KBH Film & Fotoskole Afgangsudstilling
EfterĂĽr 2016 Fabrikken for Kunst og Design
Velkommen til KBH Film & Fotoskoles afgangsudstilling, efterår 2016. Fotoeleverne på KBH Film & Fotoskole har haft vide rammer i forbindelse med deres afgangsprojekt. Det har i høj grad været op til den enkelte at finde sit eget billedlige udtryk. I undervisningen på skolen bliver eleverne præsenteret for mange af fotografiets forskellige facetter, hvilket også afspejler sig i udstillingen, hvor man bl.a. både kan opleve værker af dokumentaristisk karakter, samt værker der bevæger sig inden for fotokunstgenren. Efter forløbet på KBH Film & Fotoskole studerer flere af eleverne videre på kunstskoler i Danmark og i udlandet. Nogle går den fotojournalistiske vej, og andre igen arbejder selvstændigt videre med fotografiet som omdrejningspunkt. God fornøjelse!
Birketræer Alexander Nico Ingversen har sammensat fotografier, der afbilleder de samme motiver. Disse fotografier er fastfrossede indtryk. Ved at sammensætte flere fotografier til ét billede, brydes fotografiernes egen tid og de syntetiserer sig til et billede af fænomenet.
Alexander Nico Ingversen 060191ai@gmail.com
AZUL AZUL er en undersøgelse af, hvordan man kan skabe et fotografi uden et kamera. Ved brug af lys og vand eksperimenterer Anna Enggaard Wulsten med tid og egne fremstillede negativer.
Anna Enggaard Wulsten awulsten@gmail.com
Memoir Med et nostalgisk blik på trygheden ved den barnlige uvidenhed, samt en nysgerrighed overfor hverdagens forgængelighed, har Augusta Carøe arbejdet med barndommen som en fjern drøm.
Augusta Carøe augustacaroe@gmail.com
Scener fra fars dagbøger På loftet i barndomshjemmet fandt Cecilie Penney en stak af sin fars gamle dagbøger. Dagbøgerne stammer fra farens opvækst i Dublin og skildrer hverdagen helt usentimentalt. Gennem video og lyd iscenesætter Cecilie farens beretninger om rutiner, tv-serier, daglige indkøb og andre af hverdagens trivialiteter.
Cecilie Penney ceciliepenney@gmail.com
Uden titel Dan Frisk Petersen tager udgangspunkt i kærlighed. De lykkelige stunder som nyforelskede, samt skyggesiderne ved ikke at føle sig tilstrækkelig. Den etablerede kærlighed, der har udviklet sig til et nært og livslangt venskab som mand og kone. Den aldrende kærlighed, hvor uvisheden om fremtiden for alvor presser sig på. Der, hvor kærligheden skal vinde over sygdom og frygten for tab. Projektet skildrer kærlighed gennem tre generationer i form af lykke, stabilitet og uvished.
Dan Frisk Petersen danfriskpetersen@gmail.com
Uden titel I forbindelse med en ansøgning til 4. Maj Kollegiet i Aarhus, vaktes Emma Mosfeldt Krygers interesse for sin morfars fortid som modstandsmand, politibetjent og jøde. Med denne nysgerrighed på sin egen familiehistorie er hun gået på opdagelse i bunkevis af arkivmateriale. Ved hjælp af gamle sort/hvide familiebilleder, amatørfarvefotos fra sine forældre og bedsteforældres fotoalbums, forskellige tekststykker samt overleverede fortællinger, forsøger hun at afdække, hvor og hvad hun kommer fra. Hun sætter spørgsmålstegn ved, om en specifik families gemte billeder og udklip blot er til for at bekræfte livet og lykken for eftertidens generationer, eller om de kan hjælpe os hen imod en bedre forståelse for fremtiden.
Emma Mosfeldt Kryger emmamkryger@hotmail.com
Fodtøj af gaskammerets ofre
Nattens kunst Hjalte Winther Abrahamsen har fulgt en graffitigruppe igennem tre uger. Billedserien viser stemningen omkring at male graffiti. Fra forberedelsen derhjemme til udførslen af malerierne. Denne subkultur arbejder på kanten af loven for at udføre deres kunst på toget - det rullende lærred.
Hjalte Winther Abrahamsen hjalte_winther@hotmail.com
Sorg Tab, krise, barnløshed, dødsfald, sygdom – sorg er en del af livet. Men, det er også tabubelagt. Vi lever i en tid, hvor traditioner og rite de passage for sorg er få. Sorg er svær og ensom. Den er noget ubestemmeligt; trist, tung, mørk, skrigende tavs, intethed, hvid smerte og meget andet. I denne sort/hvide fotoserie arbejder Janemaria Mekoline Pedersen med forskellige tilstande af sorg.
Janemaria Mekoline Pedersen mekoline@gmail.com
Udvist, hjemsendt eller deporteret Danmark hævder, at afviste asylansøgere ikke sendes tilbage til deres hjemland, hvis deres situation i landet er livsfarlig. De seneste hårdhændede tvangshjemsendelser af afghanske asylansøgere har vist sig i nogle tilfælde at have fatale konsekvenser. Jens Hartmann Schmidt har med sin videoinstallation valgt at lade to unge afghanske flygtninge fortælle deres historie, og hvilke konsekvenser hjemsendelsen vil have eller har medført.
Jens Hartmann Schmidt www.jenshartmannschmidt.com
Fashion Victim - Hvor langt vil vi GÅ? Julie Bjarnhoff stiller med en humoristisk fortolkning skarpt på en verden, hvor fantasien sættes over forstanden, når sko udvikler sig fra at være fodtøj til at blive et reelt stykke kunst.
Julie Bjarnhoff www.juliebjarnhoff.com
Parken Mikkel Kaldal og Katrine Østergaard undersøger i dette værk, hvad der gemmer sig på de skjulte stier i Ørstedsparken. Det udspringer fra en fascination af, hvordan mennesket færdes, og hvordan det var ment til at færdes på området. Værket er en installation med fundne genstande fra parken inspireret af arkæologien.
Mikkel Kaldal www.mikkelkaldal.com
Katrine Østergaard www.katrineøstergaard.dk
Zone Billedserien handler om os mennesker, når vi er i vores eget rum, imens vi befinder os i et fælles rum. Folk kommer ind i vores intimsfære, hvad enten vi ønsker det eller ej, for det er den eneste måde, vi kommer fremad og videre på og på arbejde og et sted hen. Vi er i samme båd, samme tog, samme metro, men stadig i hver vores zone, hver vores sind. Vi er sænkede blikke, sænkede stemmer eller ingen stemmer overhovedet. Først når nogen tager kontakt, brydes zonen. Line Brochorst Andersen beskæftiger sig med mennesker, og hvordan de forholder sig i det offentlige rum.
Line Brochorst Andersen lineba01@hotmail.com
Nat I filmen ‘Nat’ skildrer Mads Hugo Kaas momenter fra natten. Han oplever natten som en mystisk standby-tilstand, hvor ens vĂŚren ikke ses af dagens lys.
Mads Hugo Kaas madskaas@hotmail.com
I proces Marie Louise Lund Jensen undersøger sit fysiske og mentale behov for at føle sig som barn og voksen pü samme tid.
Marie Louise Lund Jensen ml_lj@hotmail.com
Uden titel Pernille Ørbæk Larsen har arbejdet med begreberne minder og erindring og udforsket fotografiets rolle som et vidnesbyrd. Med udgangspunkt i sin families arkivfotografier, samt egne billeder, har Pernille skabt motiver, der består af flere lag og retter fokus mod vores forestilling om, hvad der er virkeligt og imaginært i forhold til vores personlige erindring.
Pernille Ørbæk Larsen pernille.oerbaek@gmail.com
Persona Non Grata Hver dag går man forbi mennesker, som man ikke har nogen relation til. Som man ikke registrerer. Som man ikke har nogen indflydelse på, eller som ikke har nogen indflydelse på en selv. De er der bare. De er bare en del af strømmen af mennesker. I denne serie har Peter Toubro taget gadefotografier, hvor menneskerne efterfølgende er blevet fjernet fra billederne for at understrege, hvordan man sjældent registrerer dem, man passerer, og hvor ligegyldige de bliver.
Peter Toubro petertoubro@live.dk
Uden titel Sara Lindberg Hansen har arbejdet med fragmenter af billeder sammensat i nye konstruktioner. Her igennem undersøger hun perspektiver, vinkler og udstrÌkning af rum og form.
Sara Lindberg Hansen sara.lh@hotmail.com
SØLYST Gennem en række billeder fra plejehjemmet Sølyst fortolkes begrebet tid. Tiden der var, er og opløses.
Sarit Dhabani s.dhabani@gmail.com
Hvad ser du? Akne er en af de mest almindelige hudsygdomme, og størstedelen af verdens befolkning har på et tidspunkt i deres liv haft en bums. Med sin portrætserie af mennesker med akne og akne-ar sætter Sissel M. Abel fokus på beskueren, der ser. Hvad ser du?
Sissel M. Abel www.sisselabel.format.com
Columna Columna er en undersøgelse af ryggen. Sofie Keller udforsker vigtigheden af ryggen og sin fascination af dens forskelligheder, muligheder og begrænsninger. I serien sætter Sofie fokus på en kropsdel, som vi alle er afhængige af, men som ofte bliver overset.
Sofie Keller sofie_keller@hotmail.com
Forbundet For mange mennesker eksisterer internettet og det digitale som et andet univers bag vore skærme. En verden, som man jævnligt besøger som privatperson og som borger i det moderne samfund, men som måske kan være svær at forholde sig til. Hvor sender vi vores data hen, når vi sender den ud i ”skyen”? Det er et spørgsmål, som Tobias Stidsen sætter fokus på med sine fotografier af steder, hvor den digitale og den fysiske verden mødes.
Tobias Stidsen www.tobiasstidsen.dk
Afgangsudstilling efterår 2016
Alexander Nico Ingversen
Line Brochorst Andersen
Anna Enggaard Wulsten
Mads Hugo Kaas
Augusta Carøe
Marie Louise Lund Jensen
Cecilie Penney
Mikkel Kaldal
Dan Frisk Petersen
Pernille Ørbæk Larsen
Emma Mosfeldt Kryger
Peter Toubro
Hjalte Winther Abrahamsen
Sara Lindberg Hansen
Janemaria Mekoline Pedersen
Sarit Dhabani
Jens Hartmann Schmidt
Sissel M. Abel
Julie Bjarnhoff
Sofie Keller
Katrine Østergaard
Tobias Stidsen
Bøger af projektholdet efterår 2016
Anna Enggaard Wulsten Emma Mosfeldt Kryger Jens Hartmann Schmidt Katrine Østergaard Mikkel Kaldal Sara Lindberg Hansen Sarit Dhabani