KBH FILM & FOTOSKOLE
AFGANGSUDSTILLING FORÅR 2022 1
AFSLUTNINGSUDSTILLING FORÅR 2022 Velkommen til fotografernes afslutningsudstilling. Fotografi er et ungt medie. Lidt afhængigt af hvordan du regner, så blev de første fotografier taget for ca. 190 år siden. Det kan lyde af meget, men hvis vi lader malekunsten starte med de første hulemalerier, så skal vi godt 64.000 år tilbage for at finde de tidligste eksempler. På trods af mediets unge alder, så er udviklingen gået forrygende stærkt, og hvert teknologisk kvantespring har muliggjort billeder og historier, som tidligere ikke kunne fortælles. Engang var kameraet statisk, tung, dyrt og besværligt. I dag nærmest det modsatte. Men ikke nok med det, så er kameraet i dag noget helt andet, end det var engang. Det kan filme og optage lyd - og åbner på den måde for nogle helt andre fortællemåder, som var utænkelige for ikke særligt mange år siden. På årets udstilling er det tydeligt, at vi har taget den udvikling til os. Egentligt er det en udvikling, som er kommet snigende gennem mange år, men særligt i år er det gældende, at elevernes værker spreder sig over en mængde udtryksformer; der er klassisk reportagefotografi, collager, installationer, film og lyd-værker. På mange måder ligner det ikke altid fotografi, som vi troede, vi kendte det. Og sådan skal det være. Kald det kamera-based kunst, mixed media eller flermedialitet. Faktum er, at vi gradvist træder ind i en udvikling, hvor vi kan vægte kreativitet, historier og lyst til at udtrykke sig mest, og derefter vælger en udtryksform, som virker bedst i netop dette tilfælde. Det kan virke overvældende, men det rummer også en berusende frihed. Som sædvanligt spænder arbejdet tematisk vidt og bredt. Nogle elever har bevæget sig ud i verden og fundet historierne der. Denne gang helt bogstaveligt, hvor vi har haft elever i både Spanien, Kirgisistan og Iran. Andre er blevet i Danmark og fortæller rørende og fængslende historier fra en verden helt tæt på dem selv. Der er værker om køn, familie, tab, alderdom og masser af andre temaer, som nogle gange er svære at beskæftige sig med, men som er vigtige og presserende.
God fornøjelse.
3
ANNA MURMANN DICTE MARIE SØNNICHSEN DITTE BLOM NIELSEN ELISABETH VICTORIA FRIIS ELLEN HARTMANN ANDERSEN EMMA FAGER JOSEPHINE MOTET JÓN HELGI PÁLMASON JULIE MARIE RUSTAD KASPER SØHOLT MALEK BIGUM
4
MARIA BUHL CHRISTENSEN MARTIN BELUSA NIELS WILLIAM LENSVOLD OLINE NORDENGAARD ROSA LØKKEN SARAH ARGE SARA-SOFIE MAHONY SIGRID ELLESØE NIELSEN SIRI TVORUP PEDERSEN THEA TØNNESVANG YASMIN JALILIAN
5
ANNA MURMANN 4EVER LONGING FOR PARADISE, BUT REALLY I DON’T NEED YOU ANYMORE I videoværket “4ever longing for paradise, but really i don’t need you anymore” visualiserer, behandler og undersøger Anna sit eget breakup og mere specifikt, hvad den type brud gør ved os. Værket gransker længslen (og nogle gange desperationen) efter kærligheden, og hvordan man kan være tæt på at miste sig selv i kærlighedens navn.
6
7
DICTE MARIE SØNNICHSEN SØSTRE Søstre er hinandens spejl, ofte allierede, men også nogle gange modsætninger. Nogle ligner hinanden som to dråber vand men kan af sind være som nat og dag. At være søstre er formentligt den længstvarende relation, vi får i livet - og det er oftest dem, der kan hjælpe os med at forstå, hvem vi er, og hvorfor vi er, som vi er. Det er ofte en relation, der ændrer sig gennem hele livet. Fotografierne er taget på storformatkamera og afbilleder forskellige søstre i alle aldre. Deres historier og familiære relationer er forskellige og deres ansigter fremmede for beskueren - men i dem kan man måske genkende dele af sine egne familiefølelser.
8
9
10
11
DITTE BLOM PÅ TVÆRS AF TID Fotografiet bliver ofte forbundet med en realistisk skildring af virkeligheden - et tilstedeværelsesbevis for at noget har været. Gennem collagen undersøger Ditte, hvad der sker, når forskellige tider mødes og danner nye billeder og fortællinger i et surrealistisk landskab mellem erindring og virkelighed.
12
13
ELISABETH VICTORIA FRIIS KORP Elisabeth arbejder ud fra tanken om at være i kontrol og give slip. At turde udstille sig selv både fysisk og mentalt - at gøre sig sårbar i livet. Der stilles krav til at vi mennesker er i kontrol. Vi har styr på vores familie, vores økonomi og vores følelsesliv. Der er ikke meget plads til at være uden denne kontrol. Der er så mange ting i tilværelsen, vi ikke kan styre. Elisabeth arbejder performativt med at give slip. Hendes fotografier tager udgangspunkt i kroppen som skulptur og som instrument til overgivelse alene eller sammen med andre.
14
15
ELLEN HARTMANN ANDERSEN BODY OF WATER Ellen har med udgangspunkt i teorien om hydrofeminisme undersøgt, hvad det vil sige at være en krop af vand. Udtrykket ”a body of water” kan som begreb forstås på flere måder. Dels som den menneskelige krop bestående af vand, og dels som reference til alt andet hvor vand samler sig og flyder igennem. Eksempelvis andre levende organismer, søer eller floder. På den måde anskues alt som en krop og gør os mindre isoleret fra hinanden. Vand strømmer hele tiden igennem os og forbinder os på tværs af rum og tid. Ellen er med et videoværk og en serie fotografier gået helt tæt på den menneskelige krop for at forstå den som en mere flydende tilstand.
16
17
18
19
EMMA FAGER KVINDE ER KVINDE BEDST Bag en stærk kvinde står et hold af endnu stærkere kvinder. I portrætserien ‘Kvinde er kvinde bedst’ fotograferer Emma kvinderne i sin egen familie. Et personligt projekt som handler om, hvor man kommer fra, og hvad man skal blive til. Serien er en hyldest til og for kvinder, og alt hvad vi er og står for.
20
21
22
23
JOSEPHINE MOTET GRUNDFØLELSER Vores følelsesliv er en vigtig dimension i vores liv, som kræver accept og forståelse. Vi kan tolke det som et kompas, der skal lede os hen imod forskellige retninger i livet. De følelser, som vi umiddelbart har tendens til at skubbe væk, er ofte dem, der bygger os op som mennesker, og som giver os evnen til at relatere til andre. Det kræver, at vi må anerkende alle følelser som en uundgåelig del af livet. I form af selvportrættet udforsker Josephine sine egne personlige følelser. I denne serie er det de subtile forskelle i ansigtsudtryk, Josephine arbejder med for at visualiserer følelserne.
24
25
JÓN HELGI PÁLMASON URBAN FISHING Havet er en resurse uden lige, og vi er vant til at tænke på forbindelse mellem land og hav i form af strande, sten eller klipper. I byen er den relation imidlertid en kende mere kompliceret. Nogle gange nærmest brutal. Her mødes havet med betonen. Og her præges landskabet ikke længere dynamisk af bølger og erosion, men i stedet af menneskeskabt symmetri via indvinding af nyt land. Alt sammen i fremskridtet og udviklingens navn. Det kan virke som om, vi som mennesker er ude af stand til at tæmme vores lyst til bygge og udvide vores tilstedeværelse til nye områder. På trods af dette, så er det en ting, som bliver ved med at eksistere, samtidig med al byggeriet; lystfiskeriet. Uanset hvor meget kystlinjen ændrer sig i byen, så bliver de ved med at fiske. De fisker i områder under bebyggelse, de fisker under broerne af beton og de fisker under de enorme vindmøller. Nogle for at få noget at spise, andre for afslapningen. Uanset årsagen, så virker det som noget vigtigt for dem, og på en eller anden måde så formår de at tilpasse sig og blive ved.
26
27
28
29
JULIE MARIE RUSTAD Historisk set er ADHD primært en diagnose, som bliver opdaget blandt drenge. En stor andel af kvinder bliver først diagnosticeret sent i livet. Dette skyldes, at beskrivelsen historisk er baseret på mænd. Kvinders symptomer og reaktionsmønstre er ofte anderledes eller mindre åbenlyse. Julie blev som 25-årig diagnosticeret med ADHD efter en stresssygemelding fra sit studie. Diagnosen var på samme tid en lettelse og en sorg. Med sit værk udforsker Julie sin nyopdagede diagnose og forsøger at formidle denne tilstand.
30
31
KASPER SØHOLT LIVET EFTER DØDEN Vi vil helst ikke se den. Vi vil helst ikke tale eller høre om den. Sorgen. Livsvilkåret med de 1.000 ansigter som uden tvivl vil møde og følge os på vores vej gennem livet. Sorgen er en naturlig og dog utrolig uhåndgribelig del af vores liv, som vi er nødt til at tale om for at kunne leve med. Samtidig er det noget af det, vi har sværest ved at tale åbent om - for hvordan ser den ud? Hvor længe varer den? Hvordan kan vi tale om den? Og hvem er vi, når vores forældre dør? Med udgangspunkt i sine egne erfaringer med sorgbearbejdelsen efter sin fars død, vil Kasper gennem portrætter af og interviews med personer, der har mistet en forælder af samme køn som dem selv, mens de var i deres tyvere, belyse sorgen og tage beskueren med ind i hovedet på den unge sørgende.
32
33
34
35
MALEK BIGUM LASSE Malek mødte sidste år Lasse i Kødbyen midt i København. Dette korte møde skulle vise sig langsomt at udvikle sig til et venskab, hvor Malek har fået lov til at blive en del af et liv, der er meget anderledes end sit eget - og så alligevel ikke. Bag Lasses store uglede skæg, lange hår og til tider fjerne blik gemmer der sig en musiker, kunstner og en far til tre. Malek vil med denne billedeserie vise, at der altid gemmer sig mere under overfladen, hvis man er villig til at undersøge det.
36
37
38
39
MARIA BUHL CHRISTENSEN BISJKEK “MOUNTAIN THAT BRINGS HAPPINESS” I sit projekt tager Maria tilbage til det unge land Kirgisistan. Hun beskæftiger sig med elementer af landets identitetsdannelse efter Sovjetunionens kollaps. Det er et sted, hvor kulturen trækkes i en stadig mere traditionel retning. Dette har stor betydning for specielt den kvindelige del af befolkningen. Maria følger sine unge veninder i hovedstaden, Bisjkek. Kvinder, som hun deler de samme feministiske idealer om selvstændighed med. Deres liv præges af udfordringer og modvilje mod deres frihedstrang.
40
41
42
43
MARTIN BELUSA Fotografering sker som regel på et splitsekund, men i dennne fotoserie har Martin eksperimenteret med lange eksponeringstider og brugt forskellige teknikker med lys og farver til at lave billeder. Billederne giver et indblik i et magisk og overnaturligt univers inspireret af fantasygenren.
44
45
NIELS WILLIAM LENSVOLD MIRAMAR I den sydlige del af Costa Blanca i Spanien ligger Torrevieja - en by der emmer af både ferie og hverdag. Denne kontrast ligger dybt i kulturen i området, og har lige siden Niels for første gang tog til området, fascineret ham. Efter at hans bedstefar, ved sin død, efterlod sin familie en lejlighed i ferielejlighedsblokken Miramar, har Niels være betaget af den stemning, som er i det omkringliggende område. Niels har undersøgt området og de underliggende stemmeninger, som fra starten gav ham denne fascination af området.
46
47
48
49
OLINE NORDENGAARD IKKE SIG FARVEL MED LUKKEDE ØJNE Alting er foranderligt, og det er givet, at vi skal sige farvel til nogen og noget omkring os på et tidspunkt - selvom man nogle gange ville ønske at tiden stod stille - bare lige lidt. I projektet “ikke sig farvel med lukkede øjne” undersøger Oline den komplekse følelse af at vide, at med forandringer - gode eller ej - kommer ofte et farvel.
50
51
ROSA LØKKEN FORELØBIGT Rosa arbejder ud fra de følelser og tanker man kan have, når man bevæger sig fra teenager til voksen. I sit værk ’foreløbigt’ arbejder Rosa med sammenhængen mellem billeder af personlige hverdagsregistreringer og ord med tyngde og betydning, der er aktuelle for et ungt menneske.
52
53
SARAH ARGE 55°40’13”N 12°33’27”E I dette værk undersøger Sarah, hvordan man gennem en serie af billeder kan fange klassesammenstødet og det lunefulde miljø, man oplever, når man opholder sig i det ikoniske kryds mellem Istedgade og Gasværksvej. I årtier har Istedgade været indbegrebet af det syndige og farlige København. Stykket fra Enghave Plads til Gasværksvej er dog efterhånden blevet skiftet ud med børnefamilier og hipstere. Nutiden har indhentet Strassen. Men i krydset mellem Istedgade og Gasværksvej kolliderer det nye cafelattedrikkende Istedgade med det, de fleste formentlig associerer med Danmarks mest berygtede gade - et sted hvor folk, på kanten af samfundet, stadig strejfer rundt i området mellem Gasværksvej og Hovedbanegården.
54
55
56
57
SARA-SOFIE MAHONY MIRA I skolerne bliver der skåret ned på de kreative fag og skruet op for de boglige. Men meget peger på, at kreativitet og innovation bliver fremtiden for den unge generation. I dette værk har Fie Mahony lavet et portræt af den unge pige Mira Aaman, som har valgt at lade hendes hænder og ideer definere sin fremtid. Vi følger Mira på Textilskolen i Holte og i hendes hjem, og får et indblik i, hvordan Miras processer ser ud under skabelsen af hendes tekstilværker.
58
59
SIGRID ELLESØE NIELSEN FJORDBAKKEN I fotobogen ‘Fjordbakken’ undersøger Sigrid Ellesøe bedsteforældrene, Jens og Bodils liv i den lille fjordby Mellerup. Her struktureres dagene omkring de fem måltider, og i tidsrummene mellem disse går livet sin gang. ”Min farmor og farfar lever et stille liv. De har masser af tid og bruger den på at lave hver deres ting. Min farfar cykler, læser og skriver meget. Han elsker litteratur og giver mig tit nye bøger, når jeg er der. Min farmor bruger meget af sin tid på at holde orden og snakke i telefon med folk, hun kender. De fortæller tit om ting fra fortiden, og nogle gange får jeg en ubehagelig mavefornemmelse af mementomori, når de slutter sætninger af med ”det var dengang” eller ”han lever ikke længere”. For mig må det være en virkelig mærkelig tilværelse. Jeg kan slet ikke forestille mig at fremtiden ikke er.”
60
61
62
63
SIRI TVORUP PEDERSEN I OFTEN WONDER IF MY ASS FITS IN Da jeg for nylig spurgte en mand, efter to ugers tavshed, om han ville se mig igen, var svaret nej - pakket ind i vat. Vores relation havde været så kort, at ingen af os rigtig følte vi skyldte den anden en forklaring. Når man taler om kærlighed, taler man ofte om at forpligte sig til at være ærlig. Det modsatte er tilfældet i dating. Og det er fucking brutalt. I Siris projekt opsøger hun mænd fra tidligere, korte og romantiske relationer for at have en samtale med dem om, hvad der egentlig skete dengang og hvorfor det aldrig blev til mere.
64
65
THEA TØNNESVANG WHERE IS THE FICTION? Teknologien har for længst gjort et uigenkaldeligt indtog i stort set alle vores livssfærer. Den evigt accelererende udvikling slører grænserne mellem fantasi og virkelighed, natur og teknologi, menneske og maskine. I dette værk undersøger Thea møder mellem krop og teknologi og de to sfærers integrationer af hinanden. Fotografierne er en refleksion over, hvordan og til hvad vi bruger vores teknologi i dag, og hvor vi ønsker den skal tage os hen. For hvor stopper man, når mulighederne er uendelige?
66
67
YASMIN JALILIAN FARMOR I en serie af filmiske scener tegner Yasmin et portræt af sin farmors liv i Tehran i Iran. Landet påkalder sig per automatik et væld af forestillinger og fordomme om noget fremmed og eksotisk. Traditioner, religion, livssyn og levevilkår er væsentlig forskellige fra livet i Danmark, men hverdagen og dens rutiner ligner til forveksling noget, man kan spejle sig selv i.
68
69
KBH FILM&FOTOSKOLE KBH Film&Fotoskole er én af Danmarks førende skoler indenfor kunst- og dokumentarfotografi. Vi har medvirket til at starte flere hundrede professionelle karrierer som kunstfotografer, fotojournalister og dokumentarfotografer. Vi ved at øvelse gør mester, og at ingen klarer sig på talent alene. Vi har mange års erfaring med at tilrettelægge undervisning og spændende fotografiske øvelser og benspænd, der både giver håndværksmæssig erfaring, kilometer i benene og plads til vores elevers forskellige temperamenter. På KBH Film&Fotoskole møder du en lang række gæster, foredragsholdere og folk fra branchen, men den primære kontakt er med skole tre faste undervisere. De er alle praktiserende fotografer, som ved siden af deres arbejde på skolen har selvstændige karriere – enten som kommercielle fotografer eller med udstillinger, bogudgivelser og meget andet.
EMIL RYGE
Uddannet fotojournalist fra DMJX, hvor han i dag bl.a. er censor. Når han ikke underviser på KBH Film&Fotoskole deler han sin tid mellem kommercielle opgaver og egne projekter. Emil arbejder med udgangpunkt i det dokumentariske fotografi, men ofte med greb, som er lånt i kunstfotografiet – f.eks. foretrækker han at arbejde med både 4×5 og 8×10 tommers storformatskamera og film. Han var også den første fotograf i Danmark, som begyndte at arbejde med den gamle, analog teknik kaldet wet plate-fotografi. I 2018 stiftede Emil nyhedsbrevet og podcasten Dansk Dokumentarisme, som er et samlende forum for dansk, dokumentarisk fotografi. Han deltager ofte i den offentlige debat om vilkårene og udviklingen indenfor fotojournalistik i Danmark, ligesom han arbejder som redaktør på fotobøger og holder foredrag om sit eget fotografi.
METTE JUUL
Uddannet fra Det Fynske Kunstakademi, Glasgow School of Art og med en master i Fine Art Photography fra Royal Colleage of Art i London. Hun har hun bl.a. være gæsteunderviser på Parsons New School i New York, samt en række andre steder verden over. Hendes fotografi tager udgangspunkt i det dokumentariske, og intet er iscenesat og i en del år har Mette arbejdet med redigering af sit evigt voksende arkiv af fotos, som er en dynamisk og åben kilde til poetiske og litterære sammenhænge. Mette har et utal af udstillinger på sit CV – både soloog gruppeudstillinger – og hun har gennem sin karriere modtaget en lang række priser og legater, deltaget i residencies, ligesom hun har udgivet tre bøger.
LINDA HANSEN
Startede med at undervise efter en karriere som succesfuld freelancefotograf og ved siden af skolen arbejder hun i dag primært med konceptuelle projekter, ofte med et socialt eller eksistentielt indhold med fokus på minoriteter og individualitet. Hun er optaget af at undersøge blikkets rolle i fotografiet. Foruden “Naevus Flammeus”, en fotobog med portrætter af personer med modermærke i ansigtet, har hun skabt bogen “Linda Hansen”, som fokuserer på mødet med kvinder med navnet Linda Hansen og serien “Life in Plastic”, portrætter af plastikdyr. Selvportrættet er en stor del af Linda Hansens kunstneriske praksis og Linda arbejder nu på et langt projekt kaldet “Why NOT me…” Linda Hansens billeder er bl.a. erhvervet af det Nationale Fotomuseum og BRANDTS Museum for Kunst og Visuel Kultur. Hun har haft en lang række udstillinger i ind- og udland, bl.a. på Lishui Photo Festival i Kina ligesom hun har fået flere priser for sit fotografi. Forsidefoto: Siri Tvorup KBH Film & Fotoskole Trekronergade 126 F, 1. sal 2500 Valby Tel: +45 33 25 05 95 Mail kontor: info@kbhfilmogfotoskole.dk Mail Foto: foto@kbhfilmogfotoskole.dk www.kbhfilmogfotoskole.dk
70
72