Kim Ries Jensen

Page 1

Erwin Af Kim Ries Jensen





Hvad sker der den dag vores liv slutter? Lever vi videre i mindet hos dem, vi har berørt på vores vej igennem livet? Og hvad sker der med alle de ting, vi har samlet i årenes løb? Vil de blive delt imellem vores kære, der vil værdsætte dem og huske tilbage på én hver gang de ser på disse? Eller vil genstandene ende ved fremmede og få et nyt liv frigjort af alle minderne fra deres tidligere ejere? Hos nye ejere vil de måske få et nyt liv, med nye minder om nye personer? Eller vil de blot ende som affald smidt ud i en container og kørt væk, for derefter at forsvinde for evigt, sammen med alle de andre spor af vores eksistens her på denne jord? Og vil mindet om os langsomt falme sammen med vores kære og til sidst være et støvet billede gemt væk eller måske bare ende som et svagt glimt af en person i et barns erindringer for til sidst at forsvinde helt? Er man virkelig helt død så længe, der stadig er mennesker, der vil huske én? Det var blot nogle af de spørgsmål, der fyldte mig, da jeg kastede mig ud i dette projekt. Desuden fik dette projekt mig også til at tænker over, hvilke spor jeg selv har sat igennem livet? Har jeg gjort et lige så stort indtryk på de mennesker jeg har mødt, som de har gjort på mig? Og husker de stadig den dag i dag, da vores veje krydses? Og vil der den dag jeg selv dør være nogen, der vil huske, at jeg engang levede? Vil de synes de genstande, jeg har ejet vil have en hel særlig værdi, der ikke kan gøres op i penge? Eller måske vil mit dødsbo med alt inventar blive solgt til nogen, der vil tage sig til hovedet, mens de tænker, hvor skal vi gøre af alt det lort, som for mig havde en så stor betydning, at jeg havde holdt fast i disse ting til det sidste.



































































I foråret 2020 købte vi et sommerhus, der var et dødsbo. Huset stod med alle den tidligere ejers egendele. Blandt inventaret var der blandt andet en gammel asiatisk kiste fyldt med gamle fotografier. Jeg har minutiøst gennemgået inventaret samt fotografier og samtidig undervejs dokumenteret processen i den dybeste respekt for den tidligere ejer. Alt dette ligger til grund for denne bog, hvori jeg forsøger at gengive et billede af et menneske, som jeg aldrig har mødt og kun kender gennem de disse effekter. Dette er ikke den fulde historie, dette er ikke den sande historie, men dette er min historie om Erwin. Jeg ved ikke med sikkerhed om Erwins minde lever videre i de folk, han har berørt eller måske lever det kun videre i form af denne bog. Og måske ender denne bog engang med at være et minde om dens tidligere ejer. Ære være mindet...


Erwin

Af Kim Ries Jensen Foto i denne bog er arkivmateriale og nye fotografier Fotografier af Kim Ries Jensen: side 9, 11, 14, 18 (foto 2 og 3), 19, 22, 28 og 29 (små billeder), 31, 32, 34, 40, 56, 58, 60, 61, 62, 63, 65 og 69 Tekst af Kim Ries Jensen

Denne bog er udarbejdet og trykt i samarbejde med Københavns film og fotoskole

© 2020

Må kun gives bort må ej sælges


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.