Midtvejsudstilling efterår 2016

Page 1

KBH Film & Fotoskole Midtvejsudstilling - efterĂĽr 2016



Basisholdet Fotograferne på basisholdet har i to uger arbejdet med personlige fortolkninger af temaet ‘det, der betyder noget´. Resultatet er en række varierede serier fra hele landet, som tematisk spænder fra det politiske til det dybt personlige.



Fall Collection fra mormors have Brændt orange, velourdrømme, flatterende silhouetter og bohemeflet. Tylskørter, flagrende frynser og skødesløse bløde krøller. Lange slanke linjer, nuancer af camel og rosa, lag på lag looket, opsat hår og feminine flæser. Høje hæle, blodrøde læber og store sløjfer.

‘ Julie Bjarnhoff julie@bjarnhoff.com



Uden titel En udforskning af maskinerne ved Audebo pumpestation, Lammefjorden.

Alexander Nico Ingversen 060191ai@gmail.com



Cafeteriet - Er det en dab-radio I spiller på... eller er det computeren? - Det er en radio. - Nå, det er en radio. Det’ bare fordi fra 1. januar, så kan I ikke høre noget på den radio, fordi at øhh YouSee, de slukker hele molevitten. - Okay - Ja, jeg har lige fundet ud af det, jeg vidste det ikke, men det fik jeg at vide i går af min inspektør. Et glimt ind i hverdagens samtale på et cafeteria i udkanten af København.

Cecilie Penney ceciliepenney@gmail.com



02-05 Burger, pizza, shawarma og mennesker mellem kl. 02 og 05.Â

Line Brochorst Andersen lineba01@hotmail.com



Naboer Pernille har boet i nr. 51A, 4.th. i otte år, men ved ikke, hvem de mennesker er, som bor omkring hende. Vi bor så tæt op ad hinanden uden at vide, hvem der befinder sig på den anden side af væggen. For at lære naboerne bedre at kende, har hun besøgt dem i deres hjem og lavet en række portrætter af de mennesker, der bor i hendes bygning. Nils ved nogenlunde, hvem der bor hvor i opgangen.”Hende ved siden af, hun har det ikke så godt. Hun skriger ret tit. Ham nedenunder ryger tjald, og så er der en lidt yngre gut, der fester lidt, og så er der nogle par rundt omkring”. Line kendte sin tidligere nabo rigtig godt. ”Vi havde det sådan lidt, at man godt kunne låne en kop sukker”.

Pernille Ørbæk Larsen pernille.oerbaek@gmail.com



Storbyens ro Billedeserien er en fortælling om den ro, der falder over storbyen, når mørket falder på, foretningerne lukker ned og gaderne tømmes for mennesker. Og der bevæger jeg mig ud i stilheden.

Hjalte Winther Abrahamsen hjalte_winther@hotmail.com



Lejlighed Mads: “Hey Lukas. Skal lave fotoprojekt på skolen de næste par uger, og kunne godt tænke mig at undersøge temaet “to personligheder i én lejlighed”. Hvordan vil du have det med at jeg laver noget foto/video af os to og vores værelser? Projektet ville blive brugt som min midtvejsudstilling på Kulturnatten. Du kan selvfølgelig altid høre mere om det før du behøver svare. Ses senere...” Lukas: ”Selvfølgelig, mand. Intet problem…”

Mads Hugo Kaas madskaas@hotmail.com



Tilbageblik Man må se tilbage for at kunne se frem. Dan undersøger i denne serie, hvor han kommer fra, for at finde ud af, hvor han skal hen. Et menneskes liv, de personer, det har mødt, og de personer, som har været betydningsfulde og defineret dets identitet, bliver mere og mere sløret i sindet. Minderne bliver udvaskede, og de synes udvirkelige, inden de bliver udskiftet af nye. Denne fotoserie fortæller, hvad en opvækst i Danmarks sydvestligste hjørne har betydet for et menneske. Hvilke minder der er tilbage.

Dan Frisk Petersen danfriskpetersen@gmail.com



Uden titel Som en opdagelsesrejsende tog Sofie til spidsen af en ø, for at gå på opdagelse i landskabet og hendes personlige minder. Stedet minder hende om ro, tomhed og en pause fra hverdagen. Ved udstillingen hænger konvolutter med billederne og kortet. De er foldet og klar til, at beskuren med det søgende hjerte kan tage det med og gå på opdagelse i det lille hjørne af verden.

Sofie Keller sofie_keller@hotmail.com



Nyttesløse øjeblikke Jeg observerer ofte nyttesløse øjeblikke. Hvor meget de fylder i hverdagen, og hvordan konstanter langsomt ændrer sig i livets cyklus, uden at vi er opmærksomme på det. I denne billedeserie har jeg fotograferet de øjeblikke, som ikke nødvendigvis har nogen særlig værdi eller noget formål, men som vi oplever dagligt.

Augusta Carøe augustacaroe@gmail.com



Uden titel Jeg har fotograferet mine mælketænder. I mange år har de ligget i en æske i min mors smykkeskrin. Min mor har passet på dem og på mig. Kan jeg passe på mig selv?

Marie Louise Lund Jensen ml_lj@hotmail.com



Klitmøller Klitmøller er et af de få steder i det såkaldte “Udkantsdanmark” hvor folk flytter til, og hvor lokalsamfund, kultur og erhverv trives. Byen ligger på den jydske vestkyst og er hjemsted for nogle af de bedste surfsteder i hele Nordeuropa. Da den lille fiskerby i 1980’erne kom i windsurfernes søgelys, begyndte tilflytterne at rykke ind, og størstedelen af byens indbyggere er nu bestående af udefrakommende. Hvorfor tilvælger folk i den grad Klitmøller, når resten af Danmarks udkant bliver fravalgt? Det giver nogle af selvsamme tilflyttere et svar på i denne udstilling.

Tobias Stidsen tstidsen@gmail.com



Projektholdet Projektholdet arbejder på et bogforløb med fotografen Trine Søndergaard. Værkerne, som eleverne fremviser, er et udsnit af materiale til deres kommende selvbundne bøger.



Uden titel I morgen er en dag, hvor jeg vil prøve at holde det på afstand.

Katrine Østergaard www.katrineostergaard.dk



Uden titel Vogtere af de dødes steder og den vilde natur, gravhøjenes beboere og beskyttere. I omgang med forfædre, mand og land findes en finurlig læren om anstændighed.

Emma Mosfeldt Kryger emmamkryger@hotmail.com



Uden titel Studie i menneskets efterligninger af det naturlige samt anledning til refleksioner over nødvendighed og forfængelighed.

Sara Lindberg Hansen sara.lh@hotmail.com



Uden titel Afstanden mellem individet og de andre er fortabt i en evig tid, hvor verden ingen vegne tager, og man undre sig over, hvad der skal ske, og hvad der faktisk er sket. Følelsen af at verden til tider står stille eller måske køre i overgear. Umuligheden i at skulle finde ud af, hvad der er, og hvem man selv er, står tilbage som det evige spørgsmål. Mikkel Kaldal arbejder i sit projekt med arkivbilleder og forsøger at undersøge tiden i nutid, datid og fremtid.

Mikkel Kaldal mikkelkaldal.com



Uden titel I dette endnu ikke færdige værk, arbejder Jens Hartmann Schmidt på at skabe en ny visuel forståelse af fald og ikke mindst forfald. Billederne vil senere blive præsenteret i bogform, men for nu kan de opleves som en semantisk forståelse af liv og død.

Jens Hartmann Schmidt www.jenshartmannschmidt.com



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.