Landsbyplan for
Guldager Kirkeby - et idekatalog
FORORD
INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud. Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommen
de tilflyttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for flere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette,
præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Bagerst i landsbyplanen findes bilag, der beskriver mulige bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser samt en opgørelse over de støttemuligheder der kan have interesse, når der skal arbejdes videre med indsatsområderne. Endelig findes en samlet oplistning over alle de forslag og idéer, der kom til landsbyplanarbejdet under det indledende workshopmøde med alle interesserede. Denne liste kan være praktisk at have, når landsbyen fremover vil arbejde videre med byens fremtidige udvikling. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder.
LANDSBYPLAN
GULDAGER KIRKEBY
6 Karakteristik 8 Landskabsanalyse 10 Byanalyse 14 Indsatser 20 Bindinger 22 Beskyttet natur 24 Støttemuligheder 25 Notat fra workshop
Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, en analyse af landskabet og særlige karaktertræk ved byen bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor udvalgte forslag til forbedringer og nye tiltag
Landsbyplanen for Guldager Kirkeby er udarbejdet af Esbjerg kommune i et samarbejde med en følgegruppe udpeget af borgerforeningen i Guldager Kirkeby samt Helene Plet arkitekt maa og Ketner Olsen arkitekter. Planen er påbegyndt i efteråret 2010 og vedtaget af Esbjerg Kommunes Byråd i 2011.
2
4 Historie
Guldager Kirkebys følgegruppe bestod af: Jørn Gade Petersen (formand) Kristian K. Bertelsen Tom Arnskov Jørgen Renner Christensen Britt Kjærgaard Peter Hansen Jan Slot
LUFTFOTO: COWI GULDAGER KIRKEBY
LANDSBYPLAN
3
E I R O T S I H Guldager - et smukt navn I år 1291 blev Guldager grundlagt iflg. historiebøgerne. Historikeren dr. Phil Oluf Nielsen skrev i årene 1862-72 fem herredsbeskrivelser fra Ribe Amt. I bogen ”Skads herred”, der blev udgivet i 1862 fremgår flg. vedr. Guldager Sogn: ”Saa langt vi have navnet tilbage, skrives dette Gulakær, og der kan ingen tvivl være om, at det jo betyder, hvad det nuværende navn angiver, Guld-Ager. Man kan tænke sig, at da de første Nybyggere kom hertil, fandt de så frodig Græsning og saa blomstrende Marker, at de gave dem dette smukke Navn. Eller det kan være opkommet ved en Tilfeldighed, f.E. ved, at man her har fundet et eller andet stykke Guld osv. For Gjetning er her en rig Mark.” Guldager har eksisteret i 719 år, hvilket kan give anledning til mange tanker. Ser man på Olav Nielsens beskrivelse henledes tankerne på et sted med frodige marker, udvikling og forhåbninger til fremtiden. Guldager har således indtil 1971 været en selvstændig kommune og har herigennem været med til, at præge udviklingen med selvstændige initiativer.
mod syd, øst og nord. Den blev omkring1946 udvidet mod vest. Det er vigtigt at være bevidst om, hvilken historie og identitet man vælger at anlægge i forhold til byen Guldager. Siloen - et kulturhistorisk markant andelstræk, der sammen med forsamlingshus og brugsforening fortæller historien om byens andelstidsperiode, som ligger i en relativt sen periode (i forhold til andelsbevægelsens start i 1880’erne i Vestjylland). Byens struktur er udtryk for en landsbyudvikling fra kirkeby til senere andelsby, en udvikling som har fået byen til at se ud som den gør i dag. Kilder: Hjemmesiden og Kirkeomgivelser, registrering af kirkeomgivelser i Ribe Amt. Ribe Amt, 2005. Danmarks kirker, udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, Guldager, Nordby, Sønderho, 1992. Historiske kort: Kommuneatlas Esbjerg, 1992. Billeder og tekst til disse er leveret afGuldager Sognearkiv.
Guldagervej. Bygningen til venstre er ombygget, og er i dag en del af foderstoffens bygninger. Bygningen til højre er den gamle Brugs (nedrevet)
Kig hen over krydset i Guldager Kirkeby - før erhvervsområdet og nye villakvarterer kom til
Kirken og landsbyen ligger midt i sognet, knap 3 kilometer fra Ho Bugt. Sognet nævnes første gang i midten af 1300 tallet. Guldager Kirkebys markante elementer er kirke, præstegård, skole (opf. 1960 af ark. A. Pelle), forsamlingshus (opf. 1943, ark. A. Pelle), tidligere brugsforening og tidligere en vandmølle med bevaret mølledam. Andels-foderstofforening m. to siloer (opf. 1959, udv. 1963 og 1964). Guldager Kirke ligger lidt vest for midten af byen. Mod vest er den nærmeste bebyggelse en samling parcelhuse. Kirken består af romansk kor og skib, hvortil der i senmiddelalderen er føjet et våbenhus i syd og et tårn i vest. Den lange romanske kirke adskiller sig fra egnens øvrige kirker ved især at være opført af små, ukløvede marksten. Af de i alt 13 romanske vinduer er de fire i skibets nordmur bevaret. Hele kirken er hvidkalket og tækket med bly. Kirkegården har bevaret gamle grænser
Gården er nedrevet, og foderstoffen ligger der nu. Markerne bagved danner i dag rammen om Elmegårdsvej.
4
LANDSBYPLAN
GULDAGER KIRKEBY
Guldager Forsamlingshus
Videnskabernes Selskabs kort - opm책lt fra 1802 - 1803
Kort fra 1934 GULDAGER KIRKEBY
LANDSBYPLAN
5
K I T S I R E T K KARA Guldager Kirkeby er en af de ældste landsbyer i Esbjerg Kommune. Det er dog ikke landsbykarakteren, der kendetegner landsbyen, men den særlige landsbyånd. Landsbyværdier som fællesskab og sammenhold karakteriserer det sociale samvær.
Landsbyen er meget aktiv og har et værdigrundlag om at blive en grøn og sund landsby. Som noget helt særligt er der henvisninger om sund livsstil på landsbyens hjemmeside. Derudover er der nedsat en trafikgruppe hvor visionen lyder: “Guldager en sund landsby - landsbyen hvor alle kan færdes trygt og sikkert”.
Spor af landsby findes omkring Guldager Kirke med kirkegården, forsamlingshuset, den gamle smedje samt den oprindelige vej til byen, Præstemarksvej, der smukt slynger sig i landskabet forbi Møllesøen og frem til Kirken. Ud over dette rummer landsbyen ingen landsbykarakter især pga udformningen af vejene, erhvervsområdet inde i landsbyen og de meget få bevaringsværdige huse. Landsbyen ligger smukt ved Møllesøen og Mølleskoven og tæt på naturområderne ved Marbæk Plantage. Forsamlingshuset er et stort aktiv i Guldager Kirkeby med mange arrangementer. Den gamle smedje rummer sognearkivet. Guldager Kirkeby har et meget rigt foreningsliv med rideklub, tennis, petanque, badminton og diverse sportstilbud i SGI. Derudover er der et fitnesscenter, og mange gårde, der tilbyder opstaldning af heste. Guldager Kirkeby er Esbjerg Kommunes “hesteby” med flere ridecentre og heste, der pryder landskabet. Inde i landsbyen fylder siloen, de gamle andelsbygninger og arealerne omkring meget i centrum. Området omkring siloen er til salg og en del er i dag udlejet til salg af hesteudstyr, med p. plads til hesten. Der er flere erhvervsvirksomheder i det centralt beliggende erhvervsområde. Guldager har pt ca. 570 indbyggere, og når de udlagte boligområder nord for landsbyen bebygges, forventes det, at der er ca. 800 indbyggere.
Stemningsbilleder fra Guldager Kirkeby
6
LANDSBYPLAN
GULDAGER KIRKEBY
vb Bo
re rd No
ej lv bø o T
jerg
ærv ej
k Bæ
sm Jeg
j ve ng pa ks Ko
Frø k
Bo vb jer g
vej ark
vej
Guldager Kirkeby
UDLAGT BOLIG OMRÅDE
leve j
sV ej
Guld ager
de rr is ve j
Guldag Vægtens Kvarter
Sø n
ej
Gu ld
ndve j
ag erg ård sve j
vej lund
Nørlu
nse n
age v
Gu M ld a g øl le e r sø
getLokalcenter
yvej
Lod svæ n
B ager Guld
Kærvænget
Arealanvendelser
Nør
Kuf
fen
Kirk evæ nget
j ve lle Mø
Skelbækve j
Sør e
ften
Nave rvæn get
Skole to
Sko
Jac ob
Tar ph
Nør
j ve ds år eg
rev æn
m El
get
Ve stk ys tve j
Blandet boligområde
ng et
Jordbrugs- og naturområde Bå ds ma nd svæ
Offentlig institution og anlæg
1 m kurver 5 m kurver
nget dsvæ Styrm an
§ 3 beskyttet vandløb
Jagtvæ nget
bæk
Skov
Præs tema rksv ej
varter
§ 3 beskyttet sø
Mø lle
Søndre Tobølv ej
Offentligt grønt område
sK Skytten
Sønderrisvej
Skipper vænget
Erhvervsområde
GULDAGER KIRKEBY
LANDSBYPLAN
7
E S Y L A N DSKABSA
LAN
Landskabet omkring Guldager er et varieret og overvejende rekreativt landskab. Der dyrkes fortsat landbrug, men det bynære landskab er præget af rideskoler, fritidslandbrug, hestehold, småskove, plantager, søer, vandløb og enge. Mod nord har landskabet en åben karakter kun brudt af tætte beplantninger omkring gårdene. Mod syd er der en mere lukket landskabskarakter med korte kig. I området ligger SGI’s store anlæg med boldbaner.
Beskyttet natur Der ligger flere skovområder omkring Guldager, hvoraf er en del er udlagt som fredsskov og hele området syd og vest for Guldager Kirkeby samt det nye boligområde Guldagergårdsvej ligger inden for skovbyggeliljen. Søer og vandløb er §3 beskyttede og langs Møllebækken, syd for Møllesøen, er der udlagt åbeskyttelseslinje. Der er store områder med mose og eng samt mindre områder med overdrev.
Læs mere herom i kapitlet ”beskyttet natur” bagerst i landsbyplanen.
8
LANDSBYPLAN
GULDAGER KIRKEBY
Mod vest er er landskabet lettere kuperet og varieret. Her ligger minkfarmene tæt. I dette område ligger ådalen med Guldager Møllebæk samt Guldager Møllesø. Området er et værdifuldt rekreativt naturområde, som udover den rekreative værdi også rummer nogle værdifulde naturtyper. Ådalen med Guldager Møllebæk danner et grønt strøg fra Guldager og Guldager Møllesø og ud til kysten. Området udgør en af de største grønne kiler, der er udlagt omkring Esbjerg. Øst for landsbyen er der ingen landskabskarakter, da landsbyen næsten er vokset sammen med Sønderris, og der er udlagt et erhvervsområde mod nord. Voldene, der er udlagt langs Tarphagevej er meget markante.
Kig fra syd over kornmarker mod det afgrænsede rum med skovområde ved Møllesøen
Ankomst fra vest med kig over det smukke engområde med skoven i baggrunden
Ankomst fra vest med kig mod nord med det lettere kuperede terræn, græssende heste og vindmøllerne i baggrunden
Mod nord er der åben karakter med længere mellem læhegnene - her med en dyrket mark og vindmøllerne i baggrunden
Læhegnene og de mange små gårdanlæg, der ligger pakket ind i beplantninger med høje træer, samt det let kuperede landskab giver mange smukke og varierede landskabskig omkring Guldager Kirkeby. Dette tilsammen skaber en særlig landskabelig identitet til Guldager Kirkeby. Selve landsbyen ligger, som de små gårdanlæg, pakket fint ind i grønt, så den udadtil fremstår med skovkarakter, hvor kirketårnet og siloen sammen med vindmøllerne markerer sig i landskabet. Marbækområdet nord for Guldager Kirkeby og kyststrækningen mod vest fungerer som meget attraktive rekreative udflugtsområder for landsbybeboerne.
ma
e rkv
j
ærv
ej
s Jeg
Frø k
ks Ko
tky
pa
Tobølvej
Bo vb
Ve s
stv
jer g
vej
ej
ej
Nor dre
v ng
ej nse
olev
øre
ns Vej
Guld dve j
ve
j
vej
rr is de Sø n
Gul dage
rvej
Vægtens Kvarter
ndve j
Gu l da
By v e
Nørlu
Tar p
hag
j
eve j
ager
j
ger g
Guld
Skelbækve
ård s
Nør
Kærvænget
lun
Kirk
Nave
evæ
ej
nge
v lle
t
rvæ n get
Mø
Ku f fen
bS
ft en
age
j ve
Nør
ds år
Jac o Skole to
r Sk
eg
rev æ
m El
nge
t
Guldager Kirkeby
LANDSKABSSTRUKTUR
Løv e
ak
5 m Kurver Støjvold
rn St je
vej
SGI ANLÆG
tne r
ke n
1 m Kurver
svej
Gar
get
dsvæn
Lukket agerrum vandløb
Ha vb
nget
Styrm an
Bynær græsningsområder
Pr æs tem a rk
rk en
Tobølv Søndre
Åbent agerrum
Kvarter
isvej
Fredskov
ep a
Bå ds
ej
rr Sønde
Sø
Kv a rter
Skyt tens
ma
Mose Skov
Jagtvæ
ns
nd
svæ
Skippe
ng e
t
rvænget
Læhegn Hede Beplantningskoridor Overdrev Beplantning omkring gårde Eng Engområder Strandeng
Sønderris
Landmark Flotte kig
GULDAGER KIRKEBY
LANDSBYPLAN
9
E S Y L A N A BY OVERORDNET ANALYSE
Det helt særlige ved Guldager er, at det er et godt sted at bo med et særligt nærvær og sammenhold. Det, at Guldager Kirkeby er en “boligby”, kan illustreres ved analysefiguren - man bor som en blomst med 4 kronblade der udspringer fra det lille landsbycentrum med kirken og siloen som historiske ankerpunkter - kirken som kulturhistorisk og siloen som “industri”. I det ene kronblad ligger landsbyens sociale ankerpunkt - Guldager Skole. Skolens placering skyldes, at den også tjener Guldager Stationsby, som ligger lige øst for landsbyen. Landsbyen ,“blomsten”, gennemskæres af 2 veje - Guldagervej i øst-vestlig retning og Guldager Byvej i nord-sydlig retning. Disse veje er store barrierer for både den visuelle og den fysiske sammenhæng i landsbyen.
Primær ankomstvej - Guldager Byvej
Primær ankomstvej - Guldagervej mod øst
Nyt villakvarter - Jakob Sørensens Vej
”Silo-området” er en del af centrum her ved indvielsen af “Hest& Rytter”
historiske ankerpunkter socialt ankerpunkter
Kig mod landsbyens “hjerte” med forsamlingshuset, kirkemuren og i baggrunden smedjen, trafikchikaner samt siloen
10
LANDSBYPLAN
GULDAGER KIRKEBY
KO
grøn overgang med kroens urtehave grønne bynære zoner
KS N PA GV EJ
Veste
vigtig skov/skovkarakter
bevaringsværdige bygninger iflg. kommuneplanen
17
FREMTIDIGT BOLIGOMRÅDE 28
16
26
4
10 33
51 24
8A 23
5 65
KS
15
68
6
N PA
66
2
GV
VE DS
13 17 11
J
64
12
48 50
58
15
93
46
89
52 70
11
71
44 52
83
75
73
54
72
77 79
9 67
74
50
7
81 65
40
4
7
63
41
76
48
5
61 59 57
43 5B
2
78
46
3
45
47
55
49
98 96 7A 7B
11
58 51 70
15
72 76
82
78
TOFT
29 21
EN
31 12
23
16
P.P.
10
13 7
14
9
17
88
8
19
6
4
SKOLEN
11 1
2
4
1
93 2
89
54
ET
79
RVÆ N
ÆN G
95
52
97
KIR
8
P.P.
99
2 1
10
101 59
14
12 1
ND V EJ
16
3
42
7
38 2 3
39
NG
ET
6
4
4
5
3 12
23
37
14B
16 3
5
2
4
4 21
12
7
30 17
15
9
28 26
24
4
57
59
32
12
63
8
49
47
65
53
5 16
49 47
7
DAG GU L
33
N ØR
LUND
14
45
15
VEJ
35
9
45
13
51
12
30 43
43 17
37
16
39
28
41
ER B
41
31 11
YVE
29
18
19
27
26
J 15
17
77
39
25 13
79
20 19
21
23
21
24 37
22
MØLLESØEN
51
J
14
EJ
11
61
28 28
34
10 55
20 18
9
3
6
10
36
8
16
14A
9
SKELBÆKVE
22
1
7
6
18
10
5
ET
19
7
8
14
KÆRV ÆNG
32
LD
34
6
EJ
VÆ
40
3
SV
STE
8
10
18
25
5
RD
PRÆ
36
55 1
GÅ
9 20
27
999
107
NØ
29
92
57
44
9
38
AG E R VEJ
4
2
6
40
GULD
NAVE
KE V
KIRKEN
7
RLU
85B
15
5
GE T
87 85A
17
18 86
83
19
20
25
84 81
21
ER
68
27
AG
66
64
SKOLE
13
62
TOFT EN
60
SKOLE
J ENS VE
74
J
86 84
82
SØRENS
42
5
EVE
3 6
53
K OL
80
ER S
44
1 3
51
JACOB
P.P.
5
10
85
69
54
4
MØ LL EV
87
91
56
13
3
63
EJ
primære ankomstveje ankomstveje med forstads karakter beboelsesvej sekundære ankomstveje cykel-gangsti forløb forsømt stiforløb
56
10 4
KO
19
64 66
68
8
ÅR 14
60A
handels- og erhvervsliv
12 7
70
62 60
17
21
G ME EL
16
19
14
6
29
25
18
16
9
67
20
møllebæk-mølledamen bygninger med særlig betydning vejtræer
8
31
49
22
21
11
GU
26
blokkeret udsyn
2
18
NØ
byskilt
20
35
18
13
10
GU L DAG
12
45 53
14
ET
22
15
8 6
RR
sport og leg
37
TAR P
16 14 24
43
RVEJ
39
FRØKÆ
41
sociale centrum(skolen) centralt rum i opløsning
HAG
12
73
EVÆ NG
villakvarter
EVE J
vigtige kig ud i landskabet
23 35 27 25 31
16
33
14 30
BY
8
VE
6
J
4
EJ
2
EJ
O SK
IS V
V KS
10
ER
GULDAGER KIRKEBY RR
AR
1
G
DE
EM ST
UL DA
SØ N
Æ PR
G
LANDSBYPLAN 1
29
RP
IO
N NE
S
40
11 27 25
AR KV
TE
36 38
R
Infrastruktur Primære ankomstveje Guldager Kirkeby er bygget op omkring de to primære ankomstveje - Guldagervej og Guldager Byvej. Guldagervej (øst for Guldager Byvej), har en monoton karakter og et bredt profil, der signalerer omfartsvej frem for landsbyvej. Der er cykelsti langs vejen. Poplerne langs vejen er fine og med til at skabe afstand til erhvervsområdet og samtidig give vejen identitet. Skiltningen er mangfoldig og uoverskuelig kombineret med en serie af bump og udkørsler med dårlige oversigtsforhold. Guldagerstien krydser vejen på en hævet flade. Vest for Guldager Byvej, løber Guldagervej ind i landsbyens centrum med kirke, forsamlingshus og sognearkiv - her ændrer vejen karakter med smallere profil og fortove og ikke mindst trafikchikaner, der tilhører en boligvej og ikke en landsby - træerne står midt i vejen og opløser vej og rum. Derefter fortsætter vejen og bugter sig gennem landskabet frem til Hjerting. Guldager Byvej har et bredt profil med asfalt og grusrabatter, men ingen cykel/gangsti. Poplerne langs vejen giver vejen en fin karakter. Dog er der huller i trærækkerne. De to veje krydser hinanden ved landsbyens centrum ”hjertet” - i et åbent område uden landsbykarakter eller nogen form for æstetik. De primære ankomstveje anvendes ikke blot af beboerne, men også af mange, der bruger vejene som smutveje og det giver derfor anledning til megen trafik, der dermed deler landsbyen i 4 dele. Sekundære ankomstveje Frøkærvej og Præstemarksvej er de to sekundære ankomstveje til Guldager. Præstemarksvej er en meget smal asfaltvej, der ligger meget smukt og slynger sig i landskabet mellem åbne og lukkede forløb. Mange børn anvender vejen som cykelsti til SGI hallen/fodboldbanerne og til det sydlige Hjerting. Beboelsesveje De mange beboelsesveje har meget forskellig karakter alt efter, hvilken periode boligområdet er udstykket i, men kendetegnende er, at alle boligveje er samlet i mindre lukkede forløb. Der er fra meget brede asfaltveje med fortov i begge sider til smalle ukantede asfaltveje uden fortov med græsrabatter. Andre steder veje med fortove på den ene side og græsrabat i den anden. Ens for alle er, at træplant-
12
LANDSBYPLAN
GULDAGER KIRKEBY
ning langs vejene ikke er anvendt. På Elmegårdsvej er der anlagt vejbump. Stiforløb Generelt er der mange gode stier i området, men der mangler sammenhæng i stinetttet, bænke og opholdsplaser. Der er ingen stiforbindelse til Hjerting, men til Bryndum(skole) og Sønderris. Cykel- og gangstierne i Guldager Kirkeby ligger i grønne korridorer med klippede plæner og randbeplantning (motorvejs karakter). Stiforløbet gennem skovbæltet ved Guldager Skole mangler belysning. De øvrige stier ligger i det rekreative område ved Mølleskoven og Møllestien og stierne er noget forsømte, så tilgængeligheden er dårlig.
Grøn struktur og rekreative områder Møllesøen og Mølleskoven ligger som et fint rekreativt område, men stiforholdene er ikke gode. Det er svært tilgængeligt over engområdet. og der mangler gode opholdsmuligheder. Området har et stort potentiale, som ikke er udnyttet. Der er netop indgået aftale med Esbjerg Kommune om at etablere en mountainbike rute i skoven. Fra Møllesøen er der mose- og engområde langs Møllebækken frem mod Guldager Byvej, men området er uden stiforløb. Ud over de naturlige rekreative områder rummer Guldager Kirkeby “grønne korridorer” med gode stiforløb igennem. Korridorerne ligger som tomme grønne forløb uden indhold. Korridoren mellem Guldagergårdsvej og Nørlundvej er meget monoton og virker som en barierre mellem de to boligområder. Der mangler sammenhængende stier i Guldager Kirkebys rekreative områder, så der er mulighed for at gå en længere tur på tværs i landsbyen. Der ligger et stort boldområde med spejderhytte og en forfalden multibane samt hytter helt centralt i landsbyen. Området lukker af mod Guldagervej med randplanting. Området virker forladt og som et inaktivt areal i landsbyens
”hjerte”. Tennisbanerne og petanque ligger i tilknytning til arealet på Elmegårdavej. De markante poppelbeplantninger langs vejene er vigtige grønne elementer i landsbyens rum, og de giver Guldager Kirkeby identitet, men samtidig understreger de også det lige forløb, der opfordrer til fart.
“Hjertet” I “hjertet” af Guldager Kirkeby ligger de eneste elementer af landsby, men området virker ikke sammenhængende, og det fremstår ikke som et centrum. Området har karakter af at være i opløsning. Krydset Guldagervej/Guldager Byvej. Området flyder ud med pladsen ved DLG/silo, og de øvrige hjørner fremstår dels uplejede og dels som plæner uden indhold - det signalerer ikke centrum. DLG/silo Siloen er et industriminde, som er meget markant i landsbyen. De øvrige bygninger er delvist renoverede og nogle fremstår forfaldne. Pladsområdet mod Guldager Byvej er meget åbent. Samlet fylder området meget både fysisk og i borgernes bevidsthed. Der er netop åbnet en ridebutik i en del af bygningerne, hvilket har en positiv afsmitning på området. Området er privat ejet og fremstår samlet med et forfaldent udtryk og en åben pladskarakter, der ikke matcher landsbyskalaen, hvilket ikke gavner landsbyen. Sognearkivet Sognearkivet ligger i den gamle smedje, der danner den perfekte ramme for arkivet. Forarealet er meget åbent og uden grøn karakter. Kirken Kirken er det mest landsbyagtige indslag i landsbyen med kirkegården og det fine stendige omkring med græs på toppen samt grupper af træer. Arealet fremstår som et karakterfuldt grønt anlæg i landsbyen. Foran kirken ligger det store plæneareal hen som et tomt areal med få træer.
Forsamlingshuset Forsamlingshuset er en af de markante bygninger i centrum. Bygningen er afskærmet med lave bøgehække, som giver en fin grøn karakter til området og skaber afskærmning mod de store parkeringsarealer. Institutioner Skolen er landsbyens sociale centrum med skolebørn til og med 6. klasse. Esbjerg Kommunes Byråd har i foråret 2011 vedtaget, at lukke skolen sommeren 2011. Fra skoleåret 2011/2012 etableres der international skole i bygningerne. Skolen ligger i landsbyens udkant, og er ikke synlig i landsbybilledet. Ved siden af skolen ligger børnehaven. Erhverv Midt i Guldager Kirkeby ligger der et erhvervsområde. Området ligger som et fremmedelement og skaber en markant deling, samtidig med at det ikke signalerer landsby. Området er “pakket ind” i popler langs Guldagervej og Guldager Byvej.
Bindinger
Byudvikling Der er udlagt store arealer til både nye boliger og erhverv i Guldager Kirkeby. Boligarealerne er udlagt på den nordlige side af landsbyen og spærrer dermed ikke for de grønne strøg omkring Guldager Kirkeby. Arealerne, der er udpeget til erhverv, ligger derimod som en prop mellem Guldager Kirkeby og Sønderris, hvilket bl.a. betyder, at områderne næsten vokser sammen, hvis hele erhvervsområdet udbygges.
Guldager Kirkeby ligger inden for kystnærhedszonen.
Bygningskultur I Guldager Kirkeby er det ganske få bygninger, der er bevaringsværdige. Kirken ligger som det mest bevaringsværdige element i landsbyen. Gårdanlæg omkring landsbyen, ligger som fine kulturspor i landskabet og er vigtige for opfattelsen af området og tilknytningen til landsbyen. Det, der er mest markant i Guldager Kirkeby, er villabebyggelsen. Villabebyggelsen afspejler “udviklingen” i villabebyggelser. Det er dog i de sidste årtier, det er gået rigtig stærkt med udvidelsen af villakvarterer i Guldager Kirkeby.
Den oprindelige kirke- og andelsby samt landskabet omkring Møllesøen, syd for landsbyen, er udpeget som bevaringsværdigt miljø.
Der findes flere fredede fortidsminder omkring landsbyen. De fleste skovarealer ligger vest for landsbyen. Søer og vandløb er §3 beskyttede.
Store områder nord for Guldagervej er indvindingsopland og kildepladszone. Der er udlagt støjisolinier omkring omkring erhvervsområderne.
Læs mere herom i kapitlet ”Bindinger” bagerst i Landsbyplanen.
Kirken er det mest markante kulturhistoriske element i landsbyen - den er en vigtig del af landsbyens fysiske identitet
Møllesøen, Mølleskoven og området heromkring er det vigtigste rekreative element i Guldager Kirkeby
Ankomst fra syd ad Præstemarksvej - en vej med landsbykarakter
Ny boligvej med ukantet asfalt, snoet forløb og græsrabatter - Jakob Sørensens Vej
Ældre boligvej med fortove, trafikchikaner og et lige forløb - Elmegårdsvej
Sportspladsen ligger i “hjertet” - gemt bag hæk, buskads og store træer
Trafikchikaner på Guldagervej ved kirke og forsamlingshus
Sognearkivet/smedjen med belagt forareal
“Silo-området”
Krydset Guldagervej/Guldager Byvej
Guldagerstien gennem en af de grønne korridorer
Stien gennem engområdet frem til Møllesøen og Mølleskoven
Kig ind i Mølleskoven
En af de bevaringsværdige gårde i udkanten af Guldager Kirkeby på Guldagervej
GULDAGER KIRKEBY
LANDSBYPLAN
13
NDDSSAATTSSER IIN VISION
Generelle indsatser Skovrejsning Ved ankomst syd for Guldager Kirkeby – mellem Tarphagevej og Guldager Byvej - foreslås det ,at der etableres skov for at understøtte tanken om den grønne landsby. Det vil samtidig sikre, at Guldager Kirkeby fremstår som en selvstændig enklave i et grønt rum og ikke som et område, der er vokset sammen med Sønderris. Der bevares en kile med græs langs med Guldager Byvej for at bevare den lidt åbne rumkarakter i sammenhæng med området vest for Guldager Byvej. Fremtidige boligområder Det store område nord for Guldager Kirkeby mellem Tarphagevej og Frøkjærvej, der er udlagt til nyt boligområde i kommuneplanen, foreslås udlagt som område med skovboliger. Det foreslås, at der allerede nu etableres skov i området (hvor der ikke udlægges byggefelter), så området har karakter fra den dag, de første grunde sættes til salg – derved øges attraktionsværdien. Det anbefales, at eksisterende gårde på deres ”grønne øer” bliver liggende for at understøtte den særlige værdi gårdene har for identiteten i området – det vil give karakter. Silo-området I Guldager Kirkeby er der meget delte meninger omkring Siloen står for nogle som et positivt vartegn, men for de fleste som et uskønt element i landsbyen. Uanset, så er det et industriminde. Området med siloen er privatejet. Der er en gruppe, der arbejder på en løsning til anvendelse af siloen. Opgaven omkring silo-området er det muliges kunst. Det anbefales, at man i samarbejde mellem ejer og Esbjerg Kommune udskriver en konkurrence om silo-området. Busskure Det anbefales, at Esbjerg Kommunes nye busskure placeres i Guldager Kirkeby, da oversigtsforholdene ved de eksisterende busholdepladser er meget dårlige. Trafik Der er lokale kræfter i gang med forberedelserne til en overordnet trafikplan. Denne er ikke en del af landsbyplanen.
14
LANDSBYPLAN
GULDAGER KIRKEBY
Det kan anbefales, at fartgrænsen bliver maks. 30 km gennem hele landsbyen. Cykelstier Det anbefales, at der etableres oplyst cykelsti mod Hjerting langs Guldagervej (langs sydsiden). Dette vil skabe gode betingelser for folk, der vil cykle til Hjerting for at handle, gå tur på stranden og ikke mindst give børnene, der benytter ridecentrene mulighed for at cykle trygt, hvilket også vil mindske trafikken. Forsamlingshuset Der er et ønske om at gøre forsamlingshuset til et mere levende sted for borgerne - byens mødested med f.eks. legestue, foredrag, filmklub, intimkoncerter m.m. Nye tiltag afstemmes med forpagterne. Forsamlingshuset er i forvejen et stort aktiv i Guldager Kirkeby. Egne indsatser For at understøtte visionen om en grøn landsby anbefales det, at man på villavejene planter træer i græsrabatterne. Hvor der ikke er græsrabatter sløjfes fortovet i den ene side og der etableres i stedet græsrabatter og træer på strækningen. For at styrke den nye hvide identitet kan det anbefales, at der plantes hvidblomstrende træer. I bunden sættes hvide blomsterløg som vintergækker, hvide krokus og hvide snepryd – alle blomstrer ned inden græsset skal slås. Træplantning kan hver villavej stå sammen om og selv udføre. Alternativt kan Esbjerg Kommune anmodes om plantning. Blomsterløg er helt på eget initiativ, og det kan eventuelt gøres til en landsby-happening sammen med børnene. Belysning Det anbefales, at der udarbejdes en særskilt lysplan for Guldagervej, Kokspangvej og Guldagerbyvej -til at understøtte landsbyens nye, moderne og bærende rum!
I Guldager Kirkeby har Guldager Borgerforening inddraget borgerne og udarbejdet en visionsplan for 2008-2015. Det er landsbyplanens vision at understøtte denne med de indsatser, der foreslås. Overordnet set er visionen i landsbyplanen at understøtte Guldager Kirkebys ønsker om at være en grøn landsby, et bæredygtigt miljø, at tiltrække børnefamilier, at være en god landsby at bo i, at være en trafiksikker landsby for alle trafikanter, at være en sund by, hvor man værner om naturen og passer på sig selv og andre. Guldager Kirkebys brand kan i fremtiden være ”Guldager – grøn og aktiv - ned i fart op i tempo” Til at understøtte visionen om en grøn by, der ønsker en co² reducering på 1 ton pr. år, foreslås der etableret skovplantning, det nye boligområde som skovbebyggelse samt træplantning langs landsbyens veje. Til at understøtte visionen om tiltrækning af børnefamilier, skabe overskuelighed, nærhed, samvær og til at styrke sundhed via motion etableres ”Guldagerringen”, et nyt aktivt stisystem i Guldager Kirkeby. Til at understøtte visionen om trafiksikkerheden er sloganet: ”vejen tilbage til landsbyen” – de store krydsende veje tilføres en særlig identitet samtidig med, at de sikrer en langsommere transport gennem landsbyen. Visionen er, at vejene skal smyge sig igennem landsbyen på landsbyens præmisser og indordne sig landsbyens grønne rum på en moderne og nytænkende måde. GULDAGER NY SKOV OG BOLIGOMRÅDE
CYKEL FORBINDELSER CENTRUM ”VEJEN TILBAGE TIL LANDSBYEN”
GULDAGERRINGEN
”VEJEN TILBAGE TIL LANDSBYEN GULDAGERBYVEJ LUKKES FOR GENNEMKØRSEL
”NED I FART OP I TEMPO”
KO
INDSATSKORT
KS
Veste
N PA
vigtig skov/skovkarakter
GV
møllebæk-mølledamen bygninger med særlig betydning eksisterende vejtræer eksisterende cykelsti
EJ
FREMTIDIG BOLIGOMRÅDE
NY SKOV
HAG
nyt boligområde som skovbebyggelse
EVE J
grønne bynære zoner
RVEJ
TAR P
konkurrence område (ny overdækket markedsplads med silo som ikon) krydset i skoven
FRØKÆ
”Guldagerringen” aktivitets indslag på ringen
ET
eksisterende aktivitets indslag på ringen
KO
G ME EL
cykel-gangstis tunnel
RR NØ
2 BOLDBANE
JACOB
5
EN
J EVE
TOFT
ER S
4
1
SKOLE
J ENS VE
LEGEPLADS
TOFT EN
5
SILO
SKOLE
nyt erhvervsområde under udbygning
SØRENS
Guldager ”skjoldet”
K OL
ny landsbyskov
5
EJ
J
EKSISTERENDE FLOT TRÆ
3
SKOLEN
1 GULD
KIR
NAVE
KE V
RVÆ N
ÆN G
ET
GE T
EKSISTERENDE FLOTTE TRÆER
KIRKE
GU L DAG
landsbyens genfundne kerne
GV
VE DS
N PA
ÅR
KS
nyt landsby profil ny ensrettet vej (Guldagerbyvej)
EVÆ NG
nye cykelsti forbindelser
AG E R VEJ
ND V EJ
5 NØ
RLU
LEGEPLADS STE
VÆ NG
5
2
ET
SKELBÆKVE
LUND
VEJ
YVE
5
N ØR
ER B
EJ
J
DAG GU L
5
AG GU
LD
KÆRV
MOUNTAINBIKE
MØ LL EV
ER
ÆNGET
GÅ
RD
SV
EJ
PRÆ
J
5
MØLLESØEN
G
BY
VE
J
NY SKOV EJ
O SK
IS V
V KS
ER
EJ
GULDAGER KIRKEBY RR
AR
G
DE
EM ST
DA
SØ N
Æ PR
UL
LANDSBYPLAN
RP
IO
N NE
15
S
AR KV
T
landsbyskjold
landskabs ø med gruppe af træer
birkeskovs krydset
landsbyskjold
landskabs ø med bænk
Guldager Byvej / Kokspangvej
1) Guldagervej og 2) Guldagerbyvej/ Kokspangvej
Kig langs Guldager Byvej - med det nye fortov, græsrabatter og vejens nye “øer” - her med birk og integreret bænk
16
LANDSBYPLAN
GULDAGER KIRKEBY
Det er tanken at tilføre Guldager Kirkeby en sikker trafikløsning, der samtidig vil fremstå som et særligt bærende og identitetsskabende element på utraditionel og moderne vis. Vejforløbene ændres fra at være lange korridorer, med poppelallérne, til at fremstå som rum i landsbyen. Temaet med den grønne landsby dyrkes og der skabes en moderne form for allé bestående af cirkelformede øer (hele eller brudstykker med diameter på 6m, 12m, 18m, 24m eller 48m) med trægrupper der skaber variation og karakter. Øerne udføres som galvaniserede kar uden bund, der hæver sig i højder på 20 cm, 40 cm og 60 cm, hvor der kan monteres bænke som brudstykker af cirkelform på kanten. Der sås græs i bunden, som skal stå langt og kun klippes en gang om året. På siderne påsættes reflekser som dekoration. Tanken er, at disse øer/brudstykker af øer ”danser” gennem landsbyen i et usystematisk mønster, så trafikanten smyger sig gennem rummet og opmærksomheden skærpes samtidig med, at det bliver en oplevelse at færdes her. Løsningen sikrer samtidig et godt overblik. Med den nye landsbyvej øges sikkerheden for de svage trafikanter. De steder, hvor svage trafikanter krydser vejene og hvor der ønsker øvrig dæmpning af hastighed iøvrigt, etableres der
et hævet skjold på vejen - ”landsbyskjoldet”. Langs med Guldager Byvej etableres der et fortov i den ene side. Langs Guldagervej vil det være optimalt at fylde grøfter op og udføre en drænløsning, så området fremstår som et rum med et sammenhængende ”gulv”. Poplerne bevares i deres naturlige levetid. Der tyndes ud i den eksisterende beplantning, så der åbnes op mod boligerne langs vejen.
landskabs ø med eksisterende træer+nye
skabe ud+indsyn ved udtynding i beplantning
højde: 40 cm
højde: 60 cm
skabe ud+indsyn og hæve vejfladen “landsbyskjold” overgang for fodgænger og cyklister tynde ud i eksisterende skov
“lanskabsløber” uden grøft
Guldagervej
højde: 20 cm naturgræs
højde: 90 cm galvaniseret stål
reflekterende stribedekoration
eksempel på smuk vej med en grøn og hvid identitet
lave buske og/eller naturgræs
ø med gennemgående sti og bænk “Landsbyskjold” til værn mod hastighed og til beskyttelse af cyklister - hævet skjold på vejen
ø 4m
ø 6m ø som “skovsø”
ø 12m ø 24m
træ og galvaniseret stål
græs
hvide striber på asfalt
eksempel på galvaniserede kanter mod asfalt
eksempel på galv stålkant mod asfalt
ø som “stempel” - hævet skjold på vejen
ø 48m ø - brudstykke
GULDAGER KIRKEBY
LANDSBYPLAN
17
birkestammer på græsbund - inspiration til “krydset”
træ og galvaniseret stål - bænk
striber på asfalt
lyst stenmel til petanquebane
stiforbindelse til Hjerting
ny belægning der er med til at samle det gl. centrum
petanquebane som del af Guldagerringen
“landsbyskjold” som fart begrænsere
Guldagervej
Kig mod forsamlingshuset med landsbyens nye plads/vej i centrum
18
LANDSBYPLAN
GULDAGER KIRKEBY
3) Landsbycentrum
4) Krydset
Centrum betragtes som området omkring kirken, sportspladsen, forsamlingshuset, smedjen og frem til silogrunden/ krydset. For at skabe en helhed og samle området i en fælles identitet etableres der en hævet flade i asfalt med et mønster på fladen af brudstykker af linjer i hvidt asfalt og galvaniserede stålstrips i et tilfældigt mønster på tværs af vejen. Belægningen går frem til forsamlingshusets og smedjens entré, så disse bliver en del af pladsen. Der etableres øer som dekoration og trafikchikane på området. Disse øer fortsætter inde på plæneområdet – dels som øer med trægrupper og bænke på kanten og dels som en petanquebane til uorganiseret spil. Ved siloområdet etableres en ø som ”skovsø” – et lille bassin som et galvaniseret stålkar med små fontæner og recirkulerende vand. For at sikre tryghed for de gående placeres enkle pullerter i galvaniseret stål langs med forsamlingshuset. Cyklister kører på vejen. På Kirkevænget fjernes fortove, og der plantes træer i rabatten. Fortovet flyttes over på plænen foran kirken som en slynget sti.
Hvor Guldagervej, Guldager Byvej og Kokspangvej mødes etableres et utraditionelt kryds, der understøtter visionen om Guldager Kirkeby som en grøn landsby. Krydset føres tilbage som et helt traditionelt kryds og i området omkring krydset plantes en stor lund af birketræer på langt græs. Kanterne klippes for at skabe sammenhæng med græsrabatterne og samtidig sikre et plejet udtryk. Krydset skaber linket mellem vejenes særlige karakter og skovkarakteren omkring landsbyen. Oversigtslinjer respekteres og udsyn bevares, da der sikres kig mellem stammerne. Til at sænke farten ved krydset etableres der, de særlige ”landsbyskjold” i form af hævede dekorative flader, markeret med hvid asfalt, og hvor der på fladen dekoreres med brudstykker af linjer i hvidt asfalt og galvaniserede stål strips.
5) ”Guldagerringen” Guldagerringen er det nye samlende og aktive rum i landsbyen, der understøtter visionen om den sunde landsby med fokus på motion. Med Guldagerringen sikres der tilbud til børn og unge med et væld af uorganiserede aktivitetsmuligheder, samtidig med, at der også vil være motionstilbud undervejs til øvrige aldersgrupper. Guldagerringen er samtidig også et socialt rum, hvor man mødes på turen gennem landsbyen. Inden igangsættelse af projekt ”Guldagerringen” er det vigtigt at inddrage børn og unge samt sportsfolket, så projektet bæres frem på den bedste måde. Det er vigtigt, at udarbejde en overordnet plan, så man har den at gå efter i
udførelsesfasen. Tanken er, at udnytte de inaktive korridorer, der er knyttet til stisystemerne. Disse rummer muligheder til udnyttelse. Ud over aktiviteter anbefales det, at de gøres mere trygge ved at tynde ud og åbne mere op, så der skabes kig på tværs af korridorerne og visuel kontakt til boligområderne. Stien udgør muligheden for at bevæge sig gennem hele landsbyen ….man kan gå, løbe, nogle steder ride, nogle steder køre på mountainbike – alt efter hvordan stien udformes (nogle steder med 2-3 sideløbende spor). Undervejs vil der være aktivitetsspot så som en rangerbane, multibane, crossfitområde, krocket, petanque, dansepavillon, småbørnsidrætslegeplads, shelters med bålplads,
opholds- og fiskeplads ved søen, udefitness, overdækket ophold til at hænge ud i osv – et område i bevægelse med mulighed for udvikling over år. Hvor stien krydser Guldagervej, Guldager Byvej eller Kokspangvej etableres der særlige ”landsbyskjold” i form af hævede dekorative skjold, markeret med hvidt asfalt i kanten, og hvor der på fladen dekoreres med brudstykker af linjer i hvidt asfalt og galvaniserede stål strips. Skjoldet sikrer tryghed for de svage trafikanter på Guldagerringen samtidig med, at det er et identitetsskabende element i landsbyen, der matcher gulvet i landsbyens centrum. Fra stien vil det være fint at lave en afstikker med ridesti/ mountainbikesti til Marbæk.
udendørs fitness/crossfit i skoven
shelters til overnatning i skoven
”Guldagerringen” mulige udvidelser af ”Guldagerringen” aktivitets indslag på ringen eksisterende aktivitets indslag på ringen
ny landsbyskov
eksempel på enkel grillhytte
eksempel på rangerbane
eksisterende skov
”landsbyskjold” fremtidige cykelforbindelser skovkryds med birketræer
Kort over “Guldagerringen”
På familietur gennem “Guldagerringen”.........
På rulleskøjter gennem “Guldagerringen”.........
GULDAGER KIRKEBY
LANDSBYPLAN
19
1 G A L I B
R U T A N T BESKYTTE
Beskyttede naturtyper Enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. Enge Naturenge har ofte et rigt plante- og dyreliv. Velgræssede naturenge kan indeholde mange plantearter og er bl.a. vigtige orkidé-lokaliteter. Enge, der drives med ekstensiv græsning eller høslet, som er moderat fugtige og aldrig omlægges, er levested for mange plante- og dyrearter. Engene trues hovedsageligt af dræning og græsningsophør, og det er derfor vigtigt at opretholde eksisterende græsning eller høslet og en fugtig jordbund. Dræning kan medføre, at engene tørrer ud, hvorved mange plante- og dyrearter forsvinder. Hvis græsning ophører, vil høje græsser og andre urter udkonkurrere mange mindre plantearter. Ejere af enge har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Moser Moser findes på lavtliggende jorder med en høj vandstand. De har en naturlig vegetation af urter, buske og træer tilpasset meget våde forhold. Mange sjældne plantearter og orkidéer vokser i moser. Moserne har ofte et rigt dyreliv med mange insekter. De kratdækkede moser har især stor betydning for rådyr og andet vildt. Beskyttelsen betyder et alment forbud mod ændring af tilstanden. Ejere af moser har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Plejen kan bestå af rydning af vedplanter og genindførelse af græsning uden at gøde og sprøjte. Heder og overdrev Heder trues af tilgroning med træer og buske og for at bevare heden, skal træer og buske ryddes. Ejere af heder og overdrev har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Man kan pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer. Det vil sige græsning, afbrænding eller tørveskrælning af hedearealet og græsning eller slåning af overdrevet. Ved sidst nævnte metode er det vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Vær opmærksom på, at nogle af de nævnte plejeforslag kræver, at der først skal søges om dispensation fra
20
LANDSBYPLAN
GULDAGER KIRKEBY
kommunen, som til gengæld gerne hjælper med råd og vejledning. Søer og vandløb I området findes flere små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af søerne/vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Skovbyggelinie og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Inden for byggelinjen må der ikke placeres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m.
Kig ind over området omkring Møllebækken, syd for Møllesøen
Sø- og åbeskyttelseslinie Sø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l.
Kig ind over engområdet med Mølleskoven i baggrunden
vb Bo
re rd No
G
ej lv bø o T
jerg
Guldager Landområde ærv ej
k Bæ
Frø k
sm Jeg
j ve ng pa ks Ko
Bo vb jer g
vej
Ve stk ys tve j
leve j
sV ej
Guld ager
de rr is ve j
ag erg ård sve j
Guldage rv Vægtens Kvarter
Sø n
Gu ld
ej
ndve j
age v
Nørlu
nse n
vej lund
yvej
Gu M ld a g øl le e r sø
B ager Guld
Kærvænget
Nør
Ku ffen
Kirk evæ nget
j ve lle Mø
Skelbækve j
Sør e
ften
Nave rvæn get
Skole to
Sko
Jac ob
Tar ph
Nør
j ve ds år eg
rev æn
m El
get
Guldager Kirkeby
Beskyttet natur
vej ark
Eng
§ 3 beskyttet vandløb Fredskov
Skovbyggelinier
Mø lle
Sø- og åbeskyttelseslinier
5 m kurver
Styr m
and svæ ng
et
bæk
1 m kurver
Jagtvæ nget
Præs tema rksv ej
varter
Søndre Tobølv ej
Skov
Løv e
sK Skytten
Bå ds ma nd svæ
§ 3 beskyttet sø
ng et
Overdrev
Sønderrisvej
Skipper vænget
Mose
GULDAGER KIRKEBY
LANDSBYPLAN
21
R E G N I D N I B 2 G BILA I Guldager Kirkeby og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser, fortidsmindebeskyttelse og afstandskrav til husdyrproduktion, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen. Fredede fortidsminder Fortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller fjernes. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/eller plantes. Fortidsmindebeskyttelseslinie For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land, er de pålagt en beskyttelseslinie. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linie. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer. Pleje af gravhøje Gravhøje bør plejes, så de ikke forsvinder. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj fuldstændigt. Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes – ikke trækkes op. Sten- og jorddiger Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv., og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Exner-fredninger Omkring kirker er der tinglyst fredningsaftaler for de helt nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredningerne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige op ad kirken. Ændringer inden for disse områder kræver Fredningsnævnets godkendelse. Kirkebyggelinien Kirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken. Inden for en afstand
22
LANDSBYPLAN
GULDAGER KIRKEBY
Kirken ligger markant i byen indrammet af det smukke stendige med partier af træer på den græs-beklædte “krone”
af 300 meter, må der derfor ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter. Kirkeomgivelser Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement, og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Er der ønske om at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal de kirkelige myndigheder først høres. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger i kategori 1-5, skal sikres bevaret i forbindelse med tiltag i området. De bevaringsværdige bygninger er udpeget i henhold til Esbjerg kommuneatlas (1992). Siden udpegningen er foretaget, kan der være foretaget ændringer, der gør, at nogle udpegninger er blevet uaktuelle. Bevaringsværdigt miljø Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø. Afstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres
udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug. Støjisolinier, erhverv Inden for støjisolinier må der ikke etableres støjfølsom anvendelse, med mindre det med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan sikres, at grænseværdierne kan respekteres. Etablering af støjfølsom anvendelse indenfor støjisolinien må ikke medføre en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. Vandværkets kildepladszone Arealer inden for kildepladszonen ligger så tæt på vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen kan blive forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. Der gives normalt ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for zonen. Vandværkets indvindingsopland I vandværkets indvindingsopland findes drikkevandsinteresser, som søges beskyttet, for at vandværkerne fortsat kan levere rent drikkevand. Arealer inden for vandindvindingsopland kan kun bebygges, hvis en konkret undersøgelse viser, at drikkevandet ikke er i fare for at blive forurenet. Kystnærhedszone I henhold til Planloven skal kystområderne friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedszonen kan der derfor kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsken Kystdirektoratet og Esbjerg Kommune har indgået en aftale om regulering af bebyggelse i Ribemarsken. I henhold til aftalen må der ikke udlægges nye arealer til bebyggelse i områder, der ligger inden for aftaleområdet.
Bo vb jer gv ej
ej lv bø o T
vej ang
vb Bo
re rd No
ksp Ko
Hjerting Landområde
Guldager Landområde jerg
Guldager Landområde
k Bæ
vej ark
Frø k
ærv ej
sm Jeg
Ve stk ys tve j
Bevaringsværdigt miljø
leve j Guld ager
ndve j
de rr is ve j
ag erg ård sve j
Sø n
Guld Vægtens Kvarter
M
Bevaringsværdige bygninger
Nørlu
ej
Gu ld øl ag e le da r m
Kirkeomgivelsesfredning
yvej
Kirkebyggelinie
Gu ld
Skelbækvej
sV ej
age v
Exnerfredning
Nør
Sten- og jorddiger
B ager Guld
Kærvænget
Fortidsmindebeskyttelseslinier
lund
Fredede fortidsminder
nse n
vej
Ku ffen
Kirk evæ nget
j ve lle Mø
Bindinger
Sør e
ften
Nave rvæn get
Skole to
Sko
Jac ob
Tar ph
Nør
j ve ds år eg
rev æn
m El
get
Guldager Kirkeby
Vejledende lugtgeneafstand til samlet bebyggelse Vejledende lugtgeneafstand til Byzone Kildepladszoner ng et
Indvindingsopland til vandværker Bå ds ma nd svæ
Kystnærhedszone
Skov
Mø lle
§ 3 beskyttet sø § 3 beskyttet vandløb 5 m kurver
Styr m
and svæ ng
et
bæk
1 m kurver
Præs tema rksv ej
varter
Søndre Tobølv ej
Fredede områder
sK Skytten
Sønderrisvej
Skippe rvænge t
Virksomhedsstøjisolinie
GULDAGER KIRKEBY
LANDSBYPLAN
23
R E D E H G I L U M E T T Ø T
S 3 G A BIL
Nedenstående er en liste over mulige puljer/fonde man kan søge i forbindelse med projekter fra landsbyplanen:
LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Ansøgningsfrist: Der kan ansøges 6 gange årligt i forbindelse med LAG-esbjergs bestyrelsesmøder. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. lag-esbjerg.dk eller www.landdistriktsprogram.dk
klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Lokale- og Anlægsfonden giver ikke støtte til projekter hvis samlede anlægsudgift er på under 1 million kroner. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. loa-fonden.dk
Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om flytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. matas.dk
Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. realdania.dk
Forretningsmuligheder i tomme gårdejendomme Skal liv og udvikling tilbage på landet, er der brug for nye initiativer på de tusindvis af danske gårdejendomme, som ikke længere bruges til landbrug. Realdanias formidlingsinitiativ ’Genanvend Gården’ lancerer nu markedsværktøjer til alle, som arbejder med nye forretningsområder i tomme gårdejendomme. ’Genanvend Gårdens’ hjemmeside giver ejerne målrettet hjælp til at udarbejde markedsanalyser og forretningsudvikling. Læs mere på www.realdania.dk
Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål. , særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning.
Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f.eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. friluftsraadet.dk
Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være idræt, børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket
24
LANDSBYPLAN
GULDAGER KIRKEBY
Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fire områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt og nationalt niveau. Der kan søges støtte til mindre lokalt forankrede projekter på under kr. 100.000,- og til større projekter på over kr. 100.000,Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. nordeafonden.dk
Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Ansøgningsfrist: Løbende.
Hvert andet år – i lige år – opretter Tuborgfondet underfondet ”Tuborgs Grønne Fond”, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt ”grønnere”. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til 15.000 kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. tuborgfondet.dk
Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl. 16.00 hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. trygfonden.dk Danmark, Norden, EU og øvrige lande.
Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område. Støtten tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men fonden yder også gratis konsulentbistand til istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder, hvor råd og vejledning måtte ønskes. Ansøgningsfrist: Løbende
Yderligere støttemuligheder kan findes på www.tilskudsbasen.dk som er en omfattende database
Spor i landskabet Hvordan skaber man adgang ud i naturskønne arealer, hvordan får man lavet aftaler med lodsejeren og får markeret ruterne? Projekt ’Spor i Landskabet’ samarbejder med Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Skov og Naturstyrelsen, Landbrug og Fødevarer m.fl. og giver gode råd og tilskud til realiseringen af stier i det åbne land. Fra 2010 og de næste 5 år er der afsat midler til realiseringen af 350 spor i landskabet. Ansøgningsfrist: Løbende Yderligere information: www.spor.dk
på internettet med fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande.
P O H S K R O W A R F T A T O N 4 BILAG Hjertet • generelt et stort ønske om at forskønne hele hjertet/bymidten • ønske om et torv med f.eks springvand og pæn belægning Siloen og området omkring • forskønnes eller nedrives. Hvis nedrevet, så kan området bruges rekreativt til offentligt parkområde - leg, mødested, grill mm • udskrive en idekonkurrence om, hvad Siloen kan anvendes til • anvendes til medborgerhus, knallertværksted, overvåget af frivillige • Forskønne forpladsen Byforskønnelse • læskure ved busstoppesteder - smukke. Belysning ved stederne • affaldsbeholdere rundt om i byen - smukke • høm-høm. Dette blev afvist, da det er politisk vedtaget, at de er sparet væk. • forpladsen ved siloen trænger til forskønnelse • vigtigt at de private ejendomme i krydset rydder op - de skal være en del at helheden • forskønnelse af indfaldsveje - især fra Tarphagevej og fra Sædding, så man føler sig velkommen i landsbyen • træer langs boligveje, hvor det kan lade sig gøre - gerne kun fortov i en side • plantning af alletræer på Guldagervej fra Tharpagevejskrydset - det giver landsbykarakter Trafik • generelt et stort ønske at minimere trafikken gennem Guldager - mange bruger byen som smutvej og trafikmængden er stigende • 30 km gennem hele byen - miljøveje - smallere veje • skilte med legende børn • chikane Guldagervej: fodgængerfelt/tunnel • krydset: rundkørsel/indsnævring af vejen • rundkørsel i bymidten • rundkørsel ved Tarphagevej /Vestkystvej • lukning af Guldager Byven mod Kokspang for at undgå så meget gennemgående trafik • toronto-overgang ved cykelsti(Guldagerstien) • vejchikaner på Guldagervejen ved Kirke og forsamlingshus ønskes fjernet og etableret med en smukkere løsning • viadukt/bro fra Guldagergårdsvej til skolen
• fartbump ved legepladsen/Skoletofte Stier/fortove • generelt et stort ønske om at kunne færdes sikkert mellem de fire boligkvarterer i Guldager og samtidig få et samlet stinet, så man kan gå et tur i hele Guldager på et sammenhængende stinet!! • cykelstier mod Hjerting med lys - vigtigt for børn der benytter ridecenteret, folk der vil handle eller til stranden. Det vil medføre mindre trafik!! • 250 m cykelsti på Guldager Byvej. Der er meget trafik (også børn og unge) til det nye fitnesscenter på Navervænget. • belysning på sti mod Tarp • markering af stier som cykel-, vandre- og ridestier • ridesti til Marbæk, så hestene kan komme ud af det bynære stisystem/ landsbyen • bænke på det grønne plæneområde ved Kirke - og generelt bænke og affaldsstativer langs stier og veje • Guldager Byvej: etablering af cykelsti/fortov • Gl. Guldagervej: fortove • sti rundt om byen – igennem vådområdet syd for Skelbækvej (der har muligvis været en sti, der blev kaldet kærlighedsstien her langs åen) og nord for skoletoften. Ønsker et sammenhængende stinet i Guldager – forbinde stier mellem Guldagervej, møllesøen, vådområdet syd for Skelbækvej, til stien mod Sønderris. • cykelstinet ønsket forbundet med stinet til Esbjerg • genopretning af sti fra Guldagergårdsvej til Sønderrisvej under Tarphagevej - cykelsti ønskes • fortove på Frøkjærvej i forbindelse med Frøkjærparken • belysning på sti gennem skovstykke ved Jakob Sørensensvej/skolen • ridestier rundt om bykernen Rekreative områder • der mangler mødesteder i de rekreative områder - både for børn, unge og ældre • det gamle stadion anvendes til rekreativt område for alle -”bypark”. Samlingssted • sti til Møllesøen som løbe-, vandre-, ride- og mountainbikesti • Kig til møllesøen fra byen • multibane restaureres/evt. ny - mangler tiltag til de unge!! • mountainbikeruter i Mølleskoven • afmærkning af ruter i Mølleskoven, rundt om Møllestien
GULDAGER KIRKEBY
LANDSBYPLAN
25
• Fraas, hjørnegrund etableres med mindesten, flagstang og bænke (borgerjorden) i forbindelse med en rundkørsel • mange der spiller kroket - forbedre forhold • under de afgræssede enge omkring møllesøen findes rørlagte vandløb, der evt. kan genåbnes. • Samle sport ved boldbanen – mere liv i området. Betonbane (”det grimme hjørne ved boldbanen”) laves til multibane, skaterrampe m.m. • De mellemstore og lidt større børn mangler aktiviteter. Aktivitetsområde ved møllesøen til børn & unge – ”fri leg” – shelters, bålhus, tarzanbane, skovfitness, svævebane, mountainbikabane, spejderhytte – bruge de ting, der er på stedet. Skolen og børnehaven • skolen skal bevares - det er landsbyens vigtige omdrejningspunkt - slogan “Helhed i opvækst” • klubben/skolen kan også bruges til pensionistværksteder - et mødested for alle aldre • udbygning og modernisering i forhold til befolkningsprognoser • vigtigt med udvidelse af børnehaven • bedre grøn vedligehold ved vejkryds og udkørsel ved skole og børnehave (tilgroet) • udsmykning ved indkørsel til skole (i dag ser man bare grøften og ukrudtet).
Stort fremmøde til borgermødet ang. landsbyplaner - her opstartsmøde
Diverse kreative forslag • byskilte, så man kan se, at man kører ind i en landsby • finde på noget at anvende spejderhytten til • få etableret en spejdergruppe igen i Guldager (gerne ved boldbanen) - kontakt til Vesterhavsgruppen,DDS • Forsamlingshuset kunne i fremtiden være et mere levende sted for byens borgere - byens mødested. Det kunne være legestue, filmklub, foredrag, intimkoncerter m.m. i forsamlingshuset. Stor ros til værtsparret, der driver stedet i dag!!! • vigtigt at smedien og sognearkivet er en del af landsbyplanen. Kan indgå i sanering af bymidten • mulighed for lille dagligvarebutik • ønske om en pedelordning i landsbyen • sodavandsdiskotek
Legende børn i “skovbæltet” langs med Guldagerstien ved Guldager Skole
26
LANDSBYPLAN
GULDAGER KIRKEBY
Eksisterende legeplads (langs fremtidig Guldagerring)
Stort fremmøde til åbning af Hest & Rytter
GULDAGER KIRKEBY
LANDSBYPLAN
27
Esbjerg Kommune Vej og Park Helene Plet arkitekt og Ketner Olsen arkitekter Design, illustrationer og tekst: Christina Olsen maa og Helene Plet maa Fotos: Ketner Olsen arkitekter, Helene Plet arkitekt, lokalrådet samt Kristian Bertelsen Kort: © Esbjerg Kommune, kortkontoret, © Kort & Matrikelstyrelsen og © COWI (grundkort er ikke nødvendigvis ajourført)
Ketner Olsen www.ketnerolsen.com