Katalog sommer 2023

Page 1

KBH FILM & FOTOSKOLE

AFGANGSUDSTILLING FORÅR 2023

AFSLUTNINGSUDSTILLING FORÅR 2023

Velkommen til fotografernes afslutningsudstilling.

Fotografi er et ungt medie, men har på trods af det, undergået u tallige forandringer. Ofte foranlediget af teknologiske landvindinge, der er ledsaget af p anik og frygt for sammenbrud af verden, som vi kender den.

I fotografiets barndom blev fotografi ikke betragtet som kunst og ville nok tage livet af maleriet. Sådan gik det ikke.

Hen ad vejen er teknologien blevet forfinet og revolutioneret, o g hver gang har det ført ændringer med sig. Ikke mindst i forbindelse med digitaliseringen, der bl ev udråbt som enden på fotografiet. Sådan gik det som bekendt heller ikke.

Nu står vi her så igen. Denne gang er det fremvæksten af kunsti g intelligens, som pludselig muliggøre, at man kan skabe billeder hjemme fra sofaen. Igen er der skabt en fortælling om, at fotografiet ikke overlever. I hvert fald ikke som en professionel branche.

Der er ingen tvivl om, at mange kommer til at føle forandringer i fremtiden. Vi kommer til at diskutere, om fotografiet kan bruges til at bevise noget som hel st. De kommercielle konsekvenser bliver nok betragtelige. Men forudsigelsen hviler også på en mi sforståelse. Med fotografi mener vi ikke bare de enkelte billeder, som printes på få sekunder.

Når fotografi er godt, handler det om kontekst, intention og int elligente sammenhænge. Det handler om de svære personlige fortællinger, som tager afsæt i levede liv. Det handler om at bevæge sig ud, møde mennesker, vise hvordan verden tager sig ud. Nogle projekter forudsætter, at vi arbejder med lyd. Andre med arkivmateriale. Endnu andre realiseres bedst med levende billeder. De beslutninger og den stillingtagen skal stadig tages af levende mennesker.

Igen, der er ingen tvivl om, at fremvæksten af kunstig intellig ens vil betyde en omkalfatring af vores gængse måde at tænke fotografi. Fotografer må forholde sig til e t nyt og ændret marked, men man kan også vælge at se sådan på det: Med maskinernes fremvæks t bliver der endnu mere brug for mennesker i kunsten. Ærlighed, autencitet og troværdighed k an gå hen og blive adelsmærker, som skiller os ud fra serverne, som spytter billeder ud fra der es kølede fabrikker rundt omkring på planeten.

Det stiller selvfølgelig krav til vores arbejde. Fotografi og ku nst er ikke noget vi leger, men noget vi mener alvorligt, og som vi kaster os helhjertet ind i.

God fornøjelse.

3

AIYA TILLINGSØE ALBERTE CHRISTENSEN ANDERS LINDSTRØM ANNA MURMANN BJARKI BJÖRNSSON

DICTE MARIE SØNNICHSEN

EMMA WELLEJUS

FREDERIK KONGSGAARD

GUNNAR TÓMAS HLYNSSON

HANNE-MARIE ZELL JENSEN INES

MCNAIR

JEPPE BROCH JACOBSEN

4

JOHANNA SOFIE SYLVEST

JULIE MARIE RUSTAD

LAURA ZAYAN

LISS HAGH

MIA HANSEN

NINA KOFOED JOHANNSEN

RASMUS HOFFMANN

ROSA TIEDJE LØKKEN

SIGNE EMINE PETERSEN

SOFIE WEST GRÜNEWALD

SOLENNE HYLLEMOSE

TOBIAS EMIL ERENDAL JENSEN

5

ALBERTE CHRISTENSEN

En hverdagsuge med et presset skema, det eneste man ser frem til er weekenden.

Men hvorfor skal det nødvendigvis være sådan? Hvad nu hvis man begynder at værdsætte og nyde de daglige stunder og sætter pris på hverdagens goder?

6
7

ANNA MURMANN

NU HEDDER JEG NIELSEN

Med udgangspunkt i en kuffert fyldt med memorabilia går Anna på opdagelse i sin mormors familiehistorik, der trækker skamfulde og komplicerede spor tilbage i tiden.

Projektets titel er en reference til hendes mormors tjekkiske pigenavn og værket centrerer sig om Annas behov for at kende sit ophav, men også hvad det betyder, når den historie langsomt viser sig at være kompliceret.

8
9

BJARKI BJÖRNSSON

HEY ———, WOULD YOU BE INTERESTED IN BEING A PART OF MY PHOTOBOOK?:D

Værket, som har form af en bog, er et undersøgende projekt, hvor Bjarki prøver at identificere, hvad det er han drages mod i et andet menneske.

12

DICTE MARIE SØNNICHSEN

Sommerfugleeffekten Substantiv

: En egenskab ved kaotiske systemer (såsom atmosfæren), hvorved små ændringer i de indledende betingelser kan føre til stor skala og uforudsigelige variationer i systemets fremtidige tilstand.

Gennem portrætprojektet undersøger Dicte temaerne ungdom, skrøbelighed og fælleskab.

14
UNTITLED
16

FREDERIK KONGSGAARD SERIE-4

I værket Serie-4 rejser Frederik hjem til sin barndomsby for at dokumentere det lokale seriefodboldhold.

Gennem projektet undersøger han det fællesskab, han engang var en aktiv del af, men nu betragter udefra. Vi følger drengene både på og uden for banen i en bred vifte af situationer, lige fra festligheder og intime øjeblikke i omklædningsrummet, til det mere langsommelige og sårbare hverdagsliv i provinsen.

18
19
20
21

GUNNAR TÓMAS HLYNSSON

BENZIN I BLODET

I Danmark er det ikke nemt at være bilglad. Dette skyldes en blanding af tårnhøje afgifter, stramme regler om, hvad man må med sin bil og nu også risikoen for beslaglæggelse, hvis man træder over stregen.

Gunnar lægger i dette projekt et fokus på bilkultur blandt unge i Danmark. Hertil har han fulgt en gruppe af unge drenge med stor interesse i biler, samt alt andet med motor og hjul. Gruppen har de navngivet Unknown Crew, og består af unge mænd i starten af 20’erne. De er ikke alle mekanikere, men sammen har de en interesse i mekanik og arbejder selv på deres biler. Udover det kører de sammen, tager til biltræf og i weekenderne tropper de op i Sjællands afkroge og kører gaderæs, en risikofyldt handling, som kan koste dem bilen.

22
23

HANNE-MARIE ZELL JENSEN

NÅR JEG LADER DINE ERFARINGER GENNEMSTRØMME MIG

Med udgangspunkt i egen oplevelse af ofte at komme til at møde verden med en masse fordomme, er HanneMarie rejst rundt i landet i en undersøgelse af, hvad der sker, når vi kommer hinanden lidt nærmere, uden forudindtagede ideer om hvordan andre passer ind i vores egen virkelighedsopfattelse.

24
25

INES MCNAIR

I dette portræt af sin far forsøger Ines, gennem fotografiet og filmmateriale, at komme tættere på ham.

I en sammensmeltning af gammelt og nyt materiale bevæger hun sig med forsigtige skridt gennem hans historie, både deres fælles og den, der udspillede sig, før hun var en del af den.

28

JEPPE BROCH JACOBSEN

MELLEMRUM

Jeppes serie undersøger den periode, han og hans familie befinder sig i lige nu: en periode med opbrud, hvor han selv er flyttet hjemmefra, og hvor hans mormor ikke har meget af livet tilbage.

Gennem fotografi og tekst undersøger han de følelser og tanker, der opstår, når store forandringer ulmer i familiens ellers stabile tilværelse.

30

JOHANNA SOFIE SYLVEST

I DINE FODSPOR

På udstillingen viser Johanna et video-essay, der indgår i hendes projekt I dine fodspor Projektet er en udforskning af hendes afdødes fars historie og hendes georgiske ophav. Gennem bl.a. arkivmateriale, dagbogsudklip, video og fotografi tager hun beskueren med på den rejse, der både foregår rent fysisk og i hende selv, når hun bygger bro mellem de to verdener, der er med til at forme hende.

32
33

JULIE MARIE RUSTAD

De fleste mennesker er bekendt med talemåden: ”man må lide for skønheden”. Selvom det ofte bruges som en kæk kommentar eller et selvironisk indspark, så afspejler talemåden et underliggende samfundssyn på skønhed –at det kræver noget at se smuk ud.

Med sit værk undersøger Julie den kultur, der er opstået omkring skønhed og perfektion, samt sociale mediers indflydelse på selvopfattelse og idealer.

36

LAURA ZAYAN

80% SYKDOM

En spiseforstyrrelse kan være både isolerende, ødeleggende, og ens beste venn på en og samme tid. Den prioriteres over alt og alle, og den trives best i hemmelighet.

Laura har gjennom de siste syv årene gjort sitt beste for å holde sin spiseforstyrrelse skjult fra omverdenen. Hun har først på det seneste begynt å åpne litt opp, og forsøker gjennom sin installasjon å bearbeide de tankene og følelsene som i stor grad styrer hennes liv.

Installasjonen er satt opp som et hjem, et rom. I rommet finner du en sammensetning av fotografier, broderier, lister, dagbokstekster og diverse håndarbeid.

38
39

LISS HAGH

Ordet ‘natur’ stammer fra latin-Natura, som betyr å fødes, eller å bli til noe av seg selv. Men natur kan også beskrives som den delen av virkeligheten, som ikke er bearbeidet av mennesket.

Liss gir her sin egen tolkning og sitt personlige blikk på naturen rundt oss. Hva er uberørt natur, og hvordan behandler vi naturen? Dette er noen av spørsmålene fotografen her forsøker å gi sitt svar på.

40

MIA HANSEN OVERGANG

Mias portrætprojekt er en hyldest til kvinder, som er forskellige steder i overgangsalderen. Hendes billeder viser kvinder, der har oplevet følelsen af at tabe kontrol over egen krop. Tilfælles har de alle et stærkt ønske om ikke at lade det styre deres hverdag.

Flere har oplevet tidlige tegn på overgangsalder, som er blevet forklaret med fx stress, depression, slidgigt eller lignende og har derfor ikke fået tilbudt den rette behandling.

Overgangsalderen er en livsændrende tid, som alle kvinder skal igennem på hver deres måde. Mia oplever, at vi fortsat ved for lidt om overgangsalderen. En tid, som vi ikke rigtig har villet og kunnet snakke om, og samtidig en periode som flere af de medvirkende kvinder har oplevet ikke bliver taget alvorlig.

44
47

NINA KOFOED JOHANNSEN UNVEILED

Ninas fotoserie er blevet til gennem et helt særligt samarbejde. Hun har allieret sig med sprogmodellen ChatGPT, som påtager sig rollen som hendes Creative Director. Den kreative proces mellem de to tager fart, og sammen undersøger de spørgsmålet: ”Hvad er kreativitet?”

48
49

RASMUS HOFFMANN

MORFAR

Rasmus’ morfar døde før Rasmus blev født. Gennem sin opvækst har Rasmus ofte fået fortalt, at han mindede meget om sin morfar og at de ville have kommet godt ud af det, hvis de havde kendt hinanden.

I værket undersøger Rasmus det forhold til sin morfar, som han aldrig har haft. Gennem efterladt billedmateriale fra familie, samt interview og lyd, undersøger Rasmus, hvem hans morfar egentlig var og lighederne der kunne have bragt dem sammen.

52
53
54
55

ROSA TIEDJE LØKKEN

DE SPIRENDE

I Rosas bogværk dykker hun ned i stemningen forbundet med et efterskoleår. Gennem portrætter og snapshots af eleverne fra årgang 22/23 på Langelands Efterskole, får man et indblik i, hvordan de har skabt deres eget frirum, hvor alt fra kønsidentitet, seksualitet, baggrund og kultur får lov til at udfolde sig, mens de hver især kæmper med de udfordringer, man kan støde på, når man er halvvejs i teenageårene.

56
57

SIGNE EMINE PETERSEN

Vi har ofte en tendens til at fokusere på det, der adskiller os, i stedet for alt det, der forbinder os som mennesker.

Gennem Signes portrætserie af folk med Downs syndrom udforsker og hylder hun mangfoldigheden og skønheden, og sætter fokus på vigtigheden af diversitet i samfundet. Projektet er inspireret af de etiske dilemmaer der opstår i forbindelse med nakkefoldscanning og fremtidige fosterscanninger, der muligvis kan vise diagnoser som f.eks. autisme.

Med projektet ønsker hun samtidig at skabe en værdidebat om, hvad vi i samfundet anser som et godt liv. Derudover inviterer hun til at være nysgerrige på hinanden og se det individuelle menneske.

58

SOFIE WEST GRÜNEWALD

I denne portrætserie tager Sofie udgangspunkt i sin lillesøster, og forsøger at indkredse, hvordan det føles at have for store følelser i en for lille krop. Følelserne kan få kroppen til at føles klaustrofobisk, men efter at være blevet ældre er Sofie selv kommet frem til, at hun hellere vil føle for meget end for lidt og følelser altid er acceptable, også selvom, de for andre kan virke besværlige eller for store.

60
61
63

SOLENNE HYLLEMOSE

I en billedeserie af sort/hvid fotografier bevæger Solenne sig i et grænseland mellem drøm og virkelighed. Solenne gør brug af fotografiets evne til at fange det der ikke altid er synligt for det blotte øje. Hun retter blikket indad og vender tilbage til en svunden tid. Weekendturene til familien på Møn, hvor hendes farmor, farfar og onkel nu ligger begravet. Værket kredser om en undersøgelse af fortid og nutid, relationer og minder som brænder ud, og fotografiets evne til at skabe et drømmende rum i hverdagen.

64
65

TOBIAS EMIL ERENDAL JENSEN

Tobias serie kredser om menneskets interesse for astrofysik og kosmologi. Gennem stillbilleder og video har han undersøgt, hvad det vil sige at være et menneske der beskæftiger sig med, til tider, uforklarlige mysterier.

Han tager udgangspunkt i Wieth Knudsens observatoriet, som ligger midt i et sommerhusområde i Tisvilde. Observatoriet bliver blandt andet brugt af Michael Quaade, som er astrofysiker og det er Michael, der har bidraget med sin ekspertise til dette projekt.

68
69

KBH FILM&FOTOSKOLE

KBH Film&Fotoskole er én af Danmarks førende skoler indenfor kunst- og dokumentarfotografi.

Vi har medvirket til at starte flere hundrede professionelle karrierer som kunstfotografer, fotojournalister og dokumentarfotografer.

Vi ved at øvelse gør mester, og at ingen klarer sig på talent alene. Vi har mange års erfaring med at tilrettelægge undervisning og spændende fotografiske øvelser og benspænd, der både giver håndværksmæssig erfaring, kilometer i benene og plads til vores elevers forskellige temperamenter.

På KBH Film&Fotoskole møder du en lang række gæster, foredragsholdere og folk fra branchen, men den primære kontakt er med skole tre faste undervisere.

De er alle praktiserende fotografer, som ved siden af deres arbejde på skolen har selvstændige karriere

enten som kommercielle fotografer eller med udstillinger, bogudgivelser og meget andet.

EMIL RYGE

Uddannet fotojournalist fra DMJX, hvor han i dag bl.a. er censor. Når han ikke underviser på KBH Film&Fotoskole deler han sin tid mellem kommercielle opgaver og egne projekter.

Emil arbejder med udgangpunkt i det dokumentariske fotografi, men ofte med greb, som er lånt i kunstfotografiet – f.eks. foretrækker han at arbejde med både 4×5 og 8×10 tommers storformatskamera og film. Han var også den første fotograf i Danmark, som begyndte at arbejde med den gamle, analog teknik kaldet wet plate-fotografi.

I 2018 stiftede Emil nyhedsbrevet og podcasten

Dansk Dokumentarisme, som er et samlende forum for dansk, dokumentarisk fotografi. Han deltager ofte i den offentlige debat om vilkårene og udviklingen indenfor fotojournalistik i Danmark, ligesom han arbejder som redaktør på fotobøger og holder foredrag om sit eget fotografi.

METTE JUUL

Uddannet fra Det Fynske Kunstakademi, Glasgow School of Art og med en master i Fine Art Photography fra Royal Colleage of Art i London. Hun har hun bl.a. være gæsteunderviser på Parsons New School i New York, samt en række andre steder verden over.

Hendes fotografi tager udgangspunkt i det dokumentariske, og intet er iscenesat og i en del år har Mette arbejdet med redigering af sit evigt voksende arkiv af fotos, som er en dynamisk og åben kilde til poetiske og litterære sammenhænge.

Mette har et utal af udstillinger på sit CV – både soloog gruppeudstillinger – og hun har gennem sin karriere modtaget en lang række priser og legater, deltaget i residencies, ligesom hun har udgivet tre bøger.

LINDA HANSEN

Startede med at undervise efter en karriere som succesfuld freelancefotograf og ved siden af skolen arbejder hun i dag primært med konceptuelle projekter, ofte med et socialt eller eksistentielt indhold med fokus på minoriteter og individualitet. Hun er optaget af at undersøge blikkets rolle i fotografiet.

Foruden “Naevus Flammeus”, en fotobog med portrætter af personer med modermærke i ansigtet, har hun skabt bogen “Linda Hansen”, som fokuserer på mødet med kvinder med navnet Linda Hansen og serien “Life in Plastic”, portrætter af plastikdyr.

Selvportrættet er en stor del af Linda Hansens kunstneriske praksis og Linda arbejder nu på et langt projekt kaldet “Why NOT me…”

Linda Hansens billeder er bl.a. erhvervet af det Nationale Fotomuseum og BRANDTS Museum for Kunst og Visuel Kultur. Hun har haft en lang række udstillinger i ind- og udland, bl.a. på Lishui Photo Festival i Kina ligesom hun har fået flere priser for sit fotografi.

Forsidefoto: Rosa Tiedje Løkken

KBH Film & Fotoskole

Trekronergade 126 F, 1. sal

2500 Valby

Tel: +45 33 25 05 95

Mail kontor: info@kbhfilmogfotoskole.dk

Mail Foto:

foto@kbhfilmogfotoskole.dk www.kbhfilmogfotoskole.dk

70
72

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.