SOLDATER VENNEN TEMA: Tro i uniform
Nummer 1
Februar 2022
100. årgang
SOLDATER VENNEN Leder: Tro i uniform Februar 2022
Udgivet af: KFUM’s Soldatermission, www.kfums-soldatermission.dk Landskontor: Treldevej 97, 7000 Fredericia. info@kfums-soldatermission.dk, tlf 3312 4042 Henvendelser vedr. abonnement rettes hertil. KFUM’s Soldatermission driver 14 soldaterhjem i Danmark. Find kontaktoplysninger på www.kfums-soldatermission.dk Værdigrundlag: På KFUM’s Soldaterhjem byder vi alle velkommen uanseet køn, alder, militær rang, etnisk oprindelse eller religiøs overbevisning. Vi arbejder blandt forsvarets tjenestegørende personel ved forkyndelse af det kristne budskab og praktisk tjeneste i eller udenfor Danmark. KFUM’s Soldatermission arbejder på folkekirkens grundlag.
Af generalsekretær og redaktør Per Møller Henriksen
Jeg tror, at mange har oplevet, at når man i en længere periode bor i et fremmed land, bliver man bevidst om at være dansker. På samme måde oplever mange soldater, at når de er i Per Møller Henriksen i et Herkules uniform, og måske udsendt i fly på vej hjem fra soldaterhjemmet en krigszone, er de langt mere i Afghanistan troende end de selv troede. Temaet for dette nr. er: ”Tro i Uniform”. Mange, med et ståsted i det kirkelige ungdomsarbejde, har før deres indkaldelse været bekymret for, hvordan de ville overleve som kristne. For nogle har det været helt naturligt at tale om tro, og andre har holdt det for sig selv. For KFUM’s Soldaterhjem er det et mål både at bevare dem og være med til at åbne øjnene på de mange soldater, som ikke kender så meget til kristendommen. Når det er sagt, så er alle soldater, uanset tro, velkomne på KFUM’s Soldaterhjem! Soldaterne møder troen på soldaterhjemmet ved de daglige andagter, samtaler og via de tusindvis af felttestamenter og kors, der hvert år bliver uddelt. Vi oplever, at det gør en forskel, uanset om man er menig, befalingsmand eller officer. Hvordan KFUM’s Soldaterhjems kors bliver til, kan du læse mere om på side 8-9.
Protektor: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary
Forsidefoto: Korssamling fra Camp Bastian. Kors som soldater fra forskellige lande har givet til Soldaterhjemmet. Billeder med kors igennem bladet: Rakel Henriksen
I Forsvaret er værnspræster en integreret del, som har en meget stor betydning for rigtig mange soldater – særligt når man er udsendt. Et af de stærkeste oplevelser, jeg har med fra min tid i Afghanistan, var at opleve, hvordan soldaterne faldt på knæ, da feltpræsten lyste velsignelsen over dem lige før de kørte ud i krigszonen. På siderne 10-13 kan du læse vidnesbyrd om troens betydning, når man er i uniform. Soldatens bøn fra Salmebogen bedes der med på ved andagter og gudstjenester på soldaterhjemmet. I forbindelse med KFUM’s Soldatermissions 125års jubilæum blev der lavet 5 salmer over Soldatens bøn, i en af dem skriver Lars Busk Sørensen: ”Hvor jeg går, hvor pligten sender mig og mine frem og ud, er mit liv i dine hænder, fader, frelser, himlens Gud.” God læselyst!
2
Andagt: Guds fulde rustning
Troens fulde udrustning Af soldaterhjemsleder Kasper Klarskov, Aalborg Billede med kors af Rakel Henriksen. Billede med soldat fra Forsvaret.
Selvom jeg aldrig selv har været soldat, så ser jeg visse ligheder imellem det at være kristen og det at være soldat. Soldaten og den kristne adskiller sig også på mange måder, men hvis man kigger ind bagved er ligheden alligevel slående. Soldaten er trænet og derfor vant til at følge ordrer, som er givet fra en overordnet. Han eller hun kæmper for store og vigtige idealer som demokrati og frihed for alle. Når en soldat skal på mission, er han iført beskyttelse og hjelm. Soldaten kan endda blive stillet i en situation, der kan koste hans eget liv. På samme måde er det med en discipel af Jesus. Vi går i Hans fodspor, hvor vi oplever os kaldet til at følge Jesu befalinger. Vi kæmper for store idealer. Vi har fået ”Guds fulde rustning” (Ef 6,
10ff), som vi må tage på for at beskytte os, når vi er på mission. Og ultimativt bliver vi bedt om at give vores liv for sagen. Ikke som soldaten, der kan havne i skudlinjen, men i overgivelse til Guds vilje, hvor vi forstår, at ”det ikke længere er mig, der lever, men Jesus der lever i mig” (Gal 2, 20). Vi bliver bedt om at lægge vores liv i Guds hænder, at stole på, at hans vej er den bedste for os og for verden. En stor forskel på soldaten og den kristne er dog, at soldaten skal være ung, stærk og i god form, men på Guds hold er der plads til alle. Helligånden sørger for, at vi er trænet, udrustet og klar til at være på mission i den verden Gud har skabt, og som han elsker. Det at trække i uniform kræver en tro på, at man kan gøre en forskel; at man har et ansvar, der går ud over det almindelige, ud over ens eget. Det kræver en tro på noget, der er større end en selv, fordi ingen kan være så stærk i sig selv. Og derfor har man brug for at vide, at Guds kærlighed og nåde griber en; også når man tager uniformen af igen. Den tro eller sikkerhed er en af de ting, vi forsøger at give vores gæster på soldaterhjemmene. Soldatervennen nr. 1 ● 2022
3
Kort Nyt Af generalsekretær Per Møller Henriksen
Ny leder i Fredericia
De to nye soldaterhjemsledere, der tager til Estland 1. marts, Birgitte Folkmann og Åse Merete Mortensen.
Ny soldaterhjemsleder fra 1. april er Daniel Nørgaard Poulsen. Daniel, der er 28 år, er netop nu ved at afslutte kandidatuddannelsen i Diakon som en overbygning på 3 K uddannelsen som diakon. Han har selv været bruger af soldaterhjem i sin værnepligtstid og har en bred kirkelig og praktisk erfaring, som vil komme ham til gode som soldaterhjemsleder. Vi ønsker Daniel velkommen i KFUM’s Soldatermission.
Inden prøvetidens udløb besluttede Merry Maagaard at stoppe som soldaterhjemsleder. Vi Når Danmark fra marts igen sender 200 danske siger tak for tiden og ønsker Merry Guds velsigsoldater til Tapa i det østlige Estland, vil soldater- nelse over fremtiden. hjemmet genåbne med Birgitte Wibe Folkmann, Helsinge, og Åse Merete Mortensen, Hillerød, Tak til tidligere soldaterhjemsleder Ester Kofoed, som ledere. De er begge pædagoger, og Birgitte der, som konstitueret soldaterhjemsleder, hjælper har senest været leder af Børnehuset i Græsted i os godt gennem tiden, indtil den nye leder starter. 13 år. De er begge gift og har voksne børn. Åse har en søn, som flere gange har været udsendt til Irak. Deres kirkelige ståsted er i Luthersk Mission. Birgitte har sagt ja til 6 mdr. og Åse til 3 mdr., så vi søger fortsat en leder fra juni til september 2022. Fra september og til udgangen af februar 2023 søges igen et nyt team.
Ledere til Estland er ansat.
Veteranfaglig leder har fået nyt job.
Den 1. januar tiltrådte Pia Hall en stilling i Socialpsykiatrien som afdelingsleder i Hjørring Kommune. Det betød et farvel til stillingen som Veteranfaglig leder i KFUM’s Soldatermission. Vi ønsker Pia tillykke med den nye stilling og siger Lodseddelsalget er kommet godt i en stor tak for et inspirerende og godt samarbejde gang. Selv om coronaen også i år er en virkeligigennem de 10 mdr. hed, er salget kommet godt i gang, og de gode erfaringer med at sælge via telefon, mail, Facebook Års- og julegave 2021 Endnu engang har vi været igennem et år, hvor m.m. har, sammen med det traditionelle salg ved corona har været en udfordring. Vi er utrolig gla- private husstande, indkøbscentre og arrangemende og stolte over, hvordan vore venner har hjulpet ter, givet en god start. os igennem året. Årsgaven blev samlet set i 2021 på kr. 713.345,- (2020 kr. 623.923), og julegaven Tak for kreativitet og trofasthed blandt både købere og sælgere. Har du ikke haft mulighed for at blev på kr. 236.275,- (2020 kr. 340.686.-). Derudover er der i årets løb kommet ca. kr. købe lodsedler, kan de købes via hjemmesiden eller bestilles på landskontoret tlf. 3312 4042 indtil 850.000 ekstra i private gaver. Tak for trofast støtte til arbejdet blandt vore sol- den 1. marts. dater og veteraner. 4
Soldatervennen nr. 1 ● 2022
Årskvittering:
I løbet af februar er der udsendt årskvittering til alle, der har giver mindst kr. 500,-, hvoraf det fremgår, hvad der er indberettet til SKAT. Alle gaver, uanset størrelse, kan give fradrag, hvis man oplyser CPR nr. Hver person kan i 2022 opnå fradrag for op til kr. 17.200,-. Hvis der er spørgsmål vedrørende reglerne for gavefradrag, er man altid velkommen til at kontakte landskontoret på tlf. 12 4042.. Nyt bestyrelsesmedlem cand.scient Kirstine Hansen, der til daglig arbejder på Aarhus Universitet
Nyt medlem af bestyrelsen fra 1. februar 2022.
Da socialpædagog Alexzia Thiyakarajah har fået et 11 mdr. barselsvikariat som veteranmedarbejder på KFUM’s Soldaterhjem i Høvelte, er hun efter vedtægterne nødt til at stoppe i bestyrelsen. Alexzia sad på en af de 3 pladser, der er udpeget af bestyrelsen. Det er for at sikre en bredde i bestyrelsen – i dette tilfælde for at der skal være mindst et medlem under 35 år. Bestyrelsen har udpeget Kirstine Hansen, Aarhus, som nyt medlem fra 1. februar 2022 og frem til udgangen af maj 2024. Kirstine er 29 år har tidligere været medarbejder på soldaterhjemmet i Varde og har netop afsluttet sin kandidatuddannelse i Aarhus. Vi byder Kirstine Hansen velkommen i bestyrelsen.
Bjarke Friis ordineret i Ribe Domkirke
Bestyrelsesmedlem ordineret.
Søndag den 2. januar 2022 kl. 17.00 blev Bjarke Friis ordineret i Ribe Domkirke for at tiltræde en stilling som konstitueret sognepræst ved Guldager-Hostrup pastorat i de kommende 5 måneder. Bjarke har i godt 10 år været ansat som landssekretær i KFUM’s Soldatermission. Han er uddannet cand.mag. i historie og har taget §2 uddannelsen i teologi ved siden af sit arbejde. Siden sommerferien har han gennemført uddannelsen på pastoralseminariet og blev ordineret af biskop Elof Westergaard ved en festlig ordinationsgudstjeneste, hvor også KFUM’s Soldatermissions formand, provst Ole Rasmussen, medvirkede som en af de 4 læsere. Bjarke Friis er medlem af bestyrelsen, udpeget af KFUM og KFUK i Danmark. Vi ønsker Bjarke Friis tillykke med ordinationen og stillingen som konstitueret sognepræst.
Årsregnskabet 2021:
Regnskabet er endnu ikke helt afsluttet, men resultatet bliver et overskud, takket være flere store arvegaver og private gaver. TAK til alle for STOR opbakning og støtte.
Formands- og kasserermødet 2022
Formands- og kasserermøde afholdes lørdag den 7. maj kl. 9.30- 16.00 på KFUM´s Soldaterhjem, Treldevej 99, 7000 Fredericia. Hvis coronasituationen ikke tillader os at mødes fysisk, vil vi foretage mødet som et online møde. KFUM´s Soldatermissions bestyrelse opfordrer hermed alle kredsbestyrelser til at lade sig repræsentere ved både formand og kasserer. På mødet aflægges beretning om KFUM´s Soldatermissions arbejde på landsplan. Regnskabet bliver fremlagt, og der skal afholdes valg til Bestyrelsen og Kredsarbejdsudvalget (KAU). På valg til bestyrelsen: Merete Værge, Tilst (villig til genvalg), Ole Rasmussen, Bøvlingbjerg (villig til genvalg). På valg til KAU: Anny Rønne, Haderslev (modtager ikke genvalg), Carl Højhus, Holstebro (modtager ikke genvalg) og suppleanten Solveig Hoffmann Pedersen, Brande, (villig til genvalg) I henhold til vedtægterne § 5 stk. 2 lyder det: ”Forslag til kandidater skal senest 14 dage før formands- og kasserermødet være landsformanden i hænde.” – dvs. den 23. april 2022. Valgbar er ethvert medlem, som skriftligt har indvilget i at lade sig opstille. På hjerteligt gensyn i Fredericia den 7. maj 2022. Ole Rasmussen
Soldatervennen nr. 1 ● 2022
5
Ny leder i Vordingorg
Af Kristine Bjerno
Den 1. januar tiltrådte Helle Frimann Hansen som ny soldaterhjemsleder i Vordingborg. Helle er 62 år og netop stoppet som sognepræst i Bov-Holbøl i Haderslev Stift. Hendes mand, Laurids, er tidligere efterskolelærer og er gået på pension. Vi byder Helle hjerteligt velkommen i KFUM’s Soldatermission. Helle indrømmer, at selvom hun oprindeligt er fra Møn og blandt andet har gået i gymnasiet i Vordingborg, så har hun ikke tidligere været på soldaterhjemmet. ”Det er jo næsten som om, jeg skal lære byen at kende igen, for det er over 40 år siden, jeg flyttede”, smiler hun og fortsætter: ”Jeg vidste slet ikke, hvor soldaterhjemmet lå”! Til gengæld har hun i sit virke som feltpræst i Kosovo brugt KFUM’s Soldaterhjem flittigt. Her tænker hun tit tilbage på det dejlige samarbejde, som hun havde med Bodil og Christian, der var ledere på ”Kuffen”. Helle har været udsendt som feltpræst både fast i et halvt år og senere som leave-afløser.
15 timer, og min mand, Laurids, der er mere praktisk anlagt”, smiler Helle, og hun fortsætter: ”Det ligger mig meget på sinde at være med til at give den åndelige ballast”. Helle flyttede til Møn i november 2021. ”Jeg er mønbo og flyttede derfra, da jeg var blevet student. Jeg har været på Sydlangeland, på Fyn og i det sønderjyske, så jeg har jo været langt væk hjemmefra. Men min mand og jeg har besluttet, at vi gerne vil blive gamle på Møn. Det var først, da vi var flyttet, at jeg fik jobbet. Nogle gange betaler det sig at tage en chance”, fortæller Helle. ”Først fik vi bolig og derefter job. Det har været en spændende proces. Det var egentlig ikke planlagt, men jobbet kom som sendt fra himlen.”, konstaterer den tidligere præst.
Siden efteråret har KFUM’s Soldaterhjem stået uden leder og har dermed arbejdet på halv kraft, selvom både veterancafe og andre arrangementer er blevet gennemført. Helle Frimann Hansen glæder sig til at videreføre de tiltag, der blev startet under den tidligere leder, Kirsten Andersen. ”Kirsten har arbejdet meget for at åbne soldaterhjemmet for de lokale. Det er et arbejde, jeg vil prøve at videreføre”, fortæller Helle, der også har haft nogle dage på soldaterhjemmet sammen med Kirsten for at blive sat ind i det hele. ”Min største svaghed er nok køkkenet, men jeg bliver heldig- ”Det passer mig så godt at træde ind i en organivis bakket op af Emilie, som vi lige har ansat på sation med faste og traditionelle værdibegreber”, siger Helle Frimann Hansen og afslutter med at fortælle om sine visioner for veteranarbejdet: ”Jeg er selv veteran og har tidligere været feltpræst. Det har stor betydning i arbejdet med veteraner, for jeg ved lidt om, hvad de har stået i. Derfor har jeg bedt om at komme i Vordingborg kommunes udsatteråd. Der er nemlig brug for et særligt fokus på de veteraner, der har det svært. Det manglede bare som tak for deres indsats”. Som tidligere nævnt er Helle allerede startet i jobbet, mens de værnepligtige først startede den 7. februar. 6
Soldatervennen nr. 1 ● 2022
Tillykke til Kronprinsesse Mary! Af Kristine Bjerno
Vi vil gerne ønske Hendes kongelige Højhed Kronprinsesse Mary tillykke med hendes 50års fødselsdag! Vi vil også gerne benytte lejligheden til at takke hende og lykønske KFUM’s Soldatermission med, at Kronprinsessen for ganske nylig har sagt ja til fortsat at være Soldatermissionens protektor helt frem til 2027. Det siger vi mange tak for. For KFUM’s Soldatermission betyder det meget at have Hendes kongelige Højheds bevågenhed. For soldaterhjemmet i Høvelte har det konkret betydet, at der har været særlig opmærksomhed omkring åbningen af SoldaterRekreation og Veteranbo og andre arrangementer, hvor hun har valgt at deltage. Det kræver selvfølgelig særlig håndtering af journalister og den slags, men først og fremmest betyder det, at arrangementet får en anden plads i folks opmærksomhed. KFUM’s Soldatermissions formand Ole Rasmussen mødte Kronprinsessen, mens han var udsendt som Flyverpræst. ”Det var spændende at få et kort møde med HKH Kronprinsessen i Camp Bastion i Afghanistan. Året før havde hendes mand, Kronprinsen, været der. Han er jo uddannet som elitesoldat, og da han var på besøg i Afghanistan havde han været helt ude i Armadillo, og set ud over hegnet, der hvor der var 100 meter til Talibans styrker – alt det farlige og hårde. Året efter kom hans kone og tog den samme tur. Det blev jeg imponeret over. Hun sov i samme telt som de kvindelige soldater og undgik ikke nogen af de steder som Kronprinsen havde været.” fortæller Ole Rasmussen. Opmærksomhed er noget Kronprinsessen er kendt for. Ikke den opmærksomhed hun naturligt får, men nærmere den opmærksomhed hun giver. Vi har spurgt pensioneret generalmajor Ib Bager om, hvad der særligt kendetegner mø-
Kronprinsesse Mary på rundvisning på soldaterhjemmet i Høvelte i 2014
det med Kronprinsessen. ”Hendes kongelige Højhed har en helt særlig tilstedeværelse”, fortæller han. ”Det kræver noget af en person at stå til et officielt arrangement og hilse på flere hundrede mennesker - til for eksempel en nytårskur - og bibeholde det varme blik, som følger med hendes håndtryk. Hun videregiver en følelse af sympati, og jeg bilder mig ikke ind, at det alene bliver mig til del”, smiler Ib. Generalen husker tilbage til et militært jubilæum i Fredericia, hvor han mødte Kronprinsessen over en kop kaffe ved et klapbord og blev slået af hendes ægthed. ”HKH Kronprinsessen sad i sin hjemmeværnsuniform og spurgte ind til folks oplevelser og synspunkter med ægte interesse”, beretter han. Denne ikke påtagede, men ægte interesse for mennesker, som hun møder, synes at være et gennemgående træk, der går igen i Kronprinsessens mange sociale projekter. Formanden uddyber: ”Kronprinsessen har en særlig bevågenhed for de mennesker, der har det svært i vores verden. Det kan være børn, der er mobbeofre, eller særlige minoriteter. Hun kan se, at der er et særligt behov hos mange veteraner. Derfor glæder det os, at hun også vil være protektor for vores arbejde omkring soldaterhjemmene”, siger Ole Rasmussen. Når Mary vælger at forny sin position som protektor for KFUM’s Soldatermission, er det ganske givet også et udslag af det omtalte engagement og interesse for både veteraner og de væbnede styrker. Samtidig beriger hun KFUM’s Soldatermission med sin bevågenhed, engagement og den opmærksomhed, hun følges af. Vi siger Hendes kongelige Højhed Kronprinsesse Mary mange tak. Soldatervennen nr. 1 ● 2022
7
Kors fra Kølkær går verden rundt Af Kristine Bjerno Billeder fra Ruth Brik Christensen I Kølkær syd for Herning, sidder en gruppe på 5 mennesker og sætter kors på snore. De putter korsene i små poser og lægger et bibelord ved. Korsene bliver givet til soldater og soldaterhjem, både i Danmark, og der hvor danske soldater er udsendt. Redaktionssekretæren har snakket med Ruth Brik Christensen, der - ud over at være tidligere udsendt soldaterhjemsleder - også er med i gruppen af folk, der laver kors til soldaterne. Farvestrålende og nærværende taler Ruth Brik Christensen sig ind på de kors, der bliver pakket. ”Vi er et rent ”korstog” – vi laver jo ikke andet end kors, så det må jo være et korstog”, smiler Ruth. ”Vi er 5 mand, der mødes og bygger kors. Vi mødes lidt forskelligt, som det passer. Der er kun to af gruppen, der går på arbejde, og de får jo lidt lov at bestemme, hvornår det passer dem at mødes”, fortæller hun. Da jeg spørger ind til, hvordan sådan en aften forløber, svarer hun hurtigt: ”Vi starter som regel med at spise middag sammen, og bagefter laver vi kors. Nogle gange ringer soldaterhjemmene og spørger, om vi har nogle, og så må vi i gang. Ellers mødes vi en gang om måneden eller en gang hver anden måned”.
En Korsaften i Kølkær. Fra venstre ses Grethe Andersen, Karen Margrethe Madsen, Flemming og Annette Andersen 8
Soldatervennen nr. 1 ● 2022
Vi taler om, at jeg burde komme med til en korsaften og fornemme stemningen og se, hvad der sker, men det kan ikke lade sig gøre. På grund af corona mødes de ikke lige nu. Ruth ser ærgerlig ud og tilføjer: ”Det er noget at mødes om for os. Vi har nogle rigtig dejlige aftner, hvor vi også snakker om, hvem der får de kors, og hvad det at få et kors, betyder for folk.” De fem ”korsbyggere” er meget flittige. Ruth gætter på at de har lavet ca. 4-5000 kors i løbet af de sidste år. ”Vi laver ca. 200 kors, hver gang vi mødes. Der er en af os, Anette, der er helt vildt god til at lave øskner. Det gør hun tit derhjemme. Hun laver også øreringe med de kors, der ligesom er for små til snore. Det er godt, for der er jo mange kvindelige soldater i dag. Nogle gange tager vi andre også ”hjemmearbejde”.” Jeg spørger om, hvad det er for nogle bibelvers, der bliver brugt, og hvordan de får lavet de fine små kort med dem. ”Vi har en trykker, der trykker meget kirkeligt materiale. Det er bare almindelige bibelord som dem, konfirmanderne får. Vi går efter at det skal være ligefremt og lige til at forstå. Dem, der får dem, er jo ikke alle lige bibelstærke”, smiler hun.
Kors i lommen Af Kristine Bjerno Soldaterhjemsleder Ester Kofoed har oplevet, at flere soldater har takket og fortalt hende, hvor meget de uddelte kors betyder. Men den historie, der står tydeligst, kommer her: Der var en soldat, der skulle udsendes. Efter tidligere samtaler, hvor soldaten havde været lidt irriteret over soldaterhjemmets bøn og andagt drillede Ester ham og sagde, at hun nok skulle lade være med at bede for ham. Han vidste jo godt at det ikke var rigtigt, men stoppede og
stirrede på hende. ”Du tror måske ikke, vi har brug for det”? sagde han og fortsatte, mens han stak hånden i lommen og fremdrog et kors. ”Jeg har altid det kors, du gav mig i lommen. Når vi så ligger derude i en sandbunke, så kan jeg godt sige dig, at jeg stikker hånden i lommen og griber om korset. Så ved jeg, at jeg ikke er alene.” Han så ned. ”Så du må ikke holde op med at bede for os”. Ester fortsætter: ”Jeg har tænkt meget over det efterfølgende. Det var rørende, hvor meget det betød for ham, men jeg kunne også pludselig se vigtigheden af det fysiske kors. Man bruger ofte kun ørerne, når man hører Guds ord og tror. De andre sanser bliver ikke påvirket. Måske læser man teksten, og så bruger man to sanser, men korset repræsenterer en fysisk dimension. Man kan MÆRKE sin tro, man kan mærke Guds tilstedeværelse, når man griber om korset i lommen”.
Fortsat fra side 8 Korsets betydning Samtalen glider hen på, hvor meget korsene betyder for de soldater, der får dem. Mange kors bliver uddelt i udlandet, når danske soldater er ude i fremmede lande. Den tidligere soldaterhjemsleder i - blandt andet Afghanistan – fortæller: ”I Afghanistan lagde jeg 5 kors med et skriftsted under på bordet, når jeg gik hjem fra soldaterhjemmet. Næste morgen var der ikke et kors tilbage. Det er ikke sket en eneste gang, at der lå et tilbage næste morgen. Så jeg har selv set, hvor meget det betyder. Nogle gange kom folk og fortalte, at de havde taget et om aftenen. Så spurgte de, hvad det kostede, og så kunne jeg sige, at det var en gave”. Ruth tænker tilbage: ”Det har virkelig givet mening for mig som udsendt at uddele de kors. Jeg har også flere gange mødt veteraner, der har fortalt om deres møde med Kuffen, når de har været udsendt. En af de stærkeste oplevelser var en veteran, der kom og trak ned i skjorten og sagde: ”Jeg har det endnu”. Han viste mig det kors, jeg havde givet ham, da han var udsendt, og vi havde mødt hinanden på Kuffen i den danske lejr. Jo, det giver virkelig mening”.
”En gang var jeg ude og holde et foredrag. Hende, der holdt mødet, var hospitalspræst, og hun fortalte, at en ung mand var kommet på hospitalet. Under en samtale sad han med en knyttet hånd, og hun spurgte hvad han holdt i den. Han var veteran og havde ingen ejendele med på sygehuset ud over det kors, han knugede i hånden. Han fortalte, at han holdt det kors, han havde modtaget på soldaterhjemmet under sin udsendelse”.
De mange kors forberedes omhyggeligt. Gruppen laver ca. 200 kors hver gang de mødes. Soldatervennen nr. 1 ● 2022
9
TEMA:
Tro i uniform Det er 6 år siden, sogne- og garnisonspræst Kristoffer Simonsen tiltrådte. Han kom, som han selv siger, direkte fra skolebænken, og Forsvaret havde aldrig fyldt meget i hans verden. Men i 2013 var han i praktik hos Fredericias tidligere garnisonspræst, og så var Kristoffer sikker på, at det var det, han ville. Af Kristine Bjerno Foto fra Fredericia: Kristine Bjerno
Styrken i ikke at løse problemet
”Det har overvældet mig, hvor meget en feltpræst betyder i den militære sammenhæng, og hvor meget tillid jeg blev vist fra første dag.” Garnisonspræsten beskriver, hvordan soldater er eksperter i at løse problemer, men præsten bliver vigtig for soldaten, når han går og tumler med noget større. ”Jeg tror, at mennesker generelt må skelne imellem problemer og byrder. Problemer kan løses med faglighed og kompetencer. Men når vi snakker om byrder, har man brug for en anden slags hjælp. Byrder kan ikke bare løses. Byrder skal bæres, og her kan præsten hjælpe. Han kan lytte og hjælpe med at bære byrden uden at forsøge at løse den. Man kan næsten sige, at min styrke her ligger i det, jeg ikke gør”, smiler han.
Soldater som sognebørn
Præstens opgave ligger ifølge Kristoffer Simon-
6. juli marchen i Fredericia, hvor man mindes udfaldet fra Fredericia i 1849. Sørgemachen, som ses her, går til krigergraven, hvor garnisonspræsten ofte holder tale. 10
Soldatervennen nr. 1 ● 2022
sen også i at give sig tid til de vigtige samtaler. ”Jeg har travlt som alle andre, men jeg tager mig tid, når der er brug for det. Det er noget, jeg virkelig prioriterer og øver mig i.” Soldaterne er jo, som garnisonspræsten siger, meget forskellige ligesom resten af samfundet, men presset lidt kan han dele dem ind i tre grupper. Dem, der bruger humor, når de taler med præsten, har han det, efter eget udsagn, rigtig godt med. ”Jeg har en del selvironi og kan godt se det morsomme i en situation eller grine af mig selv” fortæller han og tilføjer, at det ind i mellem fører til gode og fortrolige samtaler senere, når man har grinet sammen. De fleste soldater er jo stolte af deres regiment, men mange er også stolte af deres kirke og kommer til præsten for at snakke. Mens den tredje gruppe, som præsten definerer som dem, der har ar på sjælen, ofte er mere tilbageholdende. Her bliver det ifølge garnisonspræsten særligt vigtigt med det fælles sprog og fælles oplevelser: ”Folk kan sjældent huske de ord, jeg har sagt, men de kan huske følelsen. Oplever de sig set og forstået, så kommer de også igen, og det er vigtigt for mig at skabe det rum, så jeg kan hjælpe dem med at bære byrderne”.
Tro i uniform - for en Flyverpræst Af bestyrelsesformand, provst Ole Rasmussen Jeg er blevet bedt om at give et bud på, hvad troen betyder for den, som er i uniform. Umiddelbart kan man svare ganske enkelt, at troen betyder det samme for alle, hvad enten man er i uniform eller ikke. Troen er kort formuleret et udtryk for, at der er tillid i relationen mellem det enkelte menneske og Gud – og som giver sig udslag i, hvordan man forholder sig til både sig selv og alle andre omkring sig. Set på den måde, er det alligevel et væsentligt spørgsmål, hvordan troen udfolder sig for et menneske i en militæruniform. Som uddannet soldat har man jo en uddannelse i at udøve magt med sig, og derfor kan det se ud som om, troen er en hindring for at et menneske kan udøve sit hverv som soldat. Så enkelt er det dog ikke.
Egne erfaringer
Jeg har som præst i missionsområderne ofte oplevet, at min rolle som præst har været en god ventil i systemet. Med min tavshedspligt kunne den enkelte soldat tale frit med mig, og her blev der også af og til luftet den tanke, at det kunne være svært at se en mening med opgaven. Jeg kunne naturligvis ikke hverken give soldaten ret i den udmelding, eller modsige den. Til gengæld kunne
jeg lytte, og det er faktisk ofte præstens vigtigste værktøj i det hele taget.
Tro med eller uden uniform Provst Ole Rasmussen i Afghanistan sammen Det kan være med Kronprinsessen. Læs også artiklen om svært at give et Hendes kongelige Højhed på side 7 entydigt svar på, hvad troen kan betyde for en soldat, ligesom det kan være svært at fortælle, hvad troen kan betyde for alle andre. Det er væsentligt for mig at sige som Jesus, at den, der er tro i det små, vil også være tro i det store. Det betyder, at når vi i de små hverdagssituationer har troen med som noget inden i vores tankesæt – ligesom noget, vi har drukket og spist bliver en del af vores indre system – så bliver troen og den tilgang, Jesus havde til mennesker, også til den tilgang, vi møder mennesker med. Det er måske den bedste måde at sikre freden og friheden i denne verden under lle omstændigheder.
Når døden kommer tæt på Af Kristine Bjerno Lene Svendsen-Tune har været udsendt to gange. Den ene gang som soldat i Irak (2005-06) og den anden gang som soldaterhjemsleder i Kosovo i 2010. Lene Svendsen-Tune kaldes i daglig tale Tune. ”Da jeg var udsendt, var det rart at vide, at der både var soldaterhjem og kirke i lejren. Der kunne man blive tanket op”, fortæller Lene Svendsen-Tune og fortsætter: ”Det er vigtigt at kende en tryg base, når man tager ud”. Tune påpeger, at der var en helt anden stemning, da hun blev udsendt, end der er i dag. ”Jeg var ikke så klar over det, da jeg tog afsted. Der havde ikke være dræbte blandt de danske udsendte i mange år. Men på vores hold skete det”. Tingene blev mere alvorlige, da Danmark pludselig fik tabslister. ”Jeg kunne tydeligt mærke forskel
til dengang jeg blev soldaterhjemsleder. Der var flere troende, og døden var meget tættere på. For eksempel holdt vi samling om flaget og mindedes en soldat, der var død i Irak. Selvom Irak var meget langt fra Kosovo, var vi alle sammen bevidste om, at vi var soldater ligesom ham”, siger Lene. Det var blevet mere alvorligt at være soldat. Der kom flere samtaler. Det blev mere ok at snakke om tro. Lene beretter, at det er blevet mere ok at vise sin tro i dag: ”Der er sket en forskel. I de senere år er det blevet meget tydeligt, at folk viser deres tro. For eksempel med tatoveringer. Det kan være et vers fra ”Altid frejdig når du går” på underarmen eller en engel på ryggen”. Soldaterne er med den nye alvor blevet mere åbne om tro. Soldatervennen nr. 1 ● 2022
11
Tema: Tro i uniform Af Kristine Bjerno
”Jeg kan ikke tage æren for det gode, der sker” Preben Friis-Hauge er major i Forsvaret og byrådsmedlem i Varde Kommune gennem mange år, men han er også bestyrelsesmedlem i KFUM’s Soldatermission.
En travl hverdag
Jeg spørger Preben om, hvordan det er for ham at være bekendende kristen og være soldat. Hvordan påvirker det soldatens hverdag? ”Helt lavpraktisk, så er en militær dagligdag sjældent noget, hvor den kristne tro kommer meget i brug - og dog. For mig i uniform, så er den kristne tro det, der former og danner mennesket under uniformen”, forklarer Preben Friis-Hauge. Og jeg fortsætter: ”Hvordan udmønter det sig så i praksis”? ”Min personlige holdning er, at jeg tror, at en kristen befalingsmand eller kristen officer måske gør mere ud af, at motivere og forklare sin gruppe, sin enhed, sit kompagni/batteri, hvorfor gruppen/enheden/ kompagniet/batteriet skal udføre en given ordre eller større opgave”, begynder han tænksomt. ”Jeg tror, man som kristen mener, at det er vigtigt, at de undergivne soldater, man har, at de forstår, hvorfor specifikke ordrer og opgaver skal udføres”. Majoren sidder lidt og tænker over det, inden han uddyber, at han på ingen måde mener at andre officerer/befalingsmænd er dårlige til deres arbejde, men at han mere mener, at man gør ting forskelligt.
Omsorg
Majoren fortæller om mange timer brugt på at tale med værnepligtige eller sågar deres familie om svære ting. At han har givet sig tid til den slags, der ikke er direkte arbejde, tillægger han sin tro. ”Det er derimod, når vi er i periferien af det militære arbejde, at det kristne mere spiller ind. En kristen befalingsmand eller officer ville - set fra det sted, hvor jeg er - nok bruge mere tid på at tale med en person i en pause eller i fritiden, hvis vedkommende havde brug for en samtale om nogle svære ting.. 12
Soldatervennen nr. 1 ● 2022
Har du oplevet situationer, hvor det var svært at være troende? Eller hvor det spændte ben eller folk var uforstående? ”Nej, det synes jeg ikke. Jeg har aldrig lagt skjul på, hvor mit ståsted var. Jeg bruger altid selv KFUM’s soldaterhjem, og troen er en del af mit grundlag. Det kan måske være en ulempe, at det er mig magtpåliggende at høre på folk, hvis de kommer og har behov for en snak – det kan betyde, at jeg måtte arbejde over, fordi jeg havde brugt tiden på den, der har brug for det. Men om det er en ulempe, må du afgøre. Den kristne prioriterer nok i højere grad mennesket”.
Har du oplevet tidspunkter hvor troen hjalp dig?
”Ved store opgaver eller missioner beder jeg på forhånd om hjælp til det. Jeg beder om, at Guds vilje sker, og derfor kan jeg ikke tage æren for de gode ting, der sker. Og i en skarp mission er der ligesom flere, der bruger Kuffen. Der er flere der bruger feltpræsten i mission, som ikke bruger deres sognepræst herhjemme. Det bliver ligesom mere nærværende”.
Bøn er internet på højt plan Af Kristine Bjerno
Som udsendt oplevede soldaterne tidligere at måtte stå og vente på en samtale med et familiemedlem gennem en satelittelefon. En samtale der ofte skrattede, og hvor det kunne være næsten umuligt at høre, hvad den anden part sagde. Det skabte tit frustration og ærgrelse hos både soldater og pårørende. ”Det er jo blevet meget bedre nu, men dengang tog det jo meget lang tid at oprette forbindelse til Danmark eller USA eller, hvor der nu er behov for det. Under en snak med en soldat efter sådan en oplevelse, fortalte jeg ham, at vi jo er online – altid. Bønnen er internet på højt plan. Man kan være i forbindelse hele tiden”, smiler tidligere soldaterhjemsleder Ester Kofoed. Samtalen fortsætter om betydningen af at være der - være tilstede når soldaterne er sendt ud. En del af Soldatermissionens formål er netop at være til stede, hvor soldaterne har brug for os, og Ester husker tilbage til tiden med krigen på Balkan, hvor soldatermissionen ikke var sendt med ud i begyndelsen, men derimod skulle tage imod soldaterne, da de
Tidligere og nuværende midlertidig soldaterhjemsleder, Ester Kofoed, hilser på Kronprinsessen, der var på besøg i Fredericia kom tilbage. KFUM’s Soldatermission kæmpede for at komme med til Balkan, men først i 1998 lykkedes det at oprette et soldaterhjem. ”Jeg havde flere til at sove på sofaen i soldaterhjemmet i den tidlige del af Balkankonflikten. De havde så meget brug for, at der var nogen, der havde plads til dem og plads til at høre på dem. Vi SKULLE bare være der for dem”, fortæller hun, mens bekymringen for dem stadig lyser ud af hende.
Tanker om tro Af pensioneret general og tidl. forsvarsschef Jesper Helsø Når du som menneske møder de ting, som ligger ud over det sædvanlige i livet, så kommer der andre tanker frem, end når du lever i ro og mag. Når du udfordres - til tider med livet som indsats, bliver du ofte nødt til at grave tankerne frem om det, der er større end dig selv. Nogle af jer har det med, når I mødte eller møder op i uniform – for andre kom tankerne frem, da du stod midt i sandet eller muddergrøften, på skibet eller i flyet med livet som indsats. Også når der var varsel om droneangreb på lejren eller indkommende raketter. Og uanset hvad der startede dine tanker, så endte det med, at der er noget, som er større end dig selv og det, som du selv kan gøre. Det giver ro – det giver tro på livet og samhørighed. Har du det med fra ungdommen eller se-
nere, så ved du, at der er en som holder hånden over dig – uanset hvad der sker. Og erfaringerne fra Danmarks mange udsendelser er, at der aldrig har manglet soldater ved gudstjenesterne, aldrig har været mere brug for en feltpræst til hjælp og afklaring, aldrig har været mere brug for en, som kunne forklare nogle af de store spørgsmål eller har været gennemført så mange samtaler på soldaterhjemmet og udleveret kors til ophæng om halsen. Så svaret er, at uanset hvad der sker, så er du elsket. Gå derfor ud i livet ”i tro”. Soldatervennen nr. 1 ● 2022
13
Møder og stævner
Nordjylland Thyholm, kreds 8 Torsdag den 3. marts kl. 19.30. Generalforsamling i Thyholm Kirkecenter, Nørregade 17, Thyholm. Pastor Per Toftdahl, Vildbjerg taler. Hurup, kreds 3 Onsdag den 30. marts kl. 19.30. Soldatervennefest med generalforsamling i Vestervig Missionshus. Foredrag ved Ruth Brik Christensen. Thyholm, kreds 8 Torsdag den 7. april kl. 19.30. Forårsfest i Thyholm Kirkecenter, Nørregade 17, Thyholm. Tidl. soldaterhjemsleder i Afghanistan og Irak, Judith Jochumsen, fortæller om det daglige arbejde for at skabe et fristed og hjemlig hygge for soldater, der er langt hjemmefra. Hjørring, kreds 6 Torsdag den 5. maj kl. 19.30. Frihedsfest og generalforsamling i Tårs Sognegård, Vrejlev Klostervej 11. Solveig og Leif Hove Nielsen fra KFUM’s Orlogshjem i Frederikshavn kommer og fortæller om arbejdet.
14
Soldatervennen nr. 1 ● 2022
Midtjylland: Viborg, kreds 23 Fredag den 25. februar kl. 19.30. Soldatervenneaften med generalforsamling i Sct. Margrethes Gård, Gl. Randersvej 4, Overlund. Taler er provst og landsformand Ole Rasmussen, Lemvig Provsti. Herning, kreds 11 og Ikast, kreds 106 Fredag den 4. marts kl. 19.30. Generalforsamling for begge kredse på KFUM’s Soldaterhjem i Karup. Kibæk, kreds 107 Fredag den 4. marts kl. 18.00. Generalforsamling på KFUM’s Soldaterhjem i Borris. Tale ved landsformand Ole Rasmussen. Lemvig, kreds 17 Mandag den 7. marts kl. 19.30. Generalforsamling i Nørre Lem Sognegård. Soldaterhjemsleder Hans Jørgen Larsen fra Skive vil tale og fortælle om arbejdet på KFUM’s Soldaterhjem i Skive. Holstebro-Struer, kreds 18 Fredag den 11. marts kl. 18.00. Soldatervennefest og generalforsamling på KFUM’s Soldaterhjem i Holstebro. Soldaterhjemsleder Troels Moesgaard vil tale og fortælle om arbejdet. Skjern, kreds 2 Fredag den 11. marts kl. 19.30. Soldatervennefest og generalforsamling på KFUM’s Soldaterhjem
i Borris. Tale ved pastor Simon Møller Olesen, Borris. Kibæk IM, kreds 107 Onsdag den 23. marts kl. 19.00. Møde i Skarrild Missionshus. Taler er generalsekretær Per Møller Henriksen, Fredericia Hedensted, kreds 78 Onsdag den 30. marts kl. 19.30. Soldatervennefest i Hedensted Missionshus. Taler er soldaterhjemsleder Kirsten Jensen, Borris Horsens, kreds 29 Torsdag den 31. marts kl. 18.00. Soldatervennefest i IM’s Missionshus, Emil Bojsensgade 31. Taler er generalsekretær Per Møller Henriksen, Fredericia. Viborg, kreds 23 Fredag den 22. april kl. 18.30. Forårsfest i Sct. Margrethes Gård, Gl. Randersvej 4, Overlund. En forårsfest hvor alle medbringer mad til et stort ta’ selv bord. Drikkevarer, frugt og kaffe kr. 25,-. Banko. Tilmelding ikke nødvendig. Klovborg/Nr. Snede, kreds 53 Torsdag den 2. juni kl. 19.30. Soldatervennefest. Klovborg Missionshus, Nørregade 11 8765 Klovborg. Soldaterhjemsleder Kirsten Jensen fra KFUM’s Soldaterhjem i Borris taler og fortæller om arbejdet.
Sydjylland: Varde, kreds 22 Fredag den 25. februar kl. 17.30. Generalforsamling på KFUM’s Soldaterhjem i Oksbøl. Tale ved tidl. flyverpræst, sognepræst Thomas Uth, Lunde/Outrup. Tilmelding senest den 21. februar til 7527 1984.
Grindsted, kreds 9 Fredag den 18. marts kl. 19.30. Generalforsamling i Kronen, Solvej 1, Grindsted. Tale ved soldaterhjemsleder Kjeld Nørgaard, Øerne: Oksbøl København, kreds 4 Fredericia, kreds 35 Fredag den 25. marts kl. 19.30. Fredag den 18. marts kl. 19.30. Forårsfest på KFUM’s Soldater- Generalforsamling i Bethesda, hjem i Fredericia. Tale ved tidl. Rømersgade 17. Tale ved genesoldaterhjemsleder Carl Højhus. ralsekretær Per Møller Henriksen, Fredericia Der er kaffe, lotteri mv. Nordsjælland, kreds 74 Vejen, kreds 112 Tirsdag den 5. april kl. 19.30. Lørdag den 21. maj kl. 15.00 til Møde i Konfirmandhuset, Søn- 19.30. Cykelsponsorløb og forårsdergade 11 A, Bække. Tidl. solda- fest på KFUM’s Soldaterhjem i terhjemsleder Ester Kofoed kom- Høvelte
Haderslev, kreds 49 mer og fortæller om arbejdet. Fredag den 25. februar kl. 19.30. Generalforsamling på KFUM’s Vejrup, kreds 85 Fredag den 22. april kl. 19.30. Soldaterhjem i Hadeslev. Møde i Bramming Missionshus. Kolding, kreds 1 Taler er soldaterhjemsleder Erik Fredag den 4. marts kl. 19.30. Hein, Varde. Forårsfest og generalforsamling i Kirkebuen ved Kristkirken, Kol- Smidstrup, kreds 7 ding. Tidl. velfærdsofficer ved Ha- Tirsdag den 3. maj kl. 19.30. derslev Kaserne Bent Juhler kom- Soldatervennefest i Smidstrup mer og fortæller om samarbejdet Missionshus. Tidl. soldaterhjemsmed KFUM’s Soldaterhjem i Ha- leder Finn Juhl Nielsen taler og orienterer om arbejdet. derslev. Haderslev, kreds 49 Glejbjerg/Agerbæk, kreds 98 Onsdag den 9. marts kl. 19.30. Torsdag den 5. maj kl. 19.00. Soldatervennefest på Fristedet, Møde i IM’s Missionshus, HøjgaJernbanegade 3, Agerbæk. Tidl. de 1. Generalsekretær Per Møller soldaterhjemsleder Finn Juhl Henriksen kommer og taler. Nielsen, Skjern, kommer og for- Haderslev, kreds 49 Torsdag den 26. maj kl. 14.00. tæller om arbejdet. Udflugt fra KFUM’s Soldaterhjem Haderslev
Korrektur: Inge Lisbeth Dahl
Nyttige adresser: Genralsekretær Per Møller Henriksen, pmh@kfums-soldatermission.dk, tlf. 7620 4480. Økonomichef/kontorleder Steen K. Sørensen, sks@kfums-soldatermission.dk, tlf. 7620 4481.
Soldatervennen udkommer i 2022 (deadline i parantes): 22. maj (20. april), 21. august (30. juni), 20. november (20. oktober)
HR-chef Brian Jørgensen, brian@kfums-soldatermission.dk tlf. 5124 0827
Formand: Provst Ole Rasmussen, Bøvlingvej 15, 7650 Bøvling. Tlf. 5365 3096. ole@kfums-soldatermission.dk
Soldaterhjems- og genbrugskonsulent Søren Andersen, konsulent@kfumssoldatermission.dk, tlf. 2145 0513.
Haderslev Tirsdag den 22. februar kl. 14.30 på Soldaterhjemmet i Haderslev. Bjarne Taulborg, Haderslev, taler. Haderslev Tirsdag den 29. marts kl. 14.30 på Soldaterhjemmet i Haderslev. Påske i Jerusalem ved Sten Nielsen. Viborg Onsdag den 16. marts kl. 14.00. Damekreds hos Gitte Sørensen, Krogen 28, Rødding. Haderslev Tirsdag den 26. april kl. 14.30 på KFUM’s Soldaterhjem i Haderslev. Generalsekretær Per Møller Henriksen fortæller om KFUM’s Soldatermission. Gaver til KFUM’s Soldatermission: Indbetales gennem hjemmesiden, på bankkonto, reg. nr. 8075, konto 0000117840 eller på Mobile Pay nr. 60727. Ved betalingen anføres: “Gave + afsender”. Gaver er fradragsberettigede efter gældende skatteregler. Efter årets afslutning fremsendes en kvittering over indbetalte gaver, når beløbet overstiger 500,- kr.
Trykkeri: Johansen, Holstebro.
Soldatervennen FSC-certificeret. nr. 1 ● 2022 . Oplag: ca. 6.800 stk
KOLOFON
Redaktion: Anne Kallehave, redaktionssekretær Kristine Bjerno og redaktør Per Møller Henriksen, 7000 Fredericia, pmh@kfums-soldatermission.dk, tlf. 3312 4042 (ansv. red.). Henvendelser vedr. annoncer rettes hertil.
Eftermiddagskredse
15
Giv Bibelen til vore soldater! I de seneste uger har der været holdt velkomstfester på de fleste soldaterhjem. Her bliver felttestamentet også præsenteret, og rigtig mange soldater siger ja tak til at modtage et gratis eksemplar. Ja, vi oplever dagligt, at der er soldater, der tager imod et felttestamente eller et af de gratis kors, som er omtalt i bladet. Vi har forskellige tilbagemeldinger om, at man på en belægningsstue er blevet enige om at læse et dagligt stykke fra felttestamentet. Sander og Birgitte er faldet godt til . Andre fortæller, at der blandt en gruppe udsendte, er en soldat, der dagligt læser et stykke for de andre. For mange soldater har felttestamentet desuden sin faste plads i uniformen og læses flittigt, når der er en pause under øvelsen eller ved udsendelse i verdens brændpunkter. Vi står over for at skulle købe et nyt stort parti hos Bibelselskabet. Derfor beder vi om en god gave til fortsat at kunne dele evangeliet ud til vore soldater.
Støt vores arbejde. Benyt indbetalingskortet i bunden af siden eller mobilepay nr 60727
eller overførsel til konto 8075 – 0000117840