3 minute read

Nyt fra foreningen

Next Article
Støt kattene

Støt kattene

Så tag dog den telefon!

n Vores kontorpersonale hører med jævnlige mellemrum, at medlemmer og andre, der ringer til Kattens Værn, er utilfredse med, at der kan gå lidt længe, inden telefonen bliver svaret. Det er vi rigtig kede af, for vi vil gerne give så god og kvalificeret en betjening og service som muligt.

Advertisement

Vi har selv fulgt op på, hvor lang ventetiden er i værste fald, og i sådan en situation er det naturligvis relevant at sammenligne med, hvordan telefonbetjeningen fungerer andre steder. Det var da ret spændende, for det viste sig, at telefonen hos Kattens Værn blev besvaret hurtigere end de fleste lægers telefoner. Særlig markant blev forskellen, da jeg ringede til skattevæsenet, hvor jeg trods gentagne forsøg ikke kom igennem, men fik oplyst, at jeg kunne ”chatte” med væsenet via internettet. Endnu værre var det at ringe til Færdselsstyrelsen, hvor rigtig mange opringninger, over flere dage, absolut ingen kontakt medførte – ikke engang et tilbud om ”chat”.

Det er da beroligende, at vores telefonservice virker bedre end de nævnte, og vi kunne også sætte yderligere en medarbejder til at passe telefonerne.

Men, som alle kan forstille sig: Hver gang vi styrker vores administration, svækker vi vores direkte arbejde med kattene, og det vil vi ikke. Vi ved udmærket godt, at alle, der hjælper og donerer midler til blandt andre Kattens Værn, har fokus på, hvordan disse midler anvendes, og jeg ved med sikkerhed, at langt de færreste ønsker administration frem for direkte omsorg for vore katte.

Så vi beklager, men det vil fortsat ske, at man kan komme i venteposition, selv om vi ønsker gøre alt for at betjene jer alle på bedste måde! – Af Mogens Wilbert

Velkommen til Sarah!

Sarah Hentzen (25) er tiltrådt som internatsmedarbejder hos Kattens Værn i Aalborg. Hun har virket som frivillig siden august.

Sarah, der stammer fra København, har i sommer færdiggjort sin bachelorgrad i biologi på Aalborg Universitet og vil nu bruge det kommende år til at overveje, om hun vil fortsætte med en kandidateksamen.

Med flytningen til Aalborg kom muligheden for at få kat – og dén mulighed har hun ikke ladet gå fra sig, idet hun nu nyder selskab af Leta og Aslan, opkaldt

Sarah Hentzen – ny i KV’s internat i Aalborg.

efter henholdsvis en Harry Potter- og en Narnia-figur. Den ene – Aslan – er adopteret fra KV.

Der indgår rigtig mange funktioner i et internat – fra modtagelse af kattene over dyrlægeundersøgelse til publikums- og medarbejderfaciliteter. Her et kig fra status på indretningen af KV’s nye lokaler i Billund.

Billund: Det nærmer sig!

n Vi har rigtig længe set frem til, at vores nye internat i Billund bliver færdigt. Men hvem kunne vide, at vi ville blive ramt af så mange problemer og besværligheder – først med en corona-pandemi, siden med meget skrappe og omkostningskrævende udgifter til efterlevelse af brandregler og dertil for os en helt uventet mangel på håndværkere; håndværkere, der, når de først var kommet, yderligere blev ramt af mangel på materialer – ?

Vi havde glædet os til at åbne i løbet af efteråret, men intet er gået efter planen. Senest har vores byggeleder stillet i udsigt, at håndværkerne kunne være ude af huset senest 1. december – vel at mærke hvis det da måtte være lykkedes at levere antal stålborde og vaske, der blev bestilt måneder tilbage.

I Kattens Værn vil vi naturligvis ikke være bagud. Længe inden åbningsdagen søgte vi en dyrlæge og en veterinærsygeplejerske til den dyrlægeklinik, vi vil etablere på internatet. Hertil en eller to faglærte dyrepassere.

Vi burde måske have forudset, at når det er svært at finde håndværkere, er det også svært at finde de medarbejdere, som vi skal bruge. Men det forudså vi ikke, for vi har aldrig tidligere haft problemer med at finde gode, loyale og dygtige medarbejdere. Så vi søger stadigvæk – her i november – og vi skal nok overvinde det problem – også.

Efter så mange besværligheder kan der da næsten ikke være flere tilbage. Vi glæder os derfor ufortrødent til at kunne vise billeder fra indvielsen i næste udgave af vores blad.

– Af Mogens Wilbert

This article is from: