REFEN
“De midlertidige anvendelser og aktiviteter skal være med til at skabe byliv og aktiviteter ved at realisere det potentiale, der findes i de tomme bygninger og omgivende ubebyggede arealer. De midlertidige anvendelser medvirker på den måde til at skabe forskellige former for ny identitet i funktionstømte områder og gavner hermed deres udvikling på både kort og lang sigt.” “Midlertidige anvendelser kan omfatte mindre fremstillingsvirksomheder samt kollektive anlæg, sportsog fritidsanlæg, institutioner, erhvervs- og fritidsundervisning, museer, teatre, gallerier, koncertsale, restauranter og miljømæssige servicefunktioner (....) Der kan ikke opføres ny bebyggelse til de ovennævnte formål, bortset fra mindre servicebygninger til brug for anvendelsen.” – Lokalplan nr. 209 Refshaleøen
Peter Madsen
Peter Madsen, der også går under navnet Raket Madsen, har sit værksted på Refshaleøen og er en inkarneret del af det amatør-rumfartsmiljø, der findes på øen. I alt findes der tre forskellige raketgrupper på øen – alle forbundet på den ene eller den anden måde. Copenhagen Suborbitals, er en raketgruppe, som Peter selv var med til at starte op, men som han senere hen blev smidt ud af på grund af interne stridigheder. Den anden gruppe er Peters eget værksted, Raket-Madsens Rumlaboratorium. Den tredje og nyeste gruppe er de to venner, Jop fra Holland og Stefan fra Tyskland. De to venner beskriver sig selv som Schweiz under 2. Verdenskrig. Neutral grund. De begår sig hos både Copenhagen Suborbitals og Raket-Madsens Rumlaboratorium, og trækker på ekspertisen fra begge de garvede raketgrupper, hvis forhold til hinanden mest præcist beskrives som iskoldt. Peter arbejder de fleste af sine vågne timer i værkstedet. Hans mål er at sende sig selv ud i rummet og komme uskadt tilbage. Samtidig er han meget tæt på afslutningen på et længere restaureringsprojekt på hans ubåd, Nautilus. Peters værksted, samt hans ubåd og affyringsrampe til raketten, fylder alt sammen betragteligt. Dette er blandt andet en af grundene til at det er belejligt for Peter at arbejde på Refshaleøen. Peter har et godt forhold til Refshaleøens Ejendomsselskab, der ejer 50 ud af øens 118 hektar. Han har haft mulighed for at foretage centrifugeog rakettests på de gamle værftsområder. Noget,
der ellers ville være næsten umuligt at få tilladelse til andre steder i og omkring byen. Han er derfor også ked af, at han med tiden må se sig nødsaget til at flytte sit værksted. Han mener, klart at det en fordel, at ejendomsselskabet tiltrækker spændende og kreative projekter til øen. ”Det er jo et udtryk for at der er nogen der har blodgennemløb gennem hjernen” fortæller han. Han tror på at der kan blive plads til det kreative på fremtidens Refshaleø, men kun det finpolerede. Ikke ”det skøre og outrerede”, da der ikke er nok penge i dette. Peter ser først og fremmest de ringe adgangsforhold til bydelen, som den største hæmsko og mener derfor også at byudviklingens begyndelse, først for alvor bliver aktuel, når havnetunnelen, der skal forbinde Refshaleøen med Nordhavnen, påbegyndes. En tunnel, der vil få ejendomspriserne på øen, til at stige betragteligt.
Anthon Gynthersen
Anthon Gynthersen startede i 2009 Gadeforeningen. En forening, der eksisterer for at fremme gadekultur, og gøre det lettere for unge mennesker at stable et kulturarrangement på benene. Sidenhen er Anthon blevet fuldtidsansat i virksomheden Gadegrej, som er ejet og styret af foreningen, der udlejer festival- og koncertudstyr og som nu er beliggende på Refshaleøen. Igennem sin daglige gang de sidste 10 år kender han flere forskellige mennesker på øen. ”Det er sådan et lille community, hvor man lærer hinanden at kende”, siger han. Da mange af de, der færdes på øen, er erhvervsdrivende, er det ikke hver dag, man ser hinanden. Ind imellem sker det dog, at nogen finder på at tænde bål, og så kommer folk forbi og hænger ud. ”Jeg tror, at det der binder folk sammen, er det at man er herude”. I de år Anthon har befundet sig på Refshaleøen, har det hele ændret sig markant, fortæller han. I 2010 blev jernlågen ved øens indgang lukket og låst klokken 17:00, og kun de med nøgle kunne komme ind. Nu ser han stille og roligt byen komme tættere og tættere på - skridt for skridt. På trods af at være glad for at være på øen, så anerkender han også at det ikke kan køre videre som nu. Han ser mange ligheder mellem f.eks. Islands Brygge og det nybyggede Carlsbergbyen, hvor man har benyttet sig af at tiltrække kreative og entreprenante sjæle til stedet for at skabe opmærksomhed og påpeger også Ørestaden som skræmmeeksemplet på, hvorfor det lige netop er nødvendigt med den strategi. ”Det er gennemtestet i forhold til byudvikling... Man er nødt til at sætte den (Refshaleøen) på landkortet”.
Anthon ønsker ikke, at hele øen bliver bebygget med beboelse og ejendomme og dermed skubber det meste af foreningslivet og den kreative sjæl ud af øen. Han mener dog heller ikke, at det ville hjælpe helt at frede øen. ”Det ville hindre udvikling hvis man fredede.” ”Det eneste jeg håber er, at de lader lidt af det gamle være.”
Anette Meyer
Anette er selvstændig designer og bosiddende på Frederiksberg. Hun lejer sig ind på Skabelonloftet, den gamle B&W tegnestue, på Refshaleøen, der nu lejes ud til atelier og kontorer og har været lejer der de sidste to år. En af grundene til, at hun har lejet sig ind hos Skabelonloftet, er blandt andet fordi, det har vist sig særdeles svært for hende at finde lokaler, der har været til at betale. ”Alt bliver bedre, renoveret, sat i stand, gjort dyrere”, forklarer hun. Den lave pris betyder dog også at hun selv må stå for det meste vedligehold – én af de ting der får hende til at overveje om hun burde lede efter en bedre istandsat bygning inde i byen. Som så mange andre, mærker hun også hvordan mere opmærksomhed begynder at rette sig mod Refshaleøen. F.eks. er der mange firmaer der lejer det store lokale på skabelonloftet til arrangementer, fordi de syntes, de gamle bygninger er så charmerende og spændende. ”Det er sjovt at se på de kreative aber, der sidder og arbejder”, fortæller hun. Som Anette ser det, er der ikke noget galt i at der kommer penge til et område. Det hun ser som problemet er snarere det, der følger med. Ifølge hende, er der brug for investorer, der interesserer sig seriøst for det kreative. Investorer, der ikke kun ønsker at omsætte det hele i økonomi. Hun mener, at det er noget af det, der for alvor vil kunne give liv til et nymoderniseret område. Anette mener, at grunden til de kreative miljøer forlader de nymoderniserede områder igen, ikke alene findes i høje lejepriser, men også i hvordan byrummet og bygninger indrettes. ”Egentligt er der
ikke plads til at folk kan udvikle sig.” siger hun, og har ét budskab til arkitekter og byudviklere: ”Tænk ind at skabe omgivelser der ikke er perfekte og ikke er færdige”. Hun mener, at den ånd, der er inspirationen for mange kreative, forsvinder i takt med, at det mondæne gør sit indtog. ”Det jeg syntes er fantastisk, er, at jeg kommer herud, hvor der er højt til loftet og ser de industrielle bygninger. Det skal ikke blive for nusse-pusse det hele.” Anette efterlyser, at fremtidens Refshaleø, bliver en mellemvej mellem det rå og det perfekte. Noget, hvor der er plads til dem, der ønsker et ufærdigt rum, samtidig med de der ønsker at flytte direkte ind i et færdigt. Hun anerkender på samme tid også, at det er svært at se for sig, da det ofte er de gennemarbejdede, flotte lejligheder, der økonomisk set, er det mest fornuftige valg for investorerne.
Tobias Stidsen 2017 www.Tobiasstidsen.dk