Min Etiske Udfordring Af Magnus Hove Johansson
Min Etiske Udfordring Af Magnus Hove Johansson
I kærligheden og sympatien er der ingen impulser til at gøre sig rede for den andens karakter. Man gør sig intet billede af, hvem han eller hun er. Har man alligevel et, indeholder det alene de træk, der uvilkårligt falder i øjnene. Kun ejendommeligheder, der af sig selv har trængt sig på, er man klar over. Selv har man ingen anstrengelser gjort sig, simpelthen fordi der intet har været at være på vagt overfor. Når vi derimod ikke hviler i sympati med den anden, men der råder en vis spænding, fordi der er noget hos den anden vi enten er usikre overfor eller reagerer på med irritation, utilfredshed eller antipati, begynder vi at gøre os et billede af den andens karakter. Vi ser i ham eller hende et kompleks af dispositioner - fordi vi er på vagt overfor vedkommende. Men i det personlige samvær sker det - normalt - at billedet bryder sammen. Den andens personlige nærvær udsletter det. Ikke sådan at forstå, at det først skulle ske ved den andens ord, gerninger og opførsel. Det ville nemlig blot betyde, at ens billede dementeredes, så man enten måtte korrigere det eller lade det falde. Nej, det er at forstå på anderledes absolut vis. Den andens tilstedeværelse lader der ikke være plads til ens billede. Hans nærværelse og mit billede af ham er uforenelige. De udelukker hinanden. Og det er billedet, der kommer til at vige. Kun hvor konstateringen af, at den anden ikke er til at stole på, er blevet til en bogstaveligste forstand indgroet mistillid, eller hvor irritationen og antipatien har lukket een til i kulde holder billedet stand. K. E. Løgstrup - Den etiske fordring.
Den verden, der for den enkelte er hans livs indhold, har vi en besynderlig forestilling om, at den enkelte selv er, så vi andre er udenfor den. Består mødet mellem mennesker normalt derfor kun i, at deres verdener berører hinanden for derefter intakte at fortsætte deres løb, kan det hele ikke betyde så meget. Kun hvor et menneske undtagelsesvis ved et uheld, ved en forseelse eller med god eller ond vilje bryder ind i et andet menneskes verden, står meget på spil. K. E. Løgstrup - Den etiske fordring.
Fredag d. 19 juni 2015 fik jeg, og de fleste jeg kender, næsten øko-skyren galt i halsen. 741.746 danskere havde stemt på Dansk Folkeparti ved folketingsvalget dagen inden. Dette gjorde DF til Danmarks næststørste parti, med 21,1% af stemmerne. Hvad skete der lige? I mit facebook-feed var folk ved at falde over hinanden for at tilkendegive deres vantro. Ingen jeg snakkede med kunne forstå hvordan det kunne lade sig gøre, at så mange danskere sympatiserede med et menneskesyn, der lå så langt fra vores. I de følgende år har vi set mange af de synspunkter der dengang, og få så vidt stadig, syntes så fjerne, blive mainstream og i flere tilfælde blive til lov. Og jeg fatter det stadig ikke. Jeg fatter ikke hvordan etnicitet, eller religion, eller kultur kan spille nogen som helst rolle i forhold til menneskers krav på grundlæggende rettigheder. Jeg fatter ikke hvordan man kan lovgive om hvilket tøj folk må gå i, hvilken mad folk må lave, hvilke kanaler folk vil se på deres fjernsyn, i deres egne stuer, eller for den sags skyld, hvilket sprog man skal tale i sit eget hjem, hvilken mad ens børn skal spise, eller, hvor man må bo. Og jeg fatter ikke hvordan så mange kan synes at det er i orden. Hvordan skulle jeg kunne fatte det? Jeg lever i et ekkokammer. Et ekkokammer opstår når vi omgiver os med mennesker der ser ud som og mener det samme som os selv. Det svarer til at råbe ind i et rum der blot gengiver det vi lige har sagt. Ekkokamre bliver især forstærket på digitale platforme, hvor cookies og algoritmer gør at vi oftest får vist ting, som vi er enige i. Med denne bog har jeg derfor søgt at bryde ud af mit ekkokammer og møde nogle af de mennesker, der synes at DF har fat i den lange ende. Min udfordring har været at møde disse mennesker uden fordomme, uden antipatier, men med kærlighed og åbenhed. For at se, om ikke det at møde mennesket bag holdningerne kunne give mig en bedre forståelse for hvordan vi kan have så forskellige menneskesyn. Jeg er stadig ikke sikker på at jeg helt har fattet det, men jeg kan nu fortælle mit ekkokammer; de er altså ikke onde.
Tak til alle jer, der har haft lyst til at mødes med mig. Tak for, at I med jeres nærvær, har nedbrudt mit billede. Tak fordi jeg måtte bryde ind i jeres verdener, og lære jer at kende.
Tak til Jacob Birch for udfordringen. Tak til Linda Hansen for vejledningen.
Tak til klassen for sparringen. Tak til Sarah for kærligheden.
Patrick er bestyrelsesmedlem i DFU København. Han er 30 år og bor på Frederiksberg
Amina er bestyrelsesmedlem i DF’s lokalforening i Gladsaxe. Hun er 40 år og bor i Bagsværd.
Julie er byrådsmedlem i Odsherred kommune, og stiller op for DF, til folketingsvalget på Nørrebro. Hun er 30 år og bor i Vig.
Chris er landsformand i DFU. Han er 29 år og bor på Amager
Julia er formand i DFU København. Hun er 30 år og bor på Islands Brygge.
Julie er næstformand i DFU Vestsjælland. Hun er 17 år og bor i Slagelse.
Thomas er formand i DFU Københavnsområdet. Han er 20 år og bor i Albertslund
Tobias er landsnæstformand i DFU og lokalformand i DFU Nordsjælland. Han er 21 år og bor i Frederikssund.av