REDEGĂ˜RELSE: MUSIK 2.0 Potentialerne ved digital musik
INDHOLD MOTIVATION
INDLEDNING
MUSIK 2.0
MUSIKMEDIERS HISTORIE KORT FORTALT - 1
OPHAVSRET
TILGÆNGELIGHED
MOBIL MUSIK
FINANSIERING & FORMAT
CULTURAL PROBES
3 SIDER AF SAMME SAG
SERVICE SKITSERING
STICKER
REMOTE SKITSERING
MÅL
1. MELLEMKRITIK
SPEAKER SKITSERING
REMOTE
PLACERING AF STICKER
MUSIKMEDIERS HISTORIE KORT FORTALT - 2
DRM & PIRATKOPIERING
MÅLGRUPPE
GEO AWARENESS
OPSAMLING AF STICKER
SPEAKER
MOTIVATION
Studiefaglig Igennem mit kandidatforløb på industriel design har jeg været rundt om mange sider af faget. De områder jeg endnu føler mig mindst stærk i, er koncept/servicedesign og interface design. For at kunne afrunde mit studie tilfredsstillende, vil jeg gerne udfordre mig selv og arbejde med disse sider af faget. Derfor har jeg valgt et emne jeg brænder for, og hvis problemstillinger jeg synes i høj grad lægger op til et løsningsforslag af denne art. Personlig Musik har altid været en stor del af mit liv. Uanset hvor jeg befinder mig lytter jeg til musik: Når jeg arbejder, dyrker sport, under transport eller inden jeg sover. Jeg har desuden selv spillet musik siden jeg var barn, de sidste fem års tid har jeg spillet synthesizer i et, efterhånden, ganske etableret band. Dette har givet mig indblik i musikbranchen, som den ser ud netop nu.
INDLEDNING
Siden Edisons opfindelse af fonografen i 1877 er den teknologiske udvikling gået hurtigere og hurtigere, også indenfor musikbranchen. Skellet mellem musiker og lytter bliver gradvist udvisket, de økonomiske interesser er blevet flere og flere ligesom rettighedsregler er blevet mere komplekse. Hver gang et nyt medie dukker op, rejser det en række spørgsmål om rettigheder og hver gang skaber det problemer for nogle og nye muligheder for andre. Frygt for forandring er i musikbranchen ikke noget nyt fænomen: Mange mener vi nu står på tærsklen til en musikrevolution, eller som den Schweiziske medie- og musikekspert Gerd Leonhard beskriver det: ”pladebranchen har aldrig haft det værre, musikbranchen har aldrig haft det bedre.”1
adgang til internettet, vil interoperabilitet mellem disse internetbaserede services blive aktuelt. Hvis man for eksempel synes at Sony-Ericsson laver de bedste mobiltelefoner, Apple laver de bedste MP3 afspillere og HP de bedste computere, men stadig gerne vil kunne synkronisere sin kalender, sine adresser, sit musikbibliotek osv. vil interoperabilitet være af afgørende betydning for brugerens helhedsoplevelse.
På et investormøde for nyligt, erkendte Microsoft, at det er nettet og ikke længere selve PC’en der er det vigtigste.2 Og i en undersøgelse Microsoft har lavet hedder det: ”Musik er stadig den vigtigste drivkraft i livsstilsorienteret webbrug med hele 31% europæiske brugere, der downloader musik hver måned.”3 Eftersom stadig flere mobiltelefoner, PDA’er og andre bærbare apparater får 1 The Future of Music 2 KODA/DK nr. 3 september 2006 ”Musik uden grænser i en digital fremtid 3 www.advertising.microsoft.com/danmark/ResearchLibrary/ResearchLibrary.aspx?Adv_ResearchReportID=285
MUSIKMEDIERS HISTORIE KORT FORTALT - 1
1877
1900
1965
1982
1997
Fonografen Da Thomas Edison i 1877 opfandt fonografen, var det ikke første gang at musikbranchen blev ændret radikalt. Allerede flere hundrede år tidligere, da noderne blev opfundet, skete den første revolution indenfor musikken. Selvom musik stadig skulle fremføres live, var komponisten nu ikke længere nødvendigvis den eneste der kunne spille sit værk. Det særlige ved Edisons opfindelse var, at hvor musik tidligere havde været flygtig, æterisk og immateriel, blev det nu muligt at indkapsle på et fysisk medie og gøre det materielt. Pludselig var det muligt at sælge, transportere og manipulere musik i langt højere grad end tidligere. Dette blev grundlaget for den musikbranche og pladebranche vi kender idag. Naturligvis var der også dengang stor skepsis overfor det nye medie; for hvordan skulle musikere nu tjene penge, når menigmand havde adgang til musik i hjemmet, frembragt af et stykke mekanik? Som vi ved blev dette problem løst af pladeindustrien der fandt måder at aflønne de musikere der indspillede musik.
Radioen Kun få år senere, i starten af 1900 tallet kom radioen - endnu en banebrydende begivenhed for musikindustrien. Denne gang var det især pladeselskaberne, der var oprørte. De frygtede at ingen ville købe plader, når man nu istedet kunne lytte til radio. Også dette problem blev løst. Denne gang i form af licens, der blev betalt til komponister og pladeselskaber ved fremførsel af deres værker i radioen. Med radioen kom også hittet; radioen kunne ”bestemme” hvilken musik, der blev populær. Kassettebåndet Den næste væsentlige opfindelse, kassettebåndet, opstod i midten af 1960’erne. Kassettebåndet muliggjorde at brugeren nu selv kunne optage musik fra radioen eller plader og kopiere det til andre. Man kunne sammensætte sine egne ”mixtapes” og manipulere kunstnernes indspillede værker mere end det før havde været muligt. Løsningen fra pladebranchens side var denne gang ”blankbåndsvederlaget”, en afgift på uindspillede bånd, der skulle kompensere for den tabte fortjeneste ved illegal kopiering.
MUSIKMEDIERS HISTORIE KORT FORTALT - 2
Cd’en I starten af 1980’erne blev CD’en introduceret. Selvom lyden nu blev digitaliseret, var den stadig indkapslet på et fysisk medie. De største forandringer forbundet med skiftet fra LP til CD, var primært en mindre fysisk aktivitet fra lytterens side, da CD’en ikke skulle vendes. MP3 filen I slutningen af firserne patenterede det tyske firma ”Fraunhofer” MP3 teknologien.4 Teknologien fik ikke de store konsekvenser, før sidste halvdel af 1990’erne, hvor det blev muligt at kopiere eller importere, ”rippe” CD’er – både egne og andres. I princippet var det egentlig det samme som tidligere tiders illegale kopiering, men med én væsentlig forskel: Der var ingen kvalitetsforringelse, kopien var identisk med originalen – ligesom kopien af kopien! P2P og illegal fildeling Endnu værre bev det i 1999 da Sean Fanning, en 18 årig studerende, udviklede programmet Napster.5 Napster var et fildelings netværk, bygget på et P2P eller “peer to peer” princip. Typisk fungerer P2P netværker på den måde, at man
downloader et program til sin computer og installerer det. Ved installationen oprettes en mappe, hvis indhold er tilgængeligt over internettet, for alle andre med samme program installeret. På den måde kan man dele fotos, videoer, programmer og musik.6 Pladebranchen prøvede (–og prøver stadig!) desperat at stoppe den illegale fildeling, der vokser eksplosivt. I juni 2000 menes Napster at have ca. 40 millioner brugere.7 Efter adskillige retsager, lukkes Napster i 2001, men på dette tidspunkt havde flere lignende P2P services allerede set dagens lys. MP3-afspillere Omkring årtusindeskiftet så vi så de bærbare MP3-afspillere dukke op. På disse MP3-afspillere, hvor Apple’s iPod hurtigt blev den mest populære, er der absolut ingen forskel på, om en sang er købt eller downloaded illegalt. Musikken har ikke længere nogen emballage, ikke længere noget cover, der pryder det fysiske medie: Musik er igen blevet immaterielt.
4 inventors.about.com/od/mstartinventions/a/MPThree.htm) 2 KODA/DK nr. 3 september 2006 ”Musik uden grænser i en digital fremtid” 5 iml.jou.ufl.edu/projects/Spring01/Burkhalter/Napster%20history.html 6 Young people, music and the internet – a guide for parents about P2P, file-sharing and downloading 7 www.comscore.com/press/release.asp?id=249
MUSIK 2.0
For tiden taler alle om “Web 2.0”, en ny generation af internettet, hvor den almindelige bruger ikke længere er passiv, men en aktiv og opsøgende deltager, der bidrager med indhold til forskellige services. Som følge af “Web 2.0” er begrebet ”Musik 2.0” opstået. Udover at benytte sig af de funktioner der karakteriserer Web 2.0 services generelt, er der nogle typiske kategorier, der kendetegner Musik 2.0 hjemmesider: •Musik services – Eksempelvis iTunes og Rhapsody, hvor man kan købe eller abbonnere på musik. •Musik opdagelse – Steder der hjælper en med at opdage ny musik. Denne type services, kan igen inddeles i 3 underkategorier: Sociale: Demokratiske services som Last.fm, iLike, Goombah og Qloud. Indholdsbaserede: Anbefalinger på baggrund af computeranalyser af musik man i forvejen synes om, eksempelvis Pandora, SoundFlavor og MusicIP.
8 www.music2dot0.wetpaint.com
Ekspertbaserede: Anbefalinger fra mennesker, der bruger lang tid på at støve nye kunstnere op – for eksempel musik blogs og Irateradio. •Forøgelse af musikoplevelsen – Sider der tilføjer en ekstra dimension til det at lytte musik. Dette er et helt essentielt punkt, da man kan sige at her er mulighed for at skabe den digitale musiks alternativ til den merværdi, som cover og emballage giver til CD’en og LP’en, og måske derved gøre det mere attraktivt at købe musik fremfor at downloade illegalt. Et eksempel er en side som Sleevenotez, der henter en lang række informationer om den sang man afspiller og præsenterer det hele i et overskueligt grafisk interface. •Deling – dette indbefatter sider som MusicMobs, fiql og Webjay, hvor brugere kan dele playlister med hinanden. •Musik metadata – Supplerer musikken med faktuelle data som udgivelsesår, komponister osv. MusicBrainz, All Music Guide, Gracenote er nogle af disse databaser.8
OPHAVSRET
For at forstå de økonomiske interesser i pladebranchen, er det nødvendigt at kende lidt til ophavsret og hvordan den administreres. Derfor vil jeg forsøge, kort at forklare hvordan dette foregår. De her beskrevne eksempler er fra Danmark, men der er lignende organisationer i de fleste andre lande.
NCB (Nordic Copyright Bureau) forvalter de MEKANISKE RETTIGHEDER i hele Norden. Dette gælder rettigheder i forbindelse med indspilning, kopiering og distribution af musik – f.eks. på CD, LP, film, video, DVD og nu også on-line distribution af musik.
Beskyttet musik Musik som er beskyttet i henhold til ophavsretsloven - hvilket vil sige indtil 70 år efter både komponist og sangskriver er død. Hvis man anvender beskyttet musik, skal man have tilladelse samt betale royalties til ophavsmændene. I praksis er næsten alt musik, man som almindelig forbruger, kommer i kontakt med i Danmark beskyttet.
GRAMEX administrerer de økonomiske rettigheder for UDØVENDE kunstnere og pladeselskaber i forbindelse med offentlige fremførelser. Man kan sige at Gramex er for musikeren hvad KODA er for komponisten.
KODA (Komponistrettigheder i Danmark) forvalter FREMFØRELSESRETTIGHEDERNE, rettigheder i forbindelse med at musik spilles i en offentlig sammenhæng, f.eks. til koncerter, på diskoteker i radio og tv osv. Chefredaktør for magasinet ”Wired”
TILGÆNGELIGHED
Chris Anderson har skrevet en bog der hedder ”The Long Tail” med undertitlen ”How Endless Choice Is Creating Unlimited Demand”. Bogens titel er gået hen og blevet synonym med den tendens, at man med internettets udbredelse kan få lige hvad man vil, når man vil, uanset hvor man er: Hvorfor vente til mandag med at købe en hel Robbie Williams CD for at få et enkelt nummer, når man kan downloade originalnummeret med Frank Sinatra eller måske en sjælden coverversion af Sex Pistols med det samme. Man kan sige at interessen for musik –og indhold på internettet i det hele taget, er skiftet fra “push til pull”. Denne tendens betyder for et band, at selvom man måske ikke længere sælger 50.000 plader i Danmark, sælger man måske i stedet 200.000 på verdensplan og det giver store muligheder – både for band og lytter. Når et band tilmed kan promovere sig selv mere eller mindre gratis via internettet, handler succes pludselig om noget andet end reklamekampagner med store budgetter – kvalitet måske?
9 ”KODA/DK nr. 3 september 2006 ”KODA’s medlemmer og fremtiden”
Selvom begrebet tilgængelighed er positivt er det sværere i praksis. Ophavsretsorganisationer er ikke internationale – hvert land har sine egne. For at en on-line musikbutik må sælge en sang, skal den have en godkendt licens fra op til fem forskellige ophavsretsorganisationer i HVERT ENESTE land, hvor sangen er tilgængelig! Direktør i KODA, Niels Bak i fortæller at KODA godt er opmærksom på problemet. Niels Bak fortæller også at EU har stillet forslag om at etablere nye tværnationale forvaltningsenheder.9 Eftersom Europa nok er det område i verden med de strengeste regler for ophavsret, ville dette være et stort skridt for online musikhandel; for i princippet burde der jo gælde ens regler for ophavsret i alle lande, hvor en service er tilgængelig. Som beskrevet i afsnittet om musikmediernes historie, er ophavsretten, som den ser ud idag, stykket sammen henad vejen. Med internettet kan musikforbruget ikke længere kontrolleres og slet ikke med de eksisterende ophavsrettigheder, der er udviklet til fysiske medier.
DRM & PIRATKOPIERING
Piratkopiering Indenfor de sidste 5 år er CD salget faldet drastisk, mens illegal fildeling trives i bedste velgående. I 2005 anslåes der at være blevet downloaded ca. 20 milliarder sange ulovligt.10 Pladeselskaberne frygter, at tingene løber løbsk og ender i fuldstændigt kaos i forhold til downloading med P2P fildelings-teknologier, hvor brugere kan dele filer over internettet. Også “instant messaging” services som Microsoft Messenger og Skype er i søgelyset, fordi man her også kan sende filer til hinanden. Seneste fænomen er “stream ripping”, hvor man optager og gemmer digital radio. Pladeselskabernes problem er, at langt de fleste af disse services er fuldstændig lovlige, men folk bruger disse services til ulovlig fildeling. De kan ikke forbyde lovlige services og folks ADFÆRD er ikke så let at ændre. Hele tiden er pladeselskaberne et skridt bagud. Pladebranchen bliver nødt til at holde op med kriminaliseringen af forbrugerne og i stedet finde en løsning der tilfredsstiller begge parter.
10 “The many faces of Music Piracy”, Piracy Report – Protecting creativity in music 11 www.emarketer.com/Reports/All/Em_downloads_jan07.aspx?
DRM En måde pladeselskaberne forsøger at kontrollere musikforbruget på, er gennem såkaldt ”Digital Rights Management” også kaldet DRM. DRM ”låser” de filer man køber i on-line butikker og gør det umuligt for brugeren at låne, bytte og lytte til andres musik, ligesom man kan heller ikke problemfrit kan afspille de købte sange i forskellige programmer, på forskellige afspillere etc. De fire store ”major labels” vil ikke sætte deres musik til salg uden DRM, og da 80% af alt musiksalg stadig er af kunstnere signet på major labels, står den digitale musikforbruger med to valg: Enten køber man en sang med DRM, der højst sandsynligt giver en tekniske problemer eller også downloader man nummeret gratis og illegalt. En undersøgelse, som firmaet eMarketer har lavet, viser at forbrugerne faktisk ønsker at downloade legalt og er villige til at bruge penge på det, men de bliver skræmt væk af de låste formater.11 DRM er måske DEN væsentligste årsag til at ikke flere køber musik via on-line butikker.
MOBIL MUSIK
En undersøgelse Nokia har lavet i samarbejde med MTV viser at 45% af 3000 adspurgte ejede en mobiltelefon med MP3-afspiller og at denne funktion er så vigtig, at den påvirker valget af mobiltelefon.12 Samtidig er flere mobiltelefon producenter og teleselskaber begyndt at samarbejde med digitale musikdistributører. Og senest er de fire største pladeselskaber gået sammen med 23 teleudbydere i pt. 40 lande og har skabt abonnementsservicen ”MusicStation”.13 Men det der virkelig overbeviste mange om en reel symbiose mellem mobiltelefon og musikafspiller var nok Apple’s nye iPhone. Jeg har valgt at fokusere på mobiltelefonen som primær platform for afvikling af servicen. De fleste har altid deres mobiltelefon på sig og dermed også deres musikafspiller og –butik. Det vil være let at betale for en musikservice via telefonregningen og en mobiltelefon har kun én bruger, modsat computere. Kan man tilbyde en bred service med ”on-demand” adgang til musik, vil mange formentlig foretrække dette, fremfor at bruge tid og kræfter på at downloade ulovligt. 12 www.mobil.nu/ArticlePages/200606/28/20060628095653_MDK_Administratorer337/20060628095653_MDK_Administratorer337.dbp.asp 13 www.mymusic.dk/redaktion/artikel.asp?id=2062
FINANSIERING & FORMAT
Finansiering En af de interessante ting ved adfærden på de brugerdrevne internetsites er antipatien for økonomiske bagtanker. Folk er villige til at betale for at slippe for reklamer14 og begynder en service at blive for kommerciel, vil mange hurtigt begynde at se sig om efter et alternativ. Derfor er måden, hvorpå servicen finansieres vigtig. Jeg vil så vidt muligt undgå reklamefinansiering og lade servicen være brugerbetalt, men brugerbetalt på en måde så servicen FØLES gratis – ligesom f.eks. el og vand. Der er to oplagte måder at lave brugerbetalte musikservices på, den mest udbredte er betaling per download eller “a’la carte” modellen, som man kender det fra iTunes. Den anden er en “all you can eat” abonnementsløsning, hvor man typisk betaler et månedligt beløb mod at få ubegrænset adgang. Sidstnævnte har vist sig, primært at appellere til unge og den måde de forbruger musik; de har et meget flygtigt forhold til musikken og vil derfor “hellere leje end eje”.15 Voksne foretrækker derimod typisk at købe lidt ad gangen, måske fordi de er mere selektive og knap så opsøgende.16
Format I starten var jeg i tvivl om hvorvidt man skulle streame eller downloade musikken. Men på et møde med firmaet AnyTimeX, der udvikler applikationer til mobiltelefoner (bl.a. et on-line mobil community), fortalte de, at alt tydede på, at langt de fleste, indenfor et par år, vil have højhastighedsinternet på deres mobiltelefoner. Derfor endte jeg på streamingløsningen. Udover at man sparer lagerplads ved at brugeren streamer musik, er det meget let at registrere hvor mange gange en given sang afspilles. Dette betyder at rettighedshaverne rent faktisk får de vederlag der tilfalder dem.
14 www.musikpodcast.dk 15 advertising.microsoft.com/danmark/ResearchLibrary/ResearchLibrary.aspx?Adv_ResearchReportID=260 16 “Middleware, Music Delivery, and the Future of Access to Content” video
MÅL
Det er svært at konkurrere med gratis adgang til musik, som illegal downloading jo er. Men kunne man yderligere tilbyde brugerne noget som illegal downloading IKKE kan – en ekstra dimension til musikken, tror jeg at brugerne ville være villige til at betale for dette. Jeg vil derfor forsøge at skabe en service, der forstærker og udvider brugerens samlede musikoplevelse. Jeg vil forsøge at skabe en service, der i tilgift til musiklytning tilføjer elementer af aktivitet og interaktivitet dels indbyrdes mellem brugerne og dels mellem bruger og kunstner. udelukkende bliver en immateriel netservice eller om der også er brug for et fysisk produkt. I sidste ende vil det være analyserne af brugergruppen og deres behov, der vil være bestemmende for opgavens løsning, men jeg forestiller mig at det, skåret ind til benet, kunne være noget i retning af en multikompatibel musikservice, med individuelt optimerede interfaces til forskellige platforme og “noget” der bygger bro mellem fysiske og virtuelle sociale netværk. I udgangspunktet synes jeg ikke at selve platformen, hvorpå en sådan service
kunne afvikles er så relevant for denne opgave. Der eksisterer allerede en lang række brugbare platforme, så der er ingen grund til endnu en – tværtimod. Det eneste sted jeg, på nuværende tidspunkt, vurdere der kan være argument for at udvikle et fysisk produkt, er linket mellem det virtuelle community og virkelighedens sociale netværk. Jeg vil arbejde med denne kobling af netværk og prøve at skabe et bindeled mellem det immaterielle og det fysiske: Hvordan kunne grænsefladen mellem de to dele beskrives og se ud? Min ambition med opgaven er at gøre det let at få adgang til musik og de oplevelser musik kan være med til at skabe. Jeg vil tage udgangspunkt i de nye muligheder og potentialer, i stedet for at betragte dem som negative og begrænse dem af eksisterende regler og processer. Jeg vil arbejde med alle de karakteristika der kendetegner en Musik 2.0 service, men især lægge vægten på, hvordan man kan øge oplevelsen, opdage ny musik og dele den med sine venner.
MÅLGRUPPE
Aktørerne i et sådant koncept vil naturligvis være mange og de vil alle have forskellige interesser, problemer og potentialer i forhold til et givent koncept: Sangskrivere, musikere, pladeselskaber, pladebutikker, managers, bookere osv. Mit fokus vil primært ligge på (for)brugeren. Brugeren er jo i princippet enhver der lytter til musik, men specifikt vil jeg lægge vægt på unge i sidste halvdel af teenageårene. TDC’s undersøgelse viser, at denne aldersgruppe er mest tilbøjelig til at bruge de nye medier til at købe og lytte til musik. Det er også dem, der i størst grad bruger de forskellige web communities som MySpace, MSN, ARTO, hele 64% af de 15-17 årige har en on-line profil.17 Generelt tilhører de en generation, der slet ikke forstår udtrykket “teknologi” - de har således fuldstændigt integreret de digitale medier i deres liv.18 For unge, der gennemgår puberteten, er det også meget vigtigt at skabe sin egen identitet; vise hvor man hører til og ikke mindst hvor man ihvertfald IKKE hører til. Det er heller ikke noget nyt, at man viser hvem man er gennem hvordan man ser ud, hvilken musik man lytter til, og hvilke idoler man har. 17 www.pewinternet.org 18 advertising.microsoft.com/danmark/ResearchLibrary/ResearchLibrary.aspx?Adv_ResearchReportID=260
CULTURAL PROBES
På baggrund af de kvantitative data jeg havde indsamlet, valgte jeg at grave lidt dybere i de unges musikvaner: Hvordan opdager, bruger, deler og lytter de musik? Ved samme lejlighed forsøgte jeg at finde ud af, hvilke web communities de benytter sig af samt hvordan. Jeg tog kontakt til 4 teenagere mellem 15 og 18 år, som skulle repræsentere min målgruppe. De deltog i en række undersøgelser, som resulterede i mere kvalitative data, som jeg følte var nødvendige for at lave en række realistiske brugsscenarier, som kunne danne grundlag for den videre udvikling af et antal koncepter.
3 SIDER AF SAMME SAG
Efter en hel del research fandt jeg frem til de tre tendenser indenfor digital musik, som jeg fandt mest interessante. Digital Creativity De nye muligheder på internettet har også grundlag for en ny type kreativitet. Brugere tager allerede eksisterende indhold, som musik eller filmklip, “re-mixer” det – sætter det sammen på nye måder og uploader det på nettet igen i den nye form. Det nye filmklip eller musiknummer kan så igen downloades af en ny bruger, som ændrer det og så videre, lidt på samme måde som folkeeventyr i gamle dage. Urban Playlistism Det man idag forstår ved et ”album” er bestemt af CD formatet; et etui med en forside, prydet af grafik der understøtter musikken, en booklet hvori teksterne til sangerne er trykt og endelig selve CD skiven med plads til ca. 80 minutters musik, typisk delt op i 10-15 numre af 4-6 minutters varighed. Denne opfattelse af et musikværk bliver naturligvis opløst, når man ikke længere er begrænset af tid og plads. Hele 70 pct. af samtlige kunder i TDC Musik oplyser, at de mest køber singler.“19 19 www.emarketer.com/Article.aspx?1004500&src=article_right_sitesearch 20 www.howstuffworks.com
User Label “A record label must do a great deal of work to discover, sign, produce, promote, distribute and sell an album.”20 Men hvad nu, når brugeren selv opdager ny musik, kunstneren selv indspiller, producerer, promoter og distribuerer via nettet? Er pladeselskabernes funktion så i virkeligheden ikke reduceret til en form for bankvirksomhed, hvor de låne penge til artisten? Alle tre områder har “deling” som et centralt begreb, men “Digital Creativity” valgte jeg fra, fordi jeg syntes det henvendte sig til for snæver en målgruppe og “User label” fordi det let kunne komme til at dreje sig for meget om business. Jeg besluttede mig derfor for at arbejde videre med “Urban Playlistism”. Når albummet bliver opløst, resulterer det i et mere overfladisk musikforbrug og en knap så helstøbt musikoplevelse. Jeg ville derfor tage playlisten seriøst og udnytte de muligheder jeg syntes den havde.
Koncept 1: Disc
1. MELLEMKRITIK
“good times”
Koncept 2: Tags
”
“party
“dance”
Til 1. mellemkritik valgte jeg at præsentere to overordnede koncepter. Koncept 1: Disc Idéen var at man som abonnent sorterede sin musik i playlister og streamede musik fra en central server, men også fra folk omkring en, så længe man var i nærheden af dem. Skulle man derefter lytte til deres playlister, var det nødvendigt at modtage en fysisk disc, som playlisten var blevet “parret” med. At introducere en fysisk artefakt, var et forsøg på at skabe en form for bytteøkonomi, som når man tidligere mixede og byttede optagerbånd med hinanden. Disc’en skulle dermed opnå en affektionsværdi og historie. Koncept 2: Tags Den store forskel fra første koncept, lå i måden man delte på. I dette koncept delte man via fysiske “tags”, hvis grafiske udtryk var summen af sangene på playlisten tagget henviste til. Man fotograferede så disse tags med sin mobil, der afkodede tagget og derefter afspillede playlisten. Når man havde fotograferet tagget, kunne man så sende dette i en MMS til sine venner og dermed dele på denne måde.
Den primære kritik af koncepterne gik på, at jeg ikke fuldt ud udnyttede mobiltelefonens snarlige tekniske potentialer, som eksempelvis GPS og RFID læser.
GEO AWARENESS
Efter mellemkritikken gik jeg så i dybden med at undersøge hvilke teknologier der der er i en mobiltelefon, hvilke man forventer der kommer indenfor et par år og hvad teknologierne kunne bruges til i praksis.
Geoawareness Geoawareness dækker over det fænomen at man, hvis man er har et apparat med GPS, kan modtage lokationsbestemte informationer. Helt tilfældigt faldt jeg en dag over en artikel om “Geocaching” - skattejagt med GPS. Man modtager et sæt startkoordinater og nogle vejledende spørgsmål, som så skal lede en til “cachen” som skatten kaldes. Typisk er skattene gemt på et sted man gerne vil vise andre eller et sted som fortæller en sjov historie. Geocaching er verdens hurtigst voksende hobby med ca. to millioner udøvere på verdensplan. Jeg syntes derfor det var oplagt at arbejde med elementer af geocaching i min service.
SERVICE SKITSERING
+
REMOTE SKITSERING
SPEAKER SKITSERING
PLACERING AF STICKER
Malthe laver en playliste på sin computer.
Han parrer playlisten med en sticker ved at indtaste en fire cifret kode.
Derefter placerer han stickeren på et sted han synes er passende - i dette tilfælde på en papirkurv i parken.
Han fotograferer stickeren med kameraet i sin mobiltelefon.
I det han sender fotoet i en MMS til et servicenummer, bliver stickeren positioneret og playlisten aktiv.
Playlisten har nu sin egen profil og dens position kan findes på et kort.
RFID TEKNOLOGI På bagsiden af stickeren er et RFID tag (Radio Frequency IDentification). Dette tag består af en mikrochip forbundet til en antenne. Antennen tillader chippen at sende et unikt serienummer til en læser. Serienummeret henviser til en playliste.
GPS OG GOOGLE Idet man sender MMS’en til servicenummeret, bliver ens (og dermed stickerens) position registreret. Dette kræver ikke nødvendigvis GPS, selvom det ville være at foretrække. Kombinationen af positionen og fotoet bliver placeret som en nål på et kort ved hjælp af Google Maps open source kode.
OPSAMLING AF STICKER
Andreas går gennem parken og lytter til musik på sin mobil, da han får øje på en playlist sticker.
Han “tapper” på stickeren og straks begynder den matchende playliste at spille.
Han kan nu browse i alle playlistens sange og kunstnere.
Hver gang han hører noget interessant, sender han det “boxen” på sin PC til senere undersøgelse.
Mens han lytter til musikken, han browse gennem fotos, biografier og andet info om bandsene på sin mobil.
Da Andreas kommer hjem, logger han ind på sin profil, hvor han nu har adgang til en masse features ved sin nye playliste.
METADATA Under afspilning har man adgang til metadata som eks. fotos, tekster, biografi, diskografi osv. Al denne data opdateres via XML fra andre brugergenererede websites. Derfor er det meget hurtigt at browse i disse data og igen: Det er ikke nødvendigt med diskplads alle data hentes efter behov.
NEAR FIELD COMMUNICATION NFC er en kort-distance trådløs kommunikations teknologi, der bruger en kombination af eksisterende teknologier. Forbindelse mellem to NFC kompatible enheder opstår, når de er indenfor fire centimeters afstand.
STICKER
Forside
Bagside
REMOTE
TM and Š Urban Playlistism, Inc. All rights reserved
Bagside Ende
Side
Forside
SPEAKER
Side
Front
Top
URBAN PLAY LIST ISM
Kasper Nørlund . Arkitektskolen Aarhus . Institut for Design . kasper.noerlund@gmail.com . +45 26 84 73 12