Kattens Venner September 2021

Page 1

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 3 · september 2021

STADIG STORT, UDÆKKET BEHOV FOR KV MAGGIE OG MELVIN I TERAPI LOPPER: NÅR DET KRIBLER OG KRABLER LILLE LISE:

EN AF DE HELDIGE


LEDER

Kære

MEDLEMMER

KATTENS VENNER 3 2021

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn Udkommer 4 gange årligt. ISSN 0902-9745

Kattens status er stadig for lav!

Deadline Materiale til Kattens Venner nr. 4 skal være os i hænde senest den 12. november 2021 Materiale kan indsendes til mw@kattens-vaern.dk eller post@adampade.dk

Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S

Indlæg Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.

Redaktion Mogens Wilbert, Lone Nielsen, Adam Pade (ansvh.)

Annoncer Pia Borsdal, Kattens Værn (pb@kattens-vaern.dk) Eftertryk med kildeangivelse tilladt

Forsiden: Lille Lise var heldig og undslap den skæbne, der overgår alt for mange sommerhuskatte – her nusses hun af KV’s Lonny Bækkedal, inden hun forhåbentlig snart finder et nyt hjem. Læs historien side 8.

2

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Af Lone Nielsen Direktør og dyrlæge Kattens Værn Kattens status er stadig langt under hundens. Det ling, der kunne kurere hunden og redde den fra viser en spørgeskemaundersøgelse, som Center en aflivning, frem for katteejerne, hvor der kun for Forskning i Familiedyrs Velfærd, Københavns var halvt så mange. Universitet, har gennemført sammen med Dan Med resultaterne af denne spørgeskemaunmarks Statistik. dersøgelse cementerer hunden sin førsteplads som Ifølge undersøgelsen holder 20 procent af danskernes foretrukne kæledyr. Man er dog ikke danske familier hund, mens 14 procent holder færdig med at analysere alle data, og vi vil få mere kat. Det anslås, at der er ca. 810.000 hunde og viden om danskernes forhold til deres kæledyr, 730.000 tamkatte i Danmark. For 20 år siden efterhånden som resultaterne bliver tilgængelige. lavede Danmarks Statistik en undersøgelse, der Det må vi vente på. viste, at der var flere familier, der holdt kat frem Ud over at katten er blevet slået af pinden for hund, men den førsteplads har hundens som danskernes foretrukne kæledyr, så bekræfter popularitet nu for længst overgået. undersøgelsen, hvad vi i forvejen godt vidste: Nu er der jo ikke nogen konNemlig at kattens status ER lav Men vi tror på, at vi i forhold til hundens. Det må vi kurrence om at være det mest kan arbejde på at ændre arbejde for at ændre på. populære kæledyr, så kan dette faktum ikke være ligegyldigt? tingene, så flere katte Vi kunne godt ønske os at Jo. Men yderligere indikatorer får det gode katteliv de få løftet barren for de dårligst viser, at katte ikke tilnærmelsesvist stillede katte. Det er i dagens fortjener. regnes for at have så høj værdi som Danmark ikke en selvfølge, at hunde. alle ejerkatte neutraliseres, ID-mærkes og regi I undersøgelsen har man spurgt, hvad katten streres i et katteregister. Kampagnen ”Kattens eller hunden betød for deres ejere. I familier med Uge 39” med netop dette budskab skydes snart i både hund og kat svarede 78 procent, at hunden gang. Endnu engang står Kattens Værn sammen betød mest for dem, mens 11 procent svarede, at med andre dyreværnsaktører om dette budskab, katten betød mest. Altså vinder hunden igen, når som sendes ud på sociale medier og til alle lanman ser på den personlige tilknytning, man føler dets dyrlæger, der hjælper til i kampagneugen. for sit kæledyr. Meget skal endnu gøres for at højne kattens Flere er parate til at betale mere for at få hun- status – og der er et stykke vej at gå endnu, selv den behandlet hos en dyrlæge frem for katten. om katten måske aldrig indhenter hunden. Men Dobbelt så mange hundeejere var parate til at vi tror på, at vi kan arbejde på at ændre tingene, betale 5. 000 kroner eller mere for en behandså flere katte får det gode katteliv de fortjener. n

03 · 2021


Fra kunder til rekvirenter /12

04

Stadig stort, udækket behov for KV Der er stadig mange mange vildtlevende og herreløse katte at kæmpe for, lød det under KV’s generalforsamling

08

En af de heldige

10

– Og Felix kom til Klokkerholm

Lille Lise var heldig og slap for den skæbne, der overgår alt for mange sommerhuskatte

Læste du på Facebook om de fire killinger, der blev fundet i Rold Skov? Læs om, hvordan det gik én af dem

12

Fra kunder til rekvirenter Jo, det er en omvæltning at skifte tilværelsen i en dyreklinik ud med livet i en kattebil. Læs portrættet af katteinspektør Vinni Albertsen

16 Maggie og Melvin i terapi

Efter et år opstod der konflikt mellem et søskendepar. Sådan blev den løst

18 Kattefangeren fra Berlin

Ejendomsmægleren Andrea Damitz bruger sine sparepenge på at hjælpe forbundshovedstadens katte

22 Lopper: Når det kribler og krabler

Læs, hvordan du forebygger, opdager og bekæmper lopper hos din kat

I HVERT NUMMER Kat & Godt Støt kattene KV’s Webshop Nyt fra foreningen Lokalafdelingerne

03 · 2021

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

3


Foreningsliv

Stadig stort, udækket behov for KV

Lidt faldende antal indfangninger og indbringelser i 2020 ændrer ikke på, at der fortsat er mange vildtlevende og herreløse katte at kæmpe for. Af Adam Pade

Man kan ikke komme uden om corona-pandemien, når man ser tilbage på det seneste foreningsår. Det gælder selvsagt også i Kattens Værn. »Vi var naturligvis angste for, at vores internatsmedarbejdere skulle blive smittede i en sådan grad, at vi ville få problemer med at passe kattene. Det slap vi heldigvis for som et resultat af, at vi indførte særlige kriterier for besøgende og øvrige kunders

adgang til internater og administration,« indledte formand for Kattens Værn, Mogens Wilbert, sin beretning under årets generalforsamling. Den blev for andet år i træk udskudt fra april til juni – og afholdt 2. juni i en overdækket indkørsel ud for KV’s hovedkvarter i Brøndby. Med den værste pandemi lagt bag os kunne Mogens Wilbert på ny konstatere et umættet behov for KV’s virksomhed. »2020 blev lidt mindre belastende end året før, hvad indgår indfangning og

»2020 blev lidt mindre belastende end året før, hvad indgår indfangning og optagelse af katte. Men vi kan med overbevisning sige, at der fortsat er et meget stort og udækket behov for at forbedre tilværelsen og redde de alt for mange vilde, bortløbne og herreløse katte.« – Mogens Wilbert 4

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

optagelse af katte. Men vi kan med overbevisning sige, at der fortsat er et meget stort og udækket behov for at forbedre tilværelsen og redde de alt for mange vilde, bortløbne og herreløse katte,« lød det. En vigtig måde at søge støtte til KV’s arbejde på er at gøre sig synlig.

23.000 følgere »Den pressestrategi, vi i de seneste år har fulgt, er videreført i 2020. Vores direktør, internatslederne og jeg bliver jævnlig kontaktet af pressen, og vi udtaler os selvsagt gerne for på den måde positivt at profilere de vilde og herreløse kattes situation og dermed også Kattens Værn,« fortalte Mogens Wilbert. »Med den udvikling, der gennem de seneste år er sket på de sociale medier, er det ikke bare naturligt, men absolut også påkrævet, at vi er stærkt repræsenteret her

03 · 2021


Fra venstre: Katteinspektør Jan Flesborg og direkør Lone Nielsen, revisor Ole Poulsen og Mogens Wilbert, frivillig Mogens Andersen og Bodil Wilbert.

– og det er vi – med det klare formål at få markeret Kattens Værn blandt de mange andre organisationer, der søger medlemmer eller sponsorer,« fortsatte formanden, der kunne glæde sig over, at KV lige nu har 23.000 følgere på Facebook og omkring 5.000 på Instagram. I beretningsåret havde KV ligeledes premiere på en app til mobil og tablet. App’en er naturligvis målrettet katteejere – med nyttige informationer og gode råd om katte – men kan anvendes af alle kæledyrsejere som en ”digital sygejournal”. App’en er allerede hentet af 1.500 brugere. Endelig udsender Kattens Værn fortsat nærværende blad, »der fortsat er det eneste bindeled for mange medlemmer,« som Mogens Wilbert formulerede det.

30.000 brugere Hertil kommer hjemmesiden, der registrerer op imod 30.000 brugere – om måneden. Formanden glædede sig over et stærkt og tillidsfuldt samarbejde i bestyrelsen, og over, at Kattens Værn rent økonomisk har fornuftige ressourcer til at drive sin virksomhed. Traditionen tro rettede han en tak til medlemmer, frivillige, sponsorer, fonde – ja, alle der har medvirket til, at KV kan drives. En særlig tak lød til medarbejderne – »vi har aldrig haft et bedre team end nu,« lød det – og til KV’s katteinspektører, der arbejder ude i felten, og som på mange måder er KV’s ansigt udadtil. n

03 · 2021

Rammerne

Bygninger og biler er store omkostninger for KV, men en forudsætning for, at vi kan løse vores opgave.

Den største nyhed i beretningsåret 2020 var nok, da Kattens Værn kunne offentliggøre købet af en ejendom i Billund. I tiden siden er påbegyndt indretningen af et spritnyt internat. »Planen er, at vi i løbet af 2021 står med et fuldt, færdigt og moderne internat, der vil blive en tiltrængt aflastning for internatet i Aalborg og et center for vores aktiviteter og inspektører i Midt- og Sønderjylland,« lød det i formandens beretning under KV’s generalforsamling i juni. I foråret 2020 var opførelsen af et nyt tag over hovedkvarteret i Brøndby afsluttet, og i beretningsåret er en del af pladsen i den tilstødende hal blevet indrettet til katte – dette i lyset af et fortsat stort kapacitetsbehov. I Aalborg er udført enkelte bygningsforbedringer – herunder en

KV’s formand, Mogens Wilbert, forventer, at KV’s nye internat i det midtjyske kan åbne inden nytår.

kreativ indretning af katte-”stuerne” til gavn for både tobenede og firepotede. Internatet i Slagelse er indrettet i et lejemål, men fungerer ifølge formanden »godt og tilfredsstillende.« KV disponerer herudover over 11 biler, der også skal holdes kørende.

Kattens Værns kommende midtjyske base i Billund.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

5


Foreningsliv

Fine forbindelser

Samarbejdet blandt dyreværnsorganisationerne har aldrig været stærkere. Lovændring skærper kravene til at have kat.

»Som næstformand i DOSO (DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation – red.) igennem 11 år er det en stor glæde for mig at se de resultater, som samarbejdet har medført. Ikke alene når det gælder ”kattesagen”, men enhver form for dyrevelfærd,« lød det fra formand Mogens Wilbert. DOSO består af omkring 25 forskellige dyreværnsorganisationer med ens eller forskelligt fokus. Tre af dem – Anima, Inges Kattehjem og Kattens Værn – har sammen med DOSO samarbejdet målrettet for at skabe forståelse for, at katte skal have deres egen lov – ligesom hunde. Det er blevet til talrige møder med politiske ordførere og respektive ministre og resulterede for nylig i en ændring af mark- og vejfredsloven. Lovændringen vil givetvis medvirke til, at flere katteejere får mærket deres katte. Også forbindelsen til Københavns Universitet er fortsat tæt. Således modtager Kattens Værn i Brøndby stadig

sidsteårs dyrlægestuderende i kortere praktikperioder, ligesom KV er en del af et forskningsprojekt om vildtlevende og herreløse katte i Danmark. ”Fine forbindelser” kan man vel også kalde samarbejdet med nu 60 kommuner om indfangning af katte, der ikke er velkomne, er syge eller tilløbne. Én alliance blev til gengæld brudt i

Knap 40 medlemmer og medarbejdere var mødt op i Brøndby til generalforsamling den 2. juni.

foreningsåret. Det skete, da Kattens Værn tabte det seneste udbud af driften af Det Danske Katteregister. Den er nu overtaget af Den Danske Dyrlægeforening. n

Vagtskifter i KV’s bestyrelse

Tak til Jytte! n Efter talrige år som bestyrelsesmedlem og siden 1986 advokat for Kattens Værn besluttede advokat Jytte Holm-Larsen at takke af under årets generalforsamling. Hun blev – i begge hverv – afløst af hidtidig

Karen Wung-Sung rykkede fra suppleant til bestyrelsesmedlem. Som ny suppleant valgtes Karina Dillon (billedet).

6

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

suppleant, advokat Karen WungSung, advokatkæden Advodan. Jytte Holm-Larsens drivkraft har stedse været en dybtliggende sympati for dyrevelfærd og for, hvad dyr betyder for mennesker. Og hun har dyrevelfærd med i bagagen: Hendes far var i sin tid dybt engageret i det daværende Værn for Værgeløse Dyr, og på det første advokatkontor, Jytte Holm-Larsen blev tilknyttet, havde man allerede en dyreværnsforening som klient. Med 35 års tilknytning til KV bragte generalforsamlingsdagen således på en bevæget afsked. KV’s advokat bistår medlemmerne med at skrive testamenter, der i større eller mindre omfang tilgodeser Kattens Værn.

På ikke helt corona-rigtig vis kvitterede KV’s formand for Jytte Holm-Larsens mangeårige indsats for Kattens Værn med et knus.

Til den ledige suppleantplads valgtes veterinærsygeplejerske Karina Dillon – kendt i vide kattekredse for sin særlige indsigt i kattens adfærd og for sin rådgivning om katte, der er ”udfordrede”. Læs i øvrigt en historie herom side 16.

03 · 2021


4,9

169 App Store vurderinger

Vil din kat helst blive hjemme?

Første konsultation

GRATIS med koden

KV

Gyldig i 2021

Besøg dyrlægen fra mobilen. Undlad at forlade hjemmets trygge rammer. Book en videokonsultation hos en af vores dyrlæger når som helst, hvor som helst. Med FirstVet-appen er hjælpen altid kun få klik væk. Åben alle dage kl. 7-24. Læs mere på firstvet.dk.


Sommerhuskatte Lonny Bækkedal, KV’s internat i Brøndby, og Lille Lise blev rigtig fine venner.

En af de heldige

Hvert år oplever KV mange sager om katte, der bliver forladt i sommerhusområder efter ferien.

Af Helle Nielsen Katteinspektør, Kattens Værn

De fleste har hørt om sommerhuskattene: Kattene, der fodres og hygges med om sommeren, og så efterlades, når alle flytter hjem efter ferien. Det bør sige sig selv, at det ikke er særlig smart at vænne en kat til at blive fodret, hvorefter den forlades. Men det føles jo godt at fodre; børnene synes, det er spændende, og man føler måske ovenikøbet, at man hjælper katten. Desto så meget mindre giver det mening, når man pludselig stopper og bare tager af sted. Katten kommer jo stadig og forventer at blive fodret. Den vender endda tilbage flere gange om dagen, for menneskene – de kommer nok snart. Næste dag er madskålen stadig tom og næste dag og næste dag. Katten er blevet vant til mad fra mennesker, så den kan ikke bare selv finde ud af at overleve uden. Et katteliv uden mennesker er svært nok i forvejen.

En af de heldige Katten her var en af de heldige. Den var dukket op et par dage, før familien skulle

8

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

rejse hjem fra deres sommerhus. Den så tynd ud og virkede kontaktsøgende, men alligevel ikke tam. Familien kunne ikke komme til den, men ville ikke bare forlade den. De kontaktede vores sekretariat om et godt råd, og det blev aftalt, at en inspektør skulle køre til Falster og indfange den. Få minutter efter ankomst hørte jeg katten i busken i haven: Et forsigtigt, men højt “her er jeg”-mjav. Der blev raslet med foderposen, og katten kom forsigtigt nærmere. Nervøs var den, men behovet for mad oversteg nervøsiteten, så den kom hen til det par stykker tørfoder, jeg lige havde lagt på flisen. Jeg kunne lige få lov til at klø den på panden, men så heller ikke mere – lige nu. Men gode tegn.

Ingen mærkning En fælde med vådfoder blev sat op, og ret hurtigt gik katten i. Den blev med det samme undersøgt ude i bilen, om den havde mælk, det vil sige om den var diegivende og derfor kunne have killinger ude et sted. Heldigvis nej. Jeg undersøgte katten for øremærke og chip, men desværre forgæves. Katten virkede tam, men lidt

påvirket af situationen, så afsted til internatet på Kattens Værn i Brøndby. Da katten ankom til internatet, tog den imod kæl, men var stadig lidt nervøs, hvilket var forståeligt. Den fik sit eget bur med tæppe, tissebakke, vand og lidt mere mad.

Alt tegner godt Næste dag kunne internatet fortælle, at hun var faldet meget mere til. Alt tegner godt for den uheldige, men senere heldige, sommerhuskat, som nu er blevet steriliseret, øremærket og chippet samt dyrlægeundersøgt og behandlet for lopper og orm. Hun var tynd og trængte til kærlig pleje, og det sørger personalet for, imens de venter på, at der kommer en egnet familie, der falder for hende og omvendt. Hun blev døbt Lille Lise. Der er mange sager i sommerhusområderne, og det er altid en dårlig ide bare at fodre, så der kommer flere og flere katte. Det er samtidig også en rigtig dårlig ide bare at stoppe igen med at fodre. Så ring ind til vores sekretariat og få en snak om, hvad man kan gøre –inden I rejser fra katten(e). n

03 · 2021


Kat & godt FOTO: SHUTTERSTOCK

I Danmark har vi Kattens Uge 39 – se næste spalte. Ude i verden står den britiske katteværnsorganisation, International Cat Care, for en international kattedag, der falder den 8. august.

Katten har sin egen internationale dag n Mens vi i Danmark har ”Kattens Uge 39”, så har man internationalt Årets Kattedag, der falder den 8. august. Årets Kattedag har været afholdt helt siden 2002, da IFAW, en international dyreværnsorganisation, indstiftede den. I disse år står den britiske katteværnsorganisation International Cat Care for dagen, der i år bød på et antal online-seminarer om spørgsmål, der optager kat-

teejere, alt lige fra ”seniorkattevenlig” indretning af hjemmet til den bedste måde at transportere katten til dyrlægen på. De står også bag Kattedagens Facebookside, hvor mere end 100.000 katteglade fra hele verden har sendt hilsener i form af videosekvenser eller sjove beretninger. Søg på #internationalcatday på Facebook og kig med!

Mærker du din kat? n Uge 39 – dagene 27. september – 1. oktober – er Kattens Uge, hvor Kattens Værn sammen med en række dyreværnsorganisationer og Den Danske Dyrlægeforening råber endnu højere for at få katteejere til at neutralisere og registrere deres kat. Det er nemlig vejen til at undgå flere herreløse og vildtlevende katte, der går en uvis skæbne i møde; katte, som det bliver dyreværnsorganisationernes opgave at hjælpe – hvis vi har ressourcerne, og hvis behjertede mennesker tilkalder os. Der burde blive færre katte at hjælpe hvert år. Men alle statistikker tilsiger, at de herreløse katte ikke bliver færre. Med de nye regler i mark- og vejfredsloven (se herom side 26) er det endnu vigtigere at registrere sit ejerskab af en kat. Vær med! Klip den grønne plakat ud – se side 21 – og hæng den op i supermarkedet, på biblioteket og andre offentlige steder, hvor den ses. Du er med til at styrke kattenes velfærd i Danmark!

GODT HELBRED ER GRUNDSTENEN TIL ET FANTASTISKT LIV ROYAL CANIN® FELINE HEALTH NUTRITION Din killing er mest følsom i starten af livet. Dens stofskifte, immunsystem og sensoriske nervesystem er meget skrøbelige i et vigtigt udviklingstrin. ROYAL CANIN® Kitten produktserien indeholder en skræddersyet kombination af næringsstoffer, som styrker killingens immunsystem. De understøtter killingens sunde vækst og udvikling. Ved at tilbyde din killing ROYAL CANIN® Kitten produktserien giver du den de bedste forudsætninger for et fantastisk liv. Få mere information på royalcanin.dk ©ROYAL CANIN SAS 2020. ALL RIGHTS

B&G Kitten Print Ad 120x185_DK.indd 1

03 · 2021

05-05-2020 22:08:54

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

9


Katteskæbner

Facebook-læsere vil have stiftet bekendtskab med fire killinger fundet i en papkasse i Rold Skov. Her er historien om, hvordan det gik én af dem.

– Og Felix kom til Klokkerholm

Af Adam Pade

Trods masser af informationsarbejde og en evigt gentaget appel om at tage ansvar for ens katte, hænder det, at mennesker vælger at ”dumpe” katte ude i naturen, hvor det er rent held, hvis de bliver fundet – og vel at mærke fundet af mennesker med et godt hjerte. Dette sidste var lykkeligvis tilfældet, da en ældre kvinde tidligere på året henvendte sig til KV i Aalborg. Hun havde under en tur i skoven fundet en høj papkasse, som hun heldigvis åbnede. Her fandt hun fire forladte og skræmte killinger. Killingerne var bare 10 uger gamle.

Og de fik en fremtid Kattens Værn fortalte historien på sin Facebook-side og indbød læserne til at

give et lille bidrag til, at killingerne kunne få en fremtid. Donationerne kom. Og killingerne har fået en fremtid. Efter at være blevet dyrlægeundersøgt og vaccineret kom de fire killinger ud i pleje, så de under kyndig vejledning fra en missemor og en omsorgsfuld menneskefamilie kunne beredes et liv i nye hjem. Ét af disse viste sig at findes i Klokkerholm nord for Aalborg. Her bor familien Graven, der en måned forinden havde mistet den ene af sine katte, og som mente, at tilbageblivende Karla på halvandet år ikke skulle undvære en legekammerat.

Faldt for Felix »Det var lige før killingesæsonen, så der var stort set kun killingerne fra skoven. De var til gengæld adoptionsklare, da vi ringede,« fortæller Maja Graven. Familien – der omfatter husbonden og de tre børn

på otte, 13 og 16 år – faldt for Felix, som han nu kom til at hedde. »Vi var lidt spændte på, hvordan Karla ville reagere, og hun var jo noget skeptisk i starten,« husker Maja Graven, der sammen med familien glædede sig over, at den lille nytilkomne ikke desto mindre hurtigt fandt sig godt til rette. Men trods alle historier om, hvordan det kan være svært at føre katte sammen, så gik der blot en uge, inden der blev knyttet bånd mellem Karla og Felix. Her i september er der nu gået fire måneder. »De blev hurtigt bedstevenner, og i dag knuselsker de hinanden,« beretter Maja Graven. Nu venter der Felix et herligt liv i en villa med have i det nordjyske. Også de tre andre killinger vides at have fået nye, trygge hjem. n

Efter blot en uge blev Karla (øverst) og Felix bedstevenner – trods mange historier om det svære i at føre katte sammen.

10 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

03 · 2021


Har du taget stilling til din arv? n Det er helt naturligt at betænke sine nærmeste i et testamente. Dog er flere og flere begyndt også at betænke velgørenhedsorganisationer, når testamentet skal tegnes.

af deres arveandel, og kattene bliver stadig tilgodeset. Ét er sikkert: Har du ingen familie, og har du ikke tegnet et testamente, der beskriver, hvad der skal ske med din arv, tilfalder pengene fra dit bo statskassen.

For foreninger som Kattens Værn har det afgørende betydning for eksistensen at blive betænkt i et Se i illustrationen herunder, hvordan der kan komtestamente. Samtidig kan det også være en stor me mere ud af din arv. hjælp for dine nærmeste pårørende, at du har taget stilling til, hvad der skal ske med SÅDAN FÅR DU MERE UD AF DIN ARV din arv. Har du ingen arvinger, tilfalder din arv staten, hvis du ikke har tegnet et testamente. Hos Kattens Værn gør vi det så let som muligt for dig at betænke os i dit testamente, hvis du ønsker det. Og så er det i øvrigt gratis, når du benytter dig af vores advokat, Karen Wung-Sung. Hele det beløb, du vælger at testamentere til os, går ubeskåret til kattene. Betænker du Kattens Værn i dit testamente, kan det faktisk også være sådan, at dine arvinger ikke får mindre ud af din arv. Kattens Værn er som velgørenhedsorganisation fritaget for at betale afgift. Det betyder, at al arv som doneres til foreningen, går ubeskåret til vores arbejde med vilde og herreløse katte i Danmark. Hvis du i din arv ønsker at tilgodese for eksempel en nevø eller en niece, kan testamentet sammenfattes, så det bliver Kattens Værn, der betaler størstedelen af boafgiften. Via denne model får arvingerne en større glæde

Kvinde testamenterer 1.000.000 kr. til sin bror og Kattens Værn

Kvinde testamenterer 1.000.000 kr. til sin bror

Arv 1.000.000 kr.

Arv 1.000.000 kr.

Bruttoarv til bror 700.000 kr.

Bruttoarv til bror 1.000.000 kr.

Bruttoarv 300.000 kr.

STATEN

STATEN

Afgifter til staten 362.500 kr.

Kattens Værn betaler afgift for broren af 700.000 kr. = 221.958 kr.

Nettoarv til bror 637.500 kr.

Nettoarv til bror 700.000 kr.

Nettoarv 78.043 kr.

Overvejer du at støtte Kattens Værn i dit testamente? KATTENS VÆRN Sandager 11 2605 Brøndby Tel 3888 1201 kattens-vaern.dk

04 · 2018

Vi anbefaler altid, at du tager en advokat med på råd, når du ønsker at tegne et testamente. På den måde sikrer du dig, at alle formelle krav i testamentet overholdes. Du kan også selv skrive dit testamente, men en advokat kan hjælpe med at få testamentet registreret hos en notar, så det er juridisk gyldigt. Samtidig kan advokaten også hjæl-

pe dig med, at testamentet nøje opfylder dine ønsker og behov. Du kan gratis og helt uforpligtende kontakte vores advokat Karen Wung-Sung hos ADVODAN på telefonnummer 70 30 10 06 eller ved at sende en mail til kaws@advodan.com

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

23


For mange katte

Jo, det er lidt af en omvæltning at skifte tilværelsen i en dyreklinik ud med livet i en kattebil. Men katteinspektør Vinni Albertsen virker ikke som om, hun har fortrudt.

Fra kunder til rekvirenter Af Adam Pade

»Jeg kunne godt lide omgangen med klienterne. Nu er klienterne så blevet til rekvirenter. Det kræver en lidt anden tilgang – man skal i hvert fald være lidt mere af en pædagog!« Vinni Albertsen (35) kører ud fra parkeringspladsen på Ringsted Station. Vi er på vej ud på landet, øst for Ringsted. Her har en villaejer kontaktet Kattens Værn, idet han har observeret en hjemløs kattemor og hendes killinger. De kommer formentlig fra den tilstødende gård, der er fraflyttet, og hvor Vinni allerede har hentet et antal katte. Det var en lyst til at prøve noget helt andet, der drev Vinni til at søge den ledige stilling som katteinspektør med Nordvestsjælland som distrikt – med afstikkere til det midtsjællandske. Ligesom nogle af hendes kolleger har hun en baggrund som veterinærsygeplejerske, men hun begyndte et andet sted: I landbruget.

En enkelt af kattene i Sorø var tam ... og ualmindelig nysgerrig.

12 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Inspirationen kom måske fra et ophold på en efterskole med landbrug som særlig profil, for her kunne hun have sin hest med. Egentlig ville hun have læst videre til jordbrugsteknolog, men det viste sig hurtigt slet ikke at være hende. »Jeg arbejdede i landbruget i tre år efter endt uddannelse, men udviklede eksem og måtte finde på noget andet. Det blev til uddannelsen som veterinærsygeplejerske på Hansenberg uden for Kolding,« fortæller Vinni. Det er ikke nemt at finde læreplads inden for faget, men det lykkedes – i Hillerød. Da trak Sjælland første gang i fynboen. 12. juli kl. 08.50, øst for Ringsted Villaejeren tager pænt imod, men må berette, at kattene har forladt stedet. Der er tale om en kattemor med fire killinger. Den ene killing så helt klart ud som om, den havde beskadiget – ja, måske endda brækket – en pote. Vi bliver vist videre til en nabo en kilometer væk. Her menes at kattene at være vandret over til. Også her leder vi forgæves – og undres måske også over, hvordan en kattemor kan begive sig så langt med små killinger, heraf én med en alvorligt skadet pote.

03 · 2021


Lidt vel rigeligt med tilløbere har fået en familie ved Sorø til at hidkalde Kattens Værn. Når katten er indfanget, bliver den umiddelbart undersøgt for, om den har aktive dievorter. Har den det, er det en kattemor, og hun indfanges ikke uden sine killinger. Nederst gøres en ny fælde parat.

Det bliver til en snak om katte – der avles racekatte her på stedet – alt imens her søges i det tætte buskads. De er kendt i omegnen som avlere, og derfor oplever de ind imellem, at nogen dumper katte hos dem. Aldrig nogen fornøjelse. Vinni bliver enig med husejerne om, at hun bliver kontaktet, hvis de ser kattene igen. Lidt skidt til mode – ved tanken om den skadede killing – går vejen nu mod en landsby nord for Sorø. »Da jeg var færdig med min uddannelse i 2014, søgte jeg job hjemme på Fyn, men fik arbejde på en svinegård på Stevns og fik senere et sommervikariat på dyrehospitalet i St. Heddinge. Jeg ville dog bare tilbage til Fyn, men efter St. Heddinge blev det til en periode hos mit praktiksted i Hillerød med efterfølgende fastansættelse i Birkerød. Og sådan endte jeg på Sjælland,« fortæller hun. Hun stiftede familie og bor i dag sammen med sin mand i Hillerød. Sammen har de en søn på to et halvt.

81.000 kilometer Og Kattens Værn? »Jeg følte behov for at prøve noget andet og så stillingsopslaget fra KV. Jeg er nok mest hun-

03 · 2021

demenneske, men holder bestemt også af katte og har selv haft kat,« fortæller Vinni og mindes sine to store Maine Coon-katte. Siden februar 2020 har Vinni Albertsen lagt 81.000 kilometer bag sig på vej rundt i det nordvestsjællandske. 81.000 kilometer og mange erfaringer rigere. »Først og fremmest kræver jobbet som katteinspektør tålmodighed. Tålmodighed og forståelse for mennesker. I en dyreklinik kommer folk ud af omsorg for deres dyr – i katteværnssager kan det omvendte være tilfældet. Den nemmeste del af jobbet er næsten at fange kattene,« lyder det med et smil. »Mange gange forstår man ikke folks adfærd, men man må altid møde folk og katte på deres respektive præmisser.«

Frihed under ansvar At være katteinspektør er i den grad et job ”med frihed under ansvar”.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

13


For mange katte genudsat efter at være blevet mærket, dyrlægeundersøgt og neutraliseret. Og ejeren blev så glad, at katten blev opkaldt efter mig!«

Har man fire katte i forvejen – og en hund – kan 16 tilløbere føles lidt voldsomt. Men lige i dette tilfælde knap for tilløberne selv!

»Jeg er morgenmenneske og kører gerne hjemmefra kl. 06.00, når jeg ikke skal aflevere vores søn. Det kan give lange dage – måske helt frem til kl. 22.00 – men så er der også dage, hvor opgaverne bliver løst hurtige end ventet. Det er et job med stor frihed,« konstaterer hun. En dag om måneden assisterer hun i Katteklinikken i Brøndby. Hun synes selv, hun er blevet forskånet for de værste sager, men beretter dog om en trist sag om et stort antal vanrøgtede katte. KV blev kontaktet af naboerne, og heldigvis viste det sig, at ejeren af de mange katte – egentlig mod forventning – godt ville hjælpes. Den gode oplevelse? Svaret følger prompte. »Det var en sag i et sommerhusområde sidste sommer. Det lykkedes at indfange en kat og få den

12. juli kl. 09.50, nord for Sorø Det er ikke helt nemt at finde ud til det idyllisk beliggende, nedlagte landbrug nogle kilometer uden for Sorø. Her bor en familie, der selv har fire indekatte, men som igennem tiden har modtaget et så stort antal tilløbne udekatte, at bægret er fuldt. Bestanden må simpelt hen ned. Kattene er alle sammen i fin stand. De fleste er vildtlevende og ikke tilnærmelige. Enkelte er dog oplagt tamkatte, herunder en grå, hvis nysgerrighed er så udpræget, at den med interesse udforsker Vinni, kattebil og fælder og gerne vil nusses med. Det lykkes på en times tid at indfange intet mindre end 15 katte, der nu skal til internatet i Brøndby. En kattemor, hvis killinger ikke lader sig finde, lader vi selvfølgelig blive tilbage, indtil killlingerne viser sig. En times tid og en kop kaffe senere går turen tilbage mod øst. Vinni bliver kaldt op af KV’s sekretariat: Politiet har bedt KV om at indfange et antal katte fra et dødsbo i Gribskov. »Og det er jo fint; det er næsten på vejen hjem,« konstaterer Vinni. n Vinni Albertsen hørte aldrig igen fra beboerne i landområdet øst for Ringsted. Flere af kattene fra det nordlige Sorø var så tamme, at de umiddelbart kunne videreformidles, mens de mest vilde måtte have fred. Det er endnu ikke lykkedes at lokalisere de killinger, hvis mor Vinni lod tilbage. Er de små nok, kan de komme i familiepleje og senere formidles til nye hjem.

Vinni Albertsen, katteinspektør siden februar i fjor: »Først og fremmest kræver jobbet som katteinspektør tålmodighed. Tålmodighed og forståelse for mennesker. I en dyreklinik kommer folk ud af omsorg for deres dyr – i katteværnssager kan det omvendte være tilfældet.«

14 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

03 · 2021


Kat & godt KV runder 60 ”aftalekommuner” n En af de vigtigste forudsætninger for, at vi kan yde hurtig og kvalificeret hjælp til kattene er aftaler med kommunerne. Dem har vi igennem årene arbejdet ihærdigt på at få. Ihærdigheden er blevet belønnet. Fra 2014 frem til nu har vi øget antallet af kommuneaftaler fra ca. 40 til 60. Vi har netop indgået en indfangningsaftale med Aarhus Kommune; en aftale som vi er meget glade for, da Aarhus har stået på vores ønskeliste i rigtig mange år. Kattens Værn har nu aftaler med 18 af Danmarks største byer, hvortil kommer ca. 40 andre kommuner, helt ned til de mindste kommuner som Langeland, Vallensbæk eller Struer.

Sætter penge til Det er ikke altid nemt at overtale en kommune til en aftale, selv om vi forsøger at overbevise dem om, at det er et forsvin-

dende lille beløb for 60 kommuner har indgået aftale med KV om en kommune at afse indfangning af vilde og herreløse katte. Nu mangler vi kun 38! til dyrevelfærd. Det hjælper nogle gange at fortælle, at Kattens Værn helt sikkert er uger. Men Kattens Værn er en dyreværnsden eneste ”entreprenør”, kommunen kan organisation, der med økonomisk støtte indgå en aftale med, som sætter penge til, fra trofaste medlemmer, fra gaver, donatihver gang vi udfører en opgave. De udgifoner, fondsmidler og fra arv, er i stand til ter, Kattens Værn har til en indfangning at hjælpe tusinder af katte hvert år. – lønninger, biler, dyrlægeregninger og Endnu udestår at indgå aftaler med de internatophold – dækkes nemlig kun med sidste knap 40 af landets kommuner, der lidt under 50 procent af det, kommunerne tilsyneladende ikke kærer sig om dyrevelfærd. Så der er i den grad grund til at betaler til os. Egentlig burde det jo ikke kunne løbe fortsætte det gode arbejde. rundt, for havde det været et privat firma, Der er nemlig ingen andre end Kattens ville vi været gået konkurs inden for et par Værn, der gør det. – Af Mogens Wilbert

Optimum

CAT OWNERS’

SATISFACTION

Giver katte tryghed i en travl hverdag.

Nyhed!

Scratching Kradser

Changes

Urinmarkerer

Fears

Urine

Tension &

Konflikter Nye situationer sig Conflicts Spraying Gemmer

Feliway.dk Annons_Feliway_Optimum_120x185mm.indd 2

03 · 2021

2021-02-11 15:09

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

15


Kattetrivsel

Maggie og Melvin i terapi

Af Adam Pade

Det begyndte at gå galt, da kattene var et år – vel inde i teenagealderen. Det begyndte i det små, men det stod hurtigt klart, at der ikke var tale om leg: Melvin blev aggressiv over for sin søster Maggie. Han holdt øje med hende. Han kunne ligge i baghold og angribe hende bagfra. Han kunne placere sig, så han nærmest spærrede vejen for hende. Og Maggie – hun blev ræd. »Melvin tog hovedrollen fuldstændig. Hun blev bange og dybt stresset. Det var grimt at se på. Tanken om at skulle vælge en af dem fra, var selvfølgelig helt ubærlig.

Ovenfor: Liselotte Efraimsen med Maggie. Nederst: Voldsomt farlig ser Melvin ikke ud lige nu – det koster på karismaen at blive barberet for generende pelsknuder.

16 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Da søskendeparret, Maggie og Melvin, blev omkring et år gamle, blev Melvin voldsomt aggressiv over for Maggie og begyndte at overspise. Her var brug for en adfærds­ rådgiver.

Vi holder jo meget af dem begge,« fortæller kattenes ejer, Liselotte Efraimsen. Det var dog Melvins begyndende overspiseri, der fik Liselotte til at gå til dyrlæge. I løbet af få måneder havde han taget 400 gram på. Vist havde Liselotte forsøgt at sætte ham på slankekur, men det blev han bare endnu mere aggressiv af.

Vi blev klogere! »Vi troede, det var a piece of cake at have kat. Men vi blev klogere!« konstaterer Liselotte. Hun og hendes mand, Michael, havde tidligere haft en forhenværende gårdkat igennem mange år – og dét sammen med en hund – og det var jo gået fint. Den lokale dyrlæge undersøgte Melvin på kryds og på tværs og konstaterede, at han var sund og rask. Under samtalen nævnte han adfærdsrådgiveren Karina Dillon og foreslog, de tog kontakt.

03 · 2021


»Karina besøgte os i november, interview’ede os om vores hverdag og kom blandt andet ind på, at det ikke er så naturligt for katte at leve sammen, som det er for hunde,« fortæller Liselotte. »Det skal de først lære.« Karina Dillon havde dermed sandsynliggjort, at årsagen til Melvins aggression og overspiseri simpelt hen handlede om de to kattes indbyrdes forhold til hinanden.

I legeterapi I de følgende uger gav Liselotte sig til på Karina Dillons foranledning af lege med kattene – fem gange pr. dag og helst sammen, så de kunne fokusere på noget andet end hinanden. Det gav lange arme at sidde med to pinde strakt ud til hver af dem, men det gik. Melvin fandt morskab i at få en bold kastet op ad trappen og komme ned med den igen, mens Maggie dyrkede sin interesse for huler og fange legeredskaber, der blev stukket ind i hulen. I dag har Melvin overgivet sig til sin medfødte magelighed og vil helst bare nusses med, når han skal beskæftiges. Dernæst blev huset indrettet en smule om, så Maggie kunne komme op i højden, som hun altid havde foretrukket det. Allerede da havde familien dog indrettet en lille køje til hende i soveværelset, så hun kunne være der samtidig som Melvin. Og overspiseriet?

Syv madskåle »Det gjaldt om at få Melvins fokus på mad væk, og det kunne kun ske, hvis han altid havde mad inden for rækkevidde. Så vi har stadig syv madskåle med indhold stående omkring i huset. Skålene bliver jævnligt flyttet rundt, så Melvin hver gang skal lede efter dem,« fortæller Liselotte. Begge katte fik beroligende Calm-tabletter, ligesom familien satte et par Feliway-defusere i stikkontakterne. Feliway bygger på tryghedsskabende feromoner – dels feromoner, som kattemødre udskiller, når de ammer deres killinger, dels den duft, kattene afsætter, når de gnubber sig op ad ting i deres kerne-territorium. Begge bidrager til at styrke de sociale relationer mellem katte. Efter bare 14 dage sænkede roen sig over huset. I dag – godt et halvt år senere

03 · 2021

– er det stadig ikke den store kærlighed, der hersker. Men kattene kan være sammen – ja, endog gå med i seng om aftenen. Melvin er stadig dominerende, men det virker som om, han udøver denne dominans udenfor, hvor der synes at herske en væbnet neutralitet blandt kvarterets katte. Han går gerne ud omkring kl. 20.00 og er ude det meste af natten. Liselotte og hendes mand fik Maggie og Melvin allerede, da de var ni uger gamle – altså principielt tre uger for tidligt – idet deres mor afviste dem. Egentlig havde familien besluttet ikke at få dyr igen, men da killingernes første ejer stod for at skulle flytte – så forekom valget næsten som en selvfølge.

Ulige temperamenter Vist er de forskellige af temperament. Deres mor er en korthåret huskat; deres far med tydeligt præg af norsk skovkat. Mens Maggie har arvet sin mors ”finhed”, har Melvin helt klart arvet skovkatten. Karina Dillon er veterinærsygeplejerske af baggrund og har interesseret sig for katteadfærd i årevis. »Har man to katte, hvor den ene overspiser, og den anden ikke gør, ringer mine alarmklokker. Melvins overspiseri kunne være et symptom – måske på stress over at bo sammen med Maggie. Han havde for travlt med at holde øje med hende, og hun var konstant usikker på ham. Derfor handlede det om at distrahere dem – at give dem en tryghedsfølelse og ejerskab til

Dagligstuen er indrettet, så Maggie til enhver tid har et sted at trække sig tilbage. Turen op til liggestederne over vinduerne starter i klatremiljøet fra gulvniveau.

deres eget hjem,« fortæller Karina Dillon, der har lang erfaring med, hvor svært katte kan have det med at leve sammen: »De fleste har et indtryk af, at det er nemt at se, når katte ikke trives sammen. Det er det bare ikke altid,« siger Karina Dillon. n

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

17


Hjemløse katte

Kattefangeren fra Berlin 10.000 vilde katte lever i Berlin, ofte i elendighed. Ny lov vil forbedre situationen, siger Andrea Damitz, der indfanger katte og giver dem kærlig behandling. Tekst og foto: Simon Johansen, journalist

Andrea Damitz har tilbragt det meste af sommeren sammen med buddhistiske thaimunke i det nordlige Berlin. Mens munkene fra Thailand knæler foran alteret i templet, fokuserer Andrea Damitz på det, hun gør bedst: Hun fanger katte. I resterne af en nedbrændt bygning ved siden af munkenes hjemmelavede tempel placerer hun lidt lokkemad i en fælde, hun selv har bygget, og lægger sig på lur. Operationen kræver tålmodighed. Nogle gange varer det timer, før en af matriklens mange herreløse katte vover sig ud af brandtomtens ukrudt og lister ind i fælden for at spise. Bider katten på lokkemaden, hiver Andrea Damitz i en snor fra sit gemmested, og lemmen til fælden klapper i.

18 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Endnu en kat er fanget. Skumle hensigter har Andrea Damitz imidlertid ikke. Efter at have fanget kattene sørger hun for at få dem neutraliseret, og hvis de er syge, sender hun dem til behandling hos en dyrlæge. I foråret rendte der flere end 60 herreløse katte rundt blandt de buddhistiske munke. Mange af kattene var syge, og incest var udbredt blandt dem. Derfor kontaktede munkene kattefangeren Andrea Damitz. Som frivillig hjælper hun dyrevelfærdsorganisationen Tierschutz Berlin med at tage sig af byens vilde katte, og nu hvor sommeren går på hæld, er der kun en håndfuld katte tilbage på thaimunkenes grund, der mangler at blive fanget og behandlet.

10.000 herreløse katte i Berlin »Når jeg er færdig her, drager jeg videre til Neukölln, et kvarter af byen, hvor kattene gemmer sig

03 · 2021


i baggårde til lejlighedsbygningerne,« fortæller Andrea Damitz, mens en hvidklædt munk vander solsikker i haven ved siden af templet. Andrea Damitz tror ikke, hun bliver færdig med at neutralisere Berlins herreløse katte lige med det samme. I den tyske storby findes der i omegnen af 10.000 herreløse katte. De holder til i industrikvarterer, parker, baggårde, på kirkegårde, skraldepladser, og hvor de ellers kan finde ly for natten. Ofte lever kattene i elendighed med døden lurende lige om hjørnet. Det er ikke længe siden, at tre killinger nær var blevet kvast af en affaldskværn på lossepladsen, efter at de havde gemt sig i en container. Heldigvis blev de reddet. Desværre sker det også, at folk efterlader deres katte i lejligheder, når de flytter. Hvis de da ikke bare smider dem på gaden, som det er tilfældet med mange af de såkaldte corona-katte: Katte, som folk i kedsomhed har anskaffet sig under pandemien, men som efterfølgende er blevet forvist til et liv på gaden, fordi folk alligevel ikke gad passe dem. Ofte bliver kattene syge af livet på gaden. De får katte-influenza, tandbetændelse, betændte sår og andre ubehageligheder. Derudover er der også katte-hoarding, et andet trist fænomen. »Det er en misforstået kærlighed til kattene,« siger Andrea Damitz og begynder at forklare: Gennem sit arbejde med Berlins herreløse katte møder hun af og til disse katte-hoardere, en slags katte-samlere. Det er tit frivillige, som bare gerne vil give de herreløse katte et hjem, men kommer til at tage for mange med hjem. Selv om tanken er god, løber det løbsk. For et par år siden skrev en berlinsk lokalavis om en lille lejlighed i bydelen Kreuzberg, hvor der boede 64 katte. Katte-hoarding er ikke forbudt, så det kan være svært at dæmme op for. Men frivillige som Andrea Damitz er opmærksomme på det og sørger for at redde kattene, hvis de fatter mistanke om et tilfælde af katte-hoarding.

Hellere sund kat end smart bil I snart ti år har Andrea Damitz fanget katte i Berlin. Det begyndte, da hun i en skolegård opdagede en kat og fem killinger, der gemte sig for omverdenen. Dengang havde Andrea Damitz ikke meget erfaring med herreløse katte, men hun vidste, at kattene ikke kunne blive ved med at gemme sig der. To af killingerne var syge. De havde brug for hjælp.

03 · 2021

I ruinerne af en nedbrændt bygning fanger Andrea Damitz vilde katte og sørger for, de bliver neutraliseret og behandlet af en dyrlæge. I snart ti år har Andrea Damitz kæmpet for at hjælpe Berlins mange vildtlevende katte.

Så Andrea Damitz fangede kattene og bragte dem til dyreinternatet, hvor de kunne få behandling. Men det er ikke ligetil at være frivillig kattefanger. Først undersøger hun i nabolaget, om katten rent faktisk er herreløs, og dernæst skal hun fodre katten gentagene gange, så hun på sigt etablerer tillid til den. Det kan tage måneder. Tid er én ting. En anden er penge. Andrea Damitz betaler af egen lomme for at bygge fælderne, for foder og for alle øvrige omkostninger forbundet med at hjælpe kattene. Hun anslår, at hun bruger i omegnen af 35.000 kroner om året på at fange katte.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

19


»Det handler om at hjælpe kattene. Det er menneskets skyld, at kattene lever under kummerlige kår på gaden. »Så er det også vores ansvar at sørge for at løse problemet.« – Andrea Damitz

»Men det er et kald for mig,« siger Andrea Damitz, der hellere vil gøre kattene en god tjeneste end at købe en smart bil. Hun fortæller, at det ikke er alle katteelskere, der har samme mulighed for at hjælpe, som hun har. Ved siden af tjansen som kattefanger arbejder Andrea Damitz som ejendomsmægler, og inden

ABCD Anvendes ved ubalance i tarmen Kan anvendes som supplement til medicinsk behandling - Kan bruges forebyggende Canikur Pro er en velsmagende pasta, der indeholder hjælpestoffer med tredobbelt funktion, der styrker og understøtter kattens tarmbalance.

b rm

a l a nc e n

no

pretter ta

Katte kan også få brug for hjælp til maven...

Ge - til både hund og kat

www.bivet.nu/dk & find nærmeste forhandler 3 gavnlige indholdsstoffer - probiotikum, prebiotikum og mineralsk ler (montmorillonit) - Kombineres i én formulering Canikur Pro KAT New look 120x90 Boehringer Ingelheim 2019 DK.indd 1

20 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

hun begyndte at fange katte, havde hun opbygget en solid opsparing. Nu kommer pengene kattene til gavn.

Ny lov for byens katte Det har dog længe været svært at gøre et rigtigt indhug i byens problemer med vilde katte, forklarer Andrea Damitz. Det skyldes, at der heller ikke er styr på de katte i byen, som faktisk har et hjem. Ingen ved præcis, hvor mange katte der er i Berlin, men det anslås til at være i omegnen af 175.000. Modsat byens hunde føres der ingen kontrol med kattene. Har man en hund, skal man betale hundeskat, og hunden skal registreres. Sådan forholder det sig ikke med katte, og samtidig er der mange, der ikke ved, at det er en god idé at neutralisere deres katte. Derfor glæder det også Andrea Damitz, at Berlin er i gang med at implementere en ny lov. Loven går ud på, at alle katteejere, som lader deres kat gå ude, bliver pålagt at neutralisere den, hvilket vil sige at kastrere, sterilisere eller på anden måde forebygge formering ved brug af eksempelvis p-piller til katte. Lignende tiltag ser man indført i lande som Danmark og Sverige, som ligeledes kæmper med bestanden af vildtlevende katte. Når en sådan lov bliver indført, gælder den typisk for hele landet, men i Tyskland er det anderledes. Længe har Berlin således været kritiseret for at være håbløst bagud i forhold til andre dele af landet. Har man fulgt lidt med i katteverdenen i Berlin, vil man nok også have set Andrea Damitz skælde og smælde mod politikerne i både aviser og på tv. »Hvorfor indfører vi ikke den samme lov i Berlin?« har hun spurgt igen og igen. I andre regioner er det dog ikke altid kærligheden til katte, som har været grund til, at de tidligt har indført loven. I stedet har man indført loven af hensyn til fuglene. Flere steder har det nemlig vist sig at være et problem, at de vilde katte fanger og dræber fuglene i området. Den problemstilling forstår Andrea Damitz udmærket, men for hende skal loven ikke indføres for at hjælpe hverken fugle eller mennesker. »Det handler om at hjælpe kattene. Det er menneskets skyld, at kattene lever under kummerlige kår på gaden,« siger hun. »Så det er også vores ansvar at sørge for at løse problemet.« n

18-Feb-19 6:15:12 PM

03 · 2021



Kattens pleje

Lopper: Når det kribler og krabler Sådan konstaterer du, forebygger og bekæmper lopper hos din kat.

Af Katrine Vedel Dyrlæge, Katteklinikken, Kattens Værn

Klør din kat sig? Så har den muligvis lopper! Kattelopper (Ctenocephalides felis) er mørkebrune, blodsugende insekter med en flad krop og 3 benpar. De bageste og længste ben sætter loppen i stand til at springe ca. 30 cm. Denne springevne bruger loppen, når den hopper fra omgivelserne og op på et dyr, eller når den hopper fra dyr til dyr. Loppen er mellem 1,5 og 4 mm lang, og kan ses med det blotte øje. Katteloppen er den mest almindeligt forekommende loppe i Danmark og ses både hos kat og hund. De ses hos katte, der færdes udendørs, og højsæsonen er primært fra april til november. Loppen er en blodsugende parasit. Kroppen er fladtrykt, så loppen lettere kan bevæge sig igennem pelsen på deres værtsdyr. Hunnen, som er større end hannen, kan lægge 25-50 hvide, glatte æg om dagen. Disse æg er utroligt modstandsdygtige og kan overleve meget længe i omgivelserne.

Loppens livscyklus

”Loppeprøven”: Med en tættekam kan man udtage, hvad der ligner kaffegrums fra kattens pels og overføre ”grumset” til et stykke hvidt papir. Hæld vand på – og bliver papiret rødt, så er diagnosen sikker: Katten har lopper.

22 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Æggene klækker ofte efter 2-10 dage afhængig af temperaturen, og de udklækkede larver gemmer sig i revner i gulvet, gulvtæpper og lignede. Her lever de af de voksne loppers ekskrementer, som indeholder rester af blod, indtil de forpupper sig. Larven spinder en kokon og inde i den forvandler den sig til en voksenloppe. Herinde kan lopperne ligge i måneder, indtil der kommer et varmblodigt dyr forbi. Det er derfor, man kan opleve et massivt loppeangreb, når man kommer til et hus eller sommerhus, der har stået tomt i et stykke tid.

Symptomerne Loppeangreb hos katte opdages typisk,

03 · 2021


FOTO: SHUTTERSTOCK

En katteloppe – med det latinske navn Ctenocephalides felis – HELT tæt på.

fordi katten klør sig mere end normalt. Lopperne vil som regel ses på ryggen og ved haleroden, hvor man også kan finde ekskrementerne, som ligner kaffegrums. Ved anvendelse af en tættekam er det lidt nemmere at “fange” lopperne. Er man i tvivl, kan man komme kaffegrumset på et stykke hvidt papir og så komme vand på. Bliver papiret farvet rødt, er det med stor sandsynlighed loppeekskrementer. I enkelte tilfælde kan katten udvikle en allergisk reaktion mod loppens spyt. Her vil katten klø sig så voldsomt, at der dannes store sår typisk ned langs ryggen og ved haleroden. I disse tilfælde er det vigtigt, at ejeren regelmæssigt behandler katten forebyggende for lopper.

dræbende giftstoffer over længere tid og dræber derved både de voksne og larverne. Man skal altid være forsigtig med at give katte halsbånd på – der skal være en sikkerhedsanordning, der løsner halsbåndet hvis det sidder fast.

Det er meget vigtigt, at man er sikker på, at loppemidlet er beregnet til katte, da loppemiddel fremstillet til andre dyrearter såsom hund kan være direkte giftige for katte. Er man i tvivl, skal man altid kontakte sin dyrlæge. n

Forebyggelse Til regelmæssig forebyggelse mod lopper er det vigtigt at huske på, at det kun er omkring 5 procent af loppeproblemet, der befinder sig på katten, nemlig de voksne. Resten findes i kattens omgivelser i form af æg, pupper og larver. Derfor er rengøring en meget vigtig del af loppebekæmpelse. Til forebyggelse af loppeangreb er der flere alternativer, man kan vælge imellem, og der kommer hele tiden nye produkter på markedet. • Spot-on: Her er det vigtigt, at man kommer ordentlig ned på huden, så loppemidlet kan fordele sig via hudfedtet, og at man ikke vasker katten inden behandling. • Tabletter: Der findes flere forskellige, men ved de fleste skal loppen bide katten, før den dør, så derfor vil katte med loppeallergi stadig udsættes for loppespyt og få allergi. Tabletter kan fint bruges til katte der ikke har allergi. • Loppehalsbånd: De nuværende loppehalsbånd kan ikke sammenlignes med de gamle loppehalsbånd, der var på markedet for år tilbage. De nye halsbånd afgiver en vedvarende, men lille dosis af insekt-

03 · 2021

Har du husket sygeforsikringen?

Som medlem af Kattens Værn får du 10 % rabat på en kattesygeforsikring hos os. Er din kat under 10 år og adopteret fra et af Kattens Værns internater, får du tilbudt 1 måneds gratis sygeforsikring. Læs om sygeforsikringens fordele og køb forsikring på dyrekassen.dk

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

23


Kat & godt Man skal sige tak i tide

Det hjælper at så et frø n Indimellem kan det tage lidt tid, inden et velment råd bliver fulgt. Det var tilfældet, da katteinspektør Gitte Guldhammer kom forbi en mindre havn ”ude i provinsen” og blev opmærksom på rigtig mange; ja, for mange katte. Gitte Guldhammer kom i snak med en kioskejer, der så hen mod én af fiskerbådene. »Det er hans kat, der er grunden til de mange katte. Men du får ham aldrig i snak,« lød det fra kioskejeren. Det lader en uforfærdet katteinspektør sig ikke affærdige med, men ganske rigtigt var fiskeren på alle måder afvisende over for enhver indblanding – endsige indgreb – over for den velvoksne, gule hankat, der øjensynligt var stamfader til havnens kattebestand. »Nu får du mit kort, så kan du jo tænke over det,« lød Gitte Guldhammers tilbud til den noget bryske, egensindige fisker. Et helt år senere – en tidlig morgen kl. 06.30 – blev Gitte Guldhammer ringet op af samme bistre herre, der kort og godt gjorde klart, at »nu kunne hun godt komme og pillerne bollerne af ham!«

Hilsen fra Cosmo n For et år siden – i sommeren 2020 – drog katteinspektør Jan Flesborg på en farefuld færd ind i et 50.000 kvadratmeter stort kontorbyggeri under opførelse i Ørestaden ved København. Over et par dage lykkedes det at indfange Cosmo, som var blevet set af flere af bygningsarbejderne. Cosmo var blevet efterlyst af sin ejer,

24 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Det tog et helt år, inden ejeren af den store gule kat fik neutraliseret den. Arkivbillede.

Det var åbenbart blevet for meget med strinteri og lugt. Det skete fyldest. Og da Gitte Guldhammer vendte tilbage med den store gule kat, var det en helt anden fisker, der tog imod. Det var simpelt hen ren kærlighed, husker Gitte Guldhammer. Og således hjælper det at så et frø.

der ikke boede så langt herfra. Han viste sig at være identisk med den kat, bygningsarbejderne og siden også Jan havde fået øje på. Med ejerens – Kirstens – hjælp lykkedes det at indfange ham og få ham bragt hjem. Nu har vi modtaget en hilsen og et par billeder Cosmos i sin nye havestol og af den fine volière, som Kirsten har bygget til ham. »Til at begynde med vidste han ikke, hvad skal skulle bruge volièren til. Han listede rundt og satte sig i et hjørne,« skriver Kirsten. »Men som tiden gik, tog han den mere og mere i brug. Og så er havestolen et rigtigt godt køb. Han elsker at ligge der.« – Og bliver det for varmt, lægger han sig enten under stolen eller en til formålet indkøbt ”kølemåtte”, slutter Kirsten af.

n Kattens Værn modtager en gang imellem en arv, ligesom vi eller vores advokat også bliver kontaktet for at få oprettet et testamente, når en person ønsker, at vi skal arve. Jeg er den, der varetager vores arvesager, idet jeg får underretning fra skifteretten eller en advokat, når en person er død, og vi skal have del i arven. Det er ved sådanne lejligheder, man sidder og filosoferer over, hvad det nu er for en person, der i kærlighed til kattene og i tillid til os måske mange år forinden har besluttet, at arven skal gå til kattene. Man tænker også på, at det er lidt trist, at det nu ikke længere er muligt at sige pænt tak og fortælle, hvor betydningsfuld en sådan arv er rent økonomisk. For uden arvemidler ville vi ikke kunne bestå som den eneste dyreværnsforening, der arbejder i marken for at redde kattene. Herudover ligger der i hver en krone et skulderklap til alle os på Kattens Værn, og det fortjener vores medarbejdere. Heldigvis får jeg en gang imellem mulighed for personligt at takke et menneske, der har oprettet testamente til fordel for os, men det er desværre ikke normalt. Så derfor: Du eller I, der sidder derhjemme og har lavet et testamente til fordel for Kattens Værn, I skal have rigtig mange tak, medens I endnu kan modtage takken.

– Af Mogens Wilbert

03 · 2021


KATTENS VÆRNS WEBSHOP

Har du set vores

webshop? SE DEN PÅ

www.kattens-vaern-butik.dk

www.kattens-vaern-butik.dk Overskuddet går direkte til vores arbejde med kattene Køber du for mere end 500 kr. giver vi fragten

Rygsæk til børn

89,00

Fin rygsæk med katte på til børn. Perfekt til barnets skoleting, legetøj, madpakke eller gymnastiktøj. Populær til børnehaven.

Bog Min (S)kat

Billedramme

65,00

Dekorativ dobbeltramme til dine favoritbilleder. Selvfølgelig med en sød kat på (en katte-enhjørning) 💕💕 Kan stilles lige hvor du ønsker det.

129,00

Masser af ”AHA-FAKTA” om din kat. Bogen er skrevet af dyrlæger og specialister i katteadfærd med forord af Kattens Værns egen direktør og dyrlæge Lone Nielsen. Bogen gennemgår alle kattens livsfaser. Den indholder guides til vaccinationer, sundhedstjek og andre forebyggende tiltag. Du har hertil mulighed for at skrive alt ned om din egen kat, og du kan få dyrlægen til at notere i den - så har du alt om din kat samlet på et sted.

Drikkedunk

49,00

Sød drikkedunk til børn. Farve: Grå med lyserød Størrelse: L15,5 x H6,5 cm Kapacitet: 300 ml Mærke: Kawaii Friends

Den perfekte gaveidé Bogen er fyldt med praktiske tips og gode råd til hverdagen og livet med kat. Du bliver med denne bog langt klogere på din kats adfærd, og det er den perfekte gaveidé til én du kender, som elsker sin kat. Alle kan blive klogere ved at eje denne bog, og den er et MUST for den nye katteejer.


Foreningsliv

Det går fremad i Billund n Alle på Kattens Værn følger med spænding ombygningen af vores nye internat i Billund. Vi har været heldige og tegnet kontrakt med nogle gode, solide håndværkere, som arbejder ihærdigt på at få arbejdet færdiggjort. Men som altid opstår der problemer, og for vores vedkommende skyldes det, at vi skal indrette internatet efter de allerseneste brandbestemmelser, hvilket også har fordyret projektet. Dertil kommer, at priserne på byggematerialer er steget voldsomt, og visse materialer er svære at få, eller der er lange leveringstider. Under alle omstændigheder påregner vi at være klar sidst på efteråret, hvor der nok skal blive rigeligt at se til, ikke mindst nu, da vi har indgået en aftale med Aarhus Kommune. – Af Mogens Wilbert

Ny lov gør IDmærkning endnu vigtigere

Velkommen til Jonna! n Egentlig er Jonna Pedersen slet ikke ny hos KV i Aalborg. I det seneste godt halvandet år har hun både været en ekstra hånd, afløser og weekendvagt. Men fra 1. maj blev der plads til hende i en fuldtidsstilling. Jonna (37) er uddannet dyrepasser og har allerede en alsidig karriere bag sig. Med baggrund i lærepladsen Aalborg ZOO har hun arbejdet i udlandet både som frivillig og rent professionelt med alt lige fra indsamlingsprojekter til stillingen som projektleder ved et projekt om havskildpadder i Grækenland igennem tre år. Hendes brede erfaring har gjort hende til en kvalificeret foredragsholder – blandt andet på hendes gamle uddannelsessted på Hansenberg. Tilbage i Danmark fik hun smag for dyreværnsarbejde hos et andet nordjysk internat, og det blev siden til interessen for Kattens Værn.

Jonna Pedersen – nu med fast stilling i internatet i Aalborg.

Så længe, hun kan huske, har hun været optaget af dyr – i en grad, så det er blevet en livsstil. Hjemme venter ”løveflokken” på syv samt en nytilkommen grand danois – for hvem der heldigvis er pasningsordninger, når Jonna i en kommende ferie drager til Grækenland med en ekstra kuffert – overvægten er sponseret af flyselskabet – med gode sager til udsatte græske hunde.

Th. familien Weidanz på vej hjem med et nyt familiemedlem. Familien vandt den helt store lodtrækningspræmie. Nederst familien Morgen, hvor der vist knyttes nye bånd.

n Skulle nogen have forbiset det, så trådte en ændring af mark- og vejfredsloven i kraft i sommer. Og med dén også nye regler for katte, der ikke er mærket med øremærke eller chip: · En kat, der ikke er ID mærket, altså mærket med øretatovering, chipmærke eller er forsynet med halsbånd, kan optages af enhver. · En kat, der ikke er ID-mærket, skal ikke fremlyses som tidligere. Reglen om 72 timers fremlysning er bortfaldet. · I de tilfælde, hvor en kat er ID-mærket og optages, skal den, der optager katten, kontakte ejeren. Ejeren skal afhente katten inden for 24 timer. Ellers overgår den som optagers ejendom. Med disse nye regler er det blevet endnu vigtigere at få mærket sin kat – og det er også meningen med dem. Mangler din kat øremærke eller tatovering – så skynd dig til dyrlægen!

26 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

27 nye hjem på én dag n ”Tøm internatet”, havde Kattens Værn i Aalborg kaldt sit åbent-husarrangement den 13. august. Det budskab tog rigtig mange familier imod, idet mere end 25 katte fandt nye hjem, og næsten

40 familier blev skrevet op til besøg den følgende uge. Der blev nemlig bedt om tilmelding til udloddede tider, så de enkelte besøgende familier havde ro og plads omkring sig til at lære kattene at kende. Dagen blev ekstra festlig, idet internatet kunne udlodde et antal attraktive præmier blandt adoptanterne, herunder billetter til Aalborg Zoo og foder fra Royal Canin, ligesom lokale sponsorer stod for flotte gaver. Det talte bestemt også, at dagen blev kronet med et længere indslag i TV 2 Nord, hvor Jonna Pedersen fik lejlighed til at fortælle om baggrunden for dagen.

03 · 2021


Lokalafdelinger Administration

2.

Sandager 11, 2605 Brøndby www.kattens-vaern.dk Email: kv@kattens-vaern.dk Telefon: 38 88 12 00 + 1 Telefontid mandag til torsdag 10.00-15.00, fredag 10.00-14.00.

Katteklinikken Kattens Værn

Sandager 11, 2605 Brøndby Email: katteklinikken@kattens-vaern.dk Telefon: 38 15 02 22 Åbningstid: Mandag til fredag 08.00-16.00

Internater

Åben for formidling: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 12.00-15.30. Onsdag og fredag kl. 12.00-17.30 Første og sidste lørdag i måneden: 12.0015.30 E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk

3. Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder: Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag og fredag 13.00-15.00

1.

Kattens Værn, Brøndby Internatsleder: Rikke Snedled Sandager 11, 2605 Brøndby www.kattens-vaern.dk Email: kv@kattens-vaern.dk Telefon 38 88 12 00 + 2 Telefontid mandag til fredag 10.00-12.00

Kattens Værn, Aalborg Internatsleder: René Skall Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 38 88 12 00 + 2 Telefontid mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.30-15.00. Onsdag og fredag kl. 09.30-17.30 Første og sidste lørdag i måneden: 09.3015.00

Åben for formidling: Mandag: Efter aftale. Tirsdag: Efter aftale. Onsdag: 13-17.30. Torsdag: Efter aftale. Fredag: 1317.30. Lørdag: Lukket (Første og sidste lørdag åbent: 13-16.00). Søndag: Lukket

Åben for formidling: Onsdag 15.30-17.30 Lørdage i lige uger 12.00-15.00 E-mail: kvslagelse@gmail.com

Alle afdelinger holder lukket på åbningsdagene mellem 12.00 og 12.30

Samarbejdspartnere Kattens Værn samarbejder med en lang række dyrlæger, internater mv. over hele landet. Find alle vore samarbejdspartnere på www.kattens-vaern.dk! 2

Butik www.kattens-vaern-butik.dk Telefon: 38 88 12 00 Kattens Værns bestyrelse • Mogens Wilbert, formand · Tine W. Larting • Karen Wung-Sung • Liselotte Rigtrup • Sanne Cubberley Suppleanter · Karina Dillon • Helle Christiansen Kattens Værns direktion • Lone Nielsen, direktør lon@kattens-vaern.dk Kattens Værn: • Driver internater med formidling af katte til nye familier · Driver en landsdækkende tjeneste med kørende inspektører, der arbejder med regulering af bestanden af vildtlevende katte, herunder genudsætning • Arbejder for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte og er medstifter af Det Danske Katteregister • Tilbyder professionel rådgivning om katte Gavebeløb og medlemskab Kattens Værn er godkendt til gave- og afgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede bidrag er for 2021 17.000 kr. OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk. Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over betalingsservice 240 kr.

1 3

Gaver og kontingenter kan indbetales på giro 1 02 98 00, med dankort på foreningens hjemmeside, www. kattens-vaern.dk, bankkto. 7436 2005170, eller du kan få tilsendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig betalingsservice. Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling. Kattens Værn er medlem af Dyrenes Dags Komité og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation kaldet DOSO.

03 · 2021

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

27


Sammen om bedre

KATTEVELFÆRD i Danmark

P E SÆ

SONENS MAN

GE K

ILL

IN

HJÆL

PO

SM

E

G N I L L I SMS K

G ER

D

AT

L H JÆ

til 19A1G9MED

. r k 0 5 R

OG BID

800

77 Pay: 4 Mobile

www.kattens-vaern.dk

@ kattensvaern

Kattens Værn


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.