og det vil også være alt for dyrt at grave vejen ned). Denne benzinflod af en boulevard er samtidig en del af Rådhuspladsens identitet og understreger urbaniteten - midtbyens pulserende liv. Til gengæld er det en mulighed at lukke Vester Voldgade for biltrafik, så Rådhuspladsen kan få en rolig ryg i solen. Trafikken omkring Rådhuspladsen er ikke brudt sammen efter den midlertidige lukning af gaden - et bevis på, at en lukning af gaden godt kan lade sig gøre.

* Københavns Kommune, Trafikoptælling, Teknik og Miljøforvaltningen, Center for Trafik og Byliv, Tællested: 883, Tirsdag d. 23. sep. 2014. Besøgt [31.05.15] URL: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_trafik/pdf/oABhlXph4q.pdf

2 7 7

1 4

Oprindelig kystlinie

4 6

3 1

Landskab 1:20.000

TERRÆN

............................................ På Rådhuspladsen kan man aflæse den oprindelige landskabsform. Terrænet flader jævnt fra nordvest mod sydøst – ned mod den ældste kystlinie (hvor brandstationen ligger i dag) og videre over det opfyldte terræn mod havnen. Landskabsformen har flere gange gennem historien været modificeret af volde og voldgrave. Sidste gang inden Rådhuspladsen blev anlagt, var med renæssancens “modernisering” af fortifikationerne. H. C. Ørstedsparken, den nordlige del af Tivoli og karréerne på begge sider af H.C. Andersens Boulevard forløber ad det tidligere vold(gravs)terræn. Vesterbrogade skyder sig ud fra Rådhuspladsen på langs af terrænfaldet mod kysten. Opgaven tager fat i fladen og arbejder med de eksisterende terræn omkring Rådhuspladsen.

Offentlig transport 1:20.00

Busstop Busruter Rådhuspladsens kommende metrostation

Taxiholdeplads Stoppested, turistbusser

Metrostationens placering 1:5.000

OFFENTLIG TRANSPORT

............................................ Rådhuspladsen er allerede i dag et trafikalt knudepunkt. Den offentlige transport - busserne og snart metroen (og førhen sporvognene) - er en del af pladsens identitet. Når Cityringen åbner i 2019 vil Rådhuspladsens infrastrukturelle betydning blot blive større. Til venstre ses en plan over jernbanen, de primære busruter og Cityringen i forhold til Rådhuspladsen. Den nordlige ende af pladsen (modsat Rådhuset) er i dag en busgade, der indtil metrobyggeriet satte igang var udstyret med fire spor. I dag er busgaden to-sporet, og det er planen at gaden skal forblive indsnævret efter metroafspærringen flyttes.* Jernbanen har ikke direkte kontakt til Rådhuspladsen, men ligger tæt på pladsen. Det ses ofte hvordan turister tager gåturen fra Hovedbanegården via Vesterbrogade til Rådhuspladsen, for at se Københavns Rådhus og Rådhuspladsen. Cityringen vil gøre det endnu lettere for de rejsende at komme rundt i byen til centrale lokaliteter - heribladet Rådhuspladsen. Færre vil måske tage gåturen fra eksempelvis Københavns Hovedbanegård til Rådhuspladsen, da Cityringen hurtigt og effektivt kan transportere dem under jorden til lokaliteten. Er det muligt at trække en arkitektonisk oplevelse med ned under jorden, så byen stadig opleves, men måske fra et nyt perspektiv?

* Københavns Kommune - “Rådhuspladsen Metrostationsplads”, lokalplan 480, 19. december 2012, s.7

ARKITEKTUR SOM BINDELED

............................................ Med den nye metroring vil byens metrobrugere og turister opleve et fragmenteret København. Rejsende vil blive transporteret under jorden og poppe op på centrale lokaliteter i hovedstaden – bl.a. på Rådhuspladsen. Metrostationen kobler mennesker, tid og sted. I vores navigation mellem undergrund og by, har vi derfor fysisk såvel som mentalt brug for steder, vi husker. Steder med stærke arkitektoniske og/eller rumlige identiteter.*

Hvad nu hvis… … Skiltningen ikke var den primære måde at orientere sig på i stationsrummet? Hvis bykonteksten kunne trækkes ned på perronniveau og metropassageren ved ankomst kunne orientere sig via arkitekturen - visuelt eller rumligt?

* Juul-Sørensen, Nille & Larsen, Lotte Raabo - Arkitekturen - de dybe stationer i dagslys. København: Ørestadsselskabet, 2002, s. 4.

“

At trĂŚkke konteksten ned pĂĽ perronniveau.

Offentlig transport 1:20.00

FODGÆNGERE OG OPHOLD GADER, STRÆDER, PASSAGER, TORVE OG PLADSER

............................................

Illustrationen til venstre refererer til Københavns gågader, torve og pladser hvor fodgængerne den bløde trafik - er prioriteret højest. Strøget løber gennem Middelalderbyen og forbinder den ældste bydels torve og pladser. Den lange gågade munder ud i Vartov ved Rådhuspladsen, men som situationen er i dag, afskærer Vester Voldgade den direkte forbindelse til pladsen. Rådhuspladsen ligger derfor som en ø omringet af trafik. Strøgets og Vesterbrogades forbindelse til Rådhuspladsen må vige for biltrafikken. Det samme mønster ses i Strøget sydlige ende, hvor Kgs. Nytorv på samme måde omringes af biltrafik. Det daglige, kraftige fodgængerflow over Rådhuspladsen fra og mod Strøget er af Københavns Kommune en hverdag i juni 2014 optalt til 35.578 personer. Hvoraf flowet fra Rådhuspladsen mod Strøget er lidt større end i retningen mod Vesterbro.* Hvis Vester Voldgade lukkes for trafik styrkes forbindelsen mellem Rådhuspladsen og Strøget. Rådhuspladsen vil først og fremmest blive fodgængernes plads, hvor byrummet i dag domineres af biltrafikken. Danmarkspladsen vil knytte sig til Middelalderbyens kant, hvilket COBEs projekt på Nørreport Station også er et eksempel på. Tilknytningen har også en historisk reference i og med Halmtorvet (senere hen Rådhuspladsen/Vartov) altid har været en del af Middelalderbyens kant. Det er ikke kun den tværgående forbindelse mellem plads og strøg der vil styrkes. Ved en lukning af Vester Voldgade vil fodgængeren få fri adgang til havnefronten i øst og H. C. Ørstedsparken i vest. En ny rekreativ forbindelse i Indre By vil skabes.

* Københavns Kommune, Trafikoptælling, Teknik og Miljøforvaltningen, Center for Trafik og Byliv, Tællested: 883, Torsdag d. 26. jun. 2014. Besøgt [31.05.15] URL: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_trafik/pdf/fLHcqspnEA.pdf

Primære grønne og blå områder 1:20.00

GRØNNE OG BLÅ ELEMENTER

............................................ De grønne elementer omkring Rådhuspladsen består hovedsagligt af bytræer langs Vester Voldgade. Gaden har de seneste år gennemgået en stor forvandling og i lokalplanen for Rådhuspladsen beskrives det, hvorledes Vester Voldgade skal være en grøn og attraktiv forbindelse til havnefronten.* H. C. Andersens Boulevard var i Martin Nyrops tid tænkt som en parisisk, grøn boulevard, men domineres i dag af biltrafik og det grønne element er kun svagt repræsenteret. Fra Rådhuspladen er der visuel forbindelse til Tivoli, der i sommerhalvåret fremstår som en grøn væg fra Danmarkspladsen. Tivoli er kun tilgængelig mod betaling, hvorfor H.C. Ørstedsparken er det store, grønne (og blå) offentlige rum tættest på Rådhuspladsen - et rekreativt pusterum i bymidten. Havnefronten mod sydøst og Søerne mod nordvest repræsenterer de store, blå elementer; steder byens borgere ofte går ture, motionerer og opholder sig. Tivoli og H. C. Ørstedsparken rummer også blå elementer, der er historiske rester af det, der engang udgjorde Københavns voldanlæg. Forbindelsen på tværs af Rådhuspladsen, via Strøget og Vesterbrogade, er urban. Her er byens gulv, der udgør det primære landskab, hvor bytræet hist og her er repræsenteret. Vesterbrogade (Vesterbros Passage) har de seneste år været under en rivende udvikling med det formål at gøre gaden fodgængervenlig. Det har bl.a. betydet, at bytræet er kommet i fokus. Udover Vesterbros Passage gør Vartov, ved siden af Rådhuspladsen, sig bemærket ved sin lille lund af spinkle kirsebærtræer. Bilister og cyklister oplever Rådhuspladsen via H. C. Andersens Boulevard eller Vester Voldgade, hvor både grønne - og blå elementer er repræsenterede. Boulevarden og gaden forbinder Havnefronten og Søerne, der tilsammen danner en blå portal til Københavns centrum. En førhen smuk, grøn forbindelse mellem havnen og Søerne tydeliggjorde ankomsten til Indre By; En forbindelse projektet vil undersøge muligheden for at genetablere.

*Københavns Kommune, Lokalplan nr. 480 - Rådhuspladsen Metrostationsplads, København, 2012, s. 5.

100책rs regn 2060 1:10.00

0,05-0,1 m 0,1-0,2 m 0,2-0,5 m

KLIMATILPASNING

............................................ Områder hvor der sker en opstuvning af vand på terræn under en 100års regnhændelse i 2060. Der er ikke taget højde for klimatilpasning, dvs. udbygning af kloakken, men alene etableret højvandspumper ved alle marine overløb pga. stigende niveau af havvand. Opstuvningen af vand kommer primært fra kloak, overfladeafstrømning af regnvand samt oversvømmelse af områder nær vandløb og søer. Enheden er meter vand på terræn.* Opgaven tager fat på håndteringen af regnvand på Rådhuspladsen.

*Københavns Kommune, Københavnerkortet, 100års regn 2060. Besøgt [31.05.15] URL: http://kbhkort.kk.dk/spatialmap?

Nikolaj Kirke

Christiansborg Slot

Vor Frelsers Kirke

Byens t책rne 1:20.00

BYENS TÅRNE

............................................ Rådhustårnet spiller en vigtig rolle i det københavnske bybillede. Det er et pejlemærke i byen og markerer sig tydeligt ved sine 106,5 m. Tårnet har også en vigtig, symbolsk betydning. Det er eksempelvis som tidligere nævnt rådhusklokkerne, der ringer radioavisen ind kl 12.00 hver eneste dag. Tårnet er et symbol på danskheden, på sammenhold og mangfoldighed. På selve Rådhuspladsen har Rådhustårnet samt Palace hotellets -, Absalons Gårds - og Richshusets tårn også en vigtig skalamæssig betydning. Udover at være Københavns markører er de med til at understrege bygningsmassens skalamæssige ensartethed ved tårnenes vertikale sprængning af skalaen. Projektet vil forsøge at inkorporere Rådhustårnet som en aktiv medspiller i udviklingen af opgavens koncept og design.

Sankt Petri Kirke

Vor Frue Kirke

Absalons Gård

Palace Hotel

Københavns Rådhus

1. Tårne ved Rådhuspladsen fra højre: Absalons Gård, Palace Hotel og Københavns Rådhus. 2. Richshusets tårn. 3. Tietgensgade/Bernstorffsgade m. Tivoli i forgrunden. 4. Ankomst til Rådhuspladsen fra Vester Voldgade. 5. Vester Voldgade ved Nationalmuseet. 6. Ankomst til Bernstorffsgade fra Hovedbanegården.

Byens monumenter 1:20.00

BYENS MONUMENTER, MINDESMÆRKER OG MØDESTEDER ............................................ I Københavns bymidte findes en række monumenter. Monumenterne er af forskellig karakter og fortæller hovedstadens historier, fremhæver vigtige personligheder eller udsmykker byrum og er mødesteder i byen. På og omkring Rådhuspladsen findes fem markører, der gør sig særligt bemærket i byrummet (billederne 1, 2, 3, 4 & 5 ovenfor). Det ses bl.a. hvordan besøgende interagerer med statuen af H. C. Andersen (besøgende bliver fotograferet med statuen) og hvordan voksne læner sig op ad Dragespringvandet, mens børn leger i og omkring fontænen. Billederne 6, 7, 8, 9 & 10 er eksempler på nogle af byens kendte monumenter, statuer og fontæner i nærheden af Rådhuspladsen. Dragespringvandet havde originalt et ydre bassin med granitkant, men dette blev fjernet i 1954, da Vestre Boulevard blev udvidet og ændrede navn til H.C. Andersens Boulevard.** En overvejelse går på om springvandet skal have sit ydre bassin tilbage, så det igen kan spille en vigtig rolle på Rådhuspladsen. 1. Landsoldaten og den lille hornblæser (1899) af H.P. Pedersen-Dan. Bronze-monument over de Slesvigske krige. 2. H.C. Andersen bronze statue (1965) af Henry Luckow-Nielsen. 3. Nulpunktsten i granit, Vesterport (1925) af P.V. Jensen-Klint. 4. Lurblæserne (1914) af Siegfried Wagner. Bronze-monument med teglsøjle. 5. Dragespringvandet (1923) af Thorvald Bindesbøll og Joakim Skovgaard. Fontænen er af bronze og granit. 6. Caritasbrønden. Københavns ældste springvand fra 1608. Findes på Gammeltorv ved Strøget. 7. Rytterstatue af biskop Absalon (1902) af Vilhelm Bissen. Statuen står på Højbro Plads ved siden af Strøget. 8. Frihedsstøtten (1788). 20 m høj obelisk på Vesterbrogade ved Hovedbanegården. 9. Dantesøjlen (1924) af Einar U. Frank. Mindesøjle på H.C. Andersens Boulevard. 10. Storkespringvandet (1894) af Vilhelm Bissen efter tegning af professor og maler Edvard Petersen. Findes på Amagertorv, som er en del af Strøget. * Københavns Kommunes hjemmeside - monumenter og kunst i byen, Besøgt [31.05.15] URL: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_monumenter/index_ny.asp?mode=newmap ** Visit Copenhagens hjemmeside, Dragespringvandet, Besøgt [31.05.15] URL: http://www.visitcopenhagen.dk/da/copenhagen/dragespringvandet-gdk410602

1 4 3

5 2

Dragespringvandet set i sammenhæng med Rådhuspladsen*

Dragespringvandet med sit ydre bassin på Rådhuspladsen*

Dragespringvandet er opholdssted på Rådhuspladsen*

*Københavns Museums hjemmeside - Dragespringvandet omk. 1912. Besøgt [31.05.15] URL: http://vaeggen.copenhagen.dk/media/70647

Hvad nu hvis… … Dragesprigvandet fik reetableret sit oprindelige ydre bassin? Hvis springvandet fik sin stemme tilbage og blev et betydende punkt på Rådhuspladsen. Dragespringvandet; et springvand der appellerer til ophold og leg.

“

RĂĽdhuspladsen mellem to stĂŚrke kvarterer.

TILHØRSFORHOLD

............................................ Gennem historien går Rådhuspladsen fra at være en integrerende del af Middelalderbyen til at være en modstand. I dag ligger den som en ø - et svagt terræn - omgivet af trafik mellem to stærke kvarterer. En slags ingenmandsland. Opgaven tager fat på problematikken og kommer med et bud på en løsning i koncept- og designdelen.

gad e

H. C. Bo And ule ers var en d s

Ve ste r

Vo ld

et Strøg

Skt. Jørgens Sø

Rådhuspladsen

ade rog b r te Ves

Tivoli Københavns Hovedbanegård

Havnefronten

Metropolzonen og Middelalderbyen 1:6.000

Indre By Middelalderbyen

Metropolzonen Vesterbro

METROPOLZONEN OG MIDDELALDERBYEN

............................................

Rådhuspladsen ligger i Indre by med tæt kontakt til Vesterbro og er en del af Metropolzonen. En zone, der skal styrke byens dynamiske centrum og sætte København på verdenskortet. Området strækker sig fra Havnefronten i øst til Skt. Jørgens Sø i vest og fra Hovedbanegården i syd til Rådhuspladsen i nord. Inden for zonen har Københavns Kommune sat en række projekter i gang – herunder Rådhuspladsens metrostation – der skal styrke byens centrum og gøre zonen mere attraktiv for fodgængere: Målet med de kommende kommunale Metropolzoneprojekter er at skabe større kvalitet i byrummene. Der skal skabes bedre sammenhæng for de bløde trafikanter på vej til og igennem området, og der skal skabes byrum med bedre mulighed for ophold.* Middelalderbyen er i høj grad fodgængernes domæne og med Københavns Kommunes indsats om at gøre Metropolzonen mere attraktiv for bløde trafikanter, bliver Rådhuspladsen et endnu vigtigere bindeled mellem zonerne, end den er i dag. Hvor Middelalderbyen er det kommercielle centrum med tøjbutikker og spisesteder, er Vesterbro spækket med kulturelle institutioner såsom: Paladsbiograferne, Vega, Øksnehallen, DGI-byen (...). Opgavens analyser i mellemskalaen tager afsæt i krydset, der er markeret på planen til venstre. Et kryds, hvor Danmarkspladsen er centret - skæringspunktet - mellem de to vigtige forbindelser i det indre København. På de følgende sider analyseres de to retninger og hvilke betydninger de har for Rådhuspladsen.

*Københavns Kommune, Lokalplan nr. 480 - Rådhuspladsens Metrostationsplads, København, 2012, s. 5.

Peb l

ing eS

Ørs ted

spa

rke

Jar m

er sP

lad

Sk t. J ø

rge n

Sta

ing

lad

550 m

400 m

200 m

............................................

H. C. ANDERSENS BOULEVARD & VESTER VOLDGADE

850 m

H. C. Andersens Boulevard og Vester Voldgade løber langs Danmarkspladsens langsider og strækker sig fra sydøst mod nordvest. De to strækninger er i Indre By markeret ved de blå portaler: mod Amager ligger Københavns Havn og mod Frederiksberg og Nørrebro ligger Søerne. H. C. Andersen Boulevard er klart den mest trafikerede vej og det er fra boulevarden de fleste bilister og cyklister vil passere Danmarkspladsen. Mellem de to veje er bebyggelsen præget af karréstrukturer, hvor pladsen skiller sig ud ved at være det store mellemrum. Udover Rådhuspladsen findes to mindre byrum på strækningen: Dantes Plads og Jarmers Plads. Dantes plads er et lille byrum med parkeringspladser, designet af COBE og GHB i 2011. Byrummet åbner sig mod Glyptoteket, der ligger på modsatte side af H. C. Andersens Boulevard. Jarmers plads er fortidens stemme: En lille, indhegnet ø omringet af trafik hvor ruinen af Jarmers Tårn står og vidner om at København har været en fæstningsby. Jarmers Plads fungerer ikke som plads, men kun rent infrastrukturelt.

H. C. Andersens Boulevard og Vester Voldgade er forbindelser der er prioriteret højt i Indre by. Så højt at de får lov til at afgrænse Danmarkspladsen på begge sider og derved hindre pladsen i at nå ud til facaderækkerne, Strøget og Vesterbrogade.

Rå

150 m = 11 sek. i bil 27 sek. på cykel 108 sek til fods

pla

nte s

Pla

i ol Tiv

Kø b

ha vn

av n

Ka lve b

Bry gg e

Rådhuspladsen i bykonteksten (i bil/påcykel). 1:5000

rb ste Ve

lto

e mm

torv Ny g o

sen

lad

p us

R책

300

200 m II

책rd eg

n Ba

la sp

orv elt Ax

Byrum i forbindelse med R책dhuspladsen (til fods). 1:5000

ro Pla

Højb

ytorv

Kgs. N

400 m

750 m

1.175 m

STRØGET OG VESTERBROGADE

............................................

I Indre By ligger gågaden Strøget. Strøget er en fællesbetegnelse for strækningen, der løber fra Kgs. Nytorv til Rådhuspladsen og er Københavns største shoppingstrøg. Strækningen rummer torve og pladser af forskellig karakter. Fortsættes Strøgets retning tværs over Rådhuspladsen (mod Vesterbro), ligger Axeltorv og Hovedbanegårdens forplads i forlængelse af gågaden på Vesterbrogade. Strækningen, der løber tværs over Danmarkspladsen har ét af de kraftigste fodgængerflow i Københavns centrum og med udviklingen af Metropolzonen som en fodgængervenlig zone, bliver forløbet mere attraktivt for byens borgere og besøgende. På de følgende sider vil byrummene på strækningen kort gennemgås og holdes op mod Rådhuspladsen. De udvalgte byrum er alle offentligt tilgængelige og definerer steder i byen. Steder som ofte vil opleves i relation til Rådhuspladsen.

Ind

Kgs. Nytorv

HĂ¸jbro Plads

Gammeltorv og Nytorv

Axeltorv II

BanegĂĽrdspladsen

Kongens Nytorv 1:4.000

Typologi

Torvets opbygning

Flow og ophold

“ØEN” KONGENS NYTORV - GENNEMGANGSRUM, OASE BETYDNING: NATIONAL

............................................

Kongens Nytorv er, som Rådhuspladsen, et byrum der opstod da Københavns voldforløb blev udvidet i 1600-tallet. Typologisk set er Kongens Nytorv en Ø, da torvet afgrænses og omringes af flersporede, trafikerede veje, ligesom Rådhuspladsen. Torvet har ingen ryg, hvor Rådhuset er Rådhuspladsens rygrad. Byrummets omkransende bygningsfacader åbnes mod torvet og definerer rummets kant. Krinsen af lindetræer spiller en vigtig rolle på stedet og introducerer mellemskalaen, hvor Rådhuspladsens skala ikke brydes ned af nogle elementer og derfor virker voldsomt stor og monumental.

Snit gennem Kongens Nytorv med Københavns Rådhus og Rådhushaven stiplet ind. 1:1.000

Højbro Plads 1:4.000

Typologi

Torvets opbygning

Flow og ophold

“HALVØEN” HØJBRO PLADS - OPHOLDSRUM BETYDNING: LOKAL

............................................ Højbro Plads opstod efter Københavnerbranden i 1795 og ligger i forlængelse af Amagertorv, der er en del af strøget og kendt for Storkespringvandet. Typologisk set er Højbro Plads en halvø. Pladsen hægter sig på Amagertorv, uden af blive en del af torvet og Strøget. Højbro Plads har sin egen identitet. Pladsen er aflang og ikke særlig bred, hvilket giver en intimitet og en overskuelighed. Det er en introvert plads, modsat Rådhuspladsen der er ekstrovert og rækker ud mod resten af byen.

Tværsnit gennem Højbro Plads med Rådhuspladsens tværsnit stiplet ind. 1:1.000

Gammeltorv og Nytorv 1:4.000

Typologi

Torvets opbygning

Flow og ophold

“DET VELDEFINEREDE BYRUM” GAMMELTORV OG NYTORV - OPHOLDS- OG GENNEMGANGSRUM BETYDNING: REGIONAL

............................................

Gammeltorv er det ældste torv i København og det menes at torvet er blevet grundlagt i forbindelse med Absalons byudvidelse i begyndelsen af 1200-tallet. Nytorv er kommet til i begyndelsen af 1600-tallet i forbindelse med en modernisering af det gamle Rådhus, der lå på pladsen. På Gammeltorv findes også Københavns ældste fontæne, Caritasbrønden, som både tiltrækker børn og voksne. Typologisk set er de to torve smeltet sammen til ét veldefineret, klassisk byrum, hvor de omkringliggende husfacader afgrænser og omslutter rummet. Selvom byrummet som Rådhuspladsen har veje på tre ud af fire sider, er trafikken meget begrænset og det er i første omgang fodgængernes byrum. Når vejret tillader det stilles caféborde og stole ud på torvene af de mange spisesteder der ligger i byrummets kant. Et træk, som kunne gøres efter på Rådhuspladsen, da kanten mod Vester Voldgade er fuld af spisesteder og caféer.

Snit gennem Nytorv med blik mod Gammeltorv. Rådhuspladsens tværsnit og pladsens skål er stiplet ind. 1:1.000

Axeltorv II 1:4.000

Typologi

Torvets opbygning

Flow og ophold

“HYBRIDEN” AXELTORV II - AKTIVITETS- OG OPHOLDSRUM BETYDNING: REGIONAL

............................................

Axeltorv II er et igangværende projekt, der skal erstatte det gamle Scala, der bl.a. bestod af restauranter og butikker samt en biograf. Lundgaard & Tranberg arkitekter står bag det nye projekt; en organisk bygning bestående af 5 tårne. Bygningen skal puste liv i området og skabe aktivitet ude som inde. Typologisk set bliver Axeltorv II en hybrid. Bygningen smelter sammen med landskabet. Torvet bliver en kombination af inde og ude med blandede programmer i flere etager. På samme måde kunne man forestille sig at Københavns Rådhus blev åbnet mere op for offentligheden og kom til at indeholde programmer, der var attraktive for byens borgere såvel som turister.

Snit gennem Axeltorv II (højeste tårn 61 m) med Rådhustårnet (105,6 m) stiplet ind. 1:1.000

Banegårdspladsen 1:4.000

Typologi

Torvets opbygning

Flow og ophold

“HULLET” BANEGÅRDSPLADSEN - GENNEMGANGSRUM BETYDNING: INGEN

............................................

Banegårdspladen blev til i forbindelse med Hovedbanegården i 1911, tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck. Banegårdspladsen er et non-place, da den udelukkende bruges infrastrukturelt. Typologisk set er det et ikke-eksisterende byrum, et negativt byrum - et hul hvor infrastrukturen og logistikken er i fokus. Med metrostationen på Rådhuspladsen vil byen få et underjordisk byrum, der, modsat banegårdspladsens, kan indtages af offentligheden, men udmiddelbart ikke med den samme visuelle forbindelse fra gadeplan til transportmidlerne.

Snit gennem banegårdspladsen med metrostationen stiplet ind. 1:1.000

Piccadilly Circus, London 1:2.500

Piazza del Campo, Siena 1:2.500

Markuspladsen, Venedig 1:2.500 Times Square, New York 1:2.500

Rådhuspladsen, København 1:2.500

SKALASTUDIE OG IDENTITET

............................................ Københavns pumpende hjerte, Rådhuspladsen, er den store, folkelige plads med international atmosfære. Her færdes mennersker i transit alle døgnets timer. Stemningen kan sammenlignes med Times Square i New York og Piccadilly Circus i London. Her dominerer blinkende lysreklamer, trafik, lyd og bevægelse. Hvor Piccadilly Circus udelukkende er et trafikalt knudepunkt er Times Square i 2009 blevet fodgængernes plads. Jan Gehl var hovedarkitekten bag en lukning af trafikken på et stykke af Broadway (Times Square), som efter indgrebet er blevet et velfungerende, pulserende opholdsrum. Newyorkerne samles bl.a. på Times Square og fejrer nytårsaften, som danskerne gør på Rådhuspladsen. Martin Nyrop var kraftigt inspireret af Piazza del Campo i Siena, da han tegnede Københavns Rådhus og Rådhuspladsen. På det verdenskendte bytorv ser man hvordan ni felter - en musligeskal - opdeler torvet i to zoner og iscenesætter rådhuset. Den danske arkitekt prøvede at gøre kunsten efter i København, men muslingeskallens dimensionering var alt for lille til den kæmpe plads. Markuspladsen er en velfungerende plads, som skalamæssigt er på størrelse med Rådhuspladsen. På både Markuspladsen og på Piazza del Campo opholder besøgende sig i pladsens periferi. Et klassisk træk, som lader sig gøre, da pladsen og bytorvet er omsluttet af bygningsvolumener og uden trafik.

RUM, STRUKTUR, SKALA OG ARKITEKTUR

............................................

Rådhuspladsen er ikke en klassisk, arkitektonisk udgave af et klart opfatteligt byrum, hvor bygningsfacaderne præcist afgrænser byrummet. Det har aldrig været meningen at Rådhuspladsen har skulle være en dansk udgave er eksempelvis Place des Voges i Paris eller Plaça Reial i Barcelona. Martin Nyrop tegnede nok en lille forplads til Københavns Rådhus, men netop kun en forplads til husets hovedindgang. Indtil 1996 har pladsen været tiltænkt og benyttet som trafikafvikling - et af byens vigtigste knudepunkter i den kollektive trafik. Alligevel har Rådhuspladsen med sin gennemgribende fornyelse i 1996 (da København skulle være Kulturby) forestillet en plads i klassisk forstand - arkitektonisk såvel som rumlig. Københavns Rådhus holder pladsen “på plads” ved sit massive volumen og sin facade mod byrummet. Forholdet mellem rådhusets proportioner og Rådhuspladsens udstrækning på langs forekommer velproportineret. Middelalderbyens facaderække mod Rådhuspladsen er sammen med rådhuset de stærkese rumdefinerende træk i byrummet. Det er imidlertid først og fremmest den manglende afgrænsning på Rådhuspladsen og de trafikerede veje omkring pladsen, der karakteriserer stedet. Her står Industriens Hus bl.a. også og hilser Vesterbrogaderetningen velkommen. Dialogen med Vartov er rumligt uartikuleret og afkantningen af Rådhuspladsen og den svage skålform har ikke været nok til at danne et fast pladsrum. Pladsen fremstår aldeles flydende. Danmarkspladsen er mere end noget andet et moderne, urbant sted, der med sine opløste, diffuse afgrænsninger rækker ud til resten af byen, landet og verden. I læsningen af Rådhuspladsen ses den udflydende plads (det faktum at Rådhuspladsen er et centrum og et mellemrum på samme tid) som en kvalitet og et udgangspunkt for løsningen af opgaven.

Tværsnit 1:2.500

Længdesnit 1:400

Butik

Butik Hotel RestaurantButik Butik Spisested Butik Dagbladsredaktioner Spisested Butik Restaurant Boghandel/ Selskab Butik Hotel Bank café Advokatkontor Dagligvarebutik/ Restaurant Biograf café 7-eleven Spisested Spisested Spisested Luftfartsselskab Museum Hotel Café Biograf Restaurant Biograf Restaurant Hotel Restaurant Pub Boligselskab Rådhuspladsen Bank Luftfartsselskab Café Natklub TuristCafé 7-eleven Vartov information Bar Bibliotek Spisested Kulturinstitution

Axeltorv II

Københavns Rådhus

Spisested

Butik Butik Butik Butik Butik

Bibliotek Butik Butik

Industriens Hus

Erhverv Børneinstitution Café Natklub Bar Spisested Café Butik Hotel

Brandstation

Dansk Design Center

Tivoli

Boliger og serviceerhverv

Nationalmuseet

Retshjælp

Serviceerhverv

Institutioner, skoler mv.

Restaurant Spisested Butik Butik

Programmer omkring Rådhuspladsen 1:2.500

PROGRAMMER OMKRING RÅDHUSPLADSEN

............................................

Rådhuspladsen er omgivet af både boliger og institutioner, men præget af serviceerhverv som; dagbladsredaktioner, caféer, restauranter, hoteller og butikker. Selve erhverslivet trives og besøgende har alt fra tøjbutikker og caféer til muséer og biografer inden for få minutters gang. Om sommeren og i julemånederne er Rådhuspladsens nabo, Tivoli, bemærkelsesværdig. Forlystelsesparkens udendørs koncerter, lyde og lys er ikke til at overse og overhøre. Lysreklamerne på facaderne langs H.C. Andersens Boulevard og Vester Voldgadeen samt Industriens Hus’ kæmpe facade lyser op og bidrager til en storbyatmosfære. Forudsætningerne for at få Rådhuspladsen til at fungere optimalt, kræver at pladsen kan spændes ud til facaderne og interagere med butikker og spisesteder. Herved vil der opstå en direkte kontakt til Rådhuspladsen og på hverdage vil byrummet fungere som mere og andet end blot transitrum.

“Myrestien” over Rådhuspladsen (Strøget-Vesterbrogade).

Protester - demonstrationer

Events - koncerter/udstillinger

Hverdag - “myrestien”

EN PLADS I EVIG BEVÆGELSE

............................................ Rådhuspladsen er i evig forandring og bevægelse. Lysreklamernes blinken, trafikken, passanterne og selvfølgelig de forandringer vejret forårsager. Rådhuspladsen kan på kolde dage synes tom og udelukkende præget af infrastruktur - et non-space. Som regel ses en konstant fodgængerstrøm tværs over pladsen mellem Vesterbrogade og Strøget - en markant “myresti”. Her foregår bevægelsen i ét tempo og selv på sommerdage hvor pladsen summer af liv og diverse aktiviteter, er “myrestien” tilstede. Stien er en af de få faste aktiviteter man kan regne med på pladsen og paradoksalt nok, er det mest statiske bevægelsen (flowet hen over pladsen). Når pladsen midlertidigt bruges til demonstationer, koncerter, udstillinger m.m. opstår nye bevægelsesmønstre og ophold, der for en tid overskygger “myrestien”. Med metrostationens åbning på Rådhuspladen, vil pladsen få endnu et fast flow tilkoblet den tværgående bevægelse. Et flow, jeg ser som en gevinst for den store plads. Metrostationen skal tilpasses Rådhuspladsen, med øje for at pladsen sta-dig skal kunne rumme de store begivenheder og forbindelsen mellem Indre By og Vesterbro.

Tradition - juletræ på pladsen

Ny situation - metrostation

Udeservering (cirkel), ophold (prik) og 책bninger (pil) 1:3.000

Nolli-plan 1:3.000

UDESERVERING, OPHOLD OG ÅBNINGER

............................................

Københavns Rådhus er en turistattraktion og tiltrækker besøgende til Rådhuspladsen. Opholdene er ofte af kort karakter, hvor bykonteksten studeres, inden rejsen gennem byen fortsættes. De fleste ophold på Rådhuspladsen sker ved Utrecht-bygningen, ved busstoppestederne. Mennesker står sammenklemt, ventende for enden af pladsen og busserne holder i kø for at komme til. Langs Vester Voldgade og flere steder på H. C. Andersens Boulevard findes caféer/restauranter med udeservering, hvor cafégæster stimler sammen på sommerdage. Det ses at gøglere, gademusikanter m.m. stiller sig op på Rådhuspladsen og underholder de mange fodgængere, der krydser pladsen på deres vej mellem Indre By og Vesterbro. Bænkene langs kanten af Rådhuspladsen bliver sjældent benyttet og det ses hvordan duerne på pladsen har indtaget dem. Pølsevognen ”Foderbrættet” er kendt som fast inventar på pladsen og har mange besøgende året rundt. De omkringliggende facader åbner sig mod Rådhuspladsen og på Nolli-planen ses det tydeligt hvordan flere af de tilstødende bygningsvolumener er en del af det offentlige rum. Ved at skabe en bedre kontakt mellem Rådhuspladsen og de offentlige rum i de tilstødende bygninger, vil byen bindes bedre sammen. Besøgende vil kunne opleve steder i den ellers så velkendte by, som de ikke før havde lagt mærke til.

Hvad nu hvis… … Rådhuset – borgernes slot – blev åbnet mere op mod Danmarkspladsen? Hvis rådhustårnet var borgernes tårn, hvor besøgende til hver en tid kunne komme op og få et blik ud over hovedstaden fra landets center?

“

1 2

1 9

2 6

11 1

8 5

10 2

3 1

5 4

9 2

Eksisterende belĂŚgning 1:2.000

BELÆGNING, OVERGANGE OG AFGRÆNSNINGER

............................................

Danmarkspladsen består af et væld af forskellige belægninger og materialer: Asfalt, københavnerfortove, beton- og granitfliser, teglsten, brosten og chaussesten. Gulvets forskellige fragmenter fortæller historien om de mange gode intentioner på stedet, men heller ikke her er Danmarkspladsen tænkt ind i en større helhed. Belægningerne skaber diffuse overgange og det er svært at afgøre hvor byrummets zoner starter og slutter. “ Linking and joining: the floor Today the environment is fragmented into separate pieces: separate houses, separate trees, separate zones like a series of totally unrelated notes played with one finger on a piano. The purpose ... is to try to bring all the parts of the environment together ... so that the same notes are used but are arranged to form coherent chords and sequences. (...) One of the most powerful agents for unifying and joining the town is the floor.” Rådhuspladsens gulv er skålformet og optager terrænfaldet mod rådhuset. Et zigzagmønster i granit træder tydeligt frem på pladsen. Skålens kanter mod H.C.Andersens Boulevard, Vester Voldgade og busgaden er hævet ved tre trin, der vender væk fra byrummet. Kanterne møder betonfliser ved H.C.Andersens Boulevard, københavnerfortorve ved busgaden og nye granitbelægninger i tre gråtoner ved Vester Voldgade. Mellem belægningerne ligger små sten: chaussesten og andre steder brosten, der optager de små skævheder. De små sten har altid været en del af Københavns gulv - de er en del af Københavns DNA - og kan ses som limen, der binder byen sammen. På Regnbuepladsen og resten af Vartorv (billede 3, 7, 10) spiller de små sten en hovedrolle. Københavns gulv og herunder Danmarkspladsens gulv kommer til at spille en stor rolle i projektet. Det er belægningen der skal definere byrummet. Projektets hensigt er at tage fat i de allerede eksisterende materialer/belægninger og forene dem til en helhed. Rådhuspladsens rumlige diffusitet skal ses som en force og inkorporeres i designet, istedet for at prøve at fastholde/afgrænse pladsen, som i dag ses ved pladsens skålform.

* Cullen, Gordon - The Concise Townscape. London: Butterworth & Co Ltd, 1971, s. 53.

HISTORISK SYMBOLIK: Rådhuspladsen har siden Martin Nyrops dage repræsenteret overgangen og forbindelsen til det ny. Et sted hvorfra byen rækker ud til nye tider, til regionen, landet og verden.

DET FORBINDENDE LED: Rådhuspladsen blev det geografiske og symbolske bindeled mellem det gamle København og den nye, hektiske forstad efter Vesterports fald. Forbindelsen tværs over pladsen (der var en del af Vesterbros Passage) var den vigtigste infrastrukturelle forbindelse i området. Efter lukningen af Vesterbros Passage på Rådhuspladsen er det blevet den den bløde trafiks vigtigste forbindelse mellem Indre By og Vesterbro.

1650-1750 Middelalderbyen 1050-1500

1900-1970 1850-1900

ET SAMMENFØJNINGS- OG OVERGANGSPUNKT: Rådhuspladsen ligger i en tidsmæssig spiral mellem bykvarterer, der karakteriserer forskellige stadier af Københavns byudvikling. Pladsen markerer overgangen mellem byhistoriske faser og adskiller sig fra egentlige bypladser, der som oftest er karakteriseret ved at gå epokemæssigt i ét med de omkringliggende bydele.

DET BLÅ ELEMENT: Det blå element har igennem historien været vigtigt for Rådhuspladsen. Ved voldgrave skabtes en stærk og betydende afgrænsning mellem det gamle København og de nye forstæder. I slutningen af 1800-tallet fjernes det blå element fra området og i dag er vandet ikke en del af pladsens identitet.

DET GRØNNE ELEMENT: Voldforløbet omkring det gamle København var grønt og frodigt. Efter Vesterports fald i 1857 var der mange overvejelser omkring de grønne volde. Arkitekten Ferdinand Meldahl forslog bl.a. at udlægge voldene som et kuperet parkbælte.* I dag er sporene af voldene slettet fra Rådhuspladsen, mens rester af det kuperede terræn eksempelvis kan findes i Tivoli og Østre Anlæg.

HISTORISKE REFERENCER ............................................ Historisk set er Rådhuspladsen et betydningsfuldt sted i København. Diagrammerne til venstre viser nogle af de historiske betydninger, som i dag stadig er en del af den nationale plads’ identitet. Betydninger, projektet vil have for øje og inkorporere i designet. Diagrammerne ovenfor har ikke længere indflydelse på stedet, men er referencer som kan fremhæves. Det ses fx hvordan Lundgaard og Tranberg Arkitekter har brugt Københavns historiske voldanlæg som reference til at skabe et grønt strøg tværs over Vesterbrogade ved opførslen af det nye Axeltorv II (det gamle Scala).**

* Lebech, Mogens - Rådhuspladsen som den blev til, og som den kunne være blevet. København: Dagbladet Politiken, 1948, s.15. ** Lundgaard og Tranberg Arkitekters hjemmeside - Axeltorv 2. Besøgt [31.05.15] URL: http://www.ltarkitekter.dk/seb-tekst-1-1-1-1-1-1-1-1

TREDJE Del: KONCEPT, DESIGN OG STRATEGI Hovedgreb - Danmarkspladsen Pladsens koncepter TilhĂ¸rsforhold Strategier Metrostationen

Vester Voldgade lukket for trafik

Opholdszone

Metronedgang/opgang med kontakt til Rådhustårnet Opholdszone

Brandtrappe/ elevatorer

DANMARKSPLADSEN

Belægning over vejbaner

Fald i terræn

Dragespringvand med ydre bassin

Bedre forbindelse mod Vesterbro

Danmarkspladsens belĂŚgning oplĂ¸ses mod kanterne og flettes sammen med kontekstens.

Vester Voldgade En rekreativ, grĂ¸n promenade

Hovedgreb (plan under udvikling) 80 1:800

Danmarkspladsen spĂŚndes ud fra facade til facade.

Danmarkspladsens nye udstrĂŚkning.

HOVEDGREBET

............................................ Danmarkspladsen skal spænde fra facade til facade. Det skal være Danmarks store plads - en flot, monumental plads, der udtrykker storhed. Ved vigtige begivenheder, udstillinger og demonstrationer vil byrummet være fyldt med mennesker, hvor den i hverdagen vil være en stor, åben transit- og bevægelsesplads. Danmarkspladsen udflydende karakter skal omfavnes og det skal ses som en fordel at netop denne store plads peger væk fra sig selv og ud mod resten af landet og verden. Rådhuspladsen bestræber sig ikke på at være intim og hyggelig som eksempelvis Gammeltorv og Nytorv eller Gråbrødretorv i København - dertil er pladsen alt for stor. Dette betyder ikke, at besøgende ikke vil kunne opholde sig på pladsen og samtidig have det rart. Ved at lukke Vester Voldgade for trafik, trækkes pladsen ud til Middelalderbyens kant og får en rolig ryg i solen. Der etableres opholdssteder i byrummets kant - et klassisk træk - hvorved cafégæster og andre besøgende kan nyde overblikket over Danmarkspladsen og mærke Københavns hjerte slå.

Tilknytning til Middelalderbyen 1:2.500.

TILKNYTNING TIL MIDDELALDERBYEN

............................................

I den store skala vil Danmarkspladsen og det nye rekreative strøg (Vester Voldgade) knytte sig til Middelalderbyens kant. Det samme ses ved Nørreport, hvor COBE har tegnet den nye Nørreport Station, der tidligere også, som Rådhuspladsen, lå omringet af trafik. »Hvis en plads skal fungere, skal du kunne komme ud til mindst en af siderne. Det er karakteristisk for velfungerende opholdspladser, at du, så at sige, har noget at læne dig op ad« Jens Kvorning, professor i byplanlægning.* Ved at lukke Vester Voldgade for trafik vil der opstå en direkte forbindelse mellem gågaden, Strøget og Danmarkspladsen. En forbindelse der forbedrer de bløde trafikanters forhold i Indre By, skaber gode muligheder for længerevarende ophold og løfter byrummet og gaderummene. Kvaliteter, der svarer til de mål, der er sat for Metropolzonen: »Målet med de kommunale Metropolzoneprojekter, der er på vej, er at skabe større kvalitet i byrummene. Der skal skabes bedre sammenhæng for de bløde trafikanter på vej til og igennem området, og der skal skabes byrum med bedre mulighed for ophold.«** Danmarkspladsen vil atter få et tilhørsforhold til Middelalderbyen. Pladsen anerkender vigtigheden af Metropolzonen og den tværgående forbindelse til Vesterbro, ved at strække sig ud over H. C. Andersens Boulevard og gribe fat i Vesterbrosiden.

* Faber, Kim - Rådhuspladsen fungerede heller ikke for 100 år siden. I: Politiken, kultur. 14. maj 2011. ** Københavns Kommune, Rådhuspladsen Metrostationsplads, lokalplan nr. 480, 19. dec. 2012, s. 5.

FĂ¸r: Gader, strĂŚder, passager, torve og pladser 1:40.000

Efter: Ny situation - gader, strĂŚder, passager, torve og pladser 1:40.000

FODGÆNGERENS BYMIDTE

............................................ Til højre ses hvordan lukningen af Vester Voldgade forbedrer fodgængerens bymidte. Vester Voldgade vil ikke blot være en ny forbindelse i byen, den vil også forbinde det eksisterende netværk af gader, stræder, passager, torve og pladser med Danmarkspladsen. Herudover vil gaden mod nord binde byen sammen med den største offentlige park i området – H. C. Ørstedsparken – og mod syd med Københavns Havn. De grønne og blå elementer knyttes tættere sammen med byen og byens borgere vil ubesværet kunne få adgang til de eftertragtede, rekreative områder.

Promenaden Vester Voldgade 1:3.000.

VESTER VOLDGADE - EN NY, REKREATIV PROMENADE

............................................

Ovenfor ses den nye rekreative promenade, Vester Voldgade, der løber langs middelalderbyens kant. Den nye forbindelse knytter (som nævnt på forrige side) havnen og parken til byen. Ved at lukke Vester Voldgade for trafik kan den historiske “Jarmers Plads” forbindes med den nye rekreative promenade og blive en grøn opholdsplads med historiske vingesus. Den eksisterende Dantes Plads og det kommende byrum ned til havnefronten (i forbindelse med Bryghusprojeketet tegnet af OMA) vil også blive en del af den rekreative promenade. Promenaden skal være grøn - et åndehul i byen. Her kvidrer fuglene i trætoppene, mens besøgende slapper af på fortovscaféerne efter shoppeture på Strøget. Promenaden kobler sig til funktioner og pladser som: Danmarkspladsen, Bryghusprojektet, Vartov, Nationalmuseet og Den Classenske Legatskole, hvilket giver mulighed for forskellige aktiviteter året rundt. Man kan fx forestille sig at Nationalmuseet indtog Vester Voldgade og forvandlede promenaden til en Middelalderby over en weekend eller hvordan caféerne i området afholdt en kaffefestival. Vester Voldgade skal være en generator for mere og bedre byliv.

Begrønningsstrategi 1:3.000.

BEGRØNNING ............................................ København vil være en miljømetropol. Et af de seneste tiltag er DK2050 hvor ti kommuner, fire ministerier, tre regioner, fonde og private virksomheder er gået sammen om at nytænke og udvikle scenarier for den grønne omstilling af Danmark og danske byregioner frem mod 2050. Begrønning er derfor en vigtig del af dagsordenen i Københavns Kommune: »Grønne gader og stiforbindelser gennem byen er afgørende forudsætninger for, at københavnerne har let og sikker adgang til de grønne og blå områder og får lyst til at bruge dem endnu mere i det daglige. Flere af Københavns asfalterede gader skal lives op med grønne træer langs begge vejsider. Det gør det muligt at komme fra A til B uden på noget tidspunkt at miste det grønne udsyn. Sammen med byens eksisterende parker og de nye lommeparker danner gaderne en grøn tråd gennem København. De mange træer bidrager til byens miljø og klima, giver skygge på varme dage og dæmper støj. København skal have grønne gader både på de offentlige og private veje. Derfor må vi i forbindelse med lokalplaner, træfonde mm. sikre os, at vi i fremtiden får udnyttet alle muligheder for at skabe en grøn by.«* Strategien for området er at genetablere den grønne boulevard (H. C. Andersens Boulevard) og bruge begrønning til at skille cykelsti og vejbane ad. Der arbejdes videre med tanken om en grøn metropolzone, hvor beplantning er med til at skabe herlighedsværdi i byen. Ved at plante flere træer langs Vester Voldgade og H. C. Andersens Boulevard opstår et grønt bælte mellem de to blå portaler til Indre by (havnen og Søerne). Bytræerne vil også være med til at skabe en bedre forbindelse til Vesterbrogade, der på samme måde som H. C. Andersens Boulevard og Vester Voldgade har træer langs begge vejsider. Danmarkspladsen skal ikke begrønnes, men være det urbane pumpende hjerte i kontrast til konteksten. Beplantningen vil binde byen sammen, bidrage til et bedre miljø og klima samt skabe biodiversitet ved sin forskelligartethed. * Københavns Kommune - Lommeparker, træer og andet grønt - strategi for et grønnere København. Maj 2008. s.4

9 4

8 3

3 4

1 3

Danmarkspladsen som centrum 1:3.000.

DANMARKSPLADSENS GULV ............................................ Danmarkspladsens gulv skal spænde fra facade til facade. Gulvet skal samle hele pladsen og opløses ud mod kanterne. Byrummet får defineret et center foran rådhuset og en periferi nær bygningsfacaderne. Skålen der i dag dominerer i pladsens midte fjernes og der tages udgangspunkt i den nære konteksts belægninger, dimensioner og materialiteter. Byens principper videreføres og bruges som designparametre på den nye Danmarksplads (se højre side). På samme måde, som der arbejdes med tanken om en opløsning af pladsen mod kanterne (der er et symbol på pladsens udflydende karakter), arbejdes der med tanken om en koncentration af belysning i belægningen. Hver aften vil der kunne opleves en eksplosion af stjerneskud på den smukke, monumentale plads.

Terrænfaldet mod Rådhuset bevares som byens gestus mod rådhuset. Samtidig bruges den letskrående flade til at indsamle regnvand fra den store plads.

Chaussésten ligger langs bygningerne i bymidten og optager skævheder. På illustrationen til højre ses, hvorledes de små sten skaber den store helhed ved at binde Danmarkspladsen og konteksten sammen. Danmarkspladsen indskrives også i byens gulv som det store center.

Bordurbånd bruges som ledelinier i det store byrum og er samtidig handicapvenlige. Granitfliserne kan fx også bruges til at lave fodgængerovergange mod Vesterbrogade.

Danmarkspladsen skal have nogle få opholdszoner i kanten af pladsen. Ved at ekstrudere fliser eller belægningsmønstre kan der elegant skabes siddeelementer i byrummet som eksempelvis disse granitblokke på Regnbuepladsen.

Veje 1:4.000.

Cykelstier 1:4.000.

TRAFIKKEN

............................................ Biltrafikken bevares på H. C. Andersens Boulevard og de små gader mellem boulevarden og Vester Voldgade benyttes til parkering. I dag kan bilister sydfra svinge til venstre ned af Vesterbrogade, men ved at lukke venstresvingsbanen og det dertilhørende helleanlæg, kan Danmarkspladsen få et meget smukkere forløb. Ved at snævre krydset ind bliver afviklingstiden kortere og fodgængerne skal kun gå 25 meter mellem Danmarkspladsen og Vesterbrogade mod 35 meter i dag. Trafikingeniøren Jens Rørbech har talt biler i krydset og udtaler sig således om en eventuel lukning af svingbanen: »Omløbstiden på signalet er 100 sekunder. I 14 sekunder er der grønt i venstresvingsbanen, og syv biler kan komme over. Men det er i snit kun tre-fire biler, der benytter sig af det. Ved at sløjfe venstresvingsbanen og det tilhørende helleanlæg, kan man smalle kørebanen og afvikle trafikken i blot tre faser mod i dag fire. «* De 10 meter, pladsen vinder ved lukningen af venstresvinget, lægges til pladsens kant, hvorved Dragespringvandet kan genvinde sit ydre bassin. Ved at sløjfe helleanlæggene skabes der én stor fodgængerovergang mod Vesterbrogade (som en del af Danmarkspladsen gulv), hvor fodgængerne kan gå over på kryds og tværs. København er en cykelby og H. C. Andersens Boulevard skal være en supercykelsti i fremtiden.** Ved at adskille cykelsti og vej (bl.a. ved begrønning) øges sikkerheden og glæden ved at cykle gennem hovedstaden. Indsnævringen af krydset ved Danmarkspladsen kommer også cyklisterne til gode, da de vil få en bredere cykelsti.

* Ifversen, Karsten R. S. - Eksperter: Rådhuspladsen bør være en plads for fodgængere. I: Politiken, kultur, arkitektur, 5. september 2014 ** Supercykelstiers hjemmeside: Besøgt [31.05.15]. URL: http://www.supercykelstier.dk/

Snit gennem metro med visuel kontakt til r책dhust책rnet 1:800.

Metrostationen 1:750.

METROSTATIONEN

............................................ Metrostationen skal give til Rådhuspladsen og helst mere end den tager. Det skal være en oplevelse for metropassagerne at stå af på Danmarkspladsens station, og gennem projektet er der arbejdet med måder at bringe konteksten ned på perronniveau. På forrige side ses forslaget. Metropassagerne kan fra perronniveau via én stor lysskakt til Danmarkspladsen se rådhustårnet. Det har været projektets mål at arbejde med så rene linier som muligt, hvorfor opstigningen foregår via én lang rulletrappe. Jo tættere metropassagerne kommer på byrummet desto mere af rådhustårnet og rådhuset vil afsløres. Rådhustårnet skal ikke kun være et pejlemærke i byen, men også under byen. Danmarkspladsens metrostation - at forene plads og station til et hele.

AFslutning Afrunding Kildehenvisninger CV

Mennesker i tusindevis hyldede EM-fodboldheltene I 1992 *

* Billede fra AOKs hjemmeside: BesĂ¸gt [31.05.15]. URL: http://www.aok.dk/byliv/raadhuspladsens-historie-i-billeder-fra-kongelige -til-xfactor

AFRUNDING

............................................ Rådhuspladsen er fascinerende. Den er et paradoks. På den ene side er den landets demokratiske centrum og på den anden side er den et mellemrum mellem andre steder i byen. Stedet er et trafikalt knudepunkt og et historisk samlingssted i København. Byrummet har siden voldenes fald ikke fungeret optimalt, men alligevel er det en – hvis ikke den – vigtig(ste) plads i Danmark. Det er danskernes plads! Afgangsprojektet har haft det mål at give et bud på hvordan Danmarkspladsen og metrostationen kan forenes til et hele. Både rumligt, funktionelt og æstetisk. De mange diskussioner om Rådhuspladsens udformning og senest om metrostationens udformning på Rådhuspladsen har været stærkt medvirkende til, at jeg valgte netop denne opgave til mit afsluttende projekt på arkitektskolen. Set med arkitektens øjne er Rådhuspladsen ét af de mest komplekse steder i København, hvilket et hav af arkitekt- og idekonkurrencer også vidner om. Selv ikke de dygtigste arkitekter har kunnet få pladsen til at fungere efter intentionen. Nogle vinderforslag er aldrig blev realiseret og så er det et ualmindeligt følelsesbetonet emne. Gennem analyserne blev det klart for mig, at Rådhuspladsens udflydende karakter skal omfavnes og ikke modarbejdets. Pladsen kommer kun til at fungere, hvis man spiller efter de præmisser, et så stort, åbent og udfordrende byrum stiller. Danmarkspladsen bliver aldrig et klassisk byrum, men det er ej heller blot et transitrum. Pladsen er en dynamisk størrelse og det har været spændende at arbejde med et så komplekst sted. I mit bud på en alternativ løsning til Metroselskabets plan over Rådhuspladsens metrostation, har jeg haft for øje, at Danmarkspladsen skal defineres i en større sammenhæng. Det er for snævert at tage fat i det område på pladsen hvor metrostationen skal ligge – eller for den sags skyld i pladsen alene. Der er brug for en helhedsplan for området. Det er kommet bag på mig, at Københavns Kommune har investeret i enkeltstående, spændende byggerier (Bryghusprojektet, Axeltorv II…), der får til opgave at løfte hele området uden at tænke Metropolzonen ind som en helhed. Det har været vigtig at få Danmarkspladsen til at fungere i sin helhed og skabe et fornyet byrum ikke blot for fodgængerne/transitten, men også for beboerne, københavnerne og de besøgende. Ved at spænde pladsen ud fra facade til facade og lukke Vester Voldgade for trafik, får byrummet en rolig ryg i solen og kan atter hægte sig på Middelalderbyen. Danmarkspladsen får med andre ord et tilhørsforhold og viser sin storhed ved at strække sig ud over kørebanerne på H. C. Andersens Boulevard. Den store H. C. Andersens Boulevard er en del af byrummets identitet og skaber en international metropolatmosfære i samspil med lysreklamerne på de omkringliggende husfacader. Ved blot at fjerne ét venstresving fra den grønne boulevard mod Vesterbrogade, får Danmarkspladsen et smukkere forløb. Forbindelsen til Vesterbro styrkes ved én stor fodgængerovergang - en del af Danmarkspladsens gulv. Gulvets belægning tager udgangspunkt i byens principper, sten og fliser. Ved at flette byens forskellige fragmenter sammen til ét stort gulv, skabes en helhed. Symbolsk vil Danmarkspladsens flade understrege det faktum, at pladsen peger væk fra sig selv og rækker ud efter byen, samt at pladsen er et demokratisk byrum, der omfavner forskelligheder. At rejse med metroen; i dette tilfælde at rejse med Cityringen, og stige af og op på Rådhuspladsen – skal være en oplevelse. Metrostationen indeholder et overraskelsesmoment og bringer konteksten (rådhustårnet) ned på perronniveau. Her er der arbejdet med klare, rette linier. Et æstetisk valg, da metroopstigningen skal være i fokus og et funktionelt valg, eftersom metrostationens niveauer skal være letaflæselige. Pladsen er i konstant forandring, det er en levende størrelse, der mere end noget andet har en plads i danskernes hjerter. Det er Danmarkspladsen! Et byrum der skal kunne rumme de store såvel som de små begivenheder – glæde, sorg, fejringer og demonstrationer. En monumental, smuk plads der ikke er bange for de store vidder. En plads hvor man kan slå sig ned i periferien og nyde det urbane liv udfolde sig. Danmarkspladsen - Et bud på hvordan Rådhuspladsen i København i et større perspektiv kan udvikles.

100

101

KILDEHENVISNINGER BØGER: Juul-Sørensen, Nille & Larsen, Lotte Raabo - Arkitekturen - de dybe stationer i dagslys. København: Ørestadsselskabet, 2002 Hesselbæk, Bjarne - anlægget - en metro bliver til. København: Ørestadsselskabet, 2002 Gehl, Jan & Gemzøe, Lars- Public Spaces- Public Life, Copenhagen. København. Arkitektens Forlag, 2004 Weber, Ulla- Rådhuspladsen- et forsvindingsnummer. København. Kunstakademiets Arkitektskole, 1999 Ovesen, Hans - Det for(satte) rum. København. Kunstakademiets Arkitektskole, 1998 Lebech, Mogens - Rådhuspladsen som den blev til, og som den kunne være blevet. København: Dagbladet Politiken, 1948 Cullen, Gordon - The Concise Townscape. London: Butterworth & Co Ltd, 1971

RAPPORTER: Metroselskabet I/S, Københavns Kommune & Frederiksberg Kommune: Cityringen: VVM-redegørelse og miljørapport (del 1, del 2 og del 3). Maj 2008. Københavns Kommune: Rådhuspladsen Metrostationforplads, lokalplan nr. 480, 19. december 2012. Regeringen: Arkitekturpolitik - mennesker i centrum. Kulturministeriet. 2014 Københavns Kommune: Lommeparker, træer og andet grønt- strategi for et grønnere København. Maj 2008.

ARTIKLER: Ifversen, Karsten R. S. - Eksperter: Rådhuspladsen bør være en plads for fodgængere. I: Politiken, kultur, arkitektur, 5. september 2014 Vuorela, Mikkel - Arkitekter: Planer for Rådhuspladsen er lappeløsninger. I: Politiken, kultur, arkitektur. 17. jun 2013. Faber, Kim- Rådhuspladsen fungerede heller ikke for 100 år siden. I: Politiken, kultur. 14. maj 2011

TV Videoklip, politiken: Besøgt [31.05.15] URL: http://politiken.dk/tv/kultur/ECE1637050/se-de-bedste-og-vildeste-bud-paa-en-ny-raadhusplads/

INTERNETSIDER: Københavns Kommunes hjemmeside: www.kk.dk Københavnerkortet: www.kbhkort.kk.dk Københavns Museums hjemmeside: www.copenhagen.dk Københavns Metros hjemmeside: www.m.dk Dansk Arkitektur Centers hjemmerside: www.dac.dk

102

103

CURRICULUM VITAE E14

9. SEMESTER Studio Urban Design – Landscape Vejledere: Tom Nielsen & Birthe Urup Nygaard ”Frederiksberg St. – et trafikalt knudepunkt” Metrostation i Frederiksberg centrum: en trafikal løsning og design af metrostation. Fokus på kontekstens tætpakkede, forskellige byrum og programmer. ”Central Park Aarhus” - styret af Kristine Jensen Bearbejdning af kant- og overgangsrummet mellem midtby og park. Differentiering af center og periferi. Design af bakke – et samlingspunkt i parkens center.

F14

ORLOV Praktikant hos schmidt hammer lassen architects (Shanghai, Kina) Kontaktpersoner: Chris Hardie & Simon Hjalmar Persson ”GaoYao Clubhouse”, ”Rhizao Residential”, ”Montenegro luxury hotel”

E13

ORLOV Praktikant hos schmidt hammer lassen architects (Aarhus, Danmark) Kontaktperson: Rasmus Kierkegaard ”Aarhus Internationale Sejlsportscenter”, ”Vendsyssel Teateroplevelseshus”, ”Kontorbygning Vordingborg”

F13

8.SEMESTER Praktikant hos MLRP (København, Danmark) Kontaktpersoner: Mads H. Lund & Robert W. Paulsen ”Tønder Rådhus”, ”Røde Port - stibroer til Vestvolden”, ”Lyngen”, ”Kolding Fjordbad” Projektpraktikant hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter “Marielyst Torv og Strandstrøg”

E12

7. SEMESTER Studio Spatial Transformation Vejleder: Peter Dahl ”Hybrid” En hybridbygning, der faciliterer private, semi-private og offentlige programmer på Aarhus havn. Et rummeligt oplevelsesforløb gennem en central trappekerne var i fokus. Modelbygger hos SAHL Arkitekter.

F12

6. SEMESTER (BA-PROJEKT) Unit B Vejleder: Ann Aloy Kilpatrick ”Kludetæppet” Urbant landskab i Pfefferberg-karréen i Berlin. Forbindelser, flow, mat-building og steds- identiteter var nøgleord i forbindelse med bearbejdningen af det landskabelige tæppe.

104

Karoline Walther MĂ¸rck

105